Tak for denne gang

Aktionsgrupperne
Redaktionen:
Chefredaktør:
Pernille Kepler
Redaktion:
Mirijana Brygger, Lisette
Hansen, Pernille Kepler, Berit
Beatrix Gerup Nielsen, Nico
Ambelas, Tamer Topcu, Lotte,
Kikki Astrid Hemmingsen,
Birgitta Paulsen, Niels Askholm
Foto:
Helene Røssel
Louise Petersen
Niels Askholm
Layout:
Helene Røssel
Medie/Lyd/foto:
Brian Trøjborg
Roberto Brissing
Mikkel Kofoed
Presseansvarlige:
Niels Askholm
Lars Prier
Blogansvarlige:
Carina Pagsberg Rutell
Katja Stenberg lahn
Wettergreen
Hele Vejen
L O C K O U T A V I S E N S Ø N D A G D . 2 8 . A P R I L 2 0 1 3
Tak for denne gang
Tekst: Pernille Kepler
Vi vidste jo, at det måtte ske
en dag. At vi skulle lukke
virksomheden og sende alle
medarbejderne hjem. Selvom
vi har været forberedt
på det i 20160 minutter, kom
det alligevel som et chock.
Knockouten blev en realitet,
og en hel uges arbejde var
pludselig outdated.
I 20160 minutter har vores
hjerter banket for denne
avis, og vores hjerner har
arbejdet på højtryk - også
om natten, for at vi på bedste
vis kunne rapporterer
VI ER:
fra brændpunkterne i hele
kommunen og dokumenterer
alle vores kollegaers
ihærdige indsats for at overbevise
politikere, forældre,
arbejdsgivere om, at lærerarbejdet
er noget særligt -
ikke noget, der kan normaliseres
eller standardiseres.
I 20160 minutter har lærerne
i kreds 16 sammen med
resten af landets lærere
kæmpet for, at vi også i
fremtiden kan gennemføre
forberedt undervisning,
arbejde for inklusion, samarbejde
på tværs, nyudvikle
og alt det andet. Det
lykkedes at nå til forældre-
ne, og vi nåede ind til en
stor del af den øvrige danske
befolkning.
Men vi nåede ikke ind til
politikerne. Til gengæld
lykkedes det os at få dem til
at tage ansvaret for deres
politik - både lokalt i byrådene
og nationalt i folketinget.
Det er deres indgreb,
det er deres skolereform,
det er deres ansvar. Nu får
de det, som de vil have det.
Og når de kommer om et
par år på deres grædende
knæ og piver over, at lærerne
er stressede, eleverne
ikke lærer nok, og at velfungerende
elever siver fra
K R E D S 1 6
folkeskolen til privatskolerne,
vil de sandsynligvis give
lærerne skylden, ganske
som de plejer.
Men vi kan se os selv og
hinanden i øjnene, og vi kan
med oprejst pande sige: Vi
gjorde, hvad vi kunne!
Redaktionen på Hele Vejen
siger tak til alle lærere i
Kreds 16, for uden jer havde
vi jo ikke haft noget at skrive
om. Tak for input, forslag,
kritik, vejledning, opmuntring
og især tak for ros.
Sidste mand lukker og slukker........

S I D E 2
En kredsformand taler ud
Tekst: Pernille Kepler
Foto: Louise Petersen
Avisen "Hele Vejen" nr. 8 er
på gaden, og da vi udkom
med den første avis, var der
vist mange af os, der troede
på, at det ville blive den
eneste.
4 lockoutuger er gået, næsten
en månedsløn er forsvundet
ned i kommunekasserne
for hver lærer, hvilket
svarer til, at ca. 71 millioner
kroner om dagen fra lærernes
løn er fosset ned i kommunekasserne
landet over
iflg. DR, 23.04.13. Mere end
2 millioner lektioner er forsvundet
fra elevernes uddannelse,
underretninger
på særligt hårdt ramte familier
ligger i dvale i kommunerne
og arbejdspladser
har kørt på lockout-blus
over hele landet.
Anders Bondo har kæmpet -
for at minimere skaderne af
de herskende politikeres
sværgen til New public management.
Men rundt om i
landet sidder 79 kredsformænd,
som har haft en meget
mere markant rolle i de
fire uger. En rolle de sikkert
helst havde været foruden.
Vibeke Lynge, Kredsformand
for Kreds 16 gennem
11 år, har haft en særlig
rolle, for hun er kredsformand
i Zieglers kommune,
Høje Taastrup. At være
kredsformand i chefforhandlerens
kommune medfører
særlige udfordringer.
Lockoutavisen "Hele Vejen"
har med dette for øje valgt
at bringe et stort afsluttende
interview med landets mest
centrale kredsformand.
”I løbet af det seneste ¾
år har jeg ind i mellem
nærmest følt mig person-
ligt ansvarlig for, at
Michael Ziegler forstod,
at vores nuværende ar-
bejdstidsaftale kan levere
alt det, han gerne vil
have”
Vi møder Vibeke på det
ydmyge kredskontor på
Valbyvej, hvor skrivebordet
ryddes for papirbunker, så
der bliver plads til min pc,
og jeg indleder med at bede
hende beskrive, hvilken
udfordring der har været
den største i forløbet op til
lockouten: "I løbet af det
seneste ¾ år har jeg ind i
mellem nærmest følt mig
personligt ansvarlig for, at
Michael Ziegler forstod, at
vores nuværende arbejdstidsaftale
kan levere alt det,
han gerne vil have – bortset
lige fra det ideologiske i, at
fagforeningen ikke må have
andel i arbejdets fordeling.
Faktisk havde jeg en periode,
hvor jeg troede på, at
man nok skulle finde et
kompromis, fordi jeg tidligere
har oplevet Michael,
som en mand, der lytter til
gode argumenter. Desværre
er jeg blevet noget desillusioneret."
Når en ellers
fornuftig forhandlingspartner
pludselig ikke tager
imod gode argumenter, må
der være en årsag, og Vibeke
fortsætter: "Michael har
formentlig ikke haft det endelige
ord i denne sag, men
er underlagt KL og moderniseringsstyrelsen"
.
Medlemmerne i Kreds 16
blev grundigt forberedt
"I hele optakten til konflikten
er medlemmerne blevet
holdt orienteret, og der er
blevet lyttet til deres holdninger
og forslag. Personligt
har jeg ikke været i så
direkte dialog med medlemmerne
i optakten, men
vi har forsøgt gennem TR at
få budskabet ud om, at denne
OK-forhandling godt
kunne blive alvorlig. Jeg og
de andre FU-medlemmer
(forretningsudvalget, red.)
har deltaget i faglige klubmøder
på skolerne, allerede
da vi skulle opstille OKkravene
og efterfølgende i
forhold til de landsdækkende
faglige klubmøder. I FU
synes vi, det er vigtigt at
komme på skolerne og da
specielt for mig, er det vigtigt,
da jeg jo ikke dagligt
kommer på en skole mere.
Allerede tidligt i efteråret
meldte vi ud, at det nok ikke
skulle være i år, man skulle
bestille sin drømmerejse."
På mit spørgsmål om, hvordan
DLF allerede i efteråret
kunne vide, at lærernes
sommerferie kunne blive

H E L E V E J E N
truet af usædvanligt hårde
forhandlinger, svarer Vibeke:
"Allerede sidste forår var KL
ude med meldinger om, at
de formentlig stillede krav
om ændringer af lærernes
arbejdstidsaftale på baggrund
af alle de analyser,
de har gennemført. Samtidig
var den ideologiske
tankegang hos KL kendt. At
det denne gang er ultimativt
kan kun skyldes, at der er
opbakning fra "højere magter"
- ellers ville KL have
været mere forhandlingsvillige".
Konfliktens omfang er
kommet bag på mange
lærere
Det høres i lærerkredse og
ses af og til på de sociale
medier, at omfanget af konflikten
- og især de økonomiske
konsekvenser er
kommet bag på mange lærere.
Jeg spørger Vibeke,
hvordan det være, når både
TR og kredsen har informeret
løbende om de kommende
forhandlinger og de
mulige konsekvenser?
"Det er egentlig ikke så
mærkeligt. En konflikt af
dette omfang, kan det være
svært at forstå, før man står i
det - DLF har jo ikke været i
storkonflikt nogensinde før.
Derfor kommer det nok bag
på mange mennesker, at
dette virkelig kunne ske".
Vibeke selv har et eller andet
sted troet på, at der nok
skulle komme en løsning i
sidste øjeblik - især fordi
dette har virket så meningsløst,
tilføjer hun.
En kontrolfreak mister
kontrollen
Det har væltet rundt med
blandede aktiviteter i kommunen,
i pressen og på de
sociale medier. Ikke alt kan
være styret fra kreds 16, og
jeg spørger hende, hvad
der har givet hende mest
hovedpine i løbet af de sidste
4 uger? "Jeg er kontrolfreak",
svarer hun prompte,
"og jeg har det bedst, når
jeg har styr på den mindste
detalje. Det kan man ikke
have med 5 aktionsgrupper,
en produktionsgruppe, en
musikgruppe, en mediegruppe
og så den almindelige
arbejdsgang med kredsstyrelse
og FU. Men som en
af de helt nye tillidsrepræsentanter
sagde til mig, så
må jeg lære at have tillid til,
at det går, fordi folk tager
ansvar. Og det meste af tiden
har det jo vist sig, at
han har ret. Jeg er MEGET
imponeret og har næsten
lært at slippe kontrollen. Jeg
har altid vidst, at vi havde
medlemmernes opbakning,
men jeg har også altid haft
fornemmelsen af, at når der
opstod problemer, så forventede
medlemmerne, at
det var noget kredsen og
DLF tog sig af. I denne situation
er medlemmerne i aller
højeste grad trådt i karakter
og har vist, at lærerne er
DLF, og at de påtager sig et
aktivt ansvar. Lærerne har
på meget kort tid organiseret
sig i arbejdsgrupper på
en så effektiv og dynamisk
facon, at enhver arbejdsgiver
må sukke af misundelse".
En markant ændret hverdag
At arbejdsdagen har været
ændret for lærerne er en
kendt sag, men også Vibekes
hverdag er fyldt med
nye udfordringer. "Som tjenestemand
var jeg jo ikke
lockoutet, så jeg har været
til møder på rådhuset og har
talt om arbejdsmiljø, kompetenceudvikling,
job på
særlig vilkår og meget mere.
Andet arbejde er sat på
standby, fordi det ikke gav
mening i situationen, så
længe der var konflikt. Men
uanset hvor jeg har været,
har mit hoved og mit hjerte
sådan set været fyldt af denne
konflikt, hvordan har
medlemmerne haft det, både
dem der var lockoutet,
men også dem der var holdt
udenfor? Min I-pad var aldrig
langt væk, og jeg forsøgte
og forsøger stadig at
sørge for, at folk får hurtigt
svar på deres henvendelse
uanset arten.
Men jeg har også for første
gang i mange mange år
prøvet at møde uforberedt
op til et møde, og jeg er
ikke en gang sikker på, at
nogen opdagede det". Jeg
bliver lidt provokeret at
ordet forberedelse og beder
Vibeke forklare, om det
ikke blev opdaget, fordi de
andre heller ikke er forberedt,
eller fordi de ikke er
særligt dygtige? Hun svarer
med et skævt smil, at hun
var så heldig, at dagsordenen
indeholdt emner, som
hun er rigtig godt hjemme i,
og at den byggede på diskussioner,
som de før havde
haft.
Samarbejdet i fremtidens
skolesystem
Der er mange, der har udtalt
sig om, hvilke vanskeligheder
der nødvendigvis
må opstå på bagsiden af en
så voldsom konflikt. Også
Vibeke er opmærksom på
dette: "Nu er kommunen jo
en mærkelig størrelse, men
jeg vil gøre mit til, at vi fortsat
får indflydelse på udviklingen
af skolen, og at lærerne
på skolerne bliver
inddraget, da det fortsat er
dem, der er eksperter i undervisning
af eleverne. Ingen
skal - hverken nu eller i
fremtiden - være i tvivl om,
hvad jeg som repræsentant
for lærerne i Høje-Taastrup
mener. Men vi skal være
ekstremt opmærksomme
på, at vi har mistet tillid til,
at politikerne vil os. På den
anden side tror jeg også, at
det varer temmelig længe
inden, vi er kommet os over
den frustration, denne konflikt
har medført". På skolerne
er et tæt samarbejde
mellem skoleledere og lærere
det bærende fundament
i det daglige arbejde,
men hvordan dette bliver
kommer rigtig meget an på
lederne og deres måde at
agere i den virkelighed, der
kommer.
"Jeg tror, vi kommer til at
opleve, at det bliver meget
forskelligt fra skole til skole.
Men én ting er helt sikkert,
TR (tillidsrepræsentanten
red.) og AMR
(arbejdsmiljørepræsentan-
ten red.) vil fremover blive
endnu mere centrale personer
på en skole, når indflydelsen
på skolen skal ske
gennem reglerne om MEDindflydelse
og arbejdsmiljø".
Jeg fremhæver, at KL på
deres hjemmeside har fremlagt
en fremtidig personalepolitik,
hvor de lægger op
til et opgør med tillidsvalgte
og MED-udvalgene, som KL
i nogle tilfælde anser for at
være en stopklods for udvikling.
På den baggrund
spørger jeg, om Vibeke
tror, at det overhovedet
bliver muligt for TR og AMR
at arbejde for ordentlige
arbejdsforhold for lærerne?
Vibeke svarer lidt tøvende:
"Jeg har spurgt Michael om,
hvad KL egentlig vil med
det forslag, for Michael roser
normalt systemet. Han
svarede, at lige nu er der
mange mennesker, der er
omfattet af TR-beskyttelsen -
også suppleanter, som ikke
er i funktion. Forslaget går
på, at suppleanter først oppebærer
beskyttelsen, når
de træder i funktion. Men at
stække medarbejderindflydelsen
generelt er ikke vedtaget.
Det ville da også være
tosset. Moderne virksomheder
ved jo godt, at medarbejderne
skal være med i
beslutningsprocesserne.
Nogle store virksomheder
har sågar personale i bestyrelserne.
Vi bliver nødt til at insistere
på, at vi som professionelle
ved, hvad der er bedst, og
vi må blive ved med at give
vores vejledning og insistere
på, at lederne argumenterer
for, hvorfor arbejdet
fordeles som det gør".
Når det går opad bakke, er
det svært
Både personligt og fagligt
har det at være kredsformand
for lærerne været en
særlig arbejdssituation.
Vibeke beskriver følelserne
omkring jobbet gennem
lockouten således: "Jeg er
meget ydmyg over og stolt
af at være formand for
Kreds 16. Men jeg er også
frustreret, sidste fredag havde
jeg en off-dag og lavede
en pensionsberegning for
mig selv, fordi jeg slet ikke
kunne se en løsning på situationen.
Normalt kan jeg
finde en vej ud, et kompromis
som kan være løsningen,
men dette er udenfor
min indflydelse, og det er
irriterende. Min lyst til en
pensionisttilværelse forsvandt
dog hurtigt igen, da
jeg begyndte at tænke på
alt det, vi skulle gøre for at
komme tilbage og få den
indflydelse, der ER nødvendig
på enhver arbejdsplads,
hvis den skal lykkes.
Og så har jeg lært rigtig
mange medlemmer at kende,
det tæller absolut også
på plussiden – jeg har i flere
år opfordret til at lærerne
skulle lære hinanden at kende
gennem fælles udviklingsdage,
venskabsklasser
etc. og lige nu opstår der
samarbejder på kryds og
tværs, det er herligt. Jeg
håber det sammenhold vil
blive ved".
Og selvfølgelig var Vibeke
med på Christiansborg
Slotsplads, da Bondo fik sine
velfortjente klapsalver.
S I D E 3
Et nederlag, javel, men
med rejste pander
Vibeke beskriver stemningen
efter regeringsindgrebet
således: "Lige nu er vi
vrede og frustrerede, og det
skal vi give os selv lov til at
være ovenpå et lovindgreb
- eller overgreb - som Anders
kaldte det - men som
forening skal vi hurtigt op
på hesten igen og finde vejene
til indflydelse. Det skal
ske i samarbejde med medlemmerne,
så jeg tror vi
kommer til at se mere til
hinanden. Vi skal også værne
om det gode samarbejde,
der er opstået som noget
positivt i denne konflikt.
Alle skal have et stort tak for
opbakning, men særlig tak
til alle grupperne, der trak
et ekstra læs for at vise, at
DLF er os allesammen.
"Jeg tror, vi kommer til
at opleve, at det bliver
meget forskelligt fra sko-
le til skole. Men én ting er
helt sikkert, TR
(tillidsrepræsentanten
red.) og AMR
(arbejdsmiljørepræsentan
ten red.) vil fremover bli-
ve endnu mere centrale
personer på en skole, når
indflydelsen på skole skal
ske gennem reglerne om
MED-indflydelse og ar-
bejdsmiljø".

Vi gjorde det! - vi gik hele vejen
Tekst: Pernille Kepler
Torsdag morgen kastede
regeringen håndklædet i
ringen og indkaldte til
ministerrådsmøde, og
alle ventede med spænding:
Ville det blive et
afbalanceret indgreb,
eller ville vi blive kørt
over af regeringstoget
med Ziegler ombord?
Og hvorfor kommer indgrebet
nu? Er det fordi
forældrene endelig fik
tromlet en tilpas stor
gruppe sammen og råbte
op på rådhuspladser
overalt i landet onsdag ?
Var det fordi, afgangsprøverne
kom faretruende
nær? Eller var det fordi,
kun 19.000 lærere
havde søgt om konfliktlånet,
så Danmarks lærere
uventet kunne tåle at være
lockoutet frem til oktober?
Vi vidste det jo godt!
Det var ordene fra Anders
Bondo på Christiansborg
Slotsplads torsdag
kl. 16.00, da uendelige
klapsalver fra ca.
5.000 lærere fortonede
sig. Vi vidste jo godt, at
det var afalt spil, at vi
Æresoprejsning
Niels Bune, lærer på
Hedehusene Skole, fik
ikke den behørige omtale,
da han i uge 15 vandt
det store Hedelandsløb i
hård konkurrence med
andre kollegaer og andre
borgere fra Høje-
Taastrup Kommune. Vi på
ville blive kørt over af
regeringstoget - med KL
og Ziegler ombord.
Bondo ridsede overgrebet
op: Vi har intet fået
igennem. Hele indgrebet
er mage til den aftale
gymnasielærerne fik
trukket ned over hovedet
via AC - bortset fra, at vi
oven i bliver hånet med
ca. 375 kroner om måneden
mod gymnasielærernes
3.000 kroner om måneden.
En årlig forskel
på ca. 31.500 kroner. Og
gymnasielærerne havde
helst været foruden.
Aldersreduktionen udfases
uden nogen saglig
begrundelse. Og udfasningen
vil tilmed betyde,
at yngre lærere får endnu
sværere ved at komme
i arbejde. Om den
latterlige lønstigning er
en kompensation for udfasning
af aldersreduktionen,
eller en samlet
kompensation vides ikke
i skrivende stund - og det
er sådan set ligegyldigt,
for det er så mikroskopisk
lidt, at begge dele
er en hån.
Dertil kommer, at normaliseringen
af lærernes
arbejdstid bliver så unor-
redaktionen benytter
hermed den sidste chance
vi har for at gøre skaden
god:
Niels vandt løbet på 3 km
i den flotte tid: 14 minutter
og 59 sekunder.
Stort tillykke!
mal, at den ikke er set før
på det kommunale område.
Vi får ganske vist
nogle "værnsregler", der
skal sikre mod misbrug,
og vi får nogle regler om
forskudt tid, men de gælder
bare ikke for lejrskoler
- der synes ministeriet
pludselig, at det "særlige
privilegie", at vi kun skal
have løn i 14 timer skal
fortsætte - dog uden, at vi
er sikret forberedelsestid
til opgaven, som vi er nu!
Og får at slå endnu et
søm i arbejdstidsaftalens
ligkiste, så skal vi så vidt
muligt have en samlet
arbejdstid. Så-vidt-muligt
er som bekendt synonym
med meget strækbare
elastikker. Denne type
aftale findes ikke mage til
nogen steder.
Den eneste positive ting i
overgrebet har intet med
lærerne at gøre. Når lønkompensationen
gives
udenfor reguleringsordningen,
så betyder det, at
fx FOA-medlemmer ikke
skal give afkald på tilsvarende
lønforhøjelser. Det
er jo ganske charmerende,
men de penge kunne
man såmænd have fundet
indenfor reguleringsordningen
ved at fx alle højt-
lønnede offentligt ansatte
var gået ned i løn, startende
med de embedsmænd,
der har strikket
denne bryg sammen,
men sådan er der jo så
meget.
Men spørgsmålet er,
om vi er nået til vejs
ende?
Bondo opfordrer til, at vi
på dygtigste vis varetager
undervisningen af
eleverne. Det skal vi nok,
så godt vi kan. Men vejen
tilbage bliver - set med
mine øjne - lang. Vi er
blevet hængt ud af KL og
ministre, vi er blevet belært
om, at vi ikke kan
lede, vi har fået fjernet
den eneste del i vores
aftale, der sikrer, at vi
kan levere en nogenlunde
forberedt undervisning
trods nedskæringer,
vi skal fortsat løfte en stadigt
større inklusionsopgave,
vi har stadig umoderne
og ringe fysiske
rammer - og vi skal tilmed
implementere en ny
folkeskolereform med
ekstra 2 millioner undervisningstimer
samt et hav
af aktivitetstimer.
Måske er det tid til at gå
en helt anden vej?
Lokal håndværker
giver spontan støtte
Tekst: Pernille Kepler
Under morgenaktionen v.
Hedehusene Skole, hvor
lærerne fra aktionsgruppe
Ekko hilste på morgentrafikken
ind og ud ad byen, bliv
vi pludselig overrasket af en
venlig mand. Manden kom
hen til os og hilste pænt og
fortalte, at han i høj grad
sympatiserer med lærerne,
og at han især er stærkt
utilfreds med det uværdige
forløb, som KL og regeringen
har kørt mod lærerne.
Det viste sig at være Tømrer
Gert fra Hedehusene. Og så
stak han os 1000,- kr., så vi
havde lidt opbakning til
kaffen, for som han udtrykte
det: "Hvis det var tømrerne,
der havde fået sådan en
behandling, så ville alle de
andre håndværkere bakke
op lige med det samme!!
Han er forarget over, at de
øvrige faggrupper lurerpasser
i denne konflikt. Tak til
Gert, både for ordene og
tilskuddet til kaffekassen -
det luner i en tid med modvind.
Også en af vores egne har
støttet kaffekassen med
1000,- kr.: En tjenestemand
fra en af skolerne synes ikke,
at han kan bidrage med
så meget i øjeblikket, men
han er imponeret over alt
det, vi får stablet på benene
og sat i søen.
I kreds 16 har vi aftalt, at
hvis vi modtager kontante
donationer, så afleverer vi
dem i kredshuset, der sørger
for, at de bliver brugt til
fælles hygge og glæde.
Foreløbig tak til Gert og
kollega.

H E L E V E J E N
Skoleledere rundt om i landet bakker lærerne op
Tekst: Pernille Kepler
Nu er konflikten overstået.
Dagen, hvor vi skal tilbage
til vores arbejdspladser og
vores skoleledere er nær.
Vi skal igen til at være engagerede,
inkluderende,
innovative, flittige, dygtige,
travle, stressede, fleksible
og altfavnende.
Alt det skal vi være i samarbejde
med forældre, elever,
kollegaer, eksterne
samarbejdspartnere og skoleledere.
Heldigvis har
mange skoleledere valgt fra
første færd at vise i aviser,
på facebook, blogs, ved
demonstrationer, i radioen
og på tv, at de tager afstand
fra KL's grove og intrigante
retorik, at lederne bakker
deres ansatte op, at de ønsker
lærerne tilbage, og at
for manges vedkommende
også, at de absolut mener,
at lærerne har mere end
rigeligt at se til i forvejen.
På listen herunder kan du
se, på hvilke skoler du kan
være sikker på, at du har
din leders opbakning - for
de har meldt fra og ud og til.
(Ikke alle indlæg har været
til at spore, nogle figurerer
kun som taler, andre er anonymiserede
- og nogle har
redaktionen måske slet ikke
kendskab til endnu).
I Høje Taastrup kommune
har følgende 2 skoleledere
vist deres opbakning:
Fløng Skole, Jan Bjergskov
Larsen
Sengeløse Skole - Jens Arnt
Hvor er de resterende 10
skoler fra Høje-Taastrup?
Høje-Taastrup Kommune
består af 12 skoler. Kun to
skoleledere har tydeligt vist
deres opbakning til deres
ansatte. Er det et udtryk for
manglende opbakning? Er
det et udtryk for manglende
interesse? Er det et udtryk
for manglende mod? Det
kan vi ikke vide noget om,
og da vi ikke må kontakte
dem i denne tid, kan vi desværre
heller ikke spørge
dem. Men de har alle fri
adgang til pressen.
Her finder du opbakning:
Stengårdsskolen, Ølstykke
Skolelederne i Lyngby-Taarbæk
Utterslev Skole
Hjørring, skolecenterleder
Odense
Skoleleder, Tre Falke Skolen, 2000 Frederiksberg
Mariendal friskole, skoleleder
Skoleleder på Veng Skole & Børnehus i Aarhus
Joachim Grubbe, Skoleleder- Allindelille Friskole
Bjarne Tønnies, Skoleleder, Sønderborg lærerkreds
Mogens Lorentzen, Frie skolers Ledere
Allerød Kommune, skolelederne
Skoleledelsen på Sankt Ansgars Skole, Kirsten Poulsen og Daniel Majholm.
Skoleleder, Ole Folke Pedersen,Oure Friskole og Børnehave
Sankt Joseph, Skolens ledelse, Rikke Malmberg, Torben Møller, Anders Christensen,
Christina Noer og Peter Franklin
Formand for skolelederne i Nyborg Kommune
4kløverskolen, Nyborg, Palle Gråe Nielsen
Skolelederne i Svendborg
Mariendal Friskole
En skoleleder fra Kolding
Skolelederen på Højslev Skole
Fløng Skole, Jan Bjergskov Larsen
Sengeløse Skole - Jens Arnt
S I D E 5