Årsberetning 2011 - fsb

eboeren
årsberetning2011
fsb og
værdierne
02maj12

02
fsb
beboeren
02maj12
Udgiver
fsb
Rådhuspladsen 59
1550 København V
tel 3313 2144
www.fsb.dk
redaKTionsUdvaLg
Organisationsbestyrelsen i fsb
redaKTion
Birthe Qasem (ansv.)
Bjarne Larsson
Helle Sinding-Jensen
Anne Warrer Poulsen
debaT
Alle opfordres til at deltage i debatten.
Redaktionen forbeholder sig ret til at
forkorte indlæggene.
Send gerne på e-mail
fsbbeboeren@fsb.dk
Bladet udkommer fire gange årligt og
uddeles til samtlige husstande i fsb.
Foto Carsten Andersen
Layout Barbara Elbæk
Tryk Mercoprint Køge A/S
Oplag 15.800
TeKsT
Mikael Bruun Andersen, man@fsb.dk
Marianne Bjerborg, mab@fsb.dk
Anne Warrer Poulsen, awp@fsb.dk
Tina Foldberg Andersen, tfa@fsb.dk
Maria Snitker, msn@fsb.dk
næsTe nUmmer
Deadline mandag den 6. august 2012
Udgives september 2012
Læs fsb’s miLjøbereTning
og regnsKab 2011
på www.fsb.dK
årsberetning2011
fsb og
værdierne
En kompetent og ansvarlig boligorganisation, der tilbyder et
varieret boligudbud, som imødekommer tidens krav.
Beboerne er det bærende fundament i fsb. Derfor skal fsb sikre, at
beboerne kender til og har mulighed for at udnytte deres rettigheder,
og at det er nemt og overskueligt at være beboernes repræsentant(er).
fsb løser de udfordringer, organisationen stilles overfor, sådan at
beboere og alle øvrige kunder oplever et tilfredsstillende kvalitets-
og serviceniveau fra alle hjørner af organisationen.
fsb’s øverste myndighed, repræsentantskabet, besluttede i maj 2011, at dette er de
værdier, som fsb’s arbejde skal bygge på. Derfor skal de flotte ord kunne ses og mærkes
i konkrete handlinger, så den enkelte beboer oplever, at det er virkeligheden i fsb.
Valgte og ansatte skal arbejde målrettet med at sikre, at værdierne omsættes til
handlinger, som kommer beboerne til gode. Det er derfor oplagt, at vi sætter fokus
på værdierne i årsberetningen for 2011.
I årsberetningen giver vi eksempler på, hvordan værdierne kan omsættes til noget
konkret for fsb’s beboere. Vi starter med at spørge to beboere, hvad de synes om
fsb’s værdigrundlag, og det har de delte meninger om.
På Nørrebro besøger vi Blågården, der i 2011 fik nye dørtelefoner, HPFI-anlæg og
elektroniske vand- og elmålere. En yderst detaljeret planlægning betød, at projektet
var færdigt før planlagt, og at håndværkerne kun var én dag i hver lejlighed. Dermed
viste Blågården vejen for, hvordan en modernisering af boliger skal gribes an.
I Nordhavnsgården på Østerbro og i Ågården på Nørrebro tog beboere råderetten
i brug for at ændre deres bolig. Vi har været indenfor for at høre, hvad henholdsvis
et tidssvarende køkken og et nyt badeværelse betyder for beboerne. Endelig har vi
været en tur i Kantorparken i Emdrup, hvor beboernes involvering i hele processen
med modernisering af boligerne har sat sit tydelige præg på resultatet.
Vi tager et kig på fsb.dk, hvor der stille og roligt kommer flere muligheder for, at
vores beboere kan få glæde af teknologien, så de ikke begrænses af åbningstiderne
for den personlige betjening.
fsb stiller boliger til rådighed for alle. Det er vores opgave. Det er derfor, vi er her. Det
betyder, at vidt forskellige mennesker kan komme til at bo side om side, og nogle gange
giver det konflikter. Vi møder to familier, der fik brug for fsb’s konfliktmægler. Vi er
også med til en temadag for ansatte i boligafdelingerne om psykisk syge beboere.
Beboerne er vores bærende fundament. Det er vores beboere, der handler om. De skal
have en tilfredsstillende service, og de skal have de bedste muligheder for at bruge deres
demokratiske rettigheder. Værdierne er med til at give retningen, men det kræver
handling at følge op på værdigrundlaget, så det giver værdi for vores beboere i deres
dagligdag. Vi kan og vil gøre vores bedste for at sikre, at ordene bliver til handlinger.
God læselyst.
Birthe Qasem Bjarne Larsson
Formand Administrerende direktør

årsberetning2011
indHoLd
02maj12
05 Meget mere end en bolig
07 et vellykket projekt
0 Federe end jeg havde regnet med
2 træt af små røde fliser
5 fsb.dk - mange flere muligheder for selvbetjening
8 sammen om moderne lejligheder
2 Vi skal lytte til hinanden
24 Hvad gør man når beboerne råber fra altanen?
26 Organisationsbestyrelsens synspunkt
03

04
beboerne og værdierne
værdi
fsb er en kompetent og ansvarlig
organisation, der tilbyder
et varieret boligudbud, som
imødekommer tidens krav.
værdi beboerne er det bærende fundament i fsb.
Derfor skal fsb sikre, at beboerne kender til
og har mulighed for at udnytte deres
rettigheder, og at det er nemt og overskueligt
at være beboernes repræsentant(er).
værdi fsb løser de udfordringer, organisationen
stilles overfor, sådan at beboerne og alle
øvrige kunder oplever et tilfredsstillende
kvalitets- og serviceniveau fra alle hjørner
af organisationen.
et præcist billede eller elastik i metermål? Meningerne var
delte, da vi bad en beboer og en beboervalgt sige, hvad de
synes om fsb’s værdigrundlag. Kan de to genkende værdierne
i deres hverdag, og synes de, at fsb lever op til værdierne?

megeT mere end en boLig
giver værdierne mening i hverdagen for dem, der bor i fsb? Vi har
spurgt bouchra Chakiri fra Dommerparken i København nV og Peter
Fuglsang fra Møllelængen på Amager. både og er svaret …
bouchra Chakiri
beboer i Dommerparken
- Jeg kan genkende min hverdag i alle tre værdier, indleder Bouchra
Chakiri.
- Hvis man ser på værdi 1 og de målsætninger der er, får vi fx tilbudt
større lejligheder, og mange har fået nye køkkener. Så der
er flere forskellige slags lejligheder og priser her i Dommerparken,
og det er jo det, der står, at fsb har som målsætning. Og det
er et rart sted at bo, vi er ligesom en familie, og der er ingen af
dem, jeg kender, der kunne drømme om at flytte væk.
Som beboer føler Bouchra, at hun er i fokus. For hende handler
det om meget mere end lejligheden, men det vidste hun først,
da hun kom i kontakt med fsb’s Beboerprojekt Bispebjerg.
- De går rundt med en trækvogn i gårdene, så jeg mødte dem
lige hernede. Jeg vidste slet ikke, at fsb kunne tilbyde så meget.
Før var vi bare beboere, vi boede her og betalte husleje og havde
det godt nok. Efter at jeg er kommet i kontakt med beboerprojektet,
fik jeg nye muligheder i mit liv. Det, synes jeg, er en
meget kompetent organisation. Og som der står i værdi 3, er
det i hvert fald et højt serviceniveau.
Bouchra har startet en kvindegruppe i Dommerparken, har taget
et kursus i konfliktmægling, tolker for andre beboere og er i gang
med lektiecafé. Selvom hun har masser af overskud, sagde hun
nej, da hun blev opfordret til at stille op til afdelingsbestyrelsen.
- Jeg synes, at det, jeg laver, er sjovere, og det føles også som noget
værdifuldt for demokratiet. Jeg hjælper jo de andre kvinder
med ting, som de har problemer med, fx hvis det er noget med at
tale med personalet, så kan jeg hjælpe med at tolke. Og på kontoret
her er de rigtig søde. En kvinde, jeg kender, var blevet uvenner
med sin nabo og troede, at hun ville blive smidt ud eller få
advarselsbrev. I stedet sørgede kontoret for, at der kom en ud fra
fsb og hjalp med at løse konflikten. Hun var simpelthen så glad.
Det, synes jeg, er at have beboernes behov i konstant fokus.
tekst Marianne bjerborg
Peter Fuglsang
Formand for afdelingsbestyrelsen i Møllelængen
- Om jeg synes, at fsb lever op til værdierne? Absolut! Men det skal
de også, for de værdier er bare det, der står i Lov om almenboliger.
Og loven, ja den skal man jo holde, griner Peter Fuglsang.
Han lægger ikke skjul på, at han synes, at fsb’s værdigrundlag er
en tynd kop te. Selvom han i det store og hele opfatter fsb som
en kompetent organisation, synes han, at det er spild af tid at
omskrive lovteksten til værdier og målsætninger.
- Jeg har faktisk ikke noget imod, at man arbejder med værdier
og målsætninger. Men når der står, at beboerne er det bærende
fundament, så er det for selvfølgeligt. Det skal de sgu være - det
står i loven. Så bliver det et tomt dokument, som jeg ikke kan se,
hvad jeg skal bruge til.
Peter efterlyser nogle flere udmeldinger om, hvad man vil arbejde
for med fx miljø, regnvandshåndtering, alternative boformer,
fælles it- og fjernsynsløsninger osv. Ting som er mere konkrete,
og som ville adskille fsb fra andre organisationer.
- Det må godt være utroligt visionært. Der må godt være ting,
man ikke kan nå, men retningen skal være tydelig. Det, der står nu,
kan stå der i 200 år, og uanset, hvad man vælger at lave, vil man
kunne få det til at passe ind i værdierne. Det er elastik i metermål.
Selvom Peter er uimponeret, har han selv på repræsentantskabsmødet
i maj 2011 stemt for værdigrundlaget. Han mener ikke, at
det gør nogen skade. Samtidig synes han faktisk, at det er vigtigt,
at beboerne kender deres rettigheder, som der står i værdi 2.
- Dem kender beboerne ikke. Desværre tror jeg, at det er umuligt
at vække beboerdemokratiet fra centralt hold. Det med rettigheder
og pligter er noget, beboerne finder ud af face to face
på ejendomskontoret, eller når der er noget på spil på afdelingsmødet.
Så selvom beboerne selvfølgelig skal have skriftlig information,
er det nok mere personlig kontakt og færre søde historier
i fsb beboeren, vi har brug for.
05

06
værdi
fsb er en kompetent og ansvarlig
organisation, der tilbyder
et varieret boligudbud, som
imødekommer tidens krav.
boliger, der blev bygget for mange år siden, lever ikke nødvendigvis
op til de krav, beboerne og måske lovgivningen stiller nu. Det er
der meget fokus på i fsb. Vi besøger blågården, hvor beboerne
besluttede, at det var tid til at få nye dørtelefoner og automatiske
vand- og elmålere. Og så kigger vi indenfor hos to beboere, som på
hver deres måde har sat præg på det sted, de bor.

værdi
tekst Maria snitker
eT
veLLYKKeT
projeKT
Det skortede ikke
på arbejdsopgaver,
da blågården med
driftsleder John Hald
skulle i gang med en
større renovering.
Men god planlægning
sikrede, at alt gik
som det skulle.
07

08
2011 stod i renoveringens tegn i Blågården. 864 lejligheder
fordelt på 106 opgange skulle mellem den 3. januar og 6. juni
sidste år have nye dørtelefoner til erstatning af det eksisterende
nedslidte anlæg. Derudover skulle samtlige el- og vandmålere
udskiftes, så det blev nemmere for beboerne løbende at følge
med i deres forbrug. Endelig blev alle HFI-relæer udskiftet.
Ét besøg i hver lejlighed
Det er noget af en opgave at få gennemført så stort et projekt
inden for relativ kort tid og uden at være til gene for beboerne.
Men det lykkedes i Blågården. Udgangspunktet var, at håndværkerne
kun måtte være én dag om én opgang, så de kun havde
adgang til den enkelte lejlighed én dag.
- Hverken beboere, håndværkere eller rådgivende ingeniører
havde megen tiltro til den plan til at begynde med, siger driftsleder
John Hald i Blågården, der dog ikke lod sig slå ud af den
grund.
Det krævede en logistisk indsats af de større at få det projekt til
at gå op. Der var gerne 10 håndværkere i sving ad gangen, og
værdi
der var altså ikke tid til forsinkelser, da hele idéen om at afslutte
én opgang på én enkelt dag så ville gå op i røg. Men projektet
lykkedes.
Planlægning er alt
Forud gik timevis af planlægning og forberedelse: beboerne fik
breve seks, tre og en uge før håndværkerne skulle ind, og der
blev udleveret nummererede poser til nøgler, som skulle returneres
til ejendomskontoret. Hvis nøglen ikke blev afleveret til tiden,
tog en medarbejder fra kontoret ud til den enkelte lejlighed
og hentede den.
- For at planen med én opgang på én dag skulle holde, var det
vigtigt, at alle håndværkere - fra mester til lærling - var helt klar
over, hvad de havde sagt ja til. Derfor brugte vi også mange ressourcer
på at formulere kontrakter og den slags helt ned til den
mindste detalje, fortæller John Hald.
Farvede felter
Det var let at forvisse sig om projektets enorme omfang, hvis

John Hald (th)
værdi
man begav sig ind på ejendomskontoret. Her var den ene væg
domineret af et stort skema med arbejdsdage og alle afdelingens
opgange. Og så var der ellers fyldt ud med en kollage af
farvede felter, så man hele tiden kunne følge med i, hvornår der
skulle udsendes første, anden og tredje varsling til de enkelte
opgange, og hvornår selve arbejdet skulle udføres. Det var derfor
ikke overraskende at høre, at der var gået mere end et års
planlægning forud for, at den første dørtelefon blev udskiftet.
Og så er det da også værd at nævne, at projektet har holdt budgettet,
og at der oven i købet er blevet lidt penge til overs.
Den 1. juni 2011 var projektet i hus, og det var særdeles velfortjent,
at alle, der havde arbejdet på projektet, kunne sætte tænderne
i lækre grillpølser, da projektets afslutning blev fejret.
Umagen værd
Man kan så spørge, om det er ulejligheden værd at bruge så meget
tid på at kunne gennemføre hele renoveringen på et halvt
år? På ejendomskontoret i Blågården er de ikke i tvivl om, at
den tid, de har brugt på forberedelserne, er givet godt ud. El-
lers skulle de have brugt en masse ekstra tid på opfølgning, klager
osv. Og tilfredsstillelsen ved, at tingene lykkes, og alt går efter
planen, er det hele værd.
John Hald fortæller:
- Beboerne lagde knap nok mærke til, at vi havde været der, og
for håndværkerne gik der nærmest sport i at holde tidsplanen
og samtidig levere i højeste kvalitet. Det var sgu sjovt.
fakta
værdi
fsb er en kompetent
og ansvarlig
organisation, der
tilbyder et varieret
boligudbud, som
imødekommer
tidens krav.
De gamle neDsliDte Dørtelefoner, som Det efterhånDen
var meget svært at skaffe reserveDele til, blev
uDskiftet meD et nyt og langt mere robust system.
Det vil på reparation og veDligeholD give afDelingen
en besparelse på 300.000 - 400.000 kr. om året.
09

0
værdi
tekst Mikael bruun Andersen
federe end
jeg Havde
regneT med
søren Lumholtz i
nordhavnsgården
på Østerbro fik nyt
køkken i sin lejlighed
ved at gøre brug af
den kollektive råderet,
og det har han
bestemt ikke fortrudt.

søren Lumholtz
værdi
- Jeg og min daværende kæreste kiggede efter en større
lejlighed på fsb’s hjemmeside, og så faldt vi over en artikel om
kollektiv råderet, og hvordan man kan bruge den til at forbedre
sin lejlighed. Så vi foreslog det på afdelingsmødet, og det endte
med at blive vedtaget.
Sådan begynder historien om Søren Lumholtz’ nye køkken.
nyt køkken, ikke ny lejlighed
Men der gik ikke længe, før Søren og kæresten gik fra hinanden,
og så blev både lejlighedssøgning og køkkenprojekt sat i
bero i en længere periode. I efteråret 2011 var Søren dog klar
til at gøre brug af råderetspuljen, og han nåede med på yderste
mandat:
- Den første pulje var for længst brugt, men afdelingsmødet
havde sidenhen besluttet en ny pulje, og jeg var den sidste, der
nåede at få del i den. Så det var heldigt, når nu det var mit eget
forslag til at begynde med. Jeg gik ned til et af de køkkenfirmaer,
der var med i ordningen, og de kendte alt til puljen, og hvad
der skulle gøres, så jeg skulle sådan set bare vælge, hvad jeg ville
have og skrive under et par gange, det var meget simpelt.
rugbrød og fastfood
Til at begynde med valgte Søren frit til højre og venstre, men
på den måde blev budgettet hurtigt overskredet, så der måtte
laves et par fravalg og omprioriteringer undervejs, før regnestykket
gik op. Det største problem var faktisk at manøvrere
rundt på de 55 m 2 i de uger, ombygningen stod på.
- Jeg kunne ikke bruge køkkenet, og alle de nye elementer fyldte
op i min stue, så det var trangt, fortæller Søren og fortsætter:
- Der blev spist meget rugbrød og meget fastfood i de tre uger,
men resultatet har været ofrene værd. Jeg har fået vaskemaskine
og opvaskemaskine, og der er alligevel meget mere skabsplads,
end jeg havde før. Det er federe, end jeg havde regnet med.
fakta
værdi
fsb er en kompetent
og ansvarlig
organisation, der
tilbyder et varieret
boligudbud, som
imødekommer
tidens krav.
når en boligafDeling i fsb ønsker at benytte Den
kollektive råDeret, skal Der laves en aftale meD
en leveranDør. hvem, Der skal have opgaven, afgøres
på baggrunD af en uDbuDsrunDe, og her kan fsb
ifølge loven selv vælge, hvilke firmaer Der skal
inviteres til at byDe på opgaven.
Denne praksis er ny i fsb, så De kollektive
råDeretspuljer, Der er i gang, fortsætter meD De
aftaler, Der er inDgået, inDtil puljen uDløber. hvis
afDelingsmøDet herefter beslutter, at Der skal en
ny pulje i gang, skal Det ske meD uDbuDsrunDe. har
en pulje ikke været brugt meget længe, skal Der
også uDbuD til, hvis Den skal genoptages.

2
værdi
tekst Mikael bruun Andersen
TræT af
små røde
fLiser
souria og Mohammed
saddik Motawia i
ågården har brugt
den individuelle
råderet til at få lavet
nyt og moderne
badeværelse i deres
lejlighed.

souria og Mohammed saddik Motawia
værdi
- Vi har boet her i snart 20 år, altså næsten lige siden afdelingen
blev bygget, og vi syntes, at vores badeværelse trængte
til en modernisering. Der var ikke som sådan noget galt med
det, men de små røde fliser, der var moderne sidst i 80’erne, er
bestemt ikke på mode længere, og det var meget svært at holde
dem ordentligt rene for kalk og andre urenheder på grund af
de mange smalle fuger.
Sådan forklarer Mohammed Saddik Motawia baggrunden for, at
han og konen Souria valgte at bruge den individuelle råderet til
at få nyt badeværelse i foråret 2011.
Alt blev ryddet
Et besøg på ejendomskontoret satte gang i hele processen. Souria
og Mohammed startede nemlig med at gå ned på ejendomskontoret
for at høre, hvilke muligheder de havde for at lave om
på deres badeværelse. Den henvendelse satte gang i planerne,
og efter et stykke tid lå der en godkendelse fra fsb.
- Da vi havde godkendelsen, gik vi ned i en butik og viste dem
nogle billeder og tog en snak om, hvad vi gerne ville have lavet.
Det endte med, at vi blev enige om at rydde det hele og få nye
fliser, nyt toilet, vask og brusekabine. Kort sagt et helt nyt badeværelse,
fortæller Mohammed.
Og resultatet er blevet, som Souria og Mohammed havde håbet.
Souria fortæller:
- Vi er glade for det nye badeværelse. Det er moderne og meget
pænere end det, der var der før. Og så er det let at holde rent
med de store fliser. Jeg er meget tilfreds med det.
Badeværelset blev efterfølgende synet og godkendt af fsb.
Måske et nyt køkken
Lige nu er økonomien ikke til yderligere forbedringer, men køkkenet
er lige så gammelt som badeværelset, og med tiden kunne
Souria og Mohammed godt tænke sig, at det også blev moderniseret.
- Måske skulle vi overveje at lave en generel køkkenrenovering i
Ågården, det vil vi gerne være med til, afslutter Mohammed.
fakta
som beboer i en almen bolig har Du stor friheD til selv
at bestemme over Din bolig. Du har nemlig Det, man
kalDer råDeretten. Det betyDer, at Den enkelte beboer
selv kan bestemme, hvaD Der skal ænDres, hvis han/hun
selv sørger for, at arbejDet bliver uDført, finansieret
og goDkenDt.
værdi
fsb er en kompetent
og ansvarlig
organisation, der
tilbyder et varieret
boligudbud, som
imødekommer
tidens krav.
læs mere om råDeretten på fsb.Dk/beboer
3

4
værdi
beboerne er det bærende fundament
i fsb. Derfor skal fsb sikre, at
beboerne kender til og har mulighed
for at udnytte deres rettigheder, og
at det er nemt og overskueligt at
være beboernes repræsentant(er).
Modernisering af boligerne i Kantorparken og beboernes involvering
hele vejen igennem er et eksempel på, hvordan værdien udmønter sig
i hverdagen. Det samme er etableringen af en række nye muligheder
for selvbetjening på fsb.dk, der gør det lettere at være beboer.

værdi
tekst tina Foldberg Andersen
tilmeld dig kurser.
skriv dig op til en
bolig. Mulighederne
for selvbetjening på
fsb’s hjemmeside
stiger støt. tao
Legene thomsen og
Villy schlie er to
beboere, der buger
Min side jævnligt.
fsb.dK - mange
fLere mULigHeder
for seLvbeTjening
5

6
3.844 kunder i fsb loggede ind på Min Side i løbet af de første
tre måneder efter, den var gået i luften i november 2011. Tallet
tyder på, at det var helt i overensstemmelse med kundernes ønsker,
da fsb ændrede en masse funktioner på Min Side på fsb.dk,
som betød, at mulighederne for elektronisk selvbetjening blev
markant forbedrede. Forud for lanceringen af Min Side var gået
mange arbejdstimer på at få de nye funktioner til at fungere,
for det er ikke nemt, når mange systemer skal tale sammen.
Men det lykkedes: Personer på fsb’s venteliste kan nu sidde ved
computeren og ordne langt de fleste ting, som handler om deres
opskrivning på ventelisten.
Samtidig med lanceringen af den nye Min Side lancerede fsb også
en ny boligsøgning med en let og overskuelig opskrivning.
Samtidig blev der åbnet for, at vores beboere også kunne skrive
sig på venteliste på Min Side. Tidligere skulle beboere i fsb, som
ønskede at skrive sig på den interne venteliste, ringe til ekspeditionen
eller møde op i åbningstiden. Nu kan de logge ind på Min
Side og skrive sig op der. Og det er der rigtig mange, der gør.
Fedt med billeder og plantegninger
En af de beboere, som har været på Min Side og skrive sig op
værdi 2
til en bolig i fsb er Tao Legene Thomsen, som i dag bor på kollegiet
Solbakken i Valby (administreres af fsb) sammen med sin
hustru Mette Marie og deres to børn. Den lille familie drømmer
om en bolig på Nørrebro eller i København K, og der har fsb jo
mange boliger.
- Jeg har kigget rigtig meget på de forskellige boliger på Min Side.
Det er fedt med alle billederne, og jeg har også kigget meget
på plantegninger på de boliger, hvor man kan se dem, fortæller
Tao.
- Jeg er meget glad for, at man ikke bare skal søge på hele Nørrebro,
men kan vælge den enkelte boligafdeling og den boligstørrelse,
man er interesseret i.
Tao har allerede modtaget tilbud om bolig fra fsb. Tilbuddene
besvarer han på Min Side.
- Jeg modtager tilbuddene på e-mail og besvarer dem på Min
Side. Det fungerer rigtig godt.
Også noget for beboere og beboervalgte
En anden beboer, som jævnligt bruger Min Side, er Villy Schlie,
som bor med sin kone Lone i fsb’s afdeling Præstevænget på
Amager.

tao Legene thomsen / Villy schlie
værdi 2
Villy, som er medlem af Præstevængets afdelingsbestyrelse, bruger
mest Min Side på fsb.dk og ikke så meget resten af hjemmesiden.
- Jeg går straks ind på Min Side, når jeg er på fsb’s hjemmeside.
På Min Side bruger jeg referaterne meget. Jeg læser referaterne
fra møderne i fsb’s organisationsbestyrelse - de er interessante,
og de er gode at læse for at finde ud af, om der er noget, jeg
skal stille spørgsmål til.
Villy synes desuden, at den nye login-funktion på hjemmesiden
fungerer godt.
- Der er ikke så meget at tage fejl af, siger han.
som beboer kan du på Min side:
se oplysninger om dit lokale ejendomskontor: træffetid,
telefontid, kontaktoplysninger, adresse, driftsleder
skrive dig op til en ny bolig på Min Side
se hvem der er i afdelingsbestyrelsen i din boligafdeling
skrive en besked til afdelingsbestyrelsen i din boligafdeling
(hvis afdelingsbestyrelsen har sagt ja til det)
se referater fra organisationsbestyrelsen og
repræsentantskabet
tilmelde dig PBS
Mere elektronisk selvbetjening i 2012
fsb’s kunder har taget godt imod de nye muligheder på hjemmesiden,
og der er ingen tvivl om, at antallet af besøgende på Min
Side vil stige i takt med, at der lanceres nye muligheder på siden.
I 2012 arbejder fsb nemlig videre med at udvide paletten af selvbetjeningsmuligheder
for alle kunder. Målet er, at fsb's hjemmeside
bliver hovedmediet for kommunikationen i fsb i 2012.
Arbejdet er en del af handlingsplanen for, hvordan fsb arbejder
med at leve op til værdien om at have beboerne og de beboervalgte
i konstant fokus.
fakta
værdi 2
beboerne er det bærende
fundament i fsb. Derfor
skal fsb sikre, at beboerne
kender til og har mulighed
for at udnytte deres
rettigheder, og at det er
nemt og overskueligt at
være beboernes
repræsentant(er).
aDgangen til min siDe får Du veD at inDtaste e-mail
eller interessentnummer, hvorefter Du får en e-mail
meD login-oplysninger. har fsb ikke e-mailaDressen
registreret i systemet, bliver Du beDt om at kontakte
fsb for at få Den registreret.
7

8
værdi
tekst Mikael bruun Andersen
sammen om
moderne
LejLigHeder
i stedet for at
gennemføre en
traditionel renovering
i Kantorparken blev
der tænkt i nye baner.
ruth Larsen, der har
boet i Kantorparken i
mange år, blev positivt
overrasket.

uth Larsen
- Jeg var bange for, at fsb ville tage en vis legemsdel på os beboere,
og derfor involverede jeg mig i projektet, siger Ruth Larsen,
der har boet i Kantorparken gennem mange år.
- Men jeg er blevet meget positivt overrasket over hele forløbet.
Der er virkelig blevet lyttet til vores forslag, og vi har været med
i hele processen.
trinvis fornyelse
Det, Ruth Larsen taler om, er et større renoveringsprojekt i Kantorparken,
hvor gamle og udslidte rør og installationer bliver
skiftet ud med nye, lettilgængelige installationsskakter i alle boliger.
En del af projektet er også, at beboerne kan få moderniseret
deres bolig, hvis de ønsker det - eller beholde den, som den
er, hvis økonomi og behov ikke er til en fuld modernisering.
Projektet i Kantorparken bliver gennemført som en såkaldt trinvis
fornyelse, der er en ny måde at renovere på, hvor renoveringen,
som navnet siger, foregår trin for trin. Først blev der indrettet
en prøvelejlighed, der viste, hvor lyse og rummelige de
gamle lejligheder kunne blive efter en modernisering. Den lejlighed
har været udlejet siden 2008.
Siden fulgte næste trin (kaldet demonstrationsprojektet), hvor ni
lejligheder i to opgange samt to rækkehuse blev moderniseret.
Nogle af lejlighederne blev slået sammen ved moderniseringen, så
der nu er seks moderniserede lejligheder plus de to rækkehuse.
en fælles beslutning
Beboerne ved, hvordan de vil have deres boliger, og derfor har
deres ønsker og behov været omdrejningspunktet gennem hele
processen. Der blev oprettet tre idégrupper, som hver især skulle
byde ind med løsninger. Den ene gruppe skulle fokusere på
lejlighedernes indretning, den anden kiggede på haver og udearealer,
mens den tredje gruppe stod for planlægningen af processen
i forhold til at få beboerne aktiveret i projektet.
Marita Behrendt var med i den gruppe, der planlagde beboerprocessen.
Hun har oplevet forløbet således:
- Det var været en lang proces, også for lang. Det startede godt
tilbage i 2009 med møder, hvor vi brainstormede og var med
til at udvælge de idéer, vi skulle gå videre med. Det var hyggeligt
og sjovt, og der blev helt afgjort lyttet til vores forslag. Det
var også interessant at være rundt hos folk og høre, om de havde
lyst til at lægge lejlighed til en modernisering. På den måde
lærte jeg også nogle flere af mine naboer at kende.
en lang proces
Men 2009 er ved at være længe siden, og Marita føler ikke, at
hun er blevet godt nok informeret undervejs.
- Jeg ved egentlig ikke, om vores gruppe stadig eksisterer. Jeg har
ikke hørt noget i lang tid, hvilket jeg savner. Jeg ville gerne have
været klædt bedre på undervejs. Så kunne jeg også have solgt
projektet bedre over for de andre beboere, når jeg talte med dem.
Ruth var med i den gruppe, der fokuserede på lejlighedernes
indretning. Hun fortæller om arbejdet:
- Vi var til workshop hos arkitekten på Frederiksberg, hvor vi
havde skumpapmodeller af lejlighederne og kunne flytte rundt
på vægge og døre for at finde den bedst mulige indretning. Så
har vi også været i IKEA og kigge på køkkener og på den fabrik
i Tyskland, der har lavet badeværelserne. Det har været meget
spændende at være med til.
fakta
værdi 2
beboerne er det bærende
fundament i fsb. Derfor
skal fsb sikre, at beboerne
kender til og har mulighed
for at udnytte deres
rettigheder, og at det er
nemt og overskueligt at
være beboernes
repræsentant(er).
i forsommeren 2012 skal kantorparkens beboere beslutte,
om De ønsker at få lavet nye installationsskakter i hele
bebyggelsen og DermeD også give alle beboere muligheD
for at få moDerniseret Deres bolig.
læs mere om trinvis fornyelse i kantorparken på
www.fsb.Dk/trinvisfornyelse
9

20
værdi
fsb løser de udfordringer, organisationen
stilles overfor, sådan at beboerne og alle
øvrige kunder oplever et tilfredsstillende
kvalitets- og serviceniveau fra alle
hjørner af organisationen.
Professionel boligadministration handler også om de mere
bløde værdier. i fsb gør vi meget for at blive stadig bedre
til at hjælpe vidt forskellige mennesker til at kunne bo
godt sammen. Konfliktmægling i nabostridigheder og en
temadag om psykisk syge beboere er to eksempler.

værdi
tekst Anne Warrer Poulsen
vi sKaL
LYTTe TiL
Hinanden
Lyt til og tal med
hinanden. Det er
konfliktmægler gerrit
Hensens råd til beboere,
som har en konflikt.
2

22
- når jeg fortæller, at de fleste sager handler om støj, er der
mange, der tænker: nå ja, det kan vel ikke være så slemt. Men
det kan det. Jeg har oplevet flere, som kommer sent hjem eller
som bliver væk i weekenden, fordi naboen larmer.
Ordene kommer fra Gerrit Hensen. Han er uddannet konfliktmægler
og har gennem et par år mæglet og løst nabokonflikter
i fsb. Han er glad for at arbejde et sted, hvor der er vilje og ressourcer
til konfliktmægling. For det nytter at tale sammen.
- En samtale skaber åbenhed og indblik. Hvis vi kender og hilser
på hinanden, er det meget nemmere at sige: Ved du hvad, det
larmer altså meget, vil du ikke være sød at… Så er folk som regel
meget mere villige til at ændre på deres opførsel, end hvis det
er et klagebrev, der dumper ind ad brevsprækken. Du ved ikke,
hvem der har klaget, og du bliver måske mistænksom over for
alle i din opgang. Det er meget bedre at tale sammen og lytte
til hinanden. Der kan jeg hjælpe.
en konflikt eskalerer
To beboere, der fik brug for Gerrits hjælp, er Sara og Jørgen. Jørgen
har boet i sin lejlighed på 2. sal med sin kone i en årrække, da Sara
flytter ind i lejligheden over sammen med sin mand og dreng.
- I starten bed vi ikke mærke i larmen. De borede og hamrede,
værdi 3
men det var jo meget naturligt, når de skulle på plads. Men efter
nogen tid syntes vi, at larmen blev værre. Især Saras dreng larmede
meget, fortæller Jørgen.
- Han løb rundt, hoppede og spillede bold, også sent om aftenen.
Min kone gik derop og bad dem dæmpe sig, men det kom der ikke
noget ud af, fortsætter Jørgen.
Sara fortæller, at hun blev overrasket, da underboen bankede på.
- Vi syntes jo, at vores dreng var så lille, kun to år. Han skulle da
have lov til at løbe og lege.
Jørgen kontakter ejendomskontoret, som afleverer boligafdelingens
husorden til familien på 3. sal. Det ændrer ifølge Jørgen ikke
noget, og parret skriver til overboerne og beder dem dæmpe
sig. I brevet skriver de blandt andet, at det lyder som om, at
drengen tér sig som en tosse. Det brev falder ikke i god jord hos
Sara. Hun er forundret over klagen og vred over, at underboerne
kalder hendes dreng for tosset.
Begge parter klager nu til fsb. Gerrit opfordrer derfor familierne
til at møde op hos fsb, så de i fællesskab kan finde en løsning.
et konstruktivt møde
Jørgen møder op uden de store forventninger, men bliver positivt
overrasket.

værdi 3
- Gerrit var virkelig dygtig og styrede snakken med hård hånd.
Han sørgede for, at når én talte, lyttede vi andre. Og der blev talt
om én ting af gangen.
Sara er enig.
- Det fungerede rigtig godt med Gerrit som neutral ordstyrer. Vi
skulle se tingene fra hinandens synsvinkler, så alle følte sig både
set og forstået.
Jørgen og hans kone får tid til at forklare, at de synes, drengen
larmer meget, især når han leger med sine bolde. Parret understreger,
at de ikke ønsker, at der skal være helt stille, men at de
gerne vil have ro tidligt om morgenen og sent om aftenen. Sara
og hendes mand fortæller, at de blev meget stødt over brevet,
hvor deres dreng blev kaldt tosset. Jørgen forklarer, at udtrykket
skulle beskrive hvor meget larm, der kom fra lejligheden, ikke at
drengen rent faktisk var en tosse.
De to familier bliver enige om et regelsæt og aftaler, at de ikke
skal diskutere sagen med andre i opgangen.
- Vi var ikke interesserede i en opgangskamp. Hvis nogen spurgte
os, svarede vi bare: Jamen, det har vi været inde og snakke
om. På den måde fik vi lagt låg på sagen, fortæller Jørgen.
Sara tager over:
- Vi har gjort os nogle nye tanker om, hvordan vi gør det der-
værdi 3
fsb løser de udfordringer,
organisationen stilles
overfor, sådan at
beboerne og alle øvrige
kunder oplever et
tilfredsstillende kvalitetsog
serviceniveau fra alle
hjørner af organisationen.
hjemme. Men det handler jo ikke om børneopdragelse. Det
handler om, at sagen var kørt op i en spids. Tonen var blevet for
hård, vi var gået skævt af hinanden. Vi angreb dem, de angreb
os. Gerrit styrede os igennem en proces, og nu er tingene blevet
99 procent i orden, siger Sara.
- Når drengen løber rundt og leger nu, ved vi, at det ikke bliver
ved og ved. Det er fint nok, der skal jo være plads til alle, slutter
Jørgen.
Klagevejen er nogle gange nødvendig
Desværre er det ikke alle nabokonflikter, hvor beboerne når frem
til en løsning. Nogle gange kan det være nødvendigt at klage.
- Klare regler er nødvendige at have, når mange mennesker skal
leve sammen. Klagevejen kan være en nødvendig vej at gå, for
ingen skal finde sig i at blive truet eller det, der er værre, understreger
Gerrit og fortsætter.
- Det ideelle er at få parterne til at tale sammen, men det er
langt fra alle, der vil det. Jeg kan desværre heller ikke nå at tale
med alle. Men de fleste mennesker føler sig pressede, hvis de
får et formelt brev fra fsb, hvor der står, at der er blevet klaget
over dem. Hovedparten havde hellere taget imod en invitation
til at tale om tingene.
23

24
værdi
tekst Mikael bruun Andersen
når man arbejder i
en boligafdeling, skal
man ikke bare ordne
vandhaner og skifte
pærer. Ansatte fra
en række af fsb’s
boligafdelinger,
deriblandt driftsleder
Henrik tønnersen, var til
temadag i bispeparken.
Hvad gør man, når
beboerne råber
fra aLTanen?

værdi 3
Jørn Kaas / Carsten Jørgensen
tirsdag den 8. november var Bispeparkens beboerhus fyldt
med ansatte fra en række af fsb’s boligafdelinger. Anledningen
var en temadag om psykisk syge beboere med titlen ’Råbet fra
altanen’. Navnet hentyder til en situation, man kan komme ud
for, når der bor psykisk syge i ejendommen.
Har fået svar
fsb beboeren har taget en snak med nogle af deltagerne på temadagen
for at høre, hvad de fik ud af dagen, og hvordan de
har brugt det i deres daglige arbejde siden hen.
Carsten Jørgensen, ejendomsfunktionær i Lundevænget og Rymarksvænget:
- Jeg synes, at det er rigtig godt, at man laver sådan et arrangement,
og det er godt at få nogle svar på, om jeg gør de rigtige
ting, når jeg har kontakt med beboere, som har brug for hjælp.
Jørn Kaas, driftsleder i Bellahøj og Munkevangen:
- Jeg har haft en del sager med psykisk syge, og jeg har fået god
kontakt til kommunens støtte-kontaktteam. Men dagen giver hel
sikkert større viden om, hvordan man kan løse problemerne med
psykisk syge, og jeg har også fået nogle redskaber at arbejde med.
belyst fra flere sider
Dagen begyndte med et indlæg fra afdelingssygeplejerske Gerda
Cohn-Jacobsen, der i levende vendinger fortalte, hvordan
psykisk syge reagerer i forskellige situationer. Hun gav også råd
om, hvordan man skal forholde sig, når en psykisk syg møder op
på ejendomskontoret, eller der bliver klaget over dem fra naboerne.
Oplægget var fyldt med eksempler fra Gerdas hverdag, fx
den maniske, der sætter gang i 1000 projekter og ofte er i gang
hele natten, men aldrig får gjort noget færdigt, fordi overblikket
og den selvkritiske sans mangler.
Derefter blev det endnu mere konkret, da tre personer med forskellige
diagnoser fortalte om deres liv med en psykisk sygdom,
og hvad det havde ført med sig af narkotikamisbrug, overgreb,
selvmordsforsøg, fængsel og bundløse depressioner. Til slut fortalte
repræsentanter fra Københavns Kommunes støtte-kontaktteam
om muligheden for via dem at skaffe hjælp til de beboe-
værdi 3
fsb løser de udfordringer,
organisationen stilles
overfor, sådan at
beboerne og alle øvrige
kunder oplever et
tilfredsstillende kvalitetsog
serviceniveau fra alle
hjørner af organisationen.
re, der har brug for det.
Kombinationen af Gerdas faglige vinkel og de tre historier fra
det virkelige liv, hvor der bestemt ikke blev holdt noget tilbage,
gjorde et stort indtryk på de fremmødte.
- De var gode til at forklare, hvad der sker inde i hovedet på psykisk
syge, og hvordan det kan eskalere, hvis der ikke bliver grebet
ind i tide. De personlige skildringer fungerede rigtig godt,
fordi de var hudløst ærlige, og der var vist en enkelt eller to, der
blev lidt våde i øjenkrogene. Så det var noget, der ramte plet.
Sådan siger Henrik Tønnersen, driftsleder i Fælledhaven.
Psykisk syge betaler også husleje
Når man opdager, at der bor en psykisk syg i ejendommen, er
det oplagt at tage kontakt til relevante myndigheder for at hjælpe
personen bedst muligt, men man går altså ikke rundt med
et skilt med sin diagnose. Der kan jo være mange andre årsager
til, at man skiller sig lidt ud fra mængden, så Carsten har valgt
en pragmatisk tilgang.
- Alle beboerne i afdelingen betaler husleje og er derfor indirekte
med til at betale min løn. Så jeg hilser altid beboerne med et hej,
når jeg møder dem. Et hej og en kommentar på vejen er gratis for
mig, men det kan virkelig redde dagen for nogle. Og så skaber
det livskvalitet for mig at se en masse glade smil i løbet af dagen.
Vær konkret og rummelig
Når man skal forholde sig til en, der er psykisk syg, hvad enten
diagnosen er skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse eller
noget helt tredje, er det vigtigt, at man forstår, hvordan den syge
oplever verden. Psykisk syge er meget konkret tænkende, og man
skal derfor holde sig fra at bruge ironi, sarkasme og den slags. Ofte
er de specialister i at aflæse kropssprog og kan lynhurtigt fornemme,
hvis den, de taler med, er negativt indstillet. Det er også
typisk, at de kan huske de handlinger, de har foretaget sig, som
for eksempel at stå på altanen og råbe ud i luften. Bagefter føler
de sig flove over det, de har gjort, og prøver at undgå at komme
til at snakke med andre om det. Derfor er det vigtigt, at man er
positiv og viser accept over for den psykisk syge.
25

26
organisationsbestyrelsens synspunkt
deT er
beboerne,
deT HandLer om
et varieret boligudbud, der imødekommer tidens krav, beboerne
og beboerdemokratiet i centrum og et tilfredsstillende
serviceniveau for beboerne. Det er essensen i fsb’s værdigrundlag.
Men hvorfor er det vigtigt at have værdier? Det kan du læse
om her i organisationsbestyrelsens synspunkt.
I 2011 vedtog fsb’s repræsentantskab et værdigrundlag, som er
rammen for alt, hvad der foregår i fsb. Derfor er værdigrundlaget
interessant for dig som beboer. Det er mere end bare ord på papir.
Og i organisationsbestyrelsen har vi ansvaret for, at værdigrundlaget
kan mærkes helt konkret i hverdagen hos alle, der bor i fsb.
I værdigrundlaget står det klart, at fsb skal være en kompetent og
ansvarlig organisation med et varieret boligudbud, som imødekommer
tidens krav. Vi skal stille attraktive boliger til rådighed, og
vi skal gøre vores bedste for, at dagligdagen i boligen og i boligområdet
lever op til de ønsker og krav, som vores beboere har.
Beboerne har stor indflydelse. Det siger loven. Det står i vores vedtægter,
og sådan skal det være. Men det er ikke nemt at hitte rede
i love, regler og beslutninger. Derfor handler den næste værdi om,
at fsb skal sikre, at beboerne kender og kan bruge deres rettigheder.
I den samme værdi indgår, at det skal være nemt og overskueligt
at være beboerrepræsentant. De skal have gode betingelser
for at kunne udføre deres hverv som beboernes tillidsfolk.
Et tilfredsstillende kvalitets- og serviceniveau fra alle hjørner af
organisationen er den næste og sidste værdi. Tilsammen udgør
de tre værdier hele grundlaget for det arbejde, der udføres i fsb
af valgte og ansatte.
Langtidsholdbare værdier
I årsberetningen fortæller to beboere om deres syn på værdigrundlaget.
En af dem siger, at værdierne bare er omskrevet
lovtekst, og at de kan stå i 200 år. Og han har heldigvis ret.
Værdierne skal være langtidsholdbare og stabile, for de er det
fundament, fsb bygger på. Ligesom et hus. Det er også bygget
på et fundament, som sikrer, at det ikke pludselig skvatter sammen.
Huset bliver vedligeholdt, renoveret og måske moderniseret,
men fundamentet - det er det samme.
Værdigrundlaget kan imidlertid ikke stå alene. Politikker og målsætninger
skaber retning i dagligdagen for valgte og ansatte i
fsb. Vi har et fælles udgangspunkt og er enige om, i hvilken retning
vi skal. De årlige handlingsplaner gør det konkret, hvad der
skal arbejdes med. Vi kan ikke nå alt det, vi gerne vil, når vi også
skal tænke på omkostningerne, og det skal vi. Derfor er det er altid
et valg, hvad der skal og ikke skal med i årets handlingsplan.
Attraktive boliger
Det er vigtigt, at fsb har moderne og attraktive boliger, som
passer til behov og krav i tiden. For nogle er det prisen, der afgør,
om en bolig er attraktiv. For andre er det standarden eller
beliggenheden. fsb har boliger i hele København, og der er næsten
noget for enhver smag.
På afdelingsmøderne skal der fremlægges realistiske budgetter
og gennemarbejdede planer for, hvordan boligerne og boligområderne
kan bevare deres værdi og fremstå attraktive. Planer,
som beboerne skal tage stilling til. Det er vigtigt, at beboerne
kan se og forstå nødvendigheden af at holde deres huse ved
lige, også selvom det betyder en huslejestigning.
Det er den gode situation. Men virkeligheden kan også være, at
beboere stemmer nej til et renoveringsprojekt eller en helhedsplan.
Det kan der være mange årsager til. Nogle synes, det er
overvældende og er måske tilfredse med tingenes tilstand. En
lang byggeproces med de gener, det medfører, og så visheden
om, at når projektet er færdigt, stiger huslejen, kan komme til at
overskygge den langsigtede løsning.
Hvis en helhedsplan er blevet forkastet af et afdelingsmøde,
kan den som noget nyt forelægges repræsentantskabet - den
øverste myndighed i fsb. Repræsentantskabet består af beboere
valgt fra alle boligafdelinger. Endnu har der ikke været brug
for at forelægge en sag for repræsentantskabet, og forhåbentlig
kommer det ikke til at ske. Men det er organisationsbestyrelsens
klare opfattelse, at det er vigtigt, at muligheden er der. Det
er naturligvis den øverste myndigheds ansvar at sikre fsb’s værdier
- vores boligers fremtid.

værdier
ret til at råde
Råderetten er med til at sikre boliger, som lever op til beboernes
krav og ønsker om at sætte et personligt præg på boligen. Men
de forandringer, der foretages af den enkelte, må ikke betyde, at
det fælles belastes. Derfor er det ikke alle beslutninger om brug
af kollektiv råderet, som bliver godkendt af organisationsbestyrelsen.
Hvis en afdeling skal i gang med en renovering af fx faldstammer,
er det ikke fornuftigt at tillade en enkelt beboer at modernisere
sit badeværelse forinden. Det er heller ikke fornuftigt at
tillade en større huslejestigning på grund af et nyt køkken, hvis
en afdeling i forvejen har en forholdsvis høj husleje og brugbare
køkkener. I sådanne tilfælde siger organisationsbestyrelsen nej.
Ikke nødvendigvis en populær beslutning, men det er organisationsbestyrelsens
ansvar at se på helheden og varetage både nuværende
og kommende beboeres interesser. Et ’nej’ skal forelægges
Københavns Kommune, som træffer den endelige afgørelse.
Men som organisationsbestyrelsen ser kommunen på helheden.
Vi vil nemlig ikke have tomme boliger. Derfor gør vi vores bedste
for at sikre, at boligerne er i god stand, og at huslejen har et
rimeligt niveau. Hvis vi moderniserer og renoverer, og beboerne
bruger råderetten, kan resultatet være boliger, som bliver så
dyre, at de er svære at leje ud. Og så er vi på vej væk fra det, vi
er sat i verden for - nemlig at tilbyde et varieret boligudbud og
sørge for boliger til alle.
i fred og fordragelighed
Det er også en målsætning, at fsb’s boligområder skal danne
rammen om et levende miljø til glæde for alle beboere. Det er
ikke så enkelt, som det kan lyde, for når mange mennesker bor
tæt, er det ikke altid sød musik, der opstår. Derfor er det vigtigt
at sætte grænsen for, hvad vi som boligorganisation kan og skal,
og hvad vi kræver, at kommunen skal.
Vi har de gode boliger, vi har de gode boligområder, som kan
danne rammerne. Vi skal stille boliger til rådighed for alle borgere,
men desværre er det ikke alle borgere, der bliver gode beboere
og naboer. I de tilfælde kan vi i fsb hjælpe med konflikt-
mægling, og det er vores erfaring, at netop konfliktmægling
giver gode resultater.
Men der er beboere, som ikke kan eller ikke vil respektere, at de
skal tage hensyn til andre. Kommunen har en opgave her, og
den bliver ikke altid løst tilfredsstillende. Derfor kan vi af hensyn
til de øvrige beboere være nødt til at sætte folk på gaden. Det er
en ulykkelig beslutning, og det er en ulykkelig udgang på en historie,
men vi vil ikke acceptere, at enkelte personer tyranniserer
en hel boligafdeling og gør dagligdagen for de øvrige beboere
til et helvede. Desværre arbejder retten langsomt, og desværre
kan det være svært at få retten til at forstå problematikken. Vi vil
fortsat arbejde for, at ressourcekrævende beboere får den hjælp,
de har brug for til at kunne leve en acceptabel dagligdag.
Vi vil nødig sætte folk på gaden, men det kan være nødvendigt.
Vi arbejder målrettet på at undgå udsættelser, der alene skyldes
manglende indbetaling af husleje. Der ligger tit en ulykkelig historie
bag, og også her har kommunen ofte en opgave. Vi kan
ikke tillade, at der ikke betales, men vi kan gøre vores til at gøre
myndighederne opmærksomme på problemerne, og vi kan
tilbyde den enkelte en afdragsordning. Men pengene skal ind.
Det går ud over de øvrige beboere, når der mangler indbetalinger,
og det vil vi ikke acceptere.
slutter ikke her
Der er mange facetter i en boligorganisation. Der er mange hensyn
at tage og mange opgaver, der skal løses. For os er det vigtigt,
at respekten er til stede i alle handlinger. Vi har respekt for
vores beboere, for deres vilkår og deres kunnen og viden. Vi har
respekt for vores medarbejdere, for deres vilkår og deres kunnen
og viden. Kun i et respektfuldt samspil med en klar rollebeskrivelse
i beboerdemokratiet og i organisationen som helhed kan
vi nå de resultater, som vores værdigrundlag, målsætninger og
handleplaner lægger op til.
Verden forandrer sig, og nye situationer opstår. Præcis derfor er
det godt, at vi fastholder blikket på de grundlæggende værdier,
så vi har noget holdbart at tage afsæt i, når nye behov opstår.
27