friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

smukt” naturindhold. Også i nedlagte råstofgrave foregår der ofte en bred vifte af friluftsaktiviteter herunder ofte motoriserede former (Friluftsrådet 1991). Figur 3.1. Eksempler på friluftsaktiviteter og fordeling over året. Der er tale om menneskelig aktivitet vadefladen eller på fladvandet inden for et 200 x 200 m kvadrat i Østvendsyssel mellem Stensnæs-Voerså og Asaa-Gerå i årene 1997-2000 (Bregnballe et al. 2001). Endvidere foregår store dele af friluftslivet særligt på bestemte tider af døgnet og ugen (Koch, 1984; Jensen pers. komm. 2003). I skovområder er friluftsaktivteterne mest koncentreret i dagtimerne, særligt i weekends og evt. om aftenen i ferier (Koch 1984). Der vil altså typisk være store forskelle i type og intensitet af friluftsaktivitet mellem sommer og vinter, mellem godt og dårligt vejr og mellem hverdag og weekends samt ferier, og mellem de enkelte lokaliteter. Som det vil fremgå af de efterfølgende kapitler er mange danskere og udenlandske turister ude i den danske natur hvert år. Langt hovedparten af tiden opholder vi os imidlertid i hjemmet, på arbejde eller på vejene. Selv i weekends og ferier vil den typiske dansker ofte tilbringe mere tid med andre gøremål end aktivt friluftsliv. 3.2 Almindelige skov- og naturbesøg Det almindelige skov- og naturbesøg omfatter gåtur, hundeluftning, leg, solbadning, motion og frokost i det grønne. Også jogging og alm. cykelture henregner vi hertil. Seværdigheder som f.eks. bygningsværker, skibe, kulturspor foruden udsigtspunkter og idylliske steder indgår ofte sammen med natur og landskab i den samlede oplevelse. Vi har afgrænset os fra de aktiviteter, som foregår i områder, hvor naturaspektet ikke er fremtrædende (jf. kap.1). 3.2.1 Omfang Det almindelige skov- og naturbesøg er klart den mest udbredte form for friluftsliv i Danmark. Det anslås således at naturen (uden for byerne) hvert år besøges ca. 100 mio. gange på denne vis (Jensen & Koch 1997; Jensen 2003). Generelt er skoven den mest besøgte naturtype. De mest besøgte lokaliteter er Jægersborg Dyrehave (7,5 mio. besøg pr. år), stranden på Rømø (1,9 mio. besøg pr. år), 38
Hornbæk strand og plantage (1 mio. besøg pr. år), Løkken Strand (866.000 besøg pr. år) og Hareskoven (850.000 besøg pr. år) 4 (Jensen, 2003). Det almindelige skov- og naturbesøg er kendetegnet ved primært at foregå nær byer ofte i skove, og at man generelt holder sig til og nær anlagte stisystemer. Undersøgelser har vist, at gennemsnitligt 52% bevæger sig uden for stierne i større eller mindre grad (31% en stor del af tiden og 21% en mindre del af tiden), mens 48% ikke bevæger sig uden for stierne. Der vides meget lidt om hvad folk foretager sig uden for stierne, og hvor længe og hvor langt de har været fra stierne (Jensen 2003). Hertil kommer, at der ofte er tale om aktiviteter af kort varighed - den typiske skovtur er over de seneste 25 år reduceret fra ca. 1½ time til 1 time (Jensen & Koch 1997). Og så er det typiske mønster, at de fleste besøg sker midt på dagen evt. med aftenture i sommermånederne især i ferierne (Koch 1984). Omfanget og fordelingen af friluftsaktiviteter i den danske del af Vadehavet kan tjene som eksempel på friluftsliv langs kysterne. Flyobservationer har her vist, at de fleste aktiviteter foregår på sandstrandene på Skallingen samt Fanø og Rømø og i perioden juni-august. Ved højvande holder folk sig hovedsageligt til strandene og marskarealerne, mens der ved lavvande er flest mennesker på tidevandsfladerne. Ved højvande er gå- og løbeture de mest almindelige aktiviteter på både strandene og tidevandsfladerne. Ved lavvande er lidt over halvdelen af aktiviteterne på tidevandsfladerne dog sandormegravning og lystfiskeri (Laursen 1982). Laursen et al. (1997) registrerede mennesker til fods i 91% af deres registreringer af menneskelige aktivitete i Vadehavet. Løsgående hunde kan være en væsentlig undtagelse til konstateringen af, at ’man’ stort set holder sig til stierne. Da en meget væsentlig del af de 100 mio. naturbesøg, som nævntes ovenfor, foregår med hund, berettiger dette ofte oversete emne til en særlig omtale. Der holdes af størrelsesordenen 550.000 hunde i Danmark og ca. 450.000 familier har hund (www.hunde-info.dk/statistik). Alle skal luftes mindst 1 gang om dagen (hvis de da ikke har mulighed for selv at ordne det fornødne), hvilket svarer til i størrelsesordenen 164 mio. hundeluftninger om året 5 . Hovedparten af hundeluftningerne må forventes at foregå i og nær byer. 17% angav i 1994/95 at de luftede hund i forbindelse med deres seneste besøg i naturen, eksklusiv byparker (Jensen 1998). Laursen et al. (1997) rapporterer om registrering af i gennemsnit ca. 10 løse hunde ved de 217 registreringer fra fly af aktiviteter de foretog i den danske del af Vadehavet i årene 1980-95 og 13 løse hunde pr. overflyvning i sommerhalvåret. I en anden undersøgelse blev der ved 275 timers overvågning af 5 kystlokaliteter kendt for sårbare, truede eller forsvundne bestande af ynglende kystfuglearter, registreret 139 hunde (1 hund hver anden time) hvoraf de 74 var løse (svarende til 53%)(Dansk Ornitologisk Forening 1992). 3.2.2 Forvaltning Det almindelige skov- og naturbesøg er reguleret gennem naturbeskyttelsesloven og Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (LBK Nr. 85 af 04/02/2002) samt Mark- og Vejfredsloven. Hovedreglerne for færdsel er opdelt efter naturtyper. Man kan færdes døgnet rundt på offentlige arealer. På strande og klitter må 4 Disse besøgstal inkluderer også aktiviteter som f.eks. løb, cykling, naturiagttagelser og indsamling og høstning. 5 Hvis der regnes med et gennemsnit på 1 tur om dagen året rundt pr. familie med hund/hunde. 39
Page 1 and 2: FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3: Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7: 7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10: Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12: fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14: 1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16: Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18: Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20: og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22: • GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23: Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27: Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29: else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31: Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33: Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35: hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37: Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 38 and 39: (2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41: 3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 45 and 46: hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48: • Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50: 3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52: 3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54: Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56: Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58: 3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71: Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73: er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75: angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77: efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79: for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 80 and 81: Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83: også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85: det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87: gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89: efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91: gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93:
4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95:
serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97:
jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99:
gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101:
er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103:
vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105:
På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107:
elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109:
4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 110 and 111:
Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113:
4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115:
kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117:
med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119:
At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121:
En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123:
Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125:
faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127:
5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129:
skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131:
• Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133:
5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135:
gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137:
vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139:
en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141:
Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143:
jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145:
Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147:
Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149:
nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151:
skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153:
For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156:
6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158:
Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160:
Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?