friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

fra arbejde? Er al tid udenfor fabriksporten eller kontoret fritid? Og er det ude at være inde
på sportspladsen, i kahytten, teltet eller sommerhuset?
Friluftsrådet har valgt at sætte friluftsliv i tæt relation til hverdagen. Rådet ser ikke kun
friluftsliv, som noget der dyrkes i weekender og ferier, men også som de daglige oplevelser
på vej til og fra skole og arbejde, eller når hunden luftes (Friluftsrådet 1997). Vi ønsker
heller ikke at afgrænse os principielt fra sådanne friluftsaktiviteter.
Den løsning, vi har valgt, er, at vi koncentrerer os om indiskutable former for friluftsliv.
Dvs. hverken cykelturen til eller fra arbejdspladsen eller supermarkedet, men den der har
sig selv eller en anden fritidsaktivitet som mål eller klart delmål. Og mht. ude og inde vil vi
koncentrere os om de aktiviteter, hvor det at være ude under åben himmel er en uadskillig
eller meget væsentlig del af den samlede aktivitet. Derfor kommer kahytten, teltet og
sommerhuset med i vores synsfelt, men ikke parcelhushaven, selvom det måske er netop
her, at en meget væsentlig del af danskernes udendørs aktiviteter i fritiden foregår (Agger
2002a).
Når vi ikke tager haven med, og dermed er på linje med den Natur og Miljøpolitiske Redegørelse
(Miljø- og Energiministeriet 1999), skyldes det bl.a., at spektret af aktiviteter og
tilhørende effekter på naturen hermed ville blive voldsomt udvidet med alt spændende fra
hobbypræget jordbrug, forskellige former for leg til ”indendørsagtige” aktiviteter som selskabelighed
og avislæsning. Haven glider umærkeligt over i udestuen (Frandsen 2003). Vi
skal bevæge os lidt længere væk fra huset. Byparken kan opfattes som et grænsetilfælde, –
der hvor friluftslivet begynder (Kaltenborn pers. komm. 2003)
En anden afgrænsning der kan volde problemer er den mellem friluftsliv og visse former
for sport. Både svenskerne og Miljø- og Energiministeriet (1999) udelader sporten. Herom
siges det i den norske stortingsmelding: ”Al udendørs aktivitet i områder, hvor der er basis
for naturoplevelser, kan karakteriseres både som idræt og friluftsliv.” Hermed berøres friluftsaktiviteternes
multidimentionalitet – de har ofte mere end et formål, et af dem er ofte
naturoplevelse. Vi har dem med i alle tilfælde, også uanset om de foregår organiseret eller
som ikke organiseret individuel færden. Men de konkurrenceprægede organiserede aktiviteter,
for så vidt at de foregår på faste anlæg ligger dog perifert, i forhold til det vi har beskæftiget
os med.
Der kan som antydet ligge en del politiske overvejelser bag valget af definition. Vi har
valgt bredt for at skaffe os albuerum, for dermed at bidrage til, at friluftslivet ses i bred
sammenhæng med det øvrige samfund. I norsk friluftslivsforskning taler man i øvrigt hellere
om fritidsbrug af natur, for derved at undgå en del af definitionsproblemerne, og de
politiske værdidiskussioner der kan ligge bag.
1.1.2 Naturen
Den ovennævnte udgrænsning af haven hænger også sammen med den måde, vi vælger at
afgrænse naturen på. En almindelig definition er, at naturen er de vilde dyr og planter og
deres levesteder. Denne definition lider imidlertid af, at mange vilde dyr og planter lever
på steder, som de fleste af os ikke ville kalde natur f.eks. i vores huse og haver.
12