Den gode legeplads ud fra børns perspektiv - Aalborg Kommune

Den gode legeplads
ud fra børns perspektiv
”Se os, vi har lavet en legeplads
med en vippe og en rutsjebane”
Udarbejdet af:
Lise Nevstrup Andersen
Ergoterapeut og Master in
Nature, Health and Garden fra
Sveriges Lantbruksuniversitet,
Alnarp
Projekt fra marts til juni 2008
- et samarbejde mellem
4 forvaltninger i
Aalborg Kommune
Børns udsagn om udearealer ved
børnehaver og skoler
Voksnes favoritsteder på de samme
udearealer

Indhold
Forord 3
Sammenfatning 4
Indledning 5
Viden fra forskning og andre studier 5
1. Historisk 5
2. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6
3. Forforståelse 7
Idéen bag projektet 11
Resultater 15
De gode legesteder udfra børnenes perspektiv 15
1. Udetvang til udetrang 15
2. Mødepladsen – et generelt mønster 17
3. Flytbare materialer – en stereotyp legeplads til mangfoldigt rum 19
4. Det bedste sted på børnehavens legeplads 22
5. Sjov i børnehaven 26
6. Det bedste sted på skolegården 27
Inspiration og idéer fra skolebørnene 31
1. Hvad voksne har glemt på skolegården 31
2. Børns ønsker til skolegården 32
Sammenfatning af børnenes foretrukne legesteder 33
De gode steder for leg og læring - voksnes perspektiv 34
1. Gode steder udfra voksnes udsagn 34
2. Favoritsteder for voksne 37
3. Anvendte omgivelser i nærmiljøet 39
Sammenfatning af voksnes foretrukne steder 41
Idébank med forslag til forbedringer 42
Erfaringer og idéer videregives til andre kollegaer 42
Undervisningslokaler og legetemaer flyttes ud 42
Bogtips 42
Naturen har det hele 43
Diskussion 44
Mere individuelt præg ønskes 44
For ensformig legeredskaber, legetøj og lege 45
Voksne kan vise vejen 47
Ændring af skolegårdene 47
Noget at tænke over i planlægningen 50
Noget at tænke over i samarbejdet 50
Perspektivering 51
Referenceliste 52
Bilagsliste 53
2

Forord
Projekt ”Den gode legeplads ud fra børns perspektiv”
Giver svar på børns tanker om de udendørs arealer ved børnehaver og skoler i henholdsvis 6
børnehaver og 2 skoler i Aalborg Kommune.
Giver svar på de voksnes (de ansattes) favoritsteder på de samme udearealer.
Giver svar på anvendelsen af de offentlige grønne områder i nærmiljøet
Projektet er et samarbejde mellem 4 forvaltninger i Aalborg Kommune
foranlediget af Stadsgartner Kirsten Lund Andersen:
Teknik- og Miljøforvaltningen, Park og Natur
Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Skole- og Kulturforvaltningen
Medvirkende børnehaver og skoler
Børnehaven Ridefogedvej, Hasseris
Børnehaven Solsikken, Gug
Børnehaven Lundsgårdsgade, Vejgaard
Børnehaven Hurlumhejhuset, Kongerslev
Børnehaven Strandparken, Nørresundby
Børnehaven Rosenvænget, Hals
Skansevejens Skole heraf 1.a og 1.b, Nørresundby
Kongerslev Skole heraf 3.a, Kongerslev
Mange tak
Til alle børn for alt det spændende I har vist og fortalt mig, for de ture I har taget mig med
på, for de tegninger, sten, blomster og grene I har givet mig.
Til pædagoger, fritidspædagoger, studerende, børnehaveledere, lærere og inspektører som
velvilligt har deltaget i interviews og samtaler, og som har taget fint imod mig i de dage jeg
har gået rundt på legepladsen og skolegården på jeres arbejdsplads.
Jeg har hørt og set mere end jeg kunne tage med i denne rapport, og måske kan det anvendes
en anden gang. Det ville være interessant at gå endnu mere i dybden i hvert enkelt sted,
jeg har besøgt.
Lise Nevstrup Andersen, september2008
Aalborg Kommune, Park og Natur
Fotos i rapporten: Lise Nevstrup Andersen
Layout: Park & Natur, Aalborg Kommune
3

Sammenfatning
Børns interesse for at lege, bevæge sig og lære i naturen dannes tidligt i børnenes liv. De gode
oplevelser, som finder sted i naturen eller på legepladsen, er med til at danne gode vaner og
mønstre i voksenlivet og danner baggrund for vores livsstil. Voksne som har gode minder og
erfaringer fra barndommen kan bedre præge børnene med positive oplevelser i naturen, og er
dermed med til at fremme sundheden hos børnene i børnehaver og skoler og fritidsordninger.
Resultaterne viser, at de fleste børn i børnehaver og skoler gerne vil være ude, og i skolen
efterlyser nogle børn mere tid ude. På legepladsen mødes børn på mødepladser fx de stationære
legeredskaber eller bestemte pladser. Børnene i børnehaven spredes og leger mange
steder, hvorimod børnene i skolen overvejende bliver ved samme sted - måske fordi der ikke
er så mange andre muligheder at gå til.
Favoritsteder beskrives først og fremmest, som steder med stationære legeredskaber (især
gynger, klatretårn, område med sand, koldbøttestativ) men også steder med legetøj og flytbare
elementer. Børn i skolen har ikke adgang til legetøj og ting og sager, men fortæller, at de
savner det i frikvarteret. Børn vil gerne være hvor voksne er og vil gerne deltage, når voksne
sætter leg eller aktivitet i gang eller udfører praktisk arbejde.
Favoritsteder, som børnene ikke fortæller om, men som de bruger meget tid på i hverdagen,
er alle de steder, hvor børnene bare er tilstede med sig selv i ensomhed og ro eller med en
ven. Det er dels i huler og gemmesteder og dels på steder, hvor børnene sidder på en plads og
kigger på de andre børn og dels på hvilepladser. Steder med vand, sand, træer, buske, grene,
plantedele, sten, blomster, sten og små dyr er væsentlige for børn.
Børn efterspørger flere blomster og træer på skolegården. Børnene går op i farver og detaljer
på de stationære legeredskaber, som ligner noget fx et legehus og et skib. Børn efterspørger,
at de males og får flere detaljer, så det bliver mere vellignende. Børn går op i om redskaberne
på legepladsen er vedligeholdte eller misligholdte, og om der ligger affald på pladsen.
Børnehavers udeareal beskrives ofte positivt af de voksne, og især når der er praktiske opgaver
og aktiviteter at gøre samme med børnene. Den positive indstilling øges, når legepladsen
er indrettet med hyggelige og praktiske rum med mulighed for at studere planter og dyr,
plukke frugt, dyrke grøntsager, tænde bål, arbejde med praktiske afgrænsede opgaver. Det
er også positivt, når der er gode siddepladser samt indrettede uderum til leg og læring. Der
er variation i favoritpladserne afhængig af de voksnes forskellige interesser og værdier, og
afhængig af legepladsernes udformning.
Favoritpladser beskrives ofte som steder, hvor voksne kan udrette noget meningsfyldt, og få
tiden til at gå på en god måde med børnene – i en leg, i en fælles oplevelse i naturen eller i en
praktisk opgave. De gode pladser findes, hvor det er muligt at videregive noget fra sig selv i
form af interesse, viden eller barndomsminder, og hvor stedet har betydning for den voksne.
Nogle voksne har ikke en speciel favoritplads hverken på legepladsen eller i naturen, men
foretrækker at være dér, hvor børnene er glade for at være. Mange voksne i børnehaverne vil
gerne være ude og mange foretrækker at komme på ture i skoven, ved vandet og offentlige
arealer, som er let tilgængelige områder.
Skolegårdene er ikke positivt omtalt af de voksne til undervisningsbrug. Her såvel som i fritiden
i DUS (Det Udvidede Skoletilbud) forsøges dette kompenseret ved at benytte sig af de
lokale naturområder og de kommunale tilbud for undervisning og udeliv. Der er ønsker om at
etablere steder på skolegården, hvor børnene kan udfolde sig fysisk fx på en forhindringsbane,
og ønske om grønne områder med mulighed for at klatre, bygge hule og bruge fantasien.
Der er ønsker om flere muligheder for læring og undervisning udendørs. De voksne på skolen
er ikke meget ude. Der er forslag om at etablere en lukket have til pauser og møder for de
voksne med henblik på at fremme de voksnes muligheder for at opholde sig udendørs i arbejdstiden.
4

Indledning
Viden fra forskning og andre studier
1. Historisk
Generel indretning af skolens udeareal
Skolernes udearealer anvendes mest til pauser og frikvarterernes leg, som et frirum i forhold
til skolens mere lærestyrede aktiviteter. Undervisningen foregår overvejende indendørs. Udearealer
ved skoler har gennem tiden været anvendt langt mere i skoletimernes undervisning
samt til leg og hvile.
En typisk skolegård har jævne arealer med fliser, asfalt og græs, hvorpå der står legeredskaber
og bænke. I randområderne kan der være mere kuperet terræn med træer og buske.
Tidligere har udearealerne også bestået af skolehaver, hvor børn fik viden om naturen og
nødvendig erfaring med at dyrke grøntsager. Skolehaverne blev typisk nedlagt, fordi pladsen
skulle anvendes til bygninger og udvidelse af skolen.
Fra 1960-érne blev store områder omlagt til asfaltbaner, hvor sundhed blev forbundet med
fysisk aktivitet og idræt. Det er stadig idrætsfaget som overvejende tilgodeses i skolernes
fysiske uderum. Til trods for at miljøundervisning er blevet en del af undervisningen fra 1980érne
er skolernes udearealer langt fra ændret i takt med den pædagogiske tanke – at børn
bedst lærer om naturen ude i naturen (1,2).
Kendt viden genoptages
Det har længe været kendt, at de grønne områder har betydning for børn. Allerede i 1930érne
blev det fremhævet, at børn har behov for at komme ud i frisk luft og sollys samt at
kunne bevæge sig og lege. I 1950-érne blev de gode legesteder beskrevet med mulighed for
social kontakt, hvile, bevægelse og skabende leg (3).
Først i 1980-érne blev der igen sat fokus på de positive påvirkninger, naturen har på børn og
voksne. Dette medførte en bevågenhed på den negligerede viden om naturens betydning for
mennesker. Dermed blev der sat fokus på de legepladser og omkringliggende naturområder,
som børnene anvender i hverdagen i de mange timer de er i børnehave og i skole.
Skolens udendørs rum er de færreste steder blevet ændret på trods
af den mangeårige viden om naturens betydning for børn
5

Fordele ved naturrige områder
Forskningsresultater viser, at børn der går i en børnehave med et naturrigt miljø og legeplads,
er mindre syge, er bedre til at koncentrere sig og har en bedre motorik og balance - end børn,
der leger meget inde eller på en traditionel legeplads uden adgang til natur på legepladsen (4).
Studier viser, at det har kvaliteter for leg og læringen, når der bevidst planlægges ”udegrupper”
og ”skovgrupper” i børnehavens regi (5). I naturen får børn og voksne tid til fordybelse.
Naturen er udfordrende og inspirerende for børns leg og fantasi. Børn tager større hensyn til
hinanden og der opstår færre konflikter, når der er plads nok (6). Alle børn behøver ikke gå i
en skovbørnehave, men med hyppige planlagte dage i skoven og i naturområder får børnene
fordel af den eksisterende viden.
Børnehavens udearealer kan med fordel indrettes med naturlignende miljøer
eller kompenseres med adgang til grønne områder i lokalområdet
Krav til udearealer
Der er ikke fastsat krav til udearealets størrelse pr. barn i børnehaver og skoler. Der er ikke
krav om, at en børnehave eller skole skal placeres så den har nærhed til grønne områder. Men
fx i børnehaver er der lovkrav om at følge de pædagogiske lærerplaner, hvor 2 af de obligatoriske
emner er ”krop og bevægelse” og ”naturen og naturfænomener”. Ifølge vejledning fra
Sundhedsstyrelsen er udformning af udearealerne vigtig for børns muligheder for fysiske aktiviteter
og bevægelse, og Sundhedsstyrelsen anbefaler at der tages hensyn det i udformning af
udearealer (6).
2. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
Mindre stress
Naturen og naturlignende legepladser er gode lege- og indlæringsmiljøer og fremmer børnenes
sundhed. Børn bliver mindre stressede ved at opholde sig i naturen. Forskning viser, at
naturen giver en modvægt til hverdagens pres og informationsstrøm og at hjernen arbejder
mindre og kobler fra, når man befinder sig i grønne omgivelser, ved vandet eller i naturrigt
område (7). Børn er også udsat for pres i hverdagen og har behov for ro, hvile og lade op. I
en børnehave og skole har børn de bedste forudsætninger for at lade op, når de opholder sig
udenfor. Det forudsætter dog, at der er plads til børns individuelle behov for fx fysisk bevægelse,
skabende leg og hvile. Børn får mere overskud, og indlæringen forbedres ved at opholde
sig i naturen.
Mere bevægelse
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge bør være fysisk aktive med moderat intensitet
i mindst 60 minutter om dagen. Det kan være ved alsidige former for bevægelse og leg og
ophold i naturen (6). Forskning viser, at børn i børnehaver bevæger sig mere når legepladsen
er rummelig og er anlagt med kuperet terræn, tæer og buske - end en plan legeplads.
Børn bliver mindre rastløse, får færre vredesudbrud og viser større opmærksomhed når legepladsen
indeholder mange muligheder for leg, er rig på detaljer, har flytbart og løst materiale
og stimulerer til egne lege – end børn som færdes på en velordnet legeplads, hvor der er sirlige
flisebelagte gangstier, pæne blomsterbede, plant terræn og legeredskaber, som indikerer
en given leg og som kan være voksenbestemt (8).
Undgå UV-stråler
Fremme af sundheden og anvendelsen af de udendørs omgivelser handler om andet end fysisk
aktivitet og bevægelse med fokus på forebyggelse af overvægtige børn og diabetes. Det handler
også om at nedsætte risikoen for hudkræft. Forskning viser, at børn får færre UV-stråler og
dermed mindre risiko for hudkræft, når de leger i naturlignende miljøer og i naturen - end på
asfalterede og flisebelagte legeplader ved børnehaver og skolegårde. De 3-årige børn i børne-
6

haven er udsat for flest UV-stråler, fordi de opholder sig, hvor de voksne er. Derimod har de
ældre børnehavebørn større aktionsradius og løber rundt i børnehavens område med større
skyggemuligheder fx ved træer og buske (9).
Eget råderum
Hvor der er træer og buske er der også mulighed for at bygge huler og lave sit eget territorium.
Forskning viser, at det er vigtigt for børn at skabe sin egen plads, og at det bl. a. sker ved
at bygge huler. Børn har behov for at kunne bestemme selv og at sætte grænser i det fysiske
rum, hvilket er en vigtig del i barnets udvikling. Det giver følelsen af egen kontrol og følelsen
af selvstændighed (10).
Børnenes tid og rum er i dag hårdt kontrolleret af voksne og indskrænker muligheden for at
vælge at være alene og uden opsyn. Det udendørs rum ved børnehaver og skoler bliver derfor
ekstra vigtigt som potentielt frit rum for børnenes kreativitet og leg. Friheden til at danne en
egen tryg plads og gå rundt på egen hånd i trygge rammer, er starten til at børnene lærer at
begå sig i den endnu større verden udenfor legepladsens område.
Det handler om at bygge bro og danne sammenhænge
fra børnenes verden i børnehaven til skolen og senere til fritiden
3. Forforståelse
Børns ret til udvikling gennem leg
Børns udviklingsmuligheder skal være alderssvarende og skal blandt andet sikres gennem leg,
hvile, kulturelle og kreative aktiviteter, ifølge FN´s Konvention om Barnets Rettigheder (11).
Børn har brug for sikre og udviklende miljøer og bevægelsesfrihed, udfordringer og tryghed på
legepladser og skolegårde. Det må betyde at der skal stilles krav til planlægningen og indretningen.
Den fælles Europæisk standard fra 1999 om sikkerheden på legeredskaber er ikke en lov men
er frivillige retningslinjer. Et dilemma kan være, at retningslinjer og dermed sikkerhedsniveauet
kan tolkes forskelligt. Det kan betyde, at nogle legepladser ved børnehaver og skoler
er indrettet med for lave udfordringer - frem for at være indrettet med de rette individuelle og
alderssvarende udfordringer.
7

Historien bestemmer indretningen
De udendørs omgivelser afspejler sig i dag af den historie som er forbundet til stedet. Hyppigst
ses, at omgivelserne ikke er ændret til målgruppen, men at målgruppen som børnehavebørn
og skoleelever skal tilpasse sig til omgivelserne.
For eksempel når skolegården overvejende er anlagt med asfalt til boldspil, fordi man tidligere
mente at boldspil og disciplin var måden at få sunde børn. Eller når en børnehave er placeret i
et hus som tidligere har været anvendt til et andet formål, f.eks en varmecentral.
Tilgængelighed og anvendelighed
Miljøer for børn skal være tilgængelige og anvendelige, således at børn med og uden funktionsnedsættelse
kan anvende legepladsen og skolegården. Pladsen skal være udformet, så
alle børn kan danne erfaringer gennem interaktion med omgivelserne, og pladsen skal danne
ramme for at stimulere den fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Ved overgangen fra børnenes verden i børnehaven til skolen er det vigtigt, at der er sammenhæng
i de legemiljøer som børn befinder sig i. Der er behov for en sammenhæng hvor børnene
stimuleres alderssvarende og kropsligt, således at de magter de næste funktioner i deres
udvikling.
Aktiviteter udendørs
Leg udendørs giver andre muligheder end legen inden døre. Her er plads til mere kraftfyldt leg
og larm og det giver mindre skældud. Lysten til at opholde sig udendørs hænger sammen med
trivsel og velvære. Når omgivelserne er spændende, udfordrende og indrettet efter de børn og
voksne som benytter sig at stedet, så fremmes lysten til at komme ud og være aktiv.
Et attraktivt fysisk miljø er en forudsætning for at børn vælger at være udenfor
Voksne må opfatte miljøet som tilstrækkeligt trygt for at give
børnene den bevægelsesfrihed, som legen kræver
Meningsfuld aktivitet og bevægelse
Voksne er aktive og bevæger sig, når det har et formål, og når det er meningsfyldt. For eksempel
går voksne, når noget skal hentes, eller balancerer på stigen, når kirsebær plukkes fra
træet. Det er individuelt, hvornår en aktivitet eller opgave er meningsfuld, og det som betyder
noget for den ene person behøver ikke være meningsfyldt for en anden. Aktiviteters indhold
og betydning kan forandre sig i takt med personens erfaring og livslange udvikling.
Børns leg og bevægelse
Børn derimod bevæger sig for at øve sig. Børn elsker at lære, og de lærer gennem leg, oplevelser
og aktiviteter, som er tilpasset deres alderstrin og funktionstrin. De lærer om sig selv,
om det sociale samspil og om de opgaver, som de skal kunne klare i tilværelsen.
Børn lærer ved at forsøge sig frem og ved gentagelser, indtil at de mestrer det, de øver. Færdigheder
skal holdes ved lige og der skal bygges ovenpå. Derfor ser vi fx også store børnehavebørn
og skolebørn som kravler – de kravler bare på andre flader end gulvet og jorden. De
større børn vælger de mere udfordrende steder som højt oppe på klatrestativet, i træet eller
på taget af bygningen.
De større børn har også brug for kropslige og sansemæssige udfordringer og oplevelser. Hvis
børn fx ikke gynger og snurrer og dermed vedligeholder balance- og stillingssansen, så bliver
de svimle og utilpasse, når de skal i tivolis rutsjebane, eller når de skal flyve og sejle.
8

Sansestimulering
Børn er i bund og grund aktive og tager initiativ til at afprøve ting som fremmer sanseoplevelserne.
Af egen fri vilje ser vi børn kravle, rulle, klatre, ase og mase, hoppe og løbe, rutsje og
gynge.
Hjernen udvikles, når sanserne stimuleres. Stimulationen sker ved oplevelser, leg, aktiviteter
og læring og det kan foregå såvel inden døre som udenfor. Børns sanser stimuleres i høj grad,
når børnene er ude.
Børn nyder aktiviteter, som udfordrer dem til at søge nye sanseoplevelser og som udvikler nye
motoriske færdigheder. De oplevelser, der påvirker sanserne stærkest, er de oplevelser børn
har, når de færdes på egen hånd. Oplevelser vil blive husket i lang tid, når børn er aktivt involveret
med sin krop, med sanserne og med opmærksomheden.
Mange oplevelser foregår bedst i miljøet udendørs,
fordi der er mere plads og færre restriktioner
fra de voksne og dermed mere frihed til børnene
9

Voksne som medspillere
Ved voksnes støtte kan børn bygge videre på de erfaringer de har fået og lære endnu mere.
Børn bliver engagerede og aktive, når en voksen er interesseret og deltagende og giver noget
af sig selv, fx når børn deltager i opgaver hvor de voksen lærer fra sig.
Børn nyder at lære fra de voksne og at se hvordan de voksne legede som barn. Når voksne
skal tænke tilbage på lege fra barndommen, viser det sig, at 80-90 % af alle de voksnes legeminder
finder sted udendørs (12). Det skyldes at kroppen husker det, den har gjort.
Bevægelsesvaner og aktivitetsmønstre
Børns bevægelsesvaner grundlægges tidligt i barnets liv. Derfor skal de gode vaner for leg,
motion, bevægelse og hvile dannes, imens vi er børn.
Aktivitetsmønstre har tendens til at følge barnet til det bliver voksen og gennem hele livet. De
gode erfaringer og oplevelser giver gode minder, hvilket danner baggrund for vores livsstil.
Vil vi fremme sundheden via leg, læring og fysisk aktivitet udendørs, så må voksne være dem,
som viser vejen for børnene. For eksempel er det en styrke, når voksne mindes hvor sjovt det
faktisk var at lege, og når voksne genkalder sig egne gode oplevelser.
De voksnes gode legeminder er medvirkende til at voksne sætter færre begrænsninger for
børnene. Det er også medvirkende til at voksne lettere lader børnene gøre det, som ser farligt
ud - men som faktisk er alderssvarende almindelig og nødvendig kropslig træning for at børnene
ikke får en for svag og for ubrugt krop.
10
Børn kan mere end de må!
Voksnes gode legeminder er værd
at give videre til denne generation
af børn

Idéen bag projektet
Børns interesse for at lege, bevæge sig og lære i naturen dannes tidligt i børnenes liv og de
gode oplevelser er med til at danne gode vaner og mønstre i voksenlivet. Voksne, som har
gode minder og erfaringer fra barndommen, er med til at fremme sundheden hos de børn som
de arbejder med i børnehaver og skoler og fritidsordninger.
Baggrunden for idéen til projektet, med ministerielle anbefalinger og retningslinjer
og andre projekter, er beskrevet i bilag 1.
Udgangspunktet for projektet er sammenhængen mellem
1. børn og voksne som anvender udearealerne ved børnehaver og skoler
2. og de aktiviteter som udføres på udearealerne
3. og måden som udearealerne er tilrettelagt og iscenesat på
Der skal gerne være sammenhæng mellem målgruppe - aktivitet - omgivelser,
således at det gensidigt påvirker og stimulerer hinanden i en positiv retning.
Formål
1) At sætte fokus på:
• den gode legeplads – ud fra kendt viden og forskning
• de gode legesteder og favoritpladser – ud fra børns perspektiv
• de gode steder for leg og læring – ud fra voksnes perspektiv
• de voksnes favoritpladser på børnehavens og skolens anvendte udeareal
• anvendelsen af de omkringliggende offentlige arealer
2) At inspirere med:
• ideer og ønsker til udearealet udfra børn og voksnes udsagn
• forslag til hvad en børnehaves og en skoles udeareal med fordel kan indeholde
3) At være nogle børns talerør, således at der bliver sat fokus på:
• indretningen af udearealerne ved skoler og børnehaver
• anvendelige metoder til at fremføre børnenes perspektiv, fx til brug i de
obligatoriske børnemiljøvurderinger
• samarbejde, fx en kommunal legepladspolitik på tværs af forvaltninger
Kriterium for valg af børnehaver og skoler
Fire forvaltninger finansierede projektet, og dermed grundlag for antal deltagere. Skole- og
Kulturforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fandt repræsentative skoler
og børnehaver i Aalborg Kommune i henholdsvis Aalborg, Hals, Nibe og Sejlflod/Kongerslev.
De adspurgte skoler og børnehaver forventedes at være placeret i Aalborg Kommune med den
mangfoldighed det giver at være en del af en storby, havneby og landmiljø o.s.v. Endvidere
skulle der være variation i den fysiske beliggenhed, i skolens/børnehavens udeareal og i placeringen
ved offentlige naturområder.
Børn mellem 3-6 år i børnehaver og børn til og med 3. klasse forventes at deltage. Aldergruppens
valgtes for at lægge vægt på sammenhængen, overgangen og brobygningen mellem det
udendørs liv i børnehaven og i skolen.
11

Deltagere
To skoler deltog med to 1. klasser og en 3. klasse samt alle de børn som var på legepladsen i
frikvartererne og i DUS (Det udvidede skoletilbud /Fritidsordning).
I alt fem børnehaver forventedes at deltage, men det blev under forløbet ændret til seks børnehaver,
idet flere børnehaver var ivrige for at deltage. Det kan løbe sig op i 263 børn, som
var på børnehavernes legepladser i den tid, jeg var tilstede.
Fire børnehaver er beliggende i Aalborg by i lokalområderne Hasseris, Gug, Vejgård, Nørresundby,
og to børnehaver er beliggende i Kongerslev og Hals som ligger henholdsvis på landet
og ved fjorden.
Deltagerne repræsenterer således bredden i hele Aalborg Kommune med børnehaver og
skoler i det gamle Aalborg, nye bebyggelser fra 1970-érne og tidligere landzoner med deres
traditioner, hvor bykulturen nu er integreret.
Metoder
Hver børnehave og skole blev besøgt 3 dage i træk, hvor jeg gik rundt på legepladsen og skolegården,
medmindre jeg kom med på tur, eller var optaget af interview med børn og ansatte.
For at få svar på ”Hvad gør en legeplads til en god legeplads” anvendtes flere metoder:
Børn og voksne blev fulgt af observationer på legepladen/i skolegården og ture i lokalområdet.
Observationerne blev understøttet af
1. Aktivitetskort - afkrydsning, hvor piger, drenge og voksne befinder sig på det
givne tidspunkt, og hvor deres bevægelsesmønster indtegnes.
2. Samtaler og gåtur med børn, som viser deres bedste legested – på legepladsen/ i skolegården
eller på en tur i lokalområdet.
3. Interview af mindst 1 personale på hvert sted.
Metoderne suppleredes med fotos og tegninger af børnenes foretrukne plads og legested.
Aktivitetskort
Dagligt skrev jeg logbog om vejrforhold og egne tanker. I intervaller markerede jeg på et kort
over legepladsen/skolegården, hvor børnene befandt sig, hvad de lavede, og hvor de bevægede
sig hen, samt om de var de alene, i grupper eller med voksne.
12

Spørgeteknik til børn
Nu om dage forventes det, at børn forsøges inddraget i indretningen af deres skolegård og
legeplads ved fx legepladsudvalg. Nogle steder er der gode erfaringer med børneinddragelse
(13). Andre steder lykkes det ikke så godt.
Et dilemma kan være at de fleste legepladser er ens og børnene derfor har den samme reference.
Eller når vi spørger børn, hvad de ønsker på legepladsen /skolegården, så giver de svar
udfra det de kender eller som de har set, fx gynger, vandrutsjebane fra svømmehallen, trampolinen
fra haven, bowlingbane.
Dilemmaet er også, at vi voksne hører det vi kender, fx når børnene siger, at de ønsker en forhindringsbane
eller en hoppeborg, så tænker vi på det, vi har set. Vi accepterer forhindringsbanen
og bygger en kopi af én, som vi har set, og siger nej til hoppeborgen. Måske glemmer
vi at tænke kreativt og følge børnenes ønsker; at lave en hoppeborg (af en stor madras fra
idrætshallen kombineret med et klatrestativ). Mindre børn tilpasser sig det, de har på legepladsen
og er ofte meget tilfredse. Større børn kan bedre konkretisere ønsker og behov.
Studier viser, at det er svært at få svar fra børn og derfor valgtes spørgsmål som:
• hvor kan du bedst lide at lege (inde eller ude) – og hvorfor?
• vil du vise mig din bedste plads - og fortælle om den?
• hvad har de voksne glemt på legepladsen/skolegården?
Børnenes svar blev understøttet af deres tegninger og deres spontane kontakt.
Interview af personale
Interviews og uformelle samtaler var med henblik på, at få et billede af arbejdspladsen og at
få uddybende svar på nogle af de ting, jeg havde set.
Spørgerammen indeholdt spørgsmål som:
• Hvilke steder er gode steder for børnene?
• Hvor kan du lide at være på legepladsen/skolegården – og hvorfor?
• Hvor er din favoritplads?
• Anvendes udearealet til andet end legested og pauserum – hvad?
• Hvilke udendørs omgivelser foretrækker du?
• Har du gode idéer at give til andre?
Interviews blev båndet og renskrevet. Samtaler blev nedskrevet efterfølgende.
13

Forventninger
Nogle af de deltagende børnehaver og skoler havde ønske om, at projektet skulle give dem
svar på indretningen af deres legeplads/skolegård og ønske om at få en individuel skabelon
eller idé til forandringer.
Dette projektet kommer ikke med et individuelt løsningsforslag til hver enkelt sted, men i stedet
fremføres børnenes perspektiv og tanker til et godt legested. Med dataindsamlingen kan vi
se, hvilke steder børnene og de ansatte lægger vægt på, når de befinder sig udenfor børnehavens
og skolens 4 vægge. Det kan give inspiration og erfaringer til forandringer på legepladsen/skolegården
og i anvendelsen af de grønne områder i nærmiljøet.
Svarene kan forhåbentligt blive en del af børnenes talerør i processen med at udvikle, renovere
og nyetablere skolegårde og udearealer ved børnehaver.
Periode for projektet
Dataindsamlingen strakte sig fra ultimo marts til primo maj 2008. I de 7 uger var der en
enorm vekselvirkning i vejrforholdene. Det startede med vintervejr med frost og sne, fugtigt
vejr uden sol, silende regn, haglvejr, forårsagtigt vejr med sol, hvor flyverdragterne kom af,
og endeligt sommervejr med lokalt 22 grader.
Generelt mønster for at være ude
Igennem hele forløbet var børnene ivrige og glade for at lege uden for, og flere ville gerne ud
fra morgenstunden uanset vejrforhold. I nogle børnehaver var børn og voksne ude om formiddagen,
men det var ikke obligatorisk. I de fleste børnehaver blev det bestræbt, at de 3-årige
børn skulle ud om formiddagen, fordi de sover til middag, og dermed ellers ikke når at komme
ud. I samtlige børnehaver var børn og voksne ude om eftermiddagen.
Der var udeordning på begge skoler, således at børnene skulle ud i frikvartererne.
14

Resultater
De gode legesteder udfra børnenes perspektiv
1. Udetvang til udetrang
”Jubiii der er regn nu, så kan vi lege med mudderbad”
Josefine, 4 år
”Jeg kan bedst lide at lege i tumlerummet og i stillerummet, hvor jeg leger
krokodilleleg, ninja turtels, pokemon, batmand og supermand”
Mathias, 5 år
Børnehavens udeareal
Mange børn leger inde om formiddagen, hvis de får lov - hvorimod mange børn starter dagen
på legepladsen, hvis de får lov. Allerede klokken 8 om morgenen er de første børn ude på legepladsen,
og især hvis en voksen går med. I de fleste børnehaver har børnene valgmulighed
og kan vælge, om de vil lege inde eller ude om formiddagen.
Når der er valgmulighed, vælger mange børn at lege inde. Går de voksne ud, så går de fleste
børn også ud. Børnene accepterer, at de skal være ude og lege i det tidsrum, som de voksne
har bestemt – selv på regnvejrsdage. Når de voksne bliver ude og ikke taler om at gå ind ved
regnvejr, men i stedet søger ly og synger regnvejrssange, så bliver børnene også ude.
Ved forespørgsel hvor det bedste legested er i børnehaven, så kunne svaret være at det er
inde sammen med en bestemt legekammerat, i et bestemt rum og med en bestemt leg. Men i
det fleste tilfælde er svaret et sted udendørs.
På skolens udeareal
Når børnene fra både 1. klasse og 3. klasse fik spørgsmålet om de helst vil være inde eller
ude, så svarer de fleste, at de helst vil være ude.
Ud af 19 elever kunne de 17 svare, at de vil være ude, 1 inde og 1 begge dele.
I 3. klasse er det samme svar, at 18 bedst kan lide at være ude og 2 inde. Men når der er mulighed
for at svare begge steder, så svarer halvdelen af børnene at de kan lide at være både
ude og inde i frikvartererne. Børnene er bevidste om, hvorfor de vil være ude i frikvartererne
og svarer, at der er mere plads til legen, at de må mere og at det er sundt.
Begge skoler har bevidst indført udeordninger, hvor eleverne skal være ude i frikvartererne.
På den ene skole er det en helt ny ordning og en lærer fortæller at de yngste elever gerne vil
ud, men at de ældste helst vil være inde. Det viser sig, at efter indførelse af udeordningen, så
har de ældste elever været kreative for at blive inde. Men med bedre vejr er det lettere at få
de ældre elever ud.
De yngre elever har givet udtryk for at det er dejligt med udeordning, fordi det medfører flere
børn at lege med i frikvartererne.
En lærer beskriver, at de voksne er dårlige eksempler for børnene, fordi de sjældent er ude.
Lærerne er kun ude som gårdvagter, eller når de af og til fører undervisningen udendørs. De
er aldrig ude i deres pauser.
I Det Udvidede Skoletilbud (DUS) på den ene skole må børn og voksne gå ind kl. 13.30, dvs.
efter 1-1 ½ times ophold uden for. Flere benytter sig af at gå ind.
15

Af og til lukker personalet hele huset og holder udeeftermiddage og temadage, hvor der bliver
gjort en ekstra indsats for at lave aktiviteter sammen med børnene uden for. Stedet har ansat
en fritidspædagog med uddannelse og personlig interesse i udeliv, udendørsaktiviteter og varierede
ture og bevidst anvendelse af de kommunale tilbud og naturområder.
Opsamling
Varieret behov for at være inde og ude
Svarene viser, at børn er mangfoldige med varierede behov for at lege uden for:
1) Nogle vil helst opholde sig udendørs (den overvejende del),
2) nogle vil helst opholde sig indendørs (ganske få)
3) og nogle vil gerne begge dele (ved valgmulighed i 3. klasse ca. halvdelen)
Børn har som voksne varierede behov og interesser i at komme ud.
Mange børn foretrækker at komme ud på legepladsen med den begrundelse, at der er mere
plads og mulighed for en anden type leg.
Andre børn vil gerne lege inde, fordi de har en god leg med en bestemt ven eller bestemt legetøj.
Når der er valgfrihed til at være inde contra ude, så foretrækker flere børn at blive inde.
Når voksne går ud, viser de vejen for børnene og trækker flere børn med sig ud.
16

2. Mødepladsen – et generelt mønster
Børnehavens og skolens udeareal
”Vi mødes ved firkanten”
Elever 1. klasse
På samtlige legepladser og skolegårde vises et mønster, at når børnene kommer ud fra bygningen,
går de målrettet til et bestemt sted. Langt de fleste børn starter dagen på legepladsen
på en naturlig mødeplads, som typisk er tre steder:
1. De stationære legeredskaber, fx en gynge, klatrestativ, rutschebane,
legehus, koldbøttestativ
2. De givne pladser, fx på boldbanen, i sandkassen, skuret med legeredskaber,
ved træet, flagstangen, på bakken, i krattet med hulen, på bænken eller andet
siddested.
3. De givne legeredskaber, fx et køretøj, en bold, en vogn med ting i, en bunke
brædder, en spand med mælkebøtter.
Børnene samles i mindre grupper og har et fast holdepunkt at starte ud fra. Mødepladserne
har navne og fx ud af mange mulige ”firkanter” på skolegården ved alle eleverne, hvor de skal
samles.
Børnehavens udeareal
Børn flytter plads
Når børnene har fundet et udgangspunkt og de har fordelt - med eller uden ord - hvor de vil
lege og med hvem, begynder de at flytte på sig. Dermed opstår en anden type leg og anvendelse
af området.
Bevægelse contra ingen bevægelse
I løbet af formiddagen bruger den største del af børnene megen energi med løb og bevægelse
på legepladsen. Det bemærkelsesværdige er dog enkelte børn, som knap nok bevæger sig, fx
ligger de på gyngen det meste af tiden, sidder i sandkassen eller går rundt og venter på at et
legested bliver ledigt.
Træthed
Generelt vises en afmatning og træthed med behov for hvile i løbet af formiddagen. Inden frokost,
typisk ved 11-tiden, kan der opstå uro og lidt usikkerhed om legen. Det kan være fordi
en gruppe kommer hjem fra en tur og forstyrrer det igangværende, eller andre går tidligere
ind for at fejre en fødselsdag og dermed opløses legegrupperne.
Andre børn virker trætte og er sultne. Det er det tidspunkt, hvor voksne træder til og sætter
en fælles leg eller aktivitet i gang for at samle børnene inden frokosten.
Efter frokostpausen gentager mønstrene sig:
1. hvor der kan være uro og gråd.
2. og at børnene starter op ved de stationære legeredskaber eller mødepladser.
Børnene skal i gang igen. Nogle børn checker hvilke børn, der endnu ikke er hentet. Andre
børn går direkte ud til den leg, de legede før frokost, som om de har holdt pause i legen.
Flere børn har behov for, at en voksen sætter en aktivitet i gang. Voksne kan samle mange
børn med fælles aktiviteter og lege, fx når de opstiller forhindringsbane, graver efter guld i
sandkassen, sætter en fodboldkamp i gang eller finder en balje med vand til mælkebøtter.
17

Mange varierede hvilepladser er nødvendige for børnene
Skolens udeareal
Anderledes leg på skolegården
1. Tiden til leg er tidsbegrænset til et frikvarters-tid på 15 – 30 minutter.
2. Der er intet legetøj eller løse materialer at lege med.
3. Mange børn skal dele om pladsen og dele om de stationære legeredskaber.
4. Der er ingen voksne til at sætte leg i gang
Børnene møder op på mødepladser, men det viser sig at langt den største del af børnene bliver
på samme sted. Legen tager dermed udgangspunkt i mødepladsen og den givne leg som
at gynge, klatre og spille bold. Kun de færreste børn går andre veje og finder på helt andre typer
af lege, f.eks at bygge et fantasisted som en øde ø med bål, siddepladser og hajer i vandet
eller at bygge en katapult af grene og et rest tov.
Nogle børn viser tegn på træthed og behov for hvile ved at hænge op af nettene til klatrestativet,
ligge i sandet eller i buske, gå rundt alene eller sidde i legehuse.
Trods det at 1. klasse har haft undervisning i ”frikvarters-lege”, hvor lærerne har introduceret
forskellige lege, er de lege ikke i gang. Begrundelsen fra børnene er, at der ikke er plads nok
på skolegården fordi den er fyldt med børn, og fordi børnene ikke selv kan sætte legen i gang.
Legeredskaber kommer frem i skolens fritidstilbud
Først i 1. klassernes fritid i DUS kommer der en anden form for leg og aktivitet i gang. Her
anvender børnene de stationære legeredskaber, som de har ventet på ville blive ledige. Det er
især den store gynge, mindre gynger og fodboldbanen.
18

Legeredskaber som moon-cars, kridt, petange spil og graveredskaber bliver fundet frem og
det medfører en hel anden bevægelse på hele skolens udeareal. Fritidspædagogerne sætter
af og til aktiviteter i gang, f.eks at snitte pinde, tænde bål, spille rundbold, tage på ture og arrangere
udetemaer, hvilket børnene påskønner.
Opsamling
Når børn går ud mødes de på mødepladser. I børnehaven fordeler børnene sig derefter på hele
arealet - hvorimod skolebørnene typisk bliver på pladserne.
I børnehaven især vises en træthed og behov for hvile både før og efter frokosten, men også i
skolen ses tegn på træthed og behov for hvile. Børnene sætter sig eller ligger sig på de muligheder
de har, men er mulighederne få viser det sig at børnene går rundt og rundt uden at
foretage sig noget.
Børn starter med at mødes på en plads, leger og hviler sig ind i mellem
3. Flytbare materialer – en stereotyp legeplads til mangfoldigt rum
”Det bedste sted på legepladsen er med tønden, krokodillen og kassen”
”Verden er for stereotyp – den skal kunne forandres.
Det kræver ting og at børnene får lov at udforske”
Voksen i børnehaven
Jens, 4 år
”En æske knapper kan være flere ting – også et spil til form og farver.
Hvorimod et spil til form og farver næsten ikke kan anvendes til andet”
Voksen i børnehaven
19

Børnehavens udeareal
På de fleste legepladser i børnehaverne er der
flytbart materiale og legetøj. Børn slæber med
ting og flytter rundt og bygger op.
De bruger skovle, trillebøre, vogne, gryder, spande,
presenninger, tæpper, bolde, stiger, papkasser,
murerbaljer, juletræer, dæk fra biler og
traktorer, grene, sten og alt fra naturen. Børnene
bruger plasticmælkekasser, som var det legoklodser.
Mælkekasserne anvendes til at sidde på, som
trappestige til en gynge, forhindringsbaner, reoler
i legehuset og til at bygge en iskiosk.
Spande bruges til hjælme og til at samle blade og
små dyr. Mange børn bevæger sig rundt på køretøjerne
og transporterer ting og sager.
Børnene anvender alt det flytbare og
løse materiale som de kan finde
og skaber selv en leg
Skolens udeareal
Intet legetøj eller løst materiale
På skolegården er der intet legetøj og intet flytbart materiale, bortset fra de enkelte ting som
er glemt at blive ryddet i skuret dagen før i DUS-tiden. Børnene efterlyser ting at lege med i
frikvartererne. På skolegården anvender nogle børn de få ting, som ligger gemt i buskadset,
fx efterladt byggemateriale, brædder, sten og tov. Nogle børn gemmer et par skovle i deres
garderobe, da frikvarteret er forbi, for at være sikre på at få skovlene igen.
Det er muligt at få en fodbold, bat, bold og sjippetov med ud fra børnenes klasse-kasse, som
de selv har ansvaret for. Men det er ikke muligt at bruge skovle, spande, biler, legeredskaber
og moon-cars i frikvartererne. Også børnene i 3. klasse fortæller, at de ønsker, de havde
moon-cars, køretøjer og legeredskaber ude i frikvartererne.
Restriktioner og kampe om løst materiale
Enkle børn forsøger at anvende de ting de finder
eller har med hjemmefra, men ofte kommer børn
og siger, at det ikke må bruges på skolegården.
For eksempel har en dreng en flaske med vand
og hul i proppen, hvor han sprøjter et mønster på
fliserne og er beskæftiget hele frikvarteret. Nogle
børn siger til ham, at han ikke må have vand på
skolegården.
En dreng fortæller, at legepladsen ville være endnu
bedre, hvis han havde sin egen bold med, men det
må han kun om fredagen. En pige siger dertil, at
de gerne må have bamser med hver dag.
To grupper af børn holder til i randområdet, hvor de skiftes til at lege på stedet med sten, planker og
plasticspande. Jeg holder øje med deres plads over de 3 dage og ser at den hyppigt forandrer sig, og at
det er forskellige grupper af børn som leger dér.
På et tidspunkt er der et verbalt sammenstød mellem de 2 grupper om pladsen, og en dreng siger, at de
andre ikke må bruge hans planke i deres leg og han tager planken med sig.
20

Opsamling
Børn vil gerne have noget at lege med
På børnehavernes legepladser er det mere en selvfølge, at der er flytbart materiale og legetøj
ude. Nogle steder er det et bevidst valg, at dukker, plasticdyr og bøger kommer med ud
- andre steder er denne mulighed ikke tænkt. Det er ikke en selvfølge, at alle børnehaver har
legetøj, værktøj og andet flytbart materiale med ude - bortset fra skovle, spande og cykler.
I skolegården vil børn også gerne lege med ting og sager. Dog er skolegården renset for legetøj
og andet materiale, som kan bruges i en leg, og det er sparsomt med naturmateriale som
kan anvendes.
Børn vil gerne have legetøj eller flytbart materiale, og de anvender alt de kan finde til en leg.
De efterlyser redskaber til sandkassen og køretøjer til frikvartererne. Børn vil gerne have eget
legetøj med på skolegården. Nogle børn savner i det hele taget mulighederne for at lege med
noget.
Børn vil gerne lege med forskellige ting, materialer og legetøj på legepladsen og i skolegården
21

4. Det bedste sted på børnehavens legeplads
”Jeg kan bedst lide at lege ved vandbanen eller andre steder med vand”
Nikoline, snart 6 år
”De legehuse der er malet – ikke de 2 nye uden maling”
Matilde, 3 år
”Træet med de hvide blomster, fordi der leger vi
”alle mine kyllinger kom hjem” og fordi at blomster er så flotte”
Josefine, 4 år
Stationære legeredskaber
”I går tog jeg det bedste sted ved bakken, fordi der var sol”
Kristian, 4 år
”Det bedste sted er alle steder, og ved den store gynge”
Ida Marie, snart 6 år
Når børn sætter ord på, hvor de gode
legesteder er, fortæller de fleste børn
om de stationære legeredskaber. Det
er typisk gynger, klatretårn, rutsjebane,
sandkasse og legehuse.
Disse legeredskaber er altid optaget
af børn og gerne af mange børn på én
gang.
De børn, som vælger de stationære
legesteder, flytter sig dog i løbet af
dagen og leger også andre steder.
Det viser sig, at de legeredskaber og
legesteder, som ikke bliver brugt om
formiddagen, bliver anvendt om eftermiddagen.
Gynger er populære hos mange børn
og på alle legepladserne. Klatretårne
er populære på nogle legepladser og
eksisterer ikke på andre legepladser,
hvor der i stedet er træer at klatre i.
Rutsjebanen er populært de steder, hvor
rutsjebanen er placeret på en bakke med
mulighed for udfordring.
Ud over de stationære legeredskaber og legesteder viser børnene en variation af andre gode
legesteder, fx på boldbanen, cyklerne på cykelbanen eller et sted til rolle-, fantasi- og sanglege.
Nogle børn går rundt og plukker mælkebøtter eller samler sten. Nogle bygger huler og
finder gemmesteder. Andre børn går rundt og balancerer på de ting, de går forbi, eller sætter
sig og kigger på de andre børn.
22

Hvilepladser
Kun få børn fortæller, at hvilestederne
er den bedste plads.
Men i hverdagen fylder det ”at
hvile sig” rigtigt meget.
Børnene bruger meget tid på at
sidde eller ligge på et hvilested.
Det kan være på gyngen eller
skjult bag buske. I sandkassen
hvor de ligger og roder i sandet
med en finger. Bag et skur hvor
de sidder på stole eller i trillebøre.
Eller i det fjerneste hjørne
hvor de finder et sted for sig
selv.
Børnene synes at have behov
for at bare være tilstede
uden at gøre noget og uden at
blive afbrudt. Efter hvilepausen
rejser børnene sig op og leger
videre eller opsøger de voksne.
Huler
Børn siger ikke ordet hule, men de fortæller om alle de gode pladser, hvor de kan gemme sig,
eller hvor de kan lege uden at de kan ses af andre. På disse pladser samler de ting og sager
fra sten, til blomster, potter, pander og tæpper, som var det en boplads – et territorium.
Når børn leger på afsides pladser, bliver de sjældent forstyrret af hverken de voksne eller af
andre børn.
De voksne er vigtige
De voksne bliver ikke nævnt af børnene, men det er tydeligt, at de gode pladser også er, hvor
de voksne er. De yngste børn fra 3-års alderen bliver i nærheden af de voksne. De opfatter
legepladsen som stor. Når der står et læbælte på et par træer, fortæller børnene glædesstrålende,
at de har været helt oppe i skoven. Eller når de forcerer en gynge eller klatrer op på
legehuset er de glade og jubler, at de klarede det.
De børn som ikke selv kan komme i gang med en leg, spørger enten de voksne om de vil gøre
noget med dem, eller de voksne ser at børnene flagrer rundt og har behov for at blive sat i
gang med en leg eller opgave.
Kulturel rekvisit
De børn, som går i børnehave i landlige omgivelser, har mulighed for at køre på traktor og
samle sten. Nogle af drengene har arbejdsbukser på og deres påklædning bærer præg af at de
kopierer deres hverdag.
Børnene som bor ved fjorden har rekvisitter, som ligner elementer fra deres hverdag. Klatrestativer
er udstyret med et rat fra et skib, således at de kan sejle. Der er vandbane til leg med
vand, og der er heste med hestevogn, som viser, at de bor i landlige omgivelser også. Dette
er yndede legeredskaber for nogle børn og passer fint i tråd med miljøet og børnenes hverdag.
Familien er bedst
Ved spørgsmålet om det bedste sted, svarer et par børn, at det er sammen med deres mor
og far og søskende enten i deres egen have eller på stranden – de nævner ikke noget sted på
legepladsen.
23

Vand, sand, sten, planter og dyr
Kun få børn fortæller, at de bedste steder er,
hvor der er vand og sand. Men sandkasser og
jordhuller samler mange børn. Regnvand samler
mange børn. Bedst er tidspunktet eller dagen
efter det har været silende regn, hvor alle børn
er ude og er fordybet i leg.
En pige fortæller at vandbanen er det bedste
sted. Når jeg beder hende fortælle, hvorfor hun
ikke legede på vandbanen om formiddagen svarer
hun, at hun da legede et andet sted, hvor hun
samlede vand.
Børn lærer at vand + sand = mudder. Børnene
lærer og forundres over, at vandmængden løber
over, eller at vandet forsvinder.
Mange børn ”maler” med vand.
De tager en kost, opvaskebørste eller pensel
og maler på vægge af skure, legehuse eller bygningen. Nogle børn smider med mudder op af
væggen.
Nogle børn bruger meget af dagen på at samle dyr og blade og laver huse til de små dyr, de
finder. De graver efter regnorme og samler blade, blomster og sten.
Ingen børn fortæller at de steder med dyrene og de ting som de finder i naturen er de bedste
steder, men det er tydeligt at børnene bruger meget tid på disse aktiviteter.
Nogle børn nævner et klatretræ som det bedste sted. De fortæller ikke om selve legen eller
træet, men mere om den funktion som kan udføres på stedet, fx at klatre.
Kreativitet
De steder, hvor børnene er kreative og selv finder på og bruger sin kreative sans, er der ingen af
børnene, som nævner som det bedste sted.
Men det er tydeligt, at disse oplevelser er populære og at børnene søger til disse steder med mulighed
for at tegne, male, save i træ, spille musik, synge, fortælle historie, flytte rundt på ting og
selv forme deres verden.
Farver og detaljer
Børn går op i farver og detaljer. De er
bevidste om at cykler og legehuse
har bestemte farver, og de er bevidste om
hvilken de foretrækker, at lege med.
Børn går ikke op i om legeredskaber er ensfarvet
og bygget af naturtræ, bortset fra legehusene.
De er bevidste om, at blomster er smukke,
og at det bedste klatretræ har svampe på
stammen.
Børn er bevidste om naturen,
og hvad der kan anvendes fra naturen i
deres leg.
Børn går op i om noget er slidt og i stykker.
24

Legehuset skal males
Når der står et legehus på legepladsen, som er malet, så foretrækker børnene at lege i det
malede legehus. For flere børn er et hus et sted med farver og udsmykning. Børnene bemærker,
når legehuset ikke er malet, eller når det er i stykker eller mangler en dør. Huse, som er
misligholdte og med manglende farver, bliver nedprioriteret frem for de mere intakte og detaljerede
legehuse.
Nogle af de huse eller shelters som er bygget af naturtræ og
som ligner hundehuse, bliver brugt til at lege hunde eller til at
samle ting i. Det bliver ikke anvendt i samme omfang til ”mor,
far og barn”-lege som de traditionelle legehuse, der ligner huse.
Opsamling
De stationære legeredskaber samler mange børn og er populære. Når børnene skal fortælle
om det bedste legested, vælger de at fortælle om legeredskaberne. Men ved observationen
af børnene viser det sig, at børnene oftest mødes på legeredskaberne, hvor efter de går ud til
mange andre steder på legepladsen.
Kun få børn fortæller om og sætter ord på de andre gode legesteder, men disse steder kommer
oftest frem via deres leg i praksis. De foretrukne pladser indeholder typisk elementerne
vand, sand og jord. Vand og sand er meget populært, og er der vand kan børnene lege meget
længe ved samme sted.
Børn bruger meget tid på kreative elementer i legen, hvor de skaber noget ved at bygge og
male, synge og spille musik.
Børnene finder private rum til leg og steder til hvile, og deres foretrukne pladser ser ud til at
være de trygge og kendte steder. Det kan være i sandkassen med de voksne omkring sig.
Eller steder hvor de leger med kammerater og ikke bliver forstyrret og ikke bliver overvåget
af andre børn og voksne. Eller et strategisk godt placeret sted på en bakke med udsyn eller
beskyttelse mod ryggen, hvor der er plads til hvile, observation eller at nyde vejret.
Typiske pladser vælges også, når børnene har et forhold til et sted, hvilket kan være et bestemt
klatretræ eller et bestemt træ eller hus som er et mødested til en bestemt leg. Børn
vælger legesteder og legeredskaber afhængig af farver og detaljer, fx om legehuset er malet,
er pænt og velholdt. De går op i det æstetiske, og at der er træer og blomster med farver.
Børn fortæller sjældent om de gode pladser i buskadset, men i hverdagen leger mange børn
længe med at finder små dyr og planter. Børn går rundt på legepladsen, og når de går forbi et
spændende sted, reagerer de impulsivt og sætter et eller andet i gang. Disse pladser nævner
de ikke som det bedste sted, men i hverdagen optager det børnene.
25

5. Sjov i børnehaven
”Ved du hvad det sjoveste er i børnehaven? – det er at slå baglæns koldbøtter”
Daniel, 6 år
Børn er taknemmelige og kræver ikke så meget. De tilpasser sig hurtigt det miljø, de færdes i
og accepterer det oftest.
Børn kræver ikke så meget af børnehavens legeplads. De er glade, når bare der er en god ven
at lege med, en voksen som de har en god oplevelse med eller et sted, hvor de har en god leg.
Børnehavebørn følger deres impulser og behov og laver det deres krop har brug for, fx trille
ned af bakken, hænge med hovedet ned af, stable kasser og klatre højere op, smage på regnvandet,
kaste skovle over hegnet, og tage en rask brydekamp.
26

6. Det bedste sted på skolegården
”Jeg valgte klatretårnet hvor jeg kan gå armgang, rutsje og grave
og fordi man kan gøre flere ting her”
Dreng fra 1. klasse
”Jeg kan lide den store gynge men jeg gynger kun en gang imellem,
fordi de store børn har næsten altid gyngen”
Pige fra 1. klasse
”Rutsjebanen, fordi det er sjovt at rutsje når det har regnet
og så rutsjer vi i vandpytter”
Pige fra 1. klasse
”Et sted i sandet hvor jeg lavede en racerbane og kørte med biler”
Dreng fra 1. klasse
”Jeg har tegnet bænken, træet, solen og stenen. Jeg synes det er et pænt træ
og det kan bruges til at kravle i og til fangeleg”
Pige fra 1. klasse
Legeredskaberne
I de tre klasser er det langt de fleste børn som fortæller, viser og tegner, at de vælger de
stationære legeredskaber, som det bedste sted på skolegården. Legeredskaberne indikerer en
given leg eller fysisk udfoldelse.
Børnene fortæller om boldbanen til fodbold, en mur til boldspil, en stor gynge til flere børn,
én-persons-gyngerne, kolbøttestativet, klatretårnet, rutsjebanen og sandet nedenunder, hvor
de har gravet et hul.
De valgte legeredskaber repræsenterer næsten alt legeudstyr som findes på skolegårdene,
kun ganske få ting er ikke nævnt fx et skib og et hus af træ.
På de valgte steder har børnene
en bestemt leg eller
færdighed, som de udfører
sammen med andre børn fra
klassen.
En pige fortæller, at hun kun
vælger den ene gynge som
favoritsted og fravælger den
anden, fordi den er slidt.
Legeredskaber er vigtige, men
mange børn kæmper om pladsen
og de kæmper om de få redskaber,
som finde på pladsen.
27

Ventetid på at komme til legeredskabet
Gyngerne bliver valgt af mange børn fra 1. klasse som favoritsted, men bliver ikke anvendt i
frikvarteret. Børnenes forklaring er primært, at gyngerne er optaget af de store børn, hvilket
også gælder for boldbanen og klatretårnet. Børnene fortæller, at de venter med at lege på
de legesteder de godt kan lide, indtil at de store er gået hjem eller til det bliver DUS-tid eller
fritid.
3. klasse er de ældste på deres skolegård, som er opdelt til bestemte klassetrin, og de børn
kan godt komme til de ønskede legesteder.
Tre drenge fra 1. klasse tegner, at deres bedste sted på skolegården er på toppen af et hus,
som ligger på det fjerneste sted på skolegården. De fortæller, at det ikke er deres rigtige
favoritsted, men at de bruger huset til at sidde og vente til at frikvarteret slutter. På toppen
af dette hus er der trygt og overblik over området. De fortæller, at alle de gode legesteder er
optaget, og derfor sidder de og venter til timen går i gang og til de efterfølgende får fri. Og
når de har fri, kan de bedre vælge de bedste legesteder.
En gynge er ikke bare en gynge
Nogle børn fortæller, at den store gynge, som
kan snurre rundt, er den bedste. Andre fortæller,
at den giver dem kvalme og er for vild.
Gynger, som kan snurre, er mere vilde og på
skolegården er det kun et fåtal af børn som
klarer de høje og hurtige ture. Mange forsøger
men vil hurtigt af gyngen.
Derimod viser det sig, at når der er ringet ind
til time, så standser en lille gruppe børn op
ved snurregyngen. Disse børn trækker frikvarteret
i 5 minutter. De afprøver snurregyngen
og ser ud til at nyde tiden ude alene, og at få
lov at prøve den gynge som de større børn ellers
besætter i frikvarteret.
Andre børn vælger gyngerne til én person, og
hvor der typisk er 2 gynger ved siden af hinanden.
Når der er 2 børn sammen, synger de
sange og snakker.
Der er brug for mange og varierede gynger på skolegården
- fordi børns behov er mangfoldige
Kan ikke komme til favoritstedet
Fire drenge fra 3. klasse tegner det samme favoritsted
på skolegården - i randområdet med
træer hvor de leger en leg om drager.
Dagen efter kommer én af drengene til mig
og fortæller, at stedet faktisk ikke er hans
favoritsted, og det er fordi, de ikke må klatre i
træerne.
Hvis de måtte klatre i træerne, ville det også
være hans bedste sted, men nu er det kun
stedet med den bedste leg.
28

Voksnes regler
Børnene på skolegården forsøger at følge de voksnes regler. Skolebørn ved, hvilken lærer som
stiltiende giver dem lov at klatre i buske og træer - og hvilken lærer som sætter en stopper for
det. Der er uens regler afhængig af de voksne. Børnene kravler ned, når en gårdvagt siger at
børnene ikke må kravle op på taget af klatretårnet – men de kravler op igen, når den voksne
er væk.
Flere af drengene fra 3. klasse har én af de andre skolegårde som favoritsted, hvilket er
asfaltbanen til basketballspil. Først til næste år må 3. klasserne anvende den skolegård. De
fortæller, at de i stedet bruger banen efter skoletid med venner.
I 1. klasse er der ingen af børnene som har den indre skolegård som favoritsted. Den indre
skolegård anvendes især til boldspil og af de største elever til 9. klasse.
Legen og kammerater er vigtige
Når børnene fortæller om det bedste sted på skolegården, beskriver de oftest sammenhængen
mellem en aktuel leg og de børn, som er med i legen. Det er umiddelbart ikke stedet, som
er vigtigt for børnene, men derimod den leg og de børn, de har tilknytning til. Børnene finder
på lege og steder at lege, men det er ikke en åben leg hvor hvem som helst kan deltage.
Det er typisk en gruppe drenge eller piger, som finder på en leg eller som kopierer en leg fra
de større klasser. Flere lege går igen fra år til år, fx en leg, som børnene fra 1. klasse kalder
”Prop” hvor de hænger fast i rutsjebanen og med ét glider ned oven i hinanden. Den leg kender
børn fra 2. klasse som ”Trafikprop” og fortæller, at de legede den leg sidste år.
Vand og sand
Generelt forholder børnene sig til den
aktuelle dag eller periode og de fortæller
ikke om de lege, som de tidligere
har været optaget af. Når børnene
fortæller om lege fra fortiden, handler
det om lege med tanke på vand, fx fra
en regnvejrsdag eller om sommeren på
en strand.
Børnene er optaget af sandet ved klatrestativet,
hvor de graver dybe huller
og graver efter ler. Mange samles ved
sandet under klatrestativet.
Nogle har selv lidt legetøj med eller finder
naturelementer og leger i sandet.
Buskads og træer
Enkelte børn beskriver, at deres bedste plads er et træ, hvor de kan klatre og holde udkig. Det
er det træ, som anvendes som mødested på skolegården og hvor flere klasser bruger træet til
at samles om en leg fx ”spark til bøtten”.
Et andet træ er også et favoritsted, fordi træet er flot og fordi her mødes de om fangeleg.
Flere piger har valgt denne plads, fordi de sammen leger ”hest”. To piger har valgt et område
med kuperet terræn omgivet af buskads og sten, hvor de leger en fantasileg og bygger boplads.
I frikvartererne trækker børnene fra 1. klasse til områderne med varieret terræn, buskads og
træer. De kravler i buskene i randområderne og laver selvgjorte stole og siddepladser i buskenes
grene. Børnene finder muligheder for siddepladser og kravler op i træer eller sidder på
blomsterkummer eller de hegn som findes på skolegården. I 3. klasse er det en gruppe drenge
som har valgt stedet i randområdet, som den bedste plads, fordi de har en god leg sammen.
Alle de andre børn i 3. klasse har valgt et af de givne legeredskaber og legeområder.
29

Overblik og privat plads
For både 1. og 3. klasserne anvendes legehuset, et højt tårn eller et skib typisk til en siddeplads.
Stederne anvendes også til et privat rum eller som udkigspost med overblik, hvor
børnene samtidig kan være usynlige og private uden andre børn og voksnes overvågning.
Nogle børn søger til randområderne længst væk på skolegården og bygger private pladser og
huler. Flere grupper af børn deles om samme plads. De anvender stedet på forskellige tidspunkter,
hvormed at området kan være ændret, når børnene kommer tilbage.
Det er altså ikke muligt med et eget territorium eller privat hule.
Børnene fra 1. klasse kommenterer, at der mangler farver på de legeredskaber, som ligner et
hus og et skib, og at der mangler planter og blomster på skolegården. Børnene fra 3. klasse
har ingen kommentarer til form og farver og manglende planter og blomster. Derimod fortæller
de, at der kommer en bypark ved skolen, og at de glæder sig til, at der kommer en forhindringsbane.
Opsamling
Børn er forskellige. Mange spiller bold og især fodbold eller op af væggen. Mange leger på de
etablerede legeredskaber med en given funktion fx at rutsje, gynge og klatre, eller de står
ved siden af og kigger på de andre børn. Nogle springer rundt på sten og rækværk, og andre
klatrer op i et træ eller på hegnet og kigger på de andre børn.
Nogle børn giver udtryk for, at de gerne ville have deres eget legetøj med hjemmefra, men at
skolen har regler om, at de ikke må have legetøj med i skolen.
Nogle børn søger til andre områder af skolegården og finder selv på lege. Det kan være områder
med en privat plads eller hule, hvor børnene finder ting, som de kan flytte med og bygge
af. Nogle samler sten, sand, grene, blade og blomster. Børnene fravælger de legeredskaber,
som de fortæller mangler farve og er slidte. Børnene har fokus på, at skolegården mangler
farver, planter og blomster.
30
Børnene vælger opholdssteder, hvor de kan skjule sig
samtidig med, at de har udsyn og overblik

Inspiration og idéer fra skolebørnene
1. Hvad voksne har glemt på skolegården
”De voksne har glemt at lege”
Dreng fra 1. klasse
” De voksne har glemt at male skibet, og det mangler et rat og mast og
sørøverkiste – de har bare bygget et skib og så er der ikke mere”
”Flere udedage”
Dreng fra 1. klasse
Dreng fra 1. klasse
Børnene er bevidste om hvad de kunne tænke sig anderledes, og her er deres svar:
• at skibet males og at der kommer udstyr på som rat, mast og sørøverkiste
• at legehuset males, det er for kedeligt og mangler en dør
• at banen kridtes op ved fodboldmålene
• at en gynge udskiftes, fordi den er slidt
• at tovet til klatrestativet udskiftes, fordi det er i stykker
• at basketnettene, som står på boldbanen, skal udskiftes, fordi de er i stykker
• at nogle smider skrald over det hele, og det skal ryddes op
• at der er færre grene, fordi jeg hænger fast, når jeg kravler i buskene
• at der er flere gynger, fordi de store børn tager den store gynge, og der er ikke
plads til at gynge i frikvarteret
• at vi får en stor gynge som kan gynge frem og tilbage. Den gynge vi har på
skolegården kun kan snurre, og den giver kvalme og jeg skal kaste op, når jeg
bruger den gynge, det er for vildt.
• at stien af fliser er for smal til at 2 moon-cars kan køre forbi hinanden, og der
er lang ventetid inden at én moon-car er hele banen rundt.
Bemærkelsesværdigt har børnene fokus på at legeudstyr er ødelagt og slidt og de vil gerne
have det repareret eller udskiftet til nyt. De bemærker, at der er skrald på pladsen. Studier viser,
at mennesker foretrækker at være på de områder som ikke er ødelagte, men som er vedligeholdt
og renligt. Det fortæller, at her passes på pladsen, og det signalerer et trygt område.
Børnene går op i, at legeredskaber skal males og udstyres med detaljer, når det indikerer en
given form eller leg, fx et skib eller hus som er farveløs.
De ved når legeudstyret ikke fungerer i praksis eller hvilken legeredskab de ikke mestrer eller
ikke kan tåle, fordi deres sanseapparat ikke er trænet til det.
Både børn fra 1. og 3. klasse ønsker, at der er legeredskaber til sandet. Bemærkelsesværdigt
er det især børn fra 3. klasse, som ønsker legeredskaber, de kender fra tiden i børnehaven.
Det vil sige, at børnene ønsker kendte legeredskaber eller mulighed for at udfordre sig selv på
andre måder end ved de givne muligheder.
31

2. Børns ønsker til skolegården
”Jeg vil gerne have flere blomster, for så ser det mere glad ud”
Pige fra 1. klasse
”Ruderne i klatretårnet er i stykker og jeg ønsker nye”
”Jeg ønsker mig et klatretræ”
Pige fra 1. klasse
Dreng fra 1. klasse
Børnene er meget bevidste om hvad de ønsker og savner på skolegården:
• Et ordentligt legehus, der er malet og med borde og bænke, komfur, altan og
blomster
• Flere fodbolde og at målet repareres
• Flere go-karte, de er punkteret og sæderne kan ikke længere rykkes frem
• Mangler skovle som kan bruges i frikvarteret
• Træls at der ikke er legetøj, cykler eller moon-cars i frikvarteret,
og at det først kommer frem i fritiden/DUS
• Flere legeting, f.eks gynger som kan snurre rundt
• Flere gynger
• En større rutsjebane som er udbygget med en nedkørsel mere
• En større bane ved legen ”jorden er giftig” ved klatretårnet, hvor der mangler
flere ting at træde på, ellers træder man på jorden
• En forhindringsbane
• En bane til moon-cars som i børnehaven
• Samme legeredskaber som vi havde i børnehaven
• Flere ting på pladsen (på naturområdet med bålplads, hus og gynge)
• Et sted at lege med vand
• Badebassin
• Vandrutsjebane, med rød/grøn lampe som lyser når det er din tur
• At have bål og at de voksne skal være med
• At snitte og at de voksne skal være med
• Fliser til at hoppe i elastik
• Bowling som til gymnastik
• Hoppeborg, bowlingbane, golfbane, grillbar
32

Bemærkelsesværdigt er det kun få ting som virker som luftkasteller udfra børnenes ønsker.
Ønskerne er reelle og mulige. Med en bevidst indsats kan skolegården ændres udfra givne
rammer.
Det viser sig, at de mindste årgange har meget ventetid og ikke kan komme til det ønskede legested.
Børnene venter dels på, at de kan komme ud og lege i længere tid end et frikvarterstid,
og dels på at kunne lege med det efterspurgte legetøj. Mange børn skal deles om pladsen
og redskaberne i kort tid. Der kan være legetøj på skolegården i frikvarteret.
Der kan være behov for at bryde med de gamle traditioner i skolen og tænke i nye strukturer.
For at skabe mere plads til børnene kan fx frikvartererne afholdes og fordeles blandt klasserne
på andre tidspunkter end de traditionelle – og ved at forskyde frikvarteret undgås at alle
skolens elever skal deles om den trange plads på samme tid.
Der kan også være flere voksne til at sætte lege og aktiviteter i gang. Dermed kan voksne
være med til at samle flere børn på ét sted og skabe legelyst og tryghed ved deres tilstedeværelse.
Sammenfatning af børnenes foretrukne legesteder
Børn vil gerne være ude at lege, og især når voksne har bestemt, at børn og voksne skal være
ude. Børn er forskellige - der er børn som helst vil være ude, og børn som helst vil være inde
og nogle børn vil begge dele.
Børn mødes på mødepladser - dels ved stationære legeredskaber, dels ved uderummets naturlige
og menneskeskabte elementer og inventar og dels ved bestemte steder for en leg.
Mange børn vælger de stationære legeredskaber, fordi det er sjovt fx at gynge, slå koldbøtter,
rutsje, klatre, grave i sand og spille bold. Ved nærmere uddybning af skolebørnenes tanker
viser det sig, at der på skolegården ikke er så mange andre valgmuligheder.
På børnehavens legeplads vil mange børn gerne lege med legetøj og flytbare elementer, som
de kan bygge med og bruge til kropslig udfoldelse og kreativ leg. Derimod har skolebørn ikke
adgang til legetøj, naturmaterialer, ting og sager og fortæller, at de savner det på skolegården.
Børn vil gerne være, hvor voksne er. Børm værdsætter, når voksne sætter leg eller aktivitet i
gang med dem. Dette gælder såvel i børnehaven som i skolen. Børn vil gerne se på elle deltage,
når voksne er i gang med praktisk arbejde.
Nogle gange er det ikke stedet som er favoritpladsen, men derimod den leg som leges og de
kammerater som leges med.
Vand, sand, træer, buske, grene, plantedele, blomster, sten og små dyr er væsentligt for børn.
Det bliver nævnt af børn utallige gange og den længste tid og den største fordybelse foregår
med disse naturelementer. Børn i skolen efterlyser flere blomster og træer på skolegården.
Favoritsteder, som børnene ikke fortæller men som de bruger meget tid på i hverdagen, er
alle de steder, hvor børnene bare er tilstede med sig selv i ensomhed og ro eller med en ven.
Det er dels i børnenes huler og gemmesteder, dels på steder, hvor børnene sidder på en plads
og observerer og kigger på de andre børn og endeligt på en hvileplads.
Overraskende er at børn i børnehavealderen til og med 1. klasse går op i farver og detaljer på
legeredskaber som et legehus og et skib. Børn efterlyser, at legehuse males og udstyres med
blomsterkasser og detaljer til legen, og at legeskibe males og udstyres med rat, flag og skattekiste.
Det er ligegyldigt med farver på legeredskaber som fx et gynge- og klatrestativ.
Overraskende er at børn i børnehavealderen til og med 3. klasse går op i om redskaberne på
legepladsen er vedligeholdt eller misligholdt, og om der ligger affald på pladsen.
33

De gode steder for leg og læring - voksnes perspektiv
1. Gode steder udfra voksnes udsagn
”Vi prøver at anvende de udendørs faciliteter så meget som muligt,
og kun fantasien sætter grænser”
Voksen i skolen
”Først som voksen blev jeg bevidst om hvad mine input fra opvækst og barndom
har betydet. Som barn troede jeg at lærdom var inde i klassen og med bøgerne,
jeg troede vi snød biologilæreren ved at få ham med til dammen og grusgraven”
Voksen i børnehaven
Ӯrgerligt at vi ikke har taget det gamle med til den nye legeplads.
Alt er nyt. Vi kunne godt have tænkt nogle af tankerne ind fra
den gamle skolegård og taget det med som var godt”
Voksen i skolen
Børnehavens udeareal
Legepladser ved børnehaverne beskrives generelt som gode og at personale og forældrebestyrelser
løbende kommer med forslag og nye behov for forbedringer.
Ejerskab og praktisk udfoldelse
Udearealer, som er planlagt og anlagt sammen med det nuværende personale, får flest positive
ord. Det skyldes at personalet selv har deltaget i processen med ønsker og etablering og
dermed har ejerskab for stedet. Derimod kan etablerede områder som en bålplads, bærbuske
eller et træværksted ligge ubenyttet hen, hvis ingen af de ansatte har været med i etableringen.
Flest positive ord går også til de legepladser, hvor der er flest praktiske ting, som kan
udføres af voksne eller som har muligheder for lystbetonet lege for voksne. De legepladser,
hvor der ikke er varierede udfoldelsesmuligheder for børn og voksne, beskrives som mindre
gode legepladser.
Foretrukne og mangelfulde steder
Voksne ved hvor børnene foretrækker at opholde sig på legepladsen. De generelle svar er
dels, at de mindre børn vil være i nærheden af de voksne, og dels at de større børn foretrækker
at lege på steder hvor de umiddelbart ikke ses at de voksne. Endvidere vil børnene gerne
være i sandkassen, på køretøjerne, på klatrestativet, i træerne, på gyngerne, på bakken, i
legehuset og boldbanen.
De voksne beskriver også mangler og ønsker til legepladen. Det kan være, at en voksen er
glad for selv at spille bold og ser kvaliteterne i boldspil med de ældre børn, men at der ikke er
en tilgængelig boldbane. Det kan være et mere udfordrende klatrestativ eller træer til klatring,
flere buske og mere natur på legepladen. Det kan være etablerede steder til at lege med vand
eller bare en tilgængelig vandhane tæt på legepladsen.
Leg, læring og pause
For nogle voksne er det en selvfølge, at børnene skal udvikle sig via læring med egen krop
og oplevelser og at det bedst foregår udendørs. Andre voksne derimod har mere fokus på at
udeareale skal anvendes til pause og fri leg.
I nogle børnehaver understøttes børnene af de voksne, og får rammer til selv at anvende
værktøj og at afprøve kræfter og teknikker - i andre børnehaver holdes børnenes udfoldelse
tilbage på grund af de voksnes restriktioner. Voksne er ikke altid enige om, hvad børn må på
stedet. For eksempel har nogle voksne sværere ved at se på, når børnene klatrer højt op i
træer eller når de smider sand på fliserne, hvilket kan medføre uens restriktioner.
34

Skolens udeareal
Rammerne på de to vidt forskellige skolegårde blev ikke positivt beskrevet. Der er enkelte områder
som får positive ord, men helhedsindtrykket er ikke overvældende.
Få redskaber og lidt plads
Der er generelt få redskaber til mange børn, og fx skal elever fra 0. - 9. klasse deles om 2
gynger og en enkelt stor gynge. De store børn anvender den indre skolegård til boldspil, og de
mindre børn trækker sig derfra. De anvender den fjernere del af skolegården.
Der er generelt lidt plads til mange børn. På den ene skole er der ca. 6 m2 pr. elev på det
samlede udeareal, og der ønskes mere plads til frikvartererne og til undervisningen udendørs.
Selvom at den anden skole har et stort udeareal, så er arealet delt i 4 områder hvor klasserne
er fordelt. Det har fordelen, at alle skolens børn ikke skal anvende det samme område. Det
har også ulemper, fordi det kræver at hvert af de 4 områder er indrettet med samme muligheder.
Grunden er, at små som store børn har mange af de samme behov for bevægelse, hvile,
stimulering, skabende leg og varierede opholdssteder.
Glemt det gode fra den gamle legeplads
På én af skolerne har de fået nye legepladsredskaber og på trods her af, får den ikke positive
ord. Det beskrives, at skolegården ikke er banebrydende og ikke er gennemtænkt. Der er
ting ved legeredskaberne, som ikke fungerer fordi børnene skal passe for meget på. På den
gamle legeplads var der et sted, hvor børnene elskede at lege; dæk i forskellige højder, hvor
de kæmpede om at rive hinanden ned og balancerede. Stedet beskrives som et populært sted
og savnes på den nye skolegård. Det konstateres at alt er nyt, men at det kunne have været
godt, hvis de gode elementer var tænkt med fra den gamle skolegård.
Motorisk stimulation
På begge skoler ønskes mulighed for træning af motorik og idræt fx ved en forhindringsbane,
multibane eller junglesti. Ønsket opstår blandt andet, fordi der ved indskolingen konstateres,
at nogle børn har behov for at blive styrket motorisk, og fordi at udfordringer til at stimulere
balancen mangler. Den ene skolegård er en jævn græsmark uden højdevariation og varieret
terræn, og her savnes forhindringer til balance og styrke.
Restriktioner om at lege i buske og træer
På begge skoler leger nogle børn i randområderne med buske og træer og blomster. På den
ene skolegård har der været en regel om, at børnene ikke må komme over hegnet til buske og
træer. Men efterhånden har de voksne accepteret, at børnene leger i randområderne. På den
anden skole er der en regel om, at børnene ikke må klatre i træerne. Disse restriktioner overholdes
ikke af alle børn og voksne, og nogle voksne vælger at se i gennem fingrene med det.
Der er ønske om, at børnene får materialer til at bygge huler i randområderne og at de må
grave og klatre i træerne med mulighed for mere kreativ leg – frem for udelukkende at have
mulighed for at anvende gynge, klatretårn og boldbane.
35

Udeundervisning
Til undervisningsbrug er der ønske om fliseområder med plads til at tegne tabeller eller alfabetet,
hvor børnene kan hoppe sig til resultaterne.
Selv om der gøres en bevidst indsats på at anvende skolegården i flere fag fx idræt, dansk,
matematik og natur/teknik, så er skolegårdene ikke specielt anvendelige. Begrundelserne er,
at der mangler større områder med træer og buske samt plante- og dyreliv, og at der mangler
variation i området og større forhold. Den ene skolegård meget lille, og der er fx ikke plads til,
at en hel klasse spiller rundbold sammen.
Begge skolegårde beskrives som gode til bogundervisning, hvor eleverne sidder på bænke og
læser når det er godt vejr.
Lærerne har stort ønske om at forbedre skolegården med undervisning for øje men også for
sig selv. Udendørs er der ingen synlige opholdssteder for de voksne på skolen. Der er ønske
om at få en have til de voksne med udgang fra lærerværelset, hvor der er mulighed for at
sidde ude og holde pause og møder.
36

2. Favoritsteder for voksne
”Bålpladsen og haven. Det er dér jeg kan gøre nogle ting som jeg ved jeg kan,
og hvor jeg kan få børnene engageret”
Voksne i børnehaven
”Jeg vil gerne hakke i et bed eller feje med børnene - som i min egen have.
Savner at kunne gøre noget om vinteren udendørs.
Jeg vil hellere gøre noget praktisk med børnene end at lege med dem”
Voksen i børnehaven
”Jeg kan lide at gøre noget med børnene udenfor som bevægelses- og sanglege,
eller vende sten, se bark og udfolde blade og gå på opdagelse
og lade børnene forundres”
Voksen i børnehaven
Ved forespørgsel om de voksnes favoritsteder er der en mangfoldighed af svar. Flere af de
voksne kommer ved nærmere eftertanke med mange svar og begrundelser for, at de foretrækker
ét sted frem for et andet.
De fortæller, at disse spørgsmål sætter egne tanker og bevidsthed i gang og at det kan stimulere
dem i processen med at forbedre legepladsen og anvendelsen af udearealerne.
Nogle fortæller, at de nu igen har fået øjnene op for de små - men betydningsfulde ting ved
legen, samværet med børnene og at være i børnehøjde.
Der er forskellige motivationer til at vælge en bestemt plads - citeret:
• Jeg kan lide at være, hvor børnene er på legepladsen.
• Ikke et bestemt sted, men det er rart at legepladsen er opdelt i områder til va
riation fx et stilleområde uden cykler og et område med cykler.
• Ved gyngerne, i sandkassen, ved legehusene eller på en stor plads med sang
lege, hvor de mindste børn har behov for en voksen.
• Ved klatrestativet og koldbøttestativet for at se, at børnene gør fremskridt.
• Udfordre mig selv ved at sjippe eller klatre i træer og overraske børnene.
• På boldbanen, for jeg elsker selv at spille fodbold (3 personer sagde det)
• Steder hvor der er mulighed for at gøre noget praktisk på legepladsen eller med
at forbedre den: feje, reparere skur, plante blomster, plukke frugt…
• I ”skoven” som er træerne på legepladsen, hvor jeg går på opdagelse med de
mindre børn.
• Nej jeg har ingen favoritplads. Her er noget at gøre alle steder. Vi voksne står
jo ikke stille, vi leger med og har samme påklædning på som børnene.
• Har ingen favoritplads her, men savner det hyggelige gamle og de lukkede rum
fra den gamle børnehave med æbletræer og store træer og anemoner i bunden
som en skov. Jeg vil gerne have lukkede rum og frugttræer.
37

• Vil gerne have plads med planter, som tiltrækker sommerfugle og dyr.
• På græsset hvor vi snakker, hygger og hviler sammen med børnene.
• På bænken hvor der er overblik og hvor jeg nyder forårssolen.
• Ved bålpladsen, samler grene, tænder bål og laver mad af og til.
• Ved bålpladsen og at grave grøntsager op og at anvende det til bålmad.
• De aktive steder ved bålpladsen og sandkassen, hvor jeg kan være med sam
men med børnene
• Vil gerne være på steder hvor jeg kan gøre noget praktisk med børnene.
• Jeg kan lide at gå og lave noget, og hvis jeg synes, det er godt for børnene, går
jeg i gang med det fx reparere skur.
• Steder, hvor jeg kan gøre noget sammen med børnene, så de får oplevelsen af, at
de kan bruges til noget, og at der er brug for deres hjælp.
• Arealet udenfor klasseværelset, hvor vi i timerne spontant løber ud for at få
adspredelse og ekstra ilt til hjernen og laver en lille opgave udendørs
Voksne vil gerne gøre noget praktisk og meningsfyldt med børnene, give viden videre og lade børnene
forundres
38

3. Anvendte omgivelser i nærmiljøet
Aalborg kommune har meget at tilbyde, når man kigger nærmere på det”
Voksen i skolen
”Jeg vil gerne på legeplads-turene fordi børnene gerne vil, eller til vandet.
Det er ikke det jeg personligt foretrækker,
men det er dér børnene kan lide at være”
Voksen i børnehaven
”Jeg bruger ikke fjorden så meget selv om vi bor tæt på.
Jeg kan lide jord, grene og duftene og se forskellen på de 4 årstider.
… Det at vi er i naturen sammen betyder utroligt meget”
Voksen i børnehaven
Børnehavernes udeareal
”Ture i naturen giver større mulighed for samvær og nærhed
med børnene og det nyder de”
Voksen i børnehaven
De voksne nævner at turene har stor betydning for dem selv og for børnene. Det kan dels
være korte spontane ture til områder 100-300 meter væk, og dels spontane eller planlagte
ture på 3 timers varighed med madpakken.
Genkendelighed
Der er også heldagsture, hvor børnehaven rykker ud i skoven i en periode på typisk en uge.
Én af børnehaverne har skov-uge 6 gange om året med fokus på genkendelighed og ejerskab
for stedet, hvor børnene har givet mødepladserne navne og hvor de genoptager bestemte
lege. Der er generelt fokus på at børn har behov for genkendelighed og at samme naturområder
besøges flere gange med samme børn. Således føler børnene sig trygge i skoven eller på
området, og børnene tager stedet til sig og tør gå længere væk for at udforske på egen hånd.
Tilgængelighed er vigtigt
De nære lokale naturområder benyttes ofte og nogle steder besøges hyppigt. Ligeledes anvendes
de lidt fjernere muligheder på 3-4 km afstand, hvortil børnene kan gå eller hvortil der kan
anvendes offentligt transport. De børnehaver som ligger tæt ved offentlige naturområder – i
børnenes gå afstand – kommer hyppigere ud fra børnehavens grund til naturområderne.
generelt er det lettere at komme af sted, når turene er planlagte og fastsatte - end hvis en tur
skal besluttes samme dag.
En hæmmende faktor, for at komme til naturområder længere væk, er tid, planlægning og
de offentlige transportmuligheder. Når busstoppestedet holder uden for børnehavens dør og
holder tæt ved destinationen, er det lettere at komme af sted med en flok børn. Er der toiletadgang
har stedet en fordel. En ulempe er naturområder hvor der ikke er busstoppested, men
hvor børnene skal sidde i rabatten på landevejen og vente på bussen.
39

Skolens udeareal
Skolen udvider sit undervisningsrum
Når skolegården ikke er anvendelig i undervisningen i det omfang som ønskes, så forsøges
dette kompenseret ved at tage på ture i lokalområdet. Begge skoler ligger i nærheden af naturskønne
områder og både lærer og elever beskriver mange steder, hvor de tager til. Skolerne
er bevidste om at benytte sig af kommunens tilbud om at komme ud og opleve
noget, fx i Zoologisk Have.
Tid og planlægning kræves
Tiden er en hæmmende faktor for at undervisningen spontant og hyppigt kan foregå i de nærliggende
naturområder. Det tager en lektion at gå frem og tilbage, hvilket kræver dobbelttimer
og frikvartererne med.
I DUS-tiden i fritiden påskønnes det, at der er egen minibus til rådighed. Således anvendes
der mindst mulig tid på transport, men derimod mere tid på stedet.
At tage på ture forudsætter, at der er en given tid til rådighed, hvilket er den hæmmende faktor.
Derfor er de fleste ture planlagte og arrangerede, således at børnene er tilmeldte og har
praktisk tøj med, og børn, voksne og forældre er forberedte på turen.
At tage på kortere spontane ture forudsætter, at der er steder lokalt, som er attraktive at benytte
sig af.
Opsamling
De voksne har mange favoritsteder, hvor de tager til. Voksne har varieret viden og erfaring om
aktiviteter og at opholde sig ved vandet, i skoven og i haven. De fortæller at de typisk vælger
de naturområder som de har størst kendskab til eller erfaring med at anvende. For eksempel
selv om en børnehave ligger lige ved fjorden, så besøges vandet ikke så hyppigt, men i stedet
foretrækkes andre områder som skov eller historiske steder.
Ved forespørgsel om områder og arealer i og omkring Aalborg Kommune, som typisk
anvendes i børnehavernes og skolernes hverdag, nævnes følgende:
• Bare at komme på ture ud af huset. Vil gerne fortælle at en blomst ikke bare er
en blomst, men har et navn og tager bøger med på turene
• På skov-uge, hvor gruppen får et godt kammeratskab og næsten ingen konflik-
ter. Vi får et andet forhold til de børn og vi bliver en gruppe
• På gården med et stort naturareal
• Være ved vandet, kaste sten, hoppe på sten, finde krabber, skaller, sejle
• På ture i skovområder for at bygge huler og fordybe sig i naturen
Listen med de anvendte omgivelser i Aalborg Kommune er uddybet i bilag 2.
I tråd med forskning har de voksne fokus på:
• Jo kortere gåafstand til naturområdet – jo hyppigere anvendes stedet.
• Naturområder med toiletadgang, god skiltning og offentlig transport prioriteres.
• Børn og voksne kommer mere ud, når der er bevidsthed om naturens betydning,
og ved planlagte udetider, temaer og aktiviteter om udeliv.
40

Sammenfatning af voksnes foretrukne steder
Voksne som arbejder i børnehaven
I projektet er legepladserne ved børnehaverne ofte positivt beskrevet, især når der er
praktiske opgaver og aktiviteter at gøre for de voksne – sammen med børnene.
På flere af børnehavernes udearealer kan de voksne udpege et sted, hvor den voksne foretrækker
at opholde sig. Der er ikke tale om én god plads, men der er variation i de nævnte
favoritpladser afhængig af de voksnes forskellige interesser og værdier samt afhængig af
legepladsernes udformning.
Favoritpladser beskrives ofte som steder hvor de voksne kan udrette noget meningsfuldt og få
tiden til at gå på en god måde med børnene – i en leg, i en fælles oplevelse i naturen eller i en
praktisk opgave.
Legepladser bliver positivt beskrevet, når de er indrettet med hyggelige og praktiske rum med
mulighed for at studere planter og dyr, plukke frugt, dyrke grøntsager, tænde bål, steder med
gode siddepladser samt indrettede uderum til leg og læring.
Mange voksne vil gerne videregive oplevelser, lege og viden. De gode pladser findes, hvor det
er muligt at videregive noget fra sig selv i form af interesse, viden eller barndomsminder, og
hvor stedet har betydning for den voksne.
Mange voksne i børnehaverne vil gerne være ude. Mange voksne foretrækker at komme på
ture i skoven, ved vandet og offentlige arealer, og ved områder som som er let tilgængelige.
Nogle voksne har ikke en speciel favoritplads hverken på legepladsen eller i naturen, men
foretrækker at være der hvor børnene er glade for at være.
Voksne som arbejder i skolen
I projektet er skolegårdene ikke positivt
omtalt af de voksne til undervisningsbrug.
Her såvel som i fritiden i DUS forsøges
dette kompenseret ved at benytte sig af
de lokale naturområder og de kommunale
tilbud for undervisning og udeliv.
Der mangler indretning i skolegården til
udeundervisning og flere muligheder ønskes.
De voksne ønsker og foretrækker steder
i skolegården, hvor der er mulighed for at
børnene udfolder sig fysisk fx en boldbane,
forhindringsbane eller et grønt område
med mulighed for at klatre, bygge hule og
bruge fantasien.
Der er ønsker om at etablere disse muligheder,
da de ikke eksisterer på skolegårdene
i tilstrækkelig omfang.
De voksne på skolen er ikke meget ude,
og der er forslag om at etablere en lukket
have til pause og møder for de voksne.
41

Idébank med forslag til forbedringer
Erfaringer og idéer videregives til andre kollegaer
Lærere, pædagoger og fritidspædagoger har fortalt om deres erfaringer med at anvende legepladser,
skolegårde og den frie natur – udfra deres nuværende arbejdsplads.
Det har resulteret i en liste med en mængde idéer og anbefalinger til andre kollegaer. Det
er muligt at få inspiration på ting, som er gode at have på legepladsen, eller en tilgang til at
komme i gang med mere ude-liv.
Erfaringer med anvendelse af udearealer er uddybet i bilag 3.
Undervisningslokaler og legetemaer flyttes ud
Voksne kan med fordel tænke på, at legen og læringen inden døre kan flyttes til legepladsen
eller skolegården i rum eller nicher, som er indrettet dertil. Men dette for øje følger en liste
med idéer til indretning af udearealerne med tanke på at overføre de indendørs aktiviteter til
de udendørs rum. Listen skal ses som hjælp til inspiration på forandringer.
Idéer til indretning af udearealer er uddybet i bilag 4.
Bogtips
Løbende udgives nye bøger om anvendelse af udearealer ved børnehaver og skoler, hvilket kan
give inspiration til processen med at inddrage de udendørs rum i børnenes hverdag.
Bogtips med anvendelse af udearealer er uddybet i bilag 5.
42

Naturen har det hele
”Skoven havde de talt om. Men først nu, hvor hun så den så mørk og forunderlig
med alle sine susende træer, forstod hun, hvad skove var,
og hun lo stille for sig selv fordi der var elve og skove til”
Astrid Lindgrens bog, Ronja Røverdatter
Børnene viste mig 3 forskellige ture af 1 – 2 ½ timers varighed. Hver tur foregik i et nærliggende
område enten i et parklignende område eller i skoven. Det var tydeligt at børnene
kendte området rigtigt godt og gerne ville fremvise deres sted.
På turene fik børnene små opgaver af de voksne, fx at løbe fra et sted til en andet, eller at
klatre op på sten og finde ud af hvordan de ville komme ned igen, eller et stafetløb.
Børnene udforskede stedet og gik længere og længere væk i den udstrækning at gruppen eller
en voksen var synlig. Nogle klatrede, nogle lavede redskaber af pinde f.eks til længdespring
eller en vippe og nogle samle sten eller blomster. Børnene løb, var aktive og fortalte om den
kendskab, som de selv har til stederne. Ingen klagede over, at de var trætte, bortset fra et
par 3 årige, som fik ømme ben af at gå.
Mine tanker
Sådan en tur på en times tid eller mere giver børnene mulighed for at få den dagligt anbefalede
mængde motion og luft. Al anden leg og ophold udendørs er således til ekstra gavn.
Det er en kæmpe fordel at have et grønt offentligt område i børnehavens ”baghave”, hvor
børnene hyppigt leger. Her får de udfoldet sig selv rent motorisk og sanseligt og får gode legeminder.
En skovtur er en oplevelse i sig selv. Tænk hvis udearealerne ved en børnehave er indrettet,
som i en skov. Så vil børnenes behov blive dækket med mulighed for stimulering af led og muskelsansen,
balance og stillingssansen, føle og berøringssansen, og de øvrige kropslige sanser.
Der vil være mulighed for bevægelse og hvile, samvær og nærvær, leg og fordybelse, flowoplevelser
med forglemmelse af tid og sted, og at gøre det som børnene har lyst og behov for.
43

Diskussion
Mere individuelt præg ønskes
Udfra de mange legepladser og skolegårde jeg har set, er det slående og tankevækkende at
langt de fleste legeplader er meget ensformige og med ens legeredskaber. Selvfølgelig er der
variation, når legeredskaberne er malet eller i naturlook, og afhængig af producenten af legeredskaberne
- men i princippet er redskaberne de samme. Der kan også være små variationer
med egne individuelle særpræg og ønsker - men i de store træk er udearealerne ved skoler
og børnehaver ensformigt indrettede. Det gør umiddelbart udearealet og legestedet kedeligt.
Hver legeplads og skolegård har sin egen historie. Når historien er fortalt, og der kommer sjæl
på, vinder udearealet dog ved nærmere bekendtskab, hvormed legepladsen og skolegården
virker bedre end ved første blik.
Foto: © Jens Peter Engedal
Legepladser og skolegårde kan med fordel gøres mere personlige ved at male med farver og detaljer,
som giver fx et legehus et personligt præg.
Jeg tænker, det handler om at sætte sit individuelle personlige præg på legepladsen og skolegården
med rekvisitter som er tilpasset målgruppen – nemlig de børn og voksne som bruger
stedet. Legepladser bør ændres og justeres løbende i takt med at målgruppen ændres. Det
vil sige, at er der det ene år mange drenge i børnehaven, så må legehuset males fra et prinsesseslot
til en ridderborg eller bondegård - således at stedet bliver et andet for den givne
målgruppe. Er der flest drenge eller piger for tiden, og er det nye børn eller børn som kender
stedet godt og som eventuelt kræver flere udfordringer? Bliver den gamle bålplads anvendt eller
kan pladsen med fordel anvendes til noget andet? Det anbefales, løbende at variere udearealernes
muligheder ud fra målgruppens behov.
Kultur og historie kan med fordel anvendes og overføres til legepladser og skolegårde, således
at der er sammenhæng i børnenes hverdag. Her er der behov for rekvisitter som understøtter
det miljø, børnene kommer fra. For eksempel som i Hals ved vandet, hvor der bevidst er et
klatrestativ som kan ligne et skib. Endvidere kunne der anvendes ruser til at klatre eller hvile
i, eller et kuperet område som var det bølger. Eller i Kongerslev i landzonen, hvor børn kommer
i børnehave i arbejdsbukser størrelse 4 år og tager traktor med frontlæsser og vogn ud af
skuret. Her kunne der etableres et område med halmballer til klatring og samling.
44

Der skal stilles krav til de udendørs omgivelser ved børnehaver og skolegårde, så det udendørs miljø har
mulighed for at være stedet, hvor alt sker i barnets verden - fra leg og læring til et frirum i hverdagen
For ensformige legeredskaber, legetøj og leg
Selv om børn har behov for genkendelighed, behøver alt ikke være ens.
Jeg bemærker, at mange legepladser har de samme typer legetøj og løst materiale til at lege
med. Børnene er i og for sig ligeglade, og de ved ikke, at alle andre børn også leger med fx
grønne mælkekasser, farverige plasticspande og gule moon-cars.
Det er i princippet i orden og kan vel ikke være
anderledes.
Eller behøver det være så ensformigt?
På mange legepladser findes de anvendelige
mælkekasser, som kan stables og bygges med,
som var det legoklodser. Denne form for legeredskaber
er stimulerende for børnenes leg,
kreativitet og fysiske udfoldelse.
Men samtidigt skal vi voksne også huske at være
kreative og nytænkende, og løbende føre lignende
forskellige elementer ind på legepladsen - for
at legemulighederne ikke bliver for ens.
Der skal gerne være variation i det som bringes
ind på legepladserne - som en fortløbende
proces.
Selvmodsigende vil jeg dog også sige til de børnehaver,
som slet ikke har en variation af løst
materiale, hvor børnene kan bygge og skabe forandringer
– at de skal sørge for at anskaffe sig
mælkekasser for at give børnene denne udfoldelsesmulighed.
45

Ligeledes skal de steder også anskaffe sig alt muligt andet løst materiale, som børnene kan
anvende i legen, fx tæpper, presenning, lagner, liggeunderlag, trækvogne, trækasser, papkasser,
plastic kasser (beholdere til hynder til havemøbler), vandtønder, murerbaljer, runde plasticrør,
nedløbsrør, bolde, graveredskaber, spande, støbejernsgryder og pander….
Jeg har set og hørt at børn i børnehaven leger mange af de samme lege, og især legen ”Alle
mine kyllinger kom hjem”. Der må findes andre lege end den nævnte, som børnene kan lære.
Nogle steder var børnene mere velbevandrede i de danske lege og sangskatte, og det gav en
anden glæde at høre og se på disse børn.
Børnene på skolegården overtager de ældre elevers lege og legesteder, således at lege går i
arv. Børnene kan med fordel have undervisning i at anvende legepladsen. Det kan dels være
undervisning fra ældre generationer, eller fra læreren som underviser og videregiver gamle
lege og sanglege. Eller det kan være børnene selv, som viser deres lege og favoritpladser til
klassekammeraterne – til inspiration.
Børnene i skolen tilkendegiver, at det er sjovt at være ude på legepladsen med mig, hvor de
kan vise deres favoritsteder til klassekammerater og fortæller om de foretrukne pladser.
Det overraskende er, at børnene nu ser steder og lege som deres klassekammerater anvender.
Dette inspirerer til at flere ville prøve legen, fx ”aaa-legen” hvor piger har lavet sammensatte
bevægelsesmønster og lyde, når de bruger kolbøttestativet.
Flere børn fortæller at de aldrig har prøvet et kolbøttestativ, og vi øver det sammen. I det efterfølgende
frikvarter er flere piger taget med i legen på koldbøttestativet.
Ved forespørgsel om, hvor børnene har lært at klatre eller slå kolbøtter, svarer de samstemmende
at det har de lært i børnehaven. Børn tager altså færdigheder med sig fra tidligere, og
det viser, hvor vigtigt det er, at børnene har mulighed for at udforske motoriske færdigheder
og lege på et passende niveau. Overgangen fra børnehaven til skolegården er vigtig, således
at børnene kan opøve de motoriske og sansemæssige færdigheder.
En af børnehaverne har fordel af at være nabo til skolen, og børnene kan komme over på skolegården
i flere etaper – først uden at skolebørnene er til stede og siden hen i frikvartererne
med legeredskaberne og områderne fyldt med skolebørn. Endvidere kan børnene anvende
sportspladsen i deres hverdag og de kan stå ved hegnet og kigge ind på skolen og se på de
større elever. Her er overgangen fra børnehave til skolegang ikke så stor. Der er sammenhæng
i overgangene og mulighed for brobygning.
46

Voksne kan vise vejen
Når voksne er ude mærkes det på egen krop, hvor der er gode steder at være på legepladsen,
i skolegården og i de omkringliggende arealer. Det er lettere at mærke hvilken type overtøj og
fodtøj, som er er nødvendigt til den givne dag, og børn kan lettere guides i det rigtige tøjvalg.
Ved at være ude og finde ud af stedets mangler og egenskaber er det lettere at være med
i indretningen og forbedringen af legepladsen og skolegården – til børnenes og de voksnes
trivsel.
Et eksempel fra en skolegård hvor børnene fik lov at tage madpakken med ud og spise færdig,
viste det sig at bænkene var placeret i skyggen og derfor var de ikke anvendelige fordi det var
for koldt. Når voksne spiser madpakken uden for, hvor børnene er, så opleves det hurtigt at
bænkene burde stå et andet sted.
De voksnes holdning til at komme ud har indflydelse på børnene. Når der er taget en bevidst
beslutning om udeordning, så bliver det efterhånden accepteret af børnene. Med den viden
kan de voksne med fordel stimulere børnene langt mere til at være ude - ved at vise vejen og
selv være ude.
Flere af de voksne viser, at det er dejligt at være ude på trods af kulde og regn og har arbejdstøj
til al slags vejr. Måske de voksne kan få praktisk arbejdstøj og vandresko af arbejdsgiveren,
hvilket kunne medvirke til et sundere arbejdsmiljø?
Ligeledes kan gode siddepladser til voksne fremme og forlænge den voksnes lyst til at opholde
sig udendørs. Der er klager over ondt i ryggen, når de voksne går og står en hel dag. Er der
noget til hinder for, at de voksne får gode stole udendørs fx med lammeskind i kolde perioder?
Med fordel kan arbejdspladser arbejde med fælles værdier for udelivet på arbejdspladsen
og for børnene, men det er også vigtigt at respektere de voksnes individuelle kompetencer
og interesser. Alle ved, hvem der er initiativtager til at komme ud og fx tænde bål, arbejde i
udeværkstedet eller planlægge en tur - og omvendt ved alle hvem der holder børnene inde lidt
længere tid.
Dette kan foregå mere åbent og med sammenhæng til det fælles fodslag om at være ude.
Aftaler og regler om at være ude skal ikke blive for rigide. Det skal være muligt at ændre på
regler om faste udetider ud fra individuelle hensyn og vejrforhold.
Ændring af skolegårdene
Børnene kan vente i flere frikvarter og i flere dage, inden at de får fat i den gynge eller det
legested, de håber på. De kan også vente længe inden, de bliver så store at de kan indtage
stedet, som de ældste børn gør. Børnene kan også vente i flere år inden de får lov at komme
på en given plads, når skolegården er inddelt til bestemte klassetrin.
Med fordel kan der etableres mange flere stationer og rum med legeredskaber
og med en anden tænkning end den traditionelle
47

På en skolegård er der behov for mangfoldighed
og børnene har behov for rum til at vælge
de udfordringer og lege som passer dem bedst
i den givne situation. Det betyder også, at en
skolegård skal kunne indeholde mange børn
og have mange af samme type redskaber og
steder, således at der er flere børn der kan
komme til stedet på de 15 – 30 minutter frikvarteret
varer.
Det er tankevækkende at alle børnene i en hel
skole med ca. 900 elever skal deles om 1 stor
gynge og 2 mindre gynger. Så kan børnene
vente længe, inden det er deres tur.
Det kan være interessant at finde ud af, hvor
mange legeredskaber og hvor meget friareal
det kræves pr. elev for at flere kan få deres
legeønske opfyldt og for at undgå kamp om
pladserne eller afventning.
Ventetid kan vel også medføre at børnene
opgiver at få muligheden for fx at gynge og
klatre og at de forspilder den spontane trang til
stimulering og dermed forspilder chancen for
motorisk udfordring?
Kan frikvartererne fordeles forskudt på klasserne, så færre børn er på arealet?
Langt de fleste skolebørn valgte de stationære legeredskaber som deres bedste plads. Disse
steder er populære og er altid optaget og gerne af mange børn på én gang. De legeredskaber
har den egenskab, at mange børn bliver samlet på et sted. Det frigiver arealer til de børn, som
har behov for at være alene eller til færre børn sammen. Når jeg kigger mig omkring, er der
ikke mange andre muligheder end at vælge de stationære legeredskaber som favoritstedet,
fordi der mangler variation, areal og legeredskaber til så mange børn. Alle stederne på skolegården
er optaget af børn. Hvis valgmulighederne var større end de stationære legeredskaber,
så ville børnene måske have andre favoritpladser på skolegården?
48

Det er tankevækkende, at ingen fra 1. klasse udpegede den indre skolegård med asfalt og
boldspil og med de ældste elever, som sit favorit sted. Derimod valgte de skolegården bagved,
hvor der er stationære legeredskaber, boldbane, vegetation, niveauforskel og ruminddeling.
Tør de ikke være hos de store elever med de vilde boldspil, eller er stedet for ensformigt?
En spændende tanke ville være at indrette den indre skolegård først og fremmest til de mindre
børn med mulighed for et varieret og trygt rum i frikvarteret. Og at de ældre elever fik
de fjernereliggende steder med mulighed for at boltre sig og have nicher og rum til privatliv.
Disse steder kunne så anvendes af de mindre børn i DUS-tiden eller når de føler sig trygge
nok til det.
Skolegårdene er gabende tomme og ryddet for enhver flytbar ting og legetøj. Jeg undrer mig
og tænker, om det behøver være sådan? Hvor kommer det fra, at børn ikke må have legetøj
ude i frikvartererne bortset fra bolde? Er det på grund af en tradition med at skolegårdene er
indrettet til boldspil, eller er det for besværligt at rydde op og holde øje med at tingene ikke
forsvinder? Kan det organiseres således, at børn får det ønskede legetøj med ud?
Bemærkelsesværdigt nævner 3. klasse ikke farver og detaljer, planter og blomster bortset fra
træer at klatre i – ligesom 1. klasserne og børnehavebørnene gjorde.
En grund kan vel være at børnene bor i landlige omgivelser med megen grønt omkring sig,
eller fordi at de i 3. klasse har tilpasset sig normerne og standarden for en skolegård, hvor der
netop mangler planter og farver.
Der er skoler som tænker i andre strukturer og indretninger af udearealerne, fx hvor der er
bestemte områder til bestemte årgange af elever.
Det er også gode muligheder, og her er det vigtigt at være bevidst om, at selv større børn har
behov for det samme som mindre børn – nemlig mulighed for mange former for bevægelse på
varieret terræn, hvilepladser, skygge i form at træer og buske, noget æstetisk og sanseligt i
form at lyd og syn og berøring, rum til privat tid og til mindre grupper uden at kunne ses, og
rum til en stor flok. Rum til leg, læring og refleksion.
49

Noget at tænke over i planlægningen
”Hvor er indgangen – og hvor er velkomsten ved entreen?”
Mine tanker
Som gæst i børnehaverne og skolerne blev jeg mødt med venlighed og interesse. Mange børn,
også fra andre årgange, var interesserede i, det jeg lavede. De spurte til det jeg lavede. De
ville vise deres kunne og legesteder. De satte krydser for mig på mit aktivitetskort. De sagde
”se mig” og ”kom med jeg vil vise dig noget” og vinkede og sagde ”hej er det dig igen”. Jeg fik
sten, blomster, grene og sneglehuse – også fra 3. klasses børn.
Som gæst blev jeg selv forvirret over modtagelsen fra de fysiske omgivelser. Kunne blive i
tvivl om hvor indgangen var til adressen. Kunne også blive i tvivl om, hvor hoveddøren var til
bygningen. Kunne også blive i tvivl om denne sti var en kørebane for børn eller en sti til huset.
Tydeligere skiltning eller markering kunne være en hjælp for gæster.
Som gæst blev jeg forundret over at kun ét sted ud af de 8 besøgte havde en bevidst planlagt
velkomst i form af en entré. I den børnehave blev jeg mødt af heste udskåret i træ, som
vendte hovederne mod mig, og der var planter som smilede til mig. Det lignede en forhave til
et hus, hvor der blev budt velkommen.
Kontrasten hertil er skolegårdene, hvor jeg og alle andre, som kommer på skolerne, bliver
mødt af asfalt, ødelagt flisebelægning og boldspil fra de større børn. Der var ingen decideret
velkomst, men det var et forhindringsløb om at komme ind uden at få en bold i nakken. Det
er tankevækkende at indgangene til skolerne er boldbaner frem for en plads for velkomst med
hyggelige rum til nydelse, sansning, samvær alene eller med flere, leg og hvile.
Studier viser, at det er meget vigtigt, hvordan at indgangen og dermed velkomsten er ved en
bygning. Det er med til at øge trivslen og følelsen af, at her vil jeg gerne blive. Det kan børn
og voksne givetvis få brug for på en lang arbejdsdag i henholdsvis skolen og børnehaven.
Noget at tænke over i samarbejdet
”Mor der skete noget trist i børnehaven i går (maj 2008).
De skar grenene af busken med de gule blomster. Og det er de gule blomster
som vi plejer at bruge som bananer i vores leg. De fjernede blomsterne”.
Min datter, snart 6 år
Det giver stof til eftertanke. Der er faktisk mange aktører og mange led og flere forvaltninger,
som skal samarbejde og som skal få helheden til at fungere på udearealerne ved børnehaven
og ved skolen.
Arkitekten, landskabsarkitekten og anlæggerne af bygningerne og udearealerne skal sikre
sammenhænge til målgruppen, som anvender stedet og de tanker som ligger bag anvendelsen
af stedet. Målgruppen, som både er ansatte og børnene, skal anvende de udendørs rum
optimalt og skal kunne ændre miljøet i takt med udviklingen. Forældre skal kende tanken bag
børnehavens og skolens bevidste brug af legepladsen, skolegården og de nærliggende omgivelser.
De, som plejer og vedligeholder de udendørs arealer, skal kende tanken bag indretningen
og anvendelsen om omgivelserne.
Er der bare én person, som ikke kender til denne viden om naturens betydning for børn på
legepladsen og i skolegården, kan stedet hurtigt miste det gode, som var tænkt.
50

Perspektivering
Det vil være spændende at:
• gå et skridt videre i de enkelte børnehaver og skolegårde for at komme med
konkrete og individuelle analyser og forslag til at fremme anvendelsen af udearealet;
hvor der måtte være behov herfor.
• arbejde med de voksnes konkrete forslag og ønsker om at kunne udføre mere
praktisk arbejde på børnehavernes legeplads.
• arbejde med børnenes konkrete ønsker, og dermed male legehusene i varierede
farver, plante flere buske og blomster og indrette legepladsen udfra stedets
individuelle atmosfære og ånd.
• sætte fokus på, hvor mange legeredskaber og hvor meget friareal med natur,
der bør etableres ved hver enkelt sted - udfra det antal børn der opholder sig
på udearealet.
• sætte fokus på minimum krav og retningslinjer for, hvor meget/eller rettere
hvor lidt udeareal børnene med fordel kan have ved en skole og en børnehave.
• sætte fokus på tilgængeligheden og anvendeligheden af de offentlige områder,
således at de kan blive anvendt mere i børnenes hverdag.
Denne rapport skal gerne medvirke til, at vi voksne - tværfagligt og tværsektorielt - bliver
mere bevidste om nødvendigheden af at indrette og anvende de etablerede udearealer eller
nærliggende offentlige naturområder i børnenes hverdag i børnehaven og skolen. Målgruppens
behov og ønsker skal ses, og løbende skal udearealet justeres og være anvendeligt til hvile,
aktivitet, leg og læring.
Mottoet må være: ”Det er in at være ude”
51

Referenceliste:
1. Attwell K, Hauan A, Olsson T, Schytte B, Tapaninen R. Gode udemiljøer ved
nordiske skoler. 16 eksempler fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. By og Byg
Resultater 034. Statens Byggeforskningsinstitut, 2004
2. Kirkeby I M. Derfor er det godt ude. Statens Byggeforskningsinstitut, 2005
3. Guldager S. Byens landskaber i børneperspektiv. Park- og Landskabsserien nr.
39. Skov og Landskab, Hørsholm, 2006
4. Grahn P, Mårtensson F, Lindblad B, Nilsson P, Ekman A. Originaltitel: ”Ute på
Dagis”, Förlag Movium 1997 Sverige, oversat til dansk: ”Børns udeleg – betingelser
og betydning”, forlaget Børn og Unge/Pædagogisk Centrum 2000
5. Lamprecht L, Mohr Markmann S, Tybjerg F, Vilhelmsen J. Liv, leg og læring i
naturen – Børns kropslige- og sansemæssige læring i og om naturen, som den
foregår i skovbørnehaver, Socialministeriets KID-Projekt, Toftegårdens Børnehave,
Fåborg Kommune 2004 www.udeskole.dk > børnehaver
6. Miljø og sundhed i nordiske børnehaver. På tværs af fagområder og sektorer
– et pilotprojekt. TemaNord 2007:533. Nordisk Ministerråd, København.
7. Kaplan R, Kaplan S. The experience of Nature. A psychological Perspective.
Cambridge University Press. Cambridge 1989
8. Mårtensson F. Landskapet i leken: En studie av utomhuslek på förskolegården.
Avhandling för doktorexamen, Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp, 2004
9. Boldeman C, Blennow M, Dal H, Mårtensson F, Raustorp A, Yuen K, Wester U.
Impact of preschool environment upon children´s physical activity and sun exposure.
Preventive Medicine 42, pp. 3001-308, 2006
10. Kylin M. Från koja till plan. Om barnperspektiv på utemiljön i planeringssammanhang
Avhandling för doktorexamen, Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp,
2004
11. FNs Børnekonvention artikel 31, 1989, Børnerådets Børneinfo: Børnekonventionen
www.boerneinfo.dk/børnekonventionen
12. Sebba R. The landscapes of childhood. The reflection o fchildhood´s environ-
ment in adult memories and in children´s attitudes. Environment and Behavior,
vol. 23 No. 4, pp. 395-422, Sage Publications, Inc. 1991
13. Børn og byudvikling - en eksempelsamling om inddragelse af børn i byfornyelsen.
Velfærdsministeriet 2008
52

Bilagsliste:
Bilag 1:
Baggrund for idéen til projektet
- med ministerielle anbefalinger og retningslinjer og andre projekter
- referencehenvisning
- beskrivelse af projekt Kroppen på Toppen, et andet projekt i Aalborg Kommune
Bilag 2:
Navne på udendørs områder i og omkring Aalborg Kommune, som anvendes af de børnehaver
og skoler der deltager i projektet
Idébank:
Bilag 3:
Liste med erfaringer og idéer til andre kollegaer, med mulighed for at få inspiration på ting
som er gode at have på legepladsen eller en tilgang til at komme i gang med mere ude-liv.
Bilag 4:
Liste med idéer til indretning af udearealer hvor undervisningslokaler og legetemaer flyttes til
udendørs rum.
Bilag 5:
Bogtips – aktuelle bøger med henblik på tilgange til og forandringer på børnehaver og skolers
udeareal
53

Bilag 1
Baggrund for idéen til projektet
”Den gode legeplads ud fra børns perspektiv”
Der har gennem årene været stigende fokus på sundhed blandt børn.
Projekter og rapporter fra Ministerier
Mange projekter, rapporter og initiativer er offentliggjort i den sammenhæng med fokus på
fysisk aktivitet og kropslig bevægelse hos børn. Blandt andet med rapport fra Kulturministeriet
i 2003 med fokus på den sundhedsmæssige dimension af idrætten (1), fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse i 2005 med fokus på de stillesiddende børn og
at få alle børn i bevægelse (2) og fra Sundhedsstyrelsen som siden 2005 har gennemført en
landsdækkende befolkningskampagne om fysisk aktivitet for børn og unge. I 2008 er kampagnen
målrettet de 5-18 årige med fokus på 60 minutters daglig fysisk aktivitet (3).
Sundhedsstyrelsen
Fra 2007 fik kommunerne ansvaret for nye opgaver på sundhedsområdet og skal blandt andet
være med til at fremme sundheden og forebygge sygdom. Kommunerne har ansvaret for at
skabe rammer for en sund levevis for børnene i deres dagligliv, hvilket i praksis er når børnene
er i daginstitution og i skole (4).
Aalborg Kommunes Idekatalog
Aalborg Kommune har bevidst sat fokus på børn, sundhed og trivsel med flere tiltag.
I 2007 vedtog byrådet i Aalborg Kommune en Børne- og Ungepolitik, hvor der blev udgivet et
Idekatalog for børne- og ungeområdet (5).
Idekataloget er opdelt i temaer. Her er et lille udsnit:
• ”Sundhed og trivsel” med målsætning om at børn og unge får mange forskellige
tilbud om daglige, fysiske aktiviteter og bevægelsesmuligheder.
• ”Læring og faglig udvikling” med målsætning om at børn og unge skal involveres
så, de bliver hørt og inddraget i planlægning af deres læring og faglige udvikling,
samt at der skal anvendes hensigtsmæssige og varierede læringsmetoder,
der fremmer børn og unges læring og udvikling.
• ”Natur og fysiske rammer” hvor en målsætning blandt andet er, at arbejde på
at skabe inspirerende fysiske rammer inde og ude for leg, udvikling, læring og
samvær, samt at inddrage børneperspektivet i beslutninger om planlægning i
byens rum, adgang til natur, det fysiske miljø m.v, samt sikre at der findes
naturoplevelser i gåafstand og sikker tilgængelighed til de grønne områder til og
fra skole og institutioner.
Projekt ”Kroppen på Toppen”, Aalborg Kommune
Fra 2007–2009 udføres projekt ”Kroppen på Toppen i børnehøjde” med grundkursus for ansatte
og inspirationsdage for at give idéer til fysiske aktiviteter i institutionen. Det er for at
styrke den forebyggende indsats over for børn i 0-6 års alderen med udgangspunkt i at børn
ikke bevæger sig tilstrækkeligt i hverdagen og at børn i dagtilbuddet ikke stimuleres og udfordres
nok i de fysiske aktiviteter i dagligdagen (6).
Supplerende tekst om projektet følger efter referencehenvisningen.
Rapport, Aalborg Kommune
I 2003 blev der udarbejdet en rapport med aktuelle øjebliksbilleder baseret på iagttagelser og
interviews i 14 daginstitutioner i Aalborg Kommune (7).
54

Denne rapport udmøntes i 4 temaer, blandt andet Legepladsen.
Her kom det frem, at legepladsen er en udfordring for samtlige institutioner. At der er forskel
på, hvor aktivt og opmærksomt de voksne i institutionerne ser ud til at involvere sig i forhold
til det enkelte barn på legepladsen. Og at der er forskel på hvor aktivt, der tages initiativ til
samlende, fælles aktiviteter for grupper af børn. Det iøjnefaldende var de børn, som det meste
af tiden på legepladsen ikke var med i noget fælles af betydning. Det var børn, som pendlede
rundt og som tydeligvis ikke vidste, hvad de skulle stille op med sig selv. Og det var børn, som
var meget stationære og ikke selv opsøgte voksne for at få ideer til noget mere spændende.
Det karakteristiske var, at børnene i virkeligheden livede op, når man som voksen var på legepladsen
og viste interesse for børnene og snakkede med dem. Flere børn blev på den måde
engageret og aktive.
Det kom også frem, at forældre gav udtryk for at det er vigtigt at børnene kommer ud og får
frisk luft hver dag. Og at de har forventninger om, at daginstitutionen bliver en slags stressfri
zone for børnene. At der foreneligt skal være tid og plads til udfoldelse og til en afslappet
tid. Forældrene vægter også, at børnene lærer at begå sig med andre børn, og dermed klarer
overgangen fra børnehave til skole.
Børnemiljøvurderinger
Fra og med 2007 er det fastlagt ved Lov (Dagtilbudsloven), at børn i dagtilbud skal have et fysisk,
psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Derfor skal hvert dagtilbud udforme en børnemiljøvurdering, som i princippet er en arbejdspladsvurdering
med fokus på børn – set ud fra børnenes perspektiv (8).
Natur og miljø i læringen
Undervisningsminister Bertel Haarder udtalte i medierne i maj 2008, at han har fokus på, at
naturfagene bliver optimeret i skolerne og i gymnasierne, da det er vigtigt for børn at lære om
naturen. Undervisningsministeren og Miljøministeren efterspurgte i april 2008 idéer og erfaringer,
hvor børn og unges uddannelse indenfor natur og miljø kan blive styrket.
Referencehenvisning til baggrunden for projektet
1. Børn og unge i bevægelse – perspektiver og idéer. Kulturministeriet 2003. www.kum.dk
2. Alle børn og unge i bevægelse – idéer til initiativer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
og Kræftens Bekæmpelse 2005. www.im.dk og www.canser.dk/motion
3. Børn og bevægelse. Sundhedsstyrelsen 2008. www.sst.dk/60minutter
4. Sundhed i kommunen – nye opgaver og muligheder. Sundhedsstyrelsen 2005.
www.sst.dk
5. Idekatalog til arbejdet med Børne- og Ungepolitiken i Aalborg Kommune 2008. Familieog
Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen. www.aalborgkom
mune.dk > børn og skole > børne- og ungepolitiken
6. Kroppen på Toppen – i børnehøjde. Projekt i Aalborg Kommune 2007-2009. www.krop
penpåtoppen.dk
7. Bundgaard Nielsen J. ”Jeg kan råbe højt” – et aktuelt øjebliksbillede baseret på iagtta
gelser og interviews i 14 daginstitutioner i Aalborg Kommune, 2003
8. Børnemiljøvurdering. Dansk center for undervisningsmiljø. www.dcum.dk børnemiljø >
love og regler > børnemiljøvurdering
55

Projekt i Aalborg Kommune 2007-2009.
www.kroppenpåtoppen.dk
Af projektleder og fysioterapeut Helle Fuglsang og Annette Toft
Projektet er en helhedsorienteret indsats, hvor alle børn i de 149 småbørnsinstitutioner skal
have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere sanseoplevelser og mere bevægeglæde
implementeret i hverdagens aktiviteter. Dette for at få en god fornemmelse af
egen krop og få mange bevægeoplevelser, som skal danne gode vaner for en sund livsstil med
naturlig bevægeglæde.
Projektet er to-benet og indeholder opkvalificering af alle medarbejdere samt flere forskelligartede
inspirationsbesøg i institutionerne med blandt andet DGI (danske gymnastik og idrætsforeninger),
drama og foreningslivet.
Medarbejderne undervises i, hvilken betydning fysiske aktiviteter har for børns helbred, udvikling
og muligheder for at få et godt liv. Hvordan børn sikres et sundt liv, et veludviklet sansesystem
og gode motoriske færdigheder. I den forbindelse er det vigtigt, at børnene udfordres
fysisk i såvel motorisk kunnen som udholdenhed.
Børneterapeuterne oplever, at der henvises børn pga. urolig adfærd, hvor årsagen er ubrugt
motorik, manglende muskelstyrke og udholdenhed. Hvis det er svært for børnene at koordinere,
holde balancen og blive ved fysisk udfordrende opgaver, skyldes det oftest manglende
basal stabilitet og muskelstyrke på forsiden og på bagsiden.
Derfor er det vigtigt at der i børnenes lege er udfordringer til mavemuskulatur, rygmuskulatur,
generelle udfordringer hævet over underlag (svinge op om, kravle over, op, ned, armgang,
springe ned fra, svinge sig i, balancere på, hoppe på samt plads og lov til at blive ved over tid
med pulsstimulerende aktiviteter. Det såvel i legeredskaberne på legepladsen (der bør være
på et ujævnt terræn med skråplan), på gulvpladsen i institutionen som i de igangsatte aktiviteter.
Hvis et barn har eksempelvis problemer med at hoppe på et ben, holde balance på rulleskøjter
eller sjippe, så hjælper det oftest ikke at træne funktionen, men i stedet skal barnet
lavet masser af aktivitet på et lidt lavere niveau for at få basis trænet op først. Det kræver
god stabilitet i hele kroppen samt udholdenhed at lave krævende aktiviteter.
Det er nytænkning at arbejde bevidst med forebyggelse og sundhed i småbørnsinstitutionerne,
at sundhedspersonale uddanner pædagogisk personale og efterfølgende deltager i
inspirationsbesøg i institutionerne. Fysioterapeuter har en anden tradition for at arbejde med
bevægelse og sundhed.
Den tværfaglige indsats har allerede halvvejs i projektet vist, at den påvirker den pædagogiske
praksis på en ny og anderledes måde.
56

Bilag 2
Ved forespørgsel om områder og arealer i og omkring Aalborg Kommune som typisk anvendes
i børnehavernes og skolernes hverdag, nævnes følgende:
Rotonden, et parkområde
Skoven ved Vestre Allé med skovhytte og varieret område
Lilleskoven på Thulebakken, en samling træer
Mølleparken
Kridtgraven
Fjorden
Skrammellegepladsen Gåserød i Vestbyen, hvor bussen stopper udenfor stedet
Kildeparken med legeplads
Bussens endestation ved Mølholm ved vandet
Lokale legepladser ved boligforeninger som ikke ligner børnehavens legeplads
Gå en tur i byområdet og se hvor børnene bor
Børnenes legepladser i byen
Grønne nærliggende arealer (afstand 300-400 meter)
Lundby Krat, en uge i skovbørnehave, 1 gang om året. Hytten koster 500,00 kr. pr. uge.
Der er toiletfaciliteter. Nordjyllands Trafikselskab (NT) kan bestilles og kører børnene direkte
dertil.
Signalbakken i Vejgård, Vandtårnet
Golfparken
Østre Anlæg
Lergraven med mulighed for bål og snitte pinde
Ved vandet fx Surferklubben i Nørresundby
Lindholm å
Naturlegepladsen på Skansen i Nørresundby
Lindholm Høje
Strandparken
Bådlauget ved Hesteskoen
57

Østerådalen
Hammer Bakker
Heden i Kongerslev
med spejderhytte og træer
En gård mellem Egense og Dokkedal – Kongerslev børnehave Hurlumhejhuset kan kontaktes
for yderligere oplysninger
Besøge forældres gårde og fodre dyr
Tage til de omkringliggende byer – Bælum, Nørre Kongerslev
Tofte Skov
Lille Vildmose
Mølledammen
Mulbjerge
Stranden ved Dokkedal
Højen ved Monshøjvej i Kongerslev
Rold Skov
Rebild Bakker
Aalborg Zoo
Skolens boldbane, udeareal og skolegård
Skoleskoven med skov, vandløb, bakke og eng
Skansen i Hals
Havnen
Grønt areal ved plejehjemmet
”Skilteskoven”/Præstens Plantage nord for Bisnap med toiletfaciliteter og offentlig bus
58

Bilag 3
Erfaringer og idéer som gives videre til kollegaer
Børn og voksne skal ud dagligt
Voksne fortæller, at de bliver trætte i hovedet efter en hel dag inde og bliver mere irritable når
de kommer hjem. Ude kan børn lettere opnå den dagligt anbefalede tid til at bevæge sig.
Blive opmærksomme og bevidste om, hvor godt det er at komme ud
Er voksne bevidste om at børn og de selv har gavn af at komme ud, så bliver det mere en integreret
del af hverdagen. Opdager at der opstår færre konflikter og mindre træthed.
Alle skal ud over middag for at skabe bedre indeklima i huset
Indføre faste udetider og udedage med faste udevoksne
Jo mere børn og voksne er vant til at være ude, jo længere tid kan de holde til at være ude.
Komme ud, når det er planlagt.
Sørge for at alle børn er ude i én periode i løbet af dagen
De 3-årige børn kommer typisk ud om formiddagen, da de skal hvile over middag. Det kræver
planlægning, at der ikke kommer for mange dage i træk med bundne inde-aktiviteter, hvor
børnene som følge deraf ikke kommer ud.
Blive gode til at bruge legepladsen. Børn kommer ud når de voksne går ud
Tager de voksne ikke initiativ til at gå ud, så kommer børnene heller ikke så meget ud.
At det ikke bliver udetvang med en oplevelse af udetrang
Mennesker er forskellige med forskellige interesser og behov. Nogle kan bedst lide at opholde
sig udendørs, andre kan bedst lide at være inde og nogle begge steder.
Aftaler og regler om at være ude, må ikke blive for rigide
Det skal være muligt at ændre på reglen om at være ude på faste tider. Der kan være fælles
hindringer eller individuelle hensyn, som gør at det er tid at være inde.
Være rummelige i personalegruppen
og give plads til hinandens idéer og mulighed for at afprøve og lære noget om at være i naturen.
Det er bedre at gøre lidt end slet ingen ting.
Legepladsen ses som et rum som anvendes på lige fod med andre rum i huset
Muligheder for at de voksne kan udføre praktiske og meningsfyldte opgaver på udearealet
fx feje, pumpe cykeldæk, male, plante, bygge, reparere og forandre området. Hermed
går tiden bedre for de voksne og børnene lærer noget.
Børn og voksne kan også hvile sig udendørs
En børnehave har fast indendørs middagshvil for børn og voksne efter idé fra en norsk børnehave,
hvor de hviler og finder roen i 20 minutter. Middagshvilet og al anden hvil vil også kunne
foregå udendørs, fx ligge i sovepose i shelter / overdækket skur, hængekøje, thermo-underlag,
små flytbare kurvemøbler til børn, gode siddepladser til voksne, da der er klager over
ondt i ryggen, når de voksne går og står en hel dag.
Stativ med thermokrus og kaffested til voksne
så bliver pausen ikke så vigtig, men kunne integreres med et hvil af og til i tiden uden for. Det
bliver også synligt, at voksne har behov for pause og noget at drikke.
59

Mulighed for at tage vand, når man er tørstig
En fast plads til vanddunk og krus eller udendørs vand fra cisterne eller vandhane.
Børn og voksne har tøj og fodtøj med, der passer til vejret
En politik kunne være at al personale fik overtrækstøj og vandrestøvler. Intet vejr er dårligt
vejr, men det findes dårligt tøj. Generelt praktisk tøj til udeliv er nødvendigt. Kommer de voksne
i kjoler viser det indirekte, at udelivet dén dag ikke er i fokus.
Børn og voksne må gerne bliver beskidte
Kurv med vanter til børnene, så der altid er vanter til kolde fingre og spildtid med at finde
vanter undgåes.
Thermoundertøj til børnene, i koldere perioder hvor de er ude hele dagen. Overgangen for
nogle børn er stor, når de ikke er vant til at være ude i længere tid af gangen, og når de fryser
kan det hæmme fornøjelsen.
Thermodragt til personalet, til kolde dage og fx når der tændes bål, så røglugten ikke bliver
en hindring for at der ikke tændes bål.
Planlægge på forhånd hvornår der skal tændes bål – faste båldage
Nogle voksne og forældre vil gerne vide hvornår der er båldag så det er muligt at tage tøj på
dertil. Andre kan klare det spontane. Der skal være plads til alles behov.
Spontanitet skal ikke forhindre, at der tændes bål
Det er bare at alle samler en pind op og lægger den på bålet. Men aktivitet ved bålet kræver
2-3 voksne på legepladsen, da én voksen er optaget ved bålet.
Bålplads som ikke behøver at være overdækket men markeret og i læ. Mange muligheder for
at lave mad over bål, men også bål for oplevelsens skyld.
Arbejde med de 4 elementer – ild, vand, luft og jord
Grundplan og ønsker til udearealet planlægges i personalegruppen
Indret med rum til kontraster fx rum til en velkomst som er velholdt - rum til rod, områder til
stille leg – vild leg, områder til køretøjer - uden køretøjer, rum til bevægelse – hvile, stationære
legeredskaber – løst materiale, plan terræn til boldspil og lege – kuperet terræn til skjul
og fordybelse…
Anskaffe et klatretårn som er stort nok og som stimulerer børnene alderssvarende. Et
for lille klatretårn bliver hurtigt kedeligt. Der skal være mulighed for flere lege på samme tid,
fx at de mindre børn bygger hule under rutsjebanen eller leger købmand.
Et klatreredskab er ikke nødvendigt, når der er gode klatretræer på legepladsen.
Udeværksted i et skur eller overdækket område
Børn har glæde af at gå ind i værkstedet, og det behøver ikke altid at være med voksne.
Løbende justeringer af indretning af legepladsen med fokus på målgruppen af børn
og voksne
Tag op hvem der er ansat og find ud af interesser. Er der flest drenge eller piger for tiden, og
er det nye børn eller børn som kender stedet godt og eventuelt kræver flere udfordringer? Bliver
den gamle bålplads anvendt eller kan pladsen med fordel anvendes til noget andet? Forsøg
løbende at variere udearealernes muligheder udfra målgruppens behov.
60

Legehuse skal placeres i grupper af 2-3 huse, hvilket giver mere inspiration og samspil i
legen
Benytte rekvisitter til at give stedet variation
fx male guld på sten og lægge dem i sandkassen til guldgravning, male legehusene og sætte
postkasse op på huset, sætte figurer på stigen til klatretårnet, så børn kan se hvor langt de
kan kravle op…
Lave egne legeredskaber
fx kasser af træ som kan flyttes rundt, bygges med og som kan males, eller ”plante” en skov
af brugte juletræer i sandkassen, bildæk som kan stables og evt. males…
Anvende vand og sand i læringen
fx samle vand i trillebøren og hælde det i et hul som fyldes op og se vandet forsvinde igen, eller
bygge dæmninger hvor vandet løber over…
f.eks lægge sandet op af en væg således at der kan graves ind i sandet, hvilket mindes fra
egen leg som barn…
Bøger med billeder af dyr og planter, som må være ude
fx Politikens bog om småkravl. Formålet er at bøgerne skal være tilgængelige i situationen.
Bøger med eksperimenter fra Eksperimentariet så børn forundres.
Holdningsændring hos personalet, så legepladsen bliver attraktiv og det bedste rum, og
man brænder for at komme ud.
Uddannelse
fx natur/teknik kurser eller videregående uddannelser som fritidsvejleder eller alment viden…
Uderummet indrettes med tilgængeligt udstyr, så det er velindrettet som rummene indendørs
og dermed let at gå i gang med aktiviteter
Æbletræer og bærbuske på legepladsen for at følge årets gang og frugtens anvendelse
fx samle æbler til komposten eller til æblemosteri (Landkjær i Gudumholm), eller sylte bær til
marmelade og saft…
Et lille stykke jord/en have til børn, hvor de sætter frø, og oplever at et frø ikke er en
skrubtudse
Opdele skolegården til færre børn, så de er trygge og anvender skolegården bedre.
Flere lærere prøver at være gårdvagt, og kan dermed lære børnene at kende gennem
legen på skolegården.
Emner om træer og blomster på legepladsen
fx følge blommetræets cyklus, eller tema som ”Træerne vågner” og tage grene med hjemmefra
og følge at blomsterne springer ud, finde blomster og sætte dem i mapper.
Emner om træer i skoven
fx finde ud af forskellen på hyldetræet og birketræet ved at skravere på papir på barken og se
forskellen i overfladen.
Emner om bestemte dyr
fx høre om, hvorfor rågerne skræpper i reden.
61

Melde sig ind i bådlauget, hvor der er en person tilknyttet, som hjælper med sejlads…
Hyppige ture i de nærliggende omgivelser. Selv den mindste tur er værdifuld og dermed
kan anbefalingerne på 1-1 ½ times bevægelse med pulsen oppe hurtigt opnås.
Gå til steder som børnene kender – børn elsker genkendelighed
Børn vil gerne opdage de steder hvor de har været mange gange og føler sig trygge.
Tage væk med nogle børn, og dermed give plads til forskydninger og anvendelse
af uderummet. Der sker nyt på legepladen, når en gruppe børn tager væk og de
tilbageblevne anvender legepladsen på en anden måde. Det frigiver ny plads og legemuligheder
til andre.
Faste udflugtsdage til det samme sted
Turene organiseres og børnene deles i grupper med de mindste børn sammen ved basen for at
samle sten og klatre, og de større børn drager på opdagelse for at bygge huler og samle dyr…
Klub for de ældste børnehavebørn, hvor de kommer på ture på faste dage
Det giver plads til, at de mindste børn kan boltre sig på legepladsen.
Rend og hop – se min krop inspireret af projekt Kroppen på Toppen
Skrive i perspektivplanen og læreplanen at der satses på udeliv
Det forpligter men gør det også lettere at holde fast i rutiner ved skovture og faste ude-dage.
Projekt Skoven i undervisningen, hvor alle fag matematik, dansk, natur/teknik, billedkunst
og gymnastik foregik ude i skoven i 2 måneder
Bygge fremtidige børnehaver og skoler ved de eksisterende offentlige naturområder.
Der er mange fordele for børn og voksne i hverdagen ved at de kan gå over på
grønne områder som supplement til legepladsen. Så behøver en legeplads ikke indeholde det
hele, men manglerne kan findes i de nærliggende områder.
Ting tager tid
At opbygge nye traditioner og kulturer på en nyetableret legeplads tager tid for børn, personale
og forældre. Et år skal opleves før, man ved hvordan stedet ser ud på de forskellige årstider.
Derfor er det godt at vente med at etablere alt så stedet kan opdages.
Træer og buske vokser langsomt, og tager tid inden de er store
I mange år ser en nyetableret legeplads på en mark meget bar ud. Kan kompenseres med at
lave volde og niveauforskelle af 1 meters højde samt plante buske i forskellige rum, eller afgrænsninger
med varieret materiale som bjælker, kantsten og bildæk...
Opfordre forældre til at børn skal cykle og at sikre tryghed på veje og stier
Lære børnene om det vi har i nærområdet, så børnene selv opsøger stederne.
DUS-bussen, hvormed vi kan komme rundt og få længere tid hvert sted til fordybelse.
Listen er ikke fyldestgørende men ses som inspiration. Hver især vil vi fortløbende
få flere og nye idéer og erfaringer i takt med den bevidste anvendelse af udearealerne
ved børnehaver og skoler.
62

Bilag 4
Undervisningslokaler og legetemaer flyttes ud
Liste med idéer til indretning af udearealerne med tanke på at overføre de indendørs aktiviteter
til de udendørs rum.
Tumle- og motorikrummet
med kuperet terræn og arealer som kan anvendes til bevægelse. Remedier som murebaljer
eller vandtønder som børnene kan trille rundt i, kasser og planker til balance bum, plastic kasser
til hynder til havemøbler til at gemme sig i, nedløbsrør til at trille bolde i, bolde til at kaste
med, tørklæder til at svinge med…
Gymnastiksalen
med mange af samme redskaber som anvendes inden døre, motorikbane, forhindringsbane,
balancebane, labyrint, selvgjorte idrætsbaner, hoppeborg af stor madras, plads til fysisk
kampe som tve-kampe, gynge og klatre i de eksisterende legeredskaber…
Musikrummet
til dans og sanglege og evt. med selvgjorte musikinstrumenter, som raslebægere med grus,
slagtøj af sten og pinde, spande med varieret højde og form...
Værkstedet til kreative aktiviteter
med malestaffeli eller en væg beklædt med en tavle, som børnene kan tegne på, eller en væg
hvor der må kastes eller males med mudder...
Træværksstedet
med værktøj, redskaber og byggemateriale…
Teaterrummet
med en stationær kasse med udklædnings tøj eller stof som børn kan tegne på og lave dragter
af til udendørs teater, og et forhæng som løseligt kan hænges op til markering af, at nu er det
teaterforestilling...
Rum til skabende leg
med trækasser, papkasser, plastickasser, tagrør, plastic rør, tæpper, presenninger og andet
som børnene kan bruge i deres opbygning af legen...
Et samlingssted
hvor der kan foregå klasseundervisning. Et klasselokale på en plads eller scene i et indkredset
rum og siddepladser med bænke, kasser eller træstammer.
Pladsen til historiefortælling og læsesalen
med markering af siddepladser i form af liggeunderlag, hængestole, bænke, flytbare kævler,
træstammer…
Hvilepladsen
med hængekøje, hængestol, kurvestol, liggeunderlag, fiskenet til at sidde i, shelter med sovepose,
tæpper og lammeskind…
Udkigsposten,
en bakke med udsigt, et tårn eller hus hvor der er mulighed for at have udsyn og betragte
andre, men selv være skjult.
63

Hulen
fx en pilehytte, et indianertelt, en hule af bambus beklædt med klatrende blomster, et par
brædder eller europaller, tæpper, sten og pinde, som viser, at her er det et territorium - en
plads til at være sig selv eller trække sig tilbage med andre og selv bestemme over det sociale
spil…
Natur- og teknikrummet
med forstørrelsesglas, lupper, dolke, kasser til at samle dyr i, blomsterpressere og telefonbøger,
fiskenet, bøger om dyr og planter…
Haven
med mulighed for havedyrkning og anvendelse af grøntsager, frugt, urter, og buske med mulighed
for at lære om de 5 kropslige sanser som syn, duft, høre, smage og føle…
Bålpladsen
med mulighed for at bare være til stede, lytte til ilden og have nærvær med en voksen. Det
kræver et velafgrænset rum i form af en høj hæk med sten eller andet, som markerer en
kreds og intimitet. Erfaringsmæssigt siges det, at et overdækket bålhus i virkeligheden ikke er
nødvendig for at holde gang i ilden, og at der ikke altid skal laves mad over bål for at børn vil
deltage…
Vandstedet
til leg og læring, hvor vand + sand = mudder. Udnytte regnvandet, samle vand, lave vandbaner,
ligge rør under fliserne til sandkassen så vandet ledes deri. Have vandhaner ved flere
steder udendørs, så der i det hele taget er mulighed for at få vand.
Atriumrum, vindfang, overdækket terrasse eller veranda -
et rum som anvendes i overgangen fra inde til ude og som forlænger muligheden for at være
udendørs trods køligt og fugtigt vej. Her kan et rum anvendes til at sidde og spise madpakker,
til at søge læ, til at lave kreative aktiviteter og hvor der gerne må komme snavs på gulvet.
Studier viser, at et rum som anvendes til overgangen fra inde til ude forlænger muligheden for
at opholde sig udendørs med flere måneder.
Mødelokalet for personale
en have, en mødesplads eller et rum i skolegården/på legepladsen, som er indrettet til møder
og pause for personalet. Således har voksne også mulighed for at komme mere ud og drage
fordele af at være udendørs med afveksling til indemiljøet.
Det offentlige rum
med en varieret natur som giver mulighed for at lære at begå sig i skov, strand, eng og mark
og at få de naturlige stimuli fra den ikke-menneskeskabte verden…
Det kræver tid at etablere et stationært rum med de redskaber og remedier som
kan anvendes. Men når først alt er fundet eller indkøbt og opsat, så bliver udelivet
meget lettere at føre ud i livet på legepladsen og i skolegården.
64

Bilag 5
Bogtips
1. Ellneby Y. Se hvad jeg kan! Hvad forældre har brug for at vide om børns udvikling.
Originaltitel: Titta vad jag kan! 2004 dansk udgave Høst og Søn www.hoest.dk
2. Gjesing G, Pachai M A, Ørnsholt R N. Den daglige dosis i skolegården – sådan! 2007,
Kroghs Forlag www.kroghsforlag.dk
3. Hansen M, Nagbøl S. Det ny skoleliv – om krop, rum, bevægelser og pædagogik 2008,
Forlaget Klim www.klim.dk
4. Klarlund Pedersen B. Børn og Motion 2005, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
www.nytnordiskforlag.dk
5. Knoop HH. Leg, Læring & Kreativitet. Hvorfor glade børn lærer mere. 2002 og 2006
Aschehoug Dansk Forlag A/S og Hans Henrik Knoop www.aschehoug.dk
6. Nebelong H. Vi leger at…Tanker om leg, læring og indretning af legepladser og
sansehaver for børn. 2008, Dafolo Forlag www.dafolo.dk
7. Sveriges Kommuner och Landsting. Mer åt fler på lekplatsen. Bra lekplats för barn med
funktionshinder bliver bättre lekplats för alla. 2006, Stockholm www.skl.se
8. Videnscenter for Bevægelseshandicap. Legepladsen for alle. Fokus på legepladser for
børn med bevægelseshandicap. 1998 www.vfb.dk
9. Wilde K. Med børnene i haven. Originaltitel: Gardening with Children. 2006 dansk
udgave Aschehoug www.aschehoug.dk
Boglisten er ikke fyldestgørende og vil løbende forandres med udviklingen.

Teknik- og Miljøforvaltningen
Park & Natur
Tlf. 9931 2000
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
www.aalborgkommune.dk
teknik.miljoe@aalborg.dk 2008