friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

videnskabelige meget omfattende. Så omfattende at de hver for sig rigeligt kunne fortjene
selvstændige undersøgelser. Vi søger at tackle dette praktiske problem ved at fokusere på
den del af jagt- og lystfiskerilitteraturen, der har jagtens og lystfiskeriets langsigtede og
indirekte samt deres utilsigtede effekter som emne. Hvorimod vi ikke ser på den store del
af jagt- og lystfiskerilitteraturen, som har de kortsigtede og intentionelle effekter i fokus.
Det andet afgrænsningsproblem har at gøre med afgrænsningen mellem aktiviteter, hvor
landskabet med dets naturaspekter kun udgør en ramme eller bane frem for at være objekt
for aktiviteten. Vi har allerede omtalt friluftsaktiviteternes multidimentionalitet, der gør en
klar grænsedragning vanskelig. Vi har dog fravalgt at gøre noget videre ud af friluftsaktiviteter,
der foregår på deciderede anlæg såsom racer-, ride- og skydebaner. Men andre baner
f.eks. golfbaner har så fremtrædende naturaspekter inkorporeret, at det ville være urimeligt
ikke at tage dem i betragtning i den foreliggende sammenhæng.
Nogle friluftsaktiviteter kræver intet andet end fysisk og juridisk adgang, andre har etablering
af tunge anlæg som forudsætning. Det er dem som den norske definition af bæredygtigt
friluftsliv tager afstand fra, men som vi har med, såfremt naturaspektet har en væsentlig
betydning for den samlede oplevelse. I forbindelse med de afhjælpende foranstaltninger,
som behandles senere i rapporten, vil vi i nogen grad komme ind på effekten af eventuelle
anlæg (stisystemer, parkeringspladser, fugletårne, vildtremiser m.v.) i forbindelse
med de enkelte friluftsaktiviteter.
Det tredje af de tilbagestående afgrænsningsproblemer har at gøre med effekterne på naturen
af de allerede nævnte aktiviteter, der er forbundet med den rekreative aktivitet, uden at
de er en integreret del af denne. Som eksempel kan nævnes bilturen hen til parkeringspladsen
i skovens udkant, hvorfra selve skovturen tager sin begyndelse. Er drabet på den tudse,
der uheldigvis bliver kørt over på vejen til skoven, en effekt af friluftsliv?
Vi vil søge at komme om ved dette problem, ved i første omgang at koncentrere os om
effekten af selve aktiviteten, her skovturen, for siden, i et afsnit der er ’fælles’ for de forskellige
former for friluftsliv, at kommentere effekten af de aktiviteter, der er forbundet
med friluftsliv uden egentlig at være en del deraf. Men da disse effekter er mangeartede og
svære at adskillige fra effekten af andre aktiviteter i samfundet (f.eks. trafikdræbte dyr),
har de ikke været genstand for målrettet søgning i litteraturen eller samtale med respondenterne
i undersøgelsens interviewdel (se afsnit 1.3.2).
Ligeledes vil fritids- og hobbylandbrug ikke blive nærmere behandlet, da effekterne heraf
ofte vil ligge tæt op ad den, der er almindelig for erhvervsmæssig drift.
1.2 Struktur og opbygning
I kapitel 2 gives en kort generel teoretisk indføring i de for sammenhængen mest centrale
biologiske forhold og begreber. Herefter er det i kapitel 3 søgt at beskrive de mest udbredte
og/eller i naturmæssig henseende kontroversielle friluftsaktiviteter i Danmark – både
kvantitativt og kvalitativt. Dette for at give læseren baggrund for gennemgangen af problemfelterne
i kapitel 4 samt de efterfølgende diskussioner og analyser i kapitel 5, 6 og 7.
Dernæst følger det informationsbærende kapitel 4, hvor resultatet af litteratursøgningen og
interviews er systematiseret, kogt sammen og præsenteret. Kapitel 5 er det konkluderende
14