Kalkmalerier - Grundejerforeningen Taarnborg
Kalkmalerier - Grundejerforeningen Taarnborg
Kalkmalerier - Grundejerforeningen Taarnborg
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3. PERIODER OG STILARTER<br />
Romansk stil<br />
Perioden 1050-1250/1300 kaldes den romanske stil og betegner både stilen i kirkebygningerne og i<br />
kalkmalerierne. Kirkebygningen er først og fremmest karakteriseret ved, at der har været en enkelt<br />
række med bænke langs væggene. Det var en elitær kirke med plads udelukkende til de af sognets<br />
beboere, der var jordbesiddere – fuldborgerne. Et andet karakteristisk træk er de flade trælofter, som<br />
medførte, at kalkmalerierne kun blev malet på væggene.<br />
De romanske kalkmalerier er meget stive i deres udtryk<br />
og der er næsten ingen bevægelse i figurerne. Majestas<br />
domini, som er et billede af Gud i al sin magt, pragt og<br />
herlighed omgivet af de fire evangelister, er det<br />
dominerende motiv i det romanske kalkmaleri i<br />
Østdanmark. Portrætter af Jesus fremstiller ham oprejst<br />
og uden tornekrone, men i stedet med kongekrone.<br />
Vægfladen er fuldt udmalet i det romanske kalkmaleri.<br />
Det romanske kalkmaleri findes bl.a. i Skibby og<br />
Jørlunde kirker, som der kan ses eksempler på her til højre.<br />
Den romanske stil er også kendetegnet ved ikke at have<br />
specielle nationale og lokale motiver og særpræg, men er<br />
en udpræget ensartet stil overalt i Europa. Stilen har sine<br />
rødder i de byzantinske og romerske mosaikker, der<br />
gengiver kejserhoffets pragt og ceremonier.<br />
Gotisk stil<br />
Perioden 1275-1536 kaldes den gotiske stil, som oprindelig er en nedsættende betegnelse for<br />
arkitektur og malerkunst fra høj- og senmiddelalderen. Navnet betyder goternes stil og goter er en<br />
anden betegnelse for barbarer.<br />
I gotikken bliver kirkerne udvidet med flere stolerækker således, at der var plads til en langt større<br />
del af sognets befolkning. Ligeledes blev selve kirkerne udvidet med tårne og kapeller og som det<br />
mest karakteristiske blev kirkerne forsynet med hvælvinger, hvor der blev plads til de mange nye<br />
kalkmalerier.<br />
Stilskiftet mellem den romanske og gotiske periode ser man et skægt eksempel på i Jørlunde kirke,<br />
hvor de romanske kalkmalerier er delvist dækket af de ”nye” gotiske hvælvinger og man kan se en<br />
fremstilling af Jesus, hvor hans krop stadig er synlig, men hovedet er ”på loftet” oppe over<br />
hvælvingen.<br />
6