Nr. 3. november 2011. 6. årgang. - Socialdemokraterne på Nordfyn

Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn
Visse ting dukker op med jævne mellemrum
Redaktionen har fundet
denne artikel fra den
daværende byrådsgruppe
om skolestrukturdebat i et
gammelt partiblad fra 1975.
Skolestruktur i vor kommune
– nu og for fremtiden.
Der har været – og er stadig – megen snak
om skoleproblemer i Otterup kommune.
På trods af, at man har postet over 10 millioner
kroner i kommunens skolebyggeri i
de sidste 4 år, har man stadig ikke løst lokalemanglerne.
Der blev i januar 1974 nedsat
en projektgruppe, hvori vores gruppe,
trods stærk argumentation fra vor side,
ikke kunne opnå repræsentation. Gruppen
skulle ikke være politisk, sagde man. Men
hvorfor kunne vi så ikke være med i den?
Det kan vi nu med bestemthed fastslå
grunden til. Gruppens primære opgave
var simpelthen at hjælpe Venstre godt
over kommunevalget. Man skulle i befolkningen
have fornemmelsen af, at man
i gruppen, og kun der, arbejdede seriøst
med skoleproblemerne. Vi må erkende, at
taktikken lykkedes over al måde. Efter at
have konstateret den videre ekspedition
af gruppens arbejde, må der være et par
stykker, der har en flov smag i munden. Vi
tillader os at fremføre, at det, man i det væsentlige
har beskæftiget sig med, er at opsummere
og revidere tal og beregninger
(som en anden gruppe var fremkommet
med i 1972!) Man undlader helt at påpege
en realistisk løsning af problemerne.
Nu kunne det være nærliggende at formode,
at vi blot sad tilbagelænede i stolene og kritiserede
andres (manglende) problemløsninger.
Gruppen har dog ment, at det er en
for vor kommune ret så stor og vigtig ting at
få fastlagt fremtidens skolestruktur. Derfor
nedfældede vi vore tanker og ideer, og gennemarbejdede
dem sammen med de af vore
partifæller, der i øvrigt lægger en del af deres
tid og arbejde ved vort skolevæsen. Resultatet
af dette fremlagde vi så på kommunalbestyrelsens
skoledebat-dag i december, hvor
man mødtes for at debattere og udveksle
synspunkter vedrørende skolevæsenet. Også
skolekommissionen deltog i mødet.
Vi måtte stå for nogen kritik angående tidspunktet
for vor fremlæggelse af problemløsningerne.
Det hed sig, at vi foretog en
politisk indoktrinering af hele deltagerskaren!
Helt uberettiget – mener vi – da man
for at kunne drage vore forslag med ind i
debatten, selvsagt skal kende dem forinden.
Vi har i vort oplæg givet udtryk for,
at man også fremover skal søge børnehaveklasserne
bevarede. At man mere end
før skal stile efter ensartethed i skolebygningernes
standard, udstyr og møblering.
Der er på nuværende tidspunkt mere end
700 elever på Otterup kommuneskole, og
vi finder det yderst uheldigt, såfremt man
fortsætter udbygningen der. Vi siger konsekvent
stop for videre byggeri her, og stiller
direkte forslag om at placere den nye
2-sporede skole (som er en nødvendighed
efter foranstående) i Hjadstrup. Det er ikke
en helt ideel løsning, da der vil blive et
stort elevantal alene fra Nordvest-kvarteret
i Otterup. Når vi alligevel stiller forslaget,
skyldtes det, at der også er væsentlige argumenter
for det. Hjadstrup er placeret
som naturligt midtpunkt for trekanten
Lunde - Kappendrup - Otterup. Afstanden
til Nordvestkvarteret er kun 2 km. Derfor
må det være relevant at vurdere, om man
ikke skal lade de bestående bygninger
med eksisterende faglokaler danne kærne
i det forestående skolebyggeri. Man kunne
lade de ny bygninger opføre etapevis og i
en lettere byggestil. Vi har dokumentation
for at kunne opføre 8 klasseværelser - med
toiletfaciliteter, nødvendige depotrum, kedelrum
for opvarmningsmulighed - alt inklusive
(herunder også moms og alt beregnet
i priser pr. 1. januar 1975) for 2.645.000.
Byplanmæssigt vil der også i årene fremover
ske en udvikling i Kappendrup med
forventet øget børnetal. Teknisk udvalg
har haft planer og tegninger på bordet
med det formål at finde frem til en anden
og bedre vejføring i og ved Hjadstrup by.
Dette må kunne kædes naturligt sammen
og ses i en helhed ved arealerhvervelsen.
Vore kritikere vil nok med det samme gøre
opmærksom på det urimelige i at sende
Hjadstrup skole kæmper i dag for overlevelse.
børn til skole ad en meget befærdet vej.
Det er også det punkt, der gør os mest betænkelige.
Men vi mener dog, at problemet
vedrørende børnenes trafiksikkerhed
kan og skal løses samtidig med den planlagte
udvidelse af Horsebækvejen. Det må
givetvis være billigere og mere rimeligt
at anlægge 2 km. cykelsti end at bygge 3
faglokaler, 1 sikringsrum og diverse birum
i nordvest-kvarteret. Desuden står vi med
en ret ny skole i Hjadstrup, der elevmæssigt
er i underkanten, og som i årene fremover
vil give anledning til en del kævl og kritik
kommunalpolitikerne imellem. Befolkningen
i denne del af kommunen vil i givet fald
komme i en usikker og famlende situation
Regeringsskifte
Af Poul Andersen
Med udgangspunkt i det forhandlede regeringsgrundlag
er den nye S-SF-RV regering
nu trukket i arbejdstøjet.
Hvem har haft den største indflydelse på regeringsgrundlaget?
Mange spørger til netop det, er det S-SF eller
RV?
Det kan kun tiden vise med de kommende
års Finanslove og de kommende 3 partsforhandlinger.
Den 15. september fik vi i Middelfartkredsen
et rigtig godt socialdemokratisk valgresultat.
Dette skyldes den store indsats med aktiviteter
på gader og stræder de sidste 2-3 år,
for det har faktisk været en meget langstrakt
valgkamp. En valgkamp hvor mange medlemmer
har deltaget aktivt for at bringe Socialdemokratiet
tilbage til Regeringsmagten
– EN STOR TAK FOR DET – uden jer var
det ikke lykkedes.
Personligt fik jeg et dårligt valg og blev desværre
ikke genvalgt. Det har jeg taget konsekvensen
af og meddelt kredsbestyrelsen,
vedrørende deres skoles bevarelse og berettigelse,
ganske som det nu er tilfældet i
Roerslev. Vi kan levende forestille os, hvordan
det må føles ikke at vide, om ens lokale
skole består 3 år ud i fremtiden. Kunne vi
dog blot få en eksakt beslutning desangående,
er vi også sikre på, at man i befolkningen
vil acceptere og forstå afgørelsen.
Vi har fra vor gruppe sagt: Dalskovskolen
må afvikles i 1978 i takt med lokalemuligheder
i Krogsbølle. I samme åndedræt må
nævnes, at Krogsbølle skole bør udbygges
med faglokaler i 1975. Såfremt der er økonomisk
mulighed for der, skal der endvidere
bygges 4 klasselokaler samme år. Er
det urealistisk at bygge, må man indstille
at jeg er kandidat frem til repræsentantskabsmødet
i marts 2012.
Kredsformand Ib Skov Pedersen meddelte
på samme møde at han ikke ønsker genvalg
som kredsformand.
Jeg har været Middelfartkredsens kandidat
i 22 år. Det har været utroligt spændende at
have haft det privilegium at være med til at
løse lokale-, Fynske- og landspolitiske opgaver
samt hjulpet personer, der var kommet i
klemme i systemet.
Alt dette var ikke lykkedes uden et rigtig
godt og loyalt samarbejde med Ib igennem
21 år. Jeg har altid kunnet stole på, at der var
tjek på det organisatoriske – tak for det.
En stor tak til kredsbestyrelsen, partiforeningerne
og alle de mange medlemmer, der
loyalt igennem årene har bakket mig op.
Nu skal der findes en ny folketingskandidat
og ved det kommende folketingsvalg skal vi
igen have et socialdemokratisk folketingsmedlem
i Middelfartkredsen.
Og hvad skal jeg så arbejde med?
Jeg har haft orlov fra TDC og har meddelt
Nr. 3 • november 2011 • 6. Årgang
sig på, at skolen skal fungere med et vist
antal vandreklasser. Vort forslag indebærer,
at der yderligere bygges 4 klasselokaler
i 1978. Det er ikke en ideel løsning, vi påpeger,
men det er den mest realistiske ud fra
den kendsgerning, at der i de kommende 3
finansår er den formidable sum af 3,7 millioner
kr. til rådighed i anlægsrammen for
kommunens samlede skolevæsen. For vi
kan vel ikke forvente, at venstre vil hæve
skatteprocenten i de følgende år? – når
man betænker, at de partout ville have den
nedsat ved sidste budgetbehandling! Og
det på trods af, at samtlige andre partier i
kommunalbestyrelsen stillede forslag om
at fastholde skatteprocenten.
dem, at jeg ønsker at genoptage arbejdet.
I skrivende stund ved jeg endnu ikke, om
der er et job. Er der ikke, finder jeg på noget
andet at beskæftige mig med - hvem ved,
hvad der byder sig.
Tak for tilliden og opbakningen igennem
alle årene. Poul
Side 8 Side 9