Se forskellige celletyper i mikroskop

Mikroskopet og iagttagelser af celler og
encellede organismer
Formål:
At få kendskab til hvorledes mikroskopet virker og hvordan det benyttes. At undersøge forskellige celletyper
ved hjælp af mikroskop, beskrive og tegne dem. Desuden at finde mulige forklaringer på de forskellige
livsformer.
Mikroskopets opbygning.
Det vi normalt regner for et mikroskop består af 2 adskilte linsesystemer, som giver mulighed for at opnå en
yderligere forstørrelse af objektet. Linsesystemet nærmest den genstand, der skal forstørres (objektet), kaldes
objektivet. Det forstørrer genstanden med et virkeligt billede. Det andet linsesystem, okularet, forstørrer så
dette billede som dannes af objektivet og spejlvender det samtidigt. Det er det billede, som vi ser i
mikroskopet. Den totale forstørrelse, vi opnår i mikroskopet, er produktet af okularets forstørrelse og
objektivets forstørrelse.
Gærceller
De fleste gærceller formerer sig ved knopskydning og bliver senere til et selvstændigt individ. Denne
formering kaldes for Ukønnet formering. Under særligt dårlige livsbetingelser (sult eller lign.) kan
gærsvampene også formere sig kønnet. Her danner cellerne haploide sporer, som kan vokse sammen og
danne nye diploide individer.
Fremgangsmåde:
En knivspids gær omrystes med vand i et reagensglas, hvorved vandet bliver mælket af de opslemmede
gærceller. En dråbe af de opslemmede gærceller undersøges under mikroskopet.
Tegn og beskriv hvad du ser.
Diskussion
1) Prøv at finde en forklaring på hvorfor gærsvampene både kan benytte sig af en ukønnet og en kønnet
formering.
2) Hvilke fordele er der ved de to formeringsformer.
Planteceller
Grønkorn og spalteåbninger hos Efeu (Vedbend).
1) Rul et stykke af bladet omkring pegefingeren så bladets underside vender udad.
2) Skær meget forsigtigt en meget tynd spån af langs overfladen. (der skal nok forsøges nogen gange)
3) Placer den tynde spån på objektglasset med et dækglas over. Se på det i mikroskopet. Grønkornene er
fordelt rundt i cellen. Spalteåbningerne er omgivet af de såkaldte læbeceller. De kan ændre form, så
spalteåbningerne kan være mere eller mindre åbne.
4) Tegn og beskriv hvad du ser.
Undersøgelse af løgephitel-celler hos Rødløg
1) Tag et frisk skæl af løgbåden. Brug pincetten til at rive et lille stykke ”hud” = ephithel af fra undersiden
af skællet.
2) Læg ephitelstykket i en dråbe vand på objektglasset og læg dækglasset på.
3) Se på præparatet i mikroskop, først på mindste forstørrelse og siden på en større. Reguler lysstyrken på
blænderarmen under objektbordet.
4) Studer opbygningen af cellerne;
5) beskriv og tegn hvad du ser.
1

Ephithel-celler fra mundhulen
Ved at skrabe med en ”ispind” på indersiden af kinden, hentes en prøve af mundhule-ephithelceller. Det
overføres i en dråbe vand på et objektglas, der lægges dækglas på og mikroskoperes. Der ses løsrevne
hudceller. Blænd stærkt ned og brug stor forstørrelse. Måske kan man se enkelte hvide blodlegemer med
amøboide bevægelser.
Tegn og forklar hvad du ser.
Cellerne farves tydeliugt blå, hvis man fikserer præparatet ved at lufttørre det og trække objektglasset (uden
dækglas) hurtigt gennem flammen fra en bunsenbrænder. Herpå dryppes nogle dråber methylenblåt på, og
det ligger uforstyrret et par minutter. Derefter skylles methylblåt-overskuddet forsigtigt af under en stråle
svagt rindende vand. Se på præparatet i mikroskopet og tegn det . Hvad er farvet i præparatet.
Andre mikroorganismer
1) Tag en dråbe vand fra prøven fra et vandhul og læg den på objektglasset. Læg dækglas over. Luftbobler
bankes forsigtigt bort med en blyant
2) Undersøg præparatet for forskellige alger og evt. encellede dyr (amøber, flagellater) og store bakterier.
3) Tegn og beskriv hvad du ser.
2