Sille og Sigurd og smuglerne - Leder - FDF

Kære Leder
Velkommen til Sille og Sigurds verden. En verden af oplevelser, leg og fortælling
– kun for puslinge og tumlinge i FDF.
Du sidder nu med denne sæsons første Sille og Sigurd udgivelse. Måske har du været puslinge- tumlingeleder i mange år, og kan
genkende materialet, eller måske stifter du bekendtskab med Sille og Sigurd for første gang. Uanset hvad byder vi dig velkommen
med en manual, hvor vi fortæller om tankerne bag Sille og Sigurd historierne. Vi ridser op hvem Sille og Sigurd er, og
hvordan de i det hele taget kom til at lære FDF at kende. Vi beskriver også lidt af universet omkring de to skovbørn og giver
gode ideer til hvordan materialet kan anvendes. På den måde håber vi, at du kan blive godt rustet til at give dig i kast med
Sille og Sigurd-materialet.
Historien i dette nummer af Sille og Sigurd er kraftigt inspireret af et natløb, som jeg husker fra min barndom i FDF.
Sille og Sigurd bliver nemlig hvirvlet ind i en hæsblæsende smuglerjagt, da de tager på weekendtur med alle vennerne
fra FDF. De finder mystiske ting på stranden, ser skumle mænd i klitterne og midt i det hele, er der en af
lederne, der bliver slået ned og taget til fange. Heldigvis viser det hele sig til sidst at være noget lederne har
planlagt, men det betyder bestemt ikke at eventyret er mindre spændende.
Efter historien finder du tre andagter i børnehøjde. Den første handler om at træ fe uselviske beslutninger,
og bygger på historien om Jesus i Getsemane Have. Den næste er en lidt anderledes andagt,
hvor vi får fat i Guds telefonsvarer, og i den sidste andagt lægger vi op til samtale om at være
bange.
Til sidst her i lederhæftet er der et afsnit med aktiviteter, der vil passe fint at lave med
puslingene og tumlingene samtidig med at I hører historien om Sille og Sigurd på
smuglerjagt. I aktivitets-afsnittet tager vi jer med på stranden; sender jer ud
på løb og foreslår nogle sjove lege.
Jeg ønsker alle nye såvel som erfarne puslinge/tumlingeledere
rigtig god fornøjelse med materialet og glæder
mig til endnu en sæson.
Lene Thanild Schøler
REDAKTØR: Lene Thanild Schøler - REDAKTION: Pernille Østergaard Olsen , Gerda Elgaard Jensen, Maria Krogsøe Mienert, Bettina Alveen og
Rikke Vingborg - LAYOUT: Simon Dalsgaard Nielsen - TEGNINGER: Jakob Kramer - TRYK: Silkeborg Bogtryk - OPLAG: 1000 - ISSN: 1603-4074
UDGIVET AF: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF - Rysensteensgade 3 - 1564 København - KONTAKT TIL REDAKTIONEN: Silleogsigurd@FDF.dk
1

Ledermanual
Tankerne bag historierne
om Sille og Sigurd
Omdrejningspunktet for historierne er de to
skovbørn, Sille og Sigurd. Skovbørnene er fantastiske
væsner med menneskelige værdier. De
er tidløse, og de besidder egenskaber og har træk
der gør, at alle kan identificere sig med dem.
Sille og Sigurd har ingen alder, men de er i øjenhøjde
med puslinge og tumlinge. Vi møder Sille
og Sigurd når de er stærke, men også når de bliver
bange. Vi ser at de trøster og at de bliver kede
af det. Vi er med, når det er hyggeligt og sjovt. Vi
ser på, når nysgerrigheden og modet sejrer, og vi
føler med dem, når de skal lære at takle konflikter.
Vi ser at de kommer galt af sted, men vi ved
at de aldrig gør noget ondt med vilje. Der er ingen
tvivl om at Sille og Sigurd repræsenterer der
gode, og det er slet ikke til at lade være med at
holde af de to skovbørn, der både kan kramme
og spurte.
Historierne om Sille og Sigurd er skrevet i børnehøjde,
og de kan læses igen og igen. De er skrevet
sjovt men ikke plat. De er spændende uden
at være uhyggelige, og så ender historierne altid
godt uden at være rosenrøde. Det er også kendetegnende
for historierne at de foregår ingen steder
og samtidig alle steder. Vi er med i skoven, i
byen, på landet og engang imellem er vi endda
på rejse i fantasien.
I Sille og Sigurds univers veksler vi mellem fantasi-historier
og historier, der foregår i en virkelig
verden, men ens for alle historierne er det, at
de afspejler det værdigrundlag, vi finder i FDF,
og de beskriver kerneaktiviteterne i FDF, ligesom
de voksne omkring Sille og Sigurd svarer til
FDFs lederideal. Formålet er at fortælle de mindste
FDFere hvad FDF er for en størrelse. Samtidig
er historierne om de to skovbørn men til at
skabe fællesskab og genkendelse for puslingene
og tumlingene i FDF.
Præsentation af figurerne
Sille – pigen i skoven. Hun er den tekniske opfindertype,
er spontan og meget nysgerrig. Hun
har en livlig fantasi, er modig men kan alligevel
blive bange. Hun er fuld af gå på mod, og hun er
glad for dyr.
Sigurd – drengen i skoven. Han er kreativ, musikalsk,
klog og eftertænksom. Han elsker mekanik,
er forsigtig, men sej når det gælder.
Felix – et egern, skovbørnenes bedste ven og historiens
maskot. Han er Fræk og nysgerrig. Vil
undersøge alting, piller i alting og er overalt. Han
er altid der, hvor tingene sker. Han ser alt, og hører
alt, og han havner ofte i uheldige situationer.
Felix er charmerende og kærlig, men i bund og
grund er han en lille bangebuks.
Kalle – lederen over alle ledere. Han er sjov, skør
og kan næsten alt. Han lytter til børnene og er
der på deres præmisser. Han er det personificerede
lederideal. Han er supersenioren, der er blevet
leder, men som alligevel formår at være barn
endnu.
Tue – FDF-barn og Sille og Sigurds ven. Han er
godmodig, stille og rolig, har begge ben plantet
på jorden. Han er forsigtig og holder sig lidt i
baggrunden. Han er teknisk og praktisk. Det er
ham man spørger hvis man ikke kan få tingene
til at virke. Går meget op i det han gør – perfektionist.
Viktor – FDF-barn og Sille og Sigurds ven. Han
er en frisk fyr, og han er altid med på den værste.
Han er hurtig på aftrækkeren, og han glemmer
ofte at tænke før han taler og handler.
Gry – FDF-barn og Sille og Sigurds ven. Hun er
den fornuftige. Den, der har overblik og over-
skud. Hun kan klare det meste.
Tilde – FDF-barn og Sille og Sigurds ven. Hun
er lidt af en bangebuks. Det skal ikke så meget
til for at vælte hende. Men hun er alligevel med,
hvor tingene sker.
Rasmus – FDFer, men lidt ældre end Sille og Sigurd.
Han er lidt storebroragtig, selvom han ikke
bevidst påtager sig den rolle. Han er en, skovbørnene
ser op til.
Sådan startede det hele
Historien om Sille og Sigurd starter ude i skoven,
hvor de to skovbørn bor i en hytte sammen med
deres egern, Felix. En sommerdag er de ude at
samle agern og hører børnestemmer i en lysning
i udkanten af skoven. I starten tør de ikke rigtig
gå nærmere, men nysgerrigheden ender alligevel
med at drive dem til det. Det viser sig at larmen
kommer fra en FDF-hytte, hvor en hel flok FD-
Fere er på sommerlejr.
I starten er både FDFerne og de to skovbørn generte
og usikre ved hinanden, men det går efterhånden
over. Sille og Sigurd ender med at tilbringe
resten af ugen sammen med FDF-børnene og
lærer en masse om FDF.
Ugen er intens og lærerig for alle, men alting har
en ende. Det bliver tid til at sige farvel, og det er
trist, for der er knyttet bånd på kryds og tværs.
Derfor bliver Sille og Sigurd inviteret på besøg i
kredshuset, og det bliver starten på Sille og Sigurds
tur rundt i FDFs univers.
Skovbørnenes historie kan læses i sin fulde
længde i den første Sille og Sigurd udgivelse,
”Sille og Sigurd møder FDFerne”, august 2003.
2 3

Historien
– hvordan bruges den
I en Sille og Sigurd udgivelse er der to versioner
af den samme historie. I lederhæftet findes den
lange oplæsningshistorie. Historien kan læses
op på de ugentlige møder og på den måde danne
baggrund for de Sille og Sigurd andagter og aktiviteter
der også er at finde i lederhæftet, men
man kan også overveje at gemme den til godnatlæsningen
på en weekendtur eller en sommerlejr.
Det er ikke meningen, at historien skal læses
op i sin fulde længde på et enkelt møde. Børn i
puslinge- tumlingealderen kan allerhøjst sidde
stille og koncentrere sig i 12 minutter ad gangen,
så det er en god idé at dele historien op i mindre
portioner og læse den over en række af møder.
Husk blot at samle op på handlingen inden I
læser videre. Det kan være svært for børnene at
huske noget, der er læst for en uge siden, og måske
er der nogen, der ikke var der til sidste, og det
er ikke sjovt at komme ind midt i en historie.
En anden mulighed er at genfortælle historien
for puslinge- tumlinge-klassen. Det kræver lidt
mere forberedelse, men til gengæld fanger det
børnene utrolig meget når man fortæller en historie
med sine egne ord.
Uanset hvilken model man vælger, vil vi anbefale
at du som leder læser hele historien igennem
inden du tager hul på den sammen med dine
puslinge- tumlinge, og om du vælger at læse historien
færdig inden I tager hul på andagterne
og aktiviteterne i lederhæftet, eller om højtlæsningen
skal foregå sideløbende, vil vi lade være
op til dig.
Den lille bog er en læselet udgave af historien i
lederhæftet. Handlingen er den samme som i oplæsningshistiorien,
men sværhedsgraden passer
til at et barn i 2. kl. selv kan læse den. (Lix 17-
19)
Den lille bog udleveres til alle børn, så de kan
tage den med hjem. Her kan mor eller far læse
højt, eller man kan læse den selv og på den måde
tage noget af FDF med sig hjem. I kan vælge at
udlever bogen lige når den kommer, eller gemme
den, til en slags afslutning når I har været igennem
den på klassemøderne.
Aktiviteterne
Sammen med en historie om Sille og Sigurd udgives
der en række aktiviteter. Disse aktiviteter
lægger sig direkte op ad historien eller historiens
tema, og det er vigtigt for os i redaktionen at aktiviteterne
er nemme at gå til. Derfor bestræber
vi os også på ikke at foreslå noget, hvor man for
eksempel skal bestille en hel masse specielle ting
hjem alverdens steder fra, eller noget, hvor man
er nødt til at forberede sig i timevis. En anden
kæphest er at der skal være en vis grad af nytænkning
i aktiviteterne. Der er ikke noget mere
irriterende end at modtage et materiale fyldt med
ting man kender ud og ind i forvejen.
I alle Sille og Sigurd udgivelserne sørger vi for
at der er varierede aktiviteter, så der er noget der
henvender sig til alle aldersgrupper, ligesom vi
er meget opmærksomme på at der både er noget
for dem, der bor i byen og for dem, der bor på lan-
det. Vi prøve også at fange alle typer af ledere.
Både hende der er friluftstypen og ham der helst
vil nørkle med noget indenfor i kredshuset.
Aktiviteterne i lederhæftet er tænkt som et idékatalog.
Man kan bruge dem alle sammen eller
man kan plukke i dem. Man kan vælge at sammensætte
et hele møder med Sille og Sigurd aktiviteterne,
eller man kan vælge enkelte ting ud og
lade dem stå lidt alene. En helt anden mulighed
er at samle sammen og lave en hel Sille og Sigurd
weekend eller måske en sommerlejr.
Andagterne
I en Sille og Sigurd-udgivelse er der tre andagter.
De tager alle tre udgangspunkt i oplæsningshistorien,
men de kan sagtens bruges selvom
man ikke har læst historien. Det er således en
mulighed at hive en gammel Sille og Sigurd ned
fra hylden og bruge en andagt derfra hvis man
er kommet af sted til puslinge- tumlingemøde
uden at have forberedt en andagt.
Andagterne i Sille og Sigurd materialet er skrevet
i børnehøjde. De omhandler store og små
ting, som små børn går og grubler over.
Der er tre typer andagter i hvert Sille og Sigurd
lederhæfte. Den første slags er en ’farv og fortæl’
andagt. Vi har valgt en af historiens tegninger,
som børnene kan farve mens de hører en bibelfortælling.
Den anden type er en ’aktivitetsandagt’,
hvor andagten bliver koblet sammen
med en eller flere af aktiviteterne i lederhæftet.
Den tredje og sidste type andagt er en ’samtaleandagt’.
Her genfortælles en lille bid af Sille
og Sigurd-historien, hvorefter der via en række
spørgsmål lægges op til samtale om små og store
emner.
Tænkestedet
Tænkestedet er Sille og Sigurds hemmelige sted
i skoven. Det er her, de to skovbørn tumler med
livets store og små spørgsmål. For Sille og Sigurd
er Tænkestedet et fysisk sted, der er placeret ude
i skoven. Det er et venligt, lyst og grønt sted, hvor
solstrålerne bryder gennem træerne.
Ved tænkestedet står tiden stille. Det er stedet til
fordybelse, til bøn til Gud, et sted til samtale, til
tvivl, til forsøg på at finde svar og forstå, til at
komme af med glæde, vrede, undren og hemmeligheder.
Tænkestedet er også andagtsdelen i Sille og
Sigurd-historierne, for selvom historierne om
Sille og Sigurd er søde, sjove og dejlige, er de
også alvorlige for børnene i FDF. Der er noget at
tænke over i alle historierne. Problemstillinger
og spørgsmål til livet, som alle børn i puslinge-
tumlingealderen går og tumler med. Det er store
og nogle gange svære tanker.
I puslinge- tumlingeklassen kan I lave jeres eget
tænkested og lade det være stedet til andagt,
stedet hvor børnene kan få lov til at sætte ord på
alt det, der er inde i hoved.
Puslinge- tumlingeklassens tænkested kan opstå
af ganske få ting. Måske er et tændt stearinlys
eller et slidt gulvtæppe nok til at markere det
med.
Tænkestedet er et meget særligt sted for Sille og
Sigurd. De vil gerne holde det hemmeligt for alle
andre end dem selv. Prøv at efterligne dette, når I
laver jeres eget tænkested.
4 5

Her er Sille, og her er Sigurd og her er historien
om dengang de jagtede skumle smuglere sammen
med vennerne fra FDF.
”Så er vi her,” råbte Viktor og pegede op mod en
stor, hvidmalet hytte. Bussen var netop svinget
væk fra vejen og var i fuld gang med at kante
sig vej hen ad den smalle grusvej, der førte op til
den store FDF-hytte. Sille og Sigurd, der var blevet
inviteret med på weekendtur af deres venner
fra FDF, masede sig hen til vinduet ved siden af
Viktor for bedre at kunne se.
”Se, der er tante Elly,” råbte Sigurd og trak Sille
i ærmet.
”Du behøver da ikke at råbe sådan. Jeg er jo ikke
døv,” svarede Sille lidt fornærmet.
Udenfor bussen skinnede eftermiddagssolen på
den store, hvide hytte. Flaget var hejst og tante
Elly stod ganske rigtigt for at tage imod børnene
sammen med de ledere, der var kommet i forvejen
for at gøre alting klar, og da bussen et øjeblik
efter standsede med en lyd, der mest af alt mindede
om et træt suk, myldrede børnene ud med
Sille og Sigurd i spidsen.
”Kom nu,” sagde Sigurd utålmodigt. Han greb
fat i Silles ærme og begyndte at småløbe.
”Hold op!” vrissede Sille. Hun var slet ikke klar
til at følge med Sigurd, så de mistede begge balancen
og snublede.
”Pas nu på, at I ikke kommer til skade!”
Sille og Sigurd kiggede op, og dér stod tante
Elly.
”Tante Elly! Hvor er det skønt at se dig igen,”
råbte Sille. Hun sprang op og tog et fast greb omkring
maven på tante Elly..
”I lige måde bette børn,” svarede Elly og sendte
dem begge et kæmpe smil.
”Er Orla her ikke?” spurgte Sigurd og kiggede sig
søgende omkring i mylderet af blå uniformer.
”Øh… Han kommer senere… Der var lige noget,
han skulle ordne,” svarede Elly og kiggede op
mod vejen.
”Alle finder deres bagage og stiller sig ved flagstangen!”
råbte Kalle i det samme. Der blev en
puffen og en masen, men det varede ikke længe,
før de alle sammen stod klar.
”Nu får I at vide, hvem I er på hold med,” begyndte
Kalle. ”Dem I er på hold med, er også
dem, I skal bo på værelse med. Så snart I er råbt
op, tager I jeres bagage og smutter ind på værelset
med det. Bagefter mødes vi herude igen.”
Efterhånden som børnene blev råbt op, tog de
deres bagage og forsvandt ind i hytten. Da alle
igen var samlet udenfor, rejste Kalle sig op og
tyssede på børnene.
”Så er der cirka en time til at gå på opdagelse. Vi
mødes her igen klokken 17.00. Hvis I går ned til
vandet så pas på. Der vil være voksne, der holder
øje oppe fra klitterne. På den anden side af
hytten er der et bålsted og en boldbane. Gå ikke
længere væk end I hele tiden kan se hytten eller
en af lederne,” formanede Kalle og viftede med
pegefingeren.
”Det mindste tegn på overtrædelse af reglerne
og man vil omgående blive sendt i køkkenet og
skrælle kartofler,” sagde Michael, der også var
leder, mens han nikkede over mod tante Elly.
”Ja og gulerødder. Og hvis det ikke er nok, kan de
også pille løg,” sagde tante Elly smilende.
Børnene forsvandt hurtigt ud i området for at gå
Historien er skrevet af Kim Bisgaard Rasmussen
6 HISTORIE AF: Kim Bisgaard Rasmussen
7

på opdagelse. Sille, Tilde og Gry fulgtes med Sigurd,
Tue og Viktor hen over klitterne, ned mod
havet.
”Vi går til venstre langs vandet, så kan I gå den
anden vej,” sagde Gry på en måde, så drengene
godt kunne regne ud, at pigerne ikke ville følges
med dem.
”Det er bare OK med os,” sagde Sigurd og drejede
skarpt til højre. De to andre drenge fulgte lige i
hælene på ham.
”Vi ses. Vi kommer sikkert tilbage med en sørøverskat,
der er drevet på land efter at have ligget
på havets bund i hundrede år,” sagde Tue og
vinkede til pigerne.
”Ja, og vi finder en havfrue, der er drevet på land
og får en kæmpe belønning for at redde hende,”
sagde Tilde og smilede sukkersødt til Tue.
Da de havde gået lidt, vendte Sille sig om og samlede
sine hænder som en tragt foran munden.
”I finder højest en rådden fiskekasse fyldt med
tang!” råbte hun efter drengene.
”Ja og I finder højest halen fra en død fisk,” råbte
Viktor tilbage lige inden de tre drenge forsvandt
ud af syne bag en klit.
Pigerne slentrede langs stranden mens de snakkede
om sidste gang, de var sammen. En gang i
mellem standsede de op, hvis en af dem fandt en
smuk sten.
”Vi finder vist ikke hverken havfruer eller skjulte
skatte,” sagde Sille og kastede en sten langt
ud i vandet.
”Næh, højst noget affald der er drevet i land; som
for eksempel den sovepose der,” sagde Gry og pegede
på en lille nylonsæk, der godt kunne minde
om et soveposehylster.
”Vi må hellere samle den op og putte den i en
skraldespand,” foreslog Gry og gik over mod den
mystiske, blå sæk.
”Det er ikke en sovepose,” konstaterede hun, da
hun lidt efter tog fat i kanten.
”Se, den er fyldt med et eller andet,” sagde Sille
og fiskede nogle små, klare plastikposer ud af
sækken. ”Hvad mon det er for noget?”
”Det ser ud som om noget har været pakket ind
i plastik og så er puttet ned i den blå sæk bagefter,”
sagde Tilde og rodede i indholdet. ”Men
vandet har skyllet det hele så godt, at det ikke er
til at se, hvad der har været i poserne.”
”Der har garanteret været smuglervarer i den.
Narkotika og stoffer og den slags,” ivrede Gry
og så sig omkring som om der kunne dukke en
smugler op hvad øjeblik det kunne være. ”Den er
helt sikkert tabt fra en båd. Det jo gå hurtigt, når
sådan en ladning smuglergods skal i land. Det er
alt for risikabelt at blive opdaget!”
Pigerne så på hinanden, og Sille følte en svag
kuldegysning.
”Kom, vi samler sækken op og tager den med
op til hytten,” næsten hviskede hun mens hun
hurtigt rullede sækken med indhold sammen og
stak den ind under armen.
Pigerne småløb tilbage mod hytten. Hvert andet
øjeblik kiggede de sig over skulderen for at se,
om der var nogen, der fulgte efter dem. Pludselig
standsede Gry.
”Der står én oppe på klitten. Han kigger efter os,”
hviskede hun, mens hun med øjnene gjorde tegn
til Sille og Tilde at de skulle kigge til højre. Sille
fik øje på ham med det samme. Han stod lidt bag
dem på toppen af en klit. Det var svært at afgøre,
om det var pigerne han kiggede efter, men med
ét begyndte han at løbe. Tilde udstødte et hvin,
og de tre piger satte også i løb. De løb alt, hvad
remmer og tøj kunne holde. Først da de nåede
hen over den sidste klit, og de kunne se hytten,
satte de farten ned.
”Vi må finde Kalle,” pustede Gry, da de endelig
var nået i sikkerhed. Men de behøvede ikke lede
længe, for i det samme stak Kalle hovedet ud
gennem et vindue lige ved siden af pigerne.
”Jeg kommer om et øjeblik. Vi holder lige
møde,” sagde han, og så blev vinduet
lukket igen, og gardinerne
blev trukket for.
Pigerne satte sig på en bænk og
kiggede på hinanden. Hvad mon
det var, der var så hemmeligt inde
ved Kalle og de andre ledere?
Drengene var gået op mellem klitterne
efter de var skiltes fra pigerne.
”Hvorfor mon pigerne ikke ville
have os med?” sagde Tue da de havde
gået lidt.
Ӂh, de ville nok bare snakke om
pigeting,” foreslog Sigurd og sparkede
til en sten, der lå i sandet.
”Som for eksempel hvad?” spurgte
Tue.
”Du ville måske hellere have
været med pigerne,” sagde Viktor
og dunkede Tue i ryggen.
”Vel ville jeg da ej nikke nej,”
svarede Tue og så fornærmet
på Viktor.
”Hvem ved, hvad piger interesserer sig for,” fortsatte
Viktor.
”Tja, måske nogle af de samme ting som os,” svarede
Sigurd. Tue og Viktor gloede på ham som
om han var tosset. Så smilede Viktor og rystede
på hovedet. Men Sigurd lagde slet ikke mærke til
dem. Han havde fået øje på et gammelt blikskur
inde mellem klitterne.
”Hvem finder da på at bygge et skur herude i
klitterne,” sagde han med undren i stemmen.
8 9

”Ja, man må sige, at det er et lidt underligt sted,”
sagde Tue.
De tre drenge gik nysgerrigt nærmere. Pludselig
standsede Viktor op.
”Der er nogen derovre,” sagde han. ”Jeg kan høre
stemmer.”
Sigurd og Tue standsede og lyttede.
”Jeg tror stemmerne kommer fra den anden side
af skuret,” sagde Sigurd, da han havde stået stille
lidt. Så gjorde han tegn til de andre om at de
skulle være stille og følge efter ham.
Drengene sneg sig i en stor bue uden om skuret.
Efterhånden som de kom om på den anden side,
fik de øje på to mænd. Mændene stod med ryggen
til. Den ene lignede en fisker med striktrøje,
tophue og meget mørke solbriller. Den anden var
i sort jakkesæt og hans øjne var også dækket
af solbriller. De var nu så tæt på, at de tydeligt
kunne høre hvad der blev sagt.
”Ladningen kommer i aften efter mørkets frembrud,”
sagde manden med jakkesættet.
”Vi er også klar til at sejle ud og tage imod,” svarede
fiskeren og kløede sig i nakken.
”Bare sørg for, at ingen ser jer,” svarede manden
med jakkesættet og så rigtig ond ud.
Pludselig blev mændene stille. Som på tælling
vendte de sig om og stirrede på det sted i klitterne,
hvor drengene stod.
”Vi er opdaget,” hviskede Viktor. ”Lad som om I
ikke har hørt eller set noget.”
De to mænd stod tavse og betragtede de tre drenge,
der stille og roligt klatrede op ad klitten, væk
fra skuret. Da drengene nåede toppen, begyndte
de at løbe. De spurtede af sted, og de standsede
først, da de nåede til det sted, hvor de var skiltes
fra pigerne.
”Hvad mon det var for en ladning de skulle sejle
ud og hente i aften?” spurgte Tue.
”Ja, det lød lidt mystisk. Måske var det smuglere
der venter på varer,” svarede Sigurd.
”Det er helt sikkert ikke to almindelige købmænd,
der venter på varer ude i et skur i klitterne,”
sagde Viktor og smilede.
”De var i hvert fald skumle,” fastslog Tue.
”Det er vist bedst, at vi snakker med Kalle,” sagde
Sigurd og kastede en strandskal hen over en
klit.
Da drengene nærmede sig hytten, fik øje på pigerne,
der sad på bænken og ventede på Kalle,
men de var ikke mere end lige nået hen til bænken,
før døren gik op og alle lederne myldrede ud,
og inden børnene kunne nå at sige noget, havde
Kalle pustet i sin fløjte og alle de andre FDFere
kom løbende hen til dem. Men Gry var ligeglad.
Med et bestemt udtryk i øjnene, gik hun hen til
Kalle og trak ham i ærmet.
”Kalle! Kalle, vi har fundet en mystisk pakke.”
”En mystisk pakke, siger du,” sagde Kalle. ”Lad
mig se den.” Kalle satte sig på hug ved siden af
Gry og begyndte at tømme den blå nylon sæk.
”Hmm. Det kunne nu godt ligne noget, som har
været brugt til smugleri,” sagde Michael og nikkede
eftertænksomt.
”Det tror jeg, du har ret i,” sagde Kalle og så meget
alvorlig ud.
”Vi hørte nogle mænd snakke om en ladning, der
skal komme i aften,” sagde Tue og Viktor i munden
på hinanden.
”Ja, og som de skulle sejle ud efter,” fortsatte Sigurd
ivrigt, og så fortalte drengene om deres tur i
10 11

klitterne. Om blikskuret og om de to mænd, som
de havde set og hørt.
”Skal vi ikke ringe efter politiet?” sagde Tilde
med en meget tynd stemme da drengene langt
om længe var færdige. Hun var blevet helt bleg
ved tanken om, at der var farlige smuglere i området.
”Slå nu lige koldt vand i blodet,” sagde Kalle og
rystede på hovedet. ”I første omgang synes jeg
lige, at vi skal kigge nærmere på det skur, drengene
har fundet.”
Michael nikkede. Den idé var han helt med på.
”I må hellere vise vej,” sagde han og gjorde tegn
til Sigurd, Tue og Viktor om at følge med.
Drengene og de to mænd gik samme vej hen over
klitterne som drengene havde gået for ikke så
lang tid siden. De havde en hel hale af børn efter
sig. Alle ville gerne se det mystiske blikskur.
Da de nåede så langt, at de kunne se taget af
blikskuret i det fjerne, standsede hele gruppen
op.
”Vent her. Det er bedst, at det kun er os to, der
går derhen. Hvis nu det er smuglere, og der bliver
ballade, så skal I løbe alt, hvad I kan tilbage til
hytten,” sagde Michael og blinkede til Kalle.
Børnene satte sig og holdt øje med Kalle og Michael,
der forsigtigt listede sig hen mod skuret.
Der var et stykke vej derhen, og det så ikke ud
til, at der var så meget at komme efter. Skuret
virkede øde og forladt.
”Jeg tror ikke, mændene er der mere,” hviskede
Sigurd til Viktor da Kalle og Michael kun var
få meter fra skuret. Men han havde knap fået
udtalt det sidste ord, før døren til skuret blev
smækket op. Tre mænd stormede ud og kastede
sig over Kalle og Michael.
Det gav et sæt i Sigurd, da det gik op for ham,
hvad det var, der skete, og ved siden af sig, kunne
han høre Tue gispe.
Henne ved skuret fik Kalle hurtigt vristet sig fri
af mændenes greb, og nu styrtede han af sted
hen mod børnene.
”Løb. Løb,” råbte han og vinkede vildt med armene.
Det var værre med Michael. Mændene havde
fældet ham, og nu sad de og holdt ham fastklemt
mod jorden.
Tilbage ved hytten sad tante Elly og et par ledere
sammen med den lille flok børn, der ikke
havde haft lyst til at gå med for at undersøge
blikskuret. De havde undersøgt den blå sæk på
kryds og tværs. Mange ideer og teorier var det
blevet til, men alle rester af indholdet var skyllet
væk så der var intet bevis for hvad sækken
havde indeholdt.
Nu sad de og småsnakkede mens de beundrede
den begyndende solnedgang.
”Nu kommer de,” sagde Tilde med ét og rejste
sig. Hun havde fået øje på flokken af råbende
og skrigende børn, der anført af Kalle var kommet
til syne hen over en klit.
”De har fanget Michael,” var der en, der råbte.
”Måske har de myrdet ham,” var der en anden,
der råbte.
En af de små gav sig til at græde.
”Tag det nu roligt. Vi ved jo ikke hvad der er sket
endnu,” sagde tante Elly med blid stemme, men
hun så nu selv temmelig bekymret ud.
”Mon ikke det er på tide at vi får fat i politiet,”
sagde Karoline, der indtil nu havde siddet stille
på bænken med et par af de yngste børn på skødet.
”Der er bare lige et problem,” svarede Kalle. ”Der
er ingen telefon i hytten.”
”Kan du så ikke bare bruge din mobil?” foreslog
Karoline.
”Desværre. Der er ingen master i området. Intet
signal overhovedet, så vi er helt afskåret fra omverdenen,”
svarede Kalle og så meget bekymret
ud.
”Så må vi sende nogen af sted for at finde en telefon,”
sagde tante Elly. ”Det her er for alvorligt
til at vi kan klare det selv.”
Det blev således bestemt at Karoline og en lille
flok piger skulle gå det lille stykke, der var til
den nærmeste by og låne en telefon. Imens ville
Kalle og de største af børnene gå tilbage til skuret
og se, om de kunne finde Michael og eventuelt
befri ham.
”I må hellere tage en lygte med. Det bliver snart
mørkt,” sagde tante Elly.
”Den klarer jeg,” skyndte Sigurd sig at sige, og så
forsvandt han ind i hytten for at finde en lygte.
Imens samlede Kalle de børn, der skulle med ud
og lede efter Michael omkring sig.
”Vi må være meget forsigtige, hvis mændene
dukker op igen,” sagde han. ”I må hele tiden blive
tæt sammen, og hvis der sker noget, gælder det
om hurtigst muligt at løbe tilbage til hytten.”
Lidt efter dukkede Sigurd igen frem inde fra hytten.
Han havde en kraftig lygte i den ene hånd,
og i den anden havde han en stor rulle reb.
”Så kan vi binde smuglerne, hvis vi fanger dem,”
sagde han.
Kalle smilede sigende til tante Elly.
”Jeg håber bestemt ikke, at vi render ind i flere
ubehagelige mænd,” sagde han så.
”Nej, det kunne være godt det samme,” sagde
Elly. ”Men I må love mig at være forsigtige. Og
husk at være hjemme i god tid til aftensmaden.”
Sigurd kiggede undrende på tante Elly. Hvordan
kunne hun tænke på aftensmad, når der var farlige
smuglere i området, og ikke mindst når Michael
var taget til fange.
Da Kalle og flokken af børn gik af sted, var solen
nået helt ned til horisonten. De nåede hurtigt til
toppen af klitten hvorfra de kunne se blikskuret.
Her standsede de og satte sig ned. De sad i et
godt stykke tid og holdt øje med skuret, men der
var ingen tegn på, at der var nogen i det nu.
”Der er ikke nogen. Vi må tættere på,” sagde Tue
og førte an, da flokken sneg sig videre i skyggerne
af klitterne. De brugte den sparsomme plantevækst
der var til at gemme sig i og det varede
ikke længe før de nåede helt frem til bagsiden
12 13

af skuret. Her gjorde Kalle tegn til at de skulle
standse, og flokken satte sig musestille i marehalmen
og lyttede. Der var stadig intet tegn på,
at der var nogen i skuret, og efter et lille stykke
tid rejste Kalle sig. Med Viktor lige i hælene listede
han sig hen kiggede ind i skuret. Det var
forladt. Intet var der at se. Ingen smuglere, intet
smuglergods og værre endnu, ingen Michael.
”Pis også,” hvæsede Viktor og sparkede i jorden.
”Pas på dit sprog. Der er børn tilstede,” grinede
Kalle og så helt lettet ud. ”Men her er heldigvis
ingen forbrydere.”
”Hvor pokker har de mon gjort af Michael,” sagde
Viktor. Han var faldet lidt til ro igen.
Lidt derfra stod Sigurd og kiggede sig omkring.
På den anden side af skuret kunne han se en
grusvej, som førte ind gennem skoven.
”Det må være den vej, smuglerne har brugt for at
komme herud,” sagde Sigurd og pegede.
”Så er det den vej vi går for at lede efter Michael,”
svarede Kalle og gjorde tegn til børnene om at de
skulle begynde at gå.
Imens førte Karoline den lille gruppe piger gennem
skoven i retning af den nærmeste by. Skyggerne
fra træerne var ved at være lange, og et par
stykker af pigerne holdt sig meget tæt på den
unge pige.
”Skoven er altså hyggeligst når solen skinner,”
sagde Tilde. ”Og når der ikke er farlige mænd i
området.”
Lige uden for skoven, der hvor markerne begyndte,
kom pigerne til et hus. Foran huset ved
et havebord sad husets ejere og drak kaffe. De
vinkede, da de så FDFerne nærme sig, og børnene
vinkede straks tilbage.
”Kan vi låne en telefon af jer? Vores mobiltelefon
kan ikke række herud,” spurgte Karoline.
”Ja selvfølgelig,” svarede manden og rejste sig.
”Nu skal jeg vise dig, hvor den står.”
Karoline og manden forsvandt ind i huset.
”Sæt I jer bare ned så længe. Jeg finder lige noget
saftevand til jer,” sagde konen og smilede sødt.
Herefter forsvandt hun ind i huset. Et øjeblik efter
dukkede hun op igen med et stort fad kager
og tre kander saftevand.
”Hold da fast,” sagde Sille. ”Du er godt nok hurtig
til at bage kage og lave saftevand.”
Konen smilede til Sille. Men hun sagde ikke noget.
Sille tænkte nu heller ikke nærmere over det,
for det var en god kage, og i det samme kom Karoline
og manden ud af huset igen.
”Så er det ordnet. Politiet kommer så snart de får
tid,” sagde Karoline.
Mens de spiste kage og drak saftevand, fortalte
pigerne manden og konen om deres fund på
stranden, om hvad de mente, var smuglere og
om overfaldet på Michael. Manden og konen lyttede
betaget til børnenes beretning.
”Ja, det lyder godt nok mystisk det der,” sagde
manden, da der langt om længe ikke var mere
at fortælle.
”Uha da. I må endelig passe på. Det er måske
bedre at I bliver her hos os så vi kan passe på
jer,” sagde konen.
”Tak for tilbuddet og tak for saft og kage, men
vi må hellere se at komme tilbage, så de andre
ikke også begynder at bekymre sig om os,” sagde
Karoline og gjorde tegn til pigerne om at rejse
sig. De tog afsked med parret og begav sig på vej
tilbage til hytten. Meget af turen foregik i tavs-
14 15

hed. Tanken om at skulle ind gennem skoven i
tusmørke og om smuglerne på stranden virkede
lidt skræmmende, men indimellem snakkede de
alligevel om dagens hændelser og der var mange
bekymringer om den flok, der var gået ud for at
lede efter Michael.
Da pigerne endelig nåede tilbage til hytten igen,
var det efterhånden blevet helt mørkt. Det var
skønt at komme ind i den oplyste hytte igen,
og de blev modtaget af en meget spændt tante
Elly.
”Fik I så fat i politiet?” ville hun vide.
”Ja, det gjorde vi,” sagde Sille ivrigt. ”De kommer
så hurtigt, de kan.”
Pigerne fortalte i munden på hinanden om deres
tur og alt, hvad de havde oplevet.
”Har I hørt noget til dem, der er ude og lede efter
Michael,” spurgte Karoline. Hun stod ovre ved
vinduet og spejdede ud for at se, om hun kunne
få øje på Kalle og flokken af børn. Tante Elly rystede
på hovedet.
”Nej, de har ikke givet lyd fra sig endnu,” sagde
hun.
Lidt derfra var Kalle og børnene på vej ind i skoven.
De var tavse og forsøgte på ikke at lave støj,
hvis der var skurke gemt i skoven. Gruppen holdt
sig tæt sammen. Alles øjne afsøgte hvert et træ
og busk de kom forbi. Den mindste bevægelse i
skovbunden eller raslen af en gren, fik dem til at
stå stille og lytte. Efter at have bevæget sig langsomt
længere og længere ind i skoven, gjorde
Kalle pludseligt holdt.
”Hør,” hviskede han og holdt begge hænder op
bag sine ører for bedre at kunne fange lyden.
Der lød en mumlen og klagen inde fra skoven.
”Det kommer herovre fra,” sagde Tue og førte
gruppen væk fra vejen og ind i skoven. Et stykke
inde mellem stammerne fik de øje på en sammensunket
person under et træ. Det var fra ham
lydene kom.
”Det ligger en!” udbrød Sigurd og satte i løb over
mod træet. ”Det ser ud som om, han er kommet
til skade.”
Det var Michael. Han sad bundet ved foden af et
stort træ. Hans hoved hang nede mellem skuldrene.
Det så ud som om, han var bevidstløs. Men
da han hørte børnene komme, kiggede han op.
Sigurd fik øje på et bredt stykke tape, der var
klistret for Michaels mund, og han lagde mærke
til at lederen var beskidt som om han var blevet
slæbt hen over jorden. Det så også ud som om,
det havde blødt fra hans næse.
Viktor løb hen til Michael og trak sin dolk. Han
skar hurtigt rebene over mens han bandede over
forbryderne. Michael kom med et ordentligt vræl
da Viktor til sidst trak tapen af hans mund, men
så snart han var fri, kom han langsomt på benene.
Han stod et øjeblik helt stille og gned sine
håndled, der var ømme efter det stramme tov.
”De fik mig ikke uden kamp,” sagde han så. ”
De var nødt til at slæbe mig fordi jeg hele tiden
kæmpede for at komme fri. Til sidst opgav de, og
så slæbte de mig væk fra vejen og bandt mig til
træet der.”
Børnene lyttede med store ører, og imens havde
Kalle lagt armen om Michael og var begyndt at
føre ham tilbage mod hytten.
”Hvor er du altså modig!” sagde Sigurd fuld af
beundring da Michael var i gang med at fortælle
om overfaldet for tredje eller fjerde gang. På turen
tilbage over klitterne kunne Michael nemlig
nå at fortælle historien mange gange, og det
var lidt som om at den blev vildere og vildere for
hver gang han fortalte den. Men børnene slugte
det hele, og de måbede lige meget for hver ny detalje
der kom på.
Hjemme i hytten sad Sille, Gry og Tilde sammen
med de andre børn og trykkede næserne flade
mod ruderne. Bag dem gik tante Elly og Karoline
urolige frem og tilbage.
”Jeg kan da ikke forstå, at de ikke snart kommer,”
sagde tante Elly, men hun havde knap udtalt
det sidste ord, før Sille sprang op. Hun havde
fået øje på en dansende lygte på toppen af den
nærmeste klit.
”De er her!” råbte hun, og med hende forrest, fór
de alle sammen ud af døren for at løbe gruppen
i møde.
”Gudskelov,” sagde tante Elly, da hun fik øje på
Michael inde midt i flokken, der kom gående. ”I
er her alle sammen.”
Så snart de var inde i hytten igen blev Michael
hevet ud i køkkenet. Tante Elly begyndte straks
at vaske hans skrammer og imens undersøgte
Kalle Michaels næse. Han lyste op i den og
klemte forsigtigt på den.
”Den er ikke brækket og du bløder ikke mere,”
sagde Kalle og gav Michael et klap på skulderen.
Michael smilede taknemligt.
”Så tror jeg, at jeg vil tage mig et bad og komme
i noget rent tøj,” sagde han og rejste sig.
Mens Michael var i bad, serverede
Elly og de andre tanter kartofler
med brun sovs og flæskesteg
med sprøde svær.
Det var skønt at få noget i
maven, og tante Ellys mad
overgik alt. Til dessert fik
de hjemmelavet is, så for
en kort stund glemte
Sille og Sigurd og
deres venner
fra FDF alt om
smuglere og forbrydelser.
Det var
først, da de endelig
var blevet godt
mætte, at børnene
igen begyndte at diskutere
dagens hændelser.
”Vi bliver nok nødt
16 17

til at gå på stranden og holde et vågent øje med
det hele,” sagde Kalle omsider. ”Det kunne godt
se ud til, at det trækker ud med at politiet dukker
op.”
”Det er helt i orden med mig,” svarede Michael,
der var dukket op henne i døren.
De andre ledere nikkede anerkendende, og så
blev det bestemt at mens tante Elly blev tilbage i
hytten sammen med nogle af de mindste og tog
sig af det praktiske der, skulle Kalle tage et hold
med sig, gemme sig i klitterne og holde øje med
stranden og havet, på det sted, hvor Sille, Gry og
Tilde havde fundet den blå sæk. Michael samlede
også et hold. De skulle snige sig tæt på blikskuret
og holde øje med, om der dukkede nogen op.
”Hvor er her altså mørkt,” sagde Tilde og gøs, da
de lidt efter var på vej i retning af klitterne. Solen
var for længst gået ned, og det var hurtigt blevet
mørkt.
De to grupper fulgtes ad hen over klitterne til de
kom til det sted, hvor Viktor, Sigurd og Tue var
skiltes fra Gry, Tilde og Sille tidligere på dagen.
Her drejede Kalles gruppe fra.
”Det var her et sted,” sagde Gry, da de havde gået
et stykke.
”Det er rigtigt,” forsikrede Sille. ”Jeg kan kende
stedet på den gamle bådebro derhenne.”
Et stykke derfra kunne de i mørket skimte omridset
af en gammel, faldefærdig bådebro.
”Fint! Så gemmer vi os oppe på klitten,” sagde
Kalle og kæmpede sig op gennem det løse sand.
Børnene var lige i hælene på ham, og lige så
snart, de nåede toppen, satte de sig godt tilrette
så de havde godt udsyn til alle sider, især ud over
stranden og havet.
”Det er ikke nemt at se noget særlig tydelig. Der
er for mørkt,” sagde Sille. Hun havde sat Kalles
kikkert for øjnene.
”Det er jo heller ikke sikkert, der bliver noget som
helst at se,” sagde Gry.
I mellemtiden var Michaels hold nået frem til den
klit, hvorfra der var udsyn til blikskuret. Ligesom
det andet hold, satte de sig godt til rette og
begyndte at vente. Viktor halede en kikkert frem
og begyndte at undersøge så meget af området,
som han kunne se i mørket.
”Det er vigtigt, at vi er stille hele tiden,” formanede
Michael. ”Kan vi aftale, at vi kun siger noget,
hvis det er vigtigt?”
Tue nikkede.
”Ja,” hviskede han. ”Og hvis man siger noget,
skal man huske at hviske.”
Viktor tog kikkerten fra øjnene.
”Lommelygter skal være slukket,” sagde han og
så meget bestemt ud. ”Lyset fra en lommelygte
kan afsløre os på et øjeblik.”
Da de havde siddet og ventet i mørket et godt
stykke tid, gjorde Michael tegn til at de skulle se
over mod skoven. Inde mellem træerne kunne
man skimte et par lyskegler. Det lignede en bil
der nærmede sig. Lyset blev gradvist tydeligere,
og lidt efter fik de øje på en stor varebil. Sigurd
gøs.
”Nu kommer de,” hviskede han og trykkede sig
ned mod jorden ved siden af Tue.
”Bare de ikke opdager os,” hviskede Tue tilbage
og smilede lidt beklemt til Sigurd.
Inde mellem træerne stoppede varebilen op, og
børnene kunne høre smækken med bildøre. Et
øjeblik efter satte bilen i gang igen. Motorens
brummen blev tydeligere og tydeligere, og de
kunne høre hjulene, der knasede på grusvejen.
”Hvorfor mon de standsede inde i skoven?” sagde
Viktor. Han glemte helt at hviske.
”Shhh,” tyssede Michael, da varebilen i det samme
standsede foran blikskuret og to mænd hoppede
ud. ”Det er to af dem, der fangede mig i eftermiddags.”
”Åh, så var det derfor bilen standsede i skoven.
De ledte efter dig,” hviskede Tue. Han kiggede
efter mændene mens de åbnede skydedøren på
siden af bilen og satte sig der.
”Det ser ud, som om de venter på et eller andet,”
sagde Sigurd.
På Kalles post rettede Gry sig pludselig op.
”Jeg kan høre en motorbåd,” sagde hun og stirrede
ud over havet.
”Jeg kan også høre den,” sagde Sille lidt efter.
”Er I sikre på, at det er en motorbåd?” spurgte
Kalle med lav stemme.
”Et hundrede og ti procent,” svarede Gry. ”Min
onkel er fritidsfisker og hans båd lyder præcis
sådan.”
”Hvor er det uhyggeligt,” sagde Tilde med en fin,
lille stemme. ”Tror I, at det er smuglerne?”
”Shhh, den kommer den her vej,” hviskede Sille,
og ganske rigtigt. Lyden kom tættere og tættere
på, og lidt efter lidt kunne de skimte omridset af
en motorbåd med to personer ombord. Den sejlede
helt ind til stranden og den ene sprang af.
Han trak i et tov for at få båden længere op på
land. Den anden var stadig i båden. Han stod og
rodede med en stor, sort tingest.
Ovre hos Michael og det andet hold, kiggede den
ene af mændene i varebilen på sit ur. Så rejste
han sig og gik ind i skuret. Da han kom ud igen,
havde han en stor lygte i hånden. Han tændte
lygten og lod lysstrålen pege lige op i klitterne,
hvor Viktor lå med kikkerten. Viktor dukkede
sig lynhurtigt. De andre smed sig også ned, og et
øjeblik efter fejede lysstrålen hen over dem.
”Det var saft suseme tæt på,” sagde Viktor og
kiggede forsigtigt op igen. I samme sekund blev
lygten igen rettet direkte mod ham. Han nåede
lige at se den anden mand springe ud af bilen,
inden han blev blændet af det skarpe lys.
”Vi må væk hurtigt. De har set os,” hvæsede Viktor
og rejste sig på alle fire. Han bakkede hurtigt
væk fra kanten af klitten. De andre fulgte efter.
Sigurd kiggede en ekstra gang ned mod mændene.
De var på vej hen imod klitten hvor Michael
og børnene for få sekunder havde ligget gemt.
”De kommer!” udbrød Sigurd med et gisp.
”Så er det hurtigt af sted,” hviskede Michael og
gennede børnene ned på bagsiden af klitten. De
løb hurtigt og så lydløst som det kunne lade sig
18 19

gøre langs klitterne for ikke at blive set og hørt.
Flere gange standsede de op og lyttede, men alt
tydede på, at de havde fået rystet forbryderne af
sig.
”Vi må finde Kalle og de andre,” pustede Sigurd,
da de havde løbet et stykke tid. ”Vi må advare
dem. Smuglerne snakker helt sikkert sammen,
og nu ved de, at vi er her. Det kan ikke vare længe,
før de også finder frem til de andre.”
”Du har ret,” gispede Michael, og så satte han farten
op. De løb i noget, der føltes som en evighed,
men endelig nåede de klitten hvor Kalles hold lå.
Sigurd lod sig dumpe ned ved siden af Sille.
”Vi blev opdaget,” sagde han, mens han hev efter
vejret. ”Men vi rystede dem af…”
”Shhh,” afbrød Sille ham og pegede ned på de to
mænd i båden på stranden under dem. ”Det ser
ud til, at der er ved at ske noget.”
Pludselig skød et blændende, hvidt lys op nede
fra båden. Det viste sig altså, at den tingest, den
ene af mændene havde rodet med, var en projektør.
Lyskeglen fejede hen over stranden og op og ned
af klitterne. Tilde udstødte et lille skrig, og sammen
med de andre trykkede hun sig helt ned på
maven for ikke at blive set.
Efter et par ture hen over klitterne, blev lyset
slukket igen. Der blev buldrende mørkt, men så
kunne børnene se forlygterne fra en bil nærmede
sig. Den kørte på stranden langs vandet. Da den
var ud for båden med de to mænd, standsede
den.
”Det er varebilen henne fra blikskuret!” udbrød
Sigurd.
Lidt efter stod der fire mænd på stranden. De stod
med hovederne tæt sammen, som om de hviskede
sammen. Pludselig vendte de sig alle fire mod
klitten, hvor FDFerne lå, og som med ét tændte
de hver sin lommelygte. Mændene begyndte at
gå fremad. De gik side om side og lyste frem foran
sig. Langsomt nærmede de sig klitten.
”Vi må tilbage til hytten, inden vi bliver opdaget,”
hviskede Kalle og gjorde tegn til at børnene
skulle forsvinde bagud i mørket. Ved siden af
ham, begyndte Tilde at græde.
”Jeg kan altså ikke lide det,” snøftede hun. Kalle
greb hendes hånd og gav den et klem.
”Det skal nok gå,” sagde han beroligende, og så
kravlede de sammen baglæns væk fra toppen af
klitten, og da de var sikre på, at mændene ikke
længere kunne se dem, rejste de sig og satte kurs
mod hytten. Efter et lille stykke tid, kom de til et
krat. Her standsede Michael.
”Vi bliver her lidt og holder øje med smuglerne,”
hviskede han. Den idé var Tue, Sigurd og Viktor
straks med på.
”Ok, men pas nu på,” hviskede Kalle, og så forsvandt
han sammen med resten af flokken i
mørket i retning af hytten.
Den lille gruppe bestående af Sigurd, Tue, Viktor
og Michael sad lidt og hviskede sammen. Pludselig
tav Sigurd. Han pegede ud i mørket i retning
af stranden.
”De kommer,” hviskede han. Viktor drejede hovedet
og fik øje på skæret fra et par flakkende
lommelygter, der nærmede sig. Lyset kom tættere
og tættere på, og til sidst kunne drengene
høre mændene snakke sammen.
”De må være her et sted. Jeg så dem ligge på lur i
klitterne,” sagde den ene mand.
”Det kan være, at de er løbet op til hytten. Du ved
den der spejder-hytte. Det skulle ikke undre mig,
om det er en flok spejdere, der er på spil,” sagde
den anden.
Det gav et sæt i Sigurd, da han hørte det sidste.
”De ved, at vi er her,” gispede han. ”Tænk hvis de
overfalder hytten.”
Heldigvis fortsatte mændene forbi det krat, hvor
drengene lå gemt, og forsvandt ind i mørket. Så
snart drengene ikke længere kunne se lyset fra
deres lommelygter, vovede de sig frem fra deres
skjulested.
”Hurtigt! Vi må advare de andre,” sagde Michael.
Han glemte helt at hviske. Gruppen satte i løb.
De spænede af sted. Op og ned af klitterne til de
nåede hytten. Sigurd var den første, der buldrede
ind gennem døren og direkte ind i spisesalen.
Her var alle de andre samlet. Kalle var ved at
fortælle om aftens begivenheder, men han stoppede
midt i en sætning, da Michael og drengene
pustende brasede ind gennem døren.
”Hvad er der los?” spurgte Kalle og så forundret
ud.
”Smuglerne! Smuglerne ved at vi er her,” gispede
Viktor og hev efter vejret. ”De er på vej op mod
hytten.”
”Hvad siger du?!” næsten råbte Kalle.
”Det er rigtigt nok,” stønnede Sigurd. ”Vi må
skjule os.”
De fleste af børnene så forfærdede
ud. Nogle af de mindste begyndte
at græde. ”Gem
jer under
20 21

ordene,” råbte Tue og kravlede ind under et
bord. ”Jeg låser dørene,” råbte Michael: Han styrtede
hen mod yderdøren, og inden længe sad alle
børn, ledere og tanter og krøb sammen inde under
bordene i spisesalen.
Et øjeblik efter kunne de høre motorstøj udenfor.
Sigurd genkendte tydeligt lyden af den varevogn
som de havde set først ved blikskuret og senere
nede på stranden. Da bilen lidt efter standsede,
mærkede han Silles velkendte hånd finde vej ind
i sin egen. Han gav den et klem, og lagde pludselig
mærke til, at han sad og holdt vejret. Så lød
der fodtrin, og Sigurd kunne høre, at der blev rusket
i dørhåndtaget.
Med ét forsvandt lyset i hele hytten. Tilde skreg.
”De har afbrudt strømmen,” hviskede Kalle til
alle dem der sad omkring ham. Pludselig gispede
Michael.
”Jeg fik ikke låst køkkendøren,” udbrød han. Sekundet
efter lød der et brag og køkkendøren blev
smækket op. De kunne høre lyden af tunge støvler,
der trampede gennem køkkenet og nærmede
sig spisestuen. Døren blev åbnet og mændene
fra stranden trampede lige ind midt i spisesalen
hvor alle børnene sad gemt under bordene. Ingen
turde næsten trække vejret.
Pludselig kom lyset tilbage. Den ene af mændene
bukkede sig ned og kiggede ind under det
nærmeste bord. Han så rundt på alle de børn, der
sad der inden han henvendte sig til tante Elly.
”Giver I ikke en kop kaffe? Vi trænger til noget
varmt efter alt det renden rundt i klitterne.”
Det var Orla; tante Ellys mand.
”Det gør vi da, Orla. Men først må du hjælpe mig
op herfra,” svarede Elly og rakte ham hånden.
Orla! Sille og Sigurd kiggede på hinanden, så
kravlede de frem fra deres skjul og stillede sig
foran Orla.
”Er du blevet smugler?” spurgte Sille og så undrende
på Orla.
”Ikke mere end dig og Sigurd,” svarede Orla
og lagde sin ene hånd på skulderen af Sille og
den anden på skulderen af Sigurd. De tre andre
mænd stod henne ved døren og var ved at flække
af grin.
”Hvad er det egentlig der foregår?” ville Sigurd
vide. Han kiggede rundt, og opdagede at alle lederne
var ved at gå til af grin.
”Tja. For det første har vi taget fusen på jer alle
sammen. I har såmænd bare været på løb hele
dagen. Det hele har været planlagt fra ende til
anden,” grinede Orla.
”Er det rigtigt,” sagde Tilde lettet og kravlede
frem fra sit gemmested. Lidt efter lidt dukkede
de andre børn også frem fra deres gemmesteder.
Det var slet ikke til at forstå. Mareridtet var overstået.
Børnene havde troet på det hele, men nu
lyste deres ansigter op i store smil og knuderne i
maven forsvandt.
Tanterne fik hurtigt dækket bord. Bollerne blev
fundet frem og kakaoen varmet. Der blev hygget
og snakket omkring bordene til langt ud på aftenen.
Det var lidt svært at falde til ro efter sådan
en spændende dag. Selv efter at børnene var blevet
puttet i deres soveposer, blev der hvisket og
tisket. Men Sille og Sigurd var tavse. De kiggede
bare på hinanden. Det var som om de kunne tyde
hinandens tanker. Endnu engang havde de oplevet
et helt fantastisk eventyr sammen med deres
venner fra FDF.
22 23

ANDAGTER AF: Maria Meinert & Betina Alveen
Andagter
Når man har brug for en helt...
Tema for andagten
Da Michael blev taget til fange af smuglerne,
kæmpede han så hårdt i mod, at smuglerene
måtte efterlade ham i skoven. Børnene syntes,
at det gjorde Michael til en rigtig helt!
Michael er en af den slags helte, som vi hører
om i eventyrerne. En helt, der redder os med
vold og magt. Men der findes også en anden
slags helt - helte som f.eks. Ghandi, Mother
Teresa og Jesus. Helte, der redder os andre
med mod og indre styrke.
Aftenen inden Jesus skulle dø, bad han til
Gud. Han bad fordi han var bange, fordi han
gerne vil undgå at skulle dø, men han vidste
også, at han blev nødt til at gøre denne
sidste heltedåd for hele menneskehedens
skyld. Den slags helt kan vi alle lære noget
af - selvom vi er bange, bliver vi nogen gange
nødt til at stole på Gud og kaste os ud i
vores skæbne.
Rækkefølge
• Sang: M&L nr. 39 – ”Håbstango”
• Fortælling: genfortælling af Matthæus
26, 36-46
• Under fortællingen kan børnene farve
lægge tegningen på side 25.
Husk at kopiere den først.
Matthæus 26, 36-46
Michael var en helt, for han kæmpede mod dem,
der var stærkere end han var, og selvom de andre
var flere, måtte de opgive og lade Michael
blive i skoven. Sådan en helt er rigtig rar at have,
for han sørger altid for at passe på, at der ikke
sker noget med dem, der er svage og har brug for
hjælp. Men der er også en anden slags helt, og
det er tit, man slet ikke rigtig opdager at de er
helte. Det er nemlig ofte sådan nogle, som ikke
fortæller om, hvor meget de hjælper. Det er for
eksempel når din mor for 3. gang har fundet dit
yndlingslegetøj udenfor og taget det med ind, så
det ikke går i stykker eller bliver væk, men hun
fortæller dig ikke, at hun har gjort det. Man kan
faktisk gøre rigtig meget for andre uden de overhovedet
opdager det. Det er en vild måde at være
helt på, for på den måde gør man alt det hårde
men ingen opdager, hvor meget man går og gør.
Det er også den sværeste måde at være en helt
på, for det er rigtig svært at være helt alene når
man skal gøre noget, der er svært.
Dengang Jesus snart skulle dø, var han helt alene.
Hans venner var faldet i søvn og lå og snorkede
ved siden af ham. Jesus vidste, at han skulle dø,
FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE...
24 25

og han var rigtig bange for det. Men han vidste
også, at han var nødt til at dø for at hjælpe mennesker
i hele verden. Det var svært for Jesus, for
selvom noget er vigtigt for mange, kan det godt
være rigtig svært for den ene, der skal gøre det.
Tidligere på aftenen havde Jesus spist aftensmad
med sine bedste venner. Det er dem, vi kalder for
disciple. Jesus stolede på dem, selvom han vidste,
at de ikke rigtig var til at stole på. Judas, ham
der bliver kaldt for forræderen, ville fortælle til
ypperstepræsterne hvor Jesus var, så de kunne
fange ham og slå ham ihjel. Judas ville gøre det
bare for at få penge. Og Peter, som ellers var Jesu
allerbedste ven, ville sige, at han slet ikke kendte
Jesus. Prøv at forestille dig, at din allerbedste ven
møder nogen, som hele tiden driller dig, og når de
spørger om I ikke er venner, svarer din ven nej.
Det tror jeg, man bliver rigtig ked af. Jesus vidste
godt hvad Judas og Peter ville gøre, og det gjorde
ham helt sikkert ked af det. Det må have været
rigtig trist at sidde midt i en park på en aften der
kunne have været hyggelig, når man vidste man
snart ville blive forrådt.
Jesus var kommet til Jerusalem nogle dage før
denne aften, og da han dengang kom ind i byen,
havde alle råbt, at han var den bedste i verden,
at han var Guds søn, og at de var så glade for
at se ham. Han blev modtaget som en helt. Men
nu var han glemt. Han var helt alene. Disciplene
sov. Judas havde fortalt, hvor han var, og Jesus
vidste, at soldaterne var på vej. Jesus var rigtig
rigtig bange, men han gemte sig ikke. Han vidste,
at det her var noget, Gud ville have ham til
at gøre.
At ofre sig må være noget af det sværeste. Man
kan måske sige, at det er ligesom hvis en af dem,
som tit driller dig eller er irriterende, laver noget
forkert eller måske ødelægger rigtig meget
henne på skolen, og du så tager skylden for det.
Måske gør du det, fordi du ved, at ham den irriterende
ellers bliver smidt ud af skolen eller skal
betale rigtig mange penge. Men det vil betyde at
du skal betale i stedet for, og at du skal rydde op
og gøre rent efter alt det, der er blevet ødelagt.
Og du får rigtig meget skæld ud. Det er ligesom
det, Jesus gjorde. Han gjorde det, fordi han troede
på, at Gud ville have ham til det. Det var rigtig
svært for Jesus, men han gjorde det alligevel. Det
er derfor, han er en helt. Han gjorde noget, man
kalder for uselvisk. Han gjorde noget rigtig stort
og svært, som ikke var for ham selv. Han gav sit
liv for at menneskene kunne betale lidt af den
kæmpe gæld vi har til Gud tilbage.
Vi skylder Gud så meget, og det eneste vi kan
gøre, er at sige tak. Tak for det, Gud har gjort,
og fordi Jesus døde for os. Det er derfor vi beder
sammen.
Bøn
Kære far i Himlene
Tak for alt det, du har gjort og gør for os.
Tak for alt det gode, vi aldrig tænker over, alt det
vi aldrig opdager du gør for os.
Tak fordi du sendte din søn til os, så vi kunne
lære om dig, og fordi han hjalp med at betale noget
af gælden tilbage.
Tak fordi at både du og Jesus kan være helte for
os og for alle mennesker i hele verden.
Fadervor...
Når det er svært at
få kontakt...
Tema for andagten
Da smuglerene fanger Michael, prøver lederne
at ringe til politiet, men der er ingen
telefon eller mobildækning, så det er helt
umuligt at få kontakt med omverdenen. Efterhånden
er vi blevet vant til altid at være
online, så når vi er uden kontakt til andre,
kan vi nogen gange blive rigtig ensomme.
Måske kommer vi til at overveje, om vi altid
kan få fat på Gud?! Det kan nemlig nogen
gange føles som om Han er ret langt væk,
selvom vi godt ved, at Han aldrig kunne finde
på at forlade os.
Rækkefølge
• Fortælling
”Tænk hvis Gud havde en telefonsvarer!”
• Mødet
Find på alle mulige og umulige måder at
kommunikere på. Via dåser, koder,
hviskelege, rebusser, morse, smser osv..
lad børnene finde ud af, hvor hurtigt
man kan miste kontakten, og hvor let et
budskab kan misforståes. Lad til sidst
børnene formulere en bøn til Gud, og
fortæl at det er en form for kommunikation,
der aldrig kan gå galt! Bønnerne
læses op sidst på mødet lige før Fadervor.
• Afslutning
Sang: M&L nr. 65 – ”Det mørkner mildt”
Fælles bøn
Bøn og Fadervor
Tænk hvis Gud havde en
telefonsvarer
Tænk hvis Gud brugte telefonsvarer, når vi skulle bede til
ham. Så ville vi måske sige ”Fader vor, du...” og så blive
afbrudt af en stemme, der sagde:
”Vi beklager, men alle vores engle er optaget med at hjælpe
syndere, dog vil vi her hos ’Gud og Søn’ gerne gøre dig
opmærksom på, at din bøn er meget vigtig for os, og at vi
vil ekspedere alle bønner hurtigst muligt. Vent venligst et
øjeblik…
Hvis du gerne vil tale med Ærkeenglen Michael - tast 1,
Skt. Peter - tast 2, For andre engle, der ikke blev nævnt -
tast 3.
Hvis du gerne vil høre kong David spille en salme - tast 4.
For at finde ud af, om et familiemedlem er indlogeret her -
tast 5, indtast derefter hans eller hendes CPR nr. efterfulgt
af #. Får du ikke svar, så prøv at taste 666 som områdenummer.
Hvis du ønsker at foretage reservationer på hotel ”de himmelske
boliger” - tast 3-1-6.
Hvis du ønsker at få svar på spørgsmål vedr. dinosaurer
og jordens alder, vent venligst, indtil du ankommer heroppe.”
Hold da op, ville du måske tænke. Jeg ville bare gerne bede
en bøn. Men måske vælger du alligevel en at tale med men
får svaret:
”Vore computere viser, at du allerede har bedt en gang i
dag. Læg venligst på og prøv igen i morgen.” Eller måske:
”Vores kontor er lukket i weekenden. Ring venligst kun i
vores normale åbningstider. Mandag fra 10-16 og fredag
fra 12-15.”
Eller måske:
”Vores kontor er lukket pga. en religiøs helligdag. Bed venligst
igen næste hverdag imellem 9:30 og 12:45.
Hvis det haster, så henvend dig hos din lokale præst, der er
uddannet til sådanne tilfælde.”
Det er heldigt for os at Gud ikke bruger telefonsvarer. Han
har bare tid hele tiden og er aldrig for optaget af alt muligt
andet til at lytte til os. Og lige gyldigt hvor langt væk vi
tager, eller hvor dårligt nettet er, kan vi altid bede. Det er
nu rigtigt rart.
Bøn
Kære Far i Himlene
Tak fordi du altid har tid til os!
Lad os aldrig alene med vores bønner.
Mind os om at vi aldrig er udenfor din rækkevidde,
heller ikke selvom vi er langt ude..
Fadervor...
26 27

Når man er rigtig bange…
Tema for andagten
Da børnene i historien om Sille og Sigurd på
smuglerjagt tror, at smuglerne har fundet
dem, bliver de rigtig bange. De bliver bange
for, hvad der kan ske dem, bange for det
ukendte. Når man er rigtig bange, kan det
hjælpe at bede til Gud eller at prøve at huske
på, at Gud altid er med os. I Bibelen er der
mange fortællinger om at være bange og få
hjælp - prøv sammen med børnene om I kan
huske nogle af dem. (f.eks. Noa og syndfloden,
Jonas i hvalen, Stormen på søen, Jesus
i Getsemane Have eller korsfæstelsefortællingen)
Rækkefølge
• Sang: M&L nr. 16 – ”Nu går solen sin vej”
• Fortælling: Uddrag fra ”Sille og Sigurd på
smuglerjagt”
• Samtale ud fra spørgsmålene
• Bøn og Fadervor
Uddrag fra Sille og Sigurd på smuglerjagt
”Smuglerne! Smuglerne ved at vi er her,” gispede Viktor
og hev efter vejret. ”De er på vej op mod hytten.”
”Hvad siger du?!” næsten råbte Kalle.
”Det er rigtigt nok,” stønnede Sigurd. ”Vi må skjule
os.”
De fleste af børnene så forfærdede ud. Nogle af de
mindste begyndte at græde.
”Gem jer under bordene,” råbte Tue og kravlede ind
under et bord.
”Jeg låser dørene,” råbte Michael. Han styrtede hen
mod yderdøren, og inden længe sad alle børn, ledere
og tanter og krøb sammen inde under bordene i spisesalen.
Et øjeblik efter kunne de høre motorstøj udenfor. Sigurd
genkendte tydeligt lyden af den varevogn som
de havde set først ved blikskuret og senere nede på
stranden. Da bilen lidt efter standsede, mærkede han
Silles velkendte hånd finde vej ind i sin egen. Han gav
den et klem, og lagde pludselig mærke til, at han sad
og holdt vejret. Så lød der fodtrin, og Sigurd kunne
høre, at der blev rusket i dørhåndtaget.
Med ét forsvandt lyset i hele hytten. Tilde skreg.
”De har afbrudt strømmen,” hviskede Kalle til alle
dem der sad omkring ham. Pludselig gispede Michael.
”Jeg fik ikke låst køkkendøren,” udbrød han. Sekundet
efter lød der et brag og køkkendøren blev smækket op.
De kunne høre lyden af tunge støvler, der trampede
gennem køkkenet og nærmede sig spisestuen. Døren
blev åbnet og mændene fra stranden trampede lige
ind midt i spisesalen hvor alle børnene sad gemt under
bordene. Ingen turde næsten trække vejret.
Spørgsmål til samtale
Hvornår var I sidst rigtig bange?
Hvad er I mest bange for i hele verden?
Har I set jeres far eller mor være bange?
Har I prøvet at bede til Gud, når I er bange?
Hjalp det?
Bøn
Kære Far i Himlene
Hør os når vi i angst kalder på dig
og vær os nær, når vi er rigtig bange.
Lad os altid være i dine trygge hænder
Fadervor...
Aktiviteter
Sille og Sigurd elsker at være ved stranden. De kan være der i timevis, og de keder sig aldrig, bare
der er masser af sand og vandet er vådt.
Måske er I så heldige, at komme en tur med FDF til stranden. Hvis I er, skal vi hilse fra Sille og
Sigurd og sige, at I godt kan glæde jer. De har nemlig samlet nogle af deres bedste strand-ideer
sammen, så der er nok at gå i gang med.
Man kan finde en masse spændende ting på en strand, og næsten det hele kan bruges. Det
synes Sille i hvert fald, og hun elsker at lave forskellige små kunstværker af de ting, hun
finder. Sigurd er lidt mere skeptisk, for hvad nu hvis man bliver bidt af en krabbe eller træder
på en fisk når man sopper i vandkanten.
Collage
En collage er et kunstværk bestående af en samling forskellige
elementer, og den kan laves på mange forskellige
måder.
Prøv at bruge alle de flotte ting, I har fundet på stranden
til at lave en flot collage i gips.
Bland gipspulveret med vand som anvist på pakken.
Hæld den færdige gips i en aluminiumsbakke. Tryk så
strandtingene fast i gipsen, så det danner et flot billede.
Når gipsen er tør, kan aluminiumsbakken tages af.
Urtepotter og fine æsker
I kan også bruge limpistolen til at lime strandskaller og
småsten på urtepotter, lerpotter giver det flotteste resultat.
Eller I kan finde nogle små æsker, male dem og derefter
dekorere dem med forskellige strandting. Når æskerne
er færdige, kan man bruge dem til at gemme lejr-minderne
i.
AKTIVITETER AF: Pernille Østergaard Olsen, Gerda Elgaard
Jensen og Lene Thanild Schøler
Sten-trolde
Det er altid sjovt at finde sten, også når man er ved
stranden, for her er de i alle størrelser og faconer. Sidste
gang Sigurd var ved stranden, fandt han to flade sten.
Da han kom hjem til skovhytten, fandt han sin limpistol
og satte stenene sammen ovenpå hinanden. Han limede
også lidt tang på den øverste sten, så det kom til at ligne
hår. Bagefter malede han øjne, næse og mund på stenene.
Til sidst fik trolden to lidt mindre flade sten limet
på som fødder. Sigurd syntes at trolden lignede Sille lidt,
så han malede en trøje på den i samme grønne farve
som Silles trøje, og så lakerede det hele. Til sidst gav han
trolden til Sille. Hun blev rigtig glad for den.
Prøv om I kan lave jeres egen trold ud af sten. Hvem
ved, måske kan I også få jeres trold til at ligne enten
Sille eller Sigurd.
28 29
Tip:
Det er også sjovt bare at dekorere sten. Mal
dem i forskellige farver og mønstre, skriv jeres
navn på dem eller mal et lille billede.
Husk at det altid giver et flot resultat at lakere
stenene til sidst.

Vandkikkert
Selvom Sigurd er lidt bange for at komme til
at træde på en fisk eller blive i bidt i tåen af
en krabbe, så er både han og Sille meget nysgerrige
efter at se, hvad der gemmer sig under
vandoverfladen. De har bygget en rigtig
smart vandkikkert, og med sådan en i hånden
kan ligge på en bådebro og se, hvad der gemmer
sig i vandet.
Materialer:
• En stor og lille plastikspand
(helst i mørke farver, så lyset ikke
trænger igennem).
• En rundstok der er ca. ½ m lang og ca.
4 cm tyk.
• En kniv
Sådan gør du:
• Skær et hul i bunden af den store spand,
så det passer med, at du kan presse den l
ille spand fast i hullet.
• Lav to huller til rundstokken i den store
spand, lige over for hinanden og lige
under kanten af den lille spand.
• Skær bunden af den lille spand og lav to
fordybninger i siden, så hullet passer til
dit ansigt.
• Pres den lille spand ned i hullet på den
store og lås den fast med rundstokken,
som du stikker igennem de to små huller.
Derved får du også et par gode håndtag.
Tangkort
Materialer:
Hvidt karton på størrelse med et postkort
Fotobakke eller anden bakke
Forskellige typer tang
Sådan gør du:
• Saml forskellige typer tang op på stranden.
Bladtang virker bedst
• Hæld saltvand i bakken.
• Læg et stykke hvidt karton i bakken.
• Udvælg nogle flotte stykker tang.
• Læg dem på kartonstykket og bred det ud.
• Tangen skal ikke ligge i for tykt et lag.
• Løft forsigtigt kartonstykket op og lad vandet løbe af.
• Billedet kan enten hænges til tørre på en snor eller
lægges i pres. Hvis det lægges i pres er det en god idé at
lægge lidt gazebind eller en gammel klud over tangen,
så det ikke hænger i.
Lav dit eget fiskenet
Når Sille ikke samler flotte muslingeskaller og fine
sten, sopper hun rundt ude i vandet med sit fiskenet.
Hun fanger mange forskellige ting. Nogle gange er
der en lille fisk i nettet. Andre gange er hun heldig at
snuppe en krabbe. Men de allerfleste gange er nettet
desværre bare fyldt med tang.
Man kan købe mange fine fiskenet, men Sille vil
helst lave sit net selv. Hun gør sådan her:
Materialer:
• En lang pind
• Et stykke kraftig ståltråd
• Et stykke tynd ståltråd
• Nylonstrømpe
• Sytråd
• Isoleringstape eller gaffa-tape
Sådan gør du:
• Nylonstrømpen klippes af i den ønskede længde.
• Lav en ring af ståltråden, samling bukkes ned.
• Sy nylonstrømpen fast til ståltråds-ringen.
• Montér ståltråds-ringen på pinden ved hjælp af
den tynde ståltråd.
• Tape enderne fast til pinden, så du ikke river dig
på ståltråden.
Bind knuder
Strand og vand hænger sammen med sømænd og
sejlskibe, og sømænd og sejlskibe hænger sammen
med knob og knuder.
Sille og Sigurd synes det er sjovt at lave knuder, og
især Sigurd synes det er sejt at kunne binde sløjfe på
skoene. Lær børnene at binde deres sko, eller at binde
et flagknob så de kan hjælpe med at hejse flaget
på næste tur. Et råbåndsknob er også godt at kunne.
Du kan læse mere i ”Knob og Splejs” af Kaj Lund.
Lege
Når Sille og Sigurd hygger hjemme i skoven, så
elsker de at tage et spil, Sigurd bliver kun lidt sur
når han taber, og Sille er helt klart bedst til at
vinde, så jubler hun højt og rigtig længe.
Når man er på stranden er der rigtig mange lege,
man få tiden til at gå med, men man kan også
spille spil. Har I prøvet at spille kryds og bolle i
det våde sand? Sille og Sigurd spiller det næsten
hver gang de er på stranden, og når de er der sammen
med deres venner, kan de finde på at lave en
hel kryds og bolle turnering. Sille og Sigurd har
også prøvet at lave deres helt eget Kalaha-spil i
sandet engang de var på stranden. Det er ret let.
Man skal bare grave to rækker med huller. Rækkerne
skal være lige overfor hinanden, og der
skal være seks huller i hver række. Imellem de
to rækker, skal der være to lidt større huller. Når
alle hullerne er gravet, gælder det om at finde en
masse småsten eller små skaller. Når der er seks
styk i hvert hul, er man klar til at spille. Hvem
vinder mon i dag?
30 31

Kampen om føden i junglen
– en sjov og anderledes fangeleg
Ude i jungleskoven bor der store elefanter, små mus,
flotte løver, arrige hunde, listige katte og skydende
jægere, men de forskellige dyr og jægere var ikke gode
venner, når det gjaldt føden. Nej, så prøvede de at tage
så meget som muligt fra hinanden.
Elefanten var det største og farligste dyr i jungleskoven.
Den kunne klare alle andre – undtagen musen,
for den var så lille og hurtig, at den kunne kravle op i
elefantens snabel og dermed drille den.
Alle de andre dyr, altså løverne, hundene og kattene
og såmænd også jægeren regnede ikke musen for noget,
og derfor snuppede den føden fra den, så snart de
fik chancen for det.
Sådan gør du:
• Læs historien højt eller forklar den for deltagerne
• Hver deltager får en lap papir, hvorpå et dyr er
angivet. (Se side 33) Sedlen er hemmelig og må
ikke vises til de andre
• Hver deltager får udleveret 5 blanke sedler, idet de
blanke sedler er udtryk for den føde, dyret har til
rådighed.
Legen går nu ud på, at dyrene/deltagerne skal røve
føde fra hinanden. Det gøres ved at man fanger hinanden
i én stor fangeleg hvor alle er mod alle. Når
ét dyr har fanget er andet, afgør de to indbyrdes,
hvilket dyr der er det svageste, og derfor må afgive
føde (én blank seddel). Ved fangelegens afslutning
gælder det om at have røvet så mange stykker føde
som muligt.
Løven, der var den flotteste og den mest snedige af
alle dyrene, kunne nemt tage føde fra alle de andre.
Bare ikke fra elefanten, for den lod sig ikke imponere
selvom løven var den flotteste.
Den arrige hund havde aldrig været goden venner
med katten og slet ikke med musen, og den kunne
med lethed tage føde fra den begge to, men hunden
skulle vogte sige for jægeren og elefanten og løven,
ellers måtte den selv af med føde.
Jægeren med bøssen tog føde fra alle dyr, men han
skulle passe på, for han kunne selv blive føde for både
elefanten og løven. Således havde dyrene og jægeren
ulige chancer i kampen om føden, men de havde også
ulige temperament. Derfor havde de måske forskellig
taktik, som gjorde, at ingen vidste, hvem der var bedst
til at skaffe føde.
Land mod land
– en sjov fangeleg
Legen leges på et stort område gerne med skjulesteder.
Området deles i to. Ved hver baglinje markeres et
fængsel, og samtidig placeres et flag ved hver baglinje.
Børnene deles i to hold. Hvert hold starter på egen banehalvdel.
Legen går ud på at få fat i modstanderens flag og nå
at få det med tilbage på egen banehalvdel uden at
blive fanget. Hvis man bliver fanget, skal man følges
i fængsel og flaget skal afleveres og sættes tilbage
på plads.
Man kan blive befriet fra fængslet ved, at en fra eget
hold når ned til fængslet uden at blive fanget. Befrieren
må tage én person med tilbage til sin egen banehalvdel.
Man kan ikke blive fanget, når man går to
sammen og er på vej tilbage til sin egen banehalvdel.
Når et hold har fået et flag med over på egen banehalvdel,
er der scoret et point.
Afleverer føde til:
Hund løve jæger elefant
Afleverer føde til:
Elefant
Afleverer føde til:
Kat hund løve jæger
Afleverer føde til:
Mus
Afleverer føde til:
Elefant løve
Afleverer føde til:
Elefant løver jæger
32 33

Mørke-løb
Da Sille og Sigurd var på lejr sammen med
FDFerne, var de på jagt efter smuglere. De
så en masse lys, der blinkede ude over vandet,
og inde på land det var hemmelige tegn
og spor, der skulle gøre det muligt for smuglerne
at finde hinanden. I dag er det jer, der
skal af sted, og det gælder om at holde godt
øje, for det kan være svært at finde tegnene
og sporene, for de er gemt godt!
På dette løb skal alle børnene følges ad, og
man kommer fra post til post ved hjælp af
de spor, der er lagt ud. Husk at medbringe
lommelygter. Der bliver brug for dem undervejs.
Vejen til den første post findes ved hjælp
af et spor af reflekser. Husk at reflekserne
skal hænge så tæt, at der ikke er risiko for
at fare vild selvom man skulle komme til a
gå forbi en enkelt eller to.
POST 1
POST 2
Da Sille og Sigurd og de andre FDFere ligger
ude i klitterne og gemmer sig, er de lige ved
at blive opdaget, fordi smuglerne lyser rundt
med deres store, kraftige lommelygter.
På denne post skal I se, om I kan finde dem,
der gemmer sig ude i mørket.
Find en masse billeder af kendte banditter.
Det kan være Bjørnebanden, Store Stygge
Ulv, Voldemort, Sheriffen fra Nottingham,
Snape eller Jokeren fra Batman. Hæng billederne
op et stykke fra posten og lad så børnene
lyse rundt og se, hvor mange skurke,
de kan finde, og om de kan genkende dem.
Vejen til næste post er markeret med små
knæklys. Knæklys kan efterhånden købes
mange steder. Både i boghandler, legetøjsforretninger
og på nettet.
Da Sille og Sigurd er på smuglerjagt, lægger de mærke til, at der er rigtig mange ting, der blinker.
Både inde på land og ude over havet. Det er smuglerne, der sender beskeder til hinanden.
På denne post skal I også blinke en besked. I skal bruge morsealfabetet, og I skal gøre jer umage,
for hvis jeres leder kan forstå beskeden, kan det være, han siger ja.
Lad børnene skiftes til at morse et bogstav, så de til sidst har stavet en besked der lyder nogenlunde
således: Må vi få en vingummi?
Det er vigtigt at lave beskeden så lang, at der er et bogstav til hvert barn. Når lederen har modtaget
beskeden, svarer han selvfølgelig ja, og så er der vingummier til alle.
Næste post findes ved at følge sporet af lysende mælkekartoner. Skær et lille mønster i siderne på
kartonerne og sæt et fyrfadslys ind i dem. Hæng mælkekartonlygterne op, så de viser vej til den
næste post.
POST 3
Da Sille og Sigurd var på jagt efter smuglerne,
skulle de være helt stille for ikke at blive
opdaget. Smuglere kan nemlig ikke fordrage
når nogen finder ud af, hvad de laver.
På denne post har vi ’tabt’ tre æggeure, og
det er ikke så godt, for om lidt begynder de at
ringe og så kan smuglerne høre os.
Børnene skal finde alle tre ure hurtigst muligt
og helst før de ringer. Hvis urene ringer
før de er fundet, gælder det for børnene om
at flygte, for ellers kommer smuglerne og
’overfalder’ dem.
For at finde hen til næste post, skal man følge
sporet af blinkende diodelygter. Der må gerne
være både hvide forlygter og røde baglygter.
POST 4
Smugleri er ulovligt og det er en meget alvorlig
affære. Derfor er det smart at smugleriet
foregår i ly af mørket, sådan som det gjorde
i historien om Sille og Sigurd og alle deres
venner fra FDF. Men selvom det er mørkt, må
smuglerne tage sig i agt, for ved alle grænser
sidder der toldere, og de holder skarpt udkig.
På denne post skal børnene smugle en lille
pose mel forbi en tolder, der står og holder
vagt. Hvert barn får udleveret en melpose, og
skal derefter snige sig over grænsen, der er
markeret et stykke fra posten. Det er bedst,
hvis det foregår i et område, hvor det er let at
gemme sig. Midt mellem posten og grænsen
er der en tolder. Hans opgave er at afsløre
smuglerne. Hvis tolderen opdager en smugler,
skal han lyse på smugleren med sin lygte.
Bliver man ramt af tolderens lys, er man
fanget, og må aflevere sine smuglervarer.
Det gælder selvfølgelig for børnene om at få
smuglet så mange ’varer’ over grænsen som
muligt, for på den anden side af grænsen står
de forbrydere, der skal modtage smuglervarerne,
og de er parat til at betale godt for de
poser, der når frem. Afregningen foregår i
vingummibamser og skal deles ligeligt mellem
alle børnene. Både dem, der nåede over
grænsen og dem, der blev afsløret af tolderen.
Som afslutning på løbet finder børnene en flaskepost.
I flasken er der et kort, hvor hytten
eller kredshuset er markeret med et kryds.
Det er fint at lave kortet lidt skattekort-agtigt
med tegninger af steder, som børnene kender
godt.
34 35

36
Mobiltelefon-løb
Da Kalle i historien om Sille og Sigurd på smuglerjagt
skal ringe efter politiet, løber han ind i problemer,
for der er ikke nogen telefon i hytten, og
der er ikke noget signal på hans mobiltelefon. Det
betyder at Karoline må tage en flok piger med på
tur for at låne en telefon.
Mobiltelefonen er ellers en smart opfindelse, og
på dette lille stjerneløb skal børnene samle materialer
sammen, så de til sidst kan lave deres egen
lille legetøjs-mobil. Legetøjsmobilen kan puttes i
skjortelommen eller hænges på skjorten sammen
med alt det andet. I displayet kan man skrive lederens
telefonnummer, så er det lige ved hånden
hvis man en sjælden gang er så uheldig at skulle
melde afbud til FDF.
For at lave en legetøjs-mobil skal I bruge:
Et stykke træ med målene 4*10*2 cm, et stort søm
til antenne, et stykke knyttegarn, perler, pailletter,
tuscher. Materialerne fordeles rundt på seks
poster, således at der ved én post er en bunke træstykker.
Ved en anden en bunke søm, osv. Tag et
billede af de steder, posterne er gemt.
Børnene sættes sammen to og to, og skal nu finde
posterne. Posterne skal findes en ad gangen, og
børnene får hjælp til postens placering ved at kigge
på billederne.
Ved posterne skal hvert barn tage en enkelt ting.
På den måde får de til sidst samlet alle materialerne
til en legetøjs-mobil.
Når alle tingene er samlet sammen, skal legetøjsmobilen
laves. Start med at pudse sider og hjørner,
så du ikke får splinter i fingrene. Slå så sømmet
i den ene ende. Mal mobilen og tegn display og
taster op med en sprit tusch.
Til sidst kan man dekorere mobilen med pailletter
og sætte en snor med perler fast til sømmet.
Det er en god idé at sørge for, at der er lim, hammer,
sakse, sandpapir og maling i det ’værksted’,
hvor mobilerne skal fremstilles.