TSE-forordningen

Vejledning 

Til TSE-reglerne 

September 2003

Vejledning til TSE-bestemmelser i følgende forordninger: 

3 

- EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag 

I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 og af 

Forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår transmissible spongiforme encephalopatier 

og foder (TSE-forordninger) 

- Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse 

af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme 

encephalopateier 

- Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 1326/2001 af 29. juni 2001 om fastsættelse 

af overgangsforanstaltninger med henblik på overgang til Europa-Parlamentets og 

Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, 

kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopateier og om 

ændring af bilag VII og XI til forordningen 

- EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 808/2003 af 12. maj 2003 om ændring af Europa-Parlamentets 

og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser 

for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum 

og dertil hørende national lovgivning

Indholdsfortegnelse 

5 

1 Indledning........................................................................................................................... 7 

1.1 Vejledningens opbygning........................................................................................... 8 

1.2 Definitioner ................................................................................................................8 

1.3 Gebyrer....................................................................................................................... 8 

2 Foder til drøvtyggere.......................................................................................................... 9 

2.1 Registrering og godkendelse ...................................................................................... 9 

2.2 Advarselsmærkning.................................................................................................... 9 

2.3 Oplagring.................................................................................................................... 9 

2.4 Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder for indhold af fiskemel ................ 10 

3 Foder med indhold af fiskemel, hydrolyseret protein og di- og tricalciumfosfat ............ 11 

3.1 Registrering og godkendelse .................................................................................... 11 

3.2 Advarselsmærkning.................................................................................................. 11 

3.3 Oplagring.................................................................................................................. 12 

3.4 Registre..................................................................................................................... 12 

3.5 Salg af rene produkter af fiskemel m.m. .................................................................. 12 

3.6 Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder for indhold af fiskemel ................ 13 

3.7 Bedrifter ................................................................................................................... 13 

4 Foder med indhold af blodmel og blodprodukter............................................................. 15 



4.3 Oplagring.................................................................................................................. 15 

4.4 Registre..................................................................................................................... 16 

4.5 Bedrifter ................................................................................................................... 16 

5 Foder med indhold af kødbenmel m.m. ........................................................................... 17 



5.3 Oplagring.................................................................................................................. 17 

5.4 Registre..................................................................................................................... 18 

5.5 Bedrifter ................................................................................................................... 18 

6 Transport af foder med indhold af animalsk protein........................................................ 19 

6.1 Registrering .............................................................................................................. 19 

6.2 Kontrolsystem til transport af fiskemel og foder til drøvtyggere............................. 19 

6.3 Transport af foder..................................................................................................... 20 

6.4 Kontrolforanstaltninger ............................................................................................ 22 

7 Gelatine ............................................................................................................................ 24 

8 Offentliggørelse................................................................................................................ 24

1 Indledning 

Denne vejledning handler udelukkende om foderstoffer til dyr. Reglerne i 

vejledningen gælder for både foderstofvirksomheder, bedrifter og transportvirksomheder. 

Formålet med denne vejledning er at oplyse om de regler, der gælder for 

håndtering af animalsk protein bestemt til foderbrug, og foder med indhold 

af dette. Reglerne findes i de forordninger, der er nævnt i starten af vejledningen. 

Formålet med reglerne er at standse udbredelsen af TSE, transmissible 

spongiforme encephalopatier (herunder kogalskab). Anvendelse og 

håndtering af foderstoffer med indhold af animalsk protein bliver reguleret 

af EU-Kommissionen og kontrolleret af Plantedirektoratet ud fra de nævnte 

forordninger. 

En forordning gælder direkte i alle EU’s medlemslande, og det er derfor 

ikke nødvendigt at lave særlig dansk lovgivning på området. Der kan dog 

laves supplerende lovgivning, der tilpasser indholdet i forordningerne til 

danske forhold. 

Den seneste ændring til TSE-forordningen, Kommissionens Forordning 

1234/2003/EF, er gældende fra 1. september 2003. 

Bestemmelserne i TSE-forordningerne overlapper visse steder med bestemmelser 

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 

(Biproduktforordningen). I denne vejledning bliver der flere steder henvist 

til Biproduktforordningen og Fødevaredirektoratets vejledning til den. Denne 

vejledning kan fås i Fødevaredirektoratet. 

Udgangspunktet for reglerne på området er, at det er forbudt at fodre drøvtyggere 

med protein af animalsk oprindelse. For at forhindre at drøvtyggerfoder 

bliver forurenet med forarbejdet animalsk protein er det derfor også 

forbudt at bruge forarbejdet animalsk protein til andre produktionsdyr. Reglerne 

skal indhegne forarbejdet animalsk protein og sikre, at det ikke finder 

vej over i foderstoffer, hvor det kan gøre skade. 

Alle virksomheder der håndterer foderstoffer med indhold af forarbejdet 

animalsk protein er omfattet af reglerne. Det vil sige: 

- Virksomheder, der fremstiller foderstoffer med indhold af forarbejdet 

animalsk protein 

- Lagre med foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein 

- Mellem- og detailhandlere af foder med indhold af forarbejdet animalsk 

protein 

- Transportvirksomheder der transporterer foderstoffer med indhold af 

forarbejdet animalsk protein 

- Bedrifter, der håndterer foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk 

protein 

Formålet med reglerne 

Fokus på forarbejdet 

animalsk protein 

Hvem er omfattet?

Vejledningens opbygning 

Definitioner 

Gebyr 

Det er Plantedirektoratets opgave at kontrollere, at disse virksomheder 

overholder reglerne. 

8 

1.1 Vejledningens opbygning 

Vejledningen er opbygget sådan at reglerne for fremstilling, håndtering og 

oplagring af de forskellige fodertyper gennemgås hver for sig. Dernæst bliver 

der gennemgået regler, der gælder for transport af foderstoffer. Bagerst i 

vejledningen findes relevante bilag. 

De fodertyper der bliver gennemgået er: 

a) Foder til drøvtyggere 

b) Foder med indhold af fiskemel m.m. 

c) Foder med indhold af blodmel m.m. 

d) Foder med indhold af kødbenmel m.m. 

Fodertyperne er her opremset i rækkefølge efter vurdering af, hvor stor en 

risiko de udgør for at smitte med TSE. a) er vurderet til at være det laveste 

risikoniveau mens d) er højest. 

1.2 Definitioner 

Bagerst i vejledningen findes en række definitioner over begreber, som er 

brugt her. Plantedirektoratet gør opmærksom på at det er egne definitioner, 

der til en vis grad uddyber de definitioner EU-Kommissionen bruger. Plantedirektoratet 

har valgt at bruge de uddybede definitioner for overskuelighedens 

skyld. 

1.3 Gebyrer 

Plantedirektoratet opkræver et årligt gebyr fra virksomheder, der er godkendte 

eller registrerede til at håndtere foderstoffer. Gebyret fastsættes i 

betalingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 556 af 19. juni 2003 om betaling 

for foderstofkontrol).

2 Foder til drøvtyggere 

Det er forbudt at fodre drøvtyggere med animalsk protein bortset fra mælk, 

mælkebaserede produkter, colostrum (råmælk), æg, ægprodukter og gelatine 

fra andre dyr end drøvtyggere. 

2.1 Registrering og godkendelse 

Virksomheder, der udelukkende håndterer foderstoffer til drøvtyggere, skal 

ikke godkendes eller registreres efter reglerne om anvendelse af forarbejdet 

animalsk protein. Virksomheder skal være opmærksomme på, at der kan 

være krav om godkendelse eller registrering på andre områder. 

Der må ikke fremstilles foder med indhold af animalsk protein på anlæg, 

hvor der fremstilles drøvtyggerfoder. 

En virksomhed kan dog blive godkendt til samtidig produktion af foder til 

drøvtyggere og foder med indhold af fiskemel m.m. til andre dyr, hvis produktionen 

sker på to separate fysisk adskilte anlæg (støvtæt adskillelse). Der 

må ikke anvendes fiskemel m.m. i det anlæg, hvor der fremstilles drøvtyggerfoder. 

Virksomheder kan kun opnå denne godkendelse på baggrund af et individuelt 

tilsyn fra Plantedirektoratet. Et sådant tilsyn vil som regel finde sted efter 

et længere forløb, hvor virksomheden og Plantedirektoratet i samarbejde har 

gennemgået, at forholdene på virksomheden lever op til reglerne. Dette 

samarbejde indledes ved at virksomheden kontakter Plantedirektoratet og 

søger om en godkendelse. 

2.2 Advarselsmærkning 

Foder til drøvtyggere skal ikke mærkes med advarselsmærkning. 

2.3 Oplagring 

Sækkevarer: Foder med fiskemel m.m. og foder til drøvtyggere må oplagres 

i samme rum, hvis der er tale om sækkevarer. Det er et krav at sækkene skal 

være lukkede. Hvis der går hul på en fodersæk og der løber foder ud betragtes 

det som en løsvare, og skal behandles som sådan. Virksomheden skal 

fjerne evt. løst foder fra hullede sække. Foder fra sække der går hul på, betragter 

Plantedirektoratet som fiskemelsholdigt, og det skal bruges til dyr, 

der må fodres med fiskemel m.m. 

Foderstoffer med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal opbevares 

støvtæt adskilt fra foderstoffer til produktionsdyr. Det betyder, at foder 

med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal oplagres i et 

separat rum uden adgang til rum, hvor der oplagres foder til andre dyr. 

Løsvarer: Foder til drøvtyggere skal oplagres adskilt fra foderstoffer med 

indhold af forarbejdet animalsk protein. Plantedirektoratet betragter ikke 

råvare- eller færdigvaresiloer, der står ved siden af hinanden, som tilstrækkelig 

adskillelse. Der er risiko for forurening ved af- og pålæsning. Det er 

Hvem skal godkendes? 

Hvordan oplagres 

drøvtyggerfoder?

Rutinemæssig undersøgelse 

af drøvtyggerfoder 

10 

virksomhedens/bedriftens ansvar at sikre, at foderstoffer til drøvtyggere ikke 

forurenes med forarbejdet animalsk protein. 

2.4 Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder for indhold af fiskemel 

Virksomheder, der er godkendt til både at fremstille foder til drøvtyggere og 

foder med indhold af fiskemel m.m., skal rutinemæssigt undersøge prøver af 

drøvtyggerfoderet for indhold af fiskemel m.m. Prøven skal undersøges efter 

forskrifter fastsat i Kommissionens Direktiv 98/88/EF, se dette link: 

http://europa.eu.int/eurlex/pri/da/oj/dat/1998/l_318/l_31819981127da00450050.pdf 

Plantedirektoratet vurderer på baggrund af produktionen på den enkelte 

virksomhed hvor mange prøver, der skal analyseres. Det vil blive oplyst i 

forbindelse med den sagsbehandling et kontrolbesøg medfører.

3 Foder med indhold af fiskemel, hydrolyseret protein og 

di- og tricalciumfosfat 

Reglerne for håndtering af foderstoffer med indhold af fiskemel, hydrolyseret 

protein og di- og tricalciumfosfat er ens. Derfor er reglerne nævnt her 

under ét under betegnelsen ”fiskemel m.m.”. Dette foder må anvendes til 

alle dyrearter undtagen drøvtyggere. 


Virksomheder og bedrifter, der fremstiller eller blander foderstoffer med 

indhold af fiskemel m.m., skal være godkendt i Plantedirektoratet efter biproduktforordningen. 

Virksomheder, der oplagrer foderstoffer med indhold 

af fiskemel m.m. skal være registreret i Plantedirektoratet efter registreringsbekendtgørelsen. 

En virksomhed/bedrift kan blive godkendt eller registreret 

på baggrund af en ansøgning og evt. et efterfølgende tilsyn. Det vurderes 

i hvert enkelt tilfælde om et tilsyn er nødvendigt. 

På anlæg, hvor der fremstilles foder med fiskemel m.m. må der kun fremstilles 

foder til andre dyr end drøvtyggere. En virksomhed kan dog blive 

godkendt til samtidig produktion af foder til drøvtyggere og foder med indhold 

af fiskemel m.m., hvis produktionen sker på to separate fysisk adskilte 

anlæg. Der må ikke anvendes fiskemel m.m. i det anlæg, hvor der fremstilles 

drøvtyggerfoder. 

Virksomheder, der tidligere har været registreret og kontrolleret af Plantedirektoratet, 

kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning og et individuelt 

skøn. Virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, kan opnå 

godkendelse på baggrund af en ansøgning og et individuelt tilsyn. 

Blanket til ansøgning om godkendelse/registrering kan findes på Plantedirektoratets 

hjemmeside: http://www.pdir.dk/Default.asp?ID=2205 


Mærkningssedler og indlægssedler til foder med indhold af fiskemel m.m. 

skal mærkes med advarselstekst. 

Foder, der indeholder fiskemel skal være tydeligt mærket med teksten "Indeholder 

fiskemel - må ikke gives til drøvtyggere". 

Foder, der indeholder hydrolyseret protein, skal være tydeligt mærket med 

teksten: "Indeholder hydrolyserede proteiner - må ikke gives til drøvtyggere". 

Foder, der indeholder di- eller tricalciumphosphat skal være tydeligt mærket 

med teksten: "Indeholder animalsk dicalciumphosphat/tricalciumphosphat - 

må ikke gives til drøvtyggere". 

Der skal ikke være advarselsmærkning på foder til selskabsdyr. 

Hvem skal registreres? 

Advarselsmærkning


foder med indhold af 

fiskemel m.m.? 

Register over indkøb, 

anvendelse og salg af 

fiskemel m.m. 

Sporbarhed 

12 

3.3 Oplagring 

Sækkevarer: Foder med fiskemel m.m. og foder til drøvtyggere må oplagres 

i samme rum, hvis der er tale om uåbnede sækkevarer. Det er et krav at 

sækkene skal være lukkede. Hvis der går hul på en fodersæk og der løber 

foder ud betragtes det som en løsvare, og skal behandles som sådan. Virksomheden 

skal fjerne evt. løst foder fra hullede sække. Foder fra sække der 

går hul på, betragter Plantedirektoratet som fiskemelsholdigt, og det skal 

bruges til dyr, der må fodres med fiskemel m.m. 

Foderstoffer med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal opbevares 

støvtæt adskilt fra foderstoffer til produktionsdyr. Det betyder, at foder 

med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal oplagres i et 

separat rum uden adgang til rum, hvor der oplagres foder til andre dyr. 

Løsvarer: Fiskemel m.m. og løsvarer med indhold heraf skal oplagres adskilt 

fra foder, der kan bruges til drøvtyggere. Plantedirektoratet betragter 

ikke råvare- eller færdigvaresiloer, der står ved siden af hinanden, som tilstrækkelig 

adskillelse. Der er risiko for forurening ved af- og pålæsning. 

3.4 Registre 

Virksomheder og bedrifter skal føre register over indkøb, forbrug og salg af 

fiskemel m.m. Registeret skal indeholde oplysninger om: 

- Indkøb, for eksempel ved at samle og opbevare indkøbsfakturaer 

- Anvendelse, for eksempel ved at dokumentere forbruget ud fra 

produktionsrecepter og –mængder 

- Salg, for eksempel ved at samle og opbevare salgsfakturaer 

Plantedirektoratet betragter det som fyldestgørende, hvis virksomheden kan 

trække registeroplysningerne fra et EDB-system. Virksomheden skal kunne 

fremvise registeret til Plantedirektoratet på forlangende. Oplysningerne fra 

registeret skal opbevares i 2 år. 

Virksomheder, der er godkendt til produktion af drøvtyggerfoder og foder 

med indhold af fiskemel m.m. på 2 separate linjer, skal dog opbevare registeroplysninger 

i 5 år. 

Registrene over indkøb, anvendelse og salg af fiskemel m.m. skal sikre, at 

der er sporbarhed på foderstoffer til dyr, og at der kan redegøres for indkøbt 

fiskemel m.m. 

3.5 Salg af rene produkter af fiskemel m.m. 

Der må kun sælges rene produkter af fiskemel m.m. til bedrifter, der er godkendt 

til dette. Virksomheden skal sikre sig, at bedriften er godkendt, enten 

ved at kontrollere den enkelte bedrifts godkendelsesbrev, eller ved at kontrollere 

om bedriften er godkendt på www.pdir.dk. Denne service forventer 

Plantedirektoratet at kunne yde fra 2004.

13 

Plantedirektoratet vil kontrollere om virksomhederne overholder dette ved 

at sammenholde salgsfakturaer med lister over godkendte bedrifter. 

3.6 Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder for indhold af fiskemel 

Virksomheder, der er godkendt til både at fremstille foder til drøvtyggere og 

foder med indhold af fiskemel m.m., skal rutinemæssigt undersøge prøver af 

drøvtyggerfoderet for indhold af fiskemel m.m. Prøven skal undersøges efter 

forskrifter fastsat i Kommissionens Direktiv 98/88/EF, se dette link: 


Plantedirektoratet vurderer på baggrund af produktionen på den enkelte 

virksomhed hvor mange prøver, der skal analyseres. Det vil blive oplyst i 

forbindelse med den sagsbehandling, et kontrolbesøg medfører. 

3.7 Bedrifter 

Bedrifter, der fremstiller foder med indhold af rent fiskemel m.m. skal være 

godkendt til dette i Plantedirektoratet. Virksomheder, der sælger rent fiskemel 

m.m. til bedrifter skal sikre sig, at bedriften er godkendt. Plantedirektoratet 

vil kontrollere dette ved at sammenholde salgsfakturaer med lister over 

godkendte bedrifter. 

Blandede bedrifter, der fremstiller (blander) foder med indhold af fiskemel, 

skal være godkendt til dette i Plantedirektoratet. Virksomheder, der sælger 

tilskudsfoder eller forblandinger med indhold af fiskemel til bedrifter skal 

sikre sig, at bedriften er godkendt. Plantedirektoratet vil kontrollere dette 

ved at sammenholde salgsfakturaer med lister over godkendte bedrifter. 

Bedrifter, der ikke er godkendte, kan fremstille foder med indhold af fiskemel 

m.m., hvis følgende betingelser er opfyldt: 

- bedriften er registreret i CHR 

- der ikke er drøvtyggere på bedriften 

- der ikke findes rent fiskemel m.m. på bedriften 

- bedriften udelukkende fremstiller fuldfoder til eget brug 

- der er mindre end 50 % råprotein i de foderstoffer, der indeholder fiskemel 

eller hydrolyseret protein, og som anvendes til fremstillingen 

- der er mindre end 10 % fosfor i de foderstoffer, der indeholder di- og 

tricalciumfosfat, og som anvendes til fremstillingen 

Bedrifter, som ikke selv fremstiller foder, og som både har drøvtyggere og 

andre opdrættede dyr, kan indkøbe foder med indhold af fiskemel m.m., 

hvis følgende betingelser er opfyldt: 

- bedriften er registreret i CHR 

- drøvtyggere og de øvrige opdrættede dyr holdes adskilte 

Rutinemæssig undersøgelse 

af drøvtyggerfoder 

Hvilke bedrifter skal 

godkendes? 

Hvilke bedrifter skal 

registreres?

14 

- foder, lagre, anlæg og udendørsarealer til drøvtyggere og til de øvrige 

opdrættede dyr holdes adskilte

4 Foder med indhold af blodmel og blodprodukter 

Det er på visse betingelser tilladt at anvende blodmel og blodprodukter (herefter 

blodmel m.m.) til fiskefoder, hvis blodmel mm. er fremstillet af andre 

dyr end drøvtyggere. 

Blodmel m.m. skal være fremstillet af blod som kommer fra et EU-godkendt 

slagteri der ikke slagter drøvtyggere. Blodmel m.m. skal være forarbejdet på 

en forarbejdningsvirksomhed som er godkendt af Fødevaredirektoratet. 


Foder med indhold af blodmel m.m. må kun fremstilles på anlæg, som er 

godkendt til dette af Plantedirektoratet. Virksomheder, der fremstiller foder 

med indhold af blodmel m.m. må ikke fremstille foder til andre produktionsdyr 

end fisk, eller foder med indhold af kødbenmel m.m. Det betyder, 

at disse virksomheder udover fiskefoder må fremstille foder til selskabsdyr 

eller pelsdyr, hvis foderet ikke indeholder kødbenmel m.m. Det er tilladt at 

bruge fiskemel m.m. i fiskefoderet. 


kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning (se bilag) og 

et individuelt skøn. Virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, 

kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning og et individuelt tilsyn. 

Virksomheder, der oplagrer foderstoffer med indhold af blodmel m.m. skal 

være godkendt i Plantedirektoratet, jf. Biproduktforordningen. 




Mærkningssedler og indlægssedler til foder med indhold af blodmel m.m. 

skal mærkes med advarselstekst. 

Foder der indeholder blodmel, og som er bestemt til fisk, skal være tydeligt 

mærket med teksten "Indeholder blodmel – må kun gives til fisk". 

Foder der indeholder blodprodukter, og som er bestemt til fisk, skal være 

tydeligt mærket med teksten "Indeholder blodprodukter – må kun gives til 

fisk". 

Der skal ikke være advarselsmærkning på foder til selskabsdyr eller pelsdyr. 

4.3 Oplagring 

Sækkevarer: Sækkevarer med indhold af blodmel m.m. må ikke oplagres 

sammen med foder til andre produktionsdyr eller foder med indhold af kødbenmel 

m.m. 

Blodmel m.m. 


Advarselsmærkning 


foder med blodmel 

m.m.?

Register over indkøb, 

anvendelse og 

salg af blodmel m.m. 

Sporbarhed 

Bedrifter 

16 

Løsvarer: Rent blodmel m.m. og foder med indhold af blodmel m.m. i løs 

form må ikke oplagres på virksomheder, der håndterer foderstoffer til andre 

produktionsdyr eller på virksomheder, der håndterer foder med kødbenmel 

m.m. 

4.4 Registre 

Virksomheder skal føre register over indkøb, forbrug og salg af blodmel 

m.m. Registeret skal indeholde oplysninger om: 



produktionsrecepter og -mængder 






Det er Biproduktforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 

1774/2002/EF) der fastsætter regler for dokumentation af indkøb, forbrug 

og lagerbeholdning af animalske proteinprodukter. Plantedirektoratet henviser 

til Fødevaredirektoratets vejledning om biproduktforordningen. 

Registrene over indkøb, anvendelse og salg af blodmel m.m. skal sikre, at 


blodmel m.m. 

4.5 Bedrifter 

På ejendomme med fiskeopdræt må der ikke være andre produktionsdyr end 

fisk, hvis der på ejendommen bruges eller oplagres foder med indhold af 

blodmel m.m.

5 Foder med indhold af kødbenmel m.m. 


Der skelnes her mellem ”våde” (slagteaffald og lignende) og ”tørre” (kødbenmel 

m.m.) animalske biprodukter. 

Virksomheder, der fremstiller foder til selskabsdyr og pelsdyr med indhold 

af tørre proteinprodukter (kødbenmel m.m.) som eneste animalske proteinkilde 

skal være godkendt af Plantedirektoratet. Virksomheder, der anvender 

våde proteinprodukter skal være godkendt af Fødevaredirektoratet. Hvis 

virksomheden anvender begge dele, skal den godkendes af 

Fødevaredirektoratet. 

Virksomheder, der oplagrer kødbenmel m.m. eller foderstoffer med indhold 

af kødbenmel m.m. skal være registreret i Plantedirektoratet. Dette gælder 

ikke for detailhandlere, der udelukkende oplagrer foderstoffer til 

selskabsdyr. Ompakning eller opsækning af løst foder med indhold af kødbenmel 

m.m. kræver en godkendelse. Kødbenmel m.m. må kun anvendes til 

fremstilling af foder til selskabsdyr og pelsdyr. 

En virksomhed kan blive godkendt til at bruge kødbenmel m.m. til produktion 

af foder til selskabsdyr eller pelsdyr. Der må udelukkende fremstilles 

foder til selskabsdyr og pelsdyr på virksomheden. Der må ikke fremstilles 

foderstoffer til produktionsdyr på en virksomhed der er godkendt til at bruge 

kødbenmel m.m. 


kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning (se bilag) og 

et individuelt skøn. Virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, 

kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning og et individuelt tilsyn. 




Der skal ikke være advarselsmærkning på foderstoffer med indhold af kødbenmel 

m.m. 

5.3 Oplagring 

Sækkevarer: Sækkevarer med indhold af kødbenmel m.m. skal oplagres i et 

separat rum med egen indgang. Det må ikke oplagres sammen med foder til 

produktionsdyr. 

Løsvarer: Skal oplagres adskilt fra foderstoffer, der kan bruges til produktionsdyr. 

Rent kødbenmel m.m. og foder med indhold af kødbenmel m.m. i 

løs form må ikke oplagres på virksomheder, der håndterer foderstoffer til 

produktionsdyr. 


Advarselsmærkning 


foder med indhold af 

kødbenmel m.m.?

Registre over indkøb, 

anvendelse og 

salg af kødbenmel 

m.m. 

Sporbarhed 

Bedrifter 

18 

5.4 Registre 

Virksomheder skal føre register over indkøb, forbrug og salg af kødbenmel 

m.m. Registeret skal indeholde oplysninger om: 



produktionsrecepter og -mængder 






Det er Biproduktforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 

1774/2002/EF) der fastsætter regler for dokumentation af indkøb, forbrug 

og lagerbeholdning af animalske proteinprodukter. Plantedirektoratet henviser 

til Fødevaredirektoratets vejledning om biproduktforordningen. 

Registrene over indkøb, anvendelse og salg af kødbenmel m.m. skal sikre, at 


kødbenmel m.m. 

5.5 Bedrifter 

Hvis der findes produktionsdyr på bedriften skal alt foder med indhold af 

kødbenmel m.m. opbevares i et separat rum med egen indgang. Der må ikke 

være dør mellem stald og det rum, hvor der opbevares foder med indhold af 

kødbenmel. Fodring af selskabsdyr skal ske på en måde, så der ikke er fare 

for at foder til produktionsdyr forurenes med kødbenmel m.m. Produktionsdyr 

må ikke have adgang til foder med indhold af kødbenmel m.m. 

Der må ikke opbevares løst foder med indhold af kødbenmel m.m. på bedrifter 

med produktionsdyr, bortset fra åbne sække med foder til 

selskabsdyr, så længe dette er opbevaret rigtigt.

6 Transport af foder med indhold af animalsk protein 

Der gælder særlige regler for transport af foderstoffer med indhold af forarbejdet 

animalsk protein. Det fremgår af TSE-forordningen. Bestemmelserne 

gælder både for transport af foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk 

protein og for forarbejdet animalsk protein i ren form til foderbrug. 

Det betyder, at alt forarbejdet animalsk protein, som blandt andet omfatter 

kødbenmel, fiskemel, blodprodukter, hydrolyseret protein samt di- og tricalciumphosphat 

af animalsk oprindelse, er omfattet af bestemmelserne. 

Transportreglerne gælder både for foderstofvirksomheder, der transporterer 

foder på egne køretøjer, samt for bedrifter og transportvirksomheder. Alle 

typer transport er omfattet, både lastbil-, tog-, fly-, skibstransport og lignende. 

Det er transportørens ansvar at bestemmelserne om transport overholdes, så 

længe transportøren har foderstofferne på sit transportmiddel. 

Transportøren skal sikre sig, at leverandøren oplyser hvilket produkt der 

skal transporteres. Leverandøren skal oplyse dette til transportvirksomheden. 

Begge parter skal opbevare registre over det transporterede, se også 

afsnit 6.2. 

6.1 Registrering 

Transport- og fragtmandsvirksomheder skal registreres i Plantedirektoratet 

på linje med foderstofvirksomheder, hvis de transporterer foderstoffer med 

indhold af forarbejdet animalsk protein. Plantedirektoratet vil kontrollere, at 

disse virksomheder overholder reglerne for transport af foderstoffer. 

Registrering dækker en virksomhed som helhed. Køretøjer, anhængere/trailere, 

sættevogne og lignende skal altså ikke registreres enkeltvis. 

Virksomheden bør i en intern procedure beskrive hvilke køretøjer, der anvendes 

til transport af foder med indhold af forarbejdet animalsk protein, og 

derfor er omfattet af en given procedure eller regelsæt. 



6.2 Kontrolsystem til transport af fiskemel og foder til drøvtyggere 

TSE-forordningen stiller krav om at virksomheder, der skiftevis transporterer 

drøvtyggerfoder og foderstoffer med fiskemel m.m., skal have et kontrolsystem 

for rengøring og inspektion af transportmidler. Alternativt skal 

det enkelte transportmiddel efter rengøring inspiceres af Plantedirektoratet 

ved skift fra foder med fiskemel m.m. til drøvtyggerfoder. 

’Kontrolsystemet’ kaldes herefter en transportprocedure. I proceduren skal 

der indgå opdaterede oplysninger, der som minimum omfatter følgende: 

Hvem gælder reglerne 

for? 

Hvem er ansvarlig? 

Hvem skal registreres? 

Hvad skal registreres? 

Krav til kontrolsystemet

Udtagning af prøver 

Hvordan må foder 

til drøvtyggere 

transporteres? 

20 

- register over hvilke foderstoffer, der er transporteret i hvert enkelt 

transportmiddel 

- hvordan transportmidlerne rengøres og hvornår de er rengjorte 

- rutinemæssig udtagelse af prøver af det transporterede drøvtyggerfoder 

og undersøgelse af dette for forekomst af fiskemel 

Oplysningerne skal være tilgængelige for Plantedirektoratet i 5 år, og skal 

samles på virksomhedens kontoradresse, når det er relevant. 

Begrebet ’rutinemæssig udtagelse’ afhænger af, hvor ofte en virksomhed 

skifter mellem foder med indhold af fiskemel m.m. og foder til drøvtyggere. 

Plantedirektoratet vil ved tilsyn foretage en konkret vurdering af, om omfanget 

af prøvetagning er tilstrækkeligt. 

Prøven skal udtages som en skrabeprøve fra ladet, lastrummet eller fra udstyr 

til transportmidlet (blæse-/sugeudstyr eller lignende). Prøven udtages 

før læsning af et læs drøvtyggerfoder efter tidligere transport af foder med 

indhold af fiskemel m.m. En prøve skal være på minimum 10 gram og gerne 

mere for at kunne gennemgå analyse. 

Prøven skal undersøges efter forskrifter fastsat i Kommissionens Direktiv 

98/88/EF, se dette link: 


En kopi af transportproceduren skal være tilgængelig på alle virksomhedens 

faciliteter, inklusive i transportmidler, under Plantedirektoratets kontrolbesøg. 

Når det er relevant, samles dokumentation for hvilke produkter der er 

transporteret på virksomhedens transportmidler på virksomhedens kontoradresse. 

En foderstofvirksomhed, der anvender eksterne vognmænd til transport af 

foder, skal sikre sig at transportvirksomheden har en procedure, der er godkendt 

af Plantedirektoratet. Foderstofvirksomheden skal kunne dokumentere 

overfor Plantedirektoratet, at der kun anvendes registrerede transportvirksomheder. 

6.3 Transport af foder 

For de enkelte fodertyper gælder følgende regler for transport: 

Foder til drøvtyggere 

Alle foderstoffer uden indhold af forarbejdet animalsk protein bør betragtes 

som foder til drøvtyggere. De medfølgende dokumenter kan sandsynliggøre 

om det udelukkende er foderstoffer til andre dyr end drøvtyggere. 

Det påhviler den virksomhed, der transporterer foder til drøvtyggere, at sikre 

at dette ikke forurenes med animalsk protein under transport. Derfor bør

21 

transportvirksomheder stille krav om, at leverandøren stiller utvetydige dokumenter 

til rådighed, der dokumenterer et foderprodukts anvendelse. 

Hvis leverandør eller modtager skriftligt erklærer, at et læs foder udelukkende 

skal anvendes til andre dyr end drøvtyggere, kan transportøren undlade 

at rengøre transportmiddelet, selv om det har kørt med fiskemelsholdige 

varer. 

Transport af sækkevarer: Sækkevarer med drøvtyggerfoder og sækkevarer 

med indhold af fiskemel m.m. må transporteres i samme rum eller på samme 

palle. Sækkevarer med indhold af kødbenmel m.m. eller blodmel m.m. 

skal transporteres i separate, støvtæt adskilte rum i bilen. 

Transport af løsvarer: Transportmidler, der har været brugt til transport af 

fiskemel m.m. eller foder med indhold af fiskemel m.m. kan anvendes til 

transport af foder til drøvtyggere, hvis det er rengjort og efterfølgende inspiceret 

af Plantedirektoratet. Et godkendt kontrolsystem kan erstatte inspektion, 

se afsnit 6.2. 

Transportmidler, der har været anvendt til transport af foderstoffer med indhold 

af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal være rengjort og efterfølgende 

inspiceret af Plantedirektoratet, før de må bruges til transport af drøvtyggerfoder. 

Plantedirektoratet vil foretage stikprøvekontrol på transportmidler for at 

sikre at reglerne overholdes. 

Fiskemel m.m. 

Transport af sækkevarer: Sækkevarer med drøvtyggerfoder og sækkevarer 

med indhold af fiskemel m.m. må transporteres i samme rum eller på samme 

palle. Sækkevarer med indhold af kødbenmel m.m. eller blodmel m.m. 

skal transporteres i separat, støvtæt adskilt rum i bilen. 


fiskemel m.m. eller foder med indhold af fiskemel m.m. kan anvendes til 

transport af foder til drøvtyggere, hvis det er rengjort og efterfølgende inspiceret 

af Plantedirektoratet. Et godkendt kontrolsystem kan erstatte inspektion, 

se afsnit 6.2. 

Transportmidler, der har været anvendt til transport af foderstoffer med indhold 

af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal være rengjort og efterfølgende 

inspiceret af Plantedirektoratet, før de må bruges til transport af foderstoffer 

til produktionsdyr. 



Hvordan må fiskemel 

m.m transporteres?

Hvordan må blodmel 

m.m. transporteres? 

Hvordan må kødbenmel 

m.m. transporteres? 

Krav om godkendt 

kontrolsystem 

Hvem skal Plantedirektoratetkontrollere? 

22 

Blodmel m.m. 

Transport af sækkevarer: Sækkevarer med indhold af blodmel m.m. skal 

transporteres i separat rum i bilen. Som et separat rum betragtes et rum, der 

er støvtæt adskilt fra dele af bilen, hvor der transporteres foder til produktionsdyr 

eller foder med indhold af kødbenmel m.m. 


blodmel m.m. eller foder med indhold af blodmel m.m, skal rengøres og 

efterfølgende inspiceres af Plantedirektoratet inden anvendelse til andet foderformål. 



Kødbenmel m.m. 

Transport af sækkevarer: Sækkevarer med indhold af kødbenmel m.m. skal 

transporteres i separat rum i bilen. Som et separat rum betragtes et rum, der 

er støvtæt adskilt fra dele af bilen, hvor der transporteres foder til produktionsdyr. 


kødbenmel m.m. eller foder med indhold af kødbenmel m.m. skal rengøres 

og efterfølgende inspiceres af Plantedirektoratet inden anvendelse til andet 

foderformål. 



6.4 Kontrolforanstaltninger 

Alle foderstofvirksomheder er underlagt foderstofkontrollen. Kontrol af 

transportprocedurer indgår i kontrolgangen. 

Alle registrerede transportvirksomheder bliver kontrolleret på stikprøvebasis. 

Derudover vil Plantedirektoratet foretage stikprøvekontrol blandt ikkeregistrerede 

transportvirksomheder for at sikre, at alle transportvirksomheder, 

der transporterer foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein, 

er registreret. 

Kontrollen vil blive en kombination af dokumentkontrol, fysisk kontrol og 

prøvetagning. 

Ved dokumentkontrollen kontrollerer Plantedirektoratet, at virksomheden 

har en godkendt transportprocedure for transport af foder, og at logbøger, 

registre m.m. er opdaterede. 

Den fysiske kontrol på de enkelte transportmidler tager udgangspunkt i hvad 

transportmidlet har transporteret. Har der været transporteret foder med

23 

kødbenmel m.m. eller blodmel m.m. vil der blive fokuseret på om køretøjet 

rengøres og efterfølgende er blevet inspiceret af Plantedirektoratet. Har der 

været transporteret foder med fiskemel m.m. kontrolleres det enkelte transportmiddels 

vare- og rengøringsfortegnelse. 

Kontrollen kan følges op af prøver, der udtages fra transportmidler der 

transporterer foder med indhold af forarbejdet animalsk protein. 

Ved kontrol af en ikke-registreret virksomhed, vil der blive fokuseret på, om 

virksomheden transporterer foder med indhold af forarbejdet animalsk protein 

m.m., om virksomheden har en procedure for rengøring af transportmidler 

og om transportmidler, der har transporteret indhold med blodmel 

m.m. eller kødbenmel m.m. er blevet inspiceret af Plantedirektoratet.

Gelatine 

Offentliggørelse 

7 Gelatine 

24 

Gelatine må anvendes i foder til alle dyr, hvis det er udvundet af råvarer fra 

andre dyr end drøvtyggere, og det er fremstillet på et godkendt anlæg og 

forarbejdet efter reglerne i biproduktforordningen (EF) nr. 1774/2002. Virksomheden 

skal kunne dokumentere overfor Plantedirektoratet, at gelatinen 

er udvundet på et anlæg, der udelukkende udvinder gelatine fra andre dyr 

end drøvtyggere. 

8 Offentliggørelse 

Plantedirektoratet skal offentliggøre lister over virksomheder, der er godkendt 

til produktion af foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk 

protein, fiskemel, blodmel m.m., hydrolyserede proteiner eller di- og tricalciumphosphat 

, eller er registreret til oplagring af foderstoffer med indhold 

af disse produkter. Denne liste vil blive offentliggjort på Plantedirektoratets 

hjemmeside www.pdir.dk og vil blive opdateret jævnligt. 

Samtidig vil resultater fra kontrollen med reglerne for håndtering af animalsk 

protein blive offentliggjort på Plantedirektoratets hjemmeside.

Bilag 

Definitioner 

Begreb Beskrivelse 

Anlæg Fysiske produktionsenheder fra råvare- til færdigvarelager, som bruges til fremstilling 

af foderstoffer. Anlæg på bedrifter er omfattet af denne definition 

Blod Frisk fuldblod 

Blodmel Produkter, der er fremstillet ved varmebehandling af blod i overensstemmelse 

med bilag VII, kapitel II, og som er bestemt til foder eller organiske gødningsstoffer, 

jf. Biprouktforordningen 

Blodprodukter Afledte produkter af blod eller blodfraktioner, undtagen blodmel; de omfatter 

tørret/frosset/flydende plasma, tørret fuldblod, tørrede/frosne/flydende røde blodlegemer 

eller fraktioner heraf og blandinger 

Fiskemel Forarbejdet animalsk protein fra havdyr, undtagen havpattedyr. Fiskepulp og 

fiskeensilage regnes også med i betegnelsen ”fiskemel” 

Fiskemel m.m. Fiskemel, hydrolyseret protein samt di– og tricalciumphosphat 

Foder i løs afvejning Løsvarer, herunder fodermidler, der opbevares eller håndteres i siloer, silobiler, 

planlagre eller lignende 

Foder til selskabsdyr Foder til kæledyr (hunde, katte og lignende) med indhold af kategori 3-materiale, 

jf. Biproduktforodningen 

Forarbejdet animalsk 

protein 

Forarbejdet animalsk protein: animalske proteiner, der udelukkende kommer fra 

kategori 3-materiale, der er behandlet i overensstemmelse med kapitel II i bilag 

V, således at de er egnede til direkte anvendelse som fodermiddel eller anden 

anvendelse i foderstoffer, herunder foder til selskabsdyr, eller til anvendelse i 

organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler; omfatter dog ikke blodprodukter, 

mælk, mælkebaserede produkter, colostrum, gelatine, hydrolyseret 

protein og dicalciumphosphat, æg og ægprodukter, tricalciumphosphat og kollagen 

jf. Biproduktforodningen med ændringer. 

Gelatine Naturligt, opløseligt protein, geldannende eller ikke-geldannende, som er fremkommet 

ved delvis hydrolyse af kollagen fremstillet af knogler, huder, skind og 

sener fra dyr (herunder fisk og fjerkræ) 

Hjemmeblandere Bedrifter, hvor der produceres foder 

Hydrolyseret protein Polypeptider, peptider og aminosyrer og blandinger heraf, fremstillet ved hydrolyse 

af animalske biprodukter 

Kategori 3-materiale Animalske biprodukter, som er beskrevet i Biproduktforordningens artikel 6 

Kødbenmel m.m. Kødbenmel, kødmel, benmel, hovmel, hornmel, fjerkræmel, fjerkræpulp, fedtegrever, 

og lignende produkter 

Opdrættede dyr Omfatter produktionsdyr og pelsdyr: Alle dyr, som kan holdes, opfedes eller 

opdrættes med henblik på produktion af fødevarer (herunder kød, mælk og æg), 

uld, pelsværk, fjer, huder eller andre animalske produkter 

Pakket foder Sækkevarer – foder, der er emballeret i sække eller big bags 

Pelsdyr Dyr, der holdes eller opdrættes med henblik på produktion af pels, men ikke 

anvendes til konsum 

Produktionsdyr Dyr, der kan anvendes til konsum. Det inkluderer også heste og hobbyfjerkræ 

Separat rum Rum, hvor der ikke er adgang fra andre rum. Det gælder både for transportmidler

og for lagerfaciliteter. 

Transportmiddel Køretøjer, togvogne, fly, skibe, containere og lignende. Et køretøj er hele køretøjets 

længde, dvs. både trækker, forvogn og anhænger. 

26

Fodermidler hvis anvendelse er begrænset 

27 

Fodring med animalsk protein og med foder, der indeholder animalsk protein, er reguleret i Kommissionens 

forordning (EF) Nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets 

og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og af forordning (EF) nr. 1326/ 2001 for 

så vidt angår transmissible spongiforme encephalopatier og foder. 

I forordningen reguleres 

− hvilke typer animalske protein, der må anvendes, 

− hvilke dyrearter, de må anvendes til og 

− hvilke betingelser de animalske proteiner skal anvendes under. 

Forordningens bestemmelser er opsummeret i nedenstående skema, som anvendes således: 

+ Det animalske protein er tilladt til pågældende dyreart. 

Det animalske protein er forbudt til pågældende dyreart. 

Når forordningen stiller betingelser for anvendelsen af et animalsk protein til en dyreart, angives det 

i skemaet, hvor betingelserne er anført i forordningens bilag IV, nr. 2. 

Øvrige betingelser for anvendelse af animalske proteiner fremgår af forordningen bilag IV, nr. 3. 

1. Mælk, mælkebaserede 

produkter, 

colostrum 

Drøvtyggere 

+ 

Fisk 

+ 

Opdrættede 

dyr, bortset 

fra drøvtyggere, 

fisk og 

kødædende 

pelsdyr 

+ 

Kødædende 

pelsdyr 

+ 

Selskabsdyr 

2. Æg, ægprodukter + + + + + 

3. Gelatine fra andre dyr 

end drøvtyggere 

+ + + + + 

4. Gelatine fra drøvtyggere 

+ + 

5. Blodmel, blodprodukter 

6. Dicalciumphosphat 

Bilag IV, nr. 

2, pkt. E 

+ + 

og trical- 

Bilag IV, nr. Bilag IV, nr. 

ciumphosphat af 

animalsk oprindelse 

7. Hydrolyseret protein 

af andre dyr end 

2, pkt. D 2, pkt. D + 

+ 

drøvtyggere 

Hydrolyseret protein 

af huder og skind fra 

drøvtyggere 

Bilag 4, nr. 

2, pkt. C 

Bilag 4, nr. 

2, pkt. C 

+ 

+ 

8. Andet hydrolyseret 

protein 

+ + 

+

28 

9. Fiskemel Bilag 4, nr. 

2, pkt. B 

10. Forarbejdet animalsk 

protein, bortset fra 

blodmel og fiskemel 

Bilag 4; nr. 

2, pkt. B 

+ + 

+ 

+

TSE-forordningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?