Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kære</strong> <strong>brug<strong>er</strong></strong><br />
<strong>Denne</strong> <strong>pdf</strong>-<strong>fil</strong> <strong>er</strong> <strong>downloadet</strong> <strong>fra</strong> Illustr<strong>er</strong>et <strong>Videnskab</strong> Histories<br />
website (www.historie-net.dk) og må ikke vid<strong>er</strong>egives til tredjepart.<br />
Af hensyn til copyright <strong>er</strong> nogle af billed<strong>er</strong>ne fj<strong>er</strong>net.<br />
Mvh<br />
Redaktionen
RENÆSSANCEN<br />
På sit landsted brugte Machiavelli<br />
nætt<strong>er</strong>ne til at skrive “Fyrsten”.<br />
Bogen skulle indynde<br />
ham hos Firenzes<br />
nye h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>e.<br />
FIRENZE/1512<br />
MARY EVANS & GETTY IMAGES<br />
Italien <strong>er</strong> delt op i en række selv- selvstændige<br />
småstat<strong>er</strong>, som konkonstant ligg<strong>er</strong> i krig med hinan-<br />
den. I det rige Firenze <strong>er</strong> den<br />
mægtige Medici-familie net-<br />
op vendt tilbage <strong>fra</strong> eksil<br />
for at gen<strong>er</strong>obre magten.<br />
FIRENZE<br />
ITALIEN
AF JONAS BECHGAARD<br />
Machiavelli skrev den blodige<br />
Håndbog<br />
for h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>e<br />
Spred frygt blandt dine fjend<strong>er</strong>, knus alle dine rival<strong>er</strong>,<br />
og løb <strong>fra</strong> dit ord. Bogen “Fyrsten” gjorde Niccolò<br />
Machiavellis navn lig med mord, brutalitet og<br />
forræd<strong>er</strong>i i 1500-tallets Europa.<br />
Torturkamm<strong>er</strong>et und<strong>er</strong> Bargello-<br />
Tpaladset paladset i Firenze stink<strong>er</strong> af affø-<br />
Tring og urin. Forhørsled<strong>er</strong>en må<br />
holde et tørklæde for munden og næsen<br />
for at ånde, mens torturbødlen forb<strong>er</strong>ed<strong>er</strong><br />
fangen. Det <strong>er</strong> en kold februardag i<br />
året 1513. Fangen – en mand i fyrr<strong>er</strong>ne<br />
– står i bar ov<strong>er</strong>krop og ryst<strong>er</strong> af kulde<br />
og skræk. Kun de færreste slipp<strong>er</strong> levende<br />
ud h<strong>er</strong><strong>fra</strong>, ved han.<br />
Midt i rummet hæng<strong>er</strong> et reb med en<br />
løkke for enden ned <strong>fra</strong> loftet. Med en<br />
hurtig, rutin<strong>er</strong>et bevægelse stramm<strong>er</strong><br />
bødlen løkken om fangens hænd<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> bundet bag på ryggen. Forhørsled<strong>er</strong>en<br />
gør tegn til, at torturen kan begynde,<br />
og bødlen drej<strong>er</strong> på et tandhjul på<br />
væggen. Med høje skrig lett<strong>er</strong> fangen <strong>fra</strong><br />
jorden, mens hans arme vrides bagov<strong>er</strong>,<br />
og skuldrene langsomt hives af led.<br />
Manden for enden af rebet <strong>er</strong> Niccolò<br />
Machiavelli. Hele sit liv har han brugt i<br />
Firenzes tjeneste, men nu synes det slut.<br />
Den magtfulde Medici-familie har gen<strong>er</strong>obret<br />
byen og <strong>er</strong> nu i gang med at udslette<br />
det gamle bystyre, som Machiavelli<br />
<strong>er</strong> en del af. De næste tim<strong>er</strong>s tortur vil<br />
afgøre, om han skal leve ell<strong>er</strong> dø.<br />
Machiavelli skulle spion<strong>er</strong>e<br />
Historik<strong>er</strong>ne ved ikke meget om Machiavellis<br />
barn- og ungdom. Han dukkede<br />
første gang op i historiske kild<strong>er</strong> i 1498,<br />
hvor han som 29-årig blev ansat som<br />
kansl<strong>er</strong> for bystyret i Firenze.<br />
Officielt var Machiavelli byens ambassadør<br />
og rejste rundt på diplomatiske<br />
mission<strong>er</strong> til de sydeuropæiske hoff<strong>er</strong>.<br />
Både paven i Rom, den <strong>fra</strong>nske kong<br />
Machiavellis 9 bedste råd<br />
I “Fyrsten” opstill<strong>er</strong> Machiavelli en række læresætning<strong>er</strong>,<br />
som en h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong> bør følge for at <strong>er</strong>obre magten. De vigtigste <strong>er</strong>:<br />
Krig kan ikke undgås – den kan kun blive udskudt til din fjendes fordel.<br />
Det <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e sikk<strong>er</strong>t at være frygtet end elsket.<br />
Vær altid bevæbnet.<br />
En klog fyrste skal ikke stå ved sit ord, hvis det kan skade ham selv.<br />
Den, som hjælp<strong>er</strong> en anden til magten, ødelægg<strong>er</strong> sig selv.<br />
Man må enten vinde mennesk<strong>er</strong>ne for sig ell<strong>er</strong> udrydde dem.<br />
Skad<strong>er</strong> man nogen, skal man gøre det så grundigt, at man ikke skal frygte hævn.<br />
Den bedste måde at vurd<strong>er</strong>e en fjende på <strong>er</strong> at se på mændene omkring ham.<br />
En fyrste må være en ræv for at kende snaren og en løve for at skræmme ulvene.<br />
Ludvig 12. og utallige fyrst<strong>er</strong> blev besøgt,<br />
når Machiavelli talte Firenzes sag<br />
og forsøgte at etabl<strong>er</strong>e allianc<strong>er</strong>. Bag den<br />
diplomatiske facade var hans vigtigste<br />
opgave dog at finde ud af, hvad byens alli<strong>er</strong>ede<br />
og fjend<strong>er</strong> pønsede på. Alle far<strong>er</strong><br />
og sammensværgels<strong>er</strong> mod Firenzes int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><br />
skulle opdages i tide og straks<br />
rapport<strong>er</strong>es til bystyret i Firenze.<br />
Arbejdet var ikke uden far<strong>er</strong>. I renæssancens<br />
Italien var ov<strong>er</strong>fald og mord ikke<br />
sjældne, men med en skarp hj<strong>er</strong>ne,<br />
mass<strong>er</strong> af charme og en festlig natur egnede<br />
Machiavelli sig glimrende til jobbet.<br />
Han begik sig uden problem<strong>er</strong> på<br />
palads<strong>er</strong>nes bonede gulve og kom helt<br />
tæt på mange af tidens h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>e. Som<br />
fluen på væggen obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>ede han d<strong>er</strong>es<br />
magtkampe og rapport<strong>er</strong>ede trofast til sine<br />
ov<strong>er</strong>ordnede.<br />
Især én p<strong>er</strong>son fascin<strong>er</strong>ede og skræmte<br />
Machiavelli – pavesønnen Cesare<br />
Borgia. Hans familie var flyttet <strong>fra</strong> Spanien<br />
til Italien midt i 1400-tallet, og i løbet<br />
af blot én gen<strong>er</strong>ation var den – gennem<br />
politiske intrig<strong>er</strong> og snigmord –<br />
blevet en af Italiens ledende famili<strong>er</strong>.<br />
Borgia<strong>er</strong>ne var blevet så magtfulde, at<br />
Cesares far – ved hjælp af bl.a. bestikkelse<br />
– endda var blevet pave.<br />
I 1502 blev Machiavelli mod sin vilje<br />
sendt til Bologna for at holde øje med<br />
den unge pavesøn. Med hånden dybt i<br />
Pavestatens pengekasse var Cesare ved<br />
at samle en hær, og Firenze frygtede det<br />
værste. Machiavelli arbejdede ihær-<br />
Historie 9 • 2009<br />
23
RENÆSSANCEN<br />
digt på en alliance, men forhandling<strong>er</strong>ne<br />
gik dårligt. Cesare ville have Firenzes<br />
støtte til en forestående krig mod nogle<br />
af hans rival<strong>er</strong>, men bystyret ville først<br />
støtte ham, når han havde vundet. Situationen<br />
var vanskelig. Machiavelli skulle<br />
tækkes den maniske Cesare uden at<br />
love for meget og samtidig udfritte ham<br />
om hans plan<strong>er</strong> for Firenze.<br />
I nogle måned<strong>er</strong> fulgte Machiavelli<br />
Cesare på hans <strong>er</strong>obringstogt i Italien.<br />
Dagene blev brugt på farten, og nætt<strong>er</strong>ne<br />
på spil og druk. Selv om Machiavelli<br />
var både drikke- og spilleglad, tiggede<br />
han i utallige breve Firenzes ledelse om<br />
at blive afløst. Cesares brutalitet skræmte<br />
Machiavelli, som fl<strong>er</strong>e gange var vid-<br />
Firenzes F<br />
største fjende i Machia-<br />
Fvellis vellis tid var byens gamle h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>e<br />
– den magtfulde Medici-familie.<br />
Oprindeligt var Medici<strong>er</strong>ne uldhandl<strong>er</strong>e,<br />
men gennem en veldreven<br />
bankvirksomhed blev de en af Europas<br />
rigeste famili<strong>er</strong> og havde bl.a.<br />
den katolske kirke som kunde.<br />
Med bestikkelse, intrig<strong>er</strong> og snigmord<br />
satte de sig på magten i Firen-<br />
ze og styrede byen en<strong>er</strong>ådigt. Eft<strong>er</strong><br />
60 år som h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>e blev Medici<strong>er</strong>ne<br />
sendt i eksil i <strong>fra</strong> 1494 til 1512, indtil<br />
de vendte tilbage og drev en brutal<br />
klapjagt på alle rival<strong>er</strong> til magten.<br />
ne til, hvordan den kyniske h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong><br />
myrdede og henrettede i flæng.<br />
I decemb<strong>er</strong> 1502 indtog Cesare byen<br />
Sinigaglia, og i et brev fortalte Machiavelli<br />
om, hvordan byens nye h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong> begejstret<br />
pralede med, at han havde ladet<br />
to oprør<strong>er</strong>e strangul<strong>er</strong>e ryg mod ryg med<br />
et enkelt reb. I et andet brev udtrykte<br />
Machiavelli bekymring for, om d<strong>er</strong> næste<br />
dag ville være nogen levende tilbage<br />
til at bringe hans brev til Firenze.<br />
Eft<strong>er</strong> tre måned<strong>er</strong> blev Machiavelli<br />
endelig afløst og ilede hjem.<br />
Fjend<strong>er</strong> blev henrettet<br />
Tilbage i Firenze fik den hjemvendte diplomat<br />
ansvaret for byens forsvar. Be-<br />
Medici-familien var<br />
renæssancens godfath<strong>er</strong>s<br />
Bestikkelse, intrig<strong>er</strong> og snigmord. De b<strong>er</strong>ygtede Medici<strong>er</strong> mestrede<br />
alle magtspillets beskidte tricks og gik ikke af vejen for at bruge dem.<br />
Medici-familien var et ungt dynasti<br />
og havde brug for at hævde sig. Det<br />
gjorde de bl.a. ved at iscenesætte<br />
sig selv som kunstmæcen<strong>er</strong>. Gennem<br />
støtte til kunstn<strong>er</strong>e som Donatello,<br />
Michelangelo og da Vinci spillede<br />
Medici<strong>er</strong>ne en væsentlig rolle i<br />
den italienske renæssance.<br />
Bank-familiens storhed toppede i<br />
1500-tallet, hvor den h<strong>er</strong>skede ov<strong>er</strong><br />
store dele af Italien og kunne mønstre<br />
fl<strong>er</strong>e pav<strong>er</strong> og dronning<strong>er</strong>. D<strong>er</strong><strong>fra</strong><br />
gik det langsomt ned ad bakke, indtil<br />
Medici-slægtens sidste mandlige<br />
medlem døde i midten af 1700-tallet.<br />
Medici<strong>er</strong>ne var store kunstelsk<strong>er</strong>e og omgav<br />
sig med renæssancens største mestre.<br />
BRIDGEMAN<br />
lært af sine oplevels<strong>er</strong> hos Cesare gennemførte<br />
Machiavelli fl<strong>er</strong>e reform<strong>er</strong> og<br />
fik opbygget en stærk forsvarsmilits,<br />
som und<strong>er</strong> hans ledelse bl.a. vandt en<br />
stor sejr ov<strong>er</strong> rivalen Pisa i 1509.<br />
I august 1512 gik det dog galt. Byens<br />
tidlig<strong>er</strong>e h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>e – den stenrige og frygtede<br />
Medici-familie – alli<strong>er</strong>ede sig med<br />
paven, købte en hær af spanske lejesoldat<strong>er</strong><br />
og invad<strong>er</strong>ede Firenze. Byens forsvar<br />
faldt hurtigt sammen, og Medici<strong>er</strong>ne<br />
satte sig på magten.<br />
Ned<strong>er</strong>laget gav Machiavelli et alvorligt<br />
problem. Som del af den gamle magtelite<br />
var han nu i fare for at blive ramt af<br />
de nye h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>es hævn. Til at begynde<br />
med undgik han fængsel og straf mod at<br />
betale en stor kaution, men eft<strong>er</strong> et halvt<br />
år slap hans held op. Machiavellis navn<br />
var på en liste ov<strong>er</strong> mistænkte for en<br />
sammensværgelse. Han blev omgående<br />
arrest<strong>er</strong>et og smidt i byens fangekæld<strong>er</strong>,<br />
hvor torturbødlen ventede.<br />
Da Machiavelli i februar 1513 hang<br />
for enden af rebet, sluttede hans politiske<br />
karri<strong>er</strong>e. Und<strong>er</strong> torturen blev Machiavelli<br />
igen og igen udspurgt om mordplan<strong>er</strong><br />
mod Medici<strong>er</strong>ne. Hvad Machiavelli<br />
svarede, ved historik<strong>er</strong>ne ikke,<br />
men i al fald ov<strong>er</strong>levede han.<br />
Fængslet var fyldt med Medici-familiens<br />
fjend<strong>er</strong>, og ifølge Machiavelli gjorde<br />
d<strong>er</strong>es skrig og bønn<strong>er</strong> det umuligt at sove<br />
om natten i det kolde “ekskrementhelvede”.<br />
I desp<strong>er</strong>ation skrev han et<br />
brev, hvor han tiggede Medici<strong>er</strong>nes led<strong>er</strong>,<br />
Guiliano, om nåde. Han sluttede<br />
brevet med at stikke to af sine dødsdømte<br />
tidlig<strong>er</strong>e kollega<strong>er</strong>: “Lad dem fare, bare<br />
bort med dem, blot du, Guiliano, forbarm<strong>er</strong><br />
dig ov<strong>er</strong> mig”, bønfaldt den tidlig<strong>er</strong>e<br />
diplomat.<br />
Machiavelli ville tilbage til magten<br />
Til alt held for Machiavelli blev Guilianos<br />
bror kort eft<strong>er</strong> udnævnt til pave. For<br />
at fejre udnævnelsen udstedte Medicifamilien<br />
amnesti til d<strong>er</strong>es mindre farlige<br />
fjend<strong>er</strong> – blandt dem Machiavelli. Han<br />
var forkrøblet eft<strong>er</strong> den sm<strong>er</strong>tefulde tortur,<br />
men vidste, at han måtte forlade Firenze<br />
hurtigt.<br />
Machiavelli begav sig i eksil på familiens<br />
landsted uden for Firenze. På landet<br />
plejede han sine sår, mens han tilbragte<br />
dagene med at spille backgammon på et<br />
lokalt værtshus. Med tiden blev han dog<br />
m<strong>er</strong>e og m<strong>er</strong>e rastløs, og i et brev til en<br />
ven skrev han om sin bekymring for at<br />
“rådne væk, hvor ingen kan huske mit<br />
arbejde”. Machiavelli ville tilbage til Fi-
enze og magtens centrum. I 14 år havde<br />
Machiavelli trofast arbejdet for byens<br />
tidlig<strong>er</strong>e magthav<strong>er</strong>e – nu måtte han<br />
målrettet indynde sig hos Medici<strong>er</strong>ne.<br />
Hjørnestenen i Machiavellis plan var<br />
en bog til ære for Firenzes nye h<strong>er</strong>re,<br />
Guiliano de Medici. Den skulle fung<strong>er</strong>e<br />
som en håndbog i, hvordan en fyrste <strong>fra</strong><br />
en ung slægt – som Medici<strong>er</strong>ne – kunne<br />
bevare og udvide sin magt.<br />
Cesare Borgia var “Fyrsten”<br />
I stearinlysets skær brugte Machiavelli<br />
aftn<strong>er</strong>ne på at reflekt<strong>er</strong>e ov<strong>er</strong> de <strong>er</strong>faring<strong>er</strong>,<br />
han havde gjort som diplomat<br />
og spion. Især tiden med Cesare Borgia<br />
havde påvirket Machiavelli dybt, og<br />
hans oplevels<strong>er</strong> hos den kyniske h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong><br />
dannede rammen om bogen.<br />
Machiavelli brugte bl.a. Cesare som<br />
eksempel på en fyrste, d<strong>er</strong> forstod forræd<strong>er</strong>iets<br />
kunst. I bogen beskrev han bl.a.,<br />
hvordan Cesare for at få en by und<strong>er</strong><br />
kontrol udnævnte en meget hård stathold<strong>er</strong>.<br />
Da kontrollen var genetabl<strong>er</strong>et –<br />
eft<strong>er</strong> at en stor del af byens indbygg<strong>er</strong>e<br />
var henrettet – dræbte Cesare selv stathold<strong>er</strong>en<br />
med en kniv på byens torv. Således<br />
havde han både genoprettet roen<br />
og vundet byens taknemmelighed. Det<br />
var “et skuespil, d<strong>er</strong> fremkaldte både tilfredsstillelse<br />
og bestyrtelse hos befolkningen”,<br />
skrev Machiavelli.<br />
I et andet eksempel beskrev han,<br />
hvordan Cesare drak tæt med en gammel<br />
ven og alli<strong>er</strong>et, mens hans rådgiv<strong>er</strong>e<br />
udbød vennens død til højestbydende<br />
i lokalet ved siden af.<br />
Værket blev en kort bog på omkring<br />
100 sid<strong>er</strong> fyldt med råd til alle situation<strong>er</strong>,<br />
en magthav<strong>er</strong> kunne havne i. Selv<br />
om Machiavelli aldrig skrev det ordret,<br />
Siden udgivelsen af “Fyrsten” har Machiavelli<br />
været inspirationskilde til nogle<br />
af tid<strong>er</strong>nes største tyrann<strong>er</strong>:<br />
Napoleon var stor fan af “Fyrsten”,<br />
og eft<strong>er</strong> Wat<strong>er</strong>loo fandt britiske soldat<strong>er</strong><br />
en udgave af bogen med den <strong>fra</strong>nske<br />
kejs<strong>er</strong>s not<strong>er</strong> i marginen.<br />
Både Adolf Hitl<strong>er</strong> og Benito Mussolini<br />
var ivrige læs<strong>er</strong> af “Fyrsten”. Mussolini<br />
skulle sågar have udtalt, at han<br />
“hv<strong>er</strong> dag gurgl<strong>er</strong> halsen i Machiavelli”.<br />
I Sv<strong>er</strong>ige men<strong>er</strong> forsk<strong>er</strong>ne at kunne<br />
bevise, at kong Erik 14. fulgte Machia-<br />
Den b<strong>er</strong>egnende Cesare Borgia inspir<strong>er</strong>ede<br />
Machiavelli til at skrive “Fyrsten”.<br />
var budskabet i bogen, at målet hellig<strong>er</strong><br />
midlet – og at en h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong> kun kan klandres<br />
for forræd<strong>er</strong>i og brutalitet, hvis han<br />
tab<strong>er</strong> spillet om magten. I Machiavellis<br />
univ<strong>er</strong>s var et æresords eneste funktion<br />
at give fjenden en falsk sikk<strong>er</strong>hed, for<br />
“en fyrste, d<strong>er</strong> vil beholde sin magt, må<br />
være i stand til ikke at være god”.<br />
Guiliano døde i utide<br />
Den færdige bog – “Fyrsten” – fik langt-<br />
<strong>fra</strong> den modtagelse, Machiavelli havde<br />
håbet på. Giuliano de Medici gik af, før<br />
bogen lå færdig, og i stedet måtte Machiavelli<br />
i hast dedik<strong>er</strong>e bogen til den<br />
nye h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>, Giulianos nevø Lorenzo.<br />
Embedsmændene nægtede dog at give<br />
bogen til Lorenzo, og desuden led den<br />
unge magthav<strong>er</strong> – som så mange af tidens<br />
led<strong>er</strong>e – af sy<strong>fil</strong>is og havde d<strong>er</strong>for<br />
ikke langt igen. Om Lorenzo nogensinde<br />
fik set bogen, <strong>er</strong> tvivlsomt.<br />
Machiavelli gav inspiration til blodbad<br />
vellis råd om, at “den sikreste<br />
måde at gøre sig til h<strong>er</strong>re<br />
ov<strong>er</strong> en by <strong>er</strong> at ødelægge den“,<br />
da han i 1564 jævnede Ronneby<br />
med jorden.<br />
Den <strong>fra</strong>nske dronning Katarina<br />
menes at have hentet inspiration i “Fyrsten”,<br />
da hun i 1572 tillod blodbadet<br />
på Bartholomæusnatten, hvor katolikk<strong>er</strong><br />
myrdede 5000 protestant<strong>er</strong>.<br />
Både Italiens Benito Mussolini og<br />
Tysklands Adolf Hitl<strong>er</strong> var tilhæng<strong>er</strong>e<br />
af Machiavellis læresætning<strong>er</strong>.<br />
BRIDGEMAN<br />
Forbitret trak Machiavelli sig igen tilbage<br />
til sit landsted, men snart kom den<br />
chance, han havde håbet på. Medici<strong>er</strong>ne<br />
havde eft<strong>er</strong>hånden fået et så fast greb<br />
om magten i Firenze, at de ikke læng<strong>er</strong>e<br />
frygtede rival<strong>er</strong>. Machiavelli greb<br />
straks muligheden og vendte tilbage til<br />
sin elskede fødeby. H<strong>er</strong> tilbragte han sine<br />
sidste år med at skrive bøg<strong>er</strong> – bl.a.<br />
for Medici-familien.<br />
58 år gammel døde Machiavelli i<br />
1527. Hans sidste hvilested <strong>er</strong> i dag<br />
ukendt, men hans gravmæle i den b<strong>er</strong>ømte<br />
Basilica di Santa Croce i Firenze<br />
<strong>er</strong>klær<strong>er</strong>, at “til så stort et navn <strong>er</strong> ingen<br />
eft<strong>er</strong>skrift værdig”.<br />
I Machiavellis levetid var “Fyrsten”<br />
så godt som ukendt og blev kun læst af<br />
ganske få. Men da bogen blev udgivet i<br />
1532 – fem år eft<strong>er</strong> forfatt<strong>er</strong>ens død –<br />
fik den til gengæld hurtigt stor udbredelse.<br />
Især Europas kong<strong>er</strong> og fyrst<strong>er</strong> satte<br />
stor pris på florentin<strong>er</strong>ens klare og kyniske<br />
beskrivelse af magtens væsen og anvendte<br />
mange af hans læresætning<strong>er</strong> til<br />
at retfærdiggøre d<strong>er</strong>es egne brutale<br />
handling<strong>er</strong>.<br />
I dag betragtes Machiavelli oftest som<br />
en grå eminence, d<strong>er</strong> køligt rådgav tidens<br />
fyrst<strong>er</strong> og ville gøre alt for at redde<br />
sit eget skind. I sin samtid blev han dog<br />
snar<strong>er</strong>e anset som en satirik<strong>er</strong> og humorist<br />
med hang til vin og kvind<strong>er</strong>. Således<br />
<strong>er</strong> han blevet kaldt “en <strong>fil</strong>osof, d<strong>er</strong> elskede<br />
prostitu<strong>er</strong>ede lige så meget, som han<br />
elskede <strong>fil</strong>osofi”.<br />
LÆ S M E R E<br />
● Niccolò Machiavelli: Fyrsten, Borgen, 2007 ● Maurizio Viroli:<br />
Niccolo's Smile: A Biography of Machiavelli, Saint Martin's<br />
Press, 2001 ● Christoph<strong>er</strong> Hibb<strong>er</strong>t: The Rise and Fall of the<br />
House of Medici, Penguin, 2001<br />
● www.timoroso.com/philosophy/machiavelli/<br />
Historie 9 • 2009<br />
25<br />
POLFOTO/TOPFOTO
Change language