Sikkerhedsorganisationens opbygning

Tag vare på...
Sikkerhedsorganisationens
opbygning
Branchevejledning

Forord
På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning
er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd
(BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet
for detailhandelsområdet
(BAR Handel).
BAR Handel har til formål at medvirke ved
løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen
i virksomhederne inden for detailhandelen.
BAR Handel giver konkret vejledning om
aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger
inden for branchen, i form af f.eks. branchevejledninger,
kampagnemateriale og
afholdelse af temadage.
BAR Handel er sammensat af repræsentanter
for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer
inden for detailhandelsområdet.
Holdningerne, der udtrykkes i BAR
Handels forskellige former for vejledning,
viser disse parters fælles opfattelse af, hvad
der er god arbejdsmiljøstandard inden for
branchen.
Arbejdstilsynet har BAR Handels branchevejledninger
til gennemsyn. Arbejdstilsynet
finder denne vejledning i overensstemmelse
med arbejdsmiljølovgivningen.
BAR Handel vil gerne rette en særlig tak til
de butikker, som har bidraget med citater
og inspiration til denne branchevejledning.
Indhold
Alle værdsætter det
gode arbejdsmiljø ........................ 1
Samarbejdet om
arbejdsmiljø .................................. 2
Sikkerhedsorganisationens
form .................................. 4
Den almindelige sikkerhedsorganisation
.......................................... 4
Den virksomhedsaftalte
sikkerhedsorganisation ........................ 4
Sikkerhedsgruppen ...................... 6
Sikkerhedsrepræsentanten og
arbejdslederen udgør ofte
sikkerhedsgruppen ............................... 6
I store butikker kan der være
behov for flere sikkerhedsgrupper
.................................................. 6
Sikkerhedsudvalg ........................ 8
Sikkerhedsudvalget består af
repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne
og en formand .................... 8
Der kan være behov for flere
sikkerhedsudvalg .................................. 9
Hovedsikkerhedsudvalg .............. 10
Viden om arbejdsmiljø ................ 12
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
............................................ 12
Litteratur ............................................... 13
Bilag: Valg af sikkerhedsrepræsentanten
............................ 14
Oversigt over sikkerhedsgruppen
......................................... 17

Alle værdsætter det gode
arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø giver ofte færre arbejdsskader, mere
sunde og tilfredse medarbejdere, mindre sygefravær og
lavere personaleomsætning
Tilfredse medarbejdere yder også bedre service, hvilket giver mere tilfredse kunder.
Et godt arbejdsmiljø er derfor i alles interesse – og mange vil også gerne være med til at
sikre det gode arbejdsmiljø.
Alle butikker, uanset størrelse, har ifølge arbejdsmiljøloven de samme arbejdsmiljøopgaver,
og samarbejdet om opgaverne skal i alle butikker foregå mellem arbejdsgiveren,
arbejdsledere og medarbejdere.
I større butikker skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, som skal støtte og fremme
samarbejdet om arbejdsmiljøet. Denne branchevejledning giver gode råd om, hvordan
større butikker kan opbygge deres sikkerhedsorganisation.
Arbejdsmiljølovens begreb, sikkerheds- og sundhedsarbejde, omfatter det arbejde, virksomhederne
udfører for at undgå ulykker, sygdom og nedslidning, som følge af arbejdet.
I jeres butik kalder I måske dette arbejde noget andet, f.eks. sikkerhedsarbejde eller
arbejdsmiljøarbejde. Ens for disse begreber er, at de i praksis alle dækker over det arbejde,
I udfører for at sikre det gode arbejdsmiljø.
Hent mere hjælp i BAR Handels branchevejledninger om arbejdet med
arbejdsmiljø
I tilknytning til denne branchevejledning har BAR Handel udarbejdet to branchevejledninger,
som kan give yderligere inspiration til butikkens arbejde med arbejdsmiljø:
”Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar” giver uddybende råd om, hvordan
butikken kan gennemføre sine arbejdsmiljøopgaver i praksis.
”Succes med arbejdsmiljøarbejdet” giver uddybende råd om, hvordan der kan
skabes engagement og et godt samarbejde om arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen
og butikken generelt.
1

2
Samarbejdet om arbejdsmiljø
Det er en fælles opgave at sikre det gode arbejdsmiljø – at tage vare
på hinanden og et godt samarbejde er forudsætninger for det gode
arbejdsmiljø
”Sikkerhedsorganisationen
løser jo ikke
i sig selv arbejdsmiljøopgaverne,
men
den kan være med
til at sætte dem i system.
Der er helt bestemt
blevet mere
struktur og information
omkring arbejdsmiljøarbejdet,
efter
at sikkerhedsorganisationen
er blevet
oprettet.”
Frank Christensen,
økonomidirektør,
TOP-TOY A/S
Butikkens overordnede arbejdsmiljøopgave
er at overholde arbejdsmiljøloven. Det indebærer,
at butikken har følgende arbejdsmiljøopgaver:
● Vær løbende opmærksom på
arbejdsmiljøet
● Gennemfør Arbejdspladsvurdering
(APV)
● Inddrag arbejdsmiljø i planlægningen
● Undersøg eventuelle arbejdsskader
Samarbejdet om arbejdsmiljøopgaverne
skal i alle butikker foregå mellem arbejdsgiveren,
arbejdsledere og medarbejdere.
Har butikken en sikkerhedsorganisation,
skal samarbejdet om arbejdsmiljøopgaverne
støttes og fremmes af denne. Sikkerhedsorganisationen
fungerer som butikkens
egen rådgiver om arbejdsmiljø.
Det er arbejdsgiveren, som har ansvaret for,
at der bliver oprettet en sikkerhedsorganisation,
og at dette sker i samarbejde med
arbejdsledere og medarbejdere.
Sådan afgøres det, om butikken skal
have en sikkerhedsorganisation
Det er antallet af medarbejdere, som afgør,
om virksomheden skal oprette en sikkerhedsorganisation.
Hvilket antal medarbejdere der er tale om,
fremgår af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse
om virksomhedernes sikkerheds-
og sundhedsarbejde. Se litteraturliste.
Alle medarbejdere, inklusive elever, i alle
afdelinger og filialer under samme selskab
medregnes, når det skal afgøres, om butikken
skal have en sikkerhedsorganisation.
Følgende personer indgår dog ikke i
opgørelsen:
● Medarbejdere, der arbejder under 10
timer om ugen i butikken
● Arbejdsledere
● Arbejdsgivere
● Familie, der hører til arbejdsgiverens
husstand. Disse tæller med, såfremt der
er andre ansatte.
Kontakt organisationerne eller Arbejdstilsynet,
hvis der er tvivl om, at der skal
oprettes en sikkerhedsorganisation.

4
Sikkerhedsorganisationens form
Arbejdet med arbejdsmiljø bliver mere effektivt, hvis sikkerhedsorganisationen
er tilpasset butikkens organisation, kultur og traditioner
for samarbejde
”Efter vi har fået en
sikkerhedsorganisation,
er der kommet
mere struktur på og
dybde i arbejdsmiljøarbejdet.”
Tim Albrecht,
butikschef, B.O.
Butikken kan ifølge arbejdsmiljøloven
vælge at oprette:
● En ”almindelig” sikkerhedsorganisation
● En virksomhedsaftalt sikkerhedsorganisation
Den almindelige sikkerhedsorganisation
Den almindelige sikkerhedsorganisation
kan, afhængig af butikken/butikskædens
størrelse og organisation, bestå af sikkerhedsgrupper,
sikkerhedsudvalg og et hovedsikkerhedsudvalg.
Sikkerhedsgrupper
I mange butikker består sikkerhedsorganisationen
af én sikkerhedsgruppe, som står
for den praktiske udførelse af butikkens
arbejdsmiljøopgaver. I store butikker kan
der være behov for flere sikkerhedsgrupper.
Læs mere side 6.
Sikkerhedsudvalg
Er der 20 medarbejdere eller derover i
butikken, skal der som hovedregel også
oprettes et sikkerhedsudvalg, der overordnet
skal planlægge og koordinere butikkens
arbejde med arbejdsmiljø. Læs mere side 8.
Hovedsikkerhedsudvalg
I store butikskæder eller koncerner, hvor
der er flere sikkerhedsudvalg, bør butikken
overveje, om der er behov for et hovedsikkerhedsudvalg
til at planlægge og koordi-
nere sikkerhedsudvalgenes arbejde.
Læs mere side 10.
Den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation
Der er mulighed for at indgå en virksomhedsaftale
om en mere tilpasset organisering
af butikkens arbejdsmiljøarbejde.
En mulighed, der typisk anvendes af butikskæder
og koncerner.
Forudsætningerne for at udarbejde en virksomhedsaftale
er, at:
● arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere
vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet
kan styrkes og løses mere effektivt end i
den traditionelle sikkerhedsorganisation
● der er indgået en aftale mellem de pågældende
lønmodtagerorganisationer og
den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer
eller arbejdsgivere
Virksomhedsaftalen skal indgås mellem
arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere
i den enkelte butik/butikskæde. Det er
butikken selv, der udarbejder virksomhedsaftalen,
men der kan hentes hjælp hos
organisationerne.
Nogle organisationer har udarbejdet aftaler
og retningslinjer for, hvordan en virksomhedsaftale
bygges op.

Det væsentligste er, at alle områder i
butikken er dækket af en sikkerhedsgruppe,
og at sikkerhedsorganisationen
er tilpasset butikken/butikskædens
størrelse, struktur og traditioner
for samarbejde. I praksis findes der
derfor mange varianter af den almindelige
sikkerhedsorganisation.
Organisationerne giver rådgivning om,
hvordan butikken/butikskæden kan
opbygge en tilpasset sikkerhedsorganisation,
så der sikres et effektivt
arbejde med arbejdsmiljø. Det gælder
rådgivning om både den ”almindelige”
og den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation.

6
Sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppen er kernen i sikkerhedsorganisationen, da sikkerhedsgruppen
står for det praktiske arbejde i forbindelse med butikkens
arbejdsmiljøopgaver
”Da sikkerhedsorganisationen
skulle
starte op, var der
faktisk kampvalg.
Alle tog sikkerhedsorganisationen
til
sig, da det var endnu
en mulighed for
at få gjort noget ved
de opgaver, der ligger
i arbejdsmiljøarbejdet.”
Johnny Østergaard,
sikkerhedsrepræsentant,
B.O.
I mange butikker er der kun én sikkerhedsgruppe.
Er der flere sikkerhedsgrupper,
dækker de hver deres område, f.eks. en
afdeling eller et arbejdsområde, i butikken.
Det er vigtigt, at butikken nøje overvejer,
hvordan man ønsker at organisere sikkerheds-
og sundhedsarbejdet, så det fungerer
smidigt og effektivt i praksis.
Sikkerhedsrepræsentanten og
arbejdslederen udgør ofte sikkerhedsgruppen
En sikkerhedsgruppe består typisk af én
sikkerhedsrepræsentant og én arbejdsleder.
Sikkerhedsrepræsentanten vælges blandt
og af medarbejderne for to år ad gangen.
Læs mere om valg af sikkerhedsrepræsentanten
i bilag.
Arbejdslederen er ofte den, der har den
direkte ledelse af afdelingen/arbejdsområdet,
som sikkerhedsgruppen dækker.
Arbejdsgiveren kan også indgå i sikkerhedsgruppen
- i stedet for arbejdslederen. I nogle
butikker indgår arbejdsgiveren sammen
med arbejdslederen i sikkerhedsgruppen.
Er medarbejdere og arbejdsledere enige,
kan valgperioden forlænges til fire år for
både sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen.
For arbejdsgivere, der indgår i sikkerhedsorganisationen,
er der ingen valgperiode.
I store butikker kan der være behov
for flere sikkerhedsgrupper
I mange butikker er der kun behov for én
sikkerhedsgruppe. Men i store butikker kan
der være behov for flere sikkerhedsgrupper.
Når det skal vurderes, om der er behov for
flere sikkerhedsgrupper, er det vigtigste, at
arbejdsmiljøarbejdet fungerer effektivt og
smidigt i praksis.
Det er også vigtigt at sikre, at alle er dækket
af en sikkerhedsgruppe, at der er enighed
om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet,
og at arbejdsopgaverne for den enkelte sikkerhedsgruppe
har et rimeligt omfang og
indhold.
Der skal også tages hensyn til, hvilken type
arbejde der udføres, i det område sikkerhedsgruppen
skal dække. For eksempel
adskiller arbejdet i produktionsområder sig
fra arbejdet i ekspeditionsområderne.
Nogle gange oprettes en sikkerhedsgruppe
for hver afdeling eller arbejdslederområde,
men afdelinger/arbejdslederområder med
under 10 medarbejdere kan danne en fælles
sikkerhedsgruppe, eller tilslutte sig en
anden sikkerhedsgruppe i butikken.
Organisationerne rådgiver om, oprettelse af
sikkerhedsorganisation og af sikkerhedsgrupper.
Der bør også hentes opdaterede
oplysninger om de aktuelle regler for oprettelse
af sikkerhedsgrupper. Se litteraturliste.

Der kan være særlige forhold, der skal tages højde for:
Butikker med afdelinger
der er geografisk adskilte
Hvis butikken har afdelinger
med under 10 medarbejdere,
der ligger geografisk forskellige
steder, er det muligt at tilknytte
disse afdelinger til en
eksisterende sikkerhedsgruppe
eller oprette én sikkerhedsgruppe,
der dækker alle disse
afdelinger, hvis der er enighed
herom blandt ledere og medarbejdere.
Det skal dog sikres, at alle i
butikken ved, hvem de skal
kontakte, hvis de har spørgsmål
om arbejdsmiljø, og at sikkerhedsgruppen
kommer på
besøg med passende mellemrum.
Der skal være en besøgsbog,
hvor sikkerhedsgruppen kan
notere arten og omfanget af
besøget.
Holddrift/skiftehold
I butikker, hvor arbejdet regelmæssigt
foregår i holddrift,
skal der normalt oprettes en
sikkerhedsgruppe for hvert
skiftehold.
Hvis butikken har mere ”flydende/rullende”
holddrift,
hvor medarbejderne møder på
forskellige hold fra gang til
gang, kan sikkehedsorganisationen
tilpasses herefter, hvis
ledere og medarbejdere er enige
herom.
Det skal dog sikres, at medarbejderne
på skifteholdet kan
kontakte deres sikkerhedsrepræsentant
i arbejdstiden, eller
at de til enhver tid kan komme
i kontakt med en ansvarlig person
fra butikken. Det vil sige
en person, der på arbejdsgiverens
vegne kan besvare arbejdsmiljøspørgsmål.
Sæsonbutikker
I sæsonbutikker, der kun holder
åbent i visse perioder af
året, skal der normalt oprettes
en sikkerhedsorganisation, hvis
der er 10 medarbejdere eller
derover, som er ansat i butikken
i tre måneder eller derover
om året.
Dette skal dog ses i sammenhæng
med, om der er en rimelig
funktionsperiode og mulighed
for at gennemføre den lovpligtigearbejdsmiljøuddannelse.

8
Sikkerhedsudvalg
Sikkerhedsudvalget skal overordnet planlægge, lede og koordinere
butikkens arbejde med arbejdsmiljø
Er der samlet 20 medarbejdere eller derover
i hele butikken, inklusiv afdelinger/filialer
under samme selskab, skal der oprettes et
sikkerhedsudvalg.
Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter
fra sikkerhedsgrupperne og
en formand
Et sikkerhedsudvalg består af repræsentanter
fra sikkerhedsgruppen/-erne og en formand.
Formanden er arbejdsgiveren selv
eller en ansvarlig repræsentant, der kan
træffe arbejdsmiljømæssige beslutninger i
samme omfang som arbejdsgiveren.
I praksis medfører oprettelsen af et sikkerhedsudvalg
blot, at arbejdsgiveren deltager
i arbejdsmiljøarbejdet sammen med medlemmer
fra de allerede eksisterende sikkerhedsgrupper.
Er der i butikken kun én eller to sikkerhedsgrupper
udgør disse sammen med
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant
sikkerhedsudvalget.
Har butikken mere end to sikkerhedsgrupper,
udvælger sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne
hver især to repræsentanter
til sikkerhedsudvalget.
Derudover skal der også være suppleanter
for sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne
i sikkerhedsudvalget, som kan træde
til i tilfælde af fravær eller afgang. Suppleanterne
udvælges på samme måde som sikkerheds-
og arbejdslederrepræsentanter.
Sikkerhedsudvalgets repræsentanter og
suppleanter vælges for to år ad gangen.
Er medarbejdere og ledere enige, kan perioden
dog forlænges til fire år.
Den daglige sikkerhedsleder
Er der i butikken oprettet et sikkerhedsudvalg,
skal der udpeges en person, som skal
være den daglige leder af butikkens arbejde
med arbejdsmiljø og handle på udvalgets
vegne mellem møderne i sikkerhedsudvalget.
Arbejdsgiveren udpeger den daglige sikkerhedsleder
efter drøftelse i sikkerhedsudvalget.
Sikkerhedslederen kan udpeges
blandt udvalgets medlemmer, inklusiv arbejdsgiveren,
men kan også udpeges blandt
de øvrige ansatte.
Sikkerhedslederen kan også være en person,
der er ansat i butikken til at varetage
butikkens arbejde med arbejdsmiljø i samarbejde
med sikkerhedsorganisationen.

Der kan være behov for flere
sikkerhedsudvalg
I store og decentrale butikker, f.eks. koncerner
og store butikskæder, kan der være
behov for flere sikkerhedsudvalg. Er det tilfældet,
udpeger arbejdsgiveren en daglig
sikkerhedsleder for hvert sikkerhedsudvalg.

10
Hovedsikkerhedsudvalg
Hovedsikkerhedsudvalget planlægger og koordinerer
sikkerhedsudvalgenes arbejde
Det kan være en god idé at oprette et
hovedsikkerhedsudvalg, når der f.eks. foretages:
● Centrale indkøb af inventar og tekniske
hjælpemidler
● Central planlægning af indretning,
ombygninger eller ændringer af arbejdspladsen
● Central planlægning eller ændring af
arbejdsgange, arbejdsprocesser eller
arbejdsmetoder
Hovedsikkerhedsudvalget består af højst to
sikkerhedsrepræsentanter, to arbejdslederrepræsentanter
og arbejdsgiveren selv eller
en ansvarlig repræsentant, der kan træffe
arbejdsmiljømæssige beslutninger i samme
omfang som arbejdsgiveren.
Sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne
i sikkerhedsudvalget vælger blandt sig
repræsentanterne til hovedsikkerhedsudvalget.
Derudover skal der vælges suppleanter
for sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne.

Tjek www.barhandel.dk

12
Viden om arbejdsmiljø
Med sund fornuft kan mange arbejdsmiljøproblemer løses, men det er
en god idé at have en vis grundlæggende viden om arbejdsmiljø
”Det var først efter,
jeg havde været på
arbejdsmiljøuddannelsen,
at jeg blev
klar over, hvor
meget af det arbejde,
vi i forvejen
gør, der er arbejdsmiljøarbejde.”
Mikael Schaub,
varehuschef, Sibas
ComputerCity
Viden om arbejdsmiljø fås gennem deltagelse
på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse,
men også gennem f.eks. arbejdsmiljøloven,
branchevejledninger, bøger, tidsskrifter
og hjemmesider.
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten
i sikkerhedsgruppen skal ifølge arbejdsmiljøloven
gennemgå en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
på 37 timer (tidligere §9kursus).
Det er muligt at tage en brancherettet
arbejdsmiljøuddannelse inden for handelsområdet.
Det er ligeledes muligt at gennemføre
uddannelsen som fjernundervisning.
På uddannelsen får medlemmerne af sikkerhedsgruppen
viden om arbejdsmiljø,
herunder hvordan de kan varetage deres
arbejdsmiljøopgaver.
Det bedste udbytte af uddannelsen opnås,
hvis arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten
deltager på samme kursus.
Arbejdsgivere, f.eks. en administrerende
direktør, har ikke pligt til at gennemføre
arbejdsmiljøuddannelsen, selv om de indgår
i en sikkerhedsgruppe.
Medlemmer af en sikkerhedsgruppe skal
ikke gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse,
hvis de efter den 1. april
1991 har deltaget i den daværende generelle
sikkerhedsuddannelse på 32 timer eller
den reducerede sikkerhedsuddannelse på
16 timer.
Medlemmer af en sikkerhedsgruppe, der
har deltaget i en sikkerhedsuddannelse før
den 1. april 1991 eller har taget en sikkerhedsuddannelse
ved selvstudium, skal deltage
i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse,
når sikkerhedsgruppen etableres
eller ændres ved nyvalg eller genvalg.
Det betyder for eksempel, at en arbejdsleder,
der har en § 9-uddannelse fra før den
1. april 1991 eller har erhvervet en sikkerhedsuddannelse
ved selvstudium, skal gennemgå
arbejdsmiljøuddannelsen, når sikkerhedsgruppen
ændres ved f.eks. ny- eller
genvalg af sikkerhedsrepræsentanten eller
arbejdslederen.
Arbejdsgiveren skal tilmelde sikkerhedsgruppens
medlemmer til uddannelsen
senest fire uger efter, at gruppen er oprettet,
og uddannelsen skal være gennemført
senest otte måneder efter, at sikkerhedsgruppen
er blevet oprettet.
Det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne
til uddannelsen, herunder at der
afsættes den nødvendige tid.

Litteratur
Love, bekendtgørelser og vejledninger
www.at.dk
● Arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 784 af 11. oktober 1999 om lov om
arbejdsmiljø, samt ændringer der følger
af lov nr. 437 af 10. juni 2002
● Arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde,
samt ændringer der følger af
bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002
● Arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens
arbejdsmiljøuddannelse
● At-anvisning nr. 6.1.0.4 af april 1999 om
virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
● At-vejledning F.2.1 af marts 2000 om
sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse
Branchevejledninger
www.barhandel.dk
● BAR Handels branchevejledning om
APV ”APV? – der kan man bare se!”
● BAR Handels branchevejledning om
APV ”APV-abc”
● BAR Handels branchevejledning om
”Sikkerhedsorganisationens opgaver,
roller og ansvar”
● BAR Handels branchevejledning om
”Succes med arbejdsmiljøarbejdet”
”På arbejdsmiljøuddannelsen
har
vi lært at undgå
hovsaløsninger.”
Peter Elsborg,
Sikkerhedsrepræsentant,
Sibas
ComputerCity
13

14
Bilag
”Jeg var spændt på
at se, hvad det indebar
at være sikkerhedsrepræsentant.
Jeg har nu fået afmystificeret
ordet
sikkerhedsrepræsentant.
Det lyder,
så omfattende,
men det er det i
virkeligheden ikke.
Det handler meget
om at bruge sin
sunde fornuft.”
Grith Isbrandtsen,
sikkerhedsrepræsentant,
Imerco
Valg af sikkerhedsrepræsentanten
Medarbejderne har ret og pligt til at vælge
en sikkerhedsrepræsentant, som kan være
med til at fremme og støtte butikkens samarbejde
om arbejdsmiljø.
Hvem kan vælges?
Alle medarbejdere, der arbejder over 10
timer ugentligt, kan vælges som sikkerhedsrepræsentant.
Dog ikke elever, arbejdsledere
og arbejdsgivere.
Arbejdsmiljøloven anfører ikke krav til
anciennitet og kvalifikationer, men som
”tommelfingerregel” følges ofte retningslinierne
for valg af tillidsrepræsentant fra
det pågældende overenskomstområde.
Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer
alle faggrupper inden for det område, som
sikkerhedsgruppen skal dække. Der er ingen
krav om, at sikkerhedsrepræsentanten
skal være medlem af en faglig organisation.
Hvem kan stemme?
Sikkerhedsrepræsentanten vælges af de
medarbejdere, der arbejder inden for det
område, som sikkerhedsgruppen skal dække.
Alle medarbejdere i området, inklusive elever,
vikarer m.fl., som arbejder minimum
10 timer om ugen, kan stemme. Arbejdsgivere
og arbejdsledere er ikke stemmeberettigede.
Forberedelser til valget
Det er en god idé, at arbejdsgiveren i god
tid før valget informerer om, hvad arbejdet
i en sikkerhedsgruppe omfatter, og hvordan
arbejdet med arbejdsmiljø vil gavne butikken
som helhed.
Det kan også være information, der afmystificerer
sikkerhedsrepræsentantrollen og
belyser de positive sider ved at være sikkerhedsrepræsentant,
f.eks. at sikkerhedsrepræsentanten:
● ikke skal vide alt om arbejdsmiljø –
med sund fornuft kan man nå langt
● ikke skal kontrollere sine kolleger, men
mere være deres dialog- og sparringspartner
● ikke står alene, men at alle skal samarbejde
om arbejdsmiljøet
● vil opleve, at der faktisk sker noget,
når man engagerer sig
Informationen kan gives mundtligt på f.eks.
et personalemøde og/eller skriftligt ved
f.eks. opslag i frokoststuen/kantinen eller
andre steder, som bruges til information.

Informationen kan være med til at motivere
medarbejderne til at stille op og få dem til
at bakke op om arbejdet med arbejdsmiljø,
så en nyvalgt sikkerhedsrepræsentant føler
en opbakning fra kollegerne.
Tid kan også være en faktor, som reducerer
interessen for rollen som sikkerhedsrepræsentant.
Det er derfor vigtigt at gøre klart,
hvor meget tid sikkerhedsrepræsentanten
skal bruge på sit hverv. Det er arbejdsgiveren,
som afgør, hvor megen tid der skal stilles
til rådighed. Tiden bør være rimelig i
forhold til butikkens art og dens arbejdsmiljømæssige
standard.
Indtil selve valget kan medarbejderne opfordre
hinanden til at stille op som sikkerhedsrepræsentant.
De medarbejdere, der
ønsker at stille op, oplyser det til arbejdsgiveren.
Inden valget bør alle få at vide,
hvem der stiller op, så alle er klar over,
hvem de kan stemme på.
Er der ingen medarbejdere, som ønsker at
stille op, er det arbejdsgiveren eller arbejdslederen
alene, som varetager sikkerhedsgruppens
funktion. Det er dog en god idé at
finde årsagen til, hvorfor ingen ønsker at
stille op, og at det dermed tilstræbes at
finde medarbejdere, der ønsker at stille op.
Gennemførelse af selve valget
Der er ingen specifikke regler for, hvordan
valget skal foregå i praksis. Det er dog en
god idé at udsende en indkaldelse til valget
med minimum 14 dages varsel. Der kan også
sættes opslag op om valget i frokoststuen/
kantinen eller andre steder, som bruges til
information.
Valget kan f.eks. foregå skriftligt, hvor medarbejderne
ikke er fysisk samlet, men kan
også foregå på et personalemøde eller lignende
i det område, som sikkerhedsgruppen
skal dække. Hvis flere stiller op som
sikkerhedsrepræsentant, og der er ønske
om anonymitet fra de øvrige medarbejdere,
bør der på mødet afholdes en skriftlig afstemning.
Typisk vil den medarbejder, som får mere
end halvdelen af samtlige medarbejderes
stemmer, være valgt. Er dette ikke muligt,
er den medarbejder, som har fået flest
stemmer, valgt.
Arbejdsgiver og arbejdsleder kan ikke
stemme.
15

16
Efter valget
Hvis arbejdsgiveren ikke er til stede ved
valget, skal arbejdsgiveren efter valget have
oplysninger om, hvem der er valgt.
Derudover bør alle i det område, sikkerhedsgruppen
dækker, have at vide, hvem
der indgår i sikkerhedsgruppen, så alle ved,
hvor de skal henvende sig, hvis de har
spørgsmål om arbejdsmiljø.
Informationen kan gives på et personalemøde
eller lignende møde. En oversigt, der
viser, hvem sikkerhedsgruppen består af, er
også en god idé. (Eksempel på oversigt se
side 17). Har butikken en personalehåndbog,
kan informationerne også gives her.
Valget af en organiseret sikkerhedsrepræsentant
er først gyldigt, når dennes faglige
organisation har godkendt valget, og organisationen
har oplyst valget til den tilsvarende
arbejdsgiverorganisation eller til den
ikkeorganiserede arbejdsgiver.
Sikkerhedsrepræsentantens beskyttelse
mod afskedigelse træder i kraft, når valget
er oplyst til arbejdsgiveren.

Oversigt over sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppens område:
Sikkerhedsgruppen består af:
Navn: , Sikkerhedsrepræsentant.
Telefonnr.:
Navn: , Arbejdslederrepræsentant.
Telefonnr.:
Sikkerhedsgruppen er oprettet den:
Til kopiering
17

Alle butikker har ifølge arbejdsmiljøloven de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet
herom skal foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og medarbejdere.
I større butikker skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, som skal støtte og fremme
samarbejdet om arbejdsmiljø.
Denne branchevejledning henvender sig til større butikker, som skal oprette en sikkerhedsorganisation.
Branchevejledningen giver gode råd om, hvordan butikkerne kan
opbygge deres sikkerhedsorganisation.
BAR Handel
Fællessekretariatet www.barhandel.dk
Dansk Handel & Service
Vester Farimagsgade 19
1506 København V
Tlf.: 33 74 60 00 - Fax: 33 74 60 80
E-mail: info@barhandel.dk
Faglige spørgsmål kan rettes til partssekretariaterne:
Arbejdstagersekretariatet
HK/HANDEL
Weidekampsgade 8
Postboks 470
0900 København C
Tlf.: 33 30 47 48
E-mail: arbejdstager@barhandel.dk
Sekretariatet for ledere
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S
Tlf.: 32 83 32 83 - Fax: 32 84 32 84
E-mail: lederne@barhandel.dk
Branchevejledningen kan købes hos:
Arbejdsmiljørådets Service Center
Tlf.: 36 14 31 31
ASC varenummer: 21 20 09
www.arbejdsmiljoebutikken.dk
Layout: Gorm Larsen & Partners
Tryk: 1. udgave, 1. oplag 2002. ISBN 87-988102-7-8
541-458
Arbejdsgiversekretariatet
Dansk Handel & Service
Vester Farimagsgade 19
1506 København V
Tlf.: 33 74 60 00 - Fax: 33 74 60 80
E-mail: arbejdsgiver@barhandel.dk
HK-varenummer: 4405050038