Kalkmalerier - Grundejerforeningen Taarnborg

Mellem Josef og Maria står et bord med to dyrehoveder, som skal forestille at være dyrene i stalden.
Og over hele den lille scene svæver julestjernen.
At Maria sidder på et tæppe, skal fortælle at scenen foregår indendørs – dyrene fortæller, at det er i
stalden vi befinder os. - Stalden er i øvrigt ikke voldsomt fattigt indrettet; der er både tæpper, puder,
stol og bord!!
Kalkmalerierne fortæller naturligvis også meget om middelalderens påklædning – de hellige
personer er jo fremstillet i de klædedragter, som man kendte til fra dagliglivet i den tid, hvor
billederne er malet.
Jesu fødsel – julenat
Josef og Maria boede i byen Nazaret mere end 200 kilometer fra Betlehem. Det var i Nazaret,
englen havde vist sig for Maria og sagt til hende, at hun skulle føde Jesus, som er Guds søn. Og det
var i Nazaret, Josef havde sit lille tømmerværksted. Men nu kom der altså besked fra den romerske
kejser Augustus, at alle skulle rejse til deres fødeby og lade sig skrive op i den store folketælling.
Og da Josef var af Davids hus og slægt og fra byen Betlehem, rejste han fra Nazaret i nord til
Betlehem sammen med Maria, som snart skulle føde.
…
Da Josef og Maria trætte og sultne og helt udmattede nåede frem til Betlehem, så var byen fuld af
mennesker, der var kommet alle vegne fra for at blive skrevet i den store folketællings bøger. Der
var så myldrende fuldt af mennesker, at Josef og Maria ikke kunne finde plads i nogen kro eller på
noget herberg. Så måtte de, som de allerfattigste, nøjes med at overnatte i en stald og sove i høet
blandt får og stude. Men Gud ville, at det var her, Maria skulle føde sit barn. Her blandt de ringeste
og fattigste. Guds søn, som skulle være et rigtigt menneske, skulle ikke fødes på et slot, men i en
stald. Der var ikke nogen vugge at lægge barnet i, og derfor lagde Maria sin lille dreng i en krybbe,
dom er det sted, hvor dyrenes foder ligger.
Fremstillingen i templet (nederst til højre i billedet)
Efter Jesu fødsel skulle han fremstilles i templet. (alt førstefødt mandkøn regnedes for helliget
Herren efter jødisk skik) – og man tog barnet med i templet for at fremstille det for Gud Herren.
(næsten som når små børn efter deres fødsel bæres hen og døbes og ”fremstilles” i kirken).
I templet mødte Josef og Maria den gamle mand Simeon. Han var blevet lovet, at han ikke skulle
dø, før han havde set verdens frelser. Og da Simeon så Jesus-barnet, blev han helt ude af sig selv og
tog barnet i sine arme og sagde: ”Nu kan jeg dø, nu har jeg set, at Gud har sendt sin frelse og
kærlighed til verden.”
Kalkmaleriet nederst til højre forestiller denne scene fra templet. Den skæggede mand til højre i
billedet er den gamle Simeon. Han læner sig hen mod Jesus-barnet og rækker sine store hænder
frem, som om han næsten siger: ”Må jeg holde barnet?”
På den anden side af Jesus-barnet står Jomfru Maria og holder sine hænder på barnet – med en
bevægelse, der både stolt viser ham frem og ømt passer på ham.
I midten står Jesus-barnet selv på alteret, hvilket må siges at være ret imponerende i betragtning af,
at han endnu skal være et spædbarn! Han ligner snarer en lille ”mini-voksen”, som endda er
fremmelig nok til at løfte sin højre hånd med de tre oprakte fingre: velsignelsestegnet.
20