Kalkmalerier - Grundejerforeningen Taarnborg

More documents

Recommendations

Info

1. INDLEDNING I middelalderen var det en helt anderledes oplevelse at komme i kirken til gudstjeneste, end det er i dag. Dengang foregik gudstjenesten for det meste på latin – og kirkegængerne kunne derfor ikke forstå, hvad præsten sagde, når han f.eks. læste op af bibelteksterne. De fleste mennesker var analfabeter og tilgangen til bøger var desuden stærkt begrænset. Kirkegængernes eneste måde at opleve bibelhistorierne på var derfor gennem øjnene – når de så på kalkmalerierne på kirkens vægge og lofter. Dengang var det ikke sædvane, at ”almindelige mennesker” havde billeder på væggene derhjemme og de få billeder, der dengang fandtes havde derfor stor magt over sindet. Det må have været overvældende at træde ind i kirkerummet – næsten som at træde ind midt i et maleri – eller en billedbog. Når man ser på kalkmalerier, står man ikke uden for billedets ramme, man træder tværtimod indenfor i billedrammen og omkranses af billedet og bliver således på en måde en del af hele den kalkmalede udsmykning, der udgør billedet. Udtrykket at ”gå ind i et billede” er i bogstaveligste forstand relevant, når man ser på kalkmalerier. Billederne hænger ofte sammen i helheder som billedserier, og fortæller dermed en fortløbende historie; bibelhistorien – som en tegneserie eller en billedbog. Billederne er malet ud fra et middelalderligt livssyn og man har ofte brugt den middelalderlige hverdag til at illustrere de fromme emner. <strong>Kalkmalerier</strong>ne fortæller os derfor også en masse om, hvordan livet formede sig i Danmark på den tid. Dette undervisningsmateriale indledes med et kort baggrundsafsnit om kalkmalerier; deres plads i samtiden, deres forskellige stilarter, teknik og motiver. Herefter følger et afsnit, der rummer oplæg til billedsamtale, som forberedelse til kirkebesøg i de enkelte kirker. (Herunder er indsat kopi-ark med opgaver til selve kirkebesøget.) Endelig afsluttes projektet med et oplæg til kreativt arbejde, hvor eleverne har mulighed for selv at fremstille kalkmalerier. Dette materiale kan læses som inspiration til arbejdet med kalkmalerier. For yderligere litteratur om emnet henvises til litteraturlisten sidst i projektet. <strong>Kalkmalerier</strong> skal imidlertid ikke læses, de skal ses på stedet, midt i de sogne, for hvis beboere de blev skabt. Derfor drag først og fremmest ud i kirkerne! God fornøjelse! 4
2. KALKMALERIER OG SAMTIDEN Danmark skiller sig ud blandt andre europæiske lande, fordi vi både har flest kalkmalerier og har forstået at bevare dem. Malerierne dækker i større eller mindre udstrækning hele perioden 1100- 1600. De kalkmalerier, der er bevaret, kender vi hovedsagelig fra kirkerne, men alt tyder på, at de også har været i herregårde, borgerhuse og bondegårde. Danmark var i 1100-1200 tallet et høvdingesamfund, der bestod af en lille gruppe af ”fuldborgere”, som ejede det meste at jorden. De blev kaldt fuldborgere, fordi de havde fulde rettigheder i samfundet i modsætning til dem, der ikke ejede jord. Fuldborgernes jordbesiddelser bestod af en række af godser, som blev bestyret af en ”bryde”, som var en forvalter af godset eller gården. Brydegårdene, som de kaldtes, blev drevet ved hjælp af landarbejdere og småhusmænd, der blev ansat ved gårdene. I 1100-1200 tallet hørte kirkerne under et værgesystem. Det var grupper fra samfundets øverste lag, som kongefamilien og stormændene, der lod kirkerne opføre på deres egne jorder og som bestemte, hvordan kirkerne skulle udsmykkes. Det er dog ret sandsynligt, at velstående bønder i samfundet har bidraget til kirkebyggeriet og betaling af udsmykningen. I løbet af middelalderen blev det direkte ejerskab af kirkerne erstattet af et patronat, hvor herremændene stadig stod som ejere, men forvaltningen af bygningen, vedligeholdelse og udsmykning blev overdraget til to kirkeværger, som valgtes blandt sognets befolkning. I 1300 tallet var der en nedgang i befolkningstallet, især p.g.a. de store pestepidemier. Den danske befolkning blev reduceret med mellem en tredjedel og halvdelen, og det betød et stort underskud af arbejdskraft i landbruget. Brydegårdesystemet var ikke længere rentabelt og de store hovedgårde blev udstykket til mindre fæstegårde. Ved fæstegårdene blev der ansat bønder – fæstebønder – til at stå for den daglige drift. Selvom fæstebønderne ikke selv ejede deres jorder betød den nye ordning i landsbyfællesskaberne en større selvstændighed og selvfølelse for den enkelte bonde. De fik større indflydelse og øget økonomisk magt og forskellene blandt befolkningen udjævnedes op mod reformationen. Efter reformationen overgik kirkerne og kirkens gods til kongen. I middelalderen har kirken og troen gennemsyret hele samfundet og hverdagslivet. Man kendte slet ikke til den adskillelse, vi har i dag, mellem samfund og religion. Et liv uden troen og kirken var utænkeligt i middelalderen. Det er egentlig først med industrialiseringen, at der sker en adskillelse mellem samfund og religion. Den store frygt i middelalderen var frygten for djævelen, hekse og andre frygtelige væsener, som ustandselig prøvede at plage mennesker med sygdomme og lemlæstelse, at fordærve afgrøderne og i menneskets dødsøjeblik at føre sjælen direkte ned i et gloende helvedesgab, som det er skildret på mange kalkmalerier. Især de store pestepidemier i senmiddelalderen forstærkede folks tro på en vred og straffende Gud, som forvarslede verdens undergang og dommedag. Kirken og præsterne forstærkede denne tro ved at forkynde i prædikener, via kalkmalerier og helgenlegender, at Gud var vred på mennesket, fordi det var en synder. Men samtidig prædiker præsterne også, at kirken er den eneste vej for mennesker at gå, hvis de vil undgå at havne i skærsilden og evig straf. Præsterne opfordrede folk til at leve i askese og gå regelmæssig til syndsforladelse. Derudover velsignede præsterne markerne og afgrøderne, bestænkede kvæget med vievand og lavede processioner med kors og helgenbilleder for at undgå, at djævelen skulle gøre husdyrene syge og ødelægge afgrøderne. 5
Page 1 and 2: Kalkmalerier - kirkens tegneserier
Page 3: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2
Page 7 and 8: Der er stor forskel på de romanske
Page 9 and 10: For perioden 1300-1400 er de hyppig
Page 11 and 12: 6. BILLEDSAMTALER OG KIRKEBESØG I
Page 13 and 14: 7. DRAABY KIRKE - bebudelse og fød
Page 15 and 16: Jesu Fødsel Vupti - på næste bil
Page 17 and 18: 8. Kopiark Til: Billedjagt i Draaby
Page 19 and 20: Også Marias hoved er omgivet af en
Page 21 and 22: 10. Kopiark Til: Billedjagt i Skibb
Page 23 and 24: Kana”, hvor vinen var sluppet op
Page 25 and 26: 12. Kopiark Til: Billedjagt i Jørl
Page 27 and 28: Grove løjer Dette billede er ligel
Page 29 and 30: 14. Kopiark Til: Billedjagt i Smør
Page 31 and 32: 16. KYNDBY KIRKE - Marias død. IND
Page 33 and 34: 17. Kreativt forløb - vi laver og

Kalkmalerier - Grundejerforeningen Taarnborg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?