Baltisk Have - September 2012 - VIPs Portal
Baltisk Have - September 2012 - VIPs Portal
Baltisk Have - September 2012 - VIPs Portal
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
First Edition<br />
<strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong> - <strong>September</strong> (Vol. II): Gingko Høst-Mosaik<br />
Copyright © <strong>2012</strong> Gitte Ahrenkiel<br />
Photos & Illustrations by Gitte Ahrenkiel<br />
www.gahrgalleri.dk<br />
All rights reserved<br />
ISBN 978-87-989191-4-8<br />
Forside:<br />
Efteråret spreder sine farver. Processen kan iagttages i Ginkgo Biloba-træets særegne blade - som<br />
gyldne ringe mod grøn baggrund. Guldsmeden lyser ligeledes op med sit spekter af farver. I Danmark<br />
bærer den navnet " Blågrøn Mosaikguldsmed". I Tyskland det tilsvarende "Blaugrüne Mosaikjungfer" -<br />
med det latinske tilnavn "Aeshna cyanea". Guldsmeden yngler vidt og bredt i Europa - og hører med sit<br />
vingespand på godt 11 cm til blandt de større arter af guldsmede.
FORORD:<br />
Søndag den 16. september blev det årlige "Gedser Halv-Marathon" afholdt, med deltagere fra Danmark<br />
og Tyskland. Som det ses af foto har løberne retning mod Gedser Fyr. Læg også mærke til de omgivende<br />
marker - jo, høsten er i hus! Og den har i år været god. I modsætning til sidste år, hvor store arealer lå<br />
under vand efter måneders massiv nedbør.<br />
De lune dagtemperaturer, som løberne hin søndag kunne glæde sig over, har holdt sig frem til slutningen<br />
af måneden. Det er måske forklaringen på, at luften fortsat svirrer af insekter. Og at svalerne forlængede<br />
deres ophold - inden rejsen sydpå.<br />
<strong>September</strong>-udgaven af <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong> følger, som lovet, op på Aktion "Død over Japansk Pileurt".<br />
Ligeledes, som lovet, er der afsat plads til Tempeltræet (Ginkgo Biloba) - verdens ældste nulevende træ.<br />
Endda med rod i dansk fortid.<br />
Borrelia- och TBE föreningen i Sverige har - i forbindelse med August-udgavens præsentation af<br />
lægeplanten Gærdekartebolle - anbefalet kildehenvisning til artiklen "Biology and neuropathology of<br />
dementia in syphilis and Lyme disease". Derfor i <strong>September</strong>-udgaven: Uddrag fra samt link til førnævnte<br />
artikel. Desuden omtales en igangværende undersøgelse af Sekundær Syfilis hos Borrelia-patienter.<br />
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem analysefirmaet eHealthMe.com, FDA (tilknyttet det<br />
amerikanske sundhedsministerium) og internettets brugere.<br />
Endelig kan det for læserne af den danske udgave bekræftes, at den mystiske snegl i August-udgaven<br />
ganske rigtigt er en "Plettet Voldsnegl". Det blev fastslået i forbindelse med oversættelse af bogen til<br />
tysk, hvor tyske hjemmesider med foto-eksempler tydeliggjorde hvad det var for en snegl, haven havde<br />
fået besøg af.<br />
Samtidig oplyser det tyske de.wikipedia.org , at "Plettet Voldsnegl" er beslægtet med Vinbjergsneglen -<br />
hvilket også fremgår af sneglens tyske navn Gefleckte Weinbergschnecke.
Plettet Voldsnegl har imidlertid et sneglehus med så tynd en skal, at den - i modsætning til<br />
Vinbjergsneglen, der har tykkere vægge i sit hus - ikke tåler temperaturer under 5 varme grader.<br />
Anbefalingen fra det tyske wikipedia er derfor, at lade de tyndskallede-snegle overvintre i terrarier<br />
indendørs, hvis og såfremt man har adresse i Nordeuropa og har lyst til at bevare sneglen i ens have.<br />
Sneglen, om hvem alt dette handler, har imidlertid ikke vist sig siden. Og gør det næppe heller. Med<br />
mindre den i al ubemærkethed har listet sig ind over dørtrinet til et frostsikret skjul i huset.<br />
<strong>September</strong>-udgaven har selvfølgelig også høst på programmet. Det gælder for eksempel høst af<br />
Gråpærer. Ganske vist har det gamle træ stort set kun en halv stamme tilbage (resten er trøsket væk).<br />
Alligevel har det også i år båret frugt.<br />
Rigeligt med brombær. Store og flotte. En kende sure. Men det rådes der bod på, når marmeladen<br />
tilberedes, altså ved tilsætning af rigeligt med sukker. De lokale sukkerfabrikker støttes samtidig. I<br />
forbindelse med fotos og research til omtalen af brombær – blev jeg i øvrigt beriget med ny viden.<br />
Brombær er ikke bare brombær. Der findes 100 arter af brombær-planter. To af disse findes i den<br />
<strong>Baltisk</strong>e <strong>Have</strong>.<br />
Høst i stor stil ventes der nok med til Oktober-udgaven. For som allerede dokumenteret i Augustudgaven,<br />
har <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong> det med at overraske. Og har også gjort det i september.<br />
Så ud fra tesen, grib eller rettere fotografer det "spøjse" eller uventede, når det sker - har en smuk og<br />
indtil videre ukendt plante med ekstremt gule blomster fundet vej til bogens sider.<br />
Et uventet stort antal guldsmede og tudser har ligeledes skrevet sig ind i <strong>September</strong>-udgaven. Om ikke<br />
andet så til sikring af datering og billeddokumentation.<br />
Det samme gælder for havens firben. Det er muligt, at der de foregående år har været en anseelig<br />
repræsentation af dem. At mit fokus blot er blevet et andet efter igangsættelsen af en serie bøger om<br />
havens dyr og planter. Kort sagt, at jeg nu reelt er mere observant, mere oppe på de mentale dupper –
end før, hvor jeg slappede af under havearbejdet og faktisk først lagde mærke til et firben, når jeg var<br />
ved at træde på det.<br />
Så, da den resterende del af brændestablen skulle under tag, var det ikke kun trillebøren der blev kørt i<br />
stilling. Også kameraet blev i hast hentet frem. For under brændestykkerne, der havde kontakt med<br />
jorden, gemte der sig firben. Nogle i grupper. Andre i ensom majestæt.
INDHOLD:<br />
Kan Borrelia/Lyme forårsage Sekundær Syfilis ? ... Opfølgn. på Kartebolle, Aug. Vol I<br />
Gulblomstret Mysterium<br />
Mosaik-guldsmed - Anisoptera<br />
Landsvale - Hirundo rustica<br />
Tempeltræ - Ginkgo Biloba<br />
Død over Japansk Pileurt - Fallopia japonica<br />
Gråpærer - Grise Bonne, Gute Graue<br />
Firben - Lacertidae<br />
Tudser - Bufonidae<br />
Brombær - Rubus fruticosus<br />
Kildehenvisninger
Kan Borrelia/Lyme forårsage Sekundær Syfilis?<br />
Foto viser Gærdekartebollen strunk men vissen. Sikkert velegnet som opsats i blomsterdekorationer. Det<br />
er imidlertid ikke baggrunden for på ny at inddrage lægeplanten. Dens optræden er udelukkende<br />
illustrativ.<br />
Nej, årsagen skyldes en mail tirsdag den 25. september, fra Borrelia- och TBE föreningen i Sverige. Heri<br />
anbefales det, at der i stedet for referencen til artiklen "Skillnader och Likheter mellan Syfilis och Borrelia<br />
(i Sverige)" - linkes direkte til en videnskabelig redegørelse, forfattet af Judith Miklossy MD, PhD,<br />
University of British Columbia. Ann-Marie Malmberg - der er kontaktperson for den svenske forening, har<br />
meget venligt og til stor hjælp vedhæftet redegørelsen (som pdf-fil). Dette betyder, at læserne her fra<br />
bogens side - via linket "Biology and neuropathology of dementia in syphilis and Lyme disease" - har<br />
adgang til at studere det righoldige billedmateriale og den veldokumenterede gennemgang af<br />
slægtskabet mellem Borrelia-bakterien og den spiralformede Syfilis-bakterie.<br />
Judith Miklossy oplyser blandt meget andet, at skandinaverne i starten af forrige århundrede var alene<br />
om at have kendskab til Borrelia og andre flåt-overførte sygdomme. Først senere, i 1970erne, fik Borrelia<br />
det internationale samfunds bevågenhed. Det skete, da et stort antal unge, på samme tid og i samme<br />
område - nemlig i byen Lyme (Connecticut, USA) fik epidemi-lignende symptomer på artritis<br />
(ledbetændelse). Byen Lyme lagde navn til den første egentlige sygdomsbeskrivelse af Borrelia-infektion.<br />
Kan Borrelia/Lyme forårsage Sekundær Syfilis?<br />
Svarende til Syfilis kan Borrelia-infektion inddeles i tre stadier. Primær stadiet er kendetegnet ved hududslæt,<br />
feber og influenza-lignende symptomer.<br />
I Sekundær stadiet (Dissemineret infektion, tidlig fase) er bakterien vandret med blodet til andre organer<br />
og nervesystemet. Symptomer er typisk Subakut (lymfocytær) meningitis, Artritis (ledbetændelse),<br />
lammelser (ansigtsnerve) og udbredt hud-udslæt. I Tertiær stadiet (Dissemineret infektion, sen fase) er<br />
symptomerne blevet kroniske.<br />
Ja, det er barsk læsning. Og oplevelsen forstærkes af vores viden om Syfilis og de historiske skikkelser<br />
som sygdommen fik ram på, eksempelvis:<br />
Henry VIII (1491–1547), konge af England<br />
Napoleon Bonaparte (1769–1821), kejser af Frankrig<br />
Friedrich Nietzsche (1844–1900), filosof<br />
Karen Blixen (1885–1962), forfatter<br />
(Kilde: http://www.news-medical.net/health/Syphilis-History-%28Danish%29.aspx )
På hjemmesiden http://www.ehealthme.com/cs/lyme+disease/secondary+syphilis#note_1 - foregår der<br />
aktuelt (dvs. i skrivende stund lørdag 29. september <strong>2012</strong>) en undersøgelse af Sekundær Syfilis blandt<br />
folk, der har Lyme sygdom, uanset hvilken medicinsk behandling eller hvis nogen overhovedet.<br />
Undersøgelsen, der er iværksat af eHealthMe, baserer sig på 710 Borrelia-patienter fra FDA (Agentur<br />
tilknyttet det amerikanske sundhedsministerium) og brugere af Internettet.<br />
Skovflåter kan smitte med ny bakterie<br />
Flåter skal ikke fratage os fornøjelsen ved at færdes i naturen, i vores haver og i byernes parkanlæg.<br />
Alligevel er der sund fornuft i at tage sine forholdsregler. Også og især når det gælder børn. Dvs.<br />
undersøge dem grundigt efter leg i højt græs, skov.. kort sagt følge de anvisninger, som bl.a. gives på<br />
http://www.sundhedsplejersken.dk/Familie/Artikler-om-familie2/Sund-familie/En-lille-stark-satan--skovflaten/<br />
I Tyskland og i USA opsættes advarselsskilte i områder med koncentreret forekomst af flåter. Nogenlunde<br />
svarende til de skilte, man finder herhjemme i klitter m.v. - hvor der informeres om tilstedeværelsen af<br />
hugorme i det høje græs og hvor det anbefales at iføre sig langskaftede støvler.<br />
Vores urinstinkt beskytter os mod giftslanger. Forhåbentlig får vi også opøvet denne evne over for flåter.<br />
For selv om flåterne sammenlignet med hugormen unægtelig forekommer små og ubetydelige. Hvad de<br />
også er i en vis forstand. Er det, de kan bære med sig af smitte, IKKE UVÆSENTLIGT.<br />
Ud over Borrelia, kan flåterne ved bid overføre TBE-virus.<br />
Symptomer på TBE er i Skandinavien oftest karakteriseret ved et 2-faset forløb. Symptomer<br />
starter med influenza-lignende sygdom (”sommerinfluenza”), der varer nogle dage. Ca. en<br />
tredjedel udvikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser efter et<br />
symptomfrit interval på få dage til få uger. Enkelte patienter kan få varige mentale eller<br />
neurologiske skader.<br />
(Kilde: Sundhedsstyrelsen - http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx )
Senest har flåten føjet endnu en plage til sit register, jævnfør nedenstående kortlægning af bakteriens<br />
udbredelse.<br />
Fertner ME, Mølbak L, Boye Pihl TP, Fomsgaard A, Bødker R. First detection of tickborne<br />
"Candidatus Neoehrlichia mikurensis" in Denmark 2011. Euro Surveill.<br />
<strong>2012</strong>;17(8):pii=20096.<br />
Available from: http://www.eurosurveillance.org/ViewArticle.aspx?ArticleId=20096 )<br />
Dette er den første rapportering af flåtbåren zoonotisk bakterie "Candidatus Neoehrlichia<br />
mikurensis" i Danmark. I alt er 2.625 Ixodes ricinus flåter fra 58 steder i Danmark indsamlet og<br />
analyseret for "Ca. Neoehrlichia mikurensis". En nested PCR (en art DNA-analyse, red.) afslørede<br />
tilstedeværelsen af bakterien på tre geografisk adskilte lokaliteter, hvilket indikerer, at det er<br />
almindeligt etableret i flåter.
Gulblomstret Mysterium - og alligevel ikke<br />
Som allerede nævnt. Flåter skal ikke fratage os fornøjelsen ved at færdes i naturen og<br />
arbejde/opholde os i vores haver.<br />
Lysende gule blomster, tilsyneladende frit svævende. Det var det, der tiltrak min opmærksomhed.<br />
Voksestedet var et stenet, absolut vækst-fjendtligt område. Og som anført i Forordet havde jeg ikke held<br />
med opslag i forskellige botaniske bøger. På internettet blev søgeordene "gul marguerit" anvendt,<br />
eftersom ligheden i et vist omfang er der. Heller ikke det gav bonus. Men igen i forbindelse med tysk<br />
oversættelse, blev søgeordene ændret til "gelbe blüten+heilflanze" - og ja, så åbnede døren sig til en<br />
løsning. Helt konkret via hjemmesiden - http://pflanzen.org/pflanzenbestimmung/blueten-gelb.htm -<br />
hvor en liste over lægeplanter med gule blomster var opført. Grupperet efter antal kronblade eller<br />
sorteret efter asymmetriske blomster. Tilmed og til stor hjælp var der flotte fotos af planterne.<br />
Og helt nede i bunden af listen over "Flere kronblade" fandt jeg min blomst. Foto var en perfekt<br />
gengivelse. Den tyske betegnelse "Saatwucherblume" - sagde mig dog ikke rigtigt noget. Det var først,<br />
da jeg via plantens latinske betegnelse: Chrysanthemum segetum, Glebionis segetum - kunne genoptage<br />
søgningen på danske plantefaglige hjemmesider, at blomstens danske navn omsider blev fundet: "Gul<br />
Okseøje"<br />
www.haveABC.dk har følgende at berette om planten:<br />
I gamle dage var den gule okseøje et ubehageligt ukrudt i marker med vårsæd og roer, hvor der ikke var<br />
kalket tilstrækkeligt. Planten er en kalkplante, der anvendes som indikator for kalkfattig jord. Med<br />
forbedrede dyrkningsmetoder er de »onde urter« blevet mere sjældne og træffes måske mest i marker<br />
med ærter, roer og kartofler.
Anvendelse<br />
danmarksflora.dk : Gul Okseøje anvendes til farvning - giver gule nuancer.<br />
heilkrauter.de : Begrænset medicinsk brug, eftersom der findes andre lægeplanter med større<br />
behandlingseffekt. Indsatsområder: Antiseptisk, Ormemiddel.<br />
Gul Okseøje er i familie med den hvide Okseøje, også kaldet "margerit - Chrysanthemum<br />
leucanthemum" . Foto, nedenfor, viser en ganske vist forædlet repræsentant.<br />
da.wikipedia.org gør opmærksom på, at hvid Okseøje er Danmarks uofficielle Nationalblomst og har bl.a.<br />
lagt navn til "Margueritruten".
Mosaik-guldsmed (Anisoptera)<br />
Guldsmedene er berømte for deres flyveteknik. Med rette! Gang på gang forsøgte jeg at fange dem i<br />
luften med kameralinsen. Hver gang mislykkedes det. Selv når flere guldsmede var på vingerne og tilmed<br />
krydsede hinandens baner - ja, enkelte gange havde kurs direkte i mod mig - var jeg chanceløs. Flyverne<br />
var for hurtige.<br />
Derfor heller ingen fotografisk dokumentation. Kun mit ord for, at antallet af guldsmede har været ekstra<br />
ordinært stort i år. Faktisk var jeg lige ved at opgive. Træt af at piske rundt i haven og kort sagt, opføre<br />
mig som komplet idiot. Men så var det, at en af flyverne åbenbart forbarmede sig.<br />
Med udsøgt elegance landede den på en gammel stub. Midt i projektørlyset fra solen - og blev hvor den<br />
var. Forsigtigt nærmede jeg mig. Med kameraet løftet og fingeren på aftrækkeren. Jeg har læst et sted,<br />
at man skal have vinden i mod sig, og solen! - for alt i verden ikke kaste skygge.<br />
Guldsmeden rørte sig ikke ud af flækken. Enten havde den lukket sine omkring 30.000 tætsiddende små<br />
øjne for at døse lidt i solens varme, eller også var den velvilligt indstillet over for en karriere som<br />
fotomodel. En karriere der er kortvarig. Som flyvende fuldt udvokset insekt har den ca. 4 ugers levetid.<br />
Hvorimod dens larvestadie under vand strækker sig over 3-4 år. ( Kilde: da.wikipedia.org samt<br />
netbiologen.dk )<br />
Mit kamera har Zoom, men funktionen er ikke videre effektiv. Skal der stilles skarpt på detaljerne, skal<br />
kameraet fysisk flyttes så tæt på, at det bogstaveligt talt gnider næse med motivet. Næse-kontakt -<br />
turde jeg ikke. Hvert øjeblik kunne flyveren lette. Så selv om kvaliteten ikke er den allerbedste, lykkedes<br />
det alligevel at få et rimeligt close-up.<br />
Identifikation: Blågrøn Mosaikguldsmed - skete via det tyske<br />
http://de.wikipedia.org/wiki/Blaugr%C3%BCne_Mosaikjungfer :<br />
Den Blågrønne Mosaikguldsmed har en kropslængde fra 7 til 8 cm med et vingespand fra 9,5 til 11 cm.<br />
Dermed hører den til blandt de større af Kejserguldsmedene. På rygskjoldet er de karakteristiske to store<br />
ovale grønne pletter.
Landsvale (Hirundo rustica)<br />
Landsvalerne hører også til havens suveræne flyvere. Her kredser de omkring Tempeltræet, der i<br />
sommerens løb har tjent som rasteplads og mødested for ungfuglene, når træningstimerne med<br />
forældrene blev for udmattende.
Vi skriver 23. september og svalerne var lige et smut forbi. En lystig kvidren og et par runder om<br />
Tempeltræet. Højt oppe. Ikke noget med at sætte sig. Heller ikke noget med at opsøge de gamle reder i<br />
brændehuset. Afrika trækker. Måske var deres hilsen i dag den sidste - altså for i år! Måske de allerede<br />
er undervejs...<br />
Foto ovenfor er ren nostalgi. Et minde fra en sommeraften, hvor sæsonens sidste kuld er trukket i<br />
nattøjet. Reden befinder sig i det forreste rum i brændehuset. I det bageste rum, et mørkere, har et<br />
andet kuld deres rede.<br />
I øvrigt er de efterladte svalereder populære tilholdssteder for vinterens forfrosne fugle. Af samme årsag<br />
står et vindue åbent ind til brændehuset. Netop for at give spurve og andre standfugle adgang, når<br />
vinterstorme og isnende kulde raser udenfor.<br />
Til maj når svalerne vender tilbage og luften igen fyldes af deres muntre sang, så er brændehuset helt og<br />
holdent deres. Dog har de allernådigst bevilget fripas til menneskedyret, også når der i august-september<br />
køres brænde ind. Men ellers vogter de nidkært deres territorium. Forrige år, i april, havde en rødstjært<br />
formastet sig til igangsættelse af et redebyggeri, på dørkarmen - altså i princippet ikke til umiddelbar<br />
gene for svalerne, der bygger deres reder på hanebjælkerne. Alligevel var der et voldsomt palaver i<br />
brændehuset. Enden blev, at stjærten trods højlydte protester, røg ud. Heldigvis havde den<br />
temperamentsfulde rødstjært ikke nået at lægge æg.
Tempeltræ (Ginkgo Biloba )<br />
De lyse bøgeskove er indbegrebet af danskhed. Men går man 150 millioner år tilbage. Dvs. til Jurassic,<br />
hvor den planteædende dinosaur Sauropod, satte sit famøse fodaftryk i den bornholmske klippegrund. Så<br />
var dinosauren på Bornholm ikke omgivet af bøg, men af Ginkgo Biloba. Det er dokumenteret i fossiler,<br />
og senere hen i videnskabelige artikler og databaser:<br />
Ginkgo sp.<br />
Fossil nr: 03-276-01<br />
Periode: Jura<br />
Længde: 15 mm<br />
Fundsted: Snage v. Frellesvig<br />
(Kilde: http://www.esofossiler.dk/html/Jura%20html/Jura%20planter.html )<br />
Så hvad jeg i min uvidenhed antog, var et fremmedelement, viser sig nu at have rod i en dansk, ganske<br />
vist fjern, fortid.
Mandag den 24. september. Kraftig blæst fra Sydøst. Regn. Sen eftermiddag. Alligevel for jeg ud med<br />
kameraet. Drivkraften lå i de hjemmesider, jeg i timen forinden havde gransket. I særdeleshed<br />
hjemmesiden http://kwanten.home.xs4all.nl/hiroshima.htm - hvor nedenstående citat, i oversættelse, er<br />
hentet fra.<br />
Ved Anden Verdenskrigs afslutning - den 6. august 1945 blev en atombombe kastet over<br />
Hiroshima af amerikanerne. Planter og træer i området omkring epicentret blev undersøgt i<br />
september 1945. Seks Ginkgo Biloba-træer havde overlevet eksplosionen, uden større skader og<br />
er stadig i live i dag.<br />
Derfor betragtes Gingko Biloba som »bærer af håb«.<br />
Benyttes linket ovenfor, er der mulighed for at se de seks Tempeltræer, der overlevede atombomben i<br />
Hiroshima.
Tempeltræet blev genindført fra Asien til Europa i 1700-tallet. Primært som prydplante i parker. Men<br />
også i private haver har træet vundet indpas - og da flere planteskoler har optaget Tempeltræet i deres<br />
salgskatalog, går der sikkert og forhåbentlig trend i at tilplante Danmark med verdens ældste nulevende<br />
træ.<br />
www.planteshop.dk er et af de steder, hvor man kan købe Tempeltræ til haven, jf. nedenstående:<br />
Produktbeskrivelse<br />
Tempeltræ (Ginkgo bilopa) er et højt løvfældende nåletræ, som bliver op til 10-15 meter højt.<br />
Væksten oftest slank, opret. Tempeltræ (Ginkgo bilopa) har løvbladlignende nåle, vifteformede på<br />
lang stilk. Placering i sol - let halvskygge.<br />
Der er rigtigt meget, der taler for at relancere Tempeltræet i stor stil. Faktisk så meget, at det kræver<br />
flere bind af <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong>. Men for nu, her i september, er det de velsmagende blade, der fokuseres på.<br />
Helt konkret i form af opskriften på en urtesnaps af tempelblade.
Tempeltræ (Ginkgo biloba)<br />
Nyudsprungne blade tørres let. Dækkes med snaps og trækker i 8-10 dage.<br />
Vinder ikke ved lagring.<br />
(Kilde: http://www.engelund.dk/de-gode-sider_mad-og-drikke/snapseurter/ )
Død over Japansk Pileurt (Fallopia japonica)<br />
Hvor den hjemvendte Ginkgo Biloba begår sig fint med Europas plantefamilier, forholder det sig<br />
anderledes med Japansk Pileurt. HUN - for samtlige planter, importeret til Europa, er af hunkøn - har vist<br />
sig som et sandt mareridt for et hvert haveselskab. For er hun først budt indenfor, tager det op til ti år at<br />
slippe af med hende. I øjeblikket, i september, fører hun sig frem med smukke hvide blomster.<br />
Omsværmet af bier.
Den blomstrende Japansk Pileurt befinder sig bagest i haven, hvor hun bliver holdt i skak af brombær og<br />
skyggefuld Kastanje. Damen har det skidt med skygge. Hendes udfoldelsesmuligheder begrænses, og det<br />
bekræftes ved, at hun ikke magter at sende rodskud ud i græsplænen og heller ikke har bredt sig under<br />
Kastanjen og i Brombærkrattet. Skyggen stopper.<br />
Derimod har hendes tvillingesøster bedre mulighed for at slå fra sig. Med en placering i solen, tæt ved<br />
huset, er hun noget nær et monster at bekæmpe. For bekæmpes skal hun. Hendes massive vækst er en<br />
trussel for huset.<br />
I foråret begik jeg fejlen at stikke spaden i hende. Ganske vist blev en stor del af "kroppen" gravet op og<br />
fjernet. Men lemlæstelsen fik samtidig spredt et utal af små rodstumper, der hver og en danner nye<br />
planter. Ydermere er hendes "hoved" intakt. Det befinder sig dybt nede, beskyttet af telefonkablet.
Monster Mor affyrer - fra sin underjordiske bunker - et skyts af hvide rodstængler, der når de bryder<br />
gennem jordskorpen eksploderer i røde blade.<br />
Kampzonen blev i august overdækket med sort plast, i forsøget på at holde skytset nede. Men som det<br />
ses af foto, har den røde armé for længst opdaget svaghederne i "forsvarsværket". Dvs. de steder, hvor<br />
plastposerne med godt tyve centimeter lapper over hinanden. Disse sprækker udnyttes nu, med god<br />
hjælp af muldvarpen, der med egne skud har gjort åbningen mellem plastposerne endnu større.
Hugo Hund nægter fortsat at tisse på de røde blade. Han har dog indvilget i at optræde som målestok til<br />
bestemmelse af størrelsen på planterne, der uhindret i godt to uger har fået lov til at vokse sig store.<br />
Dette er væsentligt til sammenligning med det enlige og kun seks centimeter høje planteskud, som - i<br />
samme periode - med noget besvær har boret sig vej op gennem et lag aske. Asken er fra husets<br />
brændeovne og er fordelt mellem brostenene langs huset. Formålet er at genere pileurtens vækst.
Aske bliver andre steder i haven anvendt til ukrudtsbekæmpelse. Bl.a. her mellem brostenene ved<br />
terrassen. Ud over at genere vækst af græs m.m. - fungerer asken fortrinligt som opfyld. Ydermere gør<br />
aske brostenene mindre glatte. Især af betydning når sneen fyger og isslag truer.<br />
Efteråret og vinteren igennem fortsætter kampen mod Japansk Pileurt, også planten bagest i haven bliver<br />
mål for indsatsen. Aske bliver det primære våben.<br />
Seminar om bekæmpelse af Japansk Pileurt<br />
I en mail-veksling med Miljøministeriet og Naturstyrelsen - har jeg fra Hans Erik Svart - Specialkonsulent,<br />
Biodiversitet og arter - fået forhåndsoplyst, at Naturstyrelsen er i gang med at arrangere et seminar om<br />
bekæmpelse af Japansk Pileurt. Seminaret er foreløbig planlagt til november i år. Nærmere oplysning<br />
herom på Naturstyrelsens hjemmeside - http://www.naturstyrelsen.dk/ - hvor resultatet af seminaret<br />
bliver formidlet.<br />
Hans Erik Svart gør i øvrigt opmærksom på en fejl, som beklageligvis optræder i August-udgaven:<br />
"Det er ikke korrekt som du skriver at der på finansloven er afsat midler til bekæmpelse af<br />
kæmpe-bjørneklo. Kommunerne kan, med hjemmel i lov af drift af landbrugsjorder<br />
(Fødevareministeriets lovgivning) lave en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Med<br />
udgangspunkt i planerne kan kommunen pålægge borgerne at bekæmpe planten på egne<br />
arealer."<br />
(Kilde: Mail, dateret 01.10.<strong>2012</strong>)
Gråpære (Grise Bonne, Gute Graue)<br />
Det kan være svært at få rød tråd i forløb, indhold og billeder. Udtryk og indtryk, det hele synes blandet<br />
sammen i en stor pærevælling. Derfor meget apropos bringes Gråpæren på banen, samt naturligvis<br />
opskriften på pærevælling .<br />
Pærerne (300 g) skrælles, skæres i fire dele. Kernehuset udtages. De koges halvmøre i lidt vand.<br />
Sødmælken (10 dl) bringes i kog, grynene (70 g byggryn) og de halvmøre pærer (+ deres saft)<br />
kommes i og koger 10 - 15 min.<br />
Spises med sukker. Der skal være rigeligt med pærer i hver portion.<br />
Tips:<br />
Æble- og pærevælling har været en såre almindelig ret i de egne, hvor der er mange frugttræer.<br />
Retten stammer egentlig fra Lolland-Falster, men har været kendt så længe på Fyn, at den har<br />
vundet hævd som fynsk.<br />
(Kilde: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=6175)<br />
Jeg er så priviligeret have venskaber med en del 80-90 årige personligheder her på Falster. Og er der<br />
noget, der kalder smilet frem og får øjnene til at stråle - så er det, når jeg har en pose gråpærer med fra<br />
haven. "Pærevælling!" lyder den fornøjede hilsen, og derefter bliver køkkenskabene endevendt i jagten<br />
på byggryn.
Gråpæren kan mere end vælling. Anvendelsesmuligheder er talrige, jævnfør nedenstående:<br />
En af vores bedste pærer overhovedet i det søde og det salte køkken. Den holder fint formen i<br />
kager, på panden, i ovnen under syltning osv. Den kan tørres og kandiseres. Gennem tiden har<br />
den været meget anvendt til syltning, sammen med tyttebær eller ribs, hvilket man fint forstår,<br />
når man smager, hvor godt det er.<br />
God i gryderetter og braiserede retter – bedst sammen med mørkt kød, hvor den skal tilsættes<br />
sidst i processen. Kan også steges og serveres a part, eller koges til en vinterrelish sammen med<br />
selleri og rosa peber.<br />
(Kilde: http://www.meyersmadhus.dk/da/meyers_laekkerier/frugt_fra_lilleoe/graapaere.html)
Der synes enighed om på diverse hjemmesider, at Gråpæren har sin oprindelse i Frankrig. At det er en<br />
gammel sort, og at træet hører til blandt de største og mest robuste i pæretræs-familien (Pyrus<br />
Communis).<br />
Gråpæren i haven døjer med "knogleskørhed" ved foden af stammen. En del af veddet er trøsket væk.<br />
For at undgå yderligere forværring, holdes området rent for ukrudt, våde blade og muldvarpeskud.<br />
Desuden er al beskæring, bl.a. af vildskud (vanris), stoppet. Den grå eminence fortjener et otium i fred. I<br />
øvrigt har frugten af hans arbejde været ualmindelig fin i år. Så at sige ingen skurv.
Måske ikke videre appetitlige. Men fascinerende hver på deres måde, er disse fotos af hvepse, der<br />
mæsker sig med nedfaldne gråpærer.<br />
Med til at mæske sig var på et tidspunkt også en sommerfugl. Desværre blev foto uskarpt.<br />
Sommerfuglen nød ellers tydeligt den søde, gærede pæresaft og flappede med vingerne, når hvepsene<br />
blev for nærgående.
Firben (Lacertidae)<br />
Firben hører til øglefamilien (Lacertidae) med ca. 235 arter, fordelt i Europa, Asien og Afrika. I Danmark<br />
har vi to arter. Markfirben (Lacerta agilis) og Skovfirben (Lacerta vivipara), der begge er fredet. De<br />
lægger æg, men i kolde egne, bl.a. Danmark, kan skovfirbenet i stedet føde levende unger. Hunnen<br />
holder på æggene og kan ved at opsøge varme, solbeskinnede steder give fostrene den optimale<br />
temperatur at udvikle sig i. Evnen til at holde på æggene, til de klækkes, er ud over hos skovfirben kun<br />
kendt for tre arter af ørkenfirben (Eremias).<br />
(Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/%C3%98gler/firben)
Firben overfaldes også af flåter<br />
For mig en overraskelse - havde opfattelsen af, at flåter ikke angriber vekselvarme dyr. Men på tyske<br />
hjemmesider er der reelt fotodokumentation for, at firben også døjer med de blodsugende flåter. Bl.a.<br />
http://www.natur-in-nrw.de/HTML/Tiere/Reptilien/TK-10.html - hvor et close-up af flåter på firben kan<br />
ses.<br />
Endvidere videooptagelser på http://de.wikipedia.org/wiki/Datei:Zootoca_vivipara.ogv - hvor firben<br />
tilsyneladende hjælper hinanden med at fjerne flåter.<br />
Den sidste rest brænde skulle fjernes fra tørrepladsen i haven til opbevaring i skuret. Løft af<br />
brændestykker, der sommeren igennem har ligget direkte på jorden - afslørede grupper af firben, og<br />
enkelte i ensom majestæt. Samtlige skulle være Skovfirben, jævnfør diverse opslagsværker.<br />
Især den lille sorte blev jeg meget charmeret af. Uheldigvis gengiver foto ikke som ønsket de fine<br />
detaljer. Eksempelvis de orangefarvede tånegle.
Tudser (Bufonidae)<br />
Der findes tre tudse-arter i Danmark: Strandtudse (Bufo calamita) , Grønbroget tudse ((Bufo viridis) og<br />
Skrubtudse ((Bufo bufo) . De er alle fredet.<br />
Fotos viser små tudser, der en kølig dag i september, lå og gemte sig under en løstliggende brosten ved<br />
husmuren. Det skal være usagt, om de har udset stedet til et snarligt hi for vinteren. Eller om det blot<br />
var en enkelt dags kulde, der fik dem til at opsøge varmen fra huset. Men fotografisk havde jeg omsider<br />
fået samling på tropperne. Nogle af dem. For siden august (frem til start oktober), fra tidlig morgen til<br />
skumring har græsplæne, bede og terrasse været et hoppende tæppe af små springfyre. Faktisk har vi,<br />
vores venner, forbipasserende ... ikke set noget lignende, og det blev særdeles hurtigt en vane at have<br />
blikket rettet mod jorden, for ikke at træde på de små vimse væsner.<br />
Som fuldvoksne tudser (10-12 cm lang) har de beskyttet sig mod fjender ved lugt og giftkirtler i huden.<br />
Om disse forsvarsmekanismer også er gældende, når tudserne er så små (1-2 cm) som tilfældet er nu,<br />
har jeg ikke umiddelbart fundet svar på. Men da fuglene lader dem i fred, må der være en form for<br />
beskyttelse. Den grønspættede camouflage-uniform yder i hvert fald god beskyttelse.<br />
Seks tudser skulle der være på begge fotos, men der kigges længe for at opdage dem.
Efter al sandsynlighed er de små grønbrogede tudser udklækket i en nærliggende mergelgrav. Iflg.<br />
diverse hjemmesider skal man være himmelhenrykt over deres tilstedeværelse i haven. De rydder op i<br />
bestanden af snegle (inkl. dræbersnegle - der er da heller ikke sådanne i haven). De æder løs af<br />
generende insekter i urtebede, og med deres lange tunger snupper de edderkopper, biller og meget<br />
andet småkravl. Eneste ulempe er, at de også stepper rundt på græsplænen og dermed gør det<br />
vanskeligt at få slået græsset.<br />
Grønbroget Tudse er på EF-Habitatdirektivets Bilag IV. Det betyder at den ikke kun er beskyttet i<br />
Habitatområderne, men i hele dens udbredelsesområde.<br />
(Kilde: http://www.habitatarter.dk/arter.asp?id=735)<br />
Så retteligen skulle jeg, da tudserne meldte deres ankomst i august, have stillet slåmaskinen væk og<br />
ladet græsset gro. MEN med råvildt i haven vil højt græs øge forekomst af skovflåter. Og det kan hverken<br />
firben, vildt, Hugo, familie og gæster være tjent med.<br />
I stedet er klippehøjden på maskinen sat højt og selve græsslåningen foregår i et langsomt tempo. Jeg<br />
fandt nemlig ud af, og det gjorde tudserne heldigvis også, at ved langsom kørsel forplantes vibrationerne<br />
fra motor og skær sig i en tilpas stor radius i jorden, nok til at advisere tudserne så de kan springe væk i<br />
tide.<br />
Frøerne er fornuftigere. De viser sig først i haven, når duggen falder og solen er på vej i seng. Altså på<br />
samme tid, hvor skovsneglene også indfinder sig og hvor jeg selvfølgelig heller ikke starter<br />
plæneklipperen. Tudserne venter ikke til tusmørke. De er i sving fra tidlig morgen og, trods deres<br />
tynde hud og risiko for udtørring, lige lykkelige for at springe rundt i den bagende sol. Med andre ord,<br />
tudserne er svære at blive kloge på. Så skulle de efter vinterens dvale fortsat i stort antal holde til i<br />
havens græsplæne, må vi have aftalt et regulativ for færdsel - svarende til det, frøerne for længst har<br />
indført.<br />
Grønbroget Tudse er ret sjælden i Danmark, men den kan lokalt være ret talrig. Med ret få<br />
undtagelser er forekomsterne kystnære lokaliteter.<br />
Den er kendt fra Samsø, Lolland, Falster, Møn, Sydfyn, Nordøstsjælland, Amager, Bornholm og<br />
på småøer op til mange kilometer fra fastland, bla. Sprogø. (...)<br />
Hver hun lægger mellem 2000 og 18.000 æg. Æglægningen foregår normalt i maj måned, kun<br />
ved temperaturer over 12 grader. Æggene klækker i løbet af 3-4 dage. I den efterfølgende tid<br />
udvikler haletudserne sig og efter omtrent 2 måneder er de færdigudviklede.<br />
På en god sæson kan en nyforvandlet tudse nå at blive op til 3 centimeter lang, og i løbet af 2 år<br />
kan de blive kønsmodne. 3-4 år er normen for dem at blive kønsmodne på. Den årlige dødelighed<br />
er på cirka 30 procent. (Kilde: http://www.habitatarter.dk/arter.asp?id=735)
Brombær (Rubus fruticosus)<br />
Jeg føler mig rimeligt sikker på, at hvis Gedserborgerne slap hæksaksen og landbrugsdriften på Gedser<br />
Odde blev indstillet, så ville bestandene af brombær i by og på odden inden for en kort årrække dække<br />
Danmarks sydligste punkt. Naturligvis en påstand med modifikationer. Men en kendsgerning er det, at<br />
brombær stortrives - også i min have. Jeg forsøger ved hegn at praktisere "her til og ikke længere", dvs.<br />
hver fjortende dag at klippe stænglerne tilbage. Gerne i forbindelse med at græsset skal slås. Men bedst<br />
som jeg arrigt ønsker brombærene ad hekkenfeldt til, så fanges min opmærksomhed af plantens sorte<br />
guld - og hæksaksen bliver herefter ikke alene anvendt til at skaffe fri passage forbi planten, men også fri<br />
passage til at nå ind til de sorte velsmagende bær.<br />
Bærene modner kun godt i varme, tørre efterår og på egnede sorter. Brombærsæsonen strækker<br />
sig fra august til oktober. (...) De fleste brombær i Danmark danner frugt, uden at de er blevet<br />
bestøvet.<br />
(Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Bromb%C3%A6r)<br />
Høst af brombær har været særdeles god i år. Og det skulle æblehøsten også blive.<br />
I oktober-udgaven af <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong> gælder det Belle de Boskoop og Flaskeæble. Endvidere også<br />
valnød (sidste år mange, i år færre).<br />
Desuden skal køkkenhaven efterårsgraves - hvis og såfremt tudserne tillader det. Skulle de have søgt<br />
vinterkvarter i de visne kartoffelrækker, bliver der blot strøet kompost som et ekstra tæppe for dem at<br />
lune sig under.<br />
Tempeltræet står i reglen med gylden krone sidst i oktober, og bladene i efterårsfarver skulle efter<br />
sigende være velegnet til the. Det skal jeg have undersøgt nærmere. Urtesnapsen er i hvert fald en<br />
fornøjelse at indtage. Ud over at smage stærkt og godt, klarer snapsen hjernen. Tilmed så effektivt, at<br />
nyder man snapsen lige før sengetid, er hjernecellerne så meget oppe på dupperne og koncentrationen<br />
så aktiveret, at søvnen ikke får mulighed for at sætte sig de første par timer. Det er også forklaringen på,<br />
at min nevø - efter en prøvesmagning i august - fik travlt med at plukke friske bladskud. Forude venter<br />
barske eksamensforberedelser - og så er det jo formålstjenligt en sen decemberaften, når øjnene er
nedslidte efter timers genlæsning af pensum - at trække på urkraften fra verdens ældste nulevende træ.<br />
Død over Japansk Pileurt - fortsætter i oktober-udgaven. Om ikke andet, så for at holde kampgejsten<br />
oppe.<br />
Jordhvepse og jordbier har bosat sig i et muldvarpe-hul tæt ved hegn. Især jordhvepsene er nogle<br />
hidsige krabater. Men også jordbierne er aggressive. Det fik jeg selv at mærke i forbindelse med kraftig<br />
beskæring af tjørnhæk, hvorved boet blev afsløret. Derfor ventes der på frosten - og på eksperter fra<br />
Skadedyrsbekæmpelsen. Underjordiske hvepsebo, især flerårige, kan huse i tusindevis af hvepse/bier<br />
samt arealmæssigt blive så omfattende, at det er forbundet med fare at fjerne dem. Og fjernes skal boet,<br />
da det befinder sig i et område nær trafikeret vej. Der skal med andre ord, fagfolk til at løse opgaven. Så<br />
måske, måske ikke - omtale af de stikkende væsner i næste bind af <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong>.<br />
<strong>September</strong>-udgaven afsluttes med et foto af Korbær, der er beslægtet med Almindelig Brombær. Som<br />
det fremgår, er bærene mindre og blåduggede. Bladene er ligeledes mindre. Smagen kan diskuteres. For<br />
mig for sur. Men smuk tager planten sig ud, og den vokser i fin harmoni med den almindelige.
Kildehenvisninger<br />
Kan Borrelia/Lyme forårsage Sekundær Syfilis ?<br />
www.medical.net<br />
- "Syfilis historien (maskin-oversat fra engelsk/übersetzt von englisch auf dänisch)."<br />
URL: http://www.news-medical.net/health/Syphilis-History-%28Danish%29.aspx<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.ehealthme.com<br />
- "Could Lyme disease cause Secondary syphilis?"<br />
URL: http://www.ehealthme.com/cs/lyme+disease/secondary+syphilis#note_1<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.sundhedsplejersken.dk<br />
- " En lille stærk satan - skovflåten"<br />
Af Else Guldager, Sundhedsplejerske PhD<br />
URL: http://www.sundhedsplejersken.dk/Familie/<br />
Artikler-om-familie2/Sund-familie/En-lille-stark-satan---skovflaten/<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.ssi.dk<br />
- " TBE (Tick Borne Encephalitis)"<br />
URL: http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.eurosurveillance.org<br />
- " Eurosurveillance, Volume 17, Issue 8, 23 February <strong>2012</strong><br />
Fertner ME, Mølbak L, Boye Pihl TP, Fomsgaard A, Bødker R.<br />
First detection of tick-borne "Candidatus Neoehrlichia mikurensis" in Denmark 2011.<br />
Euro Surveill. <strong>2012</strong>;17(8):pii=20096."<br />
URL: http://www.eurosurveillance.org/ViewArticle.aspx?ArticleId=20096<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Gulblomstret Mysterium<br />
www.pflanzen.org<br />
- "Pflanzenbestimmung: Gelbe Blüten."<br />
URL: http://pflanzen.org/pflanzenbestimmung/blueten-gelb.htm<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.haveabc.dk<br />
- "Okseøje, Gul okseøje, Onde urter - Chrysanthemum segetum"<br />
URL: http://www.haveabc.dk/frontpage.aspx?id=14&type=20&dbid=4f853f49-8942-4e75-b141-<br />
3e1ef1d90eb1<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.danmarksflora.dk<br />
- "Gul Okseøje"<br />
URL: http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=377&side=4<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.heilkraeuter.de<br />
- " Saatwucherblume (Chrysanthemum segetum, Glebionis segetum)"<br />
URL: http://heilkraeuter.de/lexikon/saatwucherblume.htm<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.visitdenmark.de<br />
- " Die Margeriten-Route"<br />
URL: http://www.visitdenmark.de/de/denmark/attraktionen/die-margeriten-route<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Mosaik-guldsmed - Anisoptera<br />
de.wikipedia.org<br />
- "Herbst-Mosaikjungfer"
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Herbst-Mosaikjungfer<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.netbiologen.dk<br />
- "Odonata (guldsmede, vandnymfer)"<br />
af: Biolog Lars A. Clark<br />
URL: http://www.netbiologen.dk/zoologi/odonata.html<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
de.wikipedia.org<br />
- "Blaugrüne Mosaikjungfer"<br />
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Blaugr%C3%BCne_Mosaikjungfer<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Tempeltræ (Gingo Biloba)<br />
www.esofossiler.dk<br />
- "Jura planter"<br />
Copyright © <strong>2012</strong> Erling Solberg Jensen<br />
URL: http://www.esofossiler.dk/html/Jura%20html/Jura%20planter.html<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.kwanten.home.xs4all.nl<br />
- "A-bombed Ginkgo trees in Hiroshima, Japan"<br />
URL: http://kwanten.home.xs4all.nl/hiroshima.htm<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.plantshop.de<br />
- "Ginkgo, Fächerblattbaum"<br />
URL: http://www.plantshop.de/artikelliste/artikel.asp?<br />
action=name&suchbegriff=ginkgo+biloba<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.engelund.dk<br />
- "Kryddersnaps og Urtesnaps: Konservering af natur på glas og flaske!<br />
Snapseurter & snapsefrugter<br />
- en samling højt skattede urter og frugter! ... rige på nydelser og gode egenskaber!"<br />
URL: http://www.engelund.dk/de-gode-sider_mad-og-drikke/snapseurter/<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Gråpærer (Pyrus communis)<br />
www.dk-kogebogen.dk<br />
- "Pærevælling"<br />
URL: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=6175<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.meyersmadhus.dk<br />
- "Gråpære"<br />
URL: http://www.meyersmadhus.dk/da/meyers_laekkerier/frugt_fra_lilleoe/graapaere.html<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Firben (Lacertidae)<br />
www.denstoredanske.dk<br />
- "Firben"<br />
URL: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/%C3%98gler/firben<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.natur-in-nrw.de<br />
- "Waldeidechse, Bergeidechse, Mooreidechse - Zootoca vivipara JAQUIN, 1787"<br />
Artenprofil von Axel Steiner<br />
URL: http://www.natur-in-nrw.de/HTML/Tiere/Reptilien/TK-10.html<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
de.wikipedia.org
- "Datei:Zootoca vivipara.ogv"<br />
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Datei:Zootoca_vivipara.ogv<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Tudser (Bufonidae)<br />
www.habitatarter.dk<br />
- " Grønbroget Tudse (Bufo viridis)"<br />
URL: http://www.habitatarter.dk/arter.asp?id=735<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Brombær (Rubus fruticosus)<br />
de.wikipedia.org<br />
- " Brombeeren"<br />
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Brombeeren<br />
- <strong>September</strong>, <strong>2012</strong>.