friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Stilhed i friluftssammenhæng er ikke bare fravær af målbar lyd. Det er en kvalitet, som ofte har et målbart niveau af naturlyde, men som forudsætter at man er i fri natur (Statens forureningstilsyn 1992). Stilhed har først og fremmest en værdi i sig selv, men har også bl.a. betydning som kilde til inspiration og refleksion samt som lindring fra støj. Der kan skelnes mellem lyd fra naturlige kilder og den type lyd der oftest opfattes som støj (uønsket lyd) (Statens forureningstilsyn 1994: 1992). I et naturligt lydbillede (naturlyd) vil især hørbare, teknisk generende lyde kunne føre til at iagttagelsesevne og sanseindtryk distrahres og svækkes. Synsindtryk kan desuden forstærke lydoplevelsen. Jo mere fortrolig en person er med naturen og i jo højere grad man er i et naturområde hvor der forventes stilhed (naturlyd), des stærkere reageres der på fremmede lyde (Statens forureningstilsyn 1994: 1992). Der er også forskel på hvornår og hvordan mennesker opfatter lyde som støj, men generelt vil det være sådan at des højere lyd, des flere vil opfatte det som generende støj (Statens forureningstilsyn 1994; Miljö- och naturresursdepardamentet 1993). Kilder til støj i den danske natur bl.a. kan både fra friluftslivet selv (vejtrafikstøj, motordrevne både, flystøj, plæneklippere og andre redskaber, skydebaner, motorsportsbaner og mennesker). Fravær af støj er en forudsætning for at naturområder kan have fuld værdi som friluftsområde. Dermed kan stilhed eller fravær af støj henregnes som en (stadig svindende) naturressource, der bl.a. har værdi i markedsføring af turisme (Statens forureningstilsyn 1994; Miljö- och naturresursdepardamentet 1993). 2.3 Forhold af betydning for intensiteten og effekten af friluftsaktiviteter Når man snakker påvirkning, er det ud over at snakke om typer også relevant at snakke om påvirkningsintensiteter, samt om forhold der har betydning for indirekte effekter og konsekvenser. Endvidere er naturens og friluftsaktiviteters ”sårbarhed” afgørende. En given påvirkning, der ingen nævneværdig effekt har i et område, kan have betydelige effekter i et andet. Det afhænger af arternes og det samlede økosystems evne til at modstå påvirkningen. Påvirkningens intensitet kan i relation til friluftsliv typisk afhænge af: • antal udøvende personer • varighed og hastighed • rytme dvs. forudsigelighed og variation (årstid, døgnvariation, systematik) • arealmæssig spredning • lydniveau • synlighed Der kan være stor forskel på, om der f.eks. er få mennesker over et langt tidsrum eller mange mennesker i et kort tidsrum. Ligeledes kan årstiden og tid på døgnet spille en stor rolle f.eks. i forhold til dyrenes ynglesæson og fødesøgningstidspunkt. En lang række biologiske forhold kan have betydning for systemets sårbarhed, og dermed for hvilken effekt en given påvirkning har (systemets sårbarhed). 32
Boks 2.1.: Forhold af betydning for sårbarhed på forskellige økologiske niveauer Individ • sundhedstilstand • køn • stadie i livscyklus, herunder alder og reproduktion • skjulemuligheder • spredningsmuligheder og evne • mulighed for alternative habitater • evne til at ”regenerere” og tilvænne og tilpasse sig • andre påvirkninger og deres eventuelle additive effekter • klimatiske forhold (nedbør, temperatur, vind m.v.) Art/population • sundhedstilstand • antal eller areal med den pågældende art (sjældenhed) • type af livscyklus og formering samt livsform og adfærd • evne til at ”regenerere”, modstå og tilvænne og tilpasse sig • alsidighed og specialicseringsgrad • mulighed for alternative habitater og arealer samt disses type og placering • spredningsmuligheder • andre påvirkninger og additive effekter • klimatiske forhold (nedbør, temperatur, vind m.v.) Samfund/naturtype/økosystem • sundhedstilstand • nøglearter herunder muligheden for at andre arter evt. kan tage over • graden af uberørthed, vildhed og kontinuitet • aktuelle økologiske balance og tærskelværdier (i nogle situationer vil selv små forstyrrelser kunne forskubbe en balance) • evne til at ”regenerere” og hurtighed hermed: resiliens • andre påvirkninger og evt. additive effekter • klimatiske forhold (nedbør, temperatur, vind m.v.) Landskab • landskabstype og grad af uberørthed, vildhed og kontinuitet • sammensætning af og sammenhæng mellem landskabselementer • rumlig udstrækning af landskabselementer • andre påvirkninger og evt. additive effekter • klimatiske forhold (nedbør, temperatur, vind m.v.) 2.4 Overordnede nationale og internationale naturforvaltningsmål Vores forpligtelser i henhold til internationale konventioner og direktiver samt nationale strategier og målsætninger vil kort blive opsummeret i det følgende for at have grundlag for vurderingerne i kapitel 5. Det primære udgangspunkt vil være Habitatdirektivet, Vandrammedirektivet, Biodiversitetskonventionen og den danske biodiversitetsstrategi samt den Natur- og Miljøpolitiske redegørelse og Wilhjelmudvalgets rapport. Amternes regionplanlægning omfatter desuden både natur- og friluftsliv, lige som der i flere amter ud over naturstrategier også er udarbejdet en egentlig friluftsoplitik/friluftsstrategi. Disse vil vi dog af afgrænsningsmæssige hensyn ikke beskæftige os yderligere med (der kan bl.a. henvises til Nordjyllands Amt (1997: 2003: 2003a: 2003b), Det Grønne Råd i Nordjyllands Amt 33
Page 1 and 2: FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3: Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7: 7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10: Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12: fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14: 1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16: Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18: Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20: og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22: • GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23: Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27: Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29: else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31: Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33: Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35: hold har derimod en høj grad af op
Page 38 and 39: (2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41 and 42: 3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44: Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46: hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48: • Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50: 3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52: 3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54: Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56: Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58: 3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71: Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73: er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75: angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77: efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79: for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 80 and 81: Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83: også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85: det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87:
gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89:
efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91:
gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93:
4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95:
serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97:
jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99:
gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101:
er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103:
vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105:
På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107:
elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109:
4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 110 and 111:
Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113:
4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115:
kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117:
med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119:
At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121:
En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123:
Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125:
faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127:
5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129:
skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131:
• Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133:
5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135:
gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137:
vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139:
en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141:
Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143:
jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145:
Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147:
Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149:
nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151:
skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153:
For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156:
6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158:
Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160:
Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?