Kalkmalerier - Grundejerforeningen Taarnborg

More documents

Recommendations

Info

11. JØRLUNDE KIRKE - Bordscene og Indtoget i Jerusalem INDLEDNING <strong>Kalkmalerier</strong>ne i Jørlunde kirke hører til blandt de ældste kalkmalerier vi kender til – nemlig de romanske malerier. Billederne er malet ca. 1150-75. Billederne blev udført på en bestemt måde, næsten som efter et ritual, ligesom kirkens bønner blev sagt på en ganske bestemt måde, i en bestemt rækkefølge. Det var byzantinsk-italiensk mosaikkunst, der dannede forbillederne for malerierne. I Danmark kunne man dog ikke lave billederne i mosaik – og havde næppe heller råd til det; men man kunne skabe en illusion, som mindede om noget af mosaik-kunsten. Man modellerede f.eks. de ekstra fine glorier i forgyldt stuk, hvilket der netop kan ses meget fine eksempler på i Jørlunde kirke. I nøje pagt med forbillederne gjorde man desuden meget ud af dekorationerne langs kanten af billederne; f.eks. borter med farvestrålende blomster og palmetter etc. BILLEDSAMTALE Bordscene En fornemt klædt mand og kvinde står ved et dækket halvrundt bord. Til venstre for dem står en grønklædt skikkelse som løfter højre hånd til hilsen. Skikkelsen han hilser, er Jesus, der kommer ind i billedet fra venstre (man skelner faktisk hånden fra endnu en person, måske Maria). Læg mærke til Jesu fornemme glorie – udført i forgyldt stuk. Den venstre side af billedet er skåret skævt af på grund af den senere indbyggede hvælving. (De romanske malerier er fremstillet på kirkernes vægge, før man begyndte at lave hvælvinger i kirkerne). Huset i baggrunden til højre angiver, at scenen foregår indendørs. Et lille hus i baggrunden af billedet var en teknik kalkmalerne ofte brugte, når de ville fortælle, at det malede motiv skulle tænkes at foregå inden døre! Over billedet kan man i øvrigt skimte det nederste af et andet maleri – her ses tydeligt kalkmaleriernes lighed med vore dages tegneserier, hvor de forskellige ”scener” adskilles i tydeligt markerede felter. (Til højre og venstre for billedet ses eksempler på dekorationer.) Manden, der står bag det runde bord tæller på fingre og kvinden ved siden af ham slår opgivende ud med hånden. Dette har givet grund til at tro, at scenen forestiller fortællingen om ”Brylluppet i 22
Kana”, hvor vinen var sluppet op midt under bryllupsfesten – og Jesus, som var gæst forvandlede vand til vin – og festen kunne fortsætte. Dét var et af de første undere Jesus gjorde – så der blev vin over alle bredder og også glæden kunne gå over alle bredder. For at fortælle, at Gud aldrig er smålig; når han giver, er det altid over alle bredder. Ikke alle er enige om, at bordscenen hér forestiller brylluppet i Kana. Andre mener, at det drejer sig om helt andre bibelske fortællinger – tolkningerne er mange. Det er ikke sikkert, at datidens betragtere var helt sikre på, hvilken bibelsk fortælling fremstillingen henviser til. Det er dog helt umisforståeligt, at billedet viser mennesker opholde sig omkring et dækket bord og Jesus med den gyldne glorie ankomme til måltidsfællesskabet. Utallige fortællinger fra evangelierne handler jo netop om, at Jesus spiste sammen med hvem som helst – uanset hvem det var. Ingen skulle udelukkes fra at spise sammen med ham. Måltidet Lige fra de allerældste tider har et måltid betydet mere end bare det at spise sammen. Et måltid, man spiser sammen, betyder også, at man hører sammen; ligesom en familie, der sidder sammen rundt om bordet. Man spiste det samme brød og drak den samme vin og blev forbundet med hinanden. Indtoget i Jerusalem Også hér er billedets venstre side skåret skævt af på grund af den senere indbyggede hvælving. (I mange kirker kan man i øvrigt på kirkeloftet se den romanske udsmykning på de øverste oprindelige vægflader, som ikke er dækket af de indbyggede hvælvinger). Man ”opbevarer” således Jesu hoved på loftet i Jørlunde kirke… På billedet ses indtoget i Jerusalem palmesøndag: Jesus rider sidelæns på dyret, som føres frem af en mand med glorie (formentlig en discipel). En mand breder sin kappe ud på vejen; og en anden mand i baggrunden løfter sin ene hånd til hilsen og holder (hvis man ser nøje efter) med den anden hånd en palmegren, hvilket skal symbolisere folkejubel. At disse to mænds hoveder ikke er omgivet af glorier, fortæller os, at der er tale om ”almindelige folk”. Den lidt trist udseende plante i baggrunden af billedet skal sandsynligvis forestille en palme.. På skrå henover billedet kan anes en linje – alt oven over denne linje er rekonstruktion foretaget mange hundrede år efter, billederne blev malet; når man tidligere afdækkede kalkmalerier og fandt, at tiden havde været hårde ved dem, lod man gerne de, som skulle restaurere billederne, ”genmale” de dele af billedet, som var gået til. Der er delte meninger om, hvorvidt dét er godt eller skidt at rekonstruere kalkmalerierne. Skal vi opfatte kalkmalerierne alene som et stykke kulturhistorie – eller som ”brugs-kunst”? 23
Page 1 and 2: Kalkmalerier - kirkens tegneserier
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2
Page 5 and 6: 2. KALKMALERIER OG SAMTIDEN Danmark
Page 7 and 8: Der er stor forskel på de romanske
Page 9 and 10: For perioden 1300-1400 er de hyppig
Page 11 and 12: 6. BILLEDSAMTALER OG KIRKEBESØG I
Page 13 and 14: 7. DRAABY KIRKE - bebudelse og fød
Page 15 and 16: Jesu Fødsel Vupti - på næste bil
Page 17 and 18: 8. Kopiark Til: Billedjagt i Draaby
Page 19 and 20: Også Marias hoved er omgivet af en
Page 21: 10. Kopiark Til: Billedjagt i Skibb
Page 25 and 26: 12. Kopiark Til: Billedjagt i Jørl
Page 27 and 28: Grove løjer Dette billede er ligel
Page 29 and 30: 14. Kopiark Til: Billedjagt i Smør
Page 31 and 32: 16. KYNDBY KIRKE - Marias død. IND
Page 33 and 34: 17. Kreativt forløb - vi laver og

Kalkmalerier - Grundejerforeningen Taarnborg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?