friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

luftslivets effekter på naturen, leder frem til at pege på en række problemstillinger, der bør
gøres til genstand for videre forskning, ligesom der stilles forslag til nogle praktiske eksperimenter,
der kan sætte os bedre i stand til at undgå uønskede effekter af friluftslivet på
naturen.
Herved vil de forholdsvis umiddelbare problemer kunne belyses og eventuelt løses. Men
friluftslivets effekter på naturen rejser også mere langsigtede perspektiver, som ikke må
glemmes. I modsætning til de umiddelbare effekter, som oftest er negative eller neutrale, er
der både negative, neutrale og positive effekter på længere sigt. Turisme og nye former for
friluftsmæssig udnyttelse af natur og landskab må ikke, som der tidligere kan have været
en tendens til, kun ses som en trussel men også en mulighed (Kuijken pers. komm. 2003,
Vistad pers. komm. 2003). Om det er det ene eller det andet afhænger bl.a. af, hvad der var
før, og hvad der kommer efter, samt i hvilken grad det, som kommer, lader sig forme. Som
det står i indledningen til den seneste norske Stortingsmelding om friluftsliv:
”At dyrke friluftsliv vækker interesse for kvaliteten i vores omgivelser. En sådan øget miljøbevidsthed
er en forudsætning for bæredygtig forvaltning af den norske kultur- og naturarv.”
(Det Kongelige Miljøverndepartement 2001).
1.1 Definitioner og afgrænsning af problemfelt
En udredning om friluftslivets effekter på naturen må nødvendigvis gøre sig klart, hvad
den lægger i de to begreber om friluftsliv og natur:
1.1.1 Friluftslivet
Nudansk Ordbog (Becker-Christensen 1999) definerer friluftsliv som ”det at dyrke udendørs
aktiviteter fx sejlsport, fiskeri eller lignende”. Regeringens Natur og Miljøpolitiske
Redegørelse 1999 opererer ikke med nogen skarp definition, men skriver dog, at betegnelsen
friluftsliv især bruges ”om en lang række menneskelige aktiviteter, der foregår i fritiden
udenfor hjemmet, arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst.” (Miljø- og
Energiministeriet 1999, s.452). Der siges desværre ikke noget om, hvad betegnelsen derudover
dækker. Men definitionen er interessant ved at understrege, at aktiviteten skal udføres
i fritiden. Denne opfattelse findes også i den forrige norske stortingsmelding, der definerede
friluftsliv som ”ophold og fysisk aktivitet i fri luft i fritiden med henblik på miljøforandring
og naturoplevelse.”
Den nyeste norske udredning citerer ligeledes det svenske Miljöverndepartement for nyligt
at have defineret friluftsliv som ”udendørs ophold og aktivitet med henblik på at opnå miljøforandring
og naturoplevelse uden krav på præstation eller konkurrence.” - Hvad det
sidste angår, er der samklang med Den Natur- og Miljøpolitiske redegørelse (Miljø- og
Energiministeriet 1999). - Men skal det kun være i fritiden og skal de konkurrenceprægede
aktiviteter udelades?
Den norske udredning lægger dog ligesom vi luft til denne tidligere norske og den svenske
afgrænsning. I stedet indkredser nordmændene, hvad vi kunne kalde et bæredygtigt friluftslivsbegreb,
som er et mere rummeligt miljøvenligt og sundhedsskabende friluftsliv.
Det er karakteriseret ved en række forhold som vist i boksen herunder.
10