+ffdbfdbfbfbfdbf - Gaderummet

+
Gadekunst
Istedgade Mode Offentlige toiletter
Net-dating NEW YORK
FRA GADE TIL HJEM
FRA TANKE TIL TRO
FRA TØJ TIL UDTRYK
Hvad
DRØMMER
du om?
Netdating
Hvorfor ikke date
en landmand!
Gaderummet
Hjem for de hjemløse
New York
Tag en bid af the Big Apple
Street ART
I København
B A Z O O K A R A D I O 1 0 7 , 4 F M
ff dbf db
fbfbfdbf
Scoremiddag
Hjemløse Zoo
+MODE
Scoremiddag
Fodboldfans
Offentlige toiletter
Istedgade
W W W. B A Z O O K A . D K
V INTER 20 0 6
MEDIE SKOLEN LYNG BY
15
DK DK 0 DK 0 ,- 0 ,- 0 ,- SEK ,- SEK SEK 0 0 ,- 0 ,- 0 ,- N,- NO NOK NO K 0 OK 0 ,- K 0 ,- 0 ,- $ ,- $ 0 $ 0 ,- $ 0 ,- 0 ,- ,- nr. 15 15 15
K K KO OK OS O S ST TS ET ET ER RE R RI IKI KI K K E E KE E E EN N EN N S S SK KS KI IKD I DI
D D

46
14
K O L O F O N
36
Ansvarshavende redaktør:
Mette Jørgensen
mette@medieskolen.dk
Billedredaktør:
Helle Laura Thomsen
helle@medieskolen.dk
Grafsk radaktør:
Flemming Persson
flemming@medieskolen.dk
Tryk: Als Offset
Oplag: 3000 eksemplarer
Flere blade?
Kontakt Medieskolen 45 97 09 00
Forsidefoto: Rikke Nyboe Sørensen
& Marie Friis-jensen
Forsidelayout: Micki B. Hansen
Layout side 2-3: Micki B. Hansen
www..bazooka.dk
www.medieskolen.dk
Medieskolen Lyngby vinter 2006
44
L E D E R
21
30
Endnu et nummer af Bazooka
er færdiggjort. Vi har arbejdet
til vores yderste for at
overholde deadlines og for
at få bladet færdigt, så det
kan komme ud til jer læsere.
Og her er det så. Vi har
sammensat et blad af artikler
og billedserier, der afspejler
unges interesser. Vi har valgt
nogle emner, der afspejler de
relationer og levemåder, vi
har i samfundet. Du kan læse
om såvel fodbold, hjemløse
og mødesteder, om det så er
via internet eller på cafe’.
Vi føler selv, at bladet er blevet
utrolig godt, og vi er meget
stolte over både billederne,
det skrevne og layoutdelen.
04
For det kan være svært at få
tre forskellige fagligheder til at
arbejde så tæt sammen.
Og samarbejdet er vigtigt, for
at Bazookamagasinet bliver så
godt og flot som muligt.
Vi håber, I kan identificere
jer med noget af det, vi har
med, og at I vil tage det som
en oplevelse og føle vores
glæde smitte af. For er det
ikke det journalistik går ud
på, at læseren skal føle noget
og blive rørt over det, der er
at finde i bladet? Vi vil ikke
gætte på, hvad netop du vil
føle, men vi vil gerne ønske
dig en god læsning.
Redaktionen

08
06
36
12
I N D H O L D
14
04 Netdating
06 Foldboldfans fra FCK
19
08 Istedgade er ikk bare rygter
10 Scoremiddag
12 Zoo
14 New York
19 Hvem er kærester med hvem?
21 Mode giver karakter
30 Dukkedamen
– interview med Gitte Melgaard
32 Jeg tror...
10
34 Jeg fandt ro i min tro
35 Medlem af musikken
36 Gadekunst
40 Hjemløse fra Gaderummet på Nørrebro
42 Caféoplevelser
43 Poetry Slam
45 Tips & gode råd til fattigrøve
46 Klumme: Le Hermafroir
34
40

Net Dating
4
Flere og flere får adgang
til internettet,
og det har blandt
andet betydet, at
det er blevet mere
og mere normalt, at
folk finder kærester
over nettet via netdating.
Af: EmiliE BirkEt-Smith
foto: CASpEr NormANN
lAyout: olivEr h. hANSEN
Det er blevet mere og mere normalt
at have computer og internet
både på arbejdet og derhjemme.
Faktisk er det nærmest blevet en
sjældenhed ikke at have adgang til
internettet.
Det betyder, at flere og flere
er begyndt at snakke med andre
over nettet på datingsider. Date
oversat fra engelsk betyder;
stævnemøde eller aftale. Men det
er ikke alle, som bruger netdating
til at finde et stævnemøde, eller
prinsen på den hvide hest. Nogle
håber bare at finde nogen med
samme interesser som dem selv,
inden for musik, bøger, seksuelle
udfoldelser, eller de bruger siderne
for at snakke med vennerne og
vedligeholde den daglige kontakt.
Der er også datingsider for de
specielt
kønne, de
handicappede, for
muslimer, for landmænd
og mange flere. Men hvorfor
går man ikke bare ned på den
lokale bar og prøver lykken, i
stedet for at oprette en profil og
snakker med andre over nettet?
Og hvordan finder folk overhovedet
den datingside, som opfylder
deres behov?
(modelfoto)
Det drejer sig ikke kun om
sex
Datingsiden boyfriend.dk er hovedsagligt
en side for homoseksuelle
og biseksuelle. En aktiv bruger
skriver: »Jeg oprettede min profil,
fordi jeg havde fået siden anbefalet
af en ven, der havde haft gode
oplevelser med det, og fordi jeg
var nysgerrig. Min fordom var, at
netdating hovedsageligt drejede sig
om sex, som ikke rigtigt interesserer
mig lige nu, med mindre
det er som del af et parforhold.
Datingaspektet har altså ikke
været det primære for mig, men
på boyfriend kan man også møde
andre homoer i en ikke-seksuel
kontekst, og jeg har haft mange
interessante diskussioner, debatter
og meningsudvekslinger med folk
herfra. Mange af dem
har jeg også mødtes med i
den virkelige verden uden date-
eller sex-bagtanker. Det baserer
sig vel på den generelle menneskelige
trang til at søge ligestillede.
Det er klart, at man som homo
møder meget færre potentielle
partnere i sin almindelige dagligdag,
og da jeg ikke er typen, der ser
den store værdi i tilfældige
scoringer i beruset tilstand
fredag aften, har jeg
faktisk oplevet at
have det godt
med netdating.«
Afstandene
bliver mindre
Chancen for at
du møder ham, som har
samme passion som dig,
og som bor i nærheden af
Åkirkeby, hvor du selv sidder,
er nok ikke så stor. Derimod
er det væsentligt lettere at finde
ham, som elsker den samme
instruktør, og i øvrigt også reggae
musik, som dig, men som måske
bare sidder i Jylland. Afstandene
er pludselig blevet mindre, og
internettet har været medvirkende
til, at mennesker fra to vidt
forskellige lande finder hinanden.
På den måde er datingsiderne
bestemt velegnet til dem, som
ikke gider bruge mange penge på
sprut en fredag aften for at finde
Mr. Right guy, for så alligevel at
finde ud af, at han faktisk er gift
og har tre børn hjemme på Fyn,
og bare har lånt sin vens lejlighed
for at se sin syge mor.
På den anden side er spørgsmålet,
om man overhovedet kan
komme uden om negative oplevelser,
hvad enten man er på tur
i byen eller sidder ved skærmen
på en af datingsiderne.
Folk er ikke altid ærlige
»Jeg har både haft positive og
negative oplevelser, når jeg har
rykker
haft en
date med en fra en
datingside. Desværre løber
man ind i brugere, som udgiver
sig for at være en anden, end de
er i virkeligheden, og det ødelægger
selvfølgelig daten, men hvis
man vil have en god oplevelse
ud af det, skal man sørge for at
snakke med dem i lang tid, før
man vælger at mødes,« siger en
anden bruger af hjemmesiden
boyfriend.dk
Selvfølgelig vil der altid være
folk, som ser muligheden for
at udgive sig for at være andre,
end dem de rigtigt er. Men det
kan være nemmere at sidde bag
skærmen og afvise en, end det
kan være at stå i baren og afvise
ham eller hende og frygte, at
man har trådt pågældende over
tæerne.
Og selvfølgelig vælger nogen
også kun at oprette datingprofilerne
for at få lidt kød, men det
er nemt at afvise, hvis det ikke
er det, man selv vil, ved bare at
undlade at svare tilbage på mailen.
Om ikke andet, kan man
altid blive landmand
»Datingsiderne har været med
til at rykke fælles fordomme og
tabuerne,« siger Ivan Baadsgaard,
som står bag datingsiden
farmerdating.dk, som også kører
i Sverige, Norge og Frankrig, og
som skal til at forsætte i Canada,
Skotland, England og USA.
Men hvordan kan det være, at
der er brug for en datingside lige
præcis for landmænd?
»Der er stort tabu omkring

folks fordomme
det at være
landmand. F.eks. at
landmænd er nogle stive
stykker, som render rundt med
deres skovl og gummistøvler, og
at hvis man ikke kan blive andet,
kan man sgu altid blive landmand.
Men sådan er det faktisk ikke
længere. Mange dameblade har
skrevet om farmerdating. Ikke
fordi det er sexet eller noget at
være landmand, men fordi man
bliver nødt til at være stabil
og have styr på tingende for at
være landmand, hvilket tiltaler
mange kvinder,« forsætter
Ivan Baadsgaard. »Faktisk har
vi mange københavnere, som
flytter til Jylland på grund af
farmerdating.dk, og siden er ikke
længere kun for landmænd, mange
andre fra de finere kvarterer i
Nordsjælland har oprettet profil
på siden, fordi de kan dele deres
interesser inden for friluftslivet og
for land og dyr. Så famerdating har
bestemt fået rykket nogle fordomme
og har ført folk sammen,
som ellers aldrig kunne drømme
om at kigge på hinanden.«
Dating for unge
Der er altså mange forskellige former
for dating på nettet, også for
de helt unge. Mange af de sider, de
unge logger ind på, bliver primært
brugt til debatfora, hvor de unge
udveksler holdninger, gode råd
og finde nye venskaber, som f.eks.
på dr.dk/skum, hvor der er fora
for alt fra musikprogrammer til
religiøse holdninger.
En af de mest populære sider
for unge er
siden arto.dk,
som de fleste
aktive brugere
benytter sig af for at
snakke med vennerne
og lære nye mennesker at
kende.
Hvis du er interesseret
i at oprette en
profil på en af de mange
datingsider, kan du blandt
andet tjekke følgende
sider: jungeldating.dk,
netdating.dk,
lunarstorm.dk, scor.dk og
dating.dk.
Hvis du vælger at oprette
en profil på en af de
mange forskellige sider, er
der kun tilbage at sige held
og lykke med, hvad end du
søger!
5
(modelfoto)
(modelfoto)

6
Det handler
sgu om følelser!
Hvad er det, der uge efter uge får inkarnerede fodboldfans til at rejse land og
Af: ChriStiAN WilkENS
foto: ANNA kNøSgAArd
lAyout: JAkoB SiBBESEN og SEBAStiAN røpEr-pEtErSEN
rige rundt i al slags vejr for at følge lige netop deres favorithold?
Så står vi her igen.
Endnu en kamp i Parken man
ikke må misse.
Det er ellers ikke, fordi det er
en speciel kamp. Vi snakker ikke
om et europæisk opgør eller en
kamp mod arvefjenden Brøndby.
Næ, faktisk er det ”bare” et
opgør mod rækkens øjeblikkelige
nummer 7, FC-Midtjylland. Men i
princippet gør det jo ingen forskel.
Vi kommer lige meget hvad. Selv
på de kolde og mørke vinteraftener
tropper vi op for at se holdet
spille Royal League-kampe mod
Hvad er det for en begejstring en lille bold kan mønstre?
Kalmar, Lillestrøm, Malmø, eller
hvem vi nu skal møde.
Det kaldes vel loyalitet med et
fint ord.
Mere end bare et spil
For folk der ikke har den store
interesse i fodbold, kan det være
meget svært at forstå. Hvorfor
tage til Esbjerg en kold novemberdag,
når kampen alligevel bliver
vist i fjernsynet? Man må da have
noget bedre at tage sig til!
Men sådan er det nu engang.
Har man mulighed for det, og er
den finansielle situation for en
gang skyld i orden, ja, så er det
bare om at komme af sted. Af
sted med fanclubbussen eller ind
til Parken og drikke øller og synge
sange. Og ikke mindst se noget
fodbold.
Skulle uheldet så indtræffe, at
vi taber kampen, så er der ikke
noget værre end at komme hjem
til en kommentar a la: »Lad nu
være med at være så sur. Det
er jo bare en fodboldkamp. Der
kommer en ny næste weekend.«
Sådan en kommentar har alle
fans utvivlsomt prøvet at få smidt
i hovedet af enten deres forældre
eller ikke-fodboldinteresserede
venner. Hvis man i forvejen står
med en følelse af afmagt og kolossal
skuffelse, er det virkelig det
absolut sidste, man vil høre. For
på en måde tager man det dybt
personligt. Det er ens passion, og
det ved den pågældende person
jo udmærket godt. Derfor virker
det også nedladende og halv-hånligt,
og det gør egentlig én ret
vred.
For der er store følelser med
i spillet. Man kan både græde af
glæde og sprutte af raseri i forbindelse
med en fodboldkamp.
Inferno i Hamborg
Selvfølgelig er nogle kampe

vigtigere end andre. Nogle kampe
må man bare se. Efterårets opgør
mod Hamburger SV var to af den
slags. Især kampen i Hamborg.
Godt og vel 3500 FCK-fans tog
til Tyskland for at følge ’Byens
Hold’, og den tur vil i lang tid stå
som noget ganske enestående.
1-1 resultatet var i top, FCKs fans
nærmest overtog Hamborg, og de
blå-hvides fanafsnit var et sandt
inferno igennem 90 minutter på
byens imponerende stadion AOL
Arena. I minutterne efter Elrio
van Heerdens scoring til 1-1, stod
man med gåsehud, og adrenalinen
pumpede i hele kroppen. Det var
fantastisk, og det er oplevelser
som den, der får en til at elske at
være fodboldfan.
Kulkælderen eller over the
moon
De store kampe er nemlig bare
de fedeste. Mod Brøndby, eller
mod store europæiske modstandere
som Hamburger SV, Glasgow
Rangers eller Lazio. Kampe, hvor
man aftenen før overhovedet
ikke kan sove og igen og igen
kører drømmescenariet igennem
i hovedet. De kampe, hvor man
i timerne op til kampstart er et
rystende nervevrag, og hvor man
efter slutfløjtet enten er fuldstændig
nede i kulkælderen eller over
the moon.
For det handler sgu om følelser.
At være fodboldfan er ikke bare
et spørgsmål om at have et hold,
man håber på vinder, og så er det
ligesom det. Nej, der bliver gået
op i det med liv og sjæl. Det er
en passion, og bliver der talt grimt
om holdet, føler man nærmest, at
det er ens pligt at holde forsvarstale.
Det kan virke fuldstændig
åndssvagt og ret primitivt, men
sådan er det.
Skrigehals og ædedolk
Nu er der på den anden side
ingen recept på, hvordan en ægte
fan er. For heldigvis har vi alle
forskellige måder at gå til og se
fodbold på. Nogle ser helst kun
halvdelen af kampen og bruger
den anden halvdel af tiden på at
kædedanse med ryggen til målet,
imens andre står med armene
over kors eller guffer franske
hotdogs i sig igennem samtlige 90
minutter.
Og så er der alle os, der er et
sted midt imellem. Jeg kan sagtens
give den gas en hel kamp igennem
og råbe og skrige og opføre mig
som en sindssyg. Men jeg kan også
sagtens stå en hel kamp uden at
synge med på sangene. Det afgør
jeg heldigvis selv, og det kommer
helt an på humøret og lysten på
dagen.
Dansk Folkeparti og
hashrøg
Men hvor kom vi fra? Nå ja, vi er
jo inde og se kamp mod FC-
Midtjylland. Der er så småt ved at
være pause, kan jeg se. Stillingen
er stadig 0-0, og spillet er ikke ligefrem
prangende. Men min kumpan
og jeg har så omvendt
haft rigelig
med tid til at få
vendt weekendens
eskapader.
For det er også
en del af det at
gå til fodbold. I
løbet af 90 minutter
når man tit at
klare hele verdenssituationen
over en
enkelt øl, og snakken
kan gå om alt fra
nye indkøb til, hvad
Dansk Folkeparti nu
har blameret sig med
i ugens løb. Man får lige vendt
dommerpræstationen med dem
på rækken bagved, alt imens man
står i en tåge af hashrøg, fordi
dem på rækken foran allerede har
tændt deres anden joint.
Venner og fjender
Efterhånden får man også en del
venskaber med andre fans. Man
mødes på udebaneture og på mødestederne
før hjemmekampene
og får venskaber op at stå. Man
har noget at være fælles om og et
hold at identificere sig med.
Men samtidig har man også
sine fjender blandt modstanderens
fans. Ikke på det samme personlige
plan, men mere overordnet.
F.eks. er det vel ingen hemmelighed
at FCKs og Brøndbys fans
ikke er de bedste venner. Det er
der nu ikke noget galt i, og det
hører med til spillet. Selvfølgelig
skal det holdes på et acceptabelt
niveau. Vold på og uden for
stadion er selvfølgelig ikke i orden,
og det hører heldigvis også til
sjældenhederne, trods visse mediers
desperate forsøg på at gøre
det til et kæmpe problem. Men
de gensi-
dige drillerier og provokationer,
kan jeg ikke se noget problem i.
Fra Hamborg til Herfølge
Så er kampen sørme slut. Vi
nåede at få scoret to gange inden
slutfløjtet, og da vi holdt målet
rent i den anden ende, blev det til
endnu en sejr. En ganske almindelig
aften i Parken er ved at være
overstået.
På vej ud fra stadion funderer
jeg lidt over, hvor heldig jeg var
ved at være til stede til sådan en
kamp som den i Hamborg. En
oplevelse som den får man alt for
sjældent. Uden at forklejne de
andre hold i Superligaen, så er det
noget andet at stå på et superstadion
i Hamburg end på et råkoldt
og vindblæst stadion i Herfølge.
Men jeg kender også mig selv
godt nok til at vide, at når først
det bliver søndag, og FCK skal
spille, så er der ikke noget, jeg
hellere vil end at tage til Parken,
Haderslev, Aalborg eller hvor de
nu spiller denne weekend. For
man er vel loyal.
7

8
Istedgade er ikke
bare rygter
Lige bag ved Københavns Hovedbanegård ligger Istedgade. Et
sted de fleste kender og har hørt om, selvom de ikke nødvendigvis
selv har været der.
Af: ANNA grANdt og SofiE grøNBorg
foto: miChEllE rAuN og ChriStoffEr BJørN
lAyout: kAthAriNA ErrENdAl og lEA SoyA
Musikken spiller højt i udgangen
fra Hovedbanegården. Det er
bare lige over vejen, og der er
den, Istedgade. Sexshops og tattoos
står der langs med gaden.
Et stykke nede ligger Mariakirken
halvøde hen i de sene formiddagstimer.
Der er koldt, men
solrigt.
Foran kirken står et par stykker
og snakker, to mænd sidder
på trappen. Den ene strammer
bæltet hårdt rundt om sin overarm,
og kanylen bliver stukket ind.
Blodet drypper og falder ned på
de våde trappesten, men der er
ikke nogen tegn på smerte. På
kirkepladsen er der små søer af
tis. Lugten er gennemtrængende
og næsten ikke til at holde ud.
Indenfor er der lunt. Nogle
tager sig en lille lur, andre får
varmen og en kop kaffe.
Mariakirken er en hjælpeorganisation
i samarbejde med
Kirkens Korshær og har i 25 år
været et fristed for Vesterbros
mest udstødte mennesker.
Mennesker på Istedgade bruger
Mariakirken som en slags helle,
hvor de kan være i fred.

»Jeg er Lucifer,« råber han, imens
han slår ud med armene. Han
er klædt i sort fra top til tå, en
hætte dækker hans blege ansigt,
bortset fra hans smilende læber.
Han sidder på trappen foran
Mændenes Hjem, med hjemmekrøl
i hånden. Mændenes Hjem
ligger på hjørnet af
Lille Istedgade og
er en slags herberg
for hjemløse og
stofmisbrugere.
Max er 35 år og
hader Istedgade og de mennesker,
der færdes der. Men det er det
eneste sted, hvor han kan føle sig
velkommen døgnet rundt. Han
har prøvet det, han har prøvet
det hele. »Hvis livet er en gave, så
er døden det også,« siger han.
Max er clean nu, men det har
han ikke altid været. I dag bliver
han respekteret for det. Han
stoppede, da han slog sin mor i
ansigtet på grund af 50 kr. Der
indså han, at det var på tide at
stoppe. »Efter at coken er kommet
til gaden, er alle blevet fucked
up.«
Der har samlet sig en flok
Han sidder på trappen
foran Mændenes
Hjem, med hjemmekrøl
i hånden.
Stemningen er underlig, trykket
på en måde, der ikke er til at
beskrive, før man selv har været
der. Følelsen i maven er utryg,
og man har mest af alt lyst til at
flygte fra det hele.
Jan Erik Hesten tøffer rundt
i gaden og tager et lille hvil i
Mariakirken. Køber
tre smøger i kiosken
for 6 kr. Han
sætter sig på trappen
til Mændenes
Hjem. Erik er 51 år
og har været stofmisbruger i 33
år. Han har så meget at fortælle:
»Der er noget galt med verden!«
vrænger han.
En børnehave går forbi
Mændenes Hjem. Ud af flokken
løber en dreng og finder
en sprøjte, tager den op, mens
pædagogen farer hen og tager fat
i ham og siger: »Lad den ligge!«
Drengen slipper sprøjten og
smutter hurtigt tilbage på sin
plads.
Mænd og kvinder vandrer
rundt imellem hinanden, alene
i deres egen tågede verden.
Påvirket af sprut og stoffer. De
mennesker ved
kirken. Mellem »Efter at coken
har kun en
ting i hovedet.
dem sidder er kommet til gaden, er Istedgades
en ung mand alle blevet fucked up!« brugere stop-
på hug. Den
per enhver, de
langærmede hættetrøje er smurt møder på deres vej, enten for at
op til albuen, og man kan skimte sælge, købe eller spørge om de
et stort betændt sår på hans ene har »noget«, lige fra heroin til
underarm. Han fører nålen ned i småpenge.
hånden. Rundt om på gårdsplad- Blå blink, en ambulance kører
sen og fortovene flyder det med ned mod kirken og stopper. En
sprøjter og kanyler, og der sidder mand har fået en overdosis, men
eller står mænd og kvinder og gaden fortsætter som den var
fikser. Alene eller sammen. før, det er dagligdag på Istedgade.
9

10
Af: rENA goNAtoS
foto: mAlENE hErrmANN pEdErSEN
lAyout: ANdrEAS t. JørgENSEN
Scoremiddag
En middag er ikke vejen til din udkårnes
hjerte, men det giver klart bonus, hvis du
gør lidt af ekstra ud af den.
Det kan sagtens gøre indtryk, hvis du har fremstillet en lækker middag, selvom det stadig er vigtigere, hvem
der sidder på stolen, end hvad der står på bordet. Men vil du have det hele til at gå op i en højere enhed, når
du giver dig i kast med madlavningen, så er nedenstående forslag nemt, lækkert og billigt… Bon appetit!
Forret
2 sharonfrugter
(eller figner, melon eller lign.)
4 strimler parmaskinke
(eller andet lufttørret skinke)
1/2 frisk mozzarellaost
Lidt parmesanost og frisk
basilkum
Marinaden: 3 spsk. olivenolie, 2
spsk. citronsaft, 1 spsk. honning
Pil skrællen af sharonfrugterne
og pak dem ind i skinken. Hak
mozzarella, basilikum, parmesan
og drys det over sharonfrugterne.
Pisk ingredienserne til marinaden
sammen og hæld det til slut over
sharonfrugterne.
Scoremiddag til to personer
Hovedret
1 pakke båndpasta
(eller ganske alm. pasta)
3 tomater (eller peberfrugt)
1/2 aubergine (eller squash)
1 rødløg
2 fed hvidløg
¼ l. piskefløde
Krydderier: salt, peber, oregano
Hak grøntsagerne og steg dem
i olie på panden. Tilsæt krydderier,
fløde og lad det simre lidt.
Kog pastaen i vand med en tsk.
salt, hæld vandet fra og klask pastaen
sammen med grøntsagerne!
Dessert
Vanilleis
2 kiwifrugter
(eller anden frugt)
Kokosmel
Prøv bedst muligt at forme
nogle kugler af isen og pynt med
frugt og drys kokosmelet over.
Let, men lækkert.

Den originale Kondi. Bare light
Med druesukker
11
B B D O

12
KONTAKT
KÆRLIGHED
BEGYNDELSE

FAMILIE
TOSOMHED
13
foto: ANNA kNøSgAArd lAyout: miCki BorNElANd hANSEN

14
NEW
YORK
Som moderne storby er New York tempo,
stress, larm og mennesker, men byen er
også fuld af kontraster, som påvirker blikket
alt efter, hvorfra man ser, eller bliver set.
Fra Kennedy lufthavnen med de strenge
sikkerhedstjek og forhørsspørgsmål og ind
til byen er man stadig en fremmed. Men
i det øjeblik man falder ind i bylivet og
følger strømmen, begynder man at opføre
sig anderledes, skifter ham. I det øjeblik
man finder ud af, at ingen alligevel venter
på hvidt lys, er man forandret. Man er
new yorker, har været der så mange gange
før i film og billeder.
Hele tiden sker der noget, mennesker,
billarm, gule taxaer. Fra gaden er det overvældende
at se skyskraberne tårne sig op
mod himlen og kaste skygger, så det bliver
koldt på fortovet med vinden, der blæser
om gadehjørnerne.
I Central Park er der roligere, varmere,
mere afslappet. Det er Manhattans grønne
oase, hvor byen holder pause. Parken har
21 legepladser, 26 broer, 26 tusinde træer
og 25 millioner besøgende om året.
På Manhattan bor der 18 millioner
mennesker omkranset af vand og forbundet
med Brooklyn, Bronx og New Jersey
via vandveje, subways og broer. Brooklyn
Bridge var den længste af sin slags i
verden, da den blev opført i 1883, og blev
betragtet som et af menneskehedens
største bedrifter. Det tog 600 arbejdere
16 år at bygge broen, og på åbningsdagen
blev 12 personer trampet ihjel af en panisk
menneskemængde, som troede, broen ville
styrte sammen.
Brooklyn Bridge er 500 meter lang.
Ved indsejlingen til byen ligger Ellis
Island, hvorfra Manhattans karakteristiske
skyline lokker i horisonten. Ellis
Island åbnede i 1892, og indtil 1924 kom
der over 12 millioner indvandrere til
øen. Omkring 180 tusinde var danskere.
Folk blev tjekket fra top til tå, og hvis
Tekst & Foto: Christoffer Bjørn
Layout: Micki Borneland Hansen
man f.eks. haltede, eller inspektøren bare
var i dårligt humør, risikerede man at
blive sat på et skib tilbage igen.
Længere inde står Frihedsgudinden,
og både Ellis Island og Frihedsgudinden
er blevet symboler på de håb og
drømme, som Amerika har stået for.
Men Frihedsgudinden skuffer, fordi den
er ikke så stor, som man har forestillet
sig, og når man endelig når frem gennem
streng security, vildere end i lufthavnen,
kan man ikke komme helt op i diademet.
Alligevel er det et sjovt gensyn; man har
set den så tit i film. Frihedsgudinden blev
opført i 1883: En gave fra det franske
folk til USA som et minde om de to
landes venskab. Den vejer 225 tons og
er 46 meter høj.
Twin Towers var 415 meter høje og
blev opført i 1922. Mens bygningerne
stadig stod, var der omkring 50.000
ansatte. Tårnene er i dag erstattet af
Ground Zero, en dødszone, hvor byens
larm forstummer. Her er ingen mylder,
råben og skrigen, folk taler stille med
hinanden, sætter blomster eller bare står.
Indtrykket er en voldsom kontrast til det
klip fra tv, der kørte igen og igen, hvor
tårnene styrter til jorden. Man rammes
af vemod, vrede og frustration. Og tomhed.
Det er umuligt at forstå, at der her
engang stod to kæmpe skyskrabere.
Men der er andre. Empire State,
hvorfra udsigten er betagende og
kæmpestor. Man kan se ekstremt langt
og meget. Til den ene side ud over
vandet, til den anden side uendelig by.
Alle nærbillederne og oplevelserne fra
før, Frihedsgudinden, FN-bygningen,
Brooklyn Bridge, Central Park er alle nu
i miniature. Tæt på og langt væk. Byen
forandrer sig, alt efter hvorfra vi ser.

Hvem er kæreste med hvem?
Af: ChriStiAN WilkENS og SofiE grøNBorg
foto: SABriNA louiSE hANSEN
lAyout: SASChA hErmANSEN og dittE hJortkJær
Passer det at lige børn leger bedst? At alle
kærestepar altid ligner hinanden? Både personligt
og udseendemæssigt. Du kan jo prøve
at finde ud af det selv! Gæt hvem der er
kærester med hvem.
Jakob, 19 år, studerende. Sidsel, 18 år, studerende. Mikkel, 18 år, studerende. Daniel, 18 år, studerende.
Frederik, 17 år, studerende.
Lærke, 18 år, elev på teknisk skole.
Morten, 18 år, matematiskstuderende.
Trine, 18 år, HF-studerende.
Ea, 18 år, studerende.
Jason, 18 år, tømrer.
Laura, 19 år, studerende.
Cille, 18 år, produktionsskoleelev.
19

20
Gættede du rigtigt?
Frederik og Cille mødte hinanden
til en fest, og nu over et halvt år
senere er de stadig sammen. Når
det gælder dårlige vaner, har Cille
en slem tendens til at tale i søvne,
mens hun tit er efter Frederik,
når han glemmer at barbere sig.
Frederik er vild med Cilles gode
humør og glade sind, og omvendt
faldt hun for Frederiks ærlighed.
Ea og Daniel er et nyforelsket par,
som lige har rundet deres første
månedsdag. Ea faldt for det hele
ved Daniel, men især hans halvflippede
retro stil og hans krøller. Daniel
kunne ikke stå for hendes sexede
øjne. But nobody is perfect. »Hun
skælder mig tit ud, men kun for
sjov,« siger Daniel.
Jakob og Laura har kommet sammen
i to et halvt år. De mødte hinanden
i 1.G. og har været sammen
lige siden. Jakob faldt for Lauras
søde smil og hendes udadvendthed,
men samtidig synes han også, at
hun er for meget en piller frem for
en nusser. Omvendt faldt Laura for
Jakobs snakkesalighed, trods hans
dårlige evner udi at snakke i telefon.
Trine og Morten mødtes i folkeskolen,
og der gik ikke lang tid,
før Morten var vild med Trines
lyse hår, som er med til at give
hende en fantastisk udstråling, siger
Morten. Heldigt for ham var det, at
Trine også faldt pladask for hans
charme og søde væsen. I dag har
de været sammen i 15 måneder,
trods Mortens neglebideri og Trines
besættelse af tv-serier.
Lærke og Jason mødte hinanden
gennem Lærkes granfætter, og de
har nu været sammen i 1½ år.
Lærke kan godt lide, at Jason er
ligeså fjollet som hende selv. Ind i
mellem kan han dog godt være lidt
for meget en gangster, ifølge Lærke.
Han er dog ikke mere gangster, end
han kan indrømme, at Lærke er ret
sød ved ham, og at det egentlig var
det, han faldt for.
For Mikkel og Sidsel har gymnasiet
indtil nu været en rigtig god
ting. Det er nemlig der, det nyforelskede
par mødte hinanden og
hurtigt blev forelskede. Faktisk
har de kun været kærester i omkring
en måned. Sidsel var med
det samme vild med Mikkels lidt
gøgleragtige facon og med hans
gakkede bemærkninger og sjove
taler, imens Mikkel faldt for
hendes søde smil.

M O D E G I V E R K A R A K T e R
Ny mode dannes, gammel
mode fødes på ny - vi ser
hele tiden forskellige fortolkninger
af de menneskelige
historier, som moden udtrykker.
Af: RenA GonAtos
LAyout: tAo WedfALL
Mode er et vidt begreb, for
moden ændres hele tiden af tidens
tendenser. Men overordnet kan man
sige, at mode handler om at skabe
et udtryk, som man udstråler sin
personlighed igennem.
I det gamle Egypten badede dronninger
sig i mælk, som fandtes der
floder af det, og i tyvernes filmiske
verden fødtes den gudeskønne diva
med læber skabt til hede kys og
forførelse.
I renæssancen, der på italiensk
betyder genfødsel, møder vi kvinder,
hvis ansigter var hvide som kridt,
taljer snøret tynde som sugerør af
torturerende korsetter og kjoler
struttende som store klokker. De
oplevelseslystne hippier i tresserne
smed tøjet, lyttede til rockmusik og
levede i harmonisk flowerpower
med hinanden. Punkens verden først
i halvfjerdserne bød på sort neglelak,
kropslige dele gennemboret af sikkerhedsnåle
og tårnhøje giftiggrønne
hanekamme.
Nu til dags ser vi utallige træk fra
fortidens mode, både punkere, hippier,
elegante Chanel-bærende kvinder,
jakkesæt, cowboystøvler, plasticsmykker
og fluebriller. Der er plads til alt
og alle. Folk blander punk og feminin
stil, farver og mønstre, alle skiller
sig ud på den ene eller anden måde,
når de ifører sig deres nyeste unikke
fund fra genbrugen. Jeans er altid in
og ses både på bondemanden og på
en gruppe teenagetøser på vej i byen.
Der er stor forskel på, hvordan
man drejer moden og sammensætter
stilen, og netop dét gør udtrykkene
så forskellige og fortællende.
MODE
foto: mAriE friiS-JENSEN
21

22
C H A R M Ø R E N
foto: NANNA mikkElSEN

foto: ChriStoffEr BJørN & AlExANdEr korNmAAlEr
T Æ N K E R E N
23

24 D
I V A

25
foto: rikkE NyBoE SørENSEN, NANNA mikkElSEN & mAriE friiS-JENSEN

26
D R Ø M M E R

E N
27
foto: rikkE NyBoE SørENSEN & mAriE friiS-JENSEN

28 D
U K K E N

foto: ChriStoffEr BJørN & mAriA thiNgStEd
29

30
tEkSt & foto: rikkE NyBoE SørENSEN og CillE l. olESEN
lAyout: miCki B. hANSEN
Dukke
damen
Der er et lille hus i
Man kender hende ikke som det lød sjovt, og »Kirsten, Anna
Gitte, men man kender Fie fra og Lottes mor, er også hospitals-
Fredagsbio, Ælling fra Bamse og klovn, så det ville jeg også være,«
Kylling, Den grå Elefant fra Sigurds fortæller Gitte, alt imens hun be-
Bjørnetime og meget andet. redvilligt tager sit klovnekostume
Gitte Melgaard er en lille dame og sine røde næse på.
med skulderlangt lyst hår og lyse- Hospitalsklovnen arbejder på
røde briller med similisten i stellet. en anden måde end den traditio-
Hun har smil i øjnene og en nelle cirkusklovn. »Det er mere
mærkbar smittende energi, som terapeutisk. Man er i kontakt og
hun i mere end 30 år har brugt på lige fod med barnet på en hel
på at underholde børn og barnlige anden måde. Man skal spejle sig i
sjæle på teater og fjernsyn.
Fra DR til Rigshospitalet
barnet og dets følelser og være et
med det,« forklarer Gitte.
Og ved siden af at spille teater og »Jeg er skuespiller, men
lave børneprogrammer, er hun ikke uddannet«
desuden lige gået i gang med at Gitte begyndte at spille teater i
uddanne sig til hospitalsklovn, en starten af 70´erne, hvor hun spil-
uddannelse der varer et år. Hun lede politisk børneteater i en tea-
startede på uddannelsen, fordi tergruppe, der hed Skifteholdet.
Brumleby på Østerbro.
Duften af kaffe og småkager
og skæret fra den
lyserøde neonlampe
strømmer ud, når katten
Fætter og dukkedamen
iført røde gummistøvler
åbner den lille grønne
dør. Indenfor fører den
stejle trappe op til en
lille, men hyggelige lejlighed.
Gitte Melgaard er
58 år, multidamen, der
elsker og lever af dukker.

»Vi tog ud på skoler og spillede
stykker om mobning, kønsroller,
om at være indvandrer og andre
aktuelle emner. Så snakkede vi
med børnene bagefter og hørte,
hvad de sagde og syntes om
det.«
Hun har også spillet i teatergruppen
Natholdet og har
blandt andet optrådt med
Komedievognen, Taastrup Teater
og mange andre små steder. Men
første gang hun spillede med en
dukke var på Det Lille Teater, som
er en lille amatørscene i det indre
København.
»Jeg spillede et teaterstykke
på Det Lille Teater, hvor jeg
blev opdaget af en producer fra
Danmarks Radio. Det var et åbent
dukkespil, og jeg spillede en dukke
der hed Egernpigen,« siger Gitte.
Kort efter fik Gitte rollen
som Jeanette i Stine, Anders og
Jeanette. »Det var ikke mit bedste
øjeblik, men det var da meget
sjovt,« siger Gitte, mens hun
diskret kigger ned i bordet.
Alt er improviseret
Derefter blev hun en del af
Fredagsbio-holdet, hvor hun fik
rollen som Fie. Fie blev en del af
serien for 16 år siden, fordi serien
havde brug for nye historier og
udfordringer. I serien er Fie adopteret
og bor i et mere struktureret
hjem, lidt finere end Anna og
Lottes.
»Vi har ingen replikker, vi
skriver et plot, et stramt forløb,
men alt er improviseret. I Bamse
Foto: Ulla Voigt, Danmarks Radio
og Kylling øver vi to afsnit den
ene dag og optager de samme to
afsnit den næste dag,« fortæller
Gitte.
Den selvstændige Ælling
Gitte blev i første omgang castet
til Ælling, men fik ikke rollen. Da
de så skulle optage Bamses Jul,
havde de brug for en stand-in,
hvis noget skulle gå galt, og Gitte
nåede at være med i et enkelt
afsnit.
Men et par år efter ringede
Danmarks Radio til Gitte og
spurgte, om hun ville spille
Ælling. »Og det ville jeg selvfølgelig
gerne, men på den betingelse
at jeg måtte gøre Ælling til
min egen. Altså, gøre ham mere
selvstændig og give ham flere
ord og sådan. Han har for eksempel
lært at sige »prut«. Det var
i forbindelse med et afsnit, hvor
Bamse prutter,« fortæller Gitte
grinende.
Ælling har eksisteret i 10 år, og
Gitte har været inde i Ælling i 6 år.
»Jeg er jo voksen, men vil alligevel
altid være barn. Hvis det står til
mig, vil jeg altid lege med dukker,«
siger Gitte Melgaard.
31

32
»Jeg tror på himmelen og
helvede.«
Meera Møngaard er 15 år, og
hun tror på Gud. Hun er vokset
op i et kristent hjem med
kristne forældre, og hun er døbt
og konfirmeret. Det er dog ikke
alt i Bibelen, Meera tror på. »Jeg
tror ikke sådan fuldt og fast på,
at Gud skabte jorden på syv
dage,« siger hun. Det er ikke,
fordi det betyder alverden for
Meera at være kristen. Hun går
ikke i kirke hver søndag eller
beder hver aften, før hun går i
seng. Hun tror bare på gud, fordi
det er rart at have noget at tro
på, »og jeg ved ikke, hvad jeg
ellers skulle tro på,« siger hun.
Men Meera tror ikke på ånder:
»Når vi er døde, så er vi døde,
og så kommer vi i himmelen eller
i helvede.«
Jeg tror...
»Jeg tror, der findes en
parallel verden, en åndeverden.«
Sigurd Nielsen er 18 år. Han tror
på ånder. Han blev overbevist
om, at ånder findes, mens han
gik på efterskole. En af hans
veninder så hans afdøde far stå
bag ham. Sigurd havde aldrig
fortalt sin veninde, hvordan hans
far så ud, men hun beskrev ham
i alle detaljer. Godt nok har
Sigurd ikke sat sig meget ind i
det med ånder, han ved bare, at
de er der. Sigurd tror ikke, at alle
mennesker bliver til en ånd, når
de dør, kun hvis der er noget, de
ikke har færdiggjort i deres liv. I
hans fars tilfælde var det, fordi
han havde børn, som han lod
tilbage. Sigurd troede før, at alle
clairvoyanter var svindlere, men
det har ændret sig. Nu ved han,
at nogle af dem taler sandt.
Af: JoSEfiNE tørNStrøm JørgENSEN • foto: NANA læSSøE • lAyout: dittE hJortkJær og SASChA hErmANSEN
»Jeg tror, at vi dør når vi
dør.«
Kasper Stochholm er 21 år og
ateist. Han mener ikke, at religion
er latterligt, han tror bare ikke på
noget af det. »Alt det der med at
Gud har knipset med fingrene og
vupti, så står Adam og Eva der,
det kan jo ikke lade sig gøre,«
siger han. Kasper synes, at det er
mærkeligt at tro på en gud, der
har skabt verden og mennesket.
»Det er jo videnskabeligt bevist,
at vi stammer fra aberne,« peger
han på. Kasper er også skeptisk i
forhold til kærlighed: »Jeg holder
mig jo til det videnskabelige, så
kærlighed er et dyrisk instinkt,
og alt det med den eneste ene,
det kan jeg ikke forholde mig til.«
Kasper kan ikke forholde sig til
noget, han ikke selv har oplevet:
»Der er en logisk forklaring på
alt, nogle ting er bare ikke blevet
forklaret endnu.«

Af: kriStoffEr møllEr • foto: NANA læSSøE • lAyout: miCki B. hANSEN
Mange folk har
brug for noget
at tro på, og det er
mest normalt for
danskere at tro på
kristendommen,
men nogen finder
også tryghed i andre
religioner.
»Jeg er overbevist om, at Allah
er den sande gud,« fortæller en
17-årig dansk dreng, som blev
muslim for halvandet år siden.
Drengens identitet er kendt af
redaktionen, men han har valgt
at forblive anonym af hensyn
til sig selv og sin familie. Hans
muslimske navn er Jamal.
Jamal havde snakket med
nogle andre muslimer om Islam,
og efter mange lange diskussioner
over lang tid blev han
overbevist om, at Allah var den
sande gud.
Før Jamal blev muslim var han
kristen, men fandt beviserne i
Koranen på guds eksistens mere
troværdige end dem, der står i
Bibelen. »Da jeg var kristen, følte
jeg stor tvivl om gud fandtes,
men som muslim er jeg fuldstændig
sikker,« siger Jamal med
sikker stemme.
- Har din tro ændret noget ved
din hverdag?
»Ja, det har den da,« svarer
han med rolig stemme og kigger
tænksomt ud i luften. »Jeg
afholder mig jo fra en del ting,
som jeg normalt ikke gjorde, og
der kommer en ny fylde i min
hverdag, som jeg skal udføre og
tage i betragtning hele tiden. Jeg
lever også i et samfund, som man
kan sige er meget anti-islamisk,
så selvfølgelig kan jeg mærke,
at der er to livssyn, der mødes,
hvilket kan give nogen gnidninger,
særligt i familien.«
Jamal mener, det giver problemer
i familien, fordi de ikke kan
forstå, hvorfor han har taget det
valg, og fordi de har et forskruet
syn på Islam. Han siger: »De hører
kun om alle de terrorristaktioner,
der bliver udført af muslimer,
så de tror muslimer er et
fucked up, ondsindet folkefærd,
og hvis det er muslimer, der har
lavet de der ting, så er det meget
få folk ud af en stor gruppe.
Der er 1,5 milliarder muslimer
i verden, og familien tror, de alle
sammen er nogen, der render
rundt med bomber under jakken.
Så det giver absolut nogle heftige
skænderier derhjemme.«
Før Jamal blev muslim, havde han
et helt normalt dansk liv. Der
blev drukket, røget og festet,
men han har tilsyneladende
ingen problemer med at holde
sig fra fortidens fristelser.
»Det kan være lidt svært med
de regler,« siger Jamal og fortsætter:
»At man ikke må drikke
er jo noget, der stritter kraftigt
imod den danske kultur. Jeg har
levet det danske ungdomsliv,
hvor man kunne suge en kasse
bajere og ryge noget fjolletobak,
så det er selvfølgelig mærkeligt
at vælge alle de ting fra. Men jeg
respekterer reglerne og overholder
dem, fordi jeg ved, der er
en mening med at skaberen har
lavet dem.«
Trods alle reglerne er Jamal meget
taknemmelig over, at han ’så
lyset’ i Islam. Han har fået svar
på nogle spørgsmål, som han
mener, alle mennesker gerne vil
have besvaret.
Jamal fortæller med træt
stemme, måske fordi han ikke
har spist eller drukket på grund
af Ramadanen: »Jeg har fået
behandlet livets store knude, kan
man sige. Alle mennesker har
tænkt over de her tre spørgsmål:
Hvad er meningen med livet?
Hvad var der før? Hvad sker der,
efter man dør? Og det har jeg
fået svar på igennem Islam. Og
ud fra det jeg tror på, udspringer
der en hel masse love og regler,
som jeg må overholde, når jeg
er overbevist om, at Allah er den
sande gud.
Jeg føler en indre ro nu, jeg
ved, der er en grund med min
tilstedeværelse på jorden, jeg
ved, hvad der sker, når jeg dør.
Og det har givet mig en stor
tryghed, at jeg nu har indhold
og en mening med mit liv. Jeg
er overbevist om, at det er det
rigtige for mig.«
Jeg fandt ro
i min tro

Af: Emil StENAlt
foto: AlExANdEr høEg korNmAAlEr
lAyout: lEA SoyA
Mange unge spiller i amatørbands for at styrke deres sammenhold
og for at nyde musikken.
Det er ikke alle, der starter et band for at blive det nye store hit. De
gør det for at overskride grænser, for at kunne mærke musikken bedre
og føle, hvordan det er at stå på scenen, ikke at kigge op på den.
»Bruger mindst to
timer på mit band hver
dag.«
Simon Gæssø er sytten år.
Hans band har ikke noget navn
lige nu, da de kun har spillet
sammen i to måneder. Simon
har dog spillet genren heavy
metal sammen med en af sine
gode venner i to år. Men det
har ikke været som band, de
gør det for sjov, da de selv lytter mest til den genre, for
de ånder for hårde trommer og aggressiv sang.
»Da jeg besluttede mig for at spille guitar, var jeg var
omkring fem år. Jeg så en af mine venner og nabo spille
guitar og blev utrolig fascineret. I dag mener jeg stadig,
at man kan udtrykke og formulere sig bedst igennem
guitaren.
Vi er fem i bandet, som består af to guitarister, en bassist,
en trommeslager og en sanger. Det at have et band betyder
utrolig meget for mig. Det er min største interesse, og
jeg bruger mindst to timer hver dag på at udvikle idéer og
tænke på bandet. Bandets største inspirationskilde er Iron
Maiden, og det har været vores fælles idoler hele livet.
Den bedste oplevelse jeg har haft med mit band var, da
vores trommeslager kom til audition. Han kom som den
sidste mand, og vi fandt hurtigt ud af, at der var en utrolig
god kemi mellem ham og os.
Uden musik ville min dagligdag simpelthen ikke
kunne fungere. Jeg skal have noget musik at lytte til. Det
forstærker også ens følelser og kan få dagen til at glide
meget lettere.«
»Jeg blev døbt Two-Towers over en stor fadøl.«
»At spille musik er at
glemme sine sorger.«
Marie Friis-Jensen er sytten år og
spiller i et band ved navn Skatol.
Genren er, som navnet antyder,
Ska, og til dem som ikke ved, hvad
Ska er, vil man bedst kunne beskrive
det som utrolig hurtig reggae.
»Jeg har været med i Skatol i lidt
over et år, men har ikke været
med fra starten, så jeg ved ikke
præcist, hvordan bandet blev dannet. Kun at det startede
med, at nogen fra Musikkonservatoriet besluttede sig for at
lave et band. Senere var der bandmedlemmer, som forlod
bandet, og de resterende sendte nogle annoncer ud på internettet
i håb om at få nye medlemmer, og jeg blev en af dem.
Vi er syv i bandet, en trompetist, to guitarister deraf en
sanger, en bassist, en trommeslager og to saxofonister. Vi
spiller sammen hver søndag og bruger hele dagen på det. Og
min allerstørste oplevelse med bandet var, da vi fik indspillet
vores album i et studie.
Jeg spiller alt-saxofon, dvs. at der ikke er noget på en saxofon,
jeg ikke kan spille. Jeg besluttede mig allerede for at spille
saxofon, da jeg var omkring de fem år. Der blev afholdt en
lille koncert for vores familie, hvor en mand spillede saxofon,
og der blev jeg straks inspireret.
Det er så rart at have musik i sig. Det opper ens humør,
uanset hvad man hører. Bare det at kunne føle musik, at
være til en koncert og være inde i musikken, det er vidunderligt.«
Anders Rasmussen er nitten år og rapper med kunstnernavnet Two-Towers.
»I undrer jer måske over, hvordan jeg dog har fået det navn, men det er der faktisk en historie om. Det startede på
Vesterdal Festival, der foregår på Fyn. En af rapperne kom hen og præsenterede sig for mig. Han hed Vega, og han spurgte,
om vi ikke skulle tage en battle. Jeg accepterede selvfølgelig udfordringen. Efter at vi havde battlet, kom vi i snak på en
bar. Der sludrede vi om, at jeg ikke havde noget kunstnernavn, så Vega væltede hurtigt ud med en idé: »Du er høj, du er
blevet meget politisk interesseret efter den 11. september, så hvorfor ikke kalde dig Two-Towers?«
Jeg mener, at rap er en rigtig fed genre, for man kan komme ud med utrolig meget vrede. For mig findes der ikke nogen
Anders mere, jeg er Two-Towers.
Den sjoveste oplevelse jeg har haft var, da jeg var på Woxhall med mit liveband. Vi skulle spille live i 9 minutter, hvor
det hele var improviseret, og jeg fik lov til at freestyle i så lang tid.
Musik får min verden til at køre rundt.«

36
36
Der er dukket en
ny, men stadig
meget ukendt
og ulovlig
kunst op i
det smukke
København.
Rebelsk, provokerende
og opslugende.
Af: SANEllA WilkEN
foto: ChriStoffEr BJørN og mAriA roSE thiNgStEd
lAyout:: lEA SoyA
Gadekunst er en udtryksform, som
bliver mere og mere populær. Den
stammer fra graffiti, som startede
i Philadelphia og New York i de tidlige
60’ere, hvor nogle unge, flest
mænd, begav sig ud for at skrive
deres øgenavne med tusch hovedsageligt
i undergrundsbanerne. Men
også rundt om på byens mure for
at sprede deres gyldne navne, som
mange tusinde travle mennesker i
tiderne efter ville se på. I dag har
graffiti udviklet sig med stor fart,
og ud af det er en ny ulovlig trend
dukket op, gadekunst.

Det skrøbelige frirum
Gadekunst kan som regel defineres
som det, der ikke lever op til graffiti.
Det er en anderledes udtryksform,
som først har fået navn inden for
det sidste årti. En ny form for kunst
i Danmarks bygader. Det er en
anderledes måde at få budskaber
ud på, og udøverne i dag bruger
byen som lærred. Der er nemlig
ubegrænsede muligheder.
Destruktive tilføjelser, barmhjertigt
lagt til, duftende så det
frister. Opmærksomhed for andet
end hver eneste dags monotone
korrekthed, forudsigelig fra i går til i
morgen. I direkte konfrontation med
mennesker i deres skrøbelige frirum.
På vej videre, hjem, på arbejde,
sørgmodige, euforiserede, halvdøde,
lykkelige.
De forskellige gadekunstnere går
højt op i, at deres kunst skiller sig
ud med de
nyeste ideer.
Små skrifter
og figurer,
som bliver
sprayet på
muroverflader
og lavet i stickers, og stencils der
kommer op på lygtepæle, vægge,
døre, toiletter, vinduer, busstoppesteder,
og så videre!
Links:
www.HuskMitnavn.dk
www.poLitiken.dk
Med kærlighed til det
smukke, som en tilføjelse
til og en forskønnelse af
det grimme.
Heriblandt Freaks Gallery. Han
var den første i København til at
tagge noget, som ikke var et navn.
Eksempelvis »Watching You«. Det
har resulteret i, at han i dag blandt
andet har lavet et albumcover til
bandet Nobody Beats The Beats.
Fantasien sætter ingen
grænser
Gadekunst er altså mere eller
mindre en ny form for kunst,
som bliver udøvet i ulovlig stil.
Hvem lunes ikke over et stykke
hærværk, som direkte siger »WE
LOVE«? Eller retiradekunst, som
er toiletter, der gennem tiden er
blevet overtegnet med skrifter
lavet med ubegrænset fantasi i alle
regnbuens farver.
En mand brugte sin fantasi og
satte en håndfuld sølvsprayede
toiletkummer ud på marker til
folks fryd. For de
kunne jo bare
fjernes igen, når
den energiske
landmand tidligt
om morgenen
til sin forargelse
fandt et lokum på sin mark. Og så
er det en smuk hilsen til den franske
kunstner Marcel Duchamp,
som for hundrede år siden provo-
kerende satte en pissoirkumme
på kunstmuseum. Siden da har
toilettet været en skattet kunstgenstand.
F.eks. var der for nogle
år siden i København en udstilling
med lokummer, som var blevet
malet på og nogle af dem ødelagt,
så de derved havde fået en helt
ny form - en udstilling der blev en
stor succes.
En anden ukendt mand i det
indre København bruger også sin
kreativitet
til at gøre
noget helt
anderledes.
Han finder
gamle låger
fra køkkener
og garderober
og maler,
skriver og ridser sine opfindsomheder
på lågerne. Han stiller dem
så ned ved skraldespandene, og
der får folk lov til at få et lille grin
over noget helt useriøst, som faktisk
er ret opfriskende og til tider
overraskende.
Det er kommunikation på alle
måder, fra folk til folk, uden forbehold
for status og restriktioner.
Med respekt for sine omgivelser.
Med kærlighed til det smukke, som
en tilføjelse til og en forskønnelse
af det grimme. I fri fortolkning
og forståelse. Medmenneskelig
ekstrem og fuldstændig neutral.
Husk Mit Navn er
Danmarks nuværende
mest kommercielle gadekunstner
med sine meget
specielle og fjollede, men
alligevel seriøse værker.
Offentlig gadeudstilling
Husk Mit Navn er Danmarks
nuværende mest kommercielle
gadekunstner med sine meget
specielle og fjollede, men alligevel
seriøse værker med titler som
»vinterpik«, »At være dansk er
en farlig idé«, og »Sig nej til krig
– ja«. Blandt
andet har han
lavet murals
på cafeer, gavlmalerier
og
billedillustrationer
i DSB’s
blad Ud og Se.
Det seneste
er en stor mural i Tyskland, som
han personligt er ret stolt af. Det
er til det lille barn, den voksne
mand, den gamle dame.
Tag en tur rundt i det indre
København, det er en oplevelse
i sig selv at se, hvor meget der
egentlig er. Vi skal være glade for,
at vores by er så smuk på så
mange måder.
Alle forskønnelser er specielle
på hver sin måde. Du skal bare
fange dem i farten.
Throw-Up: Et stykke graffiti, som er indrammet med en farve
og fyldt ud med en anden matchende farve.
Tagge: Bogstaver, der er lavet med en enkel tuschstreg.
Stencil: Skabelon, der bliver brugt til at spraye en figur eller en skrift på en væg.
Sticker: Klistermærker evt. med skrift eller små tegninger.
Gavlmaleri: Maleri på de store gavle, som blandt andet ses i København. Helvægmaleri.
Mural: Et maleri, der minder om et gavlmaleri.
Det kan til forskel udføres på flere steder, f.eks. vægge på cafeer og haller.
Poster: Plakat med figurdetaljer og tuschskrift.
37

38
Et stencil med enkle,
men meget hårde ord

En enkel blomst sprayet med to fine
farver på en væg i indre København
39

40
Der lugter ikke særlig godt, gammelt og beskidt. Men det er et tilholdssted
for August og Samoht og en masse andre unge, som mangler et
sted, hvor de kan føle sig hjemme.
Af: ANNA grANdt
foto: mAriA roSE thiNgStEd og mAlENE hErrmANN pEdErSEN
lAyout: ANdrEAS toftE JørgENSEN, SEBAStiAN røpEr-pEtErSEN og JAkoB SiBBESEN
Gaderummet ligger på
Rådmandsgade på Nørrebro i
København. Et gråligt hus med
et hegn indtil gården, hvor der
hænger en boksepude. Området
ligner mest af alt et industrikvarter.
Der er stille, næsten
mennesketomt, der kører kun
et par biler forbi. Et træværk er
overmalet med graffiti.
På Gaderummets hjemmesiden
kan man blandt andet læse:
»Gaderummet er et døgnåbent
sted for gadebørn og andre
udstødte eller marginaliserede
unge. Det er også et sted for
almindelige unge, der er i knibe
og nød. De unge som enten ikke
har råd til at søge psykolog, eller
også har dårlige erfaringer med
det mere etablerede behandlingssystem.
Det er stedets politik,
at der specielt skal være plads til
unge, der ikke har andre steder at
være. De unge er tit udelukkede
fra sammenhænge, hvor de føler
sig hjemme.«
Lidt for mange joints
I det store fællesrum mærker
man hurtigt, at mange er påvirket
af hash. Rummet er halvtåget, alt
for lidt luft. Musikken er høj, men
stemningen er hyggelig. I rummet
ved siden af, kun adskilt af en tynd
væg og en åbning i væggen, ligger
et par stykker på sofaen og sover
helt uforstyrret.
På Gaderummet bor der ca.
20 faste beboer, og så er der dem,
der kommer for at få varmen,
slappe af, spille på computer og for
at få sig en snak med vennerne.
Mange kommer til Gaderummet
uden en fremtid, men går derfra
med en i hånden. Og selvom de
ikke har brug for hjælp mere,
kommer de igen, for at give et nap
med, snakke med de andre og give
støtte til hinanden.

De hårde stoffer er der ikke
mange tilbage af, og hvis nogle
bliver opdaget med dem, får de
tilbudt hjælp.
Der er ikke mange mennesker
denne tirsdag formiddag,
men man kan stadig mærke, der
er liv. Det regner udenfor, der er
fugtigt i lokalerne, og der lugter
af sødlig røg.
Deler sovesal med 12
andre
Brugerne ser ikke ud til at
have travlt, ingen blander sig i,
hvad de laver, når de ikke er i
Gaderummet. Nogle af ansigterne
kender man efterhånden, man
kender dem ikke personligt, bare
at de må være her af en grund,
og der bliver ved med at dukke
nye ansigter op.
August er 29 år og har været
stofmisbruger, siden han var
17 år. Han er en af de faste
brugere i Gaderummet. Han er
født på Island, og han begyndte
allerede at ryge hash i de tidlige
teenageår. Inden han flyttede til
Danmark, boede han i Sverige og
sad i fængsel, var på afvænning
og begyndte at tage stoffer igen.
Nu bor han så i Gaderummet,
hvor han har en køjeseng at
sove i, og hvor han deler sovesal
med 12 andre unge.
»Gaderummet er et godt sted
at blive stoffri,« siger han, mens
sveden pibler fra hans pande.
Måske er det, fordi han går sin
historie igennem igen, men det er
tydeligt, at han gerne vil dele den
med andre.
For August har det været
svært at komme ud af afvænningen
og starte på en frisk igen.
Han slipper de faste rammer og
er bange for at få et tilbagefald.
Der er ikke den støtte at hente
uden for afvænningen, som der
er på afvænningscenteret, men
alligevel siger han: »Man kommer
stærkere ud derfra.«
Efter August er kommet til
Gaderummet, er livet blevet lysere
for ham, og han er ved at komme
på ret køl igen.
Alternativ hjælp
Gaderummet startede som en
alternativ form for hjælp og i
første omgang kun som et rådgivningscenter.
I 1983 var der nogle
stykker fra psykologicenteret, der
startede rådgivningscenteret for
mennesker, der havde dårlige erfaringer
med psykologer, eller som
ikke havde penge til at få hjælp.
Igangsætterne havde andre måder
at gribe de unges problemer an
på, og på den måde fandt de en
fælles løsning sammen med den
unge. Efter noget tid begyndte
de unge at blive i lokalerne, når
de havde været til rådgivning, og
måske sov de der en enkel nat eller
to. Og i 1996 blev det så til det
gaderum, det er i dag.
Gaderummet har det hele,
dem der gerne vil snakke, dem
der ikke vil. Dem der gerne vil
have en ven, dem der bare vil
skride fra det hele. Dem der
tror, der er en mening med livet,
og dem der ikke tror. Derfor er
Gaderummet noget særligt. Der
er ikke noget, der minder om
det andre steder i Danmark, og
det gør det unikt. Det har åbent
døgnet rundt, og ingen bliver
smidt på porten.
Der skal i al fald meget til, før
man smider en person ud, selvom
det er sket. Man skal kunne
fungere som en gruppe. Det er
op til beboerne at afgøre, hvem
der skal ud, men de klarer det
for det meste godt sammen. Lidt
småråberi, og engang i mellem
sker det, at de ryger i totterne
på hinanden.
Brugerne siger ikke hej til dig,
når du kommer som fremmed,
og heller ikke farvel, når du går.
De ville sikkert helst have, at du
går, men du får lov til at blive, og
efter de har set dig an, begynder
isen også at brydes, og de bliver
nysgerrige efter, hvad du laver.
Er du flad, er du stadig
velkommen
Gaderummet har ikke altid rådet
over de muligheder, som de gør
nu. Man skal ikke langt tilbage i
tiden, før Gaderummet ikke var
accepteret, men nu har de fået et
milliontilskud fra staten.
Der er ingen brugerbetaling,
og ingen fra personalet har
døgnvagter. Brugerne skal vise, at
det ikke er noget problem, at de
styrer tingene selv, og det kan de
faktisk.
Manden bag det hele hedder
Kalle Birck-Madsen. Det er ham,
der hele tiden har været der,
både ved op- og nedturene. Ham,
alle brugerne er glade for. »Kalle
er cool nok,« siger Samoht på
39. Han har været bruger af
Gaderummet i ca. 4 år.
Kalle er uddannet psykolog
og nyder at være der. Han er
en utrolig travl mand, men det
er der ikke noget at sige til, da
alle der kommer i Gaderummet,
får tilbudt hjælp af den ene eller
anden slags.
Gaderummet har eksisteret i
otte år, og sådan skal det forblive,
for brugerne har stadig brug for
hjælp, selv om tiderne skifter. Vi
har alle haft brug for hjælp, og
sådan vil det altid være. Man kan
nemlig ikke altid klare sig selv.
August, bruger af Gaderummet
Samoht, bruger af Gaderummet
Kilde: www.gaderummet.dk
41

42
Caféoplevelser
Café Blå Time, Café Dan Turéll, Robert’s Coffee
og Paludan Bøger og Bogcafé er fire vidt forskellige
cafeer i det indre København. Og de er blot
et lille udpluk af det udbud af cafeer i byen, hvor
et besøg bestemt ikke kun behøver at dreje sig
om at drikke kaffe, cola, fadøl eller grøn te.
Caféliv handler i lige så høj grad om oplevelser.
Café Blå Time
Store Kongensgade 36
1264 København K
Café Blå Time
Café Blå Time virker som en lille
gadecafé i Paris. Rundt omkring
sidder mænd i jakkesæt og
arbejder i små grupper. Andre
ser ud til bare at tage en pause i
dagens stress og jag. Rummet er
meget åbent og imødekommende
med højt til loftet og en stor
åben bar. Stedet virker friskt,
roligt og ikke så tilrøget. Når
man lige træder ind af døren, føler
man ikke, at man bliver kvalt
i drøjt og varme. Betjeningen er
hurtig og leveres med en god
humor, og belysningen er varm
med den gule farve på væggene.
Menukortet har et stort udvalg
af mad, alt fra noget så simpelt
som en parisertoast til større
retter, og et ligeså stort og varieret
udbud af drikkevarer.
Café Dan Turéll
Stemningen på Café Dan Turéll er
varm, og stedet er kærligt bygget
op med stearinlys på bordene
som til en lille romantisk middag
for to. Musikken er lige tilpas
og varieret. Man kan følge med
i alt, hvad der sker omkring en,
og hvert et hjørne er som en
ny del af stedet. Man kan opdage
flere spændende og interessante
detaljer, for stilen er science
fiction præget, hightech og med
neonlys i loftet, men alligevel på
en hel anden måde. Stedet skriver
desuden videre på Dan Turélls
tilstedeværelse med citater fra
hans værker på væggene. Baren
er noget overvældende, lige når
man træder ind af døren, men
tjeneren er der med det samme
med menukortene og fanger
hurtigt ens opmærksomhed ved
bestillingen. Alt i alt er stedet fedt
og åbent − det perfekte sted til
en stille date!
Café Dan Turéll
Store Regnegade 3-5
1110 København K
Cafeen er blevet et forlænget arbejdsrum for alle
med en bærbar PC under armen. Det er også
netdatinguniversets første mødested til den obligatoriske
jeg-skal-lige-se-dig-an kop kaffe. Vi kan i
dag sågar vaske vores tøj på cafe, ryge vandpibe,
læse bøger, høre digtoplæsning og se på murals
og retiradekunst.
Robert’s Coffee
Langbergsstræde 17
1454 København K
Robert’s Coffee
På Robert’s Coffee er møblerne
placeret, så det næsten ser ud
som om, at de bare er kastet ned
i det dunkelt belyste kælderrum.
Det er rigtig hyggeligt! Caféen er
nærmest lavet som en labyrint af
nye rum, der hele tiden dukker
frem med nye temaer, jo længere
ind i caféen, man kommer. I et af
rummene er der en stor pejs, der
giver en utrolig behagelig belysning
i de kolde vintermåneder. Ilden
laver skygger, der flakker rundt
i lokalet, og mens den moderne
elektroniske musik spiller i baggrunden,
føler man sig næsten
hjemme. I et andet rum står der
stearinlys mange steder, og der er
dæmpet belysning. Man kan også
sidde i store komfortable puder
og tage en tænkepause, uden den
voldsomme larm i det andet rum
stiger en til hovedet. Her kan
ryges en vandpibe, og hvis man er
en arbejdshest, er det også muligt
at sidde med sin bærbare.
Af: miChEllE rAuN, NANNA EmiliE mikkElSEN
og AlExANdEr høEg korNmAAlEr
foto: AlExANdEr høEg korNmAAlEr
og NANNA EmiliE mikkElSEN
lAyout: dANiEl Siim
Paludan Bøger &
Bogcafé
Fiolstræde 10
1171 København K
Paludan Bøger &
Bogcafé
Når man kommer ind på Paludan
er det ikke den typiske café,
man bliver mødt af. Det specielle
ved Paludan er nemlig, at man
her kan låne og købe bøger, så
indretningen lægger op til en
blanding mellem bibliotek og café.
Stemningen er rolig og afslappet.
Stedet er opbygget af fem rum:
tre café-områder med lænestole
og sofaer, hvor folk kan sidde og
arbejde med deres bærbare, samtidig
med at de nyder sig en kop
kaffe i ro og mag. Bogområderne
ligger mere forskudt: en afdeling
ligger lidt op af en trappe og har
primært nyere bøger. Den anden
afdeling ligger nede af en trappe
og har primært ældre og antikke
bøger.

Hvis du godt kan lide digtning, men ligesom
mange andre unge ikke rigtig kan
snuppe det med, at digtoplæsning tit bliver
kedelig og alt for højtidelig, så tag til
Poetry Slam på Vega i København.
Her bliver poesien ophøjet til
noget ekstra og levende. Som
publikum får du en helt speciel
fornemmelse i maven, en fornemmelse
af, at du selv vil hjem og
skrive digte og performe dem.
Digte bliver meget tit forbundet
med noget seriøst, hvor man
skal analysere og finde grunde til,
hvorfor digteren netop har valgt
de ord. Men sådan behøver det
ikke at være. Digte er også noget,
man skal føle i sig selv og sit
hjerte, alle forstår et digt på deres
egen måde.
Ordet slam hentyder til den
lyd, der kommer ud af poetens
mund, når han eller hun sætter
stemme på ordene, eller det at
publikum giver ham eller hende
kritik.
Poetry Slam er et amerikansk
fænomen, som digteren
Marc Smith startede i Chicago
i midten af firserne. Det slog
først rigtig igennem i Danmark
omkring 1999. Dengang var det
primært på Kafcaféen i det indre
København. I 2003 blev det første
Danmarksmesterskab afholdt i
Odense, hvor der kom deltagere
fra hele landet.
I 2003 valgte Roskilde
Festivalen også at have Poetry
Slam med på plakaten, og det blev
en kæmpe succes, og året efter
var der show alle festivalens fire
dage. I dag er der slam-aftener
overalt. På Vega i København er
der god mulighed for at se og
★A
hører gode slams, bare gå ind på
www.vega.dk og tjek næste show.
Poetry Slam er poeternes
boksekamp. Som regel er der 10
deltagere, som hver har tre selvskrevne
digte med. Det drejer sig
ikke kun om selve digtene, men
også om den måde, de bliver præsenteret
på. Der er to runder og
en finale. Hver digter har ca. tre
minutter til hvert digt, og hvis de
går over tiden, får de strafpoint.
Vinderen findes efter finalen, hvor
slammerne skal vise deres kunnen
i freestyle digtning. Præmien er
forskellig fra sted til sted. Prøv at
gå ind på www.poetry-slam.dk,
hvor du kan finde flere regler og
læse mere, hvis du har fået lyst til
at se eller slamme selv.
Af: lArS Emil lArSEN
foto: mAriE friiS-JENSEN
lAyout: dANiEl Siim
SLAM
43

3577
44
NYHED
Verdens bedste
bredbånd
- bestil på tdc.dk
Nu kan du få
TDC Bredbånd 4
og 8 Mbit/s
Tid er penge. På tdc.dk sparer du begge dele
• Spar penge ved online oprettelse – og gør det lige når
det passer dig.
• Hos os kan du få hjælp af en kunderådgiver, som du kan
se og chatte med, hvis du ønsker det.
• Betal over telefonregningen – og undgå at skulle have
dit Dankort op af lommen.
Bestil nu på tdc.dk med online rabat
TDC Bredbånd forudsætter fastnet og er uopsigeligt i 6 mdr. Visse steder i landet er det ikke muligt at levere TDC Bredbånd. Priser/vilkår oplyses hos TDC.
Online
Rabat
Ved køb på tdc.dk
tdc.dk

Tips & gode råd for
fattigrøve
Har du nogensinde fundet en vare i dit supermarked, der har
overskredet sidste salgsdato? Aflever varen i kassen hos ekspedienten.
Det er ofte, at de giver chokolade eller kaffe som tak
for hjælpen. Og det er jo en fin gave til farmor eller farfar.
Vild med Baileys? Prøv at blande det
op med Matilde kakaomælk. Det
smager super godt, og så lyder det
lidt sundere.
Mascara kan tit give klumpede øjenvipper. Brug en lidt gammel,
lidt udtørret mascara. Det er ofte, at det giver et federe look.
Dette er også et godt tip til farvning af mørke bryn.
Går du rundt og mangler et nyt look? Synes du også det er for dyrt hos
den lokale frisør?
Klik ind på www.inter-beauty.com. Der er fyldt med fede tilbud både på
hår og hud.
Franske manicure negle koster helt ned til 95 kr.
Inter-beauty ligger på
Kongens Nytorv 21, 2
1050 København
Tør hud på albuerne? Skær en citron over og sæt albuerne i, i ca.
10 min. Vask dem og smør dem derefter med en fed Nivea creme.
Dine albuer er nu bløde som en babys kind.
En mellem Nivea creme koster ca. 40 kr., og kan købes i Matas
eller i dit lokale supermarked.
Citron kan
også bruges,
hvis du vil
have lyse
striber i
håret. Pres
saften ud i
håret og sæt
dig i solen,
så længe du
har lyst.
tEkSt og foto: SABriNA louiSE hANSEN
lAyout: dittE hJortkJær
Gå i genbrugsforretninger, når du
skal mikse tøj til garderoben. Det er
tit, at man kan finde fede ting, og så
er det jo dejlig billigt. Prøv
Genbrugsen
Torvegade 53
1400 København K
45

Klumme
Le Hermafroir
46
Hvis man en dag skulle have
fundet vej ud på Christianshavn
og pludselig finder ud af, at den
cola man købte i 7eleven har
fundet vej gennem kroppen (det
kan jo ske), vil man opdage, at
der kun er et eneste sted at
aflaste sin blære, medmindre
man vil tisse i fuld offentlighed
med fare for at få en bøde.
Det er et lille grønt skur, man
ser det ikke straks, med mindre
man har været der før. Le
Hermafroir, afledt af ordene hermafrodit
og pissoir, som gør det
muligt for både mænd og kvinder
at bruge det. Dette toilet (hvilket
er lidt af en tilsnigelse, da man er
i tvivl om, hvad der er håndvask
og pisserende, og hvad der er
skraldespand) har form som et
af de der busskure ude på landet.
Hvis man forvilder sig derind i den
tro, at det nok ikke er så slemt, eller
man måske bare er lige ved at
tisse i bukserne, bliver man mødt
af en forfærdelig stank. Dette
er stanken af Le Hermafroir,
som kun Le Hermafroir kan
stinke. Der lugter, som om nogen
har lagt sig til at dø derude
efter at have overpisset sig selv.
Derfor er der her en
guide til en næsten stinkefri
Hermafroirtur. Man bør så vidt
muligt sikre sig, at nogen har
set, man er gået derind, for hvis
man først er faldet om derinde,
er man færdig. Først skal man
åbne døren, dørhåndtaget er
som regel meget klistret,
prøv derfor at åbne døren
ved kun at bruge en finger,
sæt hurtigt din fod i
klemme og spark døren
op. Nu skal du prøve at
have højre ben så langt bagude
som muligt, så du kan holde døren
åben, for det er næsten ikke
menneskelig muligt at overleve
stanken. Mens du holder døren
åben, skal du nu forsøge at
åbne dine bukser, men
alt efter hvor besværligebenbeklædning
sg ens t ande
du insisterer på
at have, kan det
godt tage sin tid.
Når dine bukser
er forceret,
er det nu bare
om at ramme det
rigtige hul. Men
hvilket er det, er det
mon det til venstre eller
højre? Skal man være på den
sikre side og pisse i det hul,
der er i gulvet, som er til andre
ting? Hvis man vælger et af
førstnævnte forslag, kan det godt
være lidt svært ikke at tisse ned
af sig selv, da man jo stadig skal
holde døren åben med foden.
Eftersom man (som sagt) lige
har drukket en cola, varer denne
tisseseance utrolig lang tid, og
man begynder at kigge
rundt på retiradekunsten,
som underligt
nok altid skal pryde
offentlige toiletter.
Der står ting
som: »Hvis du er
til hed mandesex
så prøv mændenes
hjem.« Andre
har bare valgt at
efterlade en ulæselig
krusedulle, gerne i rød.
Jeg tænker nogle gange
over, hvordan disse personer
kan nå at skrive alle de ting. Om
de måske går derud med det
klare mål at skrive deres budskab,
eller måske kan de godt lide
Af: lArS Emil lArSEN
foto: rikkE NyBoE SørENSEN og
mAriA roSE thiNgStEd
lAyout: ANdrEAS rømErN
lugten af velhængt gnu,
kogt i selvdød slædehund.
Når man endelig får tisset
af, skal man endnu en
gang gøre op med sig selv,
hvilken af de to underlige
huller i væggen, der er
håndvasken. Da man ikke
er total idiot, har man ikke
overrislet sine hænder
helt og bestemmer sig for
at droppe håndvasken og
forlade stedet uden varige
mén. Man kan endnu en
gang trække vejret frit
og mærke vinden mod
sit ansigt.Med andre ord,
ingen ved, hvordan det
virkelig er at leve, før de
har besøgt Le hermefroir.
Hvis du nu sidder og
føler dig overset, fordi
du er kvinde, og min vejledning
primært har henvendt
sig til mænd, der har
den klare fordel, at de kan
stå op og pisse, så bare rolig,
her kommer min guide
til jer. Jeg har personligt
været ved Le Hermafroir
en del gange og føler selv,
at jeg er en øvet bruger.
Men jeg må sige, at jeg
endnu ikke har set en
kvinde gå derud, ej heller
forlade stedet. Og min
ærlige mening er også, at
det må være en umulighed
som kvinde at bruge Le
Hermafroir. Det kan jo på
ingen måde lade sig gøre
at holde døren åben og
samtidig sidde ned over
hullet i gulvet. Så mit
råd er: lad være! Le
Hermafrior er mere
af navn end af gavn.

Medieskolen Lyngby
P • R • O • D • U • K • T • I • O • N • S • S • K • O • L • E • N
Ung og vild med medier?
48
På Medieskolen Lyngby for-
bedrer du dine personlige og
sociale kompetencer, og du
bliver en hel del klogere på
medieverdenen, og på hvilken
vej du vil gå, når det drejer sig
om uddannelse og job.
Du kan vælge dig ind på seks
forskellige værksteder, hvor
der undervises i foto, grafisk
design, webdesign, radio og
lyddesign, journalistik og film.
Værkstederne fungerer som
små travle arbejdspladser, hvor
du som elev selv får lov til at
arbejde med tingene. Meget
af arbejdet og undervisningen
består i at løse opgaver for
Medieskolens kunder.
Medieskolen Lyngby er en
produktionsskole i henhold til
Undervisningsministeriets lov
om produktionsskoler.
Skolen målgruppe er unge
under 25 år, som ikke har
gennemført en ungdomsuddan-
nelse, og som ikke umiddelbart
har forudsætninger for at på-
begynde en sådan uddannelse,
eller har afbrudt en ungdoms-
uddannelse.
Undervisningstilbuddet er ikke
formelt kompetencegivende.
Web
· Design
· Animation
· Interaktivitet
· Webbureau
Grafisk
· Layout
· Bogstaver
· Billeder
· Kreativitet
Radio
· Pro Tools
· Studievært
· Interview
· Tilrettelæggelse
Film
• Fiktion
• Dokumentar
• Fortælling
• Samarbejde
Foto
· Billedforståelse
· Idéudvikling
· Teknik
· Egne opgaver/job
Journalistik
· Skrive
den
gode
historie
www.medieskolen.dk
Medieskolen Lyngby
Firskovvej 4
2800 Lyngby
45970900