Rapport fra Specialegruppen vedr. Klinisk Genetik Januar 2006

Region Hovedstaden Klinisk Genetik 

Specialebeskrivelser 

Rapport fra 

Specialegruppen vedr. Klinisk Genetik 

Januar 2006



Forord 

Denne rapport er udarbejdet af Specialegruppen vedr. Klinisk genetik i Region Hovedstaden. 

Gruppen har haft følgende sammensætning: 

Sygeplejedirektør Anna Guttesen (formand), Frederiksberg Hospital, H:S 

Overlæge Inge Bernstein, Hvidovre Hospital, H:S 

Lektor Marie Luise Bisgaard, Panum Instituttet, Københavns Universitet 

Ledende bioanalytiker Anne-Marie Lind, Rigshospitalet, H:S 

Direktør Karen Brøndum-Nielsen, Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik (KISØ) 

Klinikchef Flemming Skovby, Rigshospitalet 

Professor Niels Tommerup, Panum Instituttet, Københavns Universitet 

Professor Lisbeth Tranebjærg, Bispebjerg Hospital, H:S 

Udviklingskonsulent Bente Skov Bonde, Frederiksberg Hospital, har været sekretær for gruppen. 

Specialegruppen har afholdt 4 møder. 

Frederiksberg Hospital, januar 2006



Resumé 

Klinisk Genetik blev først et selvstændigt speciale i Danmark i 1996. Der er p.t. knap 20 speciallæger 

i Danmark, heraf 9 i hovedstadsregionen. Klinisk Genetik har dels en tværgående servicefunktion 

med diagnostik og rådgivning for andre lægelige specialer, dels sin egen direkte patientkontakt 

og -behandling. Klinisk Genetik findes kun på lands-landsdelsniveau. 

Klinisk Genetiks kerneydelse er rådgivning af patienter og familier om arvelige sygdomme og medfødte 

misdannelser/handicap. Genetisk rådgivning retter sig både mod patienter og raske familiemedlemmer, 

”risikopersoner”, herunder gravide med risiko for at bære et sygt foster. Udredning og 

behandling af sjældne syndromer og arvelige sygdomme foregår i tæt samarbejde med andre specialer. 

Varetagelse og fortolkning af højt specialiserede laboratorieanalyser er en væsentlig del af 

faget, fx kromosomanalyser af fostre, DNA-analyser (gentest) og undersøgelser for arvelige stofskiftesygdomme. 

I de seneste år har Klinisk Genetik været præget af en stor stigning i rådgivning af familier med 

arvelig kræftsygdom. Formålet er, i samarbejde med relevante specialer, at tilbyde patienter en 

bedre risikovurdering og forebyggelse, fx ved regelmæssig overvågning eller forebyggende operation. 

Der er sket store fremskridt i kortlægning af den arvelige baggrund for en lang række sygdomme 

bl.a. for sent debuterende sygdomme i nervesystemet samt sygdomme i hørelse og syn. 

Klinisk Genetik har tradition for tæt kobling mellem forskning, diagnostik og behandling. Nye behandlingsmetoder 

er inden for rækkevidde. 

I hovedstadsregionen tilbyder Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet, og KISØ (Kennedy Instituttet-Statens 

Øjenklinik) alle klinisk-genetiske ydelser. Rådgivning for arvelig tarmkræft foregår på 

Gaskirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital, og rådgivning for arveligt høretab på Audiologisk afdeling, 

Bispebjerg Hospital. Alle de nævnte afdelinger er forskningsmæssigt aktive med nationale og internationale 

kontakter. 

De klinisk-genetiske ydelser i hovedstadsregionen i 2004 omfattede ca. 1600 genetiske rådgivninger, 

heraf ca. 900 om arvelig kræft. Der blev foretaget ca. 6000 kromosomundersøgelser af fostre, 

ca. 3000 andre kromosomanalyser, ca. 7000 undersøgelser for arvelig stofskiftesygdom og ca. 

3000 DNA-analyser. Visse specialiserede laboratorieanalyser er landsdækkende, andre overvejende 

lokale. Mange analyser er kun til rådighed i udlandet. Rigshospitalet og KISØ har 

lands/landsdelsfunktion for behandling af visse arvelige sygdomme. Specialegruppen forudser en 

betydelig aktivitetsstigning, især af genetisk rådgivning. Desuden må krav om akkreditering af laboratorieydelser 

i Klinisk Genetik forventes. 

Der er krav om at hoveduddannelsen skal foregå ved 2 uddannelsessteder. Sundhedsstyrelsens 

dimensioneringsplan for Klinisk Genetik forudsætter igangsættelse af 5 hoveduddannelsesforløb 

på Rigshospitalet og KISØ frem til 2010. Der er problemer med finansiering af uddannelsesstillinger 

på KISØ.



Indholdsfortegnelse 

1. Specialebeskrivelse ...................................................................................................................... 1 

1.1 Nuværende organisation af specialet...................................................................................... 1 

1.2 Specialeplanlægning ............................................................................................................... 2 

2. Demografiske data........................................................................................................................ 3 

2.1 Status ...................................................................................................................................... 3 

3. Sygdoms- og diagnosegrupper..................................................................................................... 4 

3.1 Beskrivelse af aktiviteten inden for Klinisk Genetik ................................................................. 4 

3.2 Udviklingen i klinisk genetik de næste 5 år ............................................................................. 5 

3.3 Aktivitet inden for specialet Klinisk Genetik i 2004 .................................................................. 7 

4. Forskning ...................................................................................................................................... 8 

4.1 Rigshospitalet.......................................................................................................................... 8 

4.2 Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik (KISØ)....................................................................... 9 

4.3 Hvidovre Hospital: Forskning i arvelig tarmkræft..................................................................... 9 

4.4 Panum Instituttet, Københavns Universitet ........................................................................... 10 

4.5 Bispebjerg Hospital: Forskning i arvelige aspekter af hørelse og hørenedsættelse.............. 11 

5. Kompetence og kvalifikationer .................................................................................................... 12 

5.1 Beskrivelse af faggrupper, kompetencer og kvalifikationer ................................................... 12 

5.2 Forudsigelige udfordringer om behov for lægeuddannelsesstillinger.................................... 13 

6. Bruger involvering ....................................................................................................................... 13 

Bilag 1 ............................................................................................................................................... 1 

Bilag 2 ............................................................................................................................................... 2



1. Specialebeskrivelse 

Klinisk Genetik er et tværgående speciale, der omfatter diagnostik og rådgivning af patienter og 

deres familier vedrørende genetisk betingede sygdomme og misdannelser. 

Specialet udfører laboratoriediagnostik og genetisk rådgivning, samt behandling af visse genetiske 

sygdomme i samarbejde med relevante kliniske specialer. Laboratoriedelen omfatter specielle genetiske 

analyser, herunder præ- og postnatal cytogenetik 1 , molekylærgenetik 2 og metaboliske/biokemiske 

3 undersøgelser. Den genetiske rådgivning er baseret på den kliniske udredning og diagnostik, 

tolkning af analyseresultater, risikovurdering samt vejledning og rådgivning af patienter og 

familier med arvelige sygdomme. 

1.1 Nuværende organisation af specialet 

Praksisområdet 

Der er ikke praktiserende speciallæger i Klinisk Genetik. 

Basisniveau 

Der er ikke Klinisk Genetik på basisniveau. Der er aktuelt ikke grundlag for etablering af basisfunktioner 

i specialet. De enkelte regioners behov for klinisk genetisk service bør opfyldes via aftaler 

med de eksisterende lands-landsdelsafdelinger. Henvisning til genetisk rådgivning på landsdelsniveau 

kan foregå fra almen praksis. 

Lands- og landsdelsniveau 

Der er landsdelsfunktion ved Rigshospitalet, (H:S), ved Klinik for Medicinsk Genetik (Panum Instituttet) 

og ved Kennedy Instituttet-Statens Øjenklinik (KISØ), som er en sektorforskningsinstitution. 

De eksisterende aftaler om ”optageområder” hviler i høj grad på traditioner. Situationen per 2005 

er således: Rigshospitalet betjener H:S, Frederiksborg Amt, Vestsjællands Amt og Bornholms Regionskommune 

med prænatal cytogenetisk diagnostik. Hertil kommer Sønderjyllands Amt indtil 

medio 2006. KISØ betjener Københavns Amt, Roskilde Amtssygehus og Storstrømmens Sygehus 

med prænatal cytogenetisk diagnostik. 

For de postnatale cytogenetiske undersøgelser er billedet mere individuelt, og for molekylærgenetiske 

analyser er der sket en vis specialisering på sygdomme/gener, så henvisninger går på 

tværs, idet der er tæt samarbejde mellem de enkelte klinisk genetiske afdelinger, også mellem 

regionerne. De enkelte klinisk genetiske afdelinger har således udviklet ekspertise vedrørende 

forskellige sygdomsområder. 

1 

Prænatal cytogenetik = mikroskopiske analyser af fosterets kromosomer, postnatal = af fødte børn. 

2 

Molekylærgenetik omfatter bl.a. DNA analyser. 

3 

Metabolisk/biokemiske analyser er specielle biokemiske analyser af blod og urin i forbindelse med arvelige 

stofskiftesygdomme. 

1



Færøerne/Grønland betjenes af Hovedstadsregionens afdelinger. 

Ved Hvidovre Hospital er der efter aftale med det Østdanske sygehussamarbejde etableret en enhed 

for genetisk rådgivning af familier med arvelig tarmkræft. Rådgivningsfunktionen er placeret på 

Gastrokirurgisk afdeling, der har landlandsdelsfunktion i behandling af HNPCC 4 og FAP 5 , og hvor 

de landsdækkende registre for HNPCC og FAP findes. Bispebjerg Hospital, Audiologisk Afdeling er 

accepteret af det Østdanske sygehussamarbejde som funktion for audiogenetisk vejledning og 

diagnostik. 

Sundhedsstyrelsens specialebeskrivelse angiver at specialet kun bør varetages på afdelinger der 

kan tilbyde ydelserne samlet og med tilfredsstillende kvalitet, og at svar på genetiske laboratorieundersøgelser 

kun formidles af afdelinger der har adgang til kvalificeret genetisk rådgivning. Endelig 

angives at oprustning og udbygning i de nærmeste år udelukkende foretages ved klinisk genetiske 

enheder/afdelinger. 

1.2 Specialeplanlægning 

Forhold af betydning for specialeplanlægning 

Patientunderlaget for Klinisk Genetik udgøres af patienter med mulige eller konstaterede medfødte 

genetiske sygdomme, samt i stigende grad af personer med disposition til eller sen debut af genetisk 

sygdom, herunder arvelige cancersygdomme og arvelige neurologiske sygdomme. Hertil 

kommer gravide i risikogruppe, som skal tilbydes genetisk information, rådgivning og diagnostiske 

fosterundersøgelser i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning: Risikovurdering og fosterdiagnostik 

6 . 

Efter indførelse af nakkefoldscanning af fostre er antallet af invasive fosterdiagnostiske (moderkage– 

og fostervandsundersøgelser) faldet fra ca. 10% af de gravide til ca. 5%. I alt 3-5% af en fødselskohorte 

fødes med eller udvikler en genetisk sygdom eller misdannelse. 

For visse sjældne handicap er der etableret klinikker med lands-landsdelsfunktion ved Klinisk Genetisk 

Afdeling, Rigshospitalet samt Børneafdelingen, Skejby Sygehus. Landsdækkende behandling 

af PKU 7 varetages af KISØ. 

Efterspørgslen efter klinisk genetisk service er stærkt stigende, ikke mindst på grund af efterspørgsel 

efter genetisk rådgivning og mutationsundersøgelser i forbindelse med arvelige cancersygdomme. 

4 HNPCC (Hereditær Non Polypose Colorectal Cancer) er en arvelig tarmkræftform. 

5 FAP (Familiær Adenomatøs Polypose) en arvelig tarmkræftform. 

6 Ved prænatal genetisk rådgivning henvises til anbefalingerne i ”Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal 

information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik. Vejledning”, Sundhedsstyrelsen, 2004. 

7 PKU (phenylketonuri, Føllings syge), medfødt stofskiftesygdom med defekt i aminosyrestofskiftet. Ubehandlet 

medfører den svær mental retardering, diætbehandling resulterer i normal udvikling. 

2



Klinisk Genetik er udviklet i samarbejde mellem humangenetikken på universitetsinstitutterne og 

kliniske specialer, især pædiatri og obstetrik. Udviklingen indenfor bl.a. molekylærbiologien har 

medført et øget samarbejde med en række andre specialer, herunder bl.a. intern medicin, cancerkirurgi, 

onkologi, neurologi, hæmatologi, oftalmologi og audiologi. Behovet for genetisk rådgivning 

for patienter i disse specialer er stigende og vil udvikle sig i de kommende år. 

Alle klinisk genetiske afdelinger samarbejder om at udarbejde fælles retningslinier for prænatal 

cytogenetik samt om tilslutning til større internationale kvalitetssikringsprogrammer. Flere afdelinger 

er allerede tilsluttet sådanne mht. cytogenetisk, molekylærgenetisk og biokemisk diagnostik. 

Endvidere foregår landsdækkende registrering af kromosomanalyser i ”Cytogenetisk Centralregister”. 

Afdelingernes mål er certificering af de klinisk genetiske laboratorieydelser. Fælles krav til 

kvaliteten af den genetiske rådgivning er under udarbejdelse. Krav om akkreditering af de europæiske 

laboratorieydelser i Klinisk Genetik forventes inden for de næste 3-5 år. 

Det internationale "Human Genome Project" medfører fortsat identifikation af flere gener, og ny 

viden om en række genetiske fænomener af klinisk betydning bliver beskrevet. Identifikation af 

sygdomsgener muliggør funktionelle undersøgelser, der kan bidrage til afklaring af sygdomsmekanismer 

og derigennem til udvikling af metoder til forebyggelse og behandling. Det må ligeledes 

forventes, at nye former for terapi i fremtiden bliver et realistisk tilbud, bl.a. ved behandling af medfødte 

sygdomme og handicap. Mulighederne for genetisk diagnostik udvikles meget hurtigt. For 

øjeblikket er der mulighed for genetisk diagnostik i klinisk regi for omkring 1000 genetiske sygdomme 

(se bl.a. www.genetests.org). I Danmark er der etableret molekylærgenetisk diagnostik for 

ca. 100 arvelige sygdomme. 

Globaliseringen er også slået igennem på dette område. En del analyser udføres kun i udlandet. 

Derfor sendes et vist antal patientprøver til udlandet. Der er etableret en ordning ved Sundhedsstyrelsen 

som betyder at udgifter til analyser kan dækkes efter ansøgning. 

Udviklingen inden for reproduktionsteknologi har gjort genetisk præimplantationsdiagnostik 8 mulig 

og disse analyser udføres ved Rigshospitalet og Skejby Sygehus. 

2. Demografiske data 

2.1 Status 

Udviklingen i befolkningssammensætningen kan i visse specialer have stor indflydelse på forven- 

tede behov i de kommende 3-5 år. Dette er i mindre grad tilfældet for Klinisk Genetik. 

Panoramaet af arvelige sygdomme og analyser, som udføres indenfor Klinisk Genetik, er dog påvirket 

af andelen af indbyggere med ikke-dansk oprindelse, idet en del – især autosomalt recessive 

8 

Præimplantationsdiagnostik; populært kaldet ægsortering. Genetisk analyse af befrugtede æg ifm. reagensglasmetoden. 

3



sygdomme 9 - forekommer hyppigere blandt nogle indvandrergrupper. Dette er tilfældet for arvelig 

døvhed og blindhed, arvelige blodsygdomme, mental retardation, medfødte stofskiftesygdomme og 

misdannelsessyndromer. 

Den øgede anvendelse af prænatal ultralyddiagnostik og den stigende alder hos 1. gangs fødende 

kan også føre til øget diagnostik af misdannelser og kromosomabnormiteter hos disse kvinders 

fostre. 

Andelen af ældre øges, hvilket kan medføre øget aktivitet i diagnostik af aldersrelaterede sygdomme 

fx hørenedsættelse, synsnedsættelse, demens og cancer. Sådan diagnostik sker foreløbig 

i forskningsregi, ligesom en række andre komplekse, genetiske dispositioner til klinisk sygdom fx 

diabetes. 

Udvikling og ændring i definitionen af arvelige cancersyndromer medfører en stigning i antallet af 

familier henvist til udredning. Det må forventes, at der i de kommende årtier bliver et væsentligt 

øget behov for genetisk rådgivninger ved cancersygdomme og dermed også øget forskningsaktivitet. 

3. Sygdoms- og diagnosegrupper 

3.1 Beskrivelse af aktiviteten inden for Klinisk Genetik 

Aktiviteten inden for Klinisk Genetik falder i følgende hovedgrupper: 

• Rådgivning af gravide med risiko for sygt foster 

• Prænatal diagnostik (cytogenetik, molekylærgenetik, biokemi) 

• Syndromudredning 

• Udredning og rådgivning af patienter og familier om kromosomsygdomme, syndromer, stofskiftesygdomme, 

neurologiske sygdomme og udviklingshæmning, øjensygdomme, hørenedsættelse, 

etc. 

• Rådgivning af raske personer som er arveligt disponeret for at udvikle sygdom (fx kræftsygdom) 

• Laboratoriefunktioner (cytogenetik, molekylærgenetik, biokemi) 

• Samarbejde med obstetrik (fostermedicin), pædiatri, neurologi, onkologi, kirurgi mfl. 

• Rigshospitalet har landsfunktion for arvelige stofskiftesygdomme og landsdelsfunktion for 

sjældne handicap 

• KISØ har landsfunktion for PKU. 

9 Autosomalt recessive sygdomme: arvelige sygdomme med såkaldt vigende eller skjult arvegang, idet begge 

forældre til et sygt barn er raske anlægsbærere. Indgifte øger risikoen for recessive sygdomme. 

4



Klinisk Genetik blev først anerkendt som et selvstændigt speciale i Danmark i 1996, og det er derfor 

et relativt ungt speciale. Databasen OMIM, Online Mendelian Inheritance in Man, har katalogiseret 

mere end 16.000 sygdomme med dokumenteret eller mistænkt arvelig basis. Det reelle tal er 

formodentligt 4.000-5.000, hvoraf de fleste er meget sjældne og uden specifik ICD10 kode. 

Eksempler på diagnoser og diagnosekoder fremgår af bilag 1. 

Inden for de enkelte organspecialer/ICD10-grupper er 10-20% af sygdommene nedarvet; det drejer 

sig især om neurologi, oftalmologi, audiologi, endokrinologi, hepatologi, kardiologi og onkologi. 

Sundhedsstyrelsen har endnu ikke etableret DRG-koder for klinisk-genetiske ydelser. De eksisterende 

diagnose- og DRG-koder kan således hverken afgrænse eller udtømmende beskrive arbejdet 

i Klinisk Genetik. 

Den lægelige kerneydelse er genetisk rådgivning, en informationsproces hvori den/de rådsøgende 

bliver oplyst og vejledt om en arvelig sygdom, dens årsag, nedarvning, gentagelsesrisiko, forebyggelses- 

og behandlingsmuligheder. Genetisk rådgivning retter sig både mod patient, familie og 

raske ”risikopersoner”, ikke kun mod enkelte syge individer. 

Andre klinisk-genetiske kerneområder er syndromudredning, prænatal diagnostik samt diagnostik 

og behandling af arvelige stofskiftesygdomme. Laboratoriefunktioner spiller en vigtig rolle for alle 

disse områder. 

Udvikling og ændring i definitionen af hvad arvelige cancersyndromer omfatter, både blandt professionelle 

behandlere og i befolkningen, medfører en stigning i antallet af familier, der henvises til 

udredning. Det må forventes at der i de kommende årtier bliver et væsentligt øget behov for onkogenetisk 

rådgivning inklusive etablering af forebyggende undersøgelser. 

3.2 Udviklingen i klinisk genetik de næste 5 år 

Udviklingen er bl.a. præget af stigende diagnostiske muligheder, specielt med genteknologi, kombineret 

med erkendelsen af arvelige årsager til en betydelig del af sygdomme inden for de fleste 

organspecialer, bedre muligheder for behandling og øget anvendelse af prænatal diagnostik. 

Patientudredning 

Under 10% af arvelige sygdomme er aktuelt tilgængelige for gendiagnostik. Identifikation af de 

resterende sygdomsfremkaldende gener vil øge de diagnostiske muligheder inden for alle specialer 

eksempelvis hjerte-karsygdomme, diabetes og psykiatriske sygdomme. Det vil formodentlig 

blive nødvendigt at prioritere udredningen af de patienter højest, hvor en molekylærgenetisk afklaring 

vil få behandlingsmæssig eller prænatal konsekvens. Mange undersøgelser vil kun være til 

rådighed i udlandet for et betydeligt honorar. 

Mulighederne for diagnostik og behandling af medfødte stofskiftesygdomme vil stige med øget 

behov for både ambulant opfølgning og indlæggelse. 

5



Den større opmærksomhed om sjældne handicap vil stille øgede krav om diagnostisk udredning 

og opfølgning mhp. koordination af højt specialiseret behandling. 

Genetisk rådgivning 

De stigende diagnostiske muligheder vil føre til øget behov for genetisk rådgivning, især hos fami- 

lier mistænkt for arvelig disposition til kræft. Det vil fortrinsvis dreje sig om bryst-, æggestok- og 

tarmkræft. For sidstnævntes vedkommende viser skandinaviske tvillingeundersøgelser eksempelvis 

at arvelige faktorer har betydning for udviklingen af 1/3 af alle tilfælde af tarmkræft med mulighed 

for forebyggende tiltag. I familier med arvelig tarmkræft kan forebyggende kikkertundersøgelser 

reducere forekomsten af kræft med over 60%, og cost-effectiveness analyser viser at omkostningerne 

ved både udredning og forebyggelse i højrisiko-familier er beskedne, omkring 8.000- 

15.000 kr. pr. vundet leveår afhængig af familietype. 

Arvelig tarmkræft er et typisk eksempel på, at identifikation af en højrisikogruppe og etablering af 

forebyggende undersøgelser er relevant. Nedenstående figur viser udviklingen i antal familier 

henvist til udredning for arvelig tarmkræft på HNPCC-registret. 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 

Familier udredt for arvelig tarmkræft på HNPCC-registret 1992-2005 

Denne udviklingstendens forventes at fortsætte de kommende år, også for andre arvelige kræftformer. 

6



Prænatal diagnostik 

Sundhedsstyrelsens nye retningslinier for prænatal diagnostik med biokemisk screening (double/tripeltest) 

og/eller måling af fosterets nakkefold i alle graviditeter har givet et kraftigt fald i antallet 

af moderkage- og fostervandsprøver, som vil fortsætte. Til gengæld vil relativt flere af undersøgelserne 

af moderkage/fostervand give abnorme svar og kræve en større analytisk indsats fra laboratorier 

og øget behov for genetisk rådgivning. 

Større sensitivitet og øget anvendelse af diagnostisk ultralydscanning af fostre vil afsløre flere misdannelser 

prænatalt for en dels vedkommende så tidligt, at graviditeten bliver afbrudt, og prævalensen 

af de pågældende sygdomme falder. Andre misdannelser vil føre til øget behov for udredning 

og opfølgning igennem barnealderen. 

De stigende muligheder for gendiagnostik vil øge antallet af familier med ønske om målrettet prænatal 

diagnostik. 

Genetisk screening 

Anlægsbærerscreening af gravide for cystisk fibrose, en af de hyppigste arvelige sygdomme i 

Danmark, er mulig, men endnu ikke gennemført. Gravide fra indvandrergrupper bliver screenet for 

thalassæmi (arvelig blodsygdom). Det er teknisk muligt at sammensætte et panel af screeningtests 

for arvelig disposition eller bærertilstand for disse og andre arvelige sygdomme, der er hyppige i 

den danske befolkning. Fra 1. januar 2006 bliver gravide fra Grønland screenet for anlæg for en 

arvelig leversygdom og en stofskiftesygdom, der er hyppig på Grønland. 

Udover den rutinemæssige screening for PKU (Føllings sygdom), toksoplasmose og medfødt hypotyreose 

(lavt stofskifte) får ca. 85% af nyfødte i hovedstadsregionen foretaget udvidet biokemisk 

screening for ca. 20 arvelige stofskiftesygdomme, hvor tidligt indsættende behandling kan forebygge 

eller mindske varige handicap. Den livslange lægelige og diætetiske behandling bliver varetaget 

af Klinisk Genetisk Afdeling, RH. I en 2-årig landsdækkende forsøgsordning fra 2004 bliver nyfødte 

også screenet for medfødt hørenedsættelse. 

3.3 Aktivitet inden for specialet Klinisk Genetik i 2004 

Først fra 2005 er der pligt til at indberette data til Landspatientregisteret omkring patienter med 

diagnosekoder vedrørende klinisk genetisk rådgivning. Jf. eksisterende data vedrørende DRG og 

DAGS-grupper i 2004 er der således kun data vedrørende moderkagebiopsi og forstervandsprøver 

indenfor specialet Klinisk Genetik. Dette betyder at datagrundlaget for specialegruppen er baseret 

på tal fra de berørte afdelinger i Region Hovedstaden. 

Oversigt over aktiviteten vedrørende Klinisk Genetik i 2004 fremgår af bilag 2. 

7



4. Forskning 

4.1 Rigshospitalet 

Hovedområderne for videnskabelig satsning er kromosomsygdomme, udvikling af sekundære leukæmier, 

arvelige stofskiftesygdomme, kraniofaciale misdannelser samt molekylær diagnostik af 

arvelige sygdomme. Klinisk Genetisk Afdeling har ca. 70 medarbejdere, hvoraf 8 årsværk er allokeret 

til forskning. Den videnskabelige produktion i 2004 omfatter 34 peer-reviewed artikler, en 

doktordisputats samt en ph.d.-afhandling. Afdelingen modtog eksterne fondsmidler på 3,2 mio. kr. 

Kromosomsygdomme. Tekniske fremskridt gør det muligt at diagnosticere stadig mindre afvigelser 

i kromosomerne hos patienter med medfødte misdannelser og mental retardering. Den videre 

udvikling af såkaldte array-metoder foregår i et internationalt samarbejde. 

Sekundære leukæmier. Visse behandlinger af kræft giver risiko for senere udvikling af leukæmi, 

og forløbet af kromosomforandringer hos disse patienter har været fulgt i en årrække. En afhandling 

om dette emne er netop blevet antaget til forsvar af doktorgrad. Typen af kromosomforandringer 

hos leukæmipatienter har betydning for både behandling og prognose. 

Arvelige stofskiftesygdomme. Klinisk Genetisk Afdeling har landsfunktion for behandling af arvelige 

stofskiftesygdomme (bortset fra PKU), og patienter diagnosticeret ved udvidet biokemisk 

screening af nyfødte bliver fulgt på RH. Blandt de flere hundrede arvelige stofskiftesygdomme har 

interessen gennem årene specielt samlet sig om galaktosæmi, glutaraciduri, homocystinuri og glykosyleringsdefekter. 

Afdelingen deltager i et EU-projekt om sidstnævnte, EUROGLYCANET. 

Kraniofaciale misdannelser. Klinisk Genetisk Afdeling indgår i RH’s kraniofaciale team, der diagnosticerer 

og behandler patienter med medfødte misdannelser og vækstforstyrrelse af ansigt og 

kranium. Afklaring af den molekylære baggrund for disse sygdomme øger mulighederne for prænatal 

diagnostik. Et samarbejde med Tandlægeskolen på KU om 3-dimensional billeddiagnostik 

giver bedre forståelse af patienternes abnorme vækst og tillader fremstilling af modeller af uvurderlig 

betydning for den kirurgiske behandling. 

Molekylærgenetisk diagnostik. Forsknings- og udviklingsprojekter omfatter indførelse af nye 

analyser for en lang række sygdomme. Laboratoriet har nationale/internationale projekter bl.a. om 

øjensygdomme, cystisk fibrose og tidlig demens. Laboratoriet samarbejder med Østerbroundersøgelsen 

om mitokondrievariationers betydning for bl.a. aldring og parkinsonisme. Laboratoriet er 

landsdækkende for DNA-diagnostik af cystisk fibrose og deltager i et internationalt samarbejde om 

at finde ”modifier genes” for cystisk fibrose. 

8



4.2 Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik (KISØ) 

KISØ har udarbejdet en forskningsstrategi der kan ses som bilag til resultatkontrakten 2005-2008 

som kan ses på hjemmesiden. Forskningen er både basal og anvendelsesorienteret. Der forskes 

på 5 strategiske områder. Medarbejdernes forskning resulterede i 37 peer-reviewed artikler i 2004, 

hvoraf ca. 40% havde internationalt samarbejde. I alt er der ansat ca. 100 medarbejdere ved KISØ. 

Ca. 16 årsværk kan henføres til forskning. Finansieringen sker ved basisbevilling, statslige og private 

fonde samt EU bevillinger. De samlede eksterne forskningsmidler udgjorde 3.6 mio. kr. i 2004. 

I 2005 opnåedes en flerårig EU bevilling på ca. 2 mio. kr. pr. år til genterapiforskning. 

Hovedtemaerne er: PKU (phenylketonuri) og beslægtede tilstande, mental retardering og autisme, 

synshandicap: klinik og molekylærbiologi, kobber- og energistofskiftet samt genterapiforskning. 

For PKU arbejdes med forskningsprojekter der beskriver forløb og molekylær baggrund for sygdommen. 

Endvidere er der projekter der vil udvikle nye behandlingsmetoder bl.a. kliniske forsøg. 

Forskningsprojekter vedrørende mentale retarderingssyndromer beskæftiger sig med molekylærgenetiske 

analyser af bl.a. autisme, fragilt X syndrom 10 , og Rett syndrom 11 . Der er endvidere 

indledt nordisk samarbejde omkring udvikling af nye metoder (array baserede 12 ) til diagnostik af 

kromosomal ubalance. 

Forskningsprojekter vedrørende en lang række arvelige øjensygdomme foregår i nationalt og 

internationalt samarbejde bl.a. vedr. myopi (nærsynethed), katarakt (grå stær), stav-tap dystrofi 

(nethindelidelse), oculocutan albinisme, infantil optikusatrofi (synsnervesvind) og flere andre. 

Kobberstofskiftet undersøges bl.a. i forbindelse med udforskning af Menkes og Wilsons sygdom. 

KISØ har her en mangeårig international placering og samarbejder vedr. molekylærgenetiske og 

cellebiologiske undersøgelser. 

Genterapiforskningen undersøger nye metoder til genoverførsel, herunder non-viral (liposommedieret) 

genoverførsel til nethinde og hjerne. Desuden forskes i muligheden for udvikling af genterapi 

for PKU ved at bruge genmodificerede hud- eller leverceller i mus samt i humane cellesystemer. 

Der er nationalt og internationalt samarbejde. 

4.3 Hvidovre Hospital: Forskning i arvelig tarmkræft 

Forskning i arvelig tarmkræft omfatter både Hereditær Non Polypose Colorectal Cancer 

(HNPCC), Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) og moderat øget risiko for tarmkræft med fokus 

på genotype-fænotype korrelation for at identificere højrisikogrupper og optimere diagnostik, risiko- 

10 Mentalt retarderingssyndrom som fortrinsvis rammer drenge, skyldes en fejl i FMR1 genet. 

11 Mentalt retarderingssyndrom som fortrinsvis rammer piger, skyldes fejl i MECP2 genet. 

12 Array: mikrochip som kombinerer nanoteknologi med DNA teknologi. 

9



vurdering og behandling. I de to landsdækkende registre for arvelig tarmkræft: HNPCC- og Polypose-registret 

foretages en løbende registrering og evaluering af udbyttet af den nationale screening 

mhp. kvalitetssikring og justering af programmerne. Begge registre er medlemmer af InSiGHT 

– International Society for Gastrointestinal Hereditary Tumours – og deltager i dette regi i flere kollaborative 

studier. I 2005 er der fra Polypose-registret udgået 4 artikler og fra HNPCC-registret 4 

artikler, 2 Osval II-opgaver samt antaget en Medicinsk Teknologi Vurdering om HNPCC (udarbejdet 

i nationalt samarbejde). Der er ansat tre lægelige medarbejdere på de to registre. 

Udover mere medicinsk relateret forskning deltager HNPCC-registret i EU-projektet – 

INFOBIOMED (www.infobiomed.org) – der er et Network of Excellence (14 europæiske partnere) 

med formålet at udvikle og styrke Biomedicinsk Informatik for at understøtte den individuelle 

behandling. I projektet anvendes det danske HNPCC-register som model for udvikling af standarder 

og værktøj til elektronisk udveksling af epidemiologiske, kirurgiske, klinisk genetiske og molekylærgenetiske 

data på patienter og familier med arvelig cancer i samarbejde med Center for 

Sundhedstelematik, 4 genetiske og 4 kirurgiske afdelinger samt 4 laboratorier. Løsningsmodellerne 

tilstræbes at være tilstrækkeligt generiske til, at anvendelsesmulighederne bliver internationale 

og anvendelige for andre onkogenetiske syndromer. Arbejdet fortsætter de kommende år. 

4.4 Panum Instituttet, Københavns Universitet 

Klinik for Medicinsk Genetik indgår forskningsmæssigt som en integreret del af Institut for Medicinsk 

Biokemi og Genetik afdeling G (IMBG afd. G) og Wilhelm Johansen Center for Funktionel 

Genomforskning (WJC). Forskningen varetages af en fastansat professor, lektorer og adjunkter, en 

række post.docs samt pt. 13 ph.d.-studerende, herunder fem læger. Der er tæt samarbejde med 

audiogenetisk forsknings-gruppe på Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital i kraft af tilknyttet 

forskningsrådsprofessor (2001-2006). I 2004 udgik der 24 publikationer fra grupperne, som resultat 

af de udstrakte nationale og internationale forskningssamarbejder. 

Hovedtemaerne er arvelige kræftsygdomme, neurodegenerative sygdomme, kortlægning af genetiske 

sygdomme og identifikation af nye sygdomsgener. De valgte strategier er baseret på kortlægning 

af medfødte kromosomfejl, analyse af nedarvningsmønsteret af specifikke træk og sygdomme 

i store familier, og array-baserede analyser 13 for tilstedeværelsen af tab af, og ekstramateriale 

af små kromosomregioner. Desuden benyttes array baserede analyser af genaktivitet herunder 

mikroRNA aktivitet, funktionelle analyser af gener og sygdomsspecifikke genforandringer samt 

bioinformatiske analyser i forskningen. 

Forskningsprojekterne vedrørende arvelige kræftsygdomme beskæftiger sig primært med arvelig 

brystkræft og arvelig tarmskræft. Forskningen i en meget hyppig grønlandsk medfødt leversyg- 

13 Array: mikrochip som kombinerer nanoteknologi med DNA teknologi. 

10



dom har ført til udvikling af en diagnostisk test, som nu anvendes til et tilbud til alle gravide i Grønland 

om screening for anlæg til denne arvelige leversygdom. 

Der fokuseres på en lang række sygdomme, der involverer tidligt og sent indsættende dysfunktion 

af hjernen, herunder mental retardering, autisme, depression, ordblindhed, søvnforstyrrelser, obsessiv-kompulsive 

sygdomme (OCD) og epilepsi. Forskningen i neurodegenerative sygdomme 

har bl.a. resulteret i fundet af en arvelig årsag til en speciel type demens. 

Der forskes i medfødte misdannelser, herunder hjerne-, hjerte-, hånd- og fodmisdannelser, samt 

læbe-gane spalte. I danske patienter med medfødte hjertesygdomme er der således med nye array-baserede 

teknikker påvist hyppig tilstedeværelse af tab af, eller ekstramateriale af små kromosomregioner. 

Der er fundet flere nye, arvelige årsager til hånd- og fodmisdannelser. De kliniske 

konsekvenser af strukturelle omlejringer af kromosomerne er studeret landsdækkende, bl.a. er det 

nu påvist, at medfødte kromosomfejl generelt ikke fører til øget risiko for kræft. 

4.5 Bispebjerg Hospital: Forskning i arvelige aspekter af hørelse og hø- 

renedsættelse 

Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital/ Wilhelm Johannsen Center fik i 2001 tilført et tidsbegrænset 

eksternt finansieret forskningsrådsprofessorat i genetisk audiologi (2001-2006). Fra den 

audiogenetiske forskningsgruppe, som består af 5 personer (professor i audiogenetik, seniorforsker, 

bioanalytiker, 2 PhD stipendiater og en post-doc) udgik i 2004 11 publikationer og en Dr. Afhandling. 

Københavns Universitets professorplan 2005 inkluderer professorat med henblik på 

indlejring af audiogenetisk forskning fremover. Forskningsgruppen har modtaget ekstern fonds 

finansiering på i alt ca. 4 mio. siden 2001 og har EU samarbejde samt udstrakte nationale, nordiske 

og internationale samarbejdsrelationer. Der forskes i arvelige hørenedsættelser med simpel og 

kompleks arvegang og døvhedssyndromer, ledsaget af neurologisk fremadskridende symptomer, 

epidemiologiske aspekter af hørenedsættelse, hørenedsættelse hos tvillinger samt identifikation af 

nye gener og karakterisering af spektret af gener og mutationer i Danmark. Der forskes i otosklerose, 

Meniere’s sygdom, og aldersbetinget høretab, som alle har komplekse arvelige årsager. I 

perioden 2001-2005 er etableret en omfattende biobank med data og prøver fra over 800 individer 

til fremtidige forskningsprojekter. 

Forskningen sker i nært samarbejde med Enheden for nyfødtheds-hørescreening på Bispebjerg 

Hospital og i nært samarbejde med Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning. 

I de kommende 3-5 år er strategien fortsat identifikation af nye døvhedsgener ved koblingsanalyser, 

bioinformatisk, molekylærgenetisk og funktionel analyse af kandidatgener. 

11



5. Kompetence og kvalifikationer 

5.1 Beskrivelse af faggrupper, kompetencer og kvalifikationer 

De nuværende kompetencer og kvalifikationer er listet nedenfor. 

Faggrupper Uddannelse/Kvalifikationer Rekruttering/fastholdelse 

Bioanalytikere Efteruddannes lokalt på ansæt- 

Reservelæger/læger i uddannelsesstillinger, 

dvs. intro og hoveduddannelsesforløb 

etc. 

telsesstedet. 

Afdelings- og overlæger Læger med specialistanerkendelse 

i klinisk genetik. 

Intet problem. 

Læger med afsluttet turnus. Fremtidige rekrutterings muligheder 

uafklarede. 

Antal uddannelsessteder ikke 

afklaret jf. afsnit 5.2 nedenfor. 

Molekylærbiologer/genetikere Cand. scient. Intet problem. 

Ingeniører Cand. polyt. Intet problem. 

”Genetiske assistenter” 

(Jordemødre, sygeplejersker, 

bioanalytikere og sekretærer) 

Uddannes lokalt på ansættelsesstedet. 

Der er behov for 

formaliseret uddannelse af 

”Genetiske assistenter” 

Intet problem inden for kort tidshorisont 

- på sigt kan det blive 

et problem. 

I hovedstadsregionen er der 

samlet 9 speciallæger. 

Gennemsnitsalder et godt stykke 

over 50. 

Uafklaret. 

Fremtid 

Der forventes et uforandret behov for bioanalytikere, men et stadigt stigende behov for personer 

med længere uddannelser såsom molekylærbiologer og for genetiske assistenter med mellemlange 

sundhedsfaglige uddannelser med overbygninger. En egentlig professionaliseret godkendt uddannelse/overbygning 

i Klinisk Genetik vil være ønskelig. 

12



Der er ligeledes et forventet stigende behov for speciallæger til øget genetisk rådgivning og udbyggede 

samarbejdsfora med andre specialer. 

5.2 Forudsigelige udfordringer om behov for lægeuddannelsesstillinger 

Rigshospitalet og KISØ har klassificerede stillinger til uddannelse til speciallæge i Klinisk Genetik 

på alle niveauer. Panum Instituttet kan godkendes ad hoc. Der er udarbejdet uddannelsesprogrammer 

for introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb, sidstnævnte forudsætter at der er 

forløb delt på 2 afdelinger, dvs. i Region Øst Rigshospitalet og KISØ. 

Der foreligger en dimensioneringsplan for specialet som forudsætter igangsættelse af 5 hoveduddannelsesforløb 

hvert sted fra 2005 frem til 2010. Aktuelt er 1 forløb startet i 2005 (RH). 

KISØ har meldt ud, at man ikke kan finansiere de ekstra stillinger selv. Der har herefter været 

skriftlig kontakt til Socialministeriet og fra dette til Indenrigsministeriet. Der har endvidere været 

kontakt fra det regionale sekretariat vedr. videreuddannelse til Sundhedsstyrelsen. Ingen mener at 

have opgaven/forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige økonomi. Sundhedsstyrelsen peger 

på sygehusejerne som de økonomisk ansvarlige. 

Hvis problemet ikke løses, kan videreuddannelsen ikke foregå som forudsat i dimensioneringsplanen. 

Uddannelsen kan heller ikke varetages i regionen, hvis kravet om to uddannelsessteder skal 

overholdes. 

6. Bruger involvering 

Danmark er kendt som et foreningernes land. Det var derfor forventeligt at adskillige interesseorganisationer 

er medspillere og aktører, når det drejer sig om genetiske sygdomme. Langt de fleste 

patienter med sjældne genetiske handicap har dog ikke en patientforening. For sjældne genetiske 

sygdomme (defineres i EU lande som en hyppighed på eller lavere end 5 per 10.000 (1: 2000)) 

findes dog organisationen Sjældne Diagnoser, som er en paraply organisation for 33 forskellige 

små patientforeninger repræsenterende sjældne sygdomme. Denne organisation er tilsluttet Eurordis, 

som er en europæisk paraplyorganisation. ORPHANET er ligeledes en europæisk web-aktiv 

organisation, som formidler information til patienter og professionelle. LEV er interesseorganisation 

for udviklingshæmmede (mentalt retarderede), herunder fx patienter med Downs syndrom. Hertil 

kommer et antal andre patientforeninger for adskillige andre sygdomme og handicap. Man kan 

bl.a. se foreninger og kontaktpersoner på CSHs hjemmeside (www.csh.dk). 

CSH, Center for små handicapgrupper, er en selvejende institution under Socialministeriet som 

formidler viden om sjældne handicap, bl.a. ved en telefonrådgivning til klienter, især vedrørende 

sociale ydelser, samt ved beskrivelser af sygdomme og syndromer på dansk. Centeret trækker på 

genetisk ekspertise hos klinisk genetiks professionelle. 

13



Med kommunalreformens ikrafttræden 2007 får kommunerne ansvaret for det sociale område. For 

at bistå disse oprettes VISO i socialministeriets regi, som en styrelse med et videns- og specialrådgivningscenter, 

der får til huse i Odense. Styrelsen skal bistå kommunerne med mere specialiseret 

rådgivning vedrørende specialundervisning og handicapområdet. Der vil også være et tilbud 

for borgere om henvisning til højtspecialiseret rådgivning. De nuværende 11 amtskommunale videnscentre 

samt CSH overføres administrativt til det statslige VISO, som desuden skaber et stort 

nationalt netværk af eksperter (ca. 250 årsværk) med specialviden om fx sjældne handicap. 

Brugere og interesseorganisationer er ofte involveret i konsensuskonferencer, udarbejdelse af 

guidelines om grænsetrækning af procedurer og accept af nye former for genetiske tests (fx i relation 

til assisteret reproduktion og præimplantationsdiagnostik, forskningsområder (fx stamceller) og 

aspekter om potentielt misbrug af genetiske oplysninger (udveksling af oplysninger mellem sundhedspersonale 

eller til arbejdsgivere og forsikringsselskaber), og er på den måde meget vigtige 

aktører for demokratiske beslutningsprocesser og i debatten om nye aktivitetsområder og ny medicinsk-teknologi. 

Der er udbyggede samarbejder mellem klinisk genetiske professionelle og patientforeninger, fx ved 

at der er en genetiker i bestyrelsen, eller ved at genetikere bruges som ekspert/rådgiver i forskellige 

sammenhænge, herunder udarbejdelse af informationsmateriale. 

14



Bilag 1 

Eksempler på diagnosekoder 

Medfødte misdannelser DQ00-DQ99 

herunder 

kromosomsygdomme DQ90-99 

syndromer (dysmorfologi) DQ87 

Sjældne genetiske handicap fx 

osteogenesis imperfecta DQ78.0 

Marfans syndrom DQ87.4 

kraniofaciale misdannelser DQ75 

Arvelige stofskiftesygdomme DE70-88 

Funktionsområder 

Genetisk rådgivning fx 

PKU DE70 

Andre DE71-88 

præ-og postnatal DZ84.8 

onkologisk DZ80.0 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

Nedenstående laboratorieundersøgelser har kun ydelseskode (Xuklin) i GS: 

• Cytogenetisk laboratoriediagnostik, herunder molekylærcytogenetisk diagnostik 

Prænatal diagnostik 

Postnatal diagnostik 

Hæmatologisk-onkologisk diagnostik 

• Molekylærgenetisk laboratoriediagnostik 

• Biokemisk-genetisk laboratoriediagnostik 

1



Bilag 2 

Region Hovedstaden, aktivitet 2004 indenfor specialet Klinisk Genetik 

Rådgivning/ambulant aktivitet i KISØ RH PANUM HNPCC Audiogenetik 

2004 i Hovedstadsregionen 

KKHH BBH 

Prænatal vejledning 1 

886 

Genetisk rådgivning 2 

105 543 91 17 

Onkogenetisk rådgivning 2 

185 202 30 521 

Ambulante besøg 703 1396 

Forskningsrelaterede rådgivninger 3 

862 

Telefonrådgivninger (stikprøve) 4 

Ca 

1500 

Laboratorieaktivitet 

Cytogenetik 

Antal prøver til prænatal diagnostik 5 

Prænatale analyser 6 

Postnatale analyser 6 

hæmatologiske analyser 6 

1129 2104 

1833 4291 

1357 1749 171 

189 1023 

Metaboliske analyser 7 

Postnatale 4004 3416 

Prænatale 10 12 

Molekylærgenetik 8 

Postnatale 973 1761 151 

Prænatale 28 95 

KISØ: Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik 

RH: Klinisk Genetisk Afdeling, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet 

Panum: Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik, Københavns Universitet 

HNPCC: Registret for arvelig tarmkræft , Hvidovre Hospital 

Audiogenetik: Audiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital 

Sundhedsstyrelsen har endnu ikke etableret DRG-koder for klinisk-genetiske ydelser. De eksisterende 

diagnose- og DRG-koder kan således hverken afgrænse eller udtømmende beskrive arbejdet 

i Klinisk Genetik. Specialegruppen vedr. Klinisk Genetik har derfor anvendt tal fra egne afdelinger 

til at beskrive aktiviteten, jf. tabellen ovenover. 

2



Ovenstående tabel er udarbejdet på baggrund af følgende opgørelsesmetoder: 

Rådgivning/ambulant aktivitet 

1. Prænatal vejledning udføres af jordemødre. Opgøres i antal gravide, der har modtaget vej- 

ledning. Der findes kun opgørelse fra Rigshospitalet. 

2. Genetisk- og onkogenetisk rådgivning opgøres i kontakter, en kontakt kan godt omfatte fle- 

re personer. 

3. Ved de institutioner hvor der foregår forskning, gives også genetisk rådgivning. Der forelig- 

ger ikke tal fra de øvrige. 

4. Der foreligger ikke opgørelser fra de øvrige. 

Cytogenetik (kromosomanalyser) 

5. Opgørelsen viser antal prøver = gravide, der er undersøgt. 

6. Antal analyser angiver alle de forskellige analyser, der er udført. På et prøvemateriale kan 

der udføres flere forskellige analyser som kan omfatte konventionelle kromosomanalyser, 

Fluorescens In Situ Hybridisering (FISH), Polymerase Chain Reaction (PCR), Comparativ 

Genomisk Hybridisering (CGH) udført på fostervands- og moderkageprøver eller postnatalt 

på blodprøver, hudbiopsier, abortvæv og knoglemarv. 

Metaboliske analyser (stofskifte analyser) 

7. Opgøres i antal laboratorieydelser. På en prøve kan udføres flere ydelser. 

RH: de fleste er gruppeydelser med op til 50 enkeltbestemmelser i hver gruppe. 

KISØ: enkeltbestemmelse af PKU udgør hovedparten. 

Molekylærgenetiske analyser (DNA analyser) 

8. Opgøres i antal svar, der er udsendt. Til en besvarelse kan der godt være undersøgt flere 

pt/prøver. 

3

Rapport fra Specialegruppen vedr. Klinisk Genetik Januar 2006

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?