friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

2 Teoretisk indføring
Dette kapitel giver en teoretisk indføring i de relevante biologiske forhold og begreber.
Indføringen omfatter en biologisk funderet definition af bl.a. forstyrrelse og stress, resistens,
resiliens og tolerance. Der vil også være en opdeling og definition af forskellige effekttyper
samt bl.a. sårbarhed og bæreevne. Der gives en vurdering af både umiddelbare og
potentielle langsigtede effekter på alle økologiske niveauer. Også potentielle effekter på
naturkvaliteten beskrives. I relation til forstyrrelse vil der også være en samfundsmæssigt
funderet gennemgang.
Formålet med kapitlet er at skabe grundlag for en biologisk forståelse for de aktuelle problemstillinger
i forhold til friluftsliv samt skabe udgangspunkt for vurdering af de mulige
langsigtede konsekvenser af friluftslivet effekter på den danske natur. Diskussionerne vil
bidrage til at se naturområderne som komplekse systemer, der er påvirket af en lang række
fysiske, kemiske og biologiske forhold og processer. Målet er at præsentere friluftsaktiviteternes
effekter på en nuanceret måde.
2.1 Økologiske begreber og teori
I dette afsnit søges det kort at beskrive præmisserne for den danske natur, som den ser ud i
dag. Hensigten er at få beskrevet de forhold, der er centrale for at kunne forstå friluftsaktiviteternes
mulige langsigtede påvirkninger af naturen og konsekvenserne heraf. Med andre
ord vil afsnittet give en basis for rapportens senere vurderinger af, om og evt. hvordan friluftsaktiviteter
påvirker centrale kvaliteter i naturen. Fokus vil være på biologiske forhold
og processer og kun i mindre grad på grundlæggende fysisk/kemiske faktorer som vand,
energistrømme, næringsstoffer, klima m.v.
2.1.1 Økologiske niveauer
Når man ønsker at forstå biologiske forhold er det centralt at beskæftige sig med processer
på alle skalaniveauer. De forskellige økologiske niveauer er baseret på en kombination af
funktionsopdeling og rumlig skala og beskrivelsen må samtidig være baseret på en kombination
af videnskabelige og administrative opdelinger.
Det laveste niveau vil normalt være individniveau og det højeste det globale niveau. Her
imellem niveauerne: population, art, samfund, biotop /naturtype /økosystem og landskab.
Vi anvender følgende praktiske definitioner:
Et individ er en organisme, der tilhører en bestemt art. En art er en gruppe af dyr eller
planter, der i alle væsentlige træk er ens, og som indbyrdes kan forplante sig og få levedygtigt
afkom. Populationer er samlinger af individer af samme art, der lever inden for et
bestemt område. Samfund kan defineres som en kombination af arter, der forekommer på
et areal under ensartede økologiske forhold (Petersen & Vestergaard, 1993). En biotop er
et levested for planter og dyr. Ofte ser man ordene biotop og levested anvendt synonymt
med ordet habitat. Men strengt taget betegner habitat en arts generelt foretrukne levested
f.eks. ’på muldbund i bøgeskov’ og ikke et konkret sted. Habitat betegner altså en artskarakter,
hvor biotop er noget der beskriver landskabet.
21