Ansøgningsskema om tilskud til fremme af produktion og afsætning ...

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
FødevareErhverv
______________________________________________________________________
Slutrapport
DATO: 10. november 2010
for forsknings- og udviklingsprojekter med tilskud fra
Innovationsloven
______________________________________________________________________
1. Projekttitel:
Omlægning til økologi, en særlig indsats øst for Storebælt
2. FødevareErhvervs j.nr.:
3501-08-02203
3. Ansøger (titel, navn, adresse, tlf., fax. og e-mail):
Oprindelig ansøger var Agrovi I/S, Industrivænget 22, 3400 Hillerød.
Projektet blev pr. 2. januar 2009 producentskiftet til:
Østlige Øers Landboforeninger, Fulbyvej 15, 4180 Sorø. Tlf.: 70 26 62 00, fax 5786 5001, e-mail
cfp@regionssekretariatet.dk
______________________________________________________________________
Alle relevante oplysninger skal fremgå af statusrapporten.
Slutrapport samt publikationer og artikler mm. fra hele projektperioden sendes i ét
eksemplar til:
FødevareErhverv
Udviklingsstøttekontoret
Nyropsgade 30
1780 København V

4. Deltagende samarbejdsparter (navn, adresse, tlf., fax., og e-mail): Ingen
5. Kontaktpersoner (titel, navn, adresse, tlf., fax. og e-mail. For hver deltagende institution
er der er udpeget én kontaktperson):
Økologikonsulent Pernille Plantener, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø. Tlf. 5786 5335,
fax 5786 5001, e-mail pep@ecoadvice.dk
6. Øvrige projektmedarbejdere (titel, navn, adresse, tlf., fax., og e-mail):
Landskonsulent Erik Fog, Videncenter for Landbrug, Økologi, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Tlf.
8740 5000, fax 8740 5010, e-mail erf@vfl.dk
Projektchef Mikael Tersbøl, Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 8732
2700, e-mail mit@okologi.dk
Økologichef Lisbeth Frank Hansen, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786 5000,
fax 5786 5001, e-mail lfh@ecoadvice.dk
Økologikonsulent Jesper Hansen, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786 5000, fax
5786 5001, e-mail jh@ecoadvice.dk
Økologikonsulent Henning Hervik, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786 5000,
fax 5786 5001, e-mail hhe@ecoadvice.dk
Økologikonsulent Steffen Blume, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786 5000, fax
5786 5001, e-mail stb@ecoadvice.dk
Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786 5000,
fax 5786 5001, e-mail mak@ecoadvice.dk
Økologikonsulent Anders Schou, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786 5000, fax
5786 5001, e-mail asc@ecoadvice.dk
Økologikonsulent Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.:
8732 2700, e-mail tn@okologi.dk
Regnskabskonsulent Jan Møller Olesen, Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.:
5786 5000, fax 5786 5001, e-mail jmo@ecoadvice.dk
Regnskabskonsulent Peter Larsen, Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786
5000, fax 5786 5001, e-mail pl@ecoadvice.dk
Regnskabskonsulent Mie Andersen, Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: 5786
5000, fax 5786 5001, e-mail man@ecoadvice.dk
Regnskabskonsulent Henrik Sønderris Pedersen, Agrovi, Industrivænget 22, 3400 Hillerød. Tlf.:
4822 5216, e-mail hsp@agrovi.dk
Regnskabskonsulent Kurt Kristensen, Agrovi, Industrivænget 22, 3400 Hillerød. Tlf.: 4822 5228, email
kek@agrovi.dk
2
2

7. Projektets start- og slutdato:
Begyndelsesdato: 15. juni 2008. Slutdato: 30. november 2010.
8. Slutrapport: (maks. 4-6 sider)
A. Sammendrag af projektets formål og af projektets indhold i henhold til den
godkendte projektansøgning:
Projektets formål er at styrke omlægningen til økologi øst for Storebælt.
Det gøres ved at 1) foretage holdningsbearbejdelse af de konventionelle landmænd, hvis
driftsform peger til fordel for økologien, 2) øve påvirkning på øvrige aktører, der er med til at
indvirke på landmandens beslutning, og 3) opstille en realiserbar løsning på gødningsknapheden i
Østdanmark
B. Projektets resultater og konklusion:
Kort sammendrag af projektets hovedresultater og konklusioner med henvisning til
publikationer.
I forhold til de opstillede projektmål er de planlagte aktiviteter gennemført. Der er omlagt 1598 ha
til økologisk drift og forventes yderligere omlagt 204 ha inden næste ansøgningsfrist. Det er langt
under målet for antallet af omlæggere. Hypoteser herom kan læses under pkt. J. Det største
problem synes at være, at de økonomiske muligheder i økologisk produktion ikke opleves som
attraktive nok til at opveje den usikkerhed der er i et skifte til en anden produktionsform. Der
synes at være en strukturel barriere for omlægning i form af træghed i aftagerleddet, særligt
detailhandelen, og hovedkonklusionen er derfor at der er brug for en indsats, der gør det attraktivt
for detailhandelen at beskæftige sig med smallere økologiske produkter 1 . Endvidere viser vores
egen evaluering af forløbet med landmændene, at der skal tæt opfølgning til for at støtte
potentielle omlæggeres beslutning ind i økologien.
C. Projektets faglige forløb:
Gennemgang af projektets forløb og opnåede resultater samt en vurdering af resultaterne i
forhold til de oprindeligt opstillede projektplan og milepæle. Der bør tillige være en vurdering af
opfyldelse af budget.
Igennem projektperioden er der foretaget holdningsbearbejdelse af landmænd og øvrige aktører
gennem 22 artikler i landbrugsmedierne, 12 annoncer, 6 arrangementer samt henvendelse til alle
planteavlskonsulenter øst for Storebælt med tilbud om deltagelse i deres erfa-grupper.
Der er gennemført efteruddannelse for landbrugets konventionelle konsulenter i form af en hel
kursusdag for 26 konsulenter og et to-timers møde for 54 konsulenter.
Der er gennemført en kursusdag, to udflugter og 2 møder med landmænd, der er interesserede i
en biogasløsning for at imødegå gødningsknapheden.
Der er etableret en velbesøgt hjemmeside rettet mod landmænd, der overvejer omlægning.
1 Økologi og Erhverv, 13. september 2010
3
3

Disse initiativer har ledt til at 123 landmænd er blevet kontaktet direkte eller har kontaktet os, 64
af disse har i løbet af projektperioden haft et besøg på bedriften af to konsulenter for drøftelse af
mulighederne for omlægning. Heraf har 35 lagt 1599 ha og 280 malkekøer om, og vi forventer at
yderligere 3 landmænd, der tilsammen driver 204 ha, vil lægge om inden næste ansøgningsfrist.
Alle tal er uddybet og forklaret under pkt. J.
Projektforløbet er søgt skitseret nedenfor:
Budgettet er blevet revideret undervejs, godkendt i skrivelse fra FødevareErhverv af 25. august
2009 samt november 2010. Det reviderede budget har stemt overens med de planlagte og
gennemførte aktiviteter.
D. For samarbejdsprojekter med flere projektparter redegøres yderligere for:
Ikke relevant
E. Vurdering af projektets erhvervs- og samfundsmæssige betydning:
Herunder kan følgende forhold indgå i vurderingen:
Omsætnings- og investeringseffekt,
Konkurrencefremmende effekt,
Antal af ansøgte og opnåede patenter eller anden eneretsbeskyttelse,
Beskæftigelseseffekt (direkte og indirekte),
Markedseffekt (nye markeder eller markedsandele, nye produkter),
Kompetenceopbygning hos projektdeltagerne,
Effekt i relation til kvalitetsparametre (spisekvalitet, holdbarhed, hygiejne m.v.), herunder
"bløde" parametre som miljø, arbejdsmiljø, dyrevelfærd m.v.
Resultaternes praktiske og/eller videnskabelige betydning samt hvilke nye
problemstillinger projektet måtte have afdækket herunder relationer til andre/fremtidige
projekter.
I løbet af projektets løbetid har konjunkturerne vendt for landbruget. Det seneste år har mange
landmænd kæmpet for deres overlevelse som resultat af lave produktpriser og pengeinstitutternes
uvillighed til at yde kredit. En del af de omlagte landmænd har valgt omlægning, fordi det så ud til
at give en mere gunstig økonomi. Det er dog ikke entydigt. Der er også landmænd, vi har haft nær
kontakt med, der har fravalgt økologien, fordi den øgede risiko ikke blev dækket tilstrækkeligt ind
af beregnet merindtjening.
Da omlægningsperioden er 24 måneder for de fleste produktionsgrene, kan der på nuværende
tidspunkt ikke måles nogen effekt af projektet på markedet. Vi har dog nogle forventninger: 280
4
4

nye økologiske malkekøer vil øge indvejningen af økologisk mælk med ca. 2,5 mio. kg mælk pr. år.
Når disse køers foderbehov er taget i betragtning, er der stadig ca. 700 ha til at dyrke flere
økologiske afgrøder på. Iblandt omlæggerne er der en grøntsags- og purløgsproducent på Lolland,
der forsyner en væsentlig del af det danske marked med purløg i potter. Disse er efter endt
omlægning økologiske.
Vi antager, at flere økologiske produkter på markedet har en gunstig effekt på spisekvalitet, miljø
og dyrevelfærd.
Vi har i rådgivningsvirksomheden den erfaring, at økologiske jordbrugere er tættere knyttet til
konsulenterne end de konventionelle. Når en landmand således lægger om, vil pågældende have
hyppigere kontakt med sine rådgivere og det har positiv konsekvens for ejendommens
miljøforhold og arbejdsmiljø. Endvidere letter kombinationen økologi og tættere kontakt med
rådgivningen vejen for innovative tiltag omkring produktion og især produktudvikling lokalt.
En væsentlig læring for de udøvende medarbejdere i dette projekt er, at en 2-timers samtale med
interesserede landmænd i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt til at motivere dem til at gå ind i en
egentlig, egenfinansieret omlægningsberegning. Det tilbudte produkt ville have langt større kraft,
såfremt der indgik en egentlig omlægningsberegning samt opfølgende kontakt. En del af de
kontaktede kunder har selv finansieret dette, eller det er blevet finansieret gennem projektet
’Omlægningstjek’ under Økologisk Landsforening. For disse landmænd er omlæggerfrekvensen
langt større.
F. For forskningsprojekter suppleres med:
Ikke relevant
G. Redegørelse for projektets perspektiver:
Redegørelse om forventningerne til det udviklede produkt herunder for eventuelle økonomiske
forventninger, f.eks. om der forventes påbegyndt en egentlig produktion af det udviklede produkt
eller påbegyndt en generel markedsføringsindsats.
Projektets resultater kendes endnu ikke fuldt ud. En beslutning om omlægning er for mange
landmænd flere år undervejs, og idet en væsentlig del af projektets aktiviteter er gået ud på at
holdningsbearbejde såvel landmænd som andre aktører, der har indflydelse på landmandens
beslutning, kan det meget vel vise sig at projektet har sat processer i gang, der først har effekt om
1-3 år.
H. Projektets økonomiske forløb:
Er der afvigelser i forhold til de opstillede budgetter?
Ved samarbejdsprojekter redegøres for om alle parter har opfyldt deres økonomiske
forpligtigelser? Eventuelt afvigelser i forhold til tilsagnet hos en eller flere projektparter
forklares.
5
5

Budgettet har vist sig at matche de planlagte og gennemførte aktiviteter.
I. Liste over publikationer mm., der er et direkte resultat af projektet:
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter, indlæg ved kongresser, symposier
o.lign., faglige artikler eller anden formidling, f.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.
eller eventuelle planlagte publikationer og artikler, som indsendes løbende, når de er
accepteret.
Eventuelle afhandlinger vedlægges i ét eksemplar eller eftersendes, når de foreligger.
Liste over omtale af projektet og dets aktiviteter i aviser
Dato Medie Artikel
2008
3. juni Agrovi Endnu mere økologi på Sjælland
? juni LandbrugØst Økologi for 1,4 millioner
Oktober Landbrugs-Nyt Konsulenter klædt på til fremtiden
20. oktober LandbrugØst Du skal kunne dit håndværk
20. oktober LandbrugØst Forbrugerne skal drive økologien frem
13. november Jord & Viden
2009
Konsulenterne er nøglepersoner i den
økologiske udvikling
Økologisk Jordbrug Konsulenter klædt på til fremtiden
2. februar Landbrugs-Nyt Tilbud om et kik ind i økologiens verden
9. februar Landbrug Øst
Orienteringsmøde om økologisk
mælkeproduktion
24. august LandbrugØst Annonce: Trillebørsagtigt?
24. august Landbrug Øst Slagmarken er stadig grøn…
23. november LandbrugØst Tankeeksperiment
2010
19. januar Landbrugs-Nyt
Annonce: Styrk din forretning – overvej
omlægning
26. januar LandbrugØst Økologi gav lysere udsigter
29. januar Landbrugs-Nyt
2. februar LandbrugØst
9. februar LandbrugØst
Støtteordninger gør 2010 til et godt
omlægningsår
Hvad mener landbrugets formænd om
økologi (I)?
Hvad mener landbrugets formænd om
økologi (II)?
6
6

16. februar LandbrugØst
25. februar LandbrugØst
2. marts LandbrugØst
18. august Landbrugs-Nyt Sidste udkald
Tilskud og afsætningspriser – kan økologi
betale sig?
Mælkeproducent trækker planteavler med
ind i økologi
Klima og økologi – er det ”enten eller” eller
”både og”?
13. september www.landbrugsavisen.dk Alt for få lægger om til økologi
Listen er formentlig ikke fuldkommen, da der er udsendt pressemeddelelser også til aviser og
elektroniske medier, vi ikke selv abonnerer på, og det er langt fra altid, aviserne informerer om brug
af det tilsendte materiale.
Artiklerne er vedlagt som bilag til denne rapport.
J. Uddybende beskrivelse af projektets forløb og opnåede resultater (maks. 5 A4-sider):
Projektgruppen bestod af repræsentanter for de rådgivningskontorer, der tilbyder rådgivning i
økologisk landbrug øst for Storebælt, nemlig:
Agrovi
Økologisk Rådgivning, afdeling i Landboforeningen Gefion
Økologisk Landsforening
Endvidere deltog Videncenter for Landbrug i projektgruppen.
En strategi med 4 indsatsområder blev besluttet:
a) Uddannelse af de konventionelle landmænds konsulenter
b) Direkte oplysning til landmænd
c) Generel holdningsbearbejdelse gennem bl.a. brug af rollemodeller.
d) Lancering af biogas-løsningen som et svar på gødningsknapheden i Østdanmark
a) Uddannelse af konventionelle landmænds konsulenter
Øst for Storebælt var der på tidspunktet for projektets begyndelse i alt 6 foreninger under Dansk
Landbrugsrådgivning, der udbød rådgivning til landmænd. Disse foreninger blev opfordret til at
indgå i samarbejdet om at få flere økologer i vores område. Tilbuddet gik dels ud på at alle
planteavls- kvægbrugs- og regnskabskonsulenter kunne deltage i en kursusdag, og dels at kunder i
foreningerne kunne modtage besøg af deres egen fag- eller regnskabskonsulent sammen med en
økologikonsulent til en omlægningssnak hjemme. Hjemmebesøget skulle foruden at forsyne
landmanden med oplysninger om hvordan økologisk omlægning ville fungere på hans bedrift også
tjene til efteruddannelse af den lokale konsulent samt relationsopbygning mellem pågældende og
økologikonsulenten.
7
7

Der blev i oktober 2008 tilbudt to kursusdage med fokus på hhv. den økologiske mælkeproduktion
og den økologiske planteavl. I alt deltog 26 konsulenter i de to kursusdage.
Efterfølgende blev der udsendt 5 nyhedsbreve til deltagerne med afklaringer, supplerende
informationer samt tilbud om arrangementer.
I foråret 2009 rundsendtes til alle de ledende planteavlskonsulenter foldere med tilbud om at en
økologikonsulent kunne deltage i et møde i hver erfagruppe for landmænd i løbet af sommeren.
Det resulterede ikke i nogen henvendelser. I foråret 2010 blev der indrykket en annonce henvendt
direkte til konventionelle landmænd med tilbud om at en økologikonsulent kunne komme på
besøg i erfagrupperne. Dette resulterede heller ikke i henvendelser.
De 9 planteavlskonsulenter, der deltog i kurserne i oktober 2009, blev i sommeren 2010 kontaktet
telefonisk og spurgt om de havde haft udbytte af kursusdagen. Trods positive tilbagemeldinger ved
kursusdagens afslutning havde ingen af dem foreslået nogen kunder omlægning til økologi. De blev
opfordret til at udpege én kunde hver, der kunne få tilbud om et besøg på bedriften. Flere sagde,
at det kunne de ikke. Nogle af konsulenterne henviste efterfølgende flere kunder til
økologirådgivningen. Konsulenterne blev ved denne lejlighed gen-opfordret til at invitere en
økologikonsulent med til et møde i hver erfagruppe. Det havde ingen resulterende effekt.
I oktober-december 2009 blev alle centrene tilbudt et to-timers informationsmøde for alle
regnskabskonsulenter om økologi som en mulighed for at imødegå den finansielle krise på. 4
centre tog imod tilbuddet, og i alt 54 2 konsulenter deltog.
Det ønskede resultat af denne indsats var at skabe bevidsthed hos konsulenterne om at økologi er
et ligeværdigt alternativ til den konventionelle driftsform, idet tidligere projekter har vist, at
økologi stadig forbindes med idealister og romantikere. Denne bevidsthedsændring forventede vi
at se afspejlet i et antal henvisninger af kunder fra de konventionelle konsulenter.
Dette resultat blev delvist opnået, idet enkelte såvel regnskabs- som planteavlskonsulenter har
henvist kunder til os. Der er øjensynligt behov for en vedvarende indsats for at flere
konventionelle konsulenter tager økologimuligheden med i deres repertoire, når de rådgiver deres
kunder.
b) Direkte oplysning til landmænd
Projektgruppen arbejdede ud fra en antagelse om at mælkeproducenterne er den gruppe
landmænd, der er gunstigst stillet i forhold til omlægning. Endvidere viser erfaringen, at en omlagt
mælkeproducent nemt kan trække flere planteavlsejendomme med sig. Vi valgte derfor at
koncentrere indsatsen om mælkeproducenterne.
Vi foretog en screening af mælkeproducenterne i Agrovi og Gefion og foretog en rundringning,
hvor vi tilbød et besøg af to konsulenter. Opringningerne blev generelt modtaget positivt, og 9 ud
af 58 telefoniske kontakter resulterede i et besøg. De landmænd, der afviste et besøg, havde
følgende grunde:
Ejendommen sat til salg
Køerne sat ud
Dårlig arrondering – ingen perspektiver i økologi
2 Anslået var der ca. 70 deltagere ved de 4 møder, men kun 54 har dokumenteret deres tilstedeværelse gennem
tidsregistreringen.
8
8

- eller blot et nej uden årsag.
Samtidig tilbød vi gennem annoncer og artikler også planteavlere et besøg.
Det resulterede i i alt 65 besøg, hvoraf 35 indtil nu har søgt autorisation og 3 ventes at gøre det
inden næste ansøgningsfrist. I alt er 1599 ha blevet lagt om, og yderligere 204 ha forventes omlagt
inden for det nærmeste halvår.
Ikke alle de nævnte besøg er foretaget med tilskud fra projektmidlerne. For at bruge midlerne så
effektivt som muligt, havde vi fastsat et mindsteareal på 40 ha pr. ejendom. En del af de omlagte
ejendomme er mindre end dette. Vi har medregnet dem i den opgjorte effekt af projektet, idet
disse landmænd også er blevet påvirket til at lægge om gennem projektets aktiviteter.
Endvidere har nogle af landmændene fået betalt et egentligt omlægningstjek – en beregning af de
økonomiske konsekvenser ved omlægning – gennem Økologisk Landsforening. Vi har af samme
årsag også medregnet disse ejendomme i den opgjorte effekt af projektet, selvom besøgene på
disse ejendomme ikke er betalt gennem midler fra nærværende projekt.
Evaluering af besøgene
Videncentret for Landbrug gennemførte i juli 2009 telefoninterviews med fire af de besøgte
landmænd for at få tilbagemelding om, hvordan besøgene havde fungeret og hvordan de evt.
kunne forbedres.
En var meget tilfreds, to var tilfredse og den sidste var ikke tilfreds med forløbet. Graden af
tilfredshed relaterede til hvor godt de indledende forventninger var blevet opfyldt.
De fandt det alle positivt at blive kontaktet om mulighederne i økologisk produktion. Resultatet af
de fire besøg blev primært, at landmændene blev afklaret om, hvad der ligger i vejen for at de kan
lægge om til økologisk drift. En havde dog efterfølgende fundet frem til en løsning, der gav
mulighed for økologisk omlægning.
Samlet set viste evalueringen, at direkte kontakt bliver modtaget positivt, men at et
tilfredsstillende forløb kræver, at det er muligt at gå i detaljer med forholdene og ikke mindst
økonomien på den aktuelle ejendom. Svarene viste også, at der var åbenhed for yderligere
opfølgning fra konsulenterne.
Direkte henvendelser fra konsulenterne må således siges at være et godt redskab til at få
motiveret flere til at lægge om. Det er imidlertid en ressourcekrævende strategi, som det er
vanskeligt at få finansieret. Det forklarer nok også, at så få økonomikonsulenter har vist interesse
for at identificere og opsøge potentielle omlæggere.
c) Arrangementer:
Projektet blev indledt ved et stort opslået arrangement på netop omlagte Arnakke gods, drevet af
Christian Jørgensen, hvor bl.a. daværende fødevareminister Eva Kjær-Hansen deltog. Formålet
med arrangementet var dels at lancere en rollemodel, dels gennem for- og efteromtale af
arrangementet at sikre, at landmænd blev opmærksomme på projektets eksistens.
Ringsted kommune ønskede at alle kommunale arealer inkl. bortforpagtninger skulle drives
pesticidfrit og inviterede i den forbindelse alle deres forpagtere til et introduktionsmøde om
økologi i januar 2009. Projektet deltog med information og tilbud om besøg hjemme på
ejendommene.
Der blev i februar 2009 afholdt en kursusdag for mælkeproducenter med oplæg v/ bl.a.
repræsentanter for Arla Foods og det lokale Øllingegård Mejeri.
9
9

På Bornholm blev der i juni 2009 afholdt en velbesøgt markvandring hos en af øens dygtige
økologiske planteavlere.
Den lokale kvægrådgivning havde i september 2009 markvandring og gårdbesøg hos en økolog,
hvor omlægning til økologi var på programmet.
Der var planlagt to omlæggermøder i februar 2010. Det ene blev aflyst pga. snestorm, det andet
gennemførtes trods hårdt vintervejr – og deraf følgende ringe fremmøde.
d) Generel holdningsbearbejdelse gennem bl.a. brug af rollemodeller.
Under punkt I ses en liste over de offentliggjorte artikler. De er vedlagt som bilag 1.
Desuden har vi brugt hjemmesiden www.okolandmand.nu aktivt til at formidle omlæggerrelevant
stof. Der har været mellem 30 og 70 hits på hjemmesiden hver måned, og det anses for
tilfredsstillende.
Vi ønskede endvidere at lave mediebegivenheder ud af omlægningstjek hos nogle af de kendte
landmænd – vel vidende deres respons formentlig ville være nej til omlægning. Gennem adskillige
skriftlige og telefoniske henvendelser opnåede vi svar fra alle de adspurgte – og uheldigvis nej hele
vejen rundt. Det drejede sig om Henrik Høegh (daværende folketingsmedlem og tidl.
vicepræsident for Landbrugsraadet), Troels Lund Poulsen (daværende miljøminister), Herdis Dam
(formand for Nordsjællands Landboforening) og Torben Hansen (formand for Landboforeningen
Gefion).
e) Lancering af biogas-løsningen som et svar på gødningsknapheden i Østdanmark
Idet knapheden på husdyrgødning på Sjælland og Lolland-Falster tidligere er identificeret som en
barriere for omlægning i Østdanmark, valgte vi at pege på etablering af biogasanlæg som et middel
til at gøre omlægning mere sikker.
Der blev afviklet et 1-dages kursus med efterfølgende ekskursion til et biogasanlæg i Sverige. Det
affødte interesse for igangsættelse af en undersøgelse om et kommende muligt dansk
fællesanlæg. I overensstemmelse med projektbeskrivelsen var projektet vært for to indledende
møder og en beregning på et muligt kommende fællesanlæg baseret på afgrøder. Initiativet
tegnede lovende frem til det tidspunkt, hvor tilskudsbetingelserne for etablering af biogasanlæg
blev kendt. Idet der her var krav om en husdyrgødningsandel på 75 % af den samlede biomasse,
holdt forudsætningerne ikke og biogasprojektet blev foreløbigt parkeret med håb om at en senere
ansøgningsrunde vil åbne for afgrødebaserede anlæg. Se rapporten i bilag 2.
I projektbeskrivelsen havde vi lagt op til, at der skulle udgives en enkel og målrettet folder til
landmænd om biogas. Idet projektgruppemedlem, projektchef Mikael Tersbøl fra Økologisk
Landsforening har været langtidssygemeldt og fortsat er det, er denne del ikke manifesteret. I
projektgruppen skønner vi imidlertid, at det ikke er fraværet af denne information, der er en
barriere for landmænds mulige omlægning til økologi.
Konklusion
Projektets konklusioner er:
Beslutning om omlægning til økologi er en proces, der for mange landmænd strækker sig
over flere år
Et vigtigt redskab i beslutningsprocessen er en detaljeret gennemregning af ejendommens
driftsøkonomiske konsekvenser ved omlægning
Det er vigtigt for beslutningsprocessen at landmandens rådgivere besidder et vist niveau af
viden om økologi, herunder de økonomiske konsekvenser ved omlægning
10
10

Samarbejde og dialog mellem rådgiverne fremmer processen
Myter om økologi som en romantisk drøm er sejlivede, men på retur
Efterhånden som kravene til de konventionelle landmænd skærpes, blandt andet i medfør
af Grøn Vækst, anser flere landmænd springet til økologien som mindre skræmmende
Kommende omlægningskampagner bør omfatte egentlige omlægningsberegninger samt
efteruddannelse for øvrige konsulenter, bankrådgivere m.fl.
_____________________________________________________________________________
9. Underskrifter og dato (suppleret med navn, titel og institution/virksomhed i
blokbogstaver):
_______________________________________________________ den ______________
_______________________________________________________ den ______________
_______________________________________________________ den ______________
_______________________________________________________ den ______________
11
11