friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

(2000), Lindberg & Larsen (1999), Københavns Amt (2001), Fyns Amt (2003), Fyns Amt (1992) samt Jepsen et al. 1995). 2.4.1 Natur På nationalt og internationalt plan er det et overordnet mål at sikre en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt at sikre en god økologisk status for alle vådområder som følge af Vandrammedirektivet 2 . Samtidig er der et generelt overordnet mål om at øge landskabets biologiske og økologiske mangfoldighed (Habitatdirektivet, Vandrammedirektivet, Biodiversitetskonventionen samt Prip et al. (1996). Disse målsætninger søges nået gennem forskellige tiltag: • bevaring og sikring af eksisterende naturværdier, • forbedringer af eksisterende naturværdier, • genopretning af forsvundne naturværdier. Under hvert af disse tiltag kan der identificeres en række mere konkrete naturmålsætninger, som dog ikke vil blive genstand for videre omtale her. Dog skal det nævnes, at der i Wilhjelmudvalgets rapport peges på behovet for større sammenhængende naturområder. Dette har bl.a. ført til igangsættelse af pilotprojekter i relation til evt. at oprette danske nationalparker. De arter og naturtyper Danmark har et særligt ansvar for fremgår af den danske rødliste samt habitatdirektivet. I forbindelse med EF-Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt Ramsarkonventionen er der desuden udarbejdet en bekendtgørelse, der indbefatter bemærkninger om friluftsaktiviteter og deres mulige konflikt i forhold til beskyttelsesbestemmelserne. Det fremgår bl.a., at bekendtgørelsen ikke regulerer færdsel og jagt eller aktiviteter, som ikke hidtil har været reguleret. Udpegningerne forhindrer ikke umiddelbart ændringer i de almindelige adgangsregler for offentlighedens færdsel. I de tilfælde, hvor eksisterende, lovlige aktiviteter er i strid med beskyttelsesforpligtelserne, kan ændring af eksisterende anvendelse blive nødvendig. Dette reguleres ikke af bekendtgørelsen og i sådanne tilfælde må myndighederne benytte lovgivningens almindelige regler (plejeaftaler, fredning eller lignende) til at sikre bevaringsmålsætningen for området 3 . I praksis er der imidlertid en række bestemmelser for jagt og sejlads i mange Ramsar- og fuglebeskyttelsesområderne fordi de også er udlagt som vildtreservater. Der kan ikke udlægges nye arealer til f.eks. sommerhusesommerhusområde. Sommerhusområder lokalplanlagt før 15. november 1998 kan dog gennemføres efter normale procedu- 2 Vandrammedirektivet indeholder målsætninger og krav til grundvand og overfladevand. Direktivet skal bl.a. sikre uforurenet overfladevand med et naturligt og varieret dyre- og planteliv. Formålet er bl.a. at forebygge yderligere forringelser og beskytte og øge vandøkosystemernes kvaliteter. I relation til terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne pga. deres vandbehov, skal kvaliteten også beskyttes og øges. Det er målet at opnå en god overfladevandskvalitet i alt overfladevand senest i år 2010. 3 Vejledning til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 34
er. Tilsvarende gælder for anlæg der kræver landzonelokalplan, som f.eks. golfbaner ofte gør. 2.4.2 Friluftsliv/turisme Af ’Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999’ (Miljø- og Energiministerier 1999) fremgår det, at det overordnede mål på friluftsområdet er, at "naturen skal tættere på borgerne". Målet skal nås bl.a. gennem følgende: • fremme overkommelig og sikker adgang til naturområder tæt på, hvor folk bor. • fremme etableringen af naturområder (f.eks. skove og søer) i bl.a. bynære områder. • prioritere friluftsliv højt i forbindelse med ændret arealanvendelse, f.eks. ved byudvikling, naturgenopretning, kulturmiljø og etablering af grønne arealnetværk. • udbygge formidling - særligt til børn og unge - bl.a. som led i miljøundervisningen, og naturvejlederordningen skal udvikles, udvides og koordineres med andre lignende ordninger. Det overordnede mål på turistområdet er, at udviklingen i turistsektoren skal bygge på hensynet til natur og miljø samt til kulturmiljøer i landskaber og byer. Målet skal nås bl.a. ved: • at bevare sommerhusområdernes rekreative værdier og den danske sommerhuskultur, • at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed, og ved at yderligere turisme i kystområderne udvikles inden for eksisterende bygnings- og anlægsmæssige rammer, • at aflaste turismens belastning af kystområderne ved at by-, tema-, og erhvervsturisme styrkes. 35
Page 1 and 2: FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3: Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7: 7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10: Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12: fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14: 1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16: Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18: Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20: og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22: • GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23: Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27: Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29: else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31: Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33: Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35: hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37: Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 41 and 42: 3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44: Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46: hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48: • Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50: 3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52: 3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54: Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56: Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58: 3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71: Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73: er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75: angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77: efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79: for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 80 and 81: Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83: også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85: det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87: gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89:
efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91:
gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93:
4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95:
serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97:
jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99:
gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101:
er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103:
vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105:
På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107:
elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109:
4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 110 and 111:
Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113:
4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115:
kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117:
med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119:
At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121:
En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123:
Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125:
faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127:
5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129:
skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131:
• Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133:
5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135:
gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137:
vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139:
en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141:
Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143:
jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145:
Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147:
Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149:
nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151:
skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153:
For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156:
6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158:
Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160:
Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?