KIG nr. 3. 2010 - Den konservative Vælgerforening i Gentofte ...

Læs om:
Vækst sikrer velfærden
EU og klimaet
Miljø og trafik på rette
spor
... og meget mere
Konservative i Gentofte
KIG
nr. 3 · Sept. 2010 · 28. årgang
Medlemsblad for Den konservative vælgerforening i Gentofte Kommune

Forsidefoto:
Benedikte Kiær
Sommertur
Vangede Festival
Connie Hedegaard og
Lisbeth Winther
KIG – Konservativ i Gentofte
Udgiver:
Den Konservative Vælgerforening
i Gentofte Kommune.
Hjemmeside:
www.konservativegentofte.dk
Redaktionsudvalget:
Birthe Philip, ansv. redaktør.
Tlf. 39 62 42 62
Henrik C. Winkel
Allan Andersen
Kristian Juul
Lars Blichfeldt Jensen
Kaj Bested
KIG udkommer:
4 gange årligt.
Oplag: 1.100 stk.
Sats og tryk:
AU-Kommunikation
Næste udgave af KIG:
Ultimo november 2010
Deadline: 4. 11 2010
Materiale til bladet
bedes sendt til:
AU-Kommunikation
Snogegårdsvej 49
2820 Gentofte
e-mail kig@trykkeren.dk
Tlf. 39 65 74 41
Vælgerforeningens
ledelse/forretningsudvalg:
Birthe Philip, formand
Birgitte Dember, næstformand
Poul Mogensen, kasserer
Jette Kyed, sekretær
Jesper Marcus, PR
Vælgerforeningens kontor:
Den Konservative Vælgerforening
i Gentofte Kommune
v/Hanne Weng,
Postboks 61, 2820 Gentofte,
tlf/fax: 39 90 22 09
Kontortid:
Mandag-torsdag kl. 17.00-18.30.
E-mail: konservative@get2net.dk
Vores politiske grundlag
Sommerens diskussioner om de konservatives
rolle har haft en positiv effekt i
form af en stribe artikler og kronikker
om konservativ politik generelt, om partiets
værdigrundlag og kerneværdier.
Hvad vil det sige at være konservativ?
Kort sagt et ønske om en klarere markering
af forskellen mellem konservativ, socialistisk
eller liberal politik.
Denne fornyede interesse afspejlede
sig ved et velbesøgt møde fornylig her i
vores vælgerforening, hvor en af partiets
kursusledere med en gennemgang af
partiets idegrundlag satte focus på det at
være konservativ. Interessen var stor
blandt såvel gamle som nye medlemmer.
Senere på året igangsætter partiet en
debat i de enkelte vælgerforeninger om,
hvad der skal være konservativ politik i
det kommende årti. Dette sker på baggrund
af et grovmasket oplæg udarbejdet
af folketingsgruppen. Det er så meningen
at programmet skal vedtages ved
næste landsråd.
Herude starter vi denne debat ved at
have endnu en aften med gennemgang
af baggrunden for partiets udvikling,
denne gang med focus på markante begivenheder
og personer. Nærmere herom
i næste nr. af KIG. NB De medlemmer
der deltog ved 1. møde om partiets historie
vil få en personlig indbydelse via
mail.
For at bevise at tesen “forandre for at
bevare” ikke er grebet ud af den blå luft
gengives her det konservative folkepartis
første partiprogram (fra partiets anmeldelse
på Rigsdagen 18. decmber 1915)
Sprogbrugen er gammeldags, men vi
kan stadig nikke genkendende og anerkendende
til de 9 punkter (se side 13).
Redaktionen
Vi var også med til Vangede Festival, en årlig begivenhed,
hvor foreninger kan vise, hvad der sker i
netop deres forening.
KUerne var meget aktive, og en tur på en af Gentofte
Rideklubs heste, skabte opmærksomhed.
Guidet tur rundt i Gentofte
Kom med vælgerforeningen på en bustur rundt i Gentofte med Niels Ulrik
Kampmann Hansen fra Lokalhistorisk Forening som guide. Vi starter ved
Gentofte Stadion (der er gode parkeringsforhold), hvor bussen holder klar,
og så kører vi en tur på ca. 2 timer. Under køreturen fortæller guiden om
kommunens historiske udvikling fra det gamle bondeland til det urbaniserede
landskab. Undervejs skal vi ud af bussen noglnge for at komme tætter
på interessante steder. Vi slutter på Gentofte Stadion med kaffe og kage,
hvor Niels Ulrik fortæller om fremtidens Gentofte Sportspark. Arrangementet
koster 100,- kr. pr. person. Tilmelding til foreningens kontor efter
først til mølle pricippet, der er kun plads til 50 personer.
2 KIG september 2010

I en budgettid
Af Hans Toft, borgmester
Efteråret er kommet, og der
er igen fuld gang i de mange
aktiviteter i vores kommune.
Vi har i den sidste tid
drøftet økonomi og budgetter,
som sædvanligt for denne
årstid, men også andre
emner har præget den politiske
dagsorden.
Ambassader
Det er en kendt sag, at Gentofte
Kommune er bopælskommune
for en del ambassader,
og historisk har de fleste ambassader
i Gentofte haft deres
hjemsted her i årtier.
Alle ambassaderne arbejder
naturligvis under de særlige
regler for udenlandske
repræsentationer, kaldet den
diplomatiske immunitet,
som er fast forankret i internationale
konventioner.
Men dette er ikke en fritagelse
for at overholde gældende
danske regler om
byggeri og anvendelse af de
ejendomme, ambassaderne
er beliggende i. Vi har i forbindelse
med aktuelle sager
herom klart tilkendegivet og
fastslået, at ambassader skal
overholde de gældende lokale
regler. Og hvis ikke de
ommune
31. oktober 2010
Start kl. 13:00
(Husk sommertiden er slut)
Tilmelding senest
20. oktober
Tilmelding til
Foreningens kontor
39 90 22 09
Pris
100,- kr. pr. person
gør det, vil de få påbud herom
på fuldstændig samme
måde, som hvis der var tale
om en Gentofteborger. Og
hvis ikke påbud efterkommes,
så vil der – også på
samme måde som overfor
Gentofteborgere – blive indgivet
politianmeldelse. Det
videre forløb, hvis dette
måtte blive nødvendigt, er
så lagt i Udenrigsministeriets
hænder.
Budget 2011
Som i alle andre kommuner
bærer også Gentofte Kommunes
budget for de kommende
år præg af den økonomiske
krise, som Danmark
og store dele af den
øvrige verden stadig er fanget
i. Krisen presser vore
skatteindtægter, og udgifterne
stiger. Det er således ikke
nye, store initiativer, men
konsolidering og stram økonomisk
styring, der er på
dagsordenen.
Mange kommuner har
fokuseret på den “nemme”
løsning, som det vil være at
sætte skatterne i vejret. Men
disse kommuner vil blive
mødt med den lovmæssige
sanktion på 3/4 af skatteprovenuet
det første år, 1/2 det
andet og tredje år og 1/4 det
fjerde år efter skattestigningen.
Resten af skattestigningen
skal landets øvrige kommuner
betale som en kollektiv
straf.
Også på udgiftssiden risikerer
kommunerne sanktioner
– en kollektiv straf på
op til tre milliarder kroner,
hvis ikke den samlede udgiftsramme
både ved budgetlægningen
og – ikke
mindst – efterfølgende i det
faktiske regnskab overholdes.
Gentofte Kommunes
andel af denne sanktion vil,
hvis alle tre millarder beskæres,
udgøre ca. 40 mio. kr.
Og det uanset, at vi overholder
rammen for så vidt angår
vores del af denne. Vi
skal så betale, fordi andre
sammenlagt overskrider.
Genopretningspakken
har således sat sit præg også
på Gentofte Kommunes budgetdrøftelser.
Det er vort klare
mål, at vor langsigtede
økonomi skal være robust og
stabil. Derfor indgik det også
allerede i bugettet for 2010,
at kommunen skulle revurdere
både drifts- og anlægsbudgettet,
og vi har igangsat
den nødvendige og hensigtsmæssige
omstilling. Både
drifts- og anlægsbudgettet er
således allerede i 2010 og i
budgetforslaget for 2011 og
de næstfølgende år blevet
revurderet og tilpasset, således
at vor økonomi er i god
overensstemmelse med både
Regeringens aftale med KL
og vore egne ambitioner. Det
skal i denne forbindelse også
bemærkes, at vi inden for få
år skal leve med, at vi ikke
længere har NESA-pengene
– men til gengæld i denne
forbindelse også glæde os
over bl.a. de mange moderniseringer
og forbedringer af
kommunens ejendomme og
infrastruktur, vi de seneste år
har fået med NESA-pengene.
Disse store investeringer har
givet os vel vedligeholdte
bygninger, som nu gør den
nødvendige omstilling og tilpasning
lettere.
Vi oplever i disse år også
et stort pres på kommunens
udgifter udefra. Og samtidig
flytter flere og flere børnefamilier
til vores kommune.
Rettidig omhu og omstilling
vil også være nødven-
Borgmester
digt fremover. Effektiviseringer
har været på dagsordenen
i vores kommune i
mange år, hvilket også afspejler
sig i vores lave udgifter
til administration, som
betyder, at vi fortsat vil være
en af Danmarks mest effektivt
drevne kommuner – og
med lav skat og grundskyld.
Regionen
Også Regionens budget er
nu faldet på plads i et bredt
forlig, hvor alle partier –
bortset fra Enhedslisten – er
deltagere. Vort udgangspunkt
har fra start til slut i
forhandlingerne været at
fastholde den hospitalsplan,
som blev vedtaget i 2007 -
herunder specielt at sikre
fastholdelse af de døgnåbne
skadestuer og den fortsatte
renovering og modernisering
af Gentofte Hospital.
KIG september 2010 3

Folketing
Vækst sikrer velfærden
Af Benedikte Kiær
Først og fremmest vil jeg sige tak for tilliden.
Jeg er meget stolt over, at blive jeres nye folketingskandidat
i en kreds med stærke traditioner.
Og jeg ser frem til et godt samarbejde
og glæder mig til at deltage i aktiviteter og
arrangementer i vælgerforeningen.
Jeg har været til mit første
sommergruppemøde i Den
Konservative Folketingsgruppe.
Det var en rigtig
god og konstruktiv oplevelse.
Stemningen var positiv
og vi fik vendt mange politiske
spørgsmål. Og der er
brug for et stærkt politisk fokus.
Vi står nemlig over for
et meget travlt politisk efterår.
Vi skal som parti ud og
massivt markedsføre de
konservative budskaber –
igen og igen – og så står vi
over for en stor udfordring
med at få styrket rammerne
for vækst i erhvervslivet. Og
på mit område skal jeg
blandt andet præsentere en
civilsamfundsstrategi, som
styrker det frivillige arbejde,
en handlingsplan for socialt
iværksætteri, en offensiv
ghettostrategi samt få forhandlet
en ny boligaftale for
den almene boligsektor.
Pressemødet efter sommergruppemødet
handlede
udelukkende om, at vi skal
have gang i hjulene igen.
For velfærd og social tryghed
kan vi kun sikre gennem
vækst i den private sektor
– og ikke som S og SF
ved blot at lade de offentlige
udgifter eksplodere og skrue
på skatteskruen. Forbedring
af rammevilkårene for erhvervslivet
er den konservative
vej til at sikre et langtidsholdbart
grundlag for
den offentlige sektor med en
god og effektiv service og de
vigtige kerneydelser. Og særligt
i kølvandet på finanskrisen
er det vigtigt, at vi nu
holder et skarpt blik på en
forbedring af vilkårene for
den private sektor, så der
kan blive skabt flere arbejdspladser.
Efter det konservative
sommergruppemøde har vi
fremlagt nogle klare sigtepunkter,
som skal forbedre
konkurrenceevnen og dermed
skabe øget vækst og be-
skæftigelse i den private sektor
– både på kort og langt
sigt. Vi vil:
• Fortsat arbejde for lavere
personskat
Arbejde for at sænke selskabsskatten
Arbejde for at lempe
iværksætterskatten
Forbedre forskerskatteordningen
Disse sigtepunkter kan vi
kun nå gennem hårdt arbejde.
Vi skal finde finansieringen
ligesom V og DF skal
overbevises. For man kan
ikke – som Liberal Alliance
– blot kræve skattelettelser
uden realistisk finansiering.
Der skal altid fremlægges
bud på, hvordan man kan finansiere
skattelettelser, så vi
ikke øger gældsætningen og
dermed skaber tvivl om tilliden
til den danske økonomi.
For et par måneder siden
på et samråd sagde socialdemokraten
Mette Frederiksen
til mig: Som socialminister
kan man ikke gå ind for
skattelettelser. Det fortæller
meget om Mette Frederiksens
økonomiske forståelse
– eller mangel på samme.
For skal jeg have penge til at
gøre en indsats for de socialt
udsatte, sikre en anstændig
ældrepleje og gode daginstitutioner,
så er det nødvendigt
at den private sektor er
stærk. Og den private sektor
kan kun blive stærk, hvis vi
styrker konkurrenceevnen
gennem bedre rammevilkår.
Mette Frederiksens vej med
øgede skatter og afgifter er
derimod gift for den private
sektor. Derfor går jeg som
konservativ socialminister
ind for lavere skatter og andre
tiltag, der skaber udvikling
og beskæftigelse gennem
styrkelse af erhvervslivet.
4 KIG september 2010

Vores nye folketingskandidat
Af Birthe Philip
Den 16. juni blev Benedikte
Kiær ved en ekstraordinær
generalforsamling vores nye
folketingskandidat. Benedikte
afløser Connie Hedegård,
så man må sige, at Gentofte
er flot repræsenteret i de sidste
mange år.
Selv om Bendikte kun
har været direkte aktiv i politik
i godt 5 år, er hun velkendt
i vores vælgerforening,
fordi hun ved tre lejligheder
har fortalt om sit
arbejde som gruppeformand
i regionsrådet.
Som formand blev Benedikte
sat på prøve, for i rådets
første periode sad tre
konservative borgmestre
med hver deres lokale udgangspunkt
i gruppen, men
samarbejdet fungerede efter
alles mening forbilledligt, så
Benedikte blev efter valget i
2009 genvalgt som gruppens
formand. Perioden
blev dog kun kort, da hun i
februar i år sagde ja til den
endnu større udfordring at
blive socialminister. Hvad er
så baggrunden for denne
lynkarriere?
Benedikte er opvokset på
landet og student fra Haslev
Gymnasium.
Begge forældre har en
akademisk baggrund og den
linje fortsatte Benedikte. Næsten
færdig som kemiker
måtte hun skifte fag, da hun
ikke kunne tåle at arbejde
med kemiske stoffer. Benedikte
startede derfor forfra
på en akademisk uddannelse
og læste til cand.scient.pol
ved Københavns Universitet
(færdig 2001). Sideløbende
arbejdede Benedikte som
daglig leder i en restaurant i
Tivoli, for så i 1997 at starte
på det arbejde, der blev udgangspunkt
for hendes politiske
karriere, nemlig som
konsulent i den konservative
pressetjeneste på Christiansborg,
derefter en tid som
studentermedhjælper i finansministeriet,
for så som
færdiguddannet at arbejde
som kommunikationsrådgiver
i private firmaer.
Politisk blev Benedikte
som nævnt i 2006 regionsmedlem
og medlem af forretningsudvalget
i region
Hovedstaden og i 2010 tillige
indvalgt i Helsingør Byråd.
Benedikte var tidligere
opstillet i Rudersdal kredsen
som folketingskandidat i
Nordsjællands Storkreds.
Af politiske tillidshverv
kan nævnes medlemskab af
Hovedbestyrelsen for vores
parti og Benedikte er i dag
partiets 2. næstformand.
Vores vælgerforening lagde
ved valget af folketingskandidat
vægt på, at Benedikte
er repræsentant for
den yngre generation, men
alligevel har politisk erfaring.
Hun ser med nye øjne
på de eksisterende systemer
og er ikke bange for ændringer/reformer.
Hun har klare
konservative holdninger
med respekt for det særlige
ansvar for de svage i samfundet.
Benedikte er flittig og engageret,
ordholdende og
lydhør og er derfor nem at
samarbejde med. Hun gennemtænker
sine synspunkter
og har en høj grad af integritet,
kort sagt hun besidder
de klassiske konservative
dyder.
Benedikte bor i Helsingør
med sin forlovede Lars
og deres søn.
Vælgerforeningen er stolt
over at Benedikte vil påtage
sig opgaven, vi glæder os til
samarbejdet og lover fuld
opbakning.
CV
Folketing
Født 12.12.1969
Bachelor i kemi.
Cand.scient.pol. fra
Kbhs Universitet 2001.
Køkkenleder, daglig leder
og inspektør i Viften i Tivoli
1989-1997.
Konsulent i Den Konservative
Pressetjeneste
1997-1999.
Konsulent i Prime Time
Kommunikation
2001-2006.
Kommunikationsrådgiver
i BioGasol 2006-2009.
2. næstformand i Region
Hovedstaden 2006-2010.
Næstformand i Det Konservative
Folkeparti 2009.
Byrådsmedlem i Helsingør
2010.
Socialminister 23.2.2010
KIG september 2010 5

Klima
EU og klimaet
Af Henrik C. Winkel
EU-Kommissær Connie Hedegaard
om EU og hendes
nye job.
Gentoftes konservative
vælgerforening havde arrangeret
et møde med EU’s klimakommissær
Connie Hedegaard,
som tidligere har
været opstillet og valgt i
Gentofte-kredsen til det
Danske Folketing, hvor hun
i perioden 2004 til 2009 var
klima- og energiminister.
Mødet, der blev afholdt i
Dongs lokaler, var velbesøgt
og det blev en yderst interessant
aften.
Connie Hedegaard fortalte
inspireret og muntert
om sit betydningsfulde job,
og gav et levende indblik i
dagligdagen for en EU-kommissær.
En af de store forskelle
fra det tidligere job som minister
var – til sikkert stor
overraskelse for mange – at
en EU-kommissær ikke i sit
job er stærkt begrænset til sit
eget sagsområde, men i høj
grad deltager i den almindelige
politiske drøftelse med
kommissionen om alle opståede
problemer. Kommissærerne
mødes en gang om
ugen og der er afsat godt 4
timer til mødet, hvor de enkelte
aktuelle sager så gennemdrøftes.
Det er klart at perspektivet
er et andet, når man forhandler
på ca. 500 mill.
europæeres vegne, end når
man som klimaminister i
Danmark skal forholde sig
til ca. 5 mill. danskeres ve
og vel. Ved tiltrædelsen som
kommissær underskriver
man en edssvoren erklæring
om at man er uafhængig af
nationalstater og interesseorganisationer
af enhver art,
og det opleves også som en
realitet i drøftelserne.
Som klimakommissær
rejser Connie Hedegaard en
del og senest har hun været
på en tur i Kina, hvor klima
og miljø er sat på dagordenen.
Kina er jo kendt for sin
anvendelse af stærkt forurenende
kul, som grundlaget
for en del af deres storindustri,
men også her er der ved
at ske en ændring. Vindmøller
er nu på vej og Kina har
i dag tre vindmøllefabrikker,
som rangerer blandt verdens
top 10. Man regner med at
Kinas vindmølleindustri,
som er i stærk udvikling, i
løbet af meget kort tid vil
være i stand til at placere i
hvert fald tre fabrikker
blandt verdens top 5 indenfor
branchen, og det er jo
tankevækkende.
Connie Hedegaard og Lisbeth Winther
Connie Hedegaard fortalte
også om den styringsform,
som Kina stadig anvender.
Der opsættes produktions-
og resultatmål,
som skal nås indenfor en angiven
periode, og sker dette
ikke, så lukkes fabrikkerne
simpelthen ned, f.eks. ved at
disse afskæres fra at få Elforsyning
til deres produktion.
Vi skal passe på, at vi i
EU ikke forfalder til en vanetænkning
om at vi stadig
er førende på udviklings- og
designområdet. Det afgørende
i denne sammenhæng,
som vil være bydende nødvendig
for EU’s fortsatte
styrke og position er forskning,
og det er EU-kommissionen
meget bevidst om.
Men vi skal lære at stå sammen
i EU, således at Europa
ikke stille og roligt bliver
uden betydning i den globale
sammenhæng og blot efterlades
som den gamle del
af verdenen.
COP 15 fik naturligvis
også et par ord med på vejen,
Connie Hedegaard har
klart den opfattelse, at årsagen
til at klimamødet ikke
endte som håbet og tænkt,
alene er det faktum, at store
og betydende stater endnu
ikke var klar til og indstillet
på at nå til et samlet resultat.
6 KIG september 2010

Connie Hedegaard i samtale med Birgitte Dember, Niels Jørgen
Langkilde og Lisbeth Winther under pausen
Det bestyrkes af det faktum,
at der siden ikke heller er
nået væsentlige resultater,
som rækker videre, og på
visse punkter er der endda
konstateret en reel tilbagegang
i de enkelte landes klimaindsats.
EU-kommissæren understregede
hvor vigtigt det er
at vi i EU lærer at tale med
en stemme, og de nye udnævnelser
af talsmænd/kvinder
for EU er et godt skridt
i den retning. Med de skiftende
formænd for kommissionen
hvert halve år, kan
det for omverdenen en gang
imellem være svært at vide
“hvem man skal ringe til” og
hvad holdningen for tiden
er til de internationale forhold.
De næste 4-5 år vil
være afgørende for EU’s reelle
betydning i den globale
Der var mange mennesker på besøg hos Dong
sammenhæng, og det er afgørende
at der sættes ind på
dette forhold.
Connie Hedegaard fortalte
endeligt at Danmark i
EU – trods sine 4 forbehold
– stadig anses som en ligeværdig
og betydende partner
og der lyttes faktisk til
os, når vi giver os tilkende i
den stadig mere intense
EU-debat.
Vi kan være glade for at
vi har en så kompetent og
aktiv kommissær på det område,
som givet i de næste
mange år vil komme til at
fylde betydeligt i den globale
sammenhæng og med stor
betydning for hvert enkelt
EU-land.
Klima
KIG september 2010 7

Teknik
Miljø og trafik på rette spor
Af Lisbeth Winther, Formand for Teknik- og Miljøudvalget og bestyrelsesmedlem i Nordvand A/S
Vi har i Teknik- og Miljøudvalget fået
sat gang i mange tiltag både på miljøområdet
og trafikområdet her i det første
halvår af den nye valgperiode.
Vi nedbringer CO 2 -udledningen
I maj sidste år indgik vi en
aftale med Danmarks Naturfredningsforening
om at blive
klimakommune, hvilket
forpligtede os til at reducere
CO 2 -udledning i kommunen
med 2%. Vi fik opgørelsen
over CO 2 -udledningen i
august i år og den viste, at
kommunen efterlever kravene
som klimakommune, idet
der i 2009 blev udledt 2,1%
mindre CO 2 end året før.
Reduktionen er både et resultat
af oplysning og kampagner
og ikke mindst af de
investeringer, vi har fortaget
i ny energirigtig vejbelysning
over hele kommunen
og de energibesparende renoveringer,
vi har gennemført
i kommunens bygninger.
F.eks. har vi nedsat Kildeskovshallensenergiforbrug
betydeligt ved at ud-
skifte vinduer og efterisolere.
Udover at være klimakommune,
vedtog vi i foråret
en klimaplan for de næste
10 år, som både indeholder
mål og visioner og udpeger
konkrete indsatser.
Blandt de mest betydningsfulde
initiativer kan nævnes:
Miljørigtig og billig
fjernvarme
En udbygningsplan for en
klimavenlig og økonomisk
attraktiv fjernvarme, som vil
ske i tre faser – startende
med Hellerup området i år.
Derefter kobles kommunens
nordøstlige område til indenfor
5 - 10 år og efter 15
år skulle hele kommunen
være tilsluttet. Tilslutningen
vil være frivillig, men beregninger
viser, at der vil være
væsentlige økonomiske besparelser
for de fleste ved at
skifte til fjernvarme, såfremt
mere end 50% af mulige nye
fjernvarmebrugere skifter til
fjernvarme. Desuden vil en
udbygning af fjernvarme
give reelle energibesparelser
for borgerne, da fjernvarmen
baserer sig på at udnytte
den ledige fjernvarmekapacitet,
der allerede i dag
findes i det storkøbenhavnske
fjernvarmenet. Markedsføringen
for at få de nye potentielle
aftagere i Hellerup
området til at tilslutte sig, vil
starte her i løbet af efteråret.
Energirenoveringer af
bygninger
Fortsat energirenovering af
kommunens bygninger. Vi
har indtil nu energirenoveret
bygninger for ca. 50 mio.
kr., hvilket har medført en
driftsbesparelse på 9 mio. pr.
år. I energihandleplanen har
vi afsat 14 mio. kr. pr år de
næste 6 år til fortsatte energirenoveringer.
Disse kommende
renoveringer bliver
ikke helt så lette og vi forventer
derfor først, at de investeringer
er tjent ind ved
driftsbesparelser i løbet af
12-14 år.
Håndtering af øgede
nedbørsmængder
Vi arbejder fortsat med at
kunne håndtere de ekstraordinære
mængder regnvand,
som til tider også rammer
vores kommune senest her
for nylig, i midten af august.
Vi har siden 1995 iværksat
omfattende renoveringer
og udbygninger af vores
vand- og spildevandsledningsnet.
Fra 2004 fordoblede
vi den årlige investering
til 50 mio. kr. og vi har
brugt 100 mio. kr. til at lave
en separering af regn- og
spildevand langs Gentofte
Renden. I efteråret 2010 vil
der i samarbejde med Gladsaxe
blive bygget et yderligere
overløbsbassin på 10.000
m 3 ved Nymose Park på
grænsen mellem Gentofte og
Gladsaxe. Ved alle renoveringer
af ledningsnettet vurderes
det, om dimensionen
af rørene er den rette, idet
større rør ikke altid er den
rigtige løsning. Større rør
kan have den ulempe, at de
i “normalsituationer” har en
tilbøjelighed til at stoppe til,
fordi den mængde spildevand,
der normalt løber i rørene,
ikke kan holde dem
rene for grus m.m. og dermed
i visse tilfælde øger risikoen
for oversvømmelser.
Renoveringsprojekterne
forestås af vores nye vandselskab
Nordvand A/S, som
er et samarbejde mellem
Gentofte og Gladsaxe kommuner.
Nordvand har indført
et varslingssystem for
overløb i Øresund på selskabets
hjemmeside, således at
borgerne kan holde sig orienteret,
ligesom man kan
blive tilmeldt en sms-tjeneste,
hvor man bliver advaret
om et eventuelt overløb.
Vi vil også gerne have
borgerne med til at løse problemerne
med de øgede
8 KIG september 2010

egnmængder. Nordvand
har derfor som et incitament
givet mulighed for at grundejere
kan få tilbagebetalt
40% af tilslutningsbidraget
som et engangsbeløb (ca.
21.000 kr for et en-familiehus),
hvis den enkelte
grundejer selv håndterer
regnvand på egen grund
ved hjælp af f.eks. nedsivning.
Tilbagebetalt tilslutningsbidrag
kan ske for nedsivningsanlæg
m.m. etableret
indenfor de sidste 3 år.
Det er endda muligt, at
der vil komme et yderligere
økonomisk incitament til at
håndtere regnvand på egen
grund, hvis det udvalg, Miljøministeren
er ved at nedsætte,
kan komme med et realistisk
forslag til, hvordan
vandprisen ikke alene skal
afhænge af hvor meget
vand, man modtager fra
vandværket, men også tager
hensyn til hvor meget spildevand,
der afledes fra ejendommen.
Vi topper i trafiksikkerhed
Rådet for Sikker Trafik har
netop gennemført en landsdækkende
undersøgelse af
kommunernes arbejde med
at gøre trafikken sikker for
børn og unge, og Gentofte
ligger suverænt i toppen
sammen med Helsingør
kommune, som kun er et
point bedre end Gentofte.
Kommunerne er blevet bedømt
på, om de sikrer, at
børnene bliver undervist i
trafiksikkerhed, om der bliver
samarbejdet på tværs af
kommunens forvaltninger
og med politiet samt om der
er politisk fokus på trafiksikkerhed
– alle tre områder,
hvor Gentofte er med helt
fremme.
Vi vedtog en ny Trafikpolitik
i marts 2009, som
skal gøre trafikken mere sikker
ved blandt andet at få
bilister til at overholde hastighedsgrænserne
og ved
nogle steder at nedsætte hastighedsgrænserne
fra 60
km/t til 50 km/t bl.a. ved
skoler. Derudover har vi fokus
på de bløde trafikanter,
særligt børnene, for at give
dem gode trafikvaner og
hvert år lanceres kampagner
i forbindelse med skolestart
eller for at få forældre til at
cykle, når de skal følge børn
i skole. Desuden skal alle
skoler i Gentofte holde cyklistprøver
og undervise i
færdselslære. Kommunen tager
også andre initiativer for
at øge trafiksikkerheden
som for eksempel den årlige
cyklistdag, der blev afholdt i
foråret og hvor 900 skolebørn
fra 5. klasserne deltog.
Som et led i trafikpolitikken
vedtager vi hvert år en
handlingsplan med konkrete
tiltag til forbedring af trafiksikkerheden
på baggrund af
den trafikpulje, som afsættes
ved budgetforhandlingerne.
Puljen er i 2010 på ca. 6
mio. kr. og selvom vi i disse
år er i gang med at tilpasse
vores anlægsbudget til et
mere “normalt” niveau efter
en periode med NESA-penge,
vil vi fastholde vores fokus
på sikker trafik. Så trafiksikkerheden
i Gentofte
hviler ikke kun på gode ord
og intentioner, men også på
villighed til helt konkret at
afsætte penge til forbedringer.
Parkeringszoner
Vi har før sommerferien
sendt et forslag om parkeringszoner
og en parkeringslicensordning
for beboerne
ved Hellerup Station og
Bakken ud i høring. De to
områder har i mange år været
plaget af store parkeringsproblemer
og erfaringerne
fra disse to områder
vil danne baggrund for efterfølgende
vurderinger af,
om der er andre steder i
kommunen, hvor det vil
være formålstjenligt at indfø-
ÅBNINGSTIDER:
mandag-fredag kl. 9-19
hver lørdag kl. 8-17
Teknik
re parkeringszoner, f.eks.
ved Gentofte Hospital.
I høringsoplægget foreslås
det ved Hellerup Station
at etablere en zone med 30
min. parkering om morgenen
mellem kl. 7-10 samt om
eftermiddagen mellem kl.
16-18 for at øge muligheden
for at beboerne i området
kan parkere i umiddelbar
nærhed af deres hjem. Samtidig
tilbydes der en licensordning
til beboere og
erhvervsdrivende i zonen.
Ved Bakken foreslås det,
at etablere en zone i sommerhalvåret
med én times
parkering mellem 12-24 på
hverdage og lørdage samt
mellem 12-23 om søndagen.
Ligeledes foreslås en licensordning
til beboere og
erhvervsdrivende i zonen.
Det er kun beboere og
erhvervsdrivende i de pågældende
områder, som kan få
del i en licens, da det ikke
vil være lovligt at give alle
Gentofteborgere en særlig
parkeringslicens, der fritager
for parkeringsafgift i kommunen.
Ordrupvej 60
Købmand Lars Petersen
39 63 09 88
KIG september 2010 9

Medlem
Hvorfor konservativ?
– Hvorfor Gentofte Kommune?
Af Lars Blichfeldt Jensen
Konservativ?
Oprindeligt født og opvokset i provinsen på Sjælland, omgivet
af dejlige bøge skove med en dejlig opvækst i en helt almindelig
dansk gennemsnits kernefamilie, hvor jeg, eftersom
vi som hos så mange familier i 60’erne og starten af
halvfjerdserne ikke altid havde helt så mange penge , hurtigt
fandt ud af, at hvis man vil nyde så må man også yde.
Denne grundholdning har fyldt mig lige siden.
Senere førte livet mig videre, via en økonomisk uddannelse,
ind i den finansielle verden, ind til en verden hvor
kapitalismen i den grad råder. Først var det handel med
værdipapirer i et par af de store Danske Banker, der dog senere
blev skiftet ud med flere forskellige jobs i nogle af verdens
største Investerings Banker i City of London et af verden
finansielle centre. Det blev til 11 år i London. Fantastiske
år, meget spændende og med store udfordringer såvel
arbejdsmæssigt som privat.
Mange tager Danmark og vores trygge, intelligente og
modige samfund for givet. I sammenligning med mange
lande i verden er vi også i Danmark meget velstillet og dette
skyldes naturligt vores evne til at udvikle vores samfund
– alle får en uddannelse, vi er modige. Vi er veluddannede.
Dette er noget vi alle tager for givet og ikke tænker er
noget særligt – men vores erfaring som familie fra London
siger, at det er noget særligt.
Selvom London jo ikke føles så forskelligt fra Danmark,
hvis man er på et kort visit, så har englænderne også
deres traditioner. Naturligvis lærer man en hel del om andre
kulturer ved at leve i dem , måske specielt i London,
som er den by i verden hvor der bor flest forskellige kulturer
tæt sammen, og dette i særdeles fredelig sameksistens –
uden fremmed had! Det kunne vi lære meget af i Danmark.
Den anden ting man også opdager ved at bo i et andet
land, er at man aldrig glemmer sine rødder, det er Danmark
som er udgangspunktet for vores tankegang og væremåde,
ja hele vores fremtoning og det har vi altid fået stor
ros for rundt om i verden vores åbne sind, vores forståelse,
vores hjælp til andre mennesker i nød og så videre...
Alle disse værdier skal vi værne om.
Efter at have oplevet det engelske samfund under både
John Major og ikke mindst Tony Blair er der slet ingen
tvivl for mig om at et samfund kan bygges op omkring
hårdt arbejde, flittighed, en offentlig sektor der er mådeholden
og er uden bureaukrati. Et samfund som tager sig af
Husk
Jeg er 46 år, gift på 11.
år med Tina har 2 børn
Waldemar og Victoria.
Er selvstændig konsulent
indenfor den finansielle
branche og flyttet til
Charlottenlund i 2005
direkte fra London.
Medlem af hovedbestyrelsen
for Gentofte Konservative
Vælgerforening.
de virkelig svage, dem som har brug for hjælp. Det fungerede
fint i England og samtidig var skatte procenten et godt
stykke under 50 af den sidst tjente krone.
Derfor har jeg altid været konservativ og det vil jeg
også forblive, det er nemlig min livsanskuelse!
Hvorfor Gentofte kommune?
Da vi besluttede os for at flytte tilbage til Danmark i 2005
var det ud fra filosofien om at vores børn skulle have en
uddannelse og også lære de danske traditioner. Vi var ikke
enige i den måde det engelske uddannelses system er bygget
op og var derfor aldrig i tvivl om, at vi ville flytte tilbage
til Danmark når børnene skulle starte i skole.
Det tog os heller ikke lang tid at bestemme os for Gentofte
Kommune. Vi blev af venner introduceret til SKUB
projektet og kunne med det samme se hvor fantastisk hele
filosofien bag dette er. Den dag i dag hvor børnene går på
Maglegårds skolen er vi stadig i den tro at det var det rigtige
valg. Det er en rigtigt god oplevelse med højt fagligt niveau
i inspirerende omgivelser med altid meget bevidste og
glade børn.
Når man dertil lægger de skønne og velholdte omgivelser,
de veldrevne biblioteker og de mange idrætsanlæg bliver
det vel ikke mere perfekt for en børnefamilie.
Det er naturligvis også en vigtig faktor for mig at kommunen
er konservativt styret, det er en fornøjelse at man
som borger har en borgmester og byrådsgruppe med fokus
på de vigtige ting. Med 100% styr på økonomien og en
skatteprocent der er tålelig.
at du også kan læse KIG på vores egen hjemmeside www.konservativegentofte.dk og
hvis du vil nøjes med at læse KIG på hjemmesiden, så sendt en besked til kontoret
på konservative@get2net.dk
10 KIG september 2010

Mannagrød og Ole Bole ABC
Kvindekredsen
Den 25. august var der sommertur
for vælgerforeningens
medlemmer til Flynderupgaard
Museet i Espergærde.
Turen foregik som vanligt
i bus fra Kirketorvet, og
første stop var ved Kron-
Savner din adrese?
borg, hvor Ellen Simony
fortalte om det nye, store
projekt på grunden, hvor
det tidligere skibsværft lå.
Dernæst kørtes til Flynderupgaard,
der bl.a. er
kendt for sit “spisehus”,
hvor der af egne råvarer til-
beredes mad, som man gjorde
i 1920’erne.
Vi fik først et kort foredrag
af “madmor”, om køkkenets
arbejde, hvorefter vi
fik dagens menu, som bestod
af mannagrød og gullasch.
Gullaschen var god.
Sommertur
Derefter var vi rundt på
museet, og så bl.a. en gammel
skolestue, en gammel
købmandsbutik, en stor køkkenhave
og prydhave.
Efter en dejlig dag, var
vi retur Gentofte ved 16-tiden.
Altså din mailadresse. Vi vil gerne have mailadresser til alle medlemmer.
Det giver os mulighed for at sende hurtige og billige information ud til
Jer. Så send venligst din mail adresse til kontoret – pr. mail:
konservative@get2net.dk
KIG september 2010 11

P
Konservatismen
Konservatismen er en individorienteret samfundsteori,
hvor samfundet tilpasses de menneskelige behov – og ikke omvendt.
Henrik Carmel gav på et velbesøgt møde den 14. september en gennemgang
af konservatismens historie, det gav os inspiration til at
bringe partiets historie frem til 1930. Hvis I får lyst til at læse mere
om partiets historie, kan den findes på partiets hjemmeside
www.konservative.dk
Konservatismens første politiske tænker var Edmund
Burke (1729-1797), der var optaget af at komme den store
og stigende ulighed til livs. Burke mente, at revolutioner
var af det onde og blev bannerfører for en moderne
og stabil samfundsudvikling gennem reformer og gradvise
forandringer med udgangspunkt i den foreliggende
virkelighed.
I konservatismen er menneskets rettigheder i centrum.
Den enkeltes frihed til selv at forme sin tilværelse
– i respekt for andres ret til at gøre det samme – er helt
central.
At være konservativ betyder i politisk sammenhæng,
at man ønsker at forbedre og forny samfundet. Men en
konservativ vil altid søge at bevare det bedste af den tradition
og erkendelse, vi allerede har, og bruge det som
afsæt for en fremadrettet udvikling af et samfund i balance.
Derfor ønsker Konservative at forandre for at bevare.
Konservatismen repræsenterer hverken den hæmningsløse
kapitalisme, hvor hensynet til jordens ressourcer
ingen rolle spiller eller den socialdemokratiske planøkonomi.
Konservatismen er den tredje vej mellem det
socialdemokratiske samfunds lovjungle og liberalismens
junglelov.
Konservatismen ønsker at bekæmpe den socialdemokratiske
tendens til at udvide statens magt så meget, at
menneskets mulighed for selv at forme sin egen tilværelse
bliver alt for begrænset. Den konservative tilgang til
forholdet mellem menneske og samfund betegnes derfor
som frihed under ansvar.
Historien
Før 1915
Indtil dannelsen af Det Konservative
Folkeparti i 1915
var partiet Højre det dominerende
konservative parti.
Men det blev af mange
uden for partiet forbundet
med den hidtidige partileder,
fhv. konseilspræsident,
statsminister Jakob Brønnum
Scavenius Estrup. Fra
1884 til 1894 klamrede
Estrup sig - gennem finanslovsnægtelser
og provisoriepolitik,
dvs. midlertidig lovgivning
– til magten. Mange
inden og uden for Højre følte
derfor et stort behov for
et nyt parti, der kunne få en
mere moderne og socialt
indstillet konservativ profil.
Det bør dog i den sammenhæng
fremhæves, at de første
sociallove blev gennemført
under Estrup, og at
mange af Højres lokale vælgerforeninger
gik under navnet
“Højres arbejder- og vælgerforening”.
Udfra ønsket om et nyt
parti dannede en gruppe
unge konservative derfor i
1915 en klub ved navn “Juniforeningen”.
Klubbens
navn hentyder til de muligheder,
der var skabt med juni-Grundloven,
samme år.
Juni-Grundloven havde
nemlig – gennem en delvis
indførsel af forholdstalsvalgmåden
– frataget gårdejerne
deres hidtidige magtposition
og gjort middelklassen i
land og by til det fundament,
som et nyt konservativt
parti kunne bygge på.
Ikke fordi det var i overensstemmelse
med konservativ
tankegang at føre klassepolitik,
men mere som en reaktion
mod den klassepolitik,
andre partier førte. Og fordi
middelklassen ikke havde et
parti, der søgte at varetage
deres interesser. De unge
Højre-medlemmer i Juniforeningen
går så vidt som at
true med helt at forlade Højre,
hvis ikke der dannes et
nyt parti. Det bliver startskuddet
til egentlige forhandlinger
om en ny partidannelse.
Forhandlinger,
der også kommer til at inddrage
andre politiske grupperinger.
Først og fremmest
det andet konservative parti,
de Frikonservative. Samt en
aflægger af den tidligere
Venstre-politiker Frede Boisens
Moderate Liberale.
Den ydre anledning til
dannelsen af et nyt parti var
altså grundlovsændringen i
juni 1915. Folketinget skulle
nu, som nævnt, sammensættes
ved delvis anvendelse af
forholdstalsvalgmåden mod
hidtil flertalsvalg i enkeltkredse.
Derved ville
mandattal og stemmetal
komme til at svare mere til
hinanden. Ved valget i 1913
havde et landbaseret parti
som de radikale kun behøvet
2200 stemmer for hvert
mandat, hvorimod Højre,
der overvejende hentede
sine stemmer i byerne, måtte
betale 11.850 stemmer for
hvert mandat. Det Radikale
Venstre fik dermed 67.903
stemmer og 31 mandater -
mens Højre fik hele 81.404
stemmer, men kun sølle syv
mandater.
1915 - 1930
18. december 1915 anmeldes
stiftelsen af det nye parti,
Det Konservative Folkeparti.
Partiet bliver i perio-
12 KIG september 2010

den en magtfaktor, man må
regne med.
Resultatet af forhandlingerne
– udsprunget af juniforeningens
krav – om dannelsen
af et nyt parti bliver
Det Konservative Folkeparti
, der anmeldes til Rigsdagen
den 18. december 1915.
Det bestod ved stiftelsen
af otte medlemmer af Folketinget
og 26 af Landstinget.
Partiets program fremlægges
samme dato og består af 12
punkter:
Det var ikke noget langt
program, det nye parti fremlagde
for offentligheden, og
her har det utvivlsomt spillet
ind, at flere forskellige
grupperinger skulle nå til
enighed. Men ikke desto
mindre var programpunkterne
på flere områder særdeles
progressive i forhold
til samtiden.
Partiets program 18. dec 1915
Hævdelse af Folkets nationale Selvbestemmelsesret.
Forsvarssagens forsvarlige løsning, derunder virkelig
gennemførelse af almindelig Værnepligt.
Fremme af dansk Erhvervsliv med Hævdelse af den
private Ejendomsret og den selvstændige Nærings frie
Udøvelse.
Fremme af Arbejdet for Oprettelse af selvstændige,
ikke for smaa Jordbrug samt Landejendomsskatternes
Omlægning, bl.a. saaledes, at de for en Del kommer til
at hvile paa Jorden.
En social lovgivning, som overvejende hviler paa Princippet
Hjælp til Selvhjælp, og som under ingen Omstændigheder,
yderligere undergraver eller udsletter
den Enkeltes Pligt og Ansvarsfølelse.
Virksom Støtte til Ædruelighedens Fremme i Folket.
Gennemført Sparsommelighed i den offentlige Husholdning.
Ingen ny Udgifter, uden at samtidig Dækning
paavises. Forøgede Skatter bør i passende Forhold
fordeles paa direkte og indirekte Kilder.
Der bør drages skarpere skel mellem, hvad der er
Kommunalopgaver, og hvad der er statsopgaver, og
Kommunerne bør ikke yderligere bebyrdes med udgifter
til Løsning af Opgaver af almen Natur.
Partiet Ønsker, at Folkekirken, saa længe den i Overensstemmelse
med Grundloven opretholdes, bevares
paa den evangelisk-lutherske Bekendelses Grund.
Højnelse af saavel Børneskolens som den videregaaende
Undervisning med fuld Gennemførelse af den
grundlovshjelmede Skolefrihed.
Gennemførelse af en god Retsreform, naar de finansielle
Forhold tillader det, og hurtigst Afhjælpning af
de alvorligste Mangler ved den kriminelle Retspleje.
Fuld gennemførelse af den lige og almindelige Valgret
til Folketinget gennem et effektivt Forholdstalsvalg.
Gennemførelse af Kvindens retslige Ligestilling med
Manden.
På det stiftende landsrådsmøde
den 22. februar
1916 blev Det Konservative
Folkeparti formelt parti og
organisation.
Det første valg i 1918
blev en skuffelse for Det
Konservative Folkeparti.
Ved Folketingsvalget i 1913
havde Højre fået 22,5 pct. af
de afgivne stemmer, mens
Det Konservative Folkeparti
i 1918 måtte nøjes med 18,3.
Til gengæld betød den delvise
indførsel af forholdstalsvalgmåden,
at partiet nu har
22 folketingsmedlemmer
mod Højres hidtidige otte.
Derfor blev Det Konservative
Folkeparti nu – til trods
for tilbagegangen – en magtfaktor,
man måtte regne
med. Den udvidede folketingsgrupppe
udgjorde også
en bedre platform at profilere
partiet på. I den forbindelse
betød det mindre, at
DANSK DATANET
LYNGBY EL SERVICE A/S
KIG september 2010 13
P
partiet gik tilbage fra 26 til
16 mandater i Landstinget.
Politisk støttede Det
Konservative Folkeparti
Venstre-regeringerne i
1920-24 og 1926-29. Men
partiet markerede hele tiden
en klar selvstændig profil –
f.eks. ved også at samarbejde
med den første socialdemokratiske
regering fra
1924-26. Der var dog grænser
for samarbejdet, idet Socialdemokratiet
på dette
tidspunkt var tilhænger af at
ophæve den private ejendomsret
til produktionsmidlerne.
Der var dog især to
forhold, der prægede den
første periode af partiets historie.
John Christmas Møllers
valg til partileder i 1928,
og partiets ihærdige arbejde
for et troværdigt forsvar af
Danmarks neutralitet op til
2. Verdenskrig.
El siden 1918
SIF Gruppen A/S
Transformervej 23 · 2730 Herlev · Tlf. 39 65 77 55
www.sif.dk sif@sif.dk
EL-vagten i Gentofte · Tlf. 39 65 77 55
SECURIDAN
SIF BELYSNING

“– med en konservativ
på job” er en ny gennemgående
artikelserie
hvor KIG følger et
medlem af De konservative
i Gentofte på
jobbet. Vi sætter fokus
på specielle jobs som vi
normalt ikke har lejlighed
til at få indblik i.
Ulrik Borch, 39 år, gift
med Michala, far til
Isabella og Emilia på
hhv. 6 og 4 år.
Bor i Vangede, medlem
af Det konservative
Folkeparti i Gentofte siden
2009. Opstillet til
KV09 på den konservative
liste. Uddannet
Meteorolog fra DMI.
Af Kai W. Bested
KIG er taget med Ulrik
Borch på job. Vi har nu ikke
fulgt ham fra dagens første
gøremål i hjemmet hvor arbejdsdagen
reelt starter tidligt.
Med to små krudtugler
skal der ske noget allerede
fra morgenstunden, men
mon ikke Ulrik lige kaster et
kritisk blik ud af vinduet og
op mod skyerne...
Vi møder ham i forhallen
under en 1:1 kopi af Ørsted-satellitten
og et imponerende
rum fyldt med skærme
hvor man kan fordrive
ventetiden med at betragte
vejrudsigten fra i dag til år
2100. Lidt spøgefuldt spørger
vi Ulrik om ikke udsigten
for år 2100 er mere nøjagtig
end den for i morgen.
Hmm, den humor vil han
ikke forstå...!
Vi er på Lyngbyvej 100,
Danmarks Meteorologiske
Institut i daglig omtale kaldt
DMI. Ulrik er nemlig meteorolog
af profession, et arbejde
som alle har en holdning
til og mening om, måske
ikke så meget jobbet,
men i allerhøjeste grad det
der kommer ud af det – eller
ikke kommer ud af det.
Ofte må Ulrik høre bebrejdelser
fra omgivelserne,
hvorfor det nu er så elendigt,
det danske sommervejr!
Men det har Ulrik
vænnet sig til, som lægen der
altid skal udøve sin gerning
ved selskabelige lejligheder.
“... doktor, kan du ikke lige
se på mine pletter på overarmene...”
kommer det fra
borddamen...
Ulrik er cand.scient. fra
Københavns Universitet og
nærmest ved et tilfælde faldt
han over et opslag hvor
DMI, søgte meteorolog. Ulrik
søgte, kom ind og gen-
Hovedindgangen til DMI, Lyngbyvejen 100
nemgik så den egentlige uddannelse
til meteorolog. Teori
kombineret med praktisk
håndelag, hvor man
stadig bruger papir og blyant
på de store vejrkort.
Som Ulrik forklarede er viskelæderet
et af de vigtigste
redskaber. Siden har hans
arbejdsgiver været DMI og
vejret.
DMI har til huse på
Lyngbyvej 100 på Østerbro i
en stor imposant firlænget
ejendom, solidt bygget af tyskerne
under anden verdenskrig.
Formålet var et
militærhospital, men det
eneste der er tilbage fra den
tid og som minder om militær
er to imponerende hjørneplatforme
på taget som
husede luftværnsbatterierne.
Jo, man passede godt på
sine sårede helte. I dag anvendes
platformene som
base for alskens paraboler,
antenner og måleudstyr. Direkte
adspurgt måtte Ulrik
indrømme, at de store paraboler
nok også kunne fange
et løsslubbent videosignal
når der sendes vigtige fodboldkampe!
Ulrik Borch ved en af de store skærme, hvor metrologoerne kan følge
opdateringerne
14 KIG september 2010

En kopi af Ørsteds sateliten hænger i foyeren hos DMI.
I et lille næsten skabsagtig kontor
står computeren, der modtager og
behandler data fra Ørsteds sateliten.
Betegnelsen meteorolog
er ikke beskyttet så alle der
har en regnmåler opstillet i
haven kan kalde sig den fine
titel. Men der findes ikke
mange af den ægte vare som
Ulrik, kun omkring 80 kan
kalde sig rigtige DMI-meteorologer.
De laver ikke kun
vejrudsigter som almindelige
mennesker lytter til, de laver
udsigter til skibsfarten, til
luftfarten og ikke mindst til
Grønland og Færøerne. Specielt
Grønland er et vigtigt
område for DMI, for deroppe
har man “vejr” der vil
noget. Alt er voldsomt, når
det blæser er det en storm
og når det sner, er det snestorm.
Hertil kommer, at
der ofte står menneskeliv og
store værdier på spil, ligesom
infrastrukturen er meget
påvirkelig af vejret.
På DMI arbejder i alt
omkring 400 mennesker,
heraf de 80 meteorologer.
Det er en 24/7 arbejdsplads
hvor der altid er bemandet
med meteorologer. Der skal
jo kunne sættes hurtigt ind i
tilfælde af der er behov for
varslinger. Der er klare definitioner
på hvad noget
usædvanligt er, og det skal
varsles. Måske ikke så meget
for hr. og fru Jensens
skyld med for beredskabet,
politi, brand og redning og
ikke mindst Falck har behov
for at indkalde ekstra mandskab.
Det er ikke så længe siden
der var behov for det
hele, i august oplevede vi
hele to voldsomme skybrud
og et tordenvejr som ikke
har været tilsvarende i mange
år. Så pludseligt opstår
behovet og DMI er klar.
Ulrik har gennem årene
på DMI prøvet det hele,
han har været i Maritim Service
som leverer data til
skibstrafikken og han har
været ved den meget vigtige
afdeling som sørger for, at
piloterne i flyene har sikre
vejrdata, både før start og
når de er i luften. Han har
været på Grønland og prøvet
kræfter med de store
vejrkræfter.
Ulriks job i dag er ikke
længere de almindelige vejrudsigter,
han er nærmest blevet
“privatiseret” og står for
kontakten til store kunder
hvor DMI leverer vejrdata.
Det være sig Dong, Maersk,
Vattenfall, Eon og entrepre-
nørvirksomheder.Virksomheder hvor det er vigtigt at
have meget pålidelige forudsigelser,
så man kan sætte
sin produktion efter det
kommende behov og vejrets
muligheder. Også mejerikæmpen
Arla bruger vejrdata,
fx. til produktion af
koldskål om sommeren. På
en varm sommerdag sælges
der millioner af liter og på
en regnvåd blæsende dag
sælges der intet. Og når man
tænker på en produktionstid
på fem dage er det vigtigt
med sikre vejrdata, ellers ender
de dyre dråber som grisefoder.
DMI har gennem årene
udviklet teknikker, i meteorolog-sprog
kaldet modeller,
som bliver mere og mere
nøjagtige. I Voldborgs tid
var det muligt at lave pålidelige
forudsigelser på to dage,
nu er 6-8 dage det almindelige.
Om man kommer længere
med brugbar sandsynlighed
er usikkert for vejret er
jo lidt sin egen.
Så Ulrik er i den statslige
afdeling som hedder “Indtægtsdækket
Virksomhed”, –
lyder godt i et konservativt
øre. DMI er på finansloven
Job
Ulrik Borch giver Kai Bested en meget levende beskrivelse af arbejdsforholdene
hos DMI.
og koster samfundet 400
mio. kroner årligt, men Ulriks
aktiviteter er med til at
holde dette beløb nede.
Hvor meget han omsætter
for er ikke til at liste ud af
ham, det er måske også farligt
at gøre sig for salgbar.
Mangen en Christiansborgpolitiker
kunne sikkert komme
i tanke om, at sælge denne
lukrative afdeling fra hvis
ikke lige bundlinjen passer
på finansloven...
Nu må vi ikke forstyrre
Ulrik mere, han får pludseligt
travlt da en kollega
kommer løbende ind på
kontoret med beskeden om
at, “det hele står på 100%”.
Ulrik får travlt ved en af de
flere computere der står foran
ham, en heftig klikken
med musen løser problemet,
som gudskelov ikke var et
stormvarsel, men vist noget
med medarbejdernes fælles
tipsklub. Men tingene skal
passes og vejret passer sig
nok også.
Tak til Ulrik for en spændende
dag på DMI, vi er
nok mere forvirrede end da
vi kom, men man kan jo
også bare kigge op på skyerne.
KIG september 2010 15

Kalenderen
September
Tirsdag den 28. kl. 19.30
Hovedbestyrelsesmøde
i restauranten på Strandlund
Forberedelse af landsrådet m.m. Mødet er
åbent for alle medlemmer.
Oktober
Lørdag/søndag den 2.-3.
Landsråd i Ålborg
Tirsdag den 12. kl. 16.45-19
Debataften på Christiansborg
i det konservative gruppelokale på Christiansborg
arrangeret af Københavns
Storkreds.
Mød Naser Khader, udlændinge- og integrationsordfører
og Kurt Sceelsbeck, dyrevælfærdsordfører
til drøftelse og debat om
aktuelle politiske emner.
Der vil blive serveret sandwich og drikkevarer
under mødet. Der vil være mulighed
for at se folketingssalen efter mødet.
Tilmelding på erik@lindahl.dk senest 1.
okt. 2010
Søndag den 31. kl. 13.00
Guidet bustur rundt i kommunen
Opsamling Gentofte Stadion
Se mere på side 2
November
Torsdag den 4. kl. 19.30
Hovedbestyrelsesmøde
i kantinen.
Vores folketingskandidat Benedike Kiær
indleder mødet med at fortælle om sine erfaringer
som socialminister og de seneste
aktuelle sager inden for det sociale område.
Alle medlemmer er velkomne
Torsdag den 11. kl 19.30
Nordsjællands politi og kriminalitetsudfordringerne
i området
Foredrag v/ politimester Thorkild Fogde.
Mødet finder sted på det nye Station Syd,
Ørnegårdsvej 16-18.
Af hensyn til arrangementet – der bliver
serveret en forfriskning ved mødet – beder
vi om tilmelding til kontoret 39 90 22 09.
Søndag den 21. kl. 16-18
Nye medlemmer
hos Birthe Philip
Særskilt indbydelse.
December
Torsdag den 9. kl. 18
Julefest
på Restauranten på Strandlund.
Vi indleder med middag bestående af flæskesteg
med div. tilbehør og ris-ala-mande
med kirsebærsovs samt kaffe/te. Drikkevarer
kan købes.
Underholdning af skuespilleren Tabitha
Vinten.
Borgmester Hans Toft kommer som vanligt
forbi med en hilsen.
Traditionen tro har vi tallotteri, og i lighed
med tidligere år modtager vi med glæde
gaver, der kan anvendes som lotterigevinster.
Pris for denne aften er kr. 230,-.
Tilmelding til vælgerforeningens kontor
tlf. 39 90 22 09 senest den 7. dec.
Desværre er indgangen til Rådhusets kantine og øvrige møderum igen
fra hovedindgangen på Bernstorffsvej.
Evt. tilmelding eller spørgsmål om møderne, kontakt vælgerforeningens
kontor på tlf. 39 90 22 09 eller e-mail konservative@get2net.dk
Det grønne er godt for øjnene og haven
Kom ind og gå en plantetur Jægersborg Allé 172
(v. Jægersborg Hotel)
EKSPEDITION:
2820 Gentofte
Mandage-fredage 8.00-17.30
Lør.-søn.- og helligdage 8.00-16.00 Telf.39 65 82 13
ID nr. 47491
Den Konservative Vælgerforening i Gentofte Kommune
v/Hanne Weng
Postboks 61
2820 Gentofte