Indskolingen: Grøntsager/GULERØDDER (lærer+elev+opgaver)

Planter er også mad 

GrøntsaGer, fruGt oG korn 

Tema Om rODfruGTer 

Gulerødder 

INDSKOLINGeN: 1.-3. KLaSSe 

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 1

Tema Om rODfruGTer 

Gulerødder 

Delemne 1: Plantekendskab 

Delemne 2: Guleroden 

Delemne 3: Sundhed 

En køn plante 4 

Planters familier 7 

Hvad er en rod? 10 

Hvad er en rodfrugt? 13 

Forskellige rodfrugter - arter 20 

Rodfrugter derhjemme 24 

Rodfrugter i butikken 26 

En gulerods liv 29 

Dyrkning af gulerødder – før og nu 35 

Sorter 40 

Guleroden har mange farver 43 

Gulerodens orange farve 44 

Derfor er gulerødder sunde! 49 

Delemne 4: Gulerodens historie 

Gulerodens lange rejse i tid og sted 55 

Tre historier til højtlæsning i klassen 56 

Delemne 5: Kulturhistorie 

Gulerødder i vores sprog 61

DeLemNe 1: 

Plantekendskab 

Indhold: 

• Plantedele 

• Plantefamilier 

• Rodfrugtsarter 

I skal bruge: 

• Forskellige rodfrugter – husk ekstra gulerødder 

• Fotos af menneske-familier 

• Pælerødder og trævlerødder 

• Sakse 

• Digital kamera 

• Saftpresser, skrælleknive, urteknive, skærebrædder, evt. rivejern og små skåle 

• Gem saft til senere brug 

• Tegnepapir og farver 

Arbejdsformer: 

• Tegne 

• Læse 

• Planteundersøgelse 

• Sortere 

• Skrive 

• Foto + tekst 

• Produktundersøgelse 

• Tur i supermarkedet 

• Madlavning 

Muligt supplement: 

• Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: 

”Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle” 


En køn plante 

Eleverne skal i dette afsnit se nærmere på hvilke bestanddele en plante består af. I den 

tilhørende opgave får eleverne en tegning af en blomst og skal trække streger fra ord til 

tegning og bestemme plantedele: rod, stængel, blade, blomst, frø. 

Derefter kan hele klassen gå i felten og grave planter op. Husk de skal graves op og ikke 

blot plukkes, fordi I også skal have en snak om roden. Gem planterne til en grundigere 

gennemgang af roden. 


5 

en køn plante 

Her ser du en plante. 

en plante har: stængel, blade, blomst, frø, og rod. 

Sæt streg fra ord til tegning. 

rod 

frø 

blade 

stængel 

blomst 


tegn og farvelæg 

tegn et billede af et træ eller en plante – 

tegn hele træet eller planten 

Det, der er over og under jorden. 

Det må gerne være en fantasiplante, men husk roden! 


Planters familier 

I dette afsnit introduceres eleverne til begrebet plantefamilier. 

I familier er der ligheder og forskelle. 

I kan arbejde med forskelle og ligheder på to måder: 

1.Hvis det er muligt at fremskaffe rodfrugter med mange plantedele, kan I studere 

ligheder og forskelle. Vigtigt er det at finde ligheden – for at kunne forstå 

familiesammenhængen. 

2.Sammenlign børnene i klassen. De kommer fra forskellige familier og ser forskellige 

ud. Diskuter forskelle og ligheder ud fra menneske-familiefotos. Medbring selv fotos 

eller lad børnene medbringe egne familiefotos. 

Mulighed for at komme ind på den videnskabelige klassifikation for at forstå, hvordan vi 

holder overblik over alle levende væsener (dyr og planter) på jorden. 

Måden at ordne alverdens planter på blev udtænkt af svenskeren Carl von Linné, der levede 

fra 1707 til 1778. Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten fra naturen. 

Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige 

planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Han ville finde ud af 

naturens system. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter 

lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, 

som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var 

også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, 

familier og arter. For at holde styr på planterne var det nødvendigt at give dem navn. De, 

der i forvejen havde et folkeligt navn, fik et latinsk navn for at gøre inddelingen forståelig 

overalt. 

Linné navngav også dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat 

hans måde at sætte naturen i system på. I dag har forskere dog forbedret systemet. I dag 

er alle opdagede arter på kloden sat i system. Den videnskabelige klassifikation som Linné 

grundlagde, ser du ovenfor. Eksemplet er for gulerod. 

Litteratur: 

Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist. Klematis. 

http://www.denstoredanske.dk 


Planters familier 

Her ser du Gulle og de andre rødder. De er alle sammen 

rodfrugter, men de kommer ikke fra samme familie! 

Planter ser forskellige ud. De er i forskellige familier, siger man. I hver 

familie ser de lidt forskellige ud, men der er også noget der er ens. 

Her ser du nogle familiefotos. 


Disse rodfrugter er alle sammen fra 

skærmplante-familien: 

gulerod pastinak knoldselleri persillerod 

Disse rodfrugter er alle sammen fra kål-familien: 

kålrabi majroe radise 

Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med. 

familien hedder salturt-familien: 

rødbede 

Der findes mange flere familier. 

Hvis du en dag vil have din egen have, 

skal du lære mere om plantefamilier fordi: 

• Hvis du altid sår grøntsager fra den 

samme familie på det samme sted i 

haven, bliver de let syge. 

• Insekterne regner ud, hvor deres 

yndlings-familie står og kommer igen 

hvert år og spiser dine grøntsager. 

• Grøntsager fra den samme familie kan 

lide de samme ting fra jorden og spiser 

og spiser – men så bliver jorden træt. 


Hvad er en rod? 

Rødder kan se forskellige ud. Dette afsnit ser nærmere på, hvad pælerødder og 

trævlerødder er. Undersøg rødderne på de planter, I har gravet op. Hav eventuelt et par 

friskopgravede planter med. Del op i pælerødder og trævlerødder. Snak om forskellen. 

Spørg eleverne, hvad de mener en plante skal bruge roden til. 

Svar: 

1.Den skaffer planten forankring i jorden 

2.Den optager vand fra jorden 

3.Den optager mineralske gødningsstoffer fra jorden 

4.Den tjener som transportvej for vand og gødningsstoffer 

5.Den tjener som transportvej for sukker og andre organiske stoffer 

6.Den tjener som oplagringsorgan for stivelse 

Nyttigt link: 

http://www.denstoredanske.dk 

Visualiseringsleg: 

Stil eleverne to og to overfor hinanden. Lad dem give hinanden et puf, og se hvor godt 

de står fast. Få ro på og lad eleverne stå med lukkede øjne. Lad dem visualisere, at de er 

en plante, evt. et træ. De skal forestille sig kronen. Derpå stammen. De skal nu forestille 

rødderne, lad rødderne vokse så de går længere og længere ned i jorden, og de bliver 

tykkere og tykkere. Lad eleverne åbne øjnene, og lad dem give hinanden et puf. 

Du kan som lærer vælge selv give et par af eleverne et puf. Lad dog alle eleverne visualisere, 

så de kan få fornemmelsen af tyngde. 



Her kan du se forskellige rødder 

• Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår. 

• Rødderne kan være lange eller korte. 

• Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens 

overflade. 

Nogle rødder hedder pælerødder. 

andre rødder hedder trævlerødder. 

Hvad mon planterne bruger roden til? 



kender du planterne på billederne? 

Hvad er deres navne? 

skriv navnene ved billederne: 


Hvad er en rodfrugt? 

Hvorfor hedder det en rodfrugt, når man kalder det en grøntsag? 

Grøntsager kan botanisk set være rødder, stængler, blade, blomster og i nogle tilfælde 

endda frugter. Hvad vi betegner som grøntsager, er alene bestemt af vores madvaner. 

Botanisk set er frugt frøgemmet hos alle dækfrøede planter, der er en gruppe inden for 

planteriget og dækker derfor også mange grøntsager. 

I madlavningen er frugtbegrebet knyttet til de sødere frugter; æble, blomme osv. Disse 

frugter er også frugt botanisk set. 

Eksempler på grøntsager, hvor det er forskellige plantedele, vi først og fremmest tænker på 

som grøntsagen: 

Blade: salat, spinat m.fl. 

Knolde: kartofler, jordskokker 

Blomsten: blomkål, broccoli 

Stænglen: bladselleri, bladbeder 

Frugten: tomat, peberfrugt, agurk 

Frø og bælge: ærter, bønner 

Roden: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, selleri, radise m.fl. 

Ved nogle af dem spiser vi flere dele, eksempelvis friske rødbedeblade i en salatskål. 

Frugten på skærmplanter er ganske små. Vis en peberfrugt, så børnene kan få et eksempel 

på et stort frøgemme. 

Nyttige links: 

http://da.wikipedia.org/wiki/Frugt 

http://da.wikipedia.org/wiki/Planteriget 

http://www.denstoredanske.dk/ 


Hvad er en rodfrugt? 

Løs rebussen 

Du har nu hørt om en plantes rod. 

Hvad er så en rodfrugt? 

+ 

måske tænker du på frugt som noget 

sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, 

blomme eller andre frugter. 

Så tænker du som en kok. 

en botaniker tænker anderledes. en 

botaniker kan vi kalde en plante-nørd. 

Han tænker ikke på mad. Han tænker 

på plantens udseende. Derfor kalder 

han nogle grøntsager for frugter. for 

eksempel peberfrugt. Han siger også, at 

tomat og agurk er frugt. 

”en plante har frø. frugt betyder 

frø-gemme. altså er frugt et sted, 

hvor planten kan gemme frø. 

frøet skal bruges til at lave 

nye planter af.” 

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 14 

=

Når vi spiser rodfrugter, spiser vi ikke frugten. 

Vi spiser roden, som er stor. 

en rodfrugt har små bitte frugter. 

men den lille frugt med frøet skal vi selvfølgelig gemme, 

så vi kan få nye planter. 

  

  

frugterne på guleroden har små 

torne og hagebørster. 

Når man køber gulerodsfrø, er 

torne og børster fjernet. 


Plantekort: GuLeroDens famiLie 

Guleroden tilhører skærmplantefamilien, dens fætre og kusiner er: 

pastinak, persille, selleri og mange mange flere 

Guleroden i maven 

• Gulerødder bruger vi til meget forskelligt mad 

• Vi bager gulerodskage og gulerodsboller 

• Vi spiser dem kogt og i gryderetter 

• Vi river dem til råkost og putter dem i suppe 

• Vi steger dem i en wok og putter dem i 

forårsruller 

og så smager det jo godt 

at gnaske dem rå 

Hvorfor er en gulerod sund? 

• Guleroden er fyldt med A-vitaminer 

• A-vitamin er vigtigt for vores øjne og syn, 

huden og håret 

• A-vitaminer er med til at holde kroppen stærk, 

så den kan kæmpe mod sygdom 

• A-vitamin gør, at vi bedre kan tåle solens stråler 

• Guleroden er gode kulhydrater. Kulhydrater 

giver energi. Gulerodens kulhydrater er 

langsomme. De langsomme kulhydrater giver os 

energi i lang tid 

• Guleroden har som andre grøntsager mange 

fibre. fibrene holder maven i orden og holder os 

mætte længe 


Plantekort: røDBeDens famiLie 

rødbeden tilhører salturtfamilien. 

Dens fætter er spinat, og så har den mange, mange kusiner 

rødbeder i maven 

• Alle kender de syltede rødbeder, men vi kan 

bruge rødbeder til meget andet 

• De er lækre bagte eller grillede 

• De smager godt i salat 

• Nogen kan lide dem i supper 

• Og andre fritterer dem som chips 

Hvorfor er en rødbede sund? 

• Rødbeden har ligesom guleroden gode 

kulhydrater, a-vitamin og fibre 

• Rødbeder indeholder meget jern 

• For at vores kroppe kan fungere, 

skal vi have pumpet ilt rundt. 

uden ilt dør vi. Jern binder ilt 

i blodet og er med til at fragte 

ilt rundt i kroppen. 

• Forskere har også bevist, 

at en halv liter rødbedejuice 

om dagen øger konditionen, 

så man kan løbe længere. 


Plantekort: skorZonerroDens famiLie 

Skorzonerroden tilhører kurveblomstfamilien, dens fætre og 

kusiner er: hovedsalat, mælkebøtte, artiskok og jordskok 

skorzonerrod i maven 

• Skorzonerrod var almindelig i de 

danske haver for 100 år siden, 

men kendes ikke så meget i dag 

• Den kaldtes fattigmandsasparges fordi 

den kan bruges i stedet for asparges, 

men er nemmere at dyrke 

• Rødderne er gode i supper eller 

gryderetter 

• De kan bages eller koges 

• Men de er allerbedst i strimler eller små 

stykker og stegt på en pande med salt og 

krydderurter 

Hvorfor er en skorzonerrod sund? 

• Skorzonerrødder er fulde af fibre og gode 

kulhydrater 

• De har et højt indhold af E-vitamin 

E-vitamin beskytter kroppens celler mod 

nedbrydning og styrker immunforsvaret 

• De har et højt indhold af mineraler som 

magnesium og kobber der styrker knoglerne 

og er med til at beskytte kroppen mod 

sygdom 


Plantekort: raDisens famiLie 

radisen tilhører den korsblomstrede kålfamilie. Dens fætre og 

kusiner er: kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli og mange andre 

radisen i maven 

• Radiser er bedst, når de kommer lige fra haven 

• De er gode i salater eller stegt i en wok 

• De kan laves med sur-sød sovs eller puttes i kartoffelsalat 

• De er lækre på æggemaden eller i skiver på ost 

• De knasende sprøde, når man gnasker dem hele 

Hvorfor er en radise sund? 

• Radisen har et stort indhold af C-vitamin 

• C-vitamin er et vigtigt vitamin, der er med til 

at styrke knoglerne, immunforsvaret og det 

modvirker skørbug. I gamle dage døde søfolk 

tit af skørbug 

• C-vitamin øger optaget af jern, så jo flere 

radiser du spiser, jo færre rødbeder behøver du 

at gumle i dig 


Forskellige rodfrugter – arter 

Begrebet arter kommer på banen. Snak med eleverne om, hvilke forskellige rodfrugter de 

kender. 

Spiser de forskellige rodfrugter, eller har de bare set dem? 

For at få visuelt kendskab til flere arter, arbejdes med fotos af rodfrugterne. Fotos findes på 

klippeark eller plantekort. Der vil være rodfrugter børnene aldrig har hørt om. Enkelte af 

dem vil også være svære at fremskaffe. Mange af dem kan dog købes i supermarkedet. 

Under ’opgaver’ ligger et klippeark med forskellige rodfrugter på. Med dette klippeark er 

der forskellige aktivitetsmuligheder: 

• Lav en rodfrugts-planche 

• Lav rodfrugts-skilte (kan bruges til at sætte ved smagsprøver senere) 

• Lav billedlotteri med rodfrugtsbilleder 

• Forbered en kogebog. Find en opskrift for hvert et billede. Denne aktivitet kan lægges 

ind senere (se afsnittet: rodfrugter derhjemme) 

Med klippearket kan opgaverne laves ’analogt’ med saks og papir. 


forskellige rodfrugter - arter 

Nu ved du, at rodfrugter ikke er en sød frugt. Du ved, at det er 

roden, vi spiser. Du ved, at rodfrugter kan komme fra forskellige 

plantefamilier. 

Når man siger, at der er forskellige rodfrugter, siger man, at der er 

forskellige arter. 

Hvilke arter af rodfrugter kender du? 

Der findes nemlig mange arter. 


forskellige arter af rodfrugter 

Placer dine udklippede fotos på det rigtige felt. 

kålrabi majroe radise 

orange gulerod lilla gulerod gul gulerod hvid gulerod 

pastinak knoldselleri persillerod 

rødbede havrerod skorzonerrod 


klippeark med forskellige arter af rodfrugter 

Klip alle fotos ud. 


Rodfrugter derhjemme 

Eleverne skal undersøge om og hvordan de spiser rodfrugter i deres familier, og finde ud af, 

om der måske er nogle familier, der selv dyrker rodfrugter i deres have. 

Under ”opgaver- til forældre” ligger en hjemmeopgave med spørgsmål. 

Børnene kommer med deres besvarelser og fortæller og viser, hvad de har med hjemmefra. 

Hvis der er nogle, der dyrker gulerødder eller andre rodfrugter i haven, skal denne snak 

have sin egen tid; er barnet med i arbejdet, hvordan får man gulerødder til at gro, hvad skal 

der til for at de gror godt m.m. 

I opgaven er der et afsnit, der kan involvere bedsteforældregenerationen. Så ”hvad 

bedstemor kan fortælle” skal have sit eget fokus. Når den ældre generation involveres (i 

det omfang det kan lade sig gøre), skyldes det, at der netop imellem bedsteforældre og 

forældre kan være stor forskel på kendskab til rodfrugter og hvordan de er blevet brugt i 

madlavning. 

Planternes historie (se gulerodens historie senere) er en del af vores fælles historie. Men 

hver familie har måske historier om planterne, oplevet enten i køkkenhaven eller ved 

spisebordet. Dette er familiens egen lille historie, og her er mulighed for at koble den lille 

og den store historie. 

Saml oplysningerne og find sammen med eleverne en mulighed for brug af disse. Måske får 

I lyst til at lave en opskriftsbog/kogebog med livretter af rodfrugter. 


odfrugter derhjemme 

spiser du og din familie rodfrugter? 

Du skal undersøge hvilke rodfrugter, I spiser derhjemme. 

Du skal stille disse spørgsmål til dine forældre og skrive svarene ned. 

1. Har du en yndlings-rodfrugt? 

2. Har du en hade-rodfrugt? 

3. Var det det samme, da du var barn? 

4. Har du en god opskrift? 

5. Har du have, og dyrker du rodfrugter? Hvilke? 

6. Har du spist rodfrugter denne uge? Hvis ja, hvilke? 

mon dine bedsteforældre spiste ligesom I gør? måske spiste de flere 

rodfrugter? 

Stil en eller flere af dine bedsteforældre de samme spørgsmål. 

måske kan din bedstemor/bedstefar fortælle om såning, høst eller 

sjove oplevelser fra deres barndom. Bed dem om at skrive deres 

historie ned, så du kan tage den med i klassen. 


Rodfrugter i butikken 

Besøg et supermarked eller en grønthandler og find rodfrugter. 

Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i grøntafdelingen og i fryseboksen. 

Kig eventuelt på hylderne med konserves. 

Del gerne børnene op i par eller mindre grupper. Giv dem et ark med til afkrydsning (findes 

under opgaver) 

I kan også vælge at medbringe digitalkamera. Er der mobiltelefoner til rådighed, giver det 

mulighed for at eleverne selv kan tage billeder af varerne, og derpå bruge dem til plancher, 

bog eller andet. Husk at bede om tilladelse fra forretningen! 

Undersøg særligt gulerødder 

Kan man købe forskellige slags gulerødder i butikken f.eks. økologiske/ikke økologiske, 

snack-gulerødder, farvede gulerødder m.v. (Disse iagttagelser kan bruges til at snakke 

videre om dyrkning/sundhed senere). 

Køb forskellige rodfrugter til smagsprøver hjemme i klassen. Køb evt. andre af produkterne 

(fra fryseren eller konserveshylden). 

Køb også gulerødder til saftfremstilling (én stor, eller to pr. elev) 

Forslag til aktiviteter tilbage i klassen: 

• Brug fotos til plancher, bog eller plantekort 

• Pres gulerodssaft. Gem evt. saft til senere afprøvning med gulerodsfarve. 

• Gulerodssaften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne 

river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at 

trykke hårdt. 

• Smagsprøver. Smag på de forskellige rodfrugter. Lad endelig børnene selv skrælle og 

skylle og skære i tern. Snak om de forskellige smagsindtryk. Hvilken rodfrugt er der 

mest knas i? 

• Lav iagttagelsestegning. Lad eleverne vælge en af rodfrugterne indkøbt i 

supermarkedet. 


odfrugter i butikken 

I skal besøge en butik og finde rodfrugter. De findes i grøntafdelingen, 

i fryseboksen og måske på hylderne med dåser. 

I skal skrive i skemaet. Kan I ikke huske eller se hvad rodfrugten 

hedder, sætter I bare et kryds, og skriver navnet, når I er i klassen. 

elev-navn: klasse: dato: 

Skriv navnet på 

rodfrugten 

findes i 

grøntafdelingen 

findes i fryse - 

boksen butikken 

findes på hylder 

med dåser 

findes ikke i 

supermarkedet 


DeLemNe 2: 

Guleroden 

Indhold: 

• Gulerodens cyklus 

• Formering 

• Dyrkning af gulerødder – herunder økologi 

• Sorter 

• Gulerodens farve 

I skal bruge: 

• Plantekasser, jord og gulerodsfrø 

• Kasse med sandjord, gulerod 

• Gulerødder af forskellige sorter 

• Maling i primær farver 

• Papir og pensler 

• Gulerodssaft (gemt fra tidligere) 

• Fløde til smør (denne aktivitet kan være en aktivitet, der laves på besøgsmuseum), 

syltetøjsglas eller el-pisker og skåle 

• Akvarelpapir og pensler 

• Opskrift og ingredienser til gulerodsboller 


• Læse 

• Tegne 

• Skrive 

• Forsøg 

• Male 

• Bage 


• Lave slik med gulerodsfarve – www.urtegaarden.dk 


En gulerods liv 

Dette afsnit gennemgår gulerodens to-årige liv fra frø og til blomst. 

Nogle ord kræver muligvis en uddybende forklaring. 

Hvad er næring? Næring er mad. Ligesom vi har brug for mad, har planten brug for mad. 

Hvad er sukker, som planten danner? I modsætning til det hvide sukker, som børnene får at 

vide, de skal spare på, er sukker her kulhydrat: sukker, stivelse og fibre. 

Bestøvning beskrives ikke på dette trin, med forklaring om han- og hunceller. Det 

gennemgås i mellemtrins-materialet. 

Til dette afsnit hører et opgave-ark med spørgsmål, der refererer til teksten. 

Se under opgaver. 

Her er svarene: 

Det er forår. Gulerodsfrøet skal spire. Hvilke tre ting skal det bruge. Tegn og skriv. 

Vand 

Varme 

Dens egen madpakke 

Hvad gør guleroden om sommeren? Den vokser (hele planten) 

Hvad gør guleroden om vinteren? Den hviler sig 

Hvad sker der, når det bliver forår igen? Toppen vokser ud igen. Stænglen bliver høj 

Hvad sker der, når det bliver sommer igen? Den blomstrer 

Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig? Bier og blomsterfluer 

Aktivitetsforslag: 

• Lav små plantekasser. Så gulerodsfrø. 

• Så gulerødder i skolehaven (forår). Dyrkningsforsøgene i skolehaven vil komme til at 

foregå i en længere periode end dette undervisningsforløb, men det vil være oplagt 

at se på spirer/kimplanter og måske de første blade, der kommer op af jorden. Plant 

evt. en række gulerødder ved siden af den såede række og følg, hvordan planten hen 

over sommeren sætter blomst. Guleroden er nemlig en to-årig plante. 

• Sæt en gulerod i sandjord, og se om i kan få den til at spire igen. 


en gulerods liv 

alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering. 

formering er: 

• Når mennesker får børn 

• Når dyr får dyrebørn 

• Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro 

Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er 

levende vil også dø på et tidspunkt. mennesker kan let blive 80 år 

gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år før 

den dør. 

men når der sker formering, bliver der ved med at være liv – det 

levende overlever! 

Gulerodens 2-årige liv 

fra frø til gulerod med blomst 

• Frø 

• Kimplante 

• Lille gulerod 

• Stor gulerod 

• Rod u/top 

• Nyspiring 

• Gulerod m/blomst + frø 


forår 

Gulerodens frø kommer i jorden. 

Inde i frøet er en lille pakke af liv. Det 

hedder en kim. Vand og varme sætter 

gang i kimen, og frøet begynder at spire. 

Kimen har en lille bitte madpakke 

med sig, så den har energi til at vokse. 

Så kan man se kimplanten. 

kimen laver først en lille rod – en kimrod, 

så en lille stængel – en kimstængel, 

og til sidst små blade – kimblade. 

Den lille kimplante er meget sart. 

Den er sprød og meget saftig. 

Kimplanten vokser, og efter et stykke tid 

begynder de første ægte blade at vokse frem, 

roden bliver også større og vokser nedad. 

Gulerodsplantens ægte blade kommer frem 

fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver 

bladene ved med at vokse i lang tid, og 

gulerodens top bliver større og større. 

sommer 

Planten vokser. Hele sommeren og efteråret 

vokser guleroden både over og under jorden. 

roden får planten til at stå fast i jorden. 

Den suger vand og næring fra jorden op til 

planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad 

og bliver tykkere og tykkere. 

Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op 

af jorden og spise dem. 


Oven over jorden vokser stænglen 

og planten får flere blade. Stænglen 

er som en vej. Næring fra jorden 

kommer igennem stænglen op til 

bladene. Når bladene får lys, luft og 

vand, laver de sukker. Sukker kommer 

igennem stænglen tilbage til roden. 

Guleroden gemmer sukkeret og 

energien i roden. Det skal den bruge 

som mad til at lave blomst. men vi får 

det også, når vi spiser guleroden. 

efterår/Vinter 

Når det bliver vinter, holder guleroden 

op med at gro. Gulerodens grønne top 

begynder at visne. Planten dør ikke 

– den hviler sig gennem vinteren. I 

roden har guleroden et lager af energi, 

som den skal bruge, når det bliver 

forår igen. 

forår igen 

Når jorden bliver varmere, gror 

guleroden igen. Den sender en ny top 

op fra roden. Denne gang ser toppen 

anderledes ud. Den vokser med en 

stængel, der bliver lang og hvor der 

sidder blade på. Gulerodsplanten 

strækker sig – den vil være høj nu. 


sommer 

Planten skal befrugtes – den skal lave 

frø til nye gulerods-børn. 

først skal planten blomstre. Det er 

nemlig i blomsterne, der er en slags 

mor og far. ”far” er pollen. Pollen 

ligner støv. ”mor” er støvfangerne. 

med støvfangerne fanges pollen. 

Når pollen fanges af støvfangere 

hedder det bestøvning. Det er bier og 

blomsterfluer, der flytter pollen hen til 

støvfangerne. Det er godt for planten 

at være høj, for så opdager bier og 

blomsterfluer de mange små blomster. 

Bierne og blomsterfluerne suger sød 

blomstersaft, som hedder nektar. 

Samtidig hjælper de blomsten med at 

blive bestøvet. 

På den måde formerer guleroden sig. 

Det hele kan starte forfra – frøet falder 

ned på jorden – spirer og bliver til en 

ny plante. eller du kan nå at samle 

frøene ind, og bestemme hvor der skal 

komme nye planter næste år. 

Guleroden formerer sig 

Det hele kan starte forfra – frøet falder 

ned på jorden – spirer og bliver til en 

ny plante. eller du kan nå at samle 

frøene ind, og bestemme, hvor der skal 

komme nye planter næste år. 


en gulerods liv 

Det er forår. 

Gulerodsfrøet skal spire. 

Hvilke tre ting skal det bruge? 

tegn og skriv 

Hvad gør guleroden om sommeren? 

Hvad gør guleroden om vinteren? 

Hvad sker der, når det bliver forår igen? 

Hvad sker der, når det bliver sommer igen? 

Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig? 


Dyrkning af gulerødder – før og nu 

I dette afsnit beskrives dyrkning af guleroden i gamle dage med børnenes tip-oldefar som 

eksempel. Der er ikke den store forskel på den måde, han dyrkede på, og den måde vi har 

gulerødder i køkkenhaven. Til sammenligning beskrives dyrkning af gulerødder hos en 

gulerodsproducent. 

I den del, der beskriver producenten, omtales forskel på økologiske og konventionelle 

gulerødder. 

Afsnittet kan bruges som faglig læsning. Er det for tekst-tungt for eleverne, kan det bruges 

som højtlæsning eller fortælling. 

Snak om teksten og saml op på spørgsmål og svære ord. 

Under fanebladet producenter findes en kort film fra Gammel Estrup Gartneri. 


• Lad eleverne skrive/tegne en historie om deres tip-olde far og tip-oldemor i deres 

have, om deres onkel Kurt, som er gulerodsproducent. 

• Hvis der er en landmand, der dyrker gulerødder i skolens lokalområde, vil det være 

en oplagt mulighed at tage på besøg hos landmanden i maj/juni måned. Besøget vil 

sætte klassens dyrkningsforsøg i perspektiv. Der vil være mulighed for at få indsigt i 

hvordan gulerødderne dyrkes, tages op og behandles, inden de bliver solgt. 

Forbered eleverne på besøget og lad dem finde på gode spørgsmål. 

Eksempler: 

• Hvornår er gulerødderne blevet sået? 

• Hvornår kan man spise de første gulerødder – kan I få lov at trække én op hver? 

• Hvordan dyrkes de? Økologisk/konventionelt – landmanden forklarer 

• Hvad sker der med gulerødderne når de er taget op? 

• Spiser han selv mange gulerødder? 

• Har han flere sorter? 

• Har han tænkt på at dyrke andre gulerødder – hvide, gule eller lilla? 

• Hvor kan man købe hans gulerødder? 

• Osv. Listen kan fortsættes. 


Dyrkning af gulerødder – før og nu 

Dyrker I gulerødder hjemme i jeres have? 

før: tip-oldefar 

Måske gør du præcis som din tip-oldefar. 

Der er dog en stor forskel på dig og din tip-oldefar. Han kunne ikke 

købe friske gulerødder i et supermarked hele året rundt, som du kan. 

Den søde orange gulerod var let at dyrke i haven. Den var flot og 

lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang, 

man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op 

af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne 

gemmes og spises hele vinteren igennem. Når gulerødderne stod 

friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tip-oldemor) 

ruskomsnusk. 

Håndbog for husmødre, Odense 1865 

  

Opskrift: ”Gulerødder og rå kartofler skæres i 

små stykker og koges sammen med udpillede 

grønærter og valske bønner, lige meget af hver 

del. man kommer ikke mere vand derpå, end 

det netop står over grøntsagerne; det koges 

under dække, til det er mørt, da sætter man 

jævning på og lader det få et godt opkog; 

en del hakket persille kommes heri tilligemed 

lidt smør og salt, dermed er det færdigt 


 

man sagde, at gulerødderne helst skulle sås Kristi Himmelfartsdag 

og i månens næ (når månen er aftagende). først lavede man 

en rille i jorden med enden af et riveskaft. frøene blev blandet 

med klid og drysset i rillen – fortyndingen med klid betød, at 

gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket/jævnet 

og tromlet. 

Når guleroden voksede, skulle man fjerne ukrudt med hånden 

eller hakkejern. ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om 

den dejlige næring i jorden. 

Gulerødderne trækkes op af jorden i september – inden 

mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne. Toppen 

skæres af. De gulerødder, der skal sælges på marked, bliver vasket 

og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse 

og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder 

hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne 

blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø. 

Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. 

Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så 

sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han 

gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af 

sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg. 

Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang 

havde man ikke biler. man brugte heste. Når hesten skulle 

forkæles, fik den gulerødder. 


nu: Gulerodsproducenten   

Gulerødder kan du dyrke i 

din have. Du kan også købe 

gulerødder, som er dyrket 

hos en gulerods-producent. 

Han har marker fyldt med 

gulerødder. 

Han sår gulerodsfrøene med en 

maskine i april eller maj måned. 

Guleroden vokser godt i jord 

med meget sand. Det er fordi 

vandet nemmere kan løbe væk. 

Gulerødder kan ikke lide at 

stå i jord med meget vand, så 

rådner de. 

Gulerødder tages op af jorden om vinteren. 

Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri. 

før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at 

visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter 

på at lave skræl i stedet. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger 

noget gift, eller hvis man dækker med halm, så toppen ikke får 

lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. andre 

lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. 

De kan holde varmen, når de er dækket af halm. 

Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får 

dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og 

fyldt i poser. 

Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han 

gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge, 

eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. 

Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget 

gift, der slår sygdom eller insekter ihjel. 

Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så 

store. De skal nemlig dele med ukrudtet om de gode ting i jorden. 

Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel. 

En gulerods-producent, der bruger gift, kalder man konventionel. 


  

Gulerødderne t 

vinteren. Guler 

billedet er: Gam

Nogle producenter vil ikke bruge gift. De dyrker økologiske 

gulerødder. 

En økologisk producent må ikke bruge sprøjtegifte. Ukrudt fjerner 

han med hænderne og maskiner. Han bliver ked af det, hvis 

gulerødderne bliver syge. Derfor skal han vælge en gulerod, der er 

stærk og kan kæmpe mod svamp og andre sygdomme. 

Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal 

han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags 

gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt 

rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Der findes 

forskellige sorter. 

I har hørt om gulerødder i forskellige farver. De fleste dyrker 

orange gulerødder. Orange gulerødder er også meget forskellige. 

Det er også forskellige sorter. 


sorter 

At der findes forskellige sorter, og at en gulerod ikke bare er en gulerod, er 

omdrejningspunktet i dette afsnit. 

Hvis det er muligt at fremskaffe forskellige sorter, vil det være en god idé at lave 

smagsprøver. 

Snak om sommergulerødder (søde, friske, spise-straks-gulerødder) kontra vintergulerødder, 

der skal kunne holde sig længere, og som er knap så søde. Til gengæld er de gode i 

vinterens supper. 


sorter 

rundt omkring i din klasse sidder dine kammerater. Nogle er gode 

til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at 

tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller 

andet. 

Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig 

i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. 

Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er 

gode som store. Nogle smager godt til madpakken. andre smager 

godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. andre kalder vi 

vinter-gulerødder. Nogle er orange, nogle har andre farver. 

Hej jeg hedder 

eskimo 


Dodogne 


Nandera 


Napoli 

Hvorfor kommer der nye sorter? 

Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. 

andre gange er det mennesket. 


Tempo 

Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man 

forædler. mennesker har altid været gode til at holde øje med det, 

der sker i naturen. De har også lært at blande planterne. Det hedder 

at lave en krydsning. en krydsning sker, når planterne bestøves (altså 

når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere.) 


I stedet for at vente på, at bier og blomsterfluer flytter pollen til 

støvfangere, gør mennesker det. De tager to gulerødder, de synes 

om, og som de kunne tænke sig at blande. fra den ene gulerod 

tager de pollen og putter hen til støvfangerne på den anden 

gulerod. Hvis de er heldige, kommer der en god ny sort ud af det. 

Der er gode grunde til at lave nye sorter. måske er der en gulerodssort 

som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan 

man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle 

kulde. Lykkes det får man en gulerod, der smager godt og kan tåle 

kulde. 

men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man 

udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem 

og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på 

marker mere, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. 

De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank. 

forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du 

vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen 

bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du 

visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og 

bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. 

Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. 

Det kan du ikke, og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare 

jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så 

kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan 

ikke lave en ny. 

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når 

man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så 

god, at alle vil dyrke den. men hvis det kun er den ene, der bliver 

dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så? 


Gulerødder har mange farver 

Mutation og forædling er svære ord, der kommer på banen i dette afsnit. Målet er at 

formidle, at naturen kan forandre sig og at mennesket i højeste grad kan ændre på, hvordan 

planter ser ud. 

Refleksion i forhold til besøget i supermarkedet eller grønthandlen: fandt I også forskellige 

farver på gulerødder i butikkerne – hvorfor ikke? Hvem kender svaret? 

http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/de_gode_gamle_roedder_skal_udvikles 

Denne side beskriver kort historien bag forædlingen af gulerødderne på baggrund af de 

gamle sorter. 


• Maleværksted: Børnene maler store billeder af gulerødder i de forskellige farver. Lad 

dem eventuelt selv blande ud fra primærfarver. 

Børnene skal lære at blande farver, så det er muligt at male gulerodsbilleder, der ligner de 

gamle sorter. 

• Mal en fremtidsgulerod. Skal den være grøn, ternet, stribet eller andet? 


Gulerødder har mange farver 

måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der 

findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder. 

Det er gulerødderne selv, der har bestemt at skifte farve. Det 

kaldes: mutation. 

De første dyrkede gulerødder i mellemøsten (for mindst 3000 år 

siden) var lilla. 

frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og 

blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla 

gulerødder. 

Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i 

stedet for lilla. 

menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til 

Nordeuropa, hvor de også blev dyrket. 

for 300 år siden skete det så igen – pludselig kom der hvide 

gulerødder fra de gules frø. 

frø fra hvide gulerødder blev til gengæld til orange gulerødder. 


mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor 

samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, 

vi kender bedst. 

Naturen kan altså trylle. måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? 

måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der 

hellere vil være grøn! eller hvilken farve håber du på? 

I dag venter man ikke på, at naturen selv tryller. mennesket kan 

forædle. man kan blande frø, så man forhåbentlig får den gulerod, 

man gerne vil have. forædling er, når man krydser de bedste, 

største, flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden 

for at få en plante, der er endnu bedre, større, flottere eller mere 

lækker. 


Gulerodens orange farve 

Dette afsnit indeholder en kort forklaring på farvestoffet i guleroden. Lav et farveværksted. 

Der er flere forslag. 


• Brug saft I har presset tidligere eller pres nyt gulerodssaft. Gem evt. saft til senere 

afprøvning med gulerodsfarve. 

• Gulerodssaften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne 

river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at 

trykke hårdt. 

• Lav selv smør og farv med gulerodssaft. 

Hvis ikke det er muligt at fremskaffe en smørkærne, kan smør laves ved at ryste 

piskefløde i et syltetøjsglas med låg meget kraftigt (og længe!) eller piske med en 

elpisker. 

Tilsæt gulerodssaft lidt ad gangen til smørret. 

Bag eventuelt gulerodsboller, og spis dem med det hjemmekærnede og 

hjemmefarvede smør. 

• Prøv for sjov at lave lyserød smør (eller boller) med rødbedesaft, og tal om farvens 

betydning for det vi spiser. 

• Kan man male med en gulerod? Mal med rodfrugter: brug A5 størrelse papir og 

meget gerne papir i kraftig kvalitet (akvarelpapir) 

• Lav slik med gulerodssaft. Opskrift og ingredienser kan købes hos www.urtegaarden.dk 

Se i øvrigt om farverstoffer i slik: 

www.urtegaarden.dk , http://www.carletti.dk/Default.aspx?ID=169, 

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed099/ 


Gulerodens orange farve 

Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, 

er det mere gult end mælk og smør, du får om vinteren. Det er 

fordi, der er forskel på det foder, dyrene får sommer og vinter. Om 

vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren 

er de ude og spiser meget frisk græs. 

• Græs indeholder caroten. 

• Caroten er et plante-farvestof. 

• Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder. 

• Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om 

sommeren en om vinteren. 

engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier, 

som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit 

køkken. fedtet i komælken, det vi kalder fløde, kunne blive til 

smør, hvis det blev pisket længe. Hvis bondekonen havde mere 

smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet. 

fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret, kunne bondekonen 

sælge det til flere penge end vinter-smørret. ”Bare jeg kunne 

få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret”, tænkte konen. 

fordi hun var dygtig til at lave alting selv, fik hun en god idé! Hun 

brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes 

smør lidt dyrere end de andre koners! 


 

Indhold: 

• Næringsstoffer 


• Læse 

• Skrive 

• Samtale 

• Søge på internet 

DeLemNe 3: 

Sundhed 


Derfor er gulerødder sunde! 

Faglig læsning til selvlæsning eller højtlæsning, eller anden formidling om næring i 

guleroden. Indeholder forklaring på næring (fedt, protein, kulhydrater) hvad vitaminer og 

mineraler er, og hvorfor vi skal have fibre. 


• Løs opgaveark ’Derfor er gulerødder sunde’ 

• Find gode opskrifter til jeres kogebog. Lad børnene søge på nettet. Diskuter om det er 

gode børneopskrifter. Snak med børnene om, hvordan de kan komme til at spise flere 

gulerødder og andre rodfrugter. 

• Sammenlign eksempelvis lakridskonfekt med gulerødder for at forstå begrebet tomme 

kalorier 

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0445 lakridskonfekt 

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=1128 dansk, rå gulerod 

På plantekortene står noget om, hvorfor de forskellige planter er sunde. 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 10 år spiser 600 gram frugt og grønt, 

mens børn fra 4-10 år bør spise 300-500 gram frugt og grønt afhængig af alderen. 

Danskere spiser i gennemsnit knap 400 gram frugt og grønt om dagen. Tallet er stigende, 

men det er stadig for lidt. Undersøgelser viser, at 600 gram frugt eller grønt om dagen 

nedsætter risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. 

I gennemsnit svarer én frugt eller grønsag til 100 gram. 600 gram frugt og grønt er altså 6 

om dagen. 

Spis forskellige slags 

Det er godt at spise både frugter og grønsager – og spise mange forskellige slags. Det er 

sandsynligvis samspillet mellem vitaminer, mineraler og andre stoffer i frugt og grønt, der 

har en forebyggende effekt. 

Frugt og grønt har stor betydning i maden. De giver farve og mange forskellige 

smagsindtryk i maden. Mange frugter og grønsager kan også spises rå, og egner sig til at 

have med i skole eller på arbejde til et lille mellemmåltid. 

De fleste frugter og grønsager har kun et lille energiindhold. Derfor kan man spise meget 

frugt og grønt uden at komme til at veje for meget. 

Litteratur: 

I serien ’Små Fakta’-læsebøger er der en af Stephanie Turnbull med titlen: Hvorfor spiser vi? 

Den omhandler vitaminer, mineraler, næringsstoffer m.m 



roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand, 

kulhydrater (sukker, stivelse og fibre), vitaminer, mineraler og 

andre plantestoffer. 

alt det, gulerodsplanten gemmer 

i roden, er sundt for os. 

alt i din krop har brug for 

vitaminer. Hud, hår og negle 

kan ikke vokse, dine tænder falder ud, 

og du bliver hele tiden syg, hvis du 

mangler vitaminer. Vitaminer hedder 

A, B, C, D, E, K. De hjælper alle 

sammen kroppen på forskellig måde. 

I en gulerod er der mange a-vitaminer. 

Det er godt for hud og hår. 

Det er godt for dine øjne og det er 

godt til at beskytte dig mod solen. 

Din krops forsvar bliver stærkere, så 

det kan kæmpe mod sygdomme. 

Kroppen har også brug for mineraler. 

Der findes mange sjove navne på 

mineraler. Her er nogle af de vigtigste: 

kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, 

kobber, mangan, krom, molybdæn, 

selen og zink. De hjælper alle sammen 

din krop. Kalk gør for eksempel dine 

knogler og tænder stærke, og jern 

sørger for ilt til dit blod, så du ikke 

bliver for træt. 

Vitaminer og mineraler kan godt lide 

at arbejde sammen. Derfor skal man 

have dem alle. De kan også godt lide 

at arbejde sammen med de andre ting, 

kroppen har brug for: fedt, protein 

og kulhydrater. 


fedt skal vi bruge for at optage nogle 

af vitaminerne. Hjernen kan ikke 

undvære fedt. 

Protein skal vi have, for at muskler og 

alt andet i vores krop kan vokse. 

Kulhydrater er lige som benzin til 

en bil. Vi kan ikke bevæge os uden 

kulhydrater, for de giver os energi. 

Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein, 

men du får mange kulhydrater - af de langsomme slags. man kan 

også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i 

lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke 

så længe. 

Det er fibre, der bestemmer om 

kulhydrater er langsomme eller 

hurtige. mange fibre giver langsomme 

kulhydrater og få fibre giver hurtige 

kulhydrater. Så fibre betyder noget, 

for hvor lang tid du har ’benzin på 

motoren’. 

fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. 

På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan 

bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. altså 

med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! 

fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have 

næring for at have energi til at røre os, og til at tænke, og for at 

vokse. for at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. 

Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser 

mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får 

nok, bliver vi magre. 

I gulerødder og de andre rodfrugter er der ikke så mange kalorier, 

så dem kan man spise mange af, så får man mange vitaminer og 

mineraler. 


Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller 

tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du 

får kalorier, men du får ikke nogen vitaminer og mineraler. måske 

bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor 

er slik kun for sjov en gang imellem. 

Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. men 

en god huske-regel er: 

Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de 

sunde selvfølgelig. 

en anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange 

om dagen. 



Hvad kan du huske om 

vitaminer? 


mineraler? 


fibre? 


kulhydrater? 


DeLemNe 4: 

Gulerodens 

historie 

Indhold: 

• Gulerodens udvikling 

• Gulerodens rejse til Danmark 

I skal bruge: 

• Tidslinie: kan købes fra www.gl-estrup.dk (butik, bogsalg online) 


• Læse 

• Lytte til højtlæsning 

• Tur på museum 


Gulerodens lange rejse i tid og sted 

Teksten ”Historien om gulerodens rejse” indeholder fakta om kulturplanten; plantens 

oprindelseslande – den vilde slægtning, betingelserne til klimaet, hvordan planten blev 

dyrket og brugt i oprindelseslandene, rejsen og tidspunktet for rejsen til Danmark, om 

succesen eller vanskelighederne ved at introducere en fremmed plante til danskerne/til det 

danske klima, og om hvordan planten er blevet brugt i Danmark op til i dag. 

De små tegneserier, der hører til hvert tidsafsnit indeholder vigtige ”personer” i forhold 

til gulerodens kulturhistorier; bønderne i Mellemøsten/Middelhavsområdet, munkene, 

bønder i Holland, Christian II, Amagerbønderne, den almindelige danske bonde. 

Som lærer kan du vælge at være historiefortæller eller oplæser efter temperament. Der 

foreligger desuden elev-tekster i forskellige sværhedsgrader til elevens egen læsning under 

fanebladet ’elevens opgaver.’ 

Gulerodens historie ligger også som elevernes læse-selv-tekster i forskellige 

sværhedsgrader. Eventuelt til hjemmelæsning, så forældrene bliver involveret i projektet. 


• For bedre at kunne sætte begivenhederne i Gulerodens historie ind i en kronologisk 

forståelse, kan eleverne arbejde med tidslinje. Den bruges til at skabe aktiv deltagelse 

for eleverne, således at ”gulerøddernes rejse” bliver nærværende og aktiv. Kopier 

eventuelt personer fra historien om gulerodens rejse fra læse-let-bøgerne. Klip dem 

ud og sæt dem fast på tidslinjen. 

• Snak om personer fra teksten: Hvem var de, hvad lavede de, og hvad havde de med 

guleroden at gøre? 

• Find de involverede lande på et verdenskort. Mellemøsten (Ægypten, Tyrkiet, Iran og 

Irak), Holland, Danmark. 

• Find Amager på et Danmarkskort 

• Tag på museumsbesøg og brug gulerødder. Se under fanen ’museer’ for at finde et 

museum i nærheden. Der vil være forskel på, hvad de enkelte museer kan tilbyde. 

Nogle kan lave spændende rundvisninger. Andre vil kunne supplere med hands-on 

aktiviteter i have og køkken. 

Nyttige links: 

http://www.museumamager.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=36&Item 

id=35 

http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/ 

Vild gulerod: 

I Danmark er vild gulerod almindelig på gruset og veldrænet jord, langs veje, i grusgrave og 

på skrænter, strandvolde og grøftekanter. Stænglen er massiv, furet og stivhåret. Bladene 

har smalle afsnit. Blomsterskærmene er konkave, blomsterne hvide, og der kan være 

enkelte purpurrøde midt i skærmen. Den vilde stamform har en mindre, hvid og mere sej 

pælerod end den dyrkede form. Blomstrer juli-september. Nulrer man bladene mellem 

fingrene, fremkommer der en duft af gulerod. 

Såvel den vilde gulerod som den dyrkede gulerod har været brugt som lægemiddel mod 

hoste, natteblindhed og synsforstyrrelser. Desuden har roden været brugt som ormemiddel 

og mod utøj. 


Højtlæsningshistorier! 

Alle tre historier findes også som Læs-let historier til selvlæsning for eleverne. 

Jernalderen i Danmark 

I Danmark kalder vi perioden fra ca. år 500 f.kr. til ca. år 800 e.kr. for 

jernalderen. Det kalder vi den, fordi man omkring år 500 begynder at få 

redskaber af jern i stedet for bronze. I jernalderens Danmark var næsten 

alle bønder, og de troede på Odin, Thor og de andre nordiske guder. De 

dyrkede jorden og havde dyr til at malke og spise, men de fik også meget 

mad fra de store skove, hvor man kunne samle spiselige planter og gå på 

jagt. Guleroden fandtes ikke i Danmark endnu. 

Lepro så sig omkring i skoven, solen stod lavt på himlen, og det var snart på tide at komme 

hjem. Hans far var ikke glad for at vente på nogen, når aftensmåltidet skulle på bordet. 

Lepro vendte om og bevægede sig næsten lydløst gennem skoven. Læderposerne, der var 

bundet fast til hans bælte, vejede godt til, for det havde været en god dag. Lepro havde 

fundet et sted med nogen af de rigtigt gode spiserødder, og havde en hel pose fuld, men 

han havde også en pose med nødder og en med vilde æbler. I dag havde han hverken bær 

eller plantefrø med hjem, men måske kunne han finde nogen i morgen. Med en blanding 

af byg, plantefrø og bær lavede hans mor den lækreste grød. Han kunne næsten smage 

grøden og besluttede sig for at lede efter ingredienserne i morgen. Lepro var ude hver dag 

for at samle mad i skoven, når hans arbejde på markerne og med husdyrene på gården var 

overstået. Han elskede at gå i skoven, og han blev altid så glad, når han kunne komme hjem 

med fulde poser til sin mor. Lepro var dygtig til at finde planter i naturen, som de kunne 

spise. Han havde lært af sin mor, hvordan han kunne kende de planter, der kunne spises, og 

han havde også lært, at der var planter, han skulle passe på, fordi de var giftige. Det var en 

vigtig del af familiens mad, der kom fra Lepros ture i skoven. 

Pludselig blev Lepro revet ud af sine tanker af en raslen i skovbunden. Han stod helt stille, 

og først nu gik det op for ham, at fuglestemmerne var forstummet, som om de pludselig 

havde fornemmet en fare. Hurtigt kravlede Lepro op i et træ for at være i sikkerhed. Der 

var mange dyr, der kunne være farlige, når man gik i skoven, og det værste var, hvis man 

mødte en bjørn… Lepro hold vejret, men pludselig mærkede han, hvordan posen med 

æbler gled ud af bæltet, og ned på jorden under træet. Lepro sagde et par ord, som hans 

mor i hvert tilfælde ikke vidste, at han kendte, og begyndte at kravle ned efter den. Det var 

det tidspunkt, vildsvinet benyttede sig af til at bryde ud af buskadset, og Lepro skyndte sig 

tilbage på sin plads i træet. Vildsvin var ikke så farlige som bjørne, men alligevel kunne de 

store tænder gøre stor skade. Fuld af skuffelse måtte Lepro se til, mens svinet fortærede 

hans æbler og luntede videre. 

Lepro kravlede ned fra træet og gik hjemad. Han var ikke så gled mere, for nu var der ingen 

æbler at glæde dem derhjemme med… Snart kunne han mærke, hvordan duften af røg 

fra ildstedet blandede sig med lugten af dyrene. Det var en lille gård, men alligevel havde 

de både får, geder og høns, og på markerne dyrkede Lepros far byg, rug og havre. Når alt 

det blev lagt sammen med, det Lepro fandt i skoven, og hans far kunne nedlægge, når 

mændene gik på jagt, så levede de ret godt det meste af tiden, men det kævede også hårdt 

arbejde fra morgen til aften. 

Nu var solen næsten gået ned, og Lepro listede ind i huset, hvor aftensmaden ventede. Hans 

mor havde kogt suppe på nogle af de rødder, Lepro havde samlet på en tidligere tur i skoven. 

Rødderne var hvide og smagte lidt bittert og jordagtigt, men når de kom i en suppe med 

fårekød og nødder, var de rigtigt gode. Mens Lepro kastede sig over den dampende varme 

suppe, tænkte han på, hvad andre mennesker fik at spise. Måske var der et sted, hvor de 

havde rødder, der var saftige og søde, og som kunne spises uden at blive kogt… 


Langt, langt fra Lepro og Danmark, i landene i Mellemøsten; Ægypten, Tyrkiet, Iran og Irak 

boede også folk, der var gode samlere. De var især glade for nogen saftige knasende rødder, 

de fandt i jorden. Det var gulerødder, men dengang var de var ikke så tykke, og farven var 

ikke orange, som guleroden er i dag, men lilla og gul. Menneskene her var dygtige bønder, 

og de fandt snart ud af, at de kunne dyrke de lilla rødder, så de blev tykkere, og de kunne få 

flere af dem. Lepro kendte ikke til de lilla og gule gulerødder, for dengang var de slet ikke 

kommet til Danmark – her var der ingen, der kendte den saftige knasende rod. 

Roden vandrer – Middelalderen i Danmark 

Guleroden vandrede fra Mellemøsten og rundt i Europa. Takket være 

korstog og pilgrimsrejser til Jerusalem kom europæerne til lande, hvor 

der groede gulerødder. Frøene fra de lilla og gule gulerødder blev taget 

med tilbage til Europa af haveinteresserede munke, og blev dyrket i 

klosterhaverne. Det var dog kun munke, der spiste gulerødder. 

Pisken smældede over okserne, og med et dumpt brøl lagde de sig igen i selen og trak 

vognen op af det mudderhul, den havde sat sig fast i. De var 60 mand i følget, og havde 

15 vogne. Ingen af mændene red på vognen, den var forbeholdt de vigtige ting, de havde 

med sig. Alle i selskabet havde en groft vævet kutte på, men selv i den tykke uld mærkede 

de kulden. De var munke, og levede hele deres liv for at tjene Gud og Jesus. De byggede 

store huse med mure omkring, som man kaldte klostre, og de kaldte hinanden for brødre, 

for inde i klostret var de én stor familie. 

Broder Augustin kiggede på vognen med de dyrebare frø og plantestiklinger, der netop 

var blevet trukket op af et særligt dybt mudderhul. De var på vej til et koldt og mørkt 

land mod nord, og han bekymrede sig konstant om de planter og urter, der skulle blive 

det nye klosters spisekammer. ”Danmark! Hvad mon man spiste i det barbariske land”, 

tænkte Augustin for 117. gang. Han havde alle de vigtigste urter og planter med sig for en 

sikkerheds skyld, men var det mon nok, og kunne de vokse i det her kolde og ugæstfrie 

land? 

”Det er ikke så underligt”, sagde han til sin lærling, Bernhard, ”at de nordiske barbarer er 

så forstokkede i deres hedenske tro. Det er svært at finde Gud i et land, der er så mørkt og 

koldt. Men vi bringer lyset med os, min dreng”. 

Augustin vidste godt, at Bernhard ikke var glad for denne rejse. Han var kun 14 år gammel, 

og havde lige vænnet sig til det rolige klosterliv i Mont-Saint-Michel i Frankrig, da de var 

blevet udvalgt til at sprede Guds ord. Det var altid svært for de yngste i klostret, når de 

skulle forlade de sikre rammer og drage ud for at omvende hedninge, for der ville gå lang 

tid, før de fik bygget et nyt kloster og kunne komme ind i deres faste rutiner med bøn og 

arbejde. 

De var munke, og selvom det meste af deres liv gik ud på at bede til Gud, var deres vigtigste 

opgave, at fortælle alle andre om Gud og Jesus. Derfor var det også munkene, der rejste 

til verdens fjerneste egne, og Augustin selv havde været i selveste Jerusalem, da han var 

ung. Han havde set alle de hellige steder, men han havde også lært mange nye planter at 

kende. Alle klostre havde en have, hvor de dyrkede planter til at spise, til at helbrede, eller 

til at kigge på, og haven var Augustins område. Hans yndlingsplanter var de lilla og de gule 

rødder, han selv havde haft med hjem fra Jerusalem. De havde den perfekte blanding af 

saftig sprødhed, når de var rå, og lækker sødme, når de var kogt. Disse rødder havde spredt 

sig til alle de mange klostre, der fandtes i Europa, og hver gang de drog ud for at åbne 

et nyt kloster, tog de frøene med sig og dyrkede dem i klostret. Det var indtil videre kun 

munkene, der kendte til de lilla og gule rødder, ”Gulerødder” kaldte Augustin dem, men han 

håbede, at de en dag ville være på ethvert middagsbord. 


Amagerrod - 1500-tallet i Danmark 

I 1500-tallet var bønder fra Nederlandene Europas dygtigste gartnere, og de 

dyrkede både LILLA, GULE, HVIDE og ORANGE gulerødder. Den danske 

konge Christian II smagte gulerødder hos sin svigerfamilie, og syntes så godt 

om rødderne og de andre urter og grøntsager, han fik der, at han hentede 

gartnere til Danmark og satte dem til at opdyrke Amager, der blev kongens 

egen køkkenhave. Derfor kaldte man også guleroden for Amagerrod. 

Gulerødder var på mode, men det var kun for adelen og de rigeste. 

”Stop” – råbet gjaldede ud gennem slottets korridorer, og Hans gled på det glatte 

marmorgulv, da han forsøgte at stoppe sit vilde løb. ”Stop når jeg siger det”, vrissede den 

gamle tjener, da han forpustet nåede op på siden af Hans. ”Kokken skal bruge dig. Der er 

kommet en sending nye grøntsager fra Amager, og de skal gøres klar til middagen i aften”. 

”Javel” svarede Hans hurtigt, ”jeg skal nok gå derned med det samme”. Hans havde bestemt 

ikke lyst til at arbejde lige nu, hvor han lige var igang med at lege, men der var ikke noget at 

gøre. Det var kokken, der bestemte over køkkendrengene. 

Hans var køkkendreng på Københavns slot, og det havde været en svær tid, siden den 

nye dronning kom til. Dengang var Hans kun seks år gammel, men han var lige begyndt 

at arbejde i køkkenet. Den nye dronning, Elizabeth hed hun, var fra Nederlandene, og der 

var hun vant til mange forskellige friske grøntsager, som man slet ikke havde i København. 

Hun havde klaget og klaget over maden, og tit havde den sure kok ladet sin ærgrelse gå ud 

over Hans, når dronningen havde sendt maden urørt tilbage. 

Nu var Hans 13 og var ikke længere så lille, at han var boksebold for de andre i køkkenet, 

og han havde godt hørt om, at kongen havde hentet gartnere fra dronningens hjemland 

og sat dem til at dyrke jorden på Amager. ”Gad vide, hvad det er for nogen grøntsager?”, 

tænkte han, da trådte ind i det varme køkken. 

Køkkenet var et virvar af dufte og lyde. Kokke, køkkendrenge, tjenestepiger og bagere 

hvirvlede ud og ind mellem hinanden, så man næsten skulle tro, at de ville støde sammen. 

Luften var fuld af maddufte. Der var bagende brød, stegende kød, og lækre supper til de 

Kongelige”. Meget kan man sige om Kong Christian II”, sagde kokken tit, ”men han har et 

godt køkken”. 

”Der er du, knægt”, råbte han, da Hans kom ind i køkkenet. ”Kom her!” Hans gik over til ham 

og så, at der lå en bunke beskidte grønne planter med mærkelige, orangefarvede rødder på 

gulvet. ”De her skal vaskes straks”, sagde kokken og vendte sig for at råbe af nogle andre. 

Hans gik i gang med arbejdet og fik hurtigt smidt alle rødderne væk og renset toppene 

så de var rene og pæne. ”Så er jeg færdig”, råbte han, og kokken kom hen til ham. ”Hvad 

Fanden er det, du laver, knægt”, skreg kokken, helt rød i hovedet.”Det er rødderne, jeg skal 

bruge ikke de dvaske duske, du har der. Kan du straks finde de rødder og få dem rene”. 

Hans gik hurtigt hen til spanden, hvor han havde smidt rødderne og kiggede på dem. ”Nå 

ja”, tænkte han. ”Det er vel til suppen eller noget,” og gik i gang med at vaske rødderne. 

Da han var færdig, prøvede han at tage en bid af en af rødderne for, at se hvordan den 

smagte. Den orange rod – ”gulerod” havde kokken kaldt den – var så saftig og sød, at han 

havde spist det hele, før han tænkte sig om, og pludselig sortnede det for hans øjne. Da han 

kom til sig selv, stod kokken bøjet over ham, og var igen helt rød i hovedet af raseri. Hans 

blødte fra næsen, hvor kokken havde slået ham, og havde svært ved at tænke klart, men 

han hørte kokken skrige. ”Hvad tror du, du laver ,knægt? Det her er kongens gulerødder! 

Det er kun ordentlige folk, der må spise den slags, og det er ikke dig. Hvis jeg nogensinde 

ser dig spise af kongens mad igen, slår jeg dig til plukfisk. Er det forstået?” 


Forvirret og forslået kom Hans på benene, og nikkede til kokken, der uden at sige mere 

tog rødderne og vendte sig mod komfuret.” En dag, tænkte Hans, vil jeg måske smage den 

lækre rod igen”… 

Hans smagte aldrig gulerødder igen, men efterhånden begyndte almindelige mennesker, og 

ikke kun de rige, at dyrke dem. 

Det fantastiske med gulerødderne var, at de var lækre at bruge helt friske om sommeren til 

retten ruskomsnusk, og at de kunne gemmes hele vinteren igennem og friske hverdagens 

mad op med deres orange farve og søde smag. Om vinteren kom gulerødderne derfor i 

supper, og de blev revet og æltet ind i brødet. 

Der blev dyrket massevis af gulerødder, så de blev billige. Store marker, så langt man kunne 

se, var der gulerødder, så nu fik også køer og svin gulerødder at spise. Det, der engang var 

Kongens særlige fine, orange gulerod var blevet helt almindeligt svinefoder. 

Men knasende lækker er guleroden stadig at sætte tænderne i! 


DeLemNe 5: 

Kulturhistorie 

Indhold: 

• Udtryk og talemåder 


• Læse 

• Tegne 


• Højtlæsning: Historien om Kong Gulerod. Af Bent Rasmussen i ”Snotaben – og andre 

forklaringer”. Forlaget Høst og Søn 


Gulerødder i vores sprog 

Rim/remser/sange og andre sjove ting 

Guleroden har haft indflydelse på vores kultur. Naturligvis i madlavningen, men også i 

vores sprog. Dette afsnit giver nogle eksempler på nogle udtryk: “Kong Gulerod”, “pisk eller 

gulerod” samt gulerodsfarvet hår. Vrøvlesange som “Hønsefødder og gulerødder” er andre 

eksempler. 

Kong Gulerod 

Udtryk for, at nogen er overdrevent stolt på en pralende måde.Udtrykket kan også betyde, at 

nogen bruger penge på en ekstravagant måde. 

Synonymer: blære sig, brovte af, bryste sig af, gøre sig til af, kro sig, skabe sig, vigte sig, vise 

sig. 

http://www.idiomordbogen.dk/idiom.php?site=7&page=0&searchtype=full&searchoption=i 

sequal&searchstring=spille%20kong%20Gulerod 

Henri Meyer 

Udtrykket stammer fra Jacques Offenbachs (1819-1880) operette fra 1872 “Le Roi Carotte” 

(Kong Gulerod). Guleroden leder køkkenurternes oprør, som fører til, at guleroden for en 

kort periode kan være “Kong Gulerod”. Herudfra må udtrykket så være kommet på dansk, 

hvor det kendes fra ca. 1930. 


• Snak om hvad det betyder, at være en “Kong Gulerod” 

• Find synonymer 

• Tegn Kong Gulerod 

• Gå som Kong Gulerod 

• Digt i fællesskab en historie om en “Kong Gulerod” 

• Diskuter, hvad det betyder at bruge “pisk eller gulerod” 

• Lav priktegning med “pisk eller gulerod” under opgaver 

• Musik og sang: ”Revne gulerødder – ned i mine fødder”, ”Hønsefødder og 

gulerødder” 

• Rim: “Amagermor”. Kan I lave et gulerodsrim? 

• Højtlæsning: “Historien om Kong Gulerod”. 

Af Bent Rasmussen i “Snotaben – og andre forklaringer”. Høst og Søn 

Litteratur: 

Højtlæsning: “Historien om Kong Gulerod”. 

Af Bent Rasmussen i “Snotaben – og andre forklaringer”. Høst og Søn 


Gulerødder i vores sprog 

rim/remser/sange og andre sjove ting 

Guleroden holder de fleste mennesker af. Noget man holder af 

laver man tit skæg med. Derfor snakker vi om gulerødder på 

forskellige måder. 

kender du udtrykket: at være en “kong Gulerod”? 

Har du hørt man kan få nogen til at gøre noget ved at 

bruge pisk eller gulerod? 

eller kender du nogen med gulerodsfarvet hår? 

Der findes også sange, rim og remser med 

gulerødder. kender du nogen af dem? 


kong Gulerod 

Lav din tegning af ”Kong Gulerod” her. 


Pisk eller gulerod 

Lav “Pisk eller Gulerod” priktegningen.

Indskolingen: Grøntsager/GULERØDDER (lærer+elev+opgaver)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?