friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

vi en kortere- eller længerevarende afbrydelse af den eller de kvaliteter ved naturen, man
netop er optaget af, og en afbrydelse som opfattes negativt af den enkelte person, eller som
generelt opfattes negativt af en gruppe. F.eks. kan dyrs skyhed eller manglende tilstedeværelse
som følge af jagt henregnes som en forstyrrelse af friluftsaktiviteter såsom fuglekiggeri
eller skovtur.
Baggrunden for definitionen er, at vi af afgrænsningsmæssige årsager ikke vil bevæge os
ind i en nærmere sociologisk analyse af, hvordan personer og grupper opfatter hinandens
aktiviteter i naturen (se evt. Jensen & Koch 1997; Jensen 2003). Vi vil derimod koncentrere
os om egentlige konflikter, særligt i tilknytning til de indirekte effekter som følger af
friluftsaktiviteternes effekter på naturen. Vi vil i øvrigt koncentrere os om de typer af forstyrrelse,
der knytter sig til naturkvaliteten og ikke til f.eks. den tekniske gennemførelse af
en given friluftsaktivitet.
2.1.4 Høst
Høst vil sige de friluftsaktiviteter, hvori der indgår en fjernelse af hele eller dele af dyr,
planter eller geologiske dannelser. Eksempler på sådanne aktiviteter er jagt og fiskeri,
sandormegravning, plukning af nødder, bær, svampe og blomster, sankning af ved og opsamling
af rav og forsteninger. Tidligere havde flere af disse aktiviteter en langt større udbredelse
og dermed betydning i samfundet – også økonomisk. Vi kan i Danmark endnu
have svært ved at afgøre om visse former for fiskeri er arbejde eller fritidsbeskæftigelse –
sandsynligvis fordi der er tale om begge dele.
2.1.5 Habitatforandringer
Habitatforandringer (egentlig biotopforandringer) som følge af friluftsaktiviteter kan også
opdeles i dem der har direkte, og dem der har indirekte effekter. Hvor vi til høstens direkte
og indirekte effekter henregnede de effekter der ramte populationen af bytteorganismer,
regner vi til habitatforandringer dem, der umiddelbart eller siden fører til mere eller mindre
blivende forandringer af habitaten herunder det genetiske materiale.
2.1.6 Forurening
Forurening vil vi her begrænse til den stoflige forurening, dvs. de situationer, hvor enten
miljøfremmede stoffer ledes ud i miljøet, eller hvor stoffer, der er i miljøet i forvejen, ledes
ud i unaturligt høje koncentrationer.
2.1.7 Stress
En reaktion på høst, habitatforandringer, forurening og forstyrrelse behøver ikke at være
drab, men de kan hver for sig eller sammen føre til udløsning af akut eller kronisk stress,
som kan have en række negative langsigtede effekter på enkeltindivider og populationer af
dyr, planter og dermed økosystemer på længere sigt.
Olesen (1994) definerer stress som en tilstand som følge af en reaktion på forstyrrelse.
Stress kan også defineres som en miljømæssig faktor (en stressor), der forårsager en ændring
i et biologisk system, der er potentielt skadelig (Hoffmann & Parsons, 1991). I naturen
vil tørke, brand, temperatursvingninger, inter- og intraspecifik konkurrence, sult, sygdom,
rovdyr samt ukendte situationer m.m. være typiske stressorer. Reaktionen på stress
kan være umiddelbar (akut stress) eller af længerevarende virkning (kronisk stress).
25