Arkitektforslag_Trafikregulering-og-borgerinvolvering-Istedgade-2009

ISTEDGADE
TRAFIKREGULERING OG BORGERINVOLVERING

INDHOLDSFORTEGNELSE
PROJEKTETS FORMÅL 4
HISTORIEN 5
GADENS IDENTITET 6
BYDELEN I DAG 7
ISTEDGADES FYSISKE KARAKTER 8
OVERORDNET TRAFIKFORDELING 9
UHELDSBELASTNING 10
BUSSER 11
BILER 12
CYKLER 13
FODGÆNGERE 14
LYS OG SKYGGE 15
TRAFIKFORSØG I ISTEDGADE 16
LØSNINGSOPLÆG 17
TRAFIK I DAG 18
TRAFIKPRINCIP BIBEHOLDES 19
FARTDÆMPENDE FORANSTALTNINGER 20
P-ZONE 21
GADEPROFIL 23
MIDTERHELLER 24
UDVIDEDE ØER OG SNOET GADEFORLØB 25
BELYSNING OG AFSKÆRMNING 26
SIDDEMØBLER 27
PRINCIP / ISTEDGADE 2010 28

- SIKRE DIALOG MELLEM VESTERBROBORGERE OG
BORGERREPRÆSENTATIONEN
- AFGIVE HØRRINGSSVAR
- STILLE FORSLAG TIL POLITISKE UDVALG
- IDENTITETSSKABENDE ARKITEKTUR
- RUMLIGE OPLEVELSER OG BEGIVENHEDER
- MIDLERTIDIG ARKITEKTUR
- INVOLVERENDE PROCESSER
- BÆREDYGTIGHED
MEDARBEJDERE:
JES VAGNBY, RANDI ELISABETH KNUDSEN, HANS BRUUN OLESEN
OKTOBER 2009

PROJEKTETS FORMÅL
- FARTDÆMPENDE FORANSTALTNINGER
- GRØNNERE MILJØ
- INVOLVERENDE PROCESSER
Oplægget fra Vesterbro Lokaludvalg til dette projekt indeholder tre overordnede punkter:
”Trafikdæmpende foranstaltninger” skal nedsætte farten og mindske trafikgennemstrømningen for at øge
sikkerheden for cyklende og gående.
”Et grønnere Istedgade” skal bidrage til et mere indbydende miljø.
”Involverende processer” vil styrke social bæredygtighed for at understøtte Istedgades forskelligartede
aktiviteter og subkulturer.
4

HISTORIEN
Set i et historisk perspektiv har Istedgade gennemgået en udvikling fra at være byens belastede bagside, med dårligt
lys, forurenet luft og ringe boligforhold, til et af byens foretrukne miljøer, hvor det er blevet ”in” at flytte til. Gennem
tiden har litterære frontfigurer som Tove Ditlevsen og Tom Kristensen på forbilledlig vis beskrevet Istedgades
særpræg. Trods de sidste 20 års sanering er det lykkedes at bibeholde det særpræg, der udgør Istedgades unikke og
afslappede identitet.
- FRA BAGSIDE TIL FORSIDE
- ARBEJDERENS KVARTER
- LITTERÆRT SPRINGBRÆT
- 20 ÅRS BYSANERING
5

GADENS IDENTITET
Istedgades identitet beror på et fundament af åbenhed og
accept af forskellighed. Sammenlignet med mange andre af
Københavns bydele, står Istedgade i dag for et frit miljø med
plads til alle.
Østerbro har overvejende beboere med etnisk dansk baggrund,
mens Nørrebro/Nordvest er præget af folk med anden etnisk
baggrund end dansk. I Istedgade kan det siges, at det er
lykkedes at opnå et mix af etniciteter/kulturer. At Istedgade er
et af de få steder integrationen er ganske vellykket.
ØSTERBRO ISTEDGADE
NØRREBRO
SOCIALT
ØKONOMISK
KULTURELT
MIX
6

BYDELEN I DAG
Vesterbro er karakteriseret ved at være en tætbefolket bydel
med karréstruktur, få rekreative arealer og stor trafikbelastning.
Området afgrænses af banegraven, søerne samt Frederiksberg,
og er i direkte forbindelse med hovedbanegården og
Københavns centrum. Området er kendetegnet ved mange
småerhverv og butikker, fortrinsvis i gadeplan.
At bysaneringen i området er relativt vellykket, kan tilskrives, at
gadernes autenticitet er bibeholdt, mens renoveringsindsatsen
har været koncentreret om miljøforbedringer i karréernes
bolig- og gårdrum.
Blandingen af gode lejligheder og et kontrastfyldt, aktivt
gadeliv har tiltrukket mange nye beboere.
CARLSBERG
ENGHAVEN
ENGHAVE PLADS
VESTERBROGADE
ISTEDGADE
GASVÆRKSVEJ
SØNDER BOULEVARD
INGERSLEVSGADE
KØDBYEN
ØKSNEHALLEN
HALMTORVET
TIVOLI
HOVEDBANEN
DGI-BYEN
7

ISTEDGADES FYSISKE KARAKTER
ENGHAVEN ENGHAVE PLADS
OEHLENSCHLÆGERSGADE
GASVÆRKSVEJ
HOVEDBANEN
Istedgades lange, lige forløb fra hovedbanegården til Enghave Plads er omgivet af en konsekvent struktur
af relativt kompakte karréer. Gaderummet har en stærk aksialitet på grund af den ubrudte gentagelse af
karréer fra hovedbanegården til Enghave Plads. Her er en høj densitet og urban karakter.
Istedgade kan inddeles i tre zoner, der adskiller sig på det fysiske, såvel som på måden gaden er indtaget
af mennesker.
1. Det smallere Istedgade fra hovedbanegården til Gasværksvej karakteriseres primært som et klassisk
hoteldistrikt. Turister indlogeres på byhotellerne og udenfor huserer en stor del af gadens folk. Miljøet er
mere råt og stueetagerne er overvejende passive.
2. Det bredere Istedgade er aktivt indtaget af beboere. Der er en livlig handel, fortovscafeer mv. i de aktive,
udadvendte stueetager. Gadebilledet er præget af dels at være et sted hvor folk mødes, dels at være en
gennemfartsstrækning. Den urbane oplevelse er meget stærk her.
3. Enghaveområdet er en åben, grøn struktur, som bruges af mange forskellige grupper - fra sportsaktive
børn og unge til hjemløse misbrugere. Enghave Plads kan karakteriseres som et alment bytorv med mange
spontane og uformelle aktiviteter. Området er desuden et mindre tæt urbant område og et af Vesterbros
få rekreative områder.
SMALLERE ISTEDGADE
- HOTELDISTRIKT
- MERE RÅT MILJØ
- PASSIVE STUEETAGER
- INTERNATIONALT ISLÆT
BREDERE ISTEDGADE
- INDTAGET AF BEBOERE
- LIVLIG HANDEL
- AKTIVE STUEETAGER
- MANGE MØDER PÅ GADEN
ENGHAVEOMRÅDET
- ÅBEN STRUKTUR
- MANGE BRUGERGRUPPER
- GRØNT MILJØ
- MINDST URBANT
8

OVERORDNET TRAFIKFORDELING
VESTERBROGADE
GASVÆRKSVEJ
2
1
ISTEDGADE
SØNDER BOULEVARD
INGERSLEVSGADE
KØRETØJER CYKLER/KNAL.
VESTERBROGADE 1 9.400 5.990
VESTERBROGADE 2 12.400 10.550
ISTEDGADE 8.400 4.440
INGERSLEVSGADE 8.700 3.320
TRAFIKTAL: HVERDAGE 06-18, 2008
KILDE: TRAFIKTAL OG ANDRE FÆRDSELSUNDERSØGELSER 2004-2008,
AF KØBENHAVNS KOMMUNE
Af de fire store veje, der fører fra centrum mod vest, er Vesterbrogade den mest trafikerede.
Særligt Vesterbrogade ”2” (fra Gasværksvej mod vest) er belastet af trafik. Det er et
faktum, der indikerer, at mange trafikanter bruger Gasværksvej intensivt for at komme til
Vesterbrogade. Det belaster også Istedgade ved krydsende trafikanter via Gasværksvej.
Der er desuden fra Vesterbro Lokaludvalgs side ønske om cykelstier langs Gasværksvej.
Vesterbrogade er som hovedforbindelsesgade den mest benyttede af cyklister. Her er
mere end dobbelt så mange cyklister som i Istedgade og Ingerslevsgade tilsammen - og
næsten ligeså mange cyklister som biler. I Istedgade og Ingerslevsgade er der halvt så
mange cyklister som biler.
I Vesterbro Lokaludvalg er der ønske om at styrke sikkerheden for de bløde trafikanter i
Istedgade. Som det kan ses på følgende side er uheldsfrekvensen steget i de sidste år.
9

UHELDSBELASTNING
ANTAL CYKLISTUHELD
1996-2000* 2004-2008**
ISTEDGADE 25 44
VESTERBROGADE 56 41
* KILDE: VESTERBRO TRAFIK- OG BYRUMSPLAN, KØBENHAVNS KOMMUNE, 2003.
**ANTAL KUN OPLYST SAMLET FOR IMPLICEREDE “BLØDE TRAFIKANTER” (FODGÆNGER
OG CYKLIST) - ANTAGET FORDELING 50/50.
KILDE: BERLINGSKE.DK, GRAFIK: DE 18 MEST UHELDSBELASTEDE STRÆKNINGER I
KØBENHAVN, 30.09.09.
Istedgade har en uheldig placering på listen over uheld som den fjerde farligste gade i
København - med mange cyklist uheld. De sidste ti år er antallet af cyklistuheld næsten
fordoblet.
Antallet af biler i gaden er faldet med tyve procent i samme periode (fra 1999-2008). Det
er et paradoks, som kan forklares ved:
“Det er ikke alene biltrafikmængden, der er afgørende for antallet af ulykker, men også
antallet af kryds, oversigtsforhold og fodgængernes behov for at krydse gaderne.“*
Procentandelen af uheld, hvor cyklister er implicerede, er højere i Vesterbrogade end i
Istedgade trods det, at der er cykelstier i Vesterbro gade.
Der er altså brug for tiltag, der styrker overskueligheden og fodgængernes mulighed for
at krydse gaden, samtidigt med at hastigheden reduceres.
“ [...] CYKELSTIER ØGER TRYGHEDEN OG FREMKOMMELIGHEDEN
FOR CYKLISTER, MEN MINDSKER AGTPÅGIVENHEDEN. FARTEN ER
DEN AFGØRENDE FAKTOR. CYKELSTIER I EN HANDELSGADE SOM
ISTEDGADE MED MANGE PARKERINGER OG KRYDSNINGER ØGER
DERFOR IKKE NØDVENDIGVIS TRAFIKSIKKERHEDEN.” *
10

BUSSER
Der er to buslinjer som kører gennem
Istedgade, henholdsvis linje 10 og natbussen
84N. I dagtimerne er busbelastningen
i gennemsnit 18 busser i timen (begge
retninger inklusiv). Af hensyn til busserne
udelukkes etablering af vejbump, hvorfor
alternative fartdæmpende foranstaltninger
må findes.
I nærværende forslag anses det som
nødvendigt at beholde den offentlige trafik
i Istedgade.
ENGHAVEN
ENGHAVE PLADS
VALDEMARSGADE
OEHLENSCHLÆGERSGADE
SAXOGADE
DANNEBROGSGADE
SKYDEBANEGADE
ABSALONSGADE
ESKILDSGADE
GASVÆRKSVEJ
VIKTORIAGADE
HELGOLANDSGADE
COLBJØRNSENSGADE
HOVED-
BANEN
STOPPESTED
BUSLINJE 10 OG 84N
BELASTNINGSGENNEMSNIT:
DAGTIMER - 18 BUSSER/TIME
11

BILER
Trafikken i Istedgade har sine tydelige
spidsbelastningstidspunkter om morgenen
og sidst på eftermiddagen. Herimellem kan
der forekomme stille perioder. Sidegaderne,
som lægger asfalt til meget trafik ind og
ud af Istedgade, er næsten alle underlagt
ensretning.
Stop og standsninger i Istedgade foregår i
vejsiden i hele Istedgades udstrækning. Dertil
kommer et antal afmærkede parkeringsbåse i
de tilstødende sidegader.
Der er i dag etableret alternative
parkeringsmuligheder i P-hus i Rejsbygade.
P
ENGHAVEN
ENGHAVE PLADS
VALDEMARSGADE
OEHLENSCHLÆGERSGADE
SAXOGADE
DANNEBROGSGADE
SKYDEBANEGADE
ABSALONSGADE
ESKILDSGADE
GASVÆRKSVEJ
VIKTORIAGADE
HELGOLANDSGADE
COLBJØRNSENSGADE
ENSRETTET VEJ
BLIND VEJ
VEJSIDE PARKERING
HOVED-
BANEN
12

CYKLER
Istedgade er, ligesom resten af det
københavnske gadebillede, indtaget af
cykler - både af cykler som bliver kørt af ivrige
cyklister og cykler som er parkeret mere eller
mindre officielt. I dag findes kun cykelstativer
i sidegaderne, mens en stor del af cyklerne
parkeres langs facaderne på fortovet i
Istedgade.
Etablering af cykelsti i Istedgade har
været debatteret i flere omgange.
Dette kan ikke anbefales på grund af de
mange sidegadeoverkørsler med dårlige
oversigtsforhold for både cyklister og bilister.
VALDEMARSGADE
OEHLENSCHLÆGERSGADE
SAXOGADE
DANNEBROGSGADE
SKYDEBANEGADE
ABSALONSGADE
ESKILDSGADE
GASVÆRKSVEJ
VIKTORIAGADE
HELGOLANDSGADE
COLBJØRNSENSGADE
HOVED-
BANEN
OFFICIEL CYKELPARKERING
UOFFICIEL CYKELPARKERING
13

FODGÆNGERE
I Istedgade hersker en helt unik
fodgængerkultur. En kultur, hvor gaden
krydses hvor som helst og når som helst.
Fodgængerne påkalder sig retten til at
indtage kørebanen. Dette er en egenskab,
som er med til at underbygge det specielle
Istedgade miljø og som en trafikløsning bør
tage hensyn til.
VALDEMARSGADE
OEHLENSCHLÆGERSGADE
SAXOGADE
DANNEBROGSGADE
SKYDEBANEGADE
ABSALONSGADE
ESKILDSGADE
GASVÆRKSVEJ
VIKTORIAGADE
HELGOLANDSGADE
COLBJØRNSENSGADE
FODGÆNGERFELT
LYSREGULERING
HOVED-
BANEN
14

LYS OG SKYGGE
Istedgade har en udpræget solside og
skyggeside, hvilket bevirker en naturlig
fordeling af aktiviteter - solsiden egner sig
bedst til ophold og skyggesiden bedst til
butikshandel.
SOLSIDE
VINTER JÆVNDØGN
SOMMER
SKYGGESIDE
KIG AD ISTEDGADE FRA ENGHAVE PLADS
MOD BANEGÅRDEN
15

TRAFIKFORSØG I ISTEDGADE
I 2002 og 2005 havde Istedgade miljøtrafikuger arrangeret af Vesterbro Lokaludvalg i samarbejde
med Københavns Kommune. Her blev forsøg med udvidede fortovsarealer og gadehjørner,
midterheller m.m. foretaget ved simple opstillinger i gaden. Hovedkonklusionerne indeholder
ønsker om bedre krydsningsmuligheder, fartdæmpende foranstaltninger, flere cykelstativer
og mere grønt.
POSITIV RESPONS:
- REDUCERET PARKERING
- GRØNT MILJØ
- FARTDÆMPNING
NEGATIV RESPONS:
- CYKELSTIER
16

LØSNINGSOPLÆG
BEVARE
KULTUREN
IDENTITETS-
STYRKENDE TILTAG
FRIRUM TIL
SUBKULTURER
INVOLVERENDE
PROCESSER
UDGANGSPUNKT:
TIDLIGERE OG NUVÆRENDE ØNSKER SAMT
“VESTERBRO TRAFIK- OG BYRUMSPLAN”.
DÆMPE TRAFIK-
HASTIGHEDEN
STYRKE MØDET
GRØNT I GADEN CYKELPARKERING
Med løsningsforslaget ønskes et Istedgade, hvor
den eksisterende kultur bevares. Nye tiltag skal
tage hensyn til et Vesterbroområde, der består af
forskellige mennesker. Det skal samtidigt bygge
på en eksisterende trafikkultur, hvor bilister er
ekstra opmærksomme på bløde trafikanter.
Trafikhastigheden skal dog reduceres.
Gaden skal styrkes som et sted hvor Vesterbros
borgere kan mødes. Der skal være plads til både
caféer og almindelige opholdszoner, og der skal
være plads til, at byens borgere selv kan være med
til at definere aktiviteterne i gaderummet. Gaden
skal bibeholdes som bredt favnende overfor alle
grupper i samfundet for at opretholde Istedgades
nuværende tolerante atmosfære.
Gaderummet skal indeholde træer og buske og
der skal være mere cykelparkering.
Forslaget skal understøtte Istedgade som et
identitetsmæssigt stærkt sted i København,
eksempelvis gennem til gaden designet inventar
og udformet trafikløsning.
17

TRAFIK I DAG
P
P
3
2
1
FORTOV
PARKERING
KØREBANE
Gaden er i dag inddelt i tre zoner - ”kørebanen”, hvor hård trafik og cyklister
færdes, ”parkerings-zonen” med parkerede biler og busstoppesteder og
slutteligt ”fortovet” til gadens fodgængere.
Det oplagte mulighedsrum for forandring er parkeringszonen.
18

TRAFIKPRINCIP BIBEHOLDES
P
Øer
1,8M / 0,6M / 1,2M
1,8M / 1,0M / 0,8M
3,4 M
2,3 M
4,2 M
Det foreslås, at Istedgades overordnede fordelingsprincip bibeholdes.
Det vil sige, at biler, busser og større køretøjer fortsat skal køre i samme
bane som cyklisterne. Dette vurderes til at være mindst problematisk da
cyklisterne har et råderum, der vurderes til at være acceptabelt.
Etablering af cykelstier øger hastigheden for både cyklister og biler,
samtidig med at de giver dårlige oversigtsforhold (ved bevaret
parkeringszone).
19

FARTDÆMPENDE FORANSTALTNINGER
FOKUSPUNKT Fodgængere har fortrinsret til kørebanen ved
fodgængerfelter. Derfor foreslås et større antal brede
fodgængerfelter fordelt i hele Istedgades udstrækning.
For at styrke Istedgades særegne identitet tilføres
fodgængerfelterne en kunstnerisk udformning på et rødt
opmærksomhedsskabende underlag. Fodgængerfelterne
kan placeres så de skaber adgang til vigtige ”fokuspunkter”
langs Istedgade, eksempelvis Gasværksvejens Skole og
Skydebanehaven.
20

P-ZONE
Ø
P Ø
CYKEL P
BUSSTOP
P
Udgangspunktet fra Vesterbro Lokaludvalg er, at 50% af bilparkeringen i
Istedgade fjernes. Dette gør plads til nye funktioner i parkeringszonen.
Zonen skal udvikles med ”øer” (udvidede fortove), der har tilkoblet
cykelparkering (ca. 25 pladser pr. stk.).
Zonen skal stadig indeholde bilparkering og busholdepladser. Den
fjernede parkering henvises bl.a. til parkeringsanlægget i Rejsbygade.
Den reducerede parkering øger oversigtsforholdende.
21

Ø-INDHOLD
- UDESERVERING
- SIDDEMØBLER
- HANDEL
P
GRØNT
- WORKSHOP OMRÅDE
- CYKELVÆRKSTED
- FRUGTBOD
SIDDEMØBEL
- TURIST-INFO
- LOPPEMARKED
- UDSTILLING
Ø
Ø
HANDEL
- PISSOIR
- BOGSKABE
- GADEKØKKEN
UDESERVERING GRØNT
CYKEL P
P
Gadens øer indeholder en eller flere funktioner, vegetation og
tilkoblet cykelparkering.
Øernes form udtrykker hensyn til cyklisterne i forhold til
kørselsretningen. En blød konveks form møder cyklisten hvor
øen begynder, mens en konkav form afslutter øen som indgang
til cykelparkering.
22

GADEPROFIL
CAFÉ
3
3,4 M 2,3 M
8,4 M
2,3 M
2
FORTOV CYKEL-P
3,4 M
1 2 3
KØREBANE PARKERING FORTOV
BUTIK
CAFÉ
3
3,4 M 2,3 M
8,4 M
2,3 M
2
FORTOV OPHOLD
3,4 M
1 2 3
KØREBANE HANDEL FORTOV
BUTIK
Øerne bør indrettes så der tages hensyn til deres individuelle
placering. Øer i solsiden kan passende bruges til ophold,
mens øer i skyggesiden kan bruges eksempelvis til handel.
23

MIDTERHELLER
ISTEDGADE
HELLE
HELLE VED
ISTEDGADE/REVENTLOWSGADE
ISTEDGADE
HELLE
GASVÆRKSVEJENS
SKOLE
GASVÆRKSVEJ
HOVED-
BANEN
ENGHAVEN ENGHAVE PLADS
FLENSBORG-
GADE
ENGHAVE PLADS
HELLE I ISTEDGADE VED LYSREGULERING ISTEDGADE/GASVÆRKSVEJ HELLE VED ISTEDGADE/ENGHAVE PLADS
OEHLENSCHLÆGERSGADE
HELLE
GASVÆRKSVEJ
HOVEDBANEN
ISTEDGADE
24

UDVIDEDE ØER OG SNOET GADEFORLØB
P
Ø
Den udvidede ø er et supplerende bud på en fartdæmpende foranstaltning. Udvidelsen forårsager en
forskydning af vejbanen, hvorved det snoede udtryk fremkommer. Det er en ulempe, at der i svingene kan
opstå situationer, hvor hård og blød trafik må konkurrere om pladsen. Busserne vil skulle “skære hjørner”.
Det kan også diskuteres om øerne bliver for store så gaden mister sin tætte urbane identitet. Generelt vil
etableringen af denne størrelse øer have den konsekvens, at antallet af øer mindskes, da parkeringen i
begge vejsider må fjernes.
P
P
25

BELYSNING OG AFSKÆRMNING
Istedgades inventar skal understøtte stedets
bymæssige karakter, være robust, funktionelt og
unikt.
26

SIDDEMØBLER
Istedgadebænken er et multianvendeligt siddemøbel, som kan fungere alene eller i grupper. Møblet tager udgangspunkt i mødet mellem
mennesker. Istedgadebænken er med dens forskellige siddemuligheder et afslappet, uforfinet element i gadebilledet. Det robuste møbel er
udført i indfarvet beton med siddeplade af træ og tænkes placeret på Istedgades opholdsøer.
27

PRINCIP / ISTEDGADE 2010
SAXOGADE SAXOGADE
Nærværende forslag til Istedgades udformning
kan etableres med relativt få omkostninger,
hvilket tillader at det testes i eksempelvis en toårig
periode.
Forslaget respekterer og styrker Istedgades
nuværende kultur og identitet.
LITAUENS PLADS
DANNEBROGSGADE
DANNEBROGSGADE
SKYDEBANEGADE
SKYDEBANEGADE
Ø
CYKEL PARKERING
BIL PARKERING
FODGÆNGERFELT
SKYDEBANEHAVEN
28

PRINCIP ISTEDGADE 2010
29