Nr. 3. november 2011. 6. årgang. - Socialdemokraterne på Nordfyn

Nordfyn 

Nr. 3 • november 2011 • 6. Årgang 

Stegø Mølle 

Nr. 3. november 2011. 6. årgang. 

Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn. Udgivet af partiforeningen. 

Side 1

Side 2 

Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn 

Bestyrelsen i partiforeningen Efter folketingsvalget 

Af Niels Henrik Nielsen 

Formand og ansvarshavende redaktør: 

Socialdemokraterne på Nordfyn 

Niels Henrik Nielsen 

Svinget 25 5450 Otterup 

E-mail: niels1741@gmail.com 

Tlf: 2349 5497 

www.socialdemokraterne-nordfyn.dk 

Kasserer og medlemsansvarlig: 

Bente Egeskov 

Trøjborggyden 24, 5450 Otterup 

Tlf. 6482 3579/2625 3579 

E-mail: bente.egeskov@mail.tele.dk 

Bruno Staff ensen 

Havrevænget 23, 5471 Søndersø 

E-mail: brunostaff ensen@saknet.dk 

Tlf. 6489 2470 

Redigering og layout: 

Filipsen Grafisk Produktion 

Dalbyvej 93 

6000 

Kolding 

E-mail: jylland@reklameholdet.dk 

www.reklameholdet.dk 

Oplag: 

450 stk 

Niels Henrik Nielsen 

Formand: 

Niels Henrik Nielsen 61792716 / 23495497 niels1741@gmail.com 

Kasserer: 

Bente Egeskov 64823579 / 26253579 bente.egeskov@mail.tele.dk 

Næstformand: 

Klaus Hummelhoff 65954200 / 25562586 hoff@email.dk 

Sekretær: 

Anette Lykke Jensen 64841894 / 60606287 aljen@youmail.dk 

Bruno E. Staffensen 64892470 / 25778092 brunostaffensen@saknet.dk 

Jørgen Simonsen 64871808 / 30235564 jlsi@live.dk 

Brian Lebæk 64821920 / 24687336 jonaskatrine@mail.dk 

Irene B. Knudsen 64892909 / 29282329 Irene.b.knudsen@mail.dk 

Bernt Nicolaysen 30366967 berntnicolaysen@live.dk 

Inge Lise Nielsen 61711741 Ingelise_nielsen@hotmail.com 

Ulla Kristensen 64813210 / 22392710 Ulla.k@stofanet.dk 

Mogens Jørgensen 65964911 j.m.joergensen@os.dk 

Henrik Jul Andresen 64801520 / 40449489 henrik.andresen@wilhelmsen.com 

Svend Erik Poulsen 61186886 sep1554@hotmail.com 

Birna Harfeld 41569426 birna-friislund@hotmail.com 

Indholdsfortegnelse: 

3 Efter folketingsvalget 

4 En gevinst for naturen på Nordfyn 

6 Kongres 2011 

7 Når solen engang skinner over Nordfyn 

8 Visse ting dukker op med jævne mellemrum 

9 Regeringsskifte 

10 Valg af ny kredsformand 

10 Hvilken størrelse er det nu lige, jeg bruger? 

10 Sund mad på skoleskemaet, tak 

11 Trafiksikkerhed i Nordfyns Kommune 

12 Aktivitetskalender november - januar 2011/12 

13 Hvad sker på ældreområdet lige nu? 

14 Valgresultat folketingsvalg 2011 

Så har vi atter overstået et valg og en valgkamp, 

hvor alle har ydet det bedste, de 

kunne. Herfra en stor tak til alle der var 

med i de tre uger. Det store mål var at få 

den borgerlige regering, med Pia Kjærsgaard 

som dirigent, fjernet fra magten. Det 

lykkedes, og Helle har nu dannet en ny 

regering med Enhedslisten som det parlamentariske 

grundlag. For første gang i ti år 

har vi igen en socialdemokratisk statsminister, 

og vi er tilbage ved magten igen. 

Spørgsmålet er dog, hvor meget magt vi 

egentlig har fået. Der er meget langt mellem 

de Radikale og Enhedslisten, og det 

viste sig da også, at der skulle bruges 14 

dage på Amager til at få skruet et regeringsgrundlag 

sammen. Mange har ment, 

at der er for meget radikal politik med i 

programmet og for lidt af vores egen politik. 

Her skal vi bare huske, at i en forhandling 

betyder det valgresultat, man har med 

sig meget. Både SF og vi havde en tilbagegang, 

mens De Radikale havde en pæn 

fremgang. Jeg mener, det er det rigtige 

Helle har gjort med at strække sig langt, 

for at få dem med i regeringen. Det havde 

været en næsten umulig opgave, hvis de 

bare var det parlamentariske grundlag, 

og der skulle forhandles med dem i hver 

enkelt sag. Risikoen var også, at de havde 

vendt sig mod den blå blok, hvis de kunne 

få mere af deres politik med her. Vi skal 

også tænke på, at man skal kunne tælle til 

90, for at få et flertal. Jeg tænker her på tilbagetrækningsreformen, 

som der stadig er 

flertal for med den blå blok og de radikale. 

Jeg synes det er et godt regeringsprogram, 

og det trækker vores samfund i den rigtige 

retning. 

Der er mange, der har råbt løftebrud lige 

siden regeringsgrundlaget kom frem. Det 

skal dog bemærkes, at det især er hele 

pressen, som for en stor del er borgerlig, 

der har råbt højt. Det blev dog nedtonet 

en del, da finansloven blev fremlagt. Her er 

der faktisk kommet en del af vores politik 

med. Måske mindre ting, men det trækker i 

den rigtige retning. 

Vores parti fik desværre på landsplan en 

tilbagegang for fjerde gang i træk. Det 


bør vel også give stof til eftertanke. Partiets 

ledelse bør tage det yderst alvorligt og 

finde ud af, hvad der skal til for at vende 

den udvikling, hvis vi mener noget med, at 

vores parti også skal have sin berettigelse 

i fremtiden. Det har dog vist sig, at det er 

sjældent et parti får fremgang, når de sidder 

med ansvaret og regeringsmagten. 

Men her i vores kreds fik vi en lille fremgang, 

det kan vi godt være lidt stolte af. 

Den største skuffelse var dog, at det ikke 

lykkedes at få Poul genvalgt. Det er desværre 

ikke altid den faglige dygtighed og 

det store arbejde i hverdagen, der tæller, 

når folk står i stemmeboksen. Efter 21 år 

på Tinge skal Poul finde noget andet at beskæftige 

sig med. Vores tak til Poul for hans 

store indsats gennem alle årene kan ikke 

blive for stor. 

Side 3


En gevinst for naturen på Nordfyn 

Naturgenopretning af Gyldensteen Inddæmmede Strand 

Af Jørn Elisiussen 

I 1871 blev øhavet ud for 

Gyldensteen ved Bogense 

inddæmmet og delvist 

tørlagt. Der er nu mulighed 

for, at dette øhav kan 

genopstå. 

Lidt historie: 

Oprindeligt var inddæmningen en fjordarm, 

som strakte sig langs Fyns nordkyst mellem 

Bogense og Jersore. Den blev afgrænset 

ud mod havet af øerne Store og Lille Stegø, 

Lindholm og Langø. I 1871 inddæmmede 

Gyldensteen Gods et samlet areal på ca. 600 

ha, hvor man omdannede søer og moser til 

landbrugsland, og da forsvandt også nogle 

vitale naturområder. De kan genskabes nu, 

idet Aage V. Jensen Naturfond har indgået 

en aftale om at købe Gyldensteen Inddæmmede 

Strand nord for Bogense. 

Når det sker, bliver der ledt havvand ind i 

den vestlige del af området og der skabes 

her et lavvandet havbundsområde. Den 

lave havbund vil udgøre noget af den mest 

artsrige natur vi har, og den nye fjord og de 

tilstødende (nye) søer og vådområder vil 

skabe et unikt stykke natur. Med genopretningen 

vil borgerne på Nordfyn og de 

mange besøgende i området få let adgang 

til store naturoplevelser. 

Projektet 

Inden projektet endeligt igangsættes, 

har Aage V. Jensen Naturfond foretaget 

undersøgelser af området, ligesom der 

her i efteråret 2011 er afsluttet en VVMundersøgelse. 

Projektet vil nu blive sendt 

i høring, og efter udløb af høringsfristen 

vil planerne blive rettet til og gjort klar 

til godkendelse i kommunalbestyrelsen. 

Om alt går vel, kan anlægsarbejderne startes 

i løbet af 2012 med de første aktiviteter 

mod øst, hvor nye vådområder etableres. 

Side 4 

Fig. 1: Den vestlige inddæmmede 

strand i dag, set mod Stegø Mølle. 

Den vestlige del, der bl.a. indebærer etablering 

af nye diger, vil naturligvis tage lidt 

længere tid, da nye diger skal være groet 

til, før gamle diger sløjfes. 

Vi gør Danmark lidt mindre, men til gengæld 

meget grønnere med skabelsen af et 

unikt naturliv, siger Leif Skov, bestyrelsesformand 

i Aage V. Jensen Naturfond. 

Det nye område kan desuden ses som et 

som et fuldskala forsøg på, hvad der vil 

ske, når klimaforandringerne om nogle 

år formentligt vil betyde, at en række 

lavtliggende områder i Danmark enten 

skal sikres mod eller opgives til havet. 

Vi kan ikke bygge diger om hele Danmark, 

så vi må prioritere, siger Leif Skov. Nu sikrer 

vi dels et stykke kyst, men samtidig får vi 

skabt et nyt fantastisk naturområde. 

Sælgeren er lensgreve Frants Bernstorff- 

Gyldensteen, der udtaler: ”Gyldensteen 

finder, at den rette fremtidige ejer af Gyldensteen 

Inddæmmede Strand og Langø 

er Aage V. Jensen Naturfond. I lyset af 

både samfundets øgede interesse for naturgenopretning 

og de mulige fremtidige 

påvirkninger af klimaforandringer, er det 

en fornuftig disposition at ændre godsets 

struktur på nuværende tidspunkt”. 

Formanden for Danmarks Naturfredningsforenings 

samråd på Fyn, Kurt Due Johansen 

udtaler: ”Når projektet er gennemført, 

vil der blive en bred vifte af levemuligheder 

for både ynglende og rastende fugle. 

Et så stort område kan ikke undgå at blive 

en meget vigtig rasteplads for en lang 

række vandfugle og rovfugle. Området 

vil blive en fremragende yngleplads for 

mange fugle. Også fugle som slet ikke 

findes ynglende på Nordfyn i dag. Det er 

f.eks. rørdrum, sorthalset lappedykker og 

plettet rørvagtel. Det nye naturområde vil 

på fremragende vis understøtte fuglelivet i 

det øvrige Natura 2000-område, herunder 

lokaliteterne Mågeøerne, fladvandene ved 

Æbelø og Nærå Strand.” 

Området er vist på Figur 2. Formålet med 

overtagelsen er ikke alene at genskabe natur 

i de inddæmmede og afvandede områder, 

men også at forbinde eksisterende 

naturområder. 

Gennemførelse 

Den salte fjord 

På den tidligere havbund i den vestlige 

halvdel af Gyldensteens Inddæmning ønskes 

genskabt en del af det tidligere øhav 

ved at fjerne diger og frilægge den lille ø 

Lindholm imellem Store Stegø og Langø. 

Herved skabes en ca. 215 ha stor lavvandet 

fjord mod syd ned til det høje terræn langs 

Gyldensteensvej. 

Projektet forudsætter, at der etableres to 

nye diger henholdsvis på områdets øst- og 

vestside. Digerne skal forbinde det nuværende 

høje terræn. Det ene dige vil forløbe 

i en bue fra Store Stegø og mod syd 

langs østsiden af vandløbet Ålebækken til 

Gyldensteensvej. Det andet dige vil følge 

vestsiden af den nuværende vej til ejen- 

Fig. 2: Oversigtskort med projektområdet angivet med mørk gul farve. 

dommen Eriksholm på Langø. Endelig skal 

der etableres et dige langs nordsiden af 

Gyldensteensvej omkring udløbet af Ålebækken, 

hvor der også skal bygges en ny 

højvandssluse. 

Digerne vil blive bygget højere end de nuværende 

diger, således at de er forberedt 

på fremtidige vandstandsstigninger i havet. 

Digerne og skrænten ind mod Gyldensteensvej 

sikres med sten mod erosion fra 

havet. Den nuværende pumpestation bliver 

fjernet. For at sikre beboerne på Store Stegø 

vil der i stedet blive etableret en lille pumpestation 

bag det nye dige nær Stegø Mølle. 

Fjorden bliver lavvandet med vanddybder 

under 1 m. Det normalt vanddækkede område 

er vist på Figur 3. Kun i den centrale 

del og i et smalt løb mellem Store Stegø 

og Lindholm vil der blive over 1 m dybt. I 

fjorden vil der være flere små holme. Der 

er også planer om at lade et stykke af diget 

mellem Langø og Lindholm stå tilbage 

som en lille ø. 

De ferske søer 

Når pumpen bliver slukket, vil der opstå 

en fersk sø øst for det nye dige til Langø. 

Denne sø vil få afløb mod øst til det inddigede 

vandløb, Kragelund Møllebæk, 

som adskiller Gyldensteens Strand og Ore 

Strand. Søens vandspejl vil ligge tæt ved 

havniveau, og den vil blive op til godt 1 m 

dyb med store lavvandede områder, hvor 

der vil komme rørskov. 

På Langø vil dræn blive afbrudt, og der vil 

blive skabt fugtige enge og græsoverdrev. 

Der vil dog fortsat være enkelte dyrkede 

marker med afgrøder, hvor de store flokke 

af gæs og svaner kan søge føde i vinterhalvåret. 

Skoven på Langø vil med tiden 

udvikle sig til naturskov. 


Området ”Reservatet” vil blive bevaret som 

et naturområde med græssende kreaturer. 

Vandstanden i området kan reguleres ved 

at tage vand ind fra de omgivende vandløb. 

Reservatet vil derfor blive drevet med 

henblik på at opnå de bedste forhold for 

engfuglene. 

Sikkerhed 

Projektet sikrer, at alle naboer får mindst den 

samme sikkerhed mod oversvøm melser og 

ændrede afvandingsforhold, som de har nu. 

Den eneste undtagelse er området omkring 

Ålebækken syd for Gyldensteensvej, 

hvor der, hvis højvandsslusen flyttes, kan 

komme større svingninger i vandstanden. 

Dette område tilhører sælgeren, Gyldensteen 

Gods. Alternativt vil Ålebækken 

kunne føres bagom det nye dige og ud 

til sit nuværende udløb vest for St. Stegø. 

Det betyder til gengæld, at der ikke bliver 

så god en udsigt ud over den nye fjord fra 

Gyldensteensvej. 

Kilder: 

Aage V. Jensen Naturfond 

Cowi A/S: Projektforslag 

Jørn Elisiussen 

Fig. 3: Oversigtskort over projektområdet. Den salte fjord med lyseblå farve, de ferske søer med mellemblå farve og de nye 

diger med kraftig sort streg. 

Side 5


Kongres 2011 

Af Niels Henrik Nielsen 

Lørdag morgen den 5. november satte vi 

så kursen mod Århus. Vi var delegerede til 

kongressen, og vi var lidt spændte på stemningen 

efter den lidt turbulente tid med regeringsgrundlag 

og finanslov. Kongressen 

skulle ellers have været afholdt den 17-18. 

september, men på grund af valget var den 

blevet udskudt. Partitoppen havde vist nok 

at se til lige efter valget. 

Vi, og det var Bente Egeskov, Anette Lykke 

Jensen og undertegnede, nåede kongrescentret 

i god tid takket være gps’en. Her 

mødte vi de tre andre delegerede fra Middelfart 

ved indgangen, og vi var klar til 

at indtage vores pladser. Vi fandt hurtigt 

pladserne til storkreds Fyn, selvom det var 

en stor kongres med omkring 1500 deltagere 

i alt med delegerede, gæster, presse, 

medarbejdere og tilhørere. Især DSU var 

mødt talstærkt frem med næsten 300 deltagere 

- dejligt at se. 

Det var den første kongres i ti år med en 

statsminister i spidsen og første gang nogensinde 

i Danmark en kvindelig statsminister. 

Der var da også et stort stående 

bifald til Helle, da hun ankom til kongreshallen. 

Traditionen tro var det borgmesteren i Århus 

Jacob Bundsgaard, altid borgmesteren 

i den by hvor kongressen afholdes, der bød 

velkommen til byen. 

Helle aflagde herefter den politiske beretning 

- en flot tale. Jeg har oplevet, at Helle 

er blevet bedre og bedre til at holde disse 

taler, siden hun blev valgt som formand. 

Hun gør det godt. Jeg vil kun nævne nog- 

le enkelte af de emner, hun kom ind på. 

Vi har nu igen fået et regeringsgrundlag 

hvor frihed, lighed og fællesskab indgår. 

De bredeste skuldre skal bære de tungeste 

byrder. Skatter hæves for at betale et 

bedre velfærdssamfund og et sundere liv. 

Der skal forskes mere i miljøteknologi, der 

er mange arbejdspladser i det. Der skal ske 

et skift i udlændingepolitikken, respekt er 

grundlaget for integration. Dette gav nok 

det største bifald under Helles beretning. 

Tidligere var det kun Pias fantasi, der skabte 

grænser for de regler, der mødte udlændinge 

her i Danmark. Kongressen sendte 

også en hilsen til de udsendte i Afghanistan. 

De har vist at Danmark er i stand til 

at løfte internationale opgaver. Danmark 

skal involveres mere i det europæiske samarbejde. 

Vi skal være med i beslutningerne 

og ikke kun følge dem, de andre har taget. 

Hun kom ikke konkret ind på den snak, 

der havde været om løftebrud, men sagde 

blot, at som socialdemokrat skal man have 

en god appetit. Der skal sluges nogle kameler. 

Hun drog sammenligning til Kanslergadeforliget, 

hvor Stauning også havde 

givet en del til Venstre, for at få et forlig til 

gavn for hele Danmark. 

Efter Helles beretning mindedes kongressen 

ofrene for massakren på AOF, DSU’s søsterorganisation 

i Norge. Gerningsmandens 

mål var at ødelægge fremtidens demokrati 

i Norge, men tværtimod er der sat fokus på 

det, så det bliver styrket i fremtiden. 

Harald Børsting kom lige fra LO kongres i 

Ålborg og talte til vores kongres. Han roste 

GENERAlfoRSAmlING 

regeringsgrundlaget, der viste den rigtige 

retning. Der skal lånes for at investeres, 

men bliver der investeret rigtigt kan lånet 

betales tilbage, og der bliver også et afkast. 

Han mente også at de borgerlige burde 

hjælpe til med at rydde op i det morads, 

de havde efterladt, i stedet for bare at kritisere. 

Vi skal have en ny arbejdsmarkedspolitik, 

der er alt for mange regler i dag. Målet 

skal ikke være aktivering men et rigtigt arbejde. 

Han respekterer, at der er et flertal 

for at gennemføre tilbagetrækningsreformen 

og dermed også forringe efterlønnen. 

Det er en torn i øjet på ham, men han vil 

dog hellere have en torn i øjet end en løkke 

om halsen. Efter 10 år får vi nu en finanslov, 

som Pia Kjærsgaard ikke har haft vetoret 

på. Han ser frem til trepartsforhandlingerne 

og et samarbejde med regeringen om 

et bedre Danmark. 

Der var mange der ønskede ordet til beretningen, 

og et par konsekvente dirigenter 

sikrede, at de alle kom på talerstolen. 

Det var en god kongres, der signalerede 

sammenhold bag partiledelsen udadtil, 

og det er vigtigt med den kritik, der har 

været den sidste måned, og de opgaver vi 

står overfor nu. Vi kørte derefter hjemad 

med en fornemmelse af, der manglede en 

afslutning på dagen. Partisekretæren Lars 

Midtiby meddelte, at det måtte vi have til 

gode til næste år, til den ordinære kongres 

i Ålborg. 

Vi afholder generalforsamling 

lørdag den 28. januar kl. 10.00 i kuplen på Otterup bibliotek. 

få allerede nu datoen noteret ned, og kom og deltag. 

Vi serverer lidt smørrebrød til middag. 

Dagsorden er indlagt i bladet. 

Når solen engang skinner over Nordfyn 

Af Bernt Nicolaysen 

Ønsker du en god skole .? Naturligvis gør 

du det. Det er svært at være uenige i ønsket 

om en god skole. Hvilket indhold bør 

der være i de nordfynske skoler? Set fra mit 

synspunkt skal vejledende timetal naturligvis 

opfyldes, men det er ikke nok. 

Helhedsskole for de 0. - 3. klasse ønskes. 

Det giver plads til bevægelse, kreativitet, 

øget inklusion og fællesskabsfølelse mellem 

klasserne. 

De store, 7. - 9. klasse, skal have øget fokus. 

Deres „helhedsskole” kunne være at have linjer, 

som motiverer dem i højere grad end nu. 

Det kunne være sproglinje, værkstedslinje 

eller noget helt andet. Det væsentlige er, at 

de er motiveret for at fortsætte med ungdomsuddannelse, 

gymnasiet m.v. Det igennem 

dialog med folkeskolens interessanter. 

Samtidig skal vi sikre de nordfynske områder, 

hvor en fremtidig vækst vil ske. Et 

eksempel er den vestlige del af vores kommune. 

Der er ikke længe til at folketinget 

skal træffe beslutning om en ny forbindelse 

over Kattegat. Bogense-Juelsminde broen 

er ikke længere et utopia, men nævnes 

af stadig flere. Det bliver et kæmpe vækst 

potentiale for Nordfyn, som vi skal geares 

til, bl.a ved at have moderne skoler med 

fremtidigt indhold/rammer. Vi vil få flere 

familier til Nordfyn. Husk! Alsidighed i skolestørrelse 

- Børn er ikke ens. 

Har vi råd til dette nu? Nej. Der flyder ikke 

penge til kommunen i stride strømme, ej 

heller folk udefra og væksten er lav. Men 

det er nu, vi skal strømline vores skolesystem 

(o.a). 

I vores vestlige del af kommunen skal der 

eksisterer 2 skoler, gerne en ny overbygningsskole 

indenfor 10 år (hvis Bogense- 

Juelsminde broen vedtages). 


Der skal gå en rød tråd gennem dagpleje til 

børnehave og indskoling via mellemtrinnet, 

udskoling og ungdomsuddannelse for 

alle og i alle områder af vores kommune. 

Opfyldelse af ovenstående kan kun ske ved 

nedlæggelse af et vist antal skoler. Men 

ikke ved at nedlægge hverken 8 eller 5. Så 

opnår vi kun store klasser, som er yderst 

uholdbare i forhold til børns trivsel, læring 

og tryghed. 

Vi er mange, der ønsker den gode skole. Og 

vi kan få den uden en massakre. 

Den nye lege- og aktivitetsplads 

ved Otterup Skole. 

Side 7


Visse ting dukker op med jævne mellemrum 

Redaktionen har fundet 

denne artikel fra den 

daværende byrådsgruppe 

om skolestrukturdebat i et 

gammelt partiblad fra 1975. 

Skolestruktur i vor kommune 

– nu og for fremtiden. 

Der har været – og er stadig – megen snak 

om skoleproblemer i Otterup kommune. 

På trods af, at man har postet over 10 millioner 

kroner i kommunens skolebyggeri i 

de sidste 4 år, har man stadig ikke løst lokalemanglerne. 

Der blev i januar 1974 nedsat 

en projektgruppe, hvori vores gruppe, 

trods stærk argumentation fra vor side, 

ikke kunne opnå repræsentation. Gruppen 

skulle ikke være politisk, sagde man. Men 

hvorfor kunne vi så ikke være med i den? 

Det kan vi nu med bestemthed fastslå 

grunden til. Gruppens primære opgave 

var simpelthen at hjælpe Venstre godt 

over kommunevalget. Man skulle i befolkningen 

have fornemmelsen af, at man 

i gruppen, og kun der, arbejdede seriøst 

med skoleproblemerne. Vi må erkende, at 

taktikken lykkedes over al måde. Efter at 

have konstateret den videre ekspedition 

af gruppens arbejde, må der være et par 

stykker, der har en flov smag i munden. Vi 

tillader os at fremføre, at det, man i det væsentlige 

har beskæftiget sig med, er at opsummere 

og revidere tal og beregninger 

(som en anden gruppe var fremkommet 

med i 1972!) Man undlader helt at påpege 

en realistisk løsning af problemerne. 

Nu kunne det være nærliggende at formode, 

at vi blot sad tilbagelænede i stolene og kritiserede 

andres (manglende) problemløsninger. 

Gruppen har dog ment, at det er en 

for vor kommune ret så stor og vigtig ting at 

få fastlagt fremtidens skolestruktur. Derfor 

nedfældede vi vore tanker og ideer, og gennemarbejdede 

dem sammen med de af vore 

partifæller, der i øvrigt lægger en del af deres 

tid og arbejde ved vort skolevæsen. Resultatet 

af dette fremlagde vi så på kommunalbestyrelsens 

skoledebat-dag i december, hvor 

man mødtes for at debattere og udveksle 

synspunkter vedrørende skolevæsenet. Også 

skolekommissionen deltog i mødet. 

Vi måtte stå for nogen kritik angående tidspunktet 

for vor fremlæggelse af problemløsningerne. 

Det hed sig, at vi foretog en 

politisk indoktrinering af hele deltagerskaren! 

Helt uberettiget – mener vi – da man 

for at kunne drage vore forslag med ind i 

debatten, selvsagt skal kende dem forinden. 

Vi har i vort oplæg givet udtryk for, 

at man også fremover skal søge børnehaveklasserne 

bevarede. At man mere end 

før skal stile efter ensartethed i skolebygningernes 

standard, udstyr og møblering. 

Der er på nuværende tidspunkt mere end 

700 elever på Otterup kommuneskole, og 

vi finder det yderst uheldigt, såfremt man 

fortsætter udbygningen der. Vi siger konsekvent 

stop for videre byggeri her, og stiller 

direkte forslag om at placere den nye 

2-sporede skole (som er en nødvendighed 

efter foranstående) i Hjadstrup. Det er ikke 

en helt ideel løsning, da der vil blive et 

stort elevantal alene fra Nordvest-kvarteret 

i Otterup. Når vi alligevel stiller forslaget, 

skyldtes det, at der også er væsentlige argumenter 

for det. Hjadstrup er placeret 

som naturligt midtpunkt for trekanten 

Lunde - Kappendrup - Otterup. Afstanden 

til Nordvestkvarteret er kun 2 km. Derfor 

må det være relevant at vurdere, om man 

ikke skal lade de bestående bygninger 

med eksisterende faglokaler danne kærne 

i det forestående skolebyggeri. Man kunne 

lade de ny bygninger opføre etapevis og i 

en lettere byggestil. Vi har dokumentation 

for at kunne opføre 8 klasseværelser - med 

toiletfaciliteter, nødvendige depotrum, kedelrum 

for opvarmningsmulighed - alt inklusive 

(herunder også moms og alt beregnet 

i priser pr. 1. januar 1975) for 2.645.000. 

Byplanmæssigt vil der også i årene fremover 

ske en udvikling i Kappendrup med 

forventet øget børnetal. Teknisk udvalg 

har haft planer og tegninger på bordet 

med det formål at finde frem til en anden 

og bedre vejføring i og ved Hjadstrup by. 

Dette må kunne kædes naturligt sammen 

og ses i en helhed ved arealerhvervelsen. 

Vore kritikere vil nok med det samme gøre 

opmærksom på det urimelige i at sende 

Hjadstrup skole kæmper i dag for overlevelse. 

børn til skole ad en meget befærdet vej. 

Det er også det punkt, der gør os mest betænkelige. 

Men vi mener dog, at problemet 

vedrørende børnenes trafiksikkerhed 

kan og skal løses samtidig med den planlagte 

udvidelse af Horsebækvejen. Det må 

givetvis være billigere og mere rimeligt 

at anlægge 2 km. cykelsti end at bygge 3 

faglokaler, 1 sikringsrum og diverse birum 

i nordvest-kvarteret. Desuden står vi med 

en ret ny skole i Hjadstrup, der elevmæssigt 

er i underkanten, og som i årene fremover 

vil give anledning til en del kævl og kritik 

kommunalpolitikerne imellem. Befolkningen 

i denne del af kommunen vil i givet fald 

komme i en usikker og famlende situation 

Regeringsskifte 

Af Poul Andersen 

Med udgangspunkt i det forhandlede regeringsgrundlag 

er den nye S-SF-RV regering 

nu trukket i arbejdstøjet. 

Hvem har haft den største indflydelse på regeringsgrundlaget? 

Mange spørger til netop det, er det S-SF eller 

RV? 

Det kan kun tiden vise med de kommende 

års Finanslove og de kommende 3 partsforhandlinger. 

Den 15. september fik vi i Middelfartkredsen 

et rigtig godt socialdemokratisk valgresultat. 

Dette skyldes den store indsats med aktiviteter 

på gader og stræder de sidste 2-3 år, 

for det har faktisk været en meget langstrakt 

valgkamp. En valgkamp hvor mange medlemmer 

har deltaget aktivt for at bringe Socialdemokratiet 

tilbage til Regeringsmagten 

– EN STOR TAK FOR DET – uden jer var 

det ikke lykkedes. 

Personligt fik jeg et dårligt valg og blev desværre 

ikke genvalgt. Det har jeg taget konsekvensen 

af og meddelt kredsbestyrelsen, 

vedrørende deres skoles bevarelse og berettigelse, 

ganske som det nu er tilfældet i 

Roerslev. Vi kan levende forestille os, hvordan 

det må føles ikke at vide, om ens lokale 

skole består 3 år ud i fremtiden. Kunne vi 

dog blot få en eksakt beslutning desangående, 

er vi også sikre på, at man i befolkningen 

vil acceptere og forstå afgørelsen. 

Vi har fra vor gruppe sagt: Dalskovskolen 

må afvikles i 1978 i takt med lokalemuligheder 

i Krogsbølle. I samme åndedræt må 

nævnes, at Krogsbølle skole bør udbygges 

med faglokaler i 1975. Såfremt der er økonomisk 

mulighed for der, skal der endvidere 

bygges 4 klasselokaler samme år. Er 

det urealistisk at bygge, må man indstille 

at jeg er kandidat frem til repræsentantskabsmødet 

i marts 2012. 

Kredsformand Ib Skov Pedersen meddelte 

på samme møde at han ikke ønsker genvalg 

som kredsformand. 

Jeg har været Middelfartkredsens kandidat 

i 22 år. Det har været utroligt spændende at 

have haft det privilegium at være med til at 

løse lokale-, Fynske- og landspolitiske opgaver 

samt hjulpet personer, der var kommet i 

klemme i systemet. 

Alt dette var ikke lykkedes uden et rigtig 

godt og loyalt samarbejde med Ib igennem 

21 år. Jeg har altid kunnet stole på, at der var 

tjek på det organisatoriske – tak for det. 

En stor tak til kredsbestyrelsen, partiforeningerne 

og alle de mange medlemmer, der 

loyalt igennem årene har bakket mig op. 

Nu skal der findes en ny folketingskandidat 

og ved det kommende folketingsvalg skal vi 

igen have et socialdemokratisk folketingsmedlem 

i Middelfartkredsen. 

Og hvad skal jeg så arbejde med? 

Jeg har haft orlov fra TDC og har meddelt 


sig på, at skolen skal fungere med et vist 

antal vandreklasser. Vort forslag indebærer, 

at der yderligere bygges 4 klasselokaler 

i 1978. Det er ikke en ideel løsning, vi påpeger, 

men det er den mest realistiske ud fra 

den kendsgerning, at der i de kommende 3 

finansår er den formidable sum af 3,7 millioner 

kr. til rådighed i anlægsrammen for 

kommunens samlede skolevæsen. For vi 

kan vel ikke forvente, at venstre vil hæve 

skatteprocenten i de følgende år? – når 

man betænker, at de partout ville have den 

nedsat ved sidste budgetbehandling! Og 

det på trods af, at samtlige andre partier i 

kommunalbestyrelsen stillede forslag om 

at fastholde skatteprocenten. 

dem, at jeg ønsker at genoptage arbejdet. 

I skrivende stund ved jeg endnu ikke, om 

der er et job. Er der ikke, finder jeg på noget 

andet at beskæftige mig med - hvem ved, 

hvad der byder sig. 

Tak for tilliden og opbakningen igennem 

alle årene. Poul 

Side 8 Side 9


Valg af ny kredsformand 

Af Ib Skov Pedersen, kredsformand 

Ib Skov Pedersen 

På kredsrepræsentantskabsmødet den 26. 

marts 2012 skal der vælges en ny kredsformand, 

da jeg har valgt at stoppe. 

Begrundelsen er, at jeg har været kredsformand 

i 21 år til marts. Da der skal vælges 

en ny folketingskandidat, er det hermed 

også tiden for mig at stoppe. 

Poul Andersen og jeg har fulgtes ad i alle 21 

år. Vi har fra begyndelsen haft et fantastisk 

nært samarbejde. Tillid og information har 

været i højsædet, og det er meget vigtigt i 

samspillet mellem det politiske og organisatoriske 

i arbejdet som kredsformand. 

Der har været mange skiftende bestyrelsesmedlemmer 

i kredsbestyrelsen gennem 

de mange år. Alle har haft en positiv 

indgang til arbejdet, og derfor har klimaet 

altid været godt i kredsbestyrelsen, og par- 

tiarbejdet er derved blevet en god oplevelse. 

I 2006 fik vi en ny kredsreform, hvor Middelfartkredsen 

blev ændret. Vi afgav Assens 

og Glamsbjerg, og Nordfyn blev en 

del af kredsen. Den organisatoriske proces 

gik helt uden problemer og i en meget positiv 

ånd. 

Så på forhånd tak til de mange personer, 

jeg har mødt i kredsarbejdet. Partiforeningerne 

i Middelfartkredsen har nu et par 

vigtige opgaver inden vores kredsrepræsentantskabsmøde 

til marts. 

Hvilken størrelse er det nu lige, jeg bruger? 

Af Christel Schaldemose, EU parlamentet 

De fleste har prøvet det. Man er på ferie 

og nyder en velfortjent tur i tøj - og skobutikker. 

Men hvilken størrelse er det nu 

lige, man bruger i udlandet? Der er nemlig 

mange forskellige størrelser i både sko og 

tøj alt efter, hvor man befinder sig i verden. 

Alene i Europa er der forskellige størrelser 

i Italien, Tyskland og England. Men der er 

heldigvis hjælp på vej. Det er nemlig lyk- 

kedes os her i Parlamentet - sammen med 

Ministerrådet - at få Kommissionen til at 

forbedre mærkningen af tøj og tekstiler. 

Mærkningens udformning skal undersøges 

først, men vi får både mere og bedre 

mærkning. Når vi harmoniserer alt muligt 

andet, så synes jeg også, at det er på sin 

plads med ensartede tøjstørrelser. Vi handler 

jo ikke bare tøj på ferien, men i stigende 

Sund mad på skoleskemaet, tak 

Af Christel Schaldemose, EU parlamentet 

Sund mad på skoleskemaet, tak 

Flere undersøgelser har vist, at vores børn 

ikke ved særlig meget om hverken madlavning 

eller fødevarer. Jeg synes, det er et 

reelt problem i vores samfund. 

Med vores nye bog „FoodFight.eu” ønsker 

min partifælle Benny Engelbrecht og jeg 

at sætte fokus på vores forhold til fødevarer. 

Vi har brug for, at vores børn vokser 

op og får en god viden om sund mad. Det 

er vigtigt, at vi lærer vores børn om sundhed 

- herunder især betydningen af sunde 

fødevarer. Herigennem kan vi undgå en 

befolkning, hvor overvægt er et stigende 

problem. Læring om sund mad er det første 

skridt mod sunde medborgere. 

Vi foreslår i vores nye bog, at man skal indføre 

en så simpel ting som økologi i landets 

børneinstitutioner. Det vil højne folkesundheden, 

at vores mindste får gode og 

grad også på nettet. Men det handler ikke 

kun om tøjstørrelser. Vi får også klar besked 

om sammenhængen mellem allergi 

og den kemi, der bruges i fremstillingen af 

tøjet. Det må ikke skade os. Derfor kan jeg 

kun glæde mig over, at vi er nået er skridt 

videre på vejen mod ensretning af tøjstørrelser 

og mod renere og sundere tekstiler, 

så vi ikke truer vores sundhed. 

sunde fødevarer. Desuden har en af vores 

interview-personer en genial ide om madborgerskab. 

Børn skal simpelthen dyrke 

grønsager i skolegården og lære at tilberede 

dem. På den måde kan vi opnå et sundt 

samfund, hvor fedme er en sjældenhed, og 

folkesundheden er i top. Det er noget vores 

samfund virkelig har brug for - og det 

kæmper jeg for. 

Trafiksikkerhed i Nordfyns Kommune 

Af Jørn Elisiussen og Kim Johansen 

For at gøre det mere sikkert og trygt at færdes 

som trafikant, har Nordfyns Kommune 

udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, som 

danner baggrund for en målrettet indsats 

for at forbedre forholdene for trafikanterne. 

Vi færdes alle på vejnettet som trafikant 

– nogle gange som bilist og andre gange 

som let trafikant enten til fods eller på cykel. 

Vores færden skal helst kunne foregå sikkert 

og trygt, men i 2007 skete der 76 

uheld på vejnettet i Nordfyns Kommune. 

Disse uheld medførte, at 44 personer blev 

skadet, heraf blev 3 dræbt og 14 alvorligt 

skadet, og det kostede i 2007 samfundet 

knap 55 mio. kr., mens kommunens direkte 

omkostninger var knap 9 mio. kr. 

Planen er, med forskellige projekter, at få 

reduceret disse ulykkestal væsentligt i den 

nærmeste fremtid. 

Her skal omtales et par af projekterne, der dels 

er gennemført og dels er på tegnebrættet. 

Etablering af rundkørsel i Lunde i 

krydset Bladstrupvej/Ulkendrupvej 

Ingeniør Jane Willander fra Nordfyns Kommune 

udtaler: „Dette kryds var en sort plet, 

dvs. mere end 5 uheld i krydset på 5 år! Det 

har længe været på ønskelisten fra amtets 

tid, men aldrig blevet til en realitet. 

Dette gjorde vi noget ved i den første trafiksikkerhedsplan 

for Nordfyns Kommune. 

Vi lavede en rundkørsel i krydset, og vi har 

siden ikke modtaget noget politiregistreret 

uheld i krydset. 

Det gode ved en rundkørsel er, at oversigtforholdene 

ikke behøver at være så gode, 

da alle, der kommer til rundkørslen, har 

vigepligt. Dermed er farten også nedsat så 

meget, at man sagtens kan nå at reagere, 

hvis man kommer forkert ind i rundkørslen.” 

Sikring af vejene omkring 

Bogense Skole 

Jane Willander fortsætter: „Vi har i første 

omgang lavet et forsøg med rullebump, 

også kaldet midlertidige bump, som skolens 

pedel kunne rulle ud på vejen hver 

morgen. Rullebumpene lå på hver side af 


en nyoprettet skolepatrulje. Dette forsøg 

var skolen meget glad for, da bilerne virkelig 

satte farten ned. Projektet har kørt 

næsten 2 år, og vi havde efter første år en 

evaluering, hvor skolen var meget begejstret 

for bumpene, men ville gerne have 

noget mere permanent, da de brugte 1 

pedeltime om dagen på at rulle ind og ud. 

På en af tilkørselsvejene til skolen prøver vi 

at få tilladelse til at placere små cirkulære 

bump - såkaldte Muchrooms - i vejbanen. 

De nedsætter hastigheden for bilerne og 

er samtidig uden gene for erhvervschaufførerne, 

idet busser, lastbiler og ambulancer 

kan passere med forsigtighed, uden at 

føreren risikerer rygskader ved gentagne 

passager.” 

Samtidig har vi i samarbejde med en rådgivende 

ingeniør fået lavet et projekt på 

en anden af skolens tilkørselsveje, Østre 

Engvej, hvor vejen skal snævres ind flere 

steder. Vi afventer i øjeblikket Politiets 

kommentarer; men vi forventer at sætte i 

gang snarest. 

Den nye rundkørsel i Lunde. 

Side 10 Side 11

Side 12 


Aktivitetskalender november - januar 2011/12 

November 

24. kl. 17.00 Kommunalbestyrelsesmøde. Bogense Rrådhus 

28. kl. 19.00 A-gruppe møde. Bogense Rådhus 

December 

15. kl. 17.00 Kommunalbestyrelsesmøde. Bogense rådhus 

Januar 

14. kl. 10.00 Vandretur. ”Den grønne sti”. Otterup Nordvestskolen. 

28. kl. 10.00 Generalforsamling. Kuppelsalen Otterup 

Aktiviteter i 2012 bliver endeligt fastlagt på generalforsamlingen. 

Så er det tid til en travetur! 

Lørdag den 14. januar klokken 10.00 

har Socialdemokraterne på Nordfyn arrangeret en hyggelig travetur ad den grønne sti i Otterup. 

Turen starter ved Nordvestskolen, og er cirka 5 km lang. 

Undervejs er der mulighed for en forfriskning, når vi holder hvil omkring halvvejs. 

Alle, uanset partifarve, kan deltage, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. 

Man er velkommen til bare at møde op ! 

Kom og få lidt hyggelig motion og samvær. 

Hvad sker på ældreområdet lige nu? 

Af Gert Rasmussen, formand for socialudvalget 

Ældre og alkohol! Hvad er nu lige det for 

en størrelse. Er det overhovedet noget der 

foregår, eller er et problem. Er det overhovedet 

noget vi skal koncentrere os om? 

Svaret er ja. Ikke fordi vi på nogen måde 

skal bestemme, hvad vore borgere skal 

gøre med deres liv, eller hvordan de vil behandle 

det. Men som oftest vil disse borgere 

måske have behov for hjemmehjælp 

eller komme på et af vore plejecentre. Det 

er her vi skal uddanne vort personale til at 

håndtere personer med mindre og større 

alkoholforbrug, således at konfron-tationer 

undgås til gavn for dem selv og ikke mindst 

de borgere, der har behov for hjælp. 

Der er derfor igangsat et udviklingsprojekt 

„Fokus på Ældre og Alkohol gennem ressourcepersoner 

i ældreplejen”. Projektet 

omfatter hele ældreområdet, og der er 

udpeget 45 ressourcepersoner fra området. 

Der er ligeledes repræsentanter fra 

myndigheds- og træningsområdet. Ud af 

disse 45 personer er udpeget 7 tovholdere. 

Alle 45 personer har været på en temadag 

„Fakta om alkohol” samt et 2-dages kursus i 

„Motivational Interviewing” (MI) herudover 

har de 7 personer modtaget yderligere undervisning 

i MI. 

Ved den kursusudvikling har ældreområdet 

fået en stor gruppe ressurcepersoner, 

der kan medvirke ved forebyggelse og 

løsning af de særlige udfordringer, der kan 


være i hverdagen både for de ansatte og 

ikke mindst problemstillingerne, der kan 

opstå hos borgerne. 

De 7 „tovholdere” er sammen med ledelsen 

ved at planlægge netværksmøder for alle 

ressourcepersoner i 2012. Ligeledes har de 

7 tovholdere været oplægsholdere ved en 

temadag om ældre og alkohol, sammen 

med Alkohobehandlingen Odense - et 

møde med 180 deltagere. Dette møde har 

haft deltagere fra andre kommuner, som 

har vist interesse for vores projekt, og de 

har efterfølgende rettet henvendelse for at 

høre om det. Hele projektet er finansieret 

af Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. 

Søndersø rådhus brændte. 

Det blev efterfølgende opklaret, at branden var påsat. 

Side 13


Valgresultat folketingsvalg 2011 

Her er de personlige stemmetal i storkreds fyn. 

Tal med fed skrift er den kreds kandidaten er opstillet i. 

Kilde www.kmdvalg.dk 

Middelfart Assens Svendborg Faaborg Nyborg Odense Ø Odense V Odense S Ialt 

1 Pernille R Theil 1839 1131 1850 1715 1624 4227 2102 2431 16.919 

2 Carsten Hansen 665 586 543 737 520 1381 1370 2369 8.171 

3 Trine Bramsen 383 140 537 203 213 570 1958 493 5.497 

4 Jan Johansen 68 42 107 199 3302 252 147 101 4.218 

5 Julie Skovsby 396 2058 190 264 173 300 271 308 3.960 

Poul Andersen 2563 205 160 143 153 195 124 121 3.664 

Niels Chr. Nielsen 30 27 3313 118 34 38 27 35 3.622 

Hans Stavnsager 26 24 39 1596 30 34 20 25 1.794 

Så bliver der klistret valgplakater. 

1. maj fest i Bogense. 

Kim Johansen fører an 

med Socialdemokraternes nye fane. 


Valgkamp 

På en togtur fra København til Jylland, sad Mogens 

Lykketoft, Anders Fogh Rasmussen, en smuk blondine 

og en grim, fed kvinde i samme kupe. Da de kørte 

gennem Storebæltstunnelen, hørtes der et ordentligt 

klask, og da de kom ud, havde Lykketoft et rødt håndaftryk 

på sin kind. Ingen sagde noget, men alle tænkte 

deres... 

Blondinen tænkte: „Det dumme svin til Lykketoft. Han 

ville sikkert pille lidt ved mig, men kom til at ta’ på den 

grimme kvinde, og hun klaskede ham en”. 

Den grimme kvinde tænkte: „Den Satan til Lykketoft 

har sikkert taget på blondinen, og hun klaskede ham 

en”. 

Lykketoft tænkte: „Anders Fogh tog sikkert på blondinen, 

og hun troede det var mig”. 

Anders Fogh tænkte: „Bare der dog var en tunnel til, så 

jeg kunne hamre Lykketoft en mere”. 

Ja i krig og kærlighed gælder alle kneb... God valgkamp 

:-) 

Har du hørt, at Helveg sad fast i folketingets elevator i 

næsten 10 minutter? 

Er det noget. Under strømafbrydelsen forleden stod 

Marianne Jelved en hel time på hovedbanegårdens 

rulletrappe. 

Der sad en ung fyr i S-toget overfor en ældre dame i en 

ikke-ryger kupe. Efter et stykke tid tog fyren en smøg 

frem, og den ældre dame hvæsede arrigt: 

- De må ikke ryge herinde ! 

- Det gør jeg skam heller ikke, svarede han. 

- Nej men De forbereder Dem på det, svarede hun 

igen. 

Nå, han lagde smøgen væk, og efter et stykke tid tog 

damen en madpakke frem, der var så stor, at den kunne 

føde en flygtningelejr i Rwanda. 

Fyren sagde venligt: - Du må ikke skide på gulvet herinde 

! 

Damen kiggede forbavset på ham, og svarede: - Det 

kunne jeg da så sandelig ikke finde på. 

- Du forbereder dig ellers grundigt. 

At blive gift er ligesom at gå på restaurant. 

- Man fortryder altid, når man ser hvad de andre har fået. 

Hvis et rodet skrivebord tyder på et rodehoved 

Hvad tyder så et tomt skrivebord på? 

Side 15


Et kig ud over markerne en efterårsdag. 

arbejdSplan for 

den hjemmegående huSmor 

Kl. 07.00-08.00 

Stå op uden at vække manden. Rens fyret, hent morgenaviserne, lav morgenmad, 

gå i bad – og sørg for at se lækker ud, når du vækker ham. 

Kl. 08.00-08.10 

Væk ham blidt og forsigtigt, syng en morgensang, læg hans tøj frem 

– tal ikke til ham under morgenmaden. 

Kl. 08.10-10.00 

Kør ham på arbejde, køb ind til middagen. Husk at være orienteret om, 

hvad han spiser til frokost, så han ikke skal have det samme to gange på én dag. 

Kl. 10.00-12.00 

Slå græsplænen, vask tøj, pres bukser, stryg skjorter, puds sko, 

mal entréen, ring til hans mor. 

Kl. 12.00-14.00 

Gør rent i kælderen, puds vinduer, ryd op, støv af og bank tæpper. 

Kl. 14.00-14.05 

Spis frokost. 

Kl. 14.05-17.30 

Vask hunden, vask bilen, mal garagen, og der er tid til bagning, 

henkogning og syltning. – Strik en lækker trøje til ham. 

Kl. 17.30-19.30 

Hent ham på arbejde, sørg for drinks, temperér vinen, lav mad, 

hent hjemmeskoene og tænd for TV. 

’Kl. 19.30-24.00 

Hold dig i gang, mens han ser TV, gør dig smuk, lav aftensjusser, 

red seng og underhold ham, til han sover. Og husk – han er MEGET TRÆT .

Nr. 3. november 2011. 6. årgang. - Socialdemokraterne på Nordfyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?