friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

På økosystem- og landskabsniveau spiller både biologiske og fysisk/kemiske forhold ind.
På økosystemniveau er centrale processer vand- og stofkredsløb samt vegetationens og
faunaens udvikling. Vegetationens retningsbestemte udvikling over en længere tidsperiode
betegnes succession. Det antages, at vegetationen gennem en række stadier udvikler sig
mod et klimaksstadium, der er bestemt af klimaet og den lokale jordbund og topografi. I
Danmark vil det de fleste steder være blandet løvskov. Eksempler på eksisterende klimaksstadier
i Danmark er ellesump, kildevæld og klithede. Undervejs kan der være en række
subklimaks stadier af kortere eller længere varighed. Successionen kan også afbrydes i
kortere eller længere perioder via f.eks. afbrænding eller græsning (Petersen & Vestergaard,
1993).
På landskabsniveau er vigtige processer vandets og vindens dynamik. Disse processer skaber
bl.a. tidevandsbevægelser, erosion, nedbør, oversvømmelser og transport og aflejring
af jord, sand, grus og sten (Nygaard et al, 1999).
2.1.3 Forstyrrelse
Ordet forstyrrelse defineres i Politikens store ordbog som ’en udefrakommende, uønsket
afbrydelse’ eller ’afvigelse fra den normale tilstand’. Vores forståelse af begrebet refererer
til den effekt, der kan være af en påvirkning forårsaget af friluftsliv.
2.1.3.1 Økologisk definition
I relation til en økologisk definition er begrebet forstyrrelse hverken positivt eller negativt
ladet, men refererer blot til en ændring i en eksisterende (normal)tilstand. Forstyrrelse defineres
i Van Andel & Van den Bergh (1987) som; ”en ændring i forholdene som indvirker
på den normale funktion af et biologisk system”.
Ovenstående definition af forstyrrelse rejser imidlertid en række spørgsmål, bl.a. om hvad
der er det biologiske systems normale funktion. Det giver f.eks. ikke i dansk sammenhæng
mening at tage udgangspunkt i naturområder, der er helt upåvirkede af menneskelige aktiviteter,
når man skal vurdere friluftsaktiviteters forstyrrende effekt.
Pickett et al. (1989) definerer forstyrrelse som ”en ændring i den minimale struktur 1 i et
objekt, som er forårsaget af en faktor, der er ekstern i forhold til det niveau der har interesse”.
Denne definition sætter sig ud over ovenstående definitionsproblemer. Samtidig kan
definitionen anvendes på alle økologiske niveauer. Definitionen afhænger imidlertid af at
man i hvert tilfælde kan erkende den minimale struktur. Lidt mere hold på begreberne opnås
ved at begrænse forstyrrelse til menneskelige forstyrrelser. Herom siger Bolduc & Gullemette
(2003): ”Menneskelig forstyrrelse er en menneskelig aktivitet, som forårsager en
ændring i stofskifte og/eller adfærd hos et dyr.” Ud fra denne definition kan alle danske
arter, der er stabile eller i fremgang, siges på artsniveau at være mere eller mindre tilpasset
det aktuelle niveau af menneskelige forstyrrelser. Men på individniveau kan der naturligvis
være tale om menneskelig forstyrrelse f.eks. i form af bortskræmning og andet. Keller
(1991) betegner det som en forstyrrelse når dyr (fugle) viser en synlig ændring i deres adfærd
som følge af at mennesker nærmer sig. Van der Zande et al. (1984) definerer forstyr-
1 Ved minimal struktur forstås det system af enheder, der interagerer på en sådan vis, at de vedbliver med at
eksistere. En organiseret struktur.
23