FMT-Avisen 02 2011.indd - Forsvarskommandoen

FMT-Avisen
Personaleavis for medarbejdere ved Forsvarets Materieltjeneste Nr. 2/2011
F-16 blev
klar til kamp

2
Ny chef for FMT
Født:
12. marts 1964 i Hobro
Familie:
Gift med reklametegner (Art Director) Helene Rynkeby Aabo. To børn: Sofi e Aabo Olsen
(født 1996) og Astrid Aabo Olsen (født 1999)
Tjenesteforløb:
1988 - 1991 Tactical Control Offi cer, HAWK Eskadrille 542
1992 - 1994 Stabsoffi cer, Flyvertaktisk Kommandos Udviklingssektion
1995 - 1996 Eskadrillechef, HAWK Eskadrille 533
1996 - 1998 Sektionschef, Flyvertaktisk Kommandos Udviklingssektion
1998 - 2001 Afdelingschef, Flyvertaktisk Kommandos Planlægningsafdeling
2002 - 2004 Afdelingschef, Forsvarskommandoens Udviklingsafdeling
2004 - 2005 Stabschef, Flyvertaktisk Kommando
2005 - 2006 Deputy Commander, Coalition Military Assistance Training Team (CMATT),
Multinational Security Transition Command – Iraq (MNSTC-I), Bagdad
2006 - 2008 Stabschef, Flyvertaktisk Kommando
2008 - 2010 Chef for Forsvarsstabens Planlægnings- og Driftsstab
2010 - 2011 Chef for Forsvarsstabens Planlægningsstab
2011 - Chef for Forsvarets Materieltjeneste
Tekst: Flemming Diehl, FMT.
Behovet har været der længe,
og Flyvestation Skrydstrup
har måttet vente med længsel
efter at få deres kontroltårn
renoveret. Derfor var fredag
den 4. marts en glædens dag,
hvor Forsvarets Materieltjeneste
kunne overdrage et
kontroltårn, der nu lever op til
brugernes krav.
Ansvarshavende redaktør
Kommunikationschef
Anders Paaskesen
Redaktionsudvalg
Kommunikationschef Anders Paaskesen
Journalist Camilla Frederiksen
Journalist Flemming Diehl
Grafi ker Tanja Weikop
To gamle tårne
Kontroltårnet på Flyvestation
Skrydstrup er opført i 1985 og
med en del år på bagen, var
det ikke tidssvarende. I 2002
fi k man undersøgt tårnets
tilstand, og meldingen var, at
der skulle en renovering til.
Pultene for de operative og
tekniske brugere var ikke ergonomisk
rigtige, og generelt
haltede indeklimaet i kontrol-
FMT-Avisen • Udgives af Forsvarets Materieltjeneste • Centralledelsen • Lautrupbjerg 1-5 • 2750 Ballerup • Telefon: 7257 5999
Grafi k og layout
Grafi ker Tanja Weikop,
Forsvarets Materieltjeneste
Oplag
3500 stk.
Tryk
Budstikken, Vojens
Flyvestation Skrydstrup fi k
renoveret sit kontroltårn
Fredag den 4. marts kunne repræsentanter fra Forsvarets Materieltjeneste
overdrage et fuldt renoveret kontroltårn til Flyvestation
Skrydstrup.
tårnet. Derudover var der en
række tekniske forhold, som
trængte til en forbedring, bl.a.
var muligheden for nemmere
installation af nyt udstyr og
lettere mulighed for fejlfi nding
på ønskesedlen. Sidst men
ikke mindst var der mulighed
for at få forbedret brandsikringen
af tårnet, så det var på
høje tid at få iværksat renoveringen
af tårnet.
- Tårnrenoveringsprojektet
omfatter både tårnet på
Flyvestation Skrydstrup og
Flyvestation Karup. Projektet
blev oprindeligt oprettet
i Flyvematerielkommandoen,
men på grund af økonomiske
forhold blev projektet først
sat i gang i FMT, siger akademiingeniør
Ole Reitzel, som er
projektleder i FMT. Han blev
sat på opgaven som projektleder,
og opgaven med at få
renoveret tårnet var så stor,
at den skulle sendes i udbud.
Klar til Karup
- I januar 2010 blev udbuddet
udsendt, og renoveringen
kunne påbegyndes. Problemet
var bare, at skulle tårnet renoveres,
måtte man fi nde en
midlertidig løsning, for fl yvestationen
kunne jo ikke være
uden et kontroltårn. Til al held
fandt man en gammel tårnkabine
i Aalborg, der kunne
bruges. Den tårnkabine havde
dog også set bedre dage og
måtte først sættes i stand. Det
skete, og renoveringen gik i
gang.
En stor del af selve renoveringsprojektet
var at få lavet
nye pulte til tårnkabinen, og
fl ere færdige løsninger blev
undersøgt. Ingen var dog helt
tilfredsstillende.
- Til sidst blev det besluttet
selv at fremstille pultene på
tømmerværkstedet på Flådestation
Korsør. Det medførte
utallige skitser, tegninger
Forsidefoto
En af de danske kampfl y af typen
Lockheed Martin F-16 Fighting Falcon.
Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.
Skriv til FMT-Avisen
Forslag til artikler, læserbreve og
kommentarer til avisen bedes rettet til:
FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011 FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011
3
og adskillige møder mellem
fl yveledere, teknisk tegner,
teknikere og tømreren, før
man havde et koncept, alle
kunne blive enige om og
som også kunne anvendes i
Karup. Tømreren Ole Jacobsen
fra værkstedet i Korsør har
en stor del af æren for de
færdige pulte, som han lige
nåede at få fremstillet, inden
han går på pension, påpeger
Ole Reitzel.
- Alt i alt er tilbagemeldingen
fra fl yvelederne, at de
er meget tilfredse med den
nye tårnkabine, pultene og
det nye klimaanlæg, som dog
stadig er under indkøring og
justering, siger Ole Reitzel:
- Vi er nu klar til at gå i
gang med tårnet i Karup, og
vi håber på, at vi kan invitere
til indvielse i Karup i slutningen
af i år, så fl yvelederne der
også kan få et bedre arbejdsmiljø.
Adresse
Forsvarets Materieltjeneste
Centralledelsen
Att.: Flemming Diehl
Lautrupbjerg 1-5
2750 Ballerup
Telefon: 7257 1052
FIIN: fmt-leab
Email: Presse-FMT@mil.dk
Ny organisering af FMT personalefunktion
I den nye organisation er der fem ligestillede myndigheder, og personalefunktionerne er derfor omlagt. Personalefunktionen
består nu af en central personalesektion og decentrale personalefunktioner i Forsvarets Materielplanlægning,
Forsvarets Hovedværksteder og Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution. Forsvarets Materielinspektør
og Myndighedsstaben støttes af den centrale personalesektion. Målet har været at fl ytte den daglige
forvaltning af medarbejderne tættere på cheferne og medarbejderne.
NIV II
NIV III
Jane Friis Outzen, fg. chef for personalesektionen og
personalechef for Forsvarets Materieltjeneste
Personalesektionen (VAP) har det overordnede og koordinerende
ansvar for personaleadministration og HR i FMT.
Det betyder, at personalesektionen på tværs af de fem
NIV III-myndigheder udarbejder retningslinjer, politikker og
rammer for håndtering af arbejdstidsregistrering, afvikling
af ferie, mer- og overarbejde samt til- og afgang af medarbejdere. Medarbejderne
er superbrugere på personaleadministrative værktøjer og HR-området,
og vi håndterer bl.a. multimedieskat, sygefravær, orlov, kompetenceudvikling og
FOKUS.
Vi rådgiver også administrationskontorer og kontrolpunkter om regelsæt og
lovgivning på området. Yderligere er det vores opgave at bidrage til ledelsens
mulighed for at styre og udvikle FMT ved at levere statistikker og analyser af
f.eks. sygefravær og merarbejde. Endelig er vi bindeled til Forsvarets Personeltjeneste
på alt, der ikke vedrører daglig drift og opgaveløsning. Personalesektionen
varetager også daglige personaleadministrative opgaver for FMI og MST. Vi kan
kontaktes på FMT-KTP-VAP, eller I kan kigge forbi vores kontor i lokale 2211.
FMT personaleadministration
VAP
Trine Øksnebjerg, chef for Administrationssektionen hos
Forsvarets Hovedværksteder (FHV)
FMI MST FMP FHV
Administrationssektionen (ADMSEK) i FHV er ansvarlig for
de administrative opgaver i FHV. Det er opgaver som personaleforvaltning,
herunder ansættelser, kompetenceudvikling,
personalesager, forvaltning af sundhedstriade, rejser,
arbejdstid, forberedelse af de årlige nylønsforhandlinger.
Vi har også opgaver vedr. organisation, herunder opdatering af funktionsbeskrivelser,
ændringer af stillinger i samarbejde med Struktursektionen i Myndighedsstaben.
Derudover har vi opgaver med intern materielforvaltning, herunder FHV
myndighedsbeholdning, færdselssikkerhed og kommunikation, herunder opbygning
og vedligeholdelse af FHV intranet. Vi hjælper også ledelsessekretariat for
FHV ledelse, hvilket vil sige, at vi bl.a. er sekretær i FHV Samarbejdsudvalg, vi
varetager myndighedspostkassen og er kontrolpunkt for staben. Henvendelse
til sektionen sendes til FMT-KTP-FHV. Drejer det sig om militær sikkerhed er det
FMT-KTP-FHV-SIKOF, og hvis det drejer sig om arbejdsmiljø herunder arbejdsmiljøorganisationen
og gennemførsel af APV og AKM er det FMT-KTP-FHV-ARBMIL.
FDD
VAP ADMSEK ADMSEK ADMSEK
Dorte Bonde, fg. chef for Administrationssektion hos
Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD)
I FDD Administrationssektion (ADMSEK) har vi valgt at oprette
en række KTP mailadresser, og dem kan vi kontaktes
på. Vedr. personelforvaltning dvs. ansættelse/afskedigelse,
og FOKUS kan man kontakte os på FMT-KTP-FDD-ADM. I
forhold til uddannelsesmæssig forvaltning dvs. kompetenceudvikling,
bookning af kurser m.v skal man skrive til FMT-KTP-FDD-UDDANNEL-
SE. Vedr. arbejdstidsforvaltning dvs. kontrol og fejlrettelser af arbejdstid er det
FMT-KTP-FDD-ARBEJDSTID.
Derudover tager vi os af økonomiforvaltning såsom budgetter og forbrug af
midler på generel drift m.v. Henvendelser angående det rettes til FMT-KTP-FDD-
ØKO. Vores rejsekontor tager sig af hjælp med rejser indland og opfølgning på
disse, og her skal man skrive til FMT-KTP-FDD-ØKO. Sekretariatet tager sig af
Captia og andre kontrolpunktsopgaver m.v., og de kan kontaktes på FMT-KTP-
FDD (MYN postkasse). Sidst vil jeg nævne, at hjælp med LEAN, dvs. generel
koordination af LEAN, i FDD, kan fås ved at skrive til FMT-KTP-FDD-LEAN. Handler
det om information dvs. udarbejdelse/ajourføring af FDD hjemmeside m.v., skal
du skrive til FMT-KTP-FDD-INFO.
Christina Hviid Mailund, chef for Administrationssektionen
hos Forsvarets Materielplanlægning (FMP)
Vores opgaver i Administrationssektionen (ADMSEK) FMP
er delt over personaleforvaltning, personaleadministration
og kontrolpunktsopgaver. Helene (ADM02) og Helle
(ADM03) er kontaktpersoner til cheferne i FMP. De er point
of contact mellem Forsvarets Personeltjeneste og cheferne
i den daglige forvaltning af personalesager fra medarbejderen bliver rekrutteret
eller forvaltet til FMP, i deres tjenesteforløb i FMP og til de afgår. De sparrer med
cheferne i forbindelse med rekrutteringer, personalesager, kompetenceudvikling,
karriereplaner m.m. Helene og Helle kan også hjælpe i sager om seniorordninger,
orlov, fridøgnsbank, job på særlige vilkår, praktikanter, m.m. Ulla (ADM04) og
Birgitte (ADM05) varetager kontrolpunktsfunktionen for FMP stab. Det dækker
over kontrolpunktsopgaver som overførsel af arbejdstid, koordination af jubilæer,
bookning af kurser, planlægning af seminarer, håndtering af FOKUS, funktionsbeskrivelser
m.m. ADMSEK koordinerer også generel drift for FMP og forberedelsen
af lokale nylønsforhandlinger – de opgaver har Christina (ADMCH). Som det
sidste har ADMSEK sekretærfunktionen i FMP SU. Vi sidder i lokale 1052, og I kan
også kontakte os via FMT-KTP-FMP.

4
Det handler om at bevare
overblikket
Folketinget besluttede fredag den 18. marts, at Danmark
bidrager med fi re F-16 kampfl y til operationen,
som skal sikre håndhævelsen af et fl yveforbud over
Libyen. Op til beslutningen var der intense forberedelser
i FMT, som skulle sikre, at fl yene kunne sendes ud
med kort varsel.
Tekst: Flemming Diehl, FMT.
Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste, arkivfoto.
Igen og igen blev det sagt. Fredag den
18. marts 2011 var en historisk dag.
Et enigt folketing besluttede, at det
danske forsvar skulle deltage aktivt
i etableringen af et fl yveforbud over
Libyen. Politikernes stemmeafgivning
fi k direkte konsekvenser for forsvaret,
som med kort varsel skulle stille med
fi re F-16 kampfl y. Reelt set er der dog
tale om seks kampfl y, idet to yderligere
fl y sendes med som reserve.
Politikernes beslutning kom dog ikke
som et lyn fra en klar himmel, så også
i Forsvarets Materieltjeneste var man
klar over, at man snart overgik fra en
dagligdag, hvor der trænes og øves til
en situation, hvor kampfl yene anvendes
i en skarp mission:
- Vi fulgte jo også udviklingen og
kunne se, hvor det bar hen. Så vi har
været opmærksomme på, at vi måske
skulle udsende kampfl y, men selvom
jeg plejer at kalde F-16 for mit fl y, så
gik forberedelserne først i gang, da
den operative chef besluttede det, siger
Carsten Nørgaard, som er chef for
Forretningsområde Fly i Forsvarets Materieltjeneste.
Ham talte FMT-Avisen
med selvsamme dag, hvor politikerne
traf beslutningen, og der var ingen
tvivl om, at der var dømt travlhed:
Lockheed Martin F-16 Fighting Falcon
F-16 Fighting Falcon er et alsidigt “multi-role” kampfl y. Det betyder, at fl yet
både kan kæmpe imod andre fl y i luften samt gennemføre præcisionsbombning
af mål på jorden.
Kampfl yene fungerer til dagligt som “luftens politi” i Danmark og udgør
afvisningsberedskabet, der konstant er klar til at rykke ud til uidentifi cerede
fl y i dansk luftrum.
Kampfl yet fi ndes i både en enkelt- og tosædet version. Den tosædede bruges
især til omskoling af piloter, men har samme kampegenskaber som den
enkeltsædede model.
Den første F-16 fl øj første gang i 1974, og har siden 1980 været en del af
det danske forsvar. Kampfl yene er løbende blevet opdateret og har senest
gennemgået den omfattende Mid-Life Update, der især har forøget præcisionsbombe-kapaciteten
og tilføjet udstyr til netværksbaserede operationer.
Det betyder, at fl yene nu er i stand til at modtage radarbilleder fra andre
enheder for eksempel fl y eller skibe.
Flyene bruges også til rekognoscering og overvågning og kan tage billeder
med et 25 megapixel digitalkamera, som hænges op under fl yet.
De danske F-16 indsættes efter politisk ønske i internationale operationer
og har blandt andet støttet NATO-soldaterne i Afghanistan. Her var de
indsat i direkte kamphandlinger, men udførte også “show of force”, hvor
fl yenes blotte tilstedeværelse lagde en dæmper på fjendens kampvilje. F-16
har også fl ere gange udført air policing-opgaver i de baltiske lande og Island,
idet disse lande ikke selv har et afvisningsberedskab til rådighed.
Kilde: FTK
FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011 FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011
5
Chefen for Forretningsområde Fly, Carsten Nørgaard fortæller, at der virkelig var travlt en uge før udsendelsen af de seks F-16.
- Udsendelsen af et fl ysystem er stor
opgave, så det gælder virkelig om at
bevare overblikket.
Netværket skal på plads
- Når der kommer sådan en opgave,
starter det hele hos Flyvertaktisk Kommando
(FTK) og Fighter Wing Skrydstrup,
hvor den operative chef ser på,
hvilken betydning opgaven har for
os, og derefter skal vi støtte dem, så
de kan etablere en udsendelse, siger
Carsten Nørgaard, som er leder af en
sektion, hvor alle medarbejderne er involveret
i opgaven. Det vil sige, de 16
medarbejdere i sektionen samt en del
af de, han har i en tilhørende driftssektion.
Alle fagområderne i sektionen
har en andel i opgaveløsningen, og
herudover måtte en nøglemedarbejder
inden for Electronic Warfare, som var
til møde i USA, også kaldes hjem med
kort varsel:
- Vi har været i gang med forberedelserne
i cirka en uge, hvor jeg selv
straks gik på 24 timers vagt som point
of contact. Som det allerførste handlede
det om at få netværkene på plads.
Det skal være helt på plads, hvem
der er kontaktpersonerne på højere
niveau, så vi sikrer os, at de beslutninger,
som skal træffes, kan træffes. Så
alle interessenter skal kontaktes såvel
her i huset som hos FTK og i Skrydstrup.
Carsten Nørgaard fortæller videre, at
alle myndigheder i FMT er inddraget,
når så vigtig en opgave dukker op,
og det samme gælder for fl ere andre
sektioner og afdelinger:
- I en situation som nu tænker de
fl este kun på, at vi skal sørge for at
have fl yene klar, men der er altså
mange andre ting, som skal være på
plads. For i princippet er det en minibase,
vi fl ytter.
Materiel i lange baner
- På nuværende tidspunkt ved vi ikke,
hvor megen støtte der stilles med på
den fl yvestation, som F-16 skal fl yttes
ned til. Så udover at der skal reservedele,
missiler og bomber med, så skal
vi måske også have tankmateriel og
bevogtningsudstyr med, men vi skal jo
også have generatorer og opladningsmateriel
med. Det vil sige det løfteudstyr,
som bruges til at oplade missiler
og bomber på fl yet. Vi skal også sørge
for værktøj og værktøjsskabe, og måske
skal vi bruge lejrmateriel, beretter
Carsten Nørgaard, der om fredagen
stadig har en del uafklarede spørgsmål.
- Så det er ikke kun selve fl yene, som
skal fl yttes. Der er en mange ting
udenom, som skal på plads. Vi skal
derfor ikke kun være opmærksomme
på de ting, vi selv kan styre. Vi må
også sikre os, at hele logistikken er
på plads, og at de i lejr- og sanitet,
hos indkøberne og hos depoterne er
klar over, at det her er en prioriteret
opgave, forklarer han og siger endnu
en gang, at det virkelig handler om at
bevare hovedet koldt, så overblikket
ikke forsvinder.
Kontrol, kontrol og atter kontrol
- Selvom det er en stor opgave, så
er det egentlig bare en fortsættelse
af det daglige arbejde, hvor der hele
tiden er et højt fl ysikkerheds- og
vedligeholdelsesniveau. Der laves
ikke ekstraordinære eftersyn inden en
udsendelse, for det sker jo planmæssigt
efter et vist antal fl yvetimer. For
os handler det mere om at kontrollere,
at reservedelene er der, og at aftalerne
er på plads med leverandørerne,
hvis vi får brug for genforsyninger.
Så det vigtigste er at sørge for, at vi
ikke løber tør for noget, siger Carsten
Nørgaard:
- Der vil jo være reservedele, hvor
vi under normale omstændigheder har
nok af dem, men vi skal jo være forberedt
på, at der er dele, hvor vi vil få et
større forbrug. Det være sig motor- og
våbendele eller missiler. Er der ting,
som måske har lang leveringstid, skal
vi sikre, at vi eventuelt kan låne af de
europæiske lande, der er med i F-16
partnerskabet EPAF (European Participating
Air Forces). Så reelt giver udsendelsen
os lejligheden til at få talt
med logistikfolkene og få kontrolleret,
om tingene er helt på plads. Sagt med
andre ord, om vi gør vores arbejde
ordentligt.
Skærpet opmærksomhed
Selvom alle medarbejderne gør deres
arbejde til perfektion, kan alting ikke
planlægges. Især ikke i en skarp mission,
hvor fl yene kan få krigsskader.
Skulle det ske, er det i første omgang
op til Fighter Wingens fl ymekaniker
at klare reparationen, og først ved
større skader kan fl ymekanikerne fra
FMT blive involveret. Så lige nu og her
handler det først og fremmest om at
sørge for, at støtten er på plads:
- Jeg kan da godt mærke på mine
medarbejdere, at det nu er alvor. De
følger virkelig meget med i, hvad der
sker, og der er skærpet opmærksom-
hed på de kortere deadlines. Nogle har
også lige lavet ekstra kontrol på deres
våbensystem. Så vi har travlt, fastslår
Carsten Nørgaard, som drager en konklusion
ud af den sidste uges arbejde:
- Indtil nu har vi jo kørt med en
konfi guration, som var møntet på
situationen i Afghanistan, hvor det
primært handlede om, at F-16 skulle
klare mål på jorden. I denne mission vil
der også være mål i luften, og det har
krævet, at vi skiftede konfi guration. Jeg
synes dog, at vi nu ser, at vi fl eksibelt
og hurtigt kan skifte konfi guration, så
vi med kort varsel kan være klar til en
udsendelse af F-16 uanset rolle.
Fakta om F-16
Fabrik: Lockheed Martin Texas USA
Type: Jager/jagerbomber
Længde: 14,32 m
Højde: 5,01 m
Spændvidde: 9,14 m
Motorer: 1 stk. Pratt & Whitney F100-PW200 jetmotor med
11.340 kg. trykkraft.
Tomvægt: 5.443 kg.
Fuldvægt: 12.245 kg.
March hastighed: 833 km/t
Rækkevidde: 2.376 km/t
Tophøjde: 20.000 m.
Bevæbning: 20 mm. M61A1 Vulcan maskinkanon samt bomber,
raketter og missiler.
De fl este opgaver i forbindelse med udsendelsen af F-16 lå på fl yvestationen, men der var også masser af opgaver i FMT. Her handlede det bl.a. om at få kontrolleret våbensystemerne,
og at logistikken var helt på plads.

6
Selv en fregat kan mangle plads
Projektkoordinator Steen Krogslund Jensen og chefen for
fregatinstallationsprojektet, orlogskaptajn Ivan Gryholt (nederste
billede), har ansvaret for, at alle installationer nås til
den re te tid og i den re te kvalitet.
Tekst og foto: Flemming Diehl, FMT.
Umiddelbart skulle man ikke tro, at
en 138 meter lang fregat kan mangle
plads. Sådan er det dog nu, hvor
fregatten IVER HUITFELDT ligger til kaj
ved Flådestation Korsør. Her foretages
arbejdet med at få militariseret
fregatten, hvilket indebærer, at IVER
HUITFELDT skal udrustes med en
række våben-, sensor- og kommunikationssystemer.
Først derefter kan IVER
HUITFELDT leve op til betegnelsen som
værende et krigsskib - men der er lang
vej igen. Det er nemlig et omfattende
stykke arbejde, og det skal klares
inden deadline i oktober 2011.
FMT er kunden og leverandøren
- Bygningen af fregatterne sker ud fra
de erfaringer, som vi fi k ved bygningen
af de fl eksible støtteskibe
dvs. AB-
SALON og ESBERN
SNARE. Erfaringerne
fra dengang viste,
at bygningen bør
deles op i to projekter.
Så bygningen
af selve fregatternes
platform sker
på Lindøværftet,
og militariseringen
klares af Forsvarets
Hovedværksteder,
siger orlogskaptajn
Ivan Gryholt, som er
chef for fregatinstallationsprojektet,
der fysisk har til huse
tæt på IVER HUITFELDT på Flådestation
Korsør.
Ivan Gryholt fortæller videre, at da
man byggede de fl eksible støtteskibe,
fi k man den erfaring, at opgaven med
at militarisere fregatterne skal organiseres
i et kunde- og leverandørforhold,
hvilket også er sket i forhold til fregatterne:
- Der er blevet lavet en samarbejdsaftale
mellem Forsvarets Materielplanlægning
(FMP) og Forsvarets Hovedværksteder
(FHV). FMP er ansvarlig
for at beslutte, hvordan fregatten skal
udrustes med våben-, kommunikations-
og sensorsystemer, hvorefter
de fortæller os i FHV, hvad de ønsker.
Derefter er det vores ansvar at bygge
det efter den tekniske dokumentation,
som vi har fået leveret, beretter Ivan
Militarisering af fregatten Kommunikationssystemer:
HF radio
Forsvarets tre nye fregatter bliver VHF radio
udstyret med alskens elektronik UHF radio
og våben. Der skal installeres Satellitsystemer
såvel kommunikations- og vå- Linksystemer
bensystemer som sensorer. Det Undervandstelefon
omfatter bl.a:
IP-telefoni
Strømløst telefonnet
Gryholt, der videre påpeger, at processen
er opbygget over fi re såkaldte reviews.
Under de tre første reviews fortalte
kunden, dvs. FMP, hvilket arbejde
de ønskede udført af FHV. På baggrund
af dokumentationen fra tredje review
udfører FHV installationsopgaven. Det
fjerde og sidste review er en overdragelse
af systemet til kunden - FMP.
100 medarbejdere på projektet
At militariseringen af en fregat er en
større opgave, kan ses af det antal af
arbejdstimer, der er sat af til opgaven.
I alt er der afsat cirka 72.000 timer
til projektet, og installationsprojektet
trækker på cirka 100 medarbejdere.
Langt størstedelen kommer fra installationsværkstederne
i Værkstedsområde
Korsør og Værkstedsområde
Nordjylland, men der trækkes også på
medarbejdere fra øvrige dele af FHV.
Ivan Gryholt fortæller, at de mange
medarbejdere har cirka 2.000 apparater,
som skal installeres, og den
megen elektronik kræver, at der skal
monteres cirka 8.000 forskellige stik.
Herudover vil der være afholdt ca. 700
review-møder.
- Pladsen om bord er faktisk en
begrænsende faktor i forhold til, hvor
hurtigt vi kan være færdige. Er der
for mange medarbejdere i gang på
samme tid, kommer de til at gå oven
i hinanden, og arbejdet vil ikke være
effektivt, pointerer Ivan Gryholt, som
har beregnet, at skal arbejdet klares
indenfor den afsatte ramme, må tiden
Sensorer:
Multifunktionsradar
Luftvarslingsradar
Navigations radarer
Helikopter anfl yvningsradar
Infrarødt kamera
Skrogmonteret sonar
Ildledelsessystemer
Elektroniskevarslings- og analysesystemer
FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011 FMT-Avisen - nr. 1 - februar 2011
7
Den 21. januar blev fregatten
IVER HUITFELDT overdraget
til Forsvarets Materieltjeneste,
så den kan
blive omdannet fra at være
et skib til et krigsskib. Militariseringen
er et omfattende
stykke arbejde, som
skal være færdigt i oktober
2011.
udnyttes maksimalt. Det sker, hvis
der kun er 35-40 medarbejdere i gang
på samme tid, og for effektivitetens
skyld laves en del af installationerne i
såkaldte mock’ups.
Kopier af fregattens rum
Netop fordi tiden er knap og pladsen
trang, har værkstedsfolkene opbygget
tro kopier af de forskellige rum
på fregatten i en lagerhal. Kopierne,
der er trækulisser af rummene, kaldes
mock’ups. De er opbygget i størrelsesforholdet
1:1, og alle apparaterne
i et rum monteres først i mock’ups
med komplet ledningsførelse, og kan
så efterfølgende fl yttes direkte over i
fregatten. For at effektivisere arbejdet
laves der tre sæt i hver mock’up - ét
til hver af de tre fregatter. Det sparer
ressourcer, men mock’upsene er blot
én lille brik i et stort puslespil, hvor
brikkerne ikke blot skal lægges rigtigt,
men rækkefølgen skal også overvejes
ganske nøje. Gør man det ikke, skrider
tidsplanen:
- Med den afviklingsplan vi har lavet,
så laver vi ikke ét rum i fregatten
færdigt af gangen for derefter at tage
det næste. En fremgangsmåde, som
mine medarbejdere havde svært ved
at forstå. Lige indtil de fi k forklaret, at
hvis vi gør et rum færdigt ad gangen,
så får vi med tiden mindre og mindre
plads at arbejde på, siger Ivan Gryholt,
der til tider synes, at man også kan
mangle plads på en 138 meter lang
fregat.
Våbensystemer:
Multimissillauncher
Sømålsmissiler
Luftmålsmissiler
76 mm pjece – luft- og sømålskanon
35 mm pjece – nærforsvarskanon
Letvægts anti-ubådstorpedosystemer
Vildledelsessystem
12,7 mm maskingevær
Per Bobsin er chefen for Krypto, Kort og Publikation, og for ham er der ingen tvivl. Lean giver værditilvækst
hos dem.
Lean har givet en
mentalitetsændring
I Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution har man satset intensivt
på lean, og det er man glade for i Krypto, Kort og Publikation.
Krypto, Kort og Publikation
Krypto, Kort og Publikation er en del af Forsvarets Forsyning,
Depot og Distribution, og er fysisk beliggende på
Noret i Korsør. Krypto, Kort og Publikation har mangeartede
opgaver, hvor de bl.a. forvalter alt krypteringsmateriel i
forsvaret og har en dertilhørende kurertjeneste. Derudover
har de ansvaret for udgivelsen og indkøb af forsvarets uddannelsesbøger,
alle værns reglementer, tekniske manualer,
bestemmelser m.m., hvilke fordeles af dem i papirudgave
eller digitalt. Derudover er Krypto, Kort og Publikation
ansvarlig for distribution af forsvarets kort - både analoge
og digitale.
Tekst og foto: Flemming Diehl,
FMT.
Det er blevet en del af deres
dagligdag. Ja, faktisk så
meget, at det også er blevet
en del af deres sprog. Lean er
krøbet under huden hos medarbejderne
hos Krypto, Kort
og Publikation i Korsør, hvor
miljøet er blevet sådan, at gør
man ikke lige tingene på den
mest hensigtsmæssige måde,
kan man blive drillet med ordene:
Det er da ikke lean!
Det faktum glæder ikke
mindst chefen for Krypto,
Kort og Publikation, som med
indførelsen af lean har fået
medarbejdere, der er mere
tilfredse med deres arbejde,
og ikke mindst har man fået
optimeret. Noget, der umiddelbart
vil glæde enhver chef,
men lean er ikke den lette
trylleformular, man kan bruge,
og så er alting godt. For ind-
førelsen af lean kræver mental
forandring både hos chefer og
ledere, men bestemt også hos
medarbejderne.
Man skal ville lean
Chefen for Krypto, Kort og
Publikation, Per Bobsin forklarer,
at de indførte lean for
cirka et år siden, og før lanceringen
blev der gjort et stort
forarbejde med tilegnelse af
ny viden, hvor først chefer og
ledere lærte om principperne i
lean. Dernæst galt det om at
overbevise medarbejderne:
- Det kræver virkelig en
samlet ledergruppe, som vil
lean. Derudover kræver det,
at man fra chefniveau får
formuleret, hvad man vil med
lean. Formålet er jo optimering,
men hvis medarbejderne
får opfattelsen af, at deres
hjælp til at optimere senere
kan føre til afskedigelser,
så er motivationen der jo
ikke, siger Per Bobsin, der
har givet den klare melding,
at optimeringen skal frigøre
ressourcer, som skal bruges
andetsteds hos Krypto, Kort
og Publikation:
- Skal man have succes
med lean, er det ikke nok, at
cheferne ser det som et godt
ledelsesværktøj, for selve gennemslagskraften
i lean skal
komme nedefra og op – der
er tale om medindfl ydelse på
egen hverdag og jobsituation.
De små irritationsmomenter
Per Bobsin fortæller videre, at
selvom de kun har anvendt
lean i cirka et år, ser de allerede
nu resultaterne af arbejdet.
For lean har motiveret
medarbejderne til at gøre op
med vanens magt og ændre
på de små ting i hverdagen,
som var irritationsmomenter,
og som hæmmede en effektiv
udnyttelse af ressourcerne.
Nu er vanens magt jo stor,
og det letteste er at gøre
som altid. Det fl ytter dog
ingen milepæle og for at få
de nye tanker spredt blandt
medarbejderne, blev de
såkaldte lean-ambassadører
også rekrutteret blandt medarbejderne:
- Jeg må indrømme, at jeg
havde da tænkt over, hvordan
medarbejderne ville
modtage indførelsen af lean,
men jeg er virkeligt blevet
positivt overrasket, siger Per
Bobsin, som nu oplever, at
hans medarbejdere fi nder det
ugentlige kaizen-møde, der er
omdrejningspunktet i arbejdet
med lean, gavnligt. På
møderne kan alle medarbejderne
nemlig komme til orde
med forbedringsforslag. Disse
drøftes i plenum, og det bliver
ikke blot ved snakken. lean er
nemlig også lig handling.
Ideer, prioritering og
handling
Lederen af et af elementerne
i Korsør – det såkaldte Krypto
Fordelings Center DK, major
Ebbe Lund Jørgensen, fortæller
at kaizen-mødet aldrig må
tage mere end 15 minutter.
Så ved alle medarbejderne, at
mødet ikke er en tidsrøver. På
møderne drøftes medarbejdernes
forslag til, hvordan arbejdet
kan gøres lettere eller
mere hensigtsmæssigt. Forslagene
bliver så prioriteret, der
sættes ansvarspersoner på,
og er det opgaver af mindre
art, bliver det fastslået, hvornår
opgaven skal være løst:
- Det kan da være svært at
komme i gang med noget nyt
såsom lean, og derfor startede
vi da også i det små, hvor
vi primært har taget mindre
problemer op, siger assistent
Pia Bendixen, der selv valgte
at blive en af de drivende
kræfter i indførelsen af lean.
Hun meldte sig også som
lean-ambassadør:
- At initiativet til at arbejde
med lean kommer fra én af
dem fra gulvet, gør det mere
acceptabelt, og når medarbejderne
kan se, at lean fører
til, at der bliver gjort noget
ved tingene, så er det motiverende.
Penge og vilje
I alt er der seks lean-ambassadører
hos Krypto, Kort og
Publikation, og deres engagement
samt medarbejdernes
vilje har ført til, at de har fået
fjernet en del af de irritationsmomenter,
som hindrede en
effektiv udførelse af arbejdet.
De har således adskillige
gange fået ryddet effektivt op
på deres kontorer, fl ere paller
med publikationer, som henstod
i en af boghallerne, er
blevet gennemgået og delvist
saneret, og det samme gælder
10 tons gamle kort, der er blevet
sendt til destruktion eller
genbrug.
Så synlige resultater er det
blevet til, men det har krævet,
at hver medarbejder har hjulpet
med oprydningen - også
selvom det måske ikke lige
var ens ansvarsområde. Visse
opgaver kan derfor løftes, hvis
man tænker ud af boksen, og
hvis viljen er der, men nogle
gange er det bare ikke nok.
For nogle gange skal man
investere penge for at spare
penge, og derfor er der også
sat en vis sum af til arbejdet
med lean:
- Skal medarbejderne blive
ved med at være motiverede i
arbejdet med lean, skal de se,
at deres forslag bliver taget
seriøst, og at de ikke ender
i en syltekrukke. De skal se
resultater, og derfor er der
sat økonomiske ressourcer af
til arbejdet med lean, siger
Per Bobsin, som suppleres af
Pia Bendixen, der fortæller, at
det bl.a. har ført til indkøb af
mørklægningsgardiner til kontorerne,
så solen ikke skinnede
ind på computerskærmene.
En mentalitetsændring
Det videre arbejde med lean
hos Krypto, Kort, og Publikation
består i at sikre fremdrift
i arbejdet med at optimere
processer samt procedurer
og tage fat i de frugter, der
måske ikke lige er så lette at
plukke, og som kræver større
ændringer. Såvel chef, leder
og assistent siger dog, at lean
er kommet for at blive, og
Ebbe Lund Jørgensen forklarer,
hvordan man tydeligst kan se,
at der er sket en mentalitetsændring:
- Alle store problemer er jo
i starten små. Førhen var det
op til os som chefer og ledere
at gribe fat i de små problemer,
men i dag er det medarbejderne
selv, der bringer de
små problemer på banen og
løser dem.
I alt er der seks lean-ambassadører hos Krypto, Kort og Publikation,
og to af dem er assistent Pia Bendixen og major Ebbe Lund
Jørgensen.

8
Visse ting skal gemmes
I Forsvarets Materieltjeneste
er der en række
medarbejdere, som går
mod strømmen og agerer
Rasmus-modsat. For de er
ikke kun med til at skaffe,
forsyne eller vedligeholde,
de prøver også ihærdigt at
gemme materiel.
Tekst: Flemming Diehl, FMT.
Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.
De fleste medarbejdere i Forsvarets
Materieltjeneste (FMT) kender til
mantraet, at vi skal skaffe, forsyne og
vedligeholde. De ord kender konsulent
Ole Sørensen fra Kapacitetsansvarlig
Land og Chef for Dataafdelingens
analyse og controlling sektion, kaptajn
Henrik Krintel Christensen også, men
alligevel så arbejder de intenst på at
få gemt udfaset materiel. Ikke at de
render rundt og gemmer tingene fysisk
i krogene for derefter at lege gemmeleg,
men de gør det, fordi de kender
til et lille cirkulære (KFF. B.6.1). Det
fylder ikke mange linjer, men alligevel
er det af stor betydning. Ikke kun for
FMT, men faktisk for hele den danske
befolkning. For i cirkulæret står der
sort på hvidt, at FMT skal være med til
at gemme materiel, så nysgerrige i dag
og senere historisk interesserede kan
få et indblik i forsvarets udvikling.
De er overalt
Sagt med lidt andre ord er Ole og
Henrik med til at sørge for, at museerne
har noget forsvarsmateriel, de
kan udstille. Ole og Henrik er ikke ene
om at have påtaget sig den opgave, for
overalt i forsvaret sidder der medarbejdere
med samme passion. De mange
mennesker er organiseret under det
øverste organ, som hedder Forsvarets
Museumskommission (FOMU), hvor
De museale genstande, der bl.a. hænger
på væggene i Centralledelsen, er udlånt
af Statens Forsvarshistoriske Museum.
Konsulent Ole Sørensen fra Kapacitetsansvarlig Land (til venstre) og kaptajn Henrik Krintel Christensen, som er chef for Dataafdelingens
analyse og controlling sektion, er begge med til at bevare materiel, som kan fortælle forsvarets historie.
Forsvarets Materielinspektør (FMI),
brigadegeneral Peter Kølby Pedersen er
formand og FMT repræsentant. I kommissionen
er der desuden repræsentanter
for Statens Forsvarshistoriske
Museum (det tidligere Tøjhusmuseum),
de operative kommandoer, Beredskabsstyrelsen,
hjemmeværnet og
diverse statsanerkendte museer.
I de operative kommandoer, hjemmeværnet
samt i FMT er der underorganer,
som arbejder på at få gemt
det materiel, der kan være med til at
fortælle historien om forsvaret gennem
tiden. I FMT hedder organet ” Koordinationsgruppe
vedrørende Museale
Forhold (KMUF)”, og her er Peter Kølby
Pedersen formand og Henrik sekretær:
- Vi får en masse henvendelser fra
bl.a. garnisonssamlingerne, Stevnsfortet,
Danmarks Flymuseum og mange
andre, hvor de spørger, om vi kan
skaffe dem nogle genstande. Det kan
være, de gerne vil have småting så som
miner, symaskiner eller uniformer. Så
kan det også være større ting såsom
de tre Leopard 1 kampvogne, der var
med i operation Bøllebank. De blev alle
gemt, siger Henrik, som modtager cirka
seks til ti ønsker hver måned.
Alt mellem himmel og jord
Hver henvendelse Henrik får bliver
registreret og derefter drøftet i KMUF,
som holder møde to gange om året.
Her sidder der både repræsentanter fra
FMI, Handelsafdelingen, de tre kapacitetsansvarlige
samt en fra den Centrale
Besigtigelseskommission (CBK)
og fra FMP. I KFUM drøftes det, hvilke
henvendelser, der skal arbejdes videre
med, og er det større sager, træffes
beslutningen i FOMU.
- Vi får virkelig henvendelser om alt.
Det kan være biler, ingeniørmateriel,
våben – you name it. Det er alt mellem
himmel og jord, som museerne efterspørger.
Beslutter vi så i FOMU eller
KMUF, at de gerne må få det, prøver
jeg at se, om det er noget, vi kan
levere. Jeg er jo pensioneret major og
har gode kontakter på depoterne, hvor
jeg kan spørge, om vi har det liggende.
Jeg holder også løbende øje med, hvad
der er ved at blive udfaset, og giver
CBK besked om, at de skal holde øje
med det pågældende materiel. Tager
du f.eks. den gamle industrisymaskine,
som blev efterspurgt, fandt jeg den på
vores egen auktionsplads, så vi gør vores
bedste for at hjælpe, fortæller Ole
Sørensen, der gerne ser, at medarbejdere
i FMT, som er ved at udfase noget
materiel, kontakter de medarbejdere,
der er med i KMUF. For måske er
materiellet efterspurgt af et museum,
og ifølge det omtalte cirkulære skal
Statens Forsvarshistoriske Museum i
det mindste have tilbuddet om at få
materielgenstande, der udfases:
- Hvis der er tale om våben, er det
kun Statens Forsvarshistoriske Museum,
der kan få det uden, at det
er demilitariseret, dvs. det skal gøre
ubrugeligt. Det skal vi så også sørge
for sker, inden materiellet overdrages.
Giv dem et praj
- Det er jo ikke alt udfaset materiel,
hvor der gemmes et eksemplar. Der er
f.eks. ikke gemt et Gulfstream-fly eller
en Hercules C-130 H, for det handler jo
også om økonomi, hvis det kan sælges.
Oprindeligt skulle der også gemmes
to S-61 helikoptere, men der gemmes
kun en, beretter Henrik, som også
FMT-Avisen - nr. 2 - marts 2011
har tilbudt Statens Forsvarshistoriske
Museum materiel, der var en anelse for
stort til at blive gemt. Men tilbuddet
skulle de have:
- De fik da tilbuddet om at få den
gamle radar på Multebjerg, men den
takkede de nej til, da alene antennen
vejer ca. 25 tons. Den var nu alligevel
for stor til at gemme. Så der er ting
som Statens Forsvarshistoriske Museum
siger nej til, men de får tilbuddet,
og de er faktisk også interesserede,
når vi laver nyanskaffelser. De vil
nemlig gerne have hele historien om
den eksakte genstand. Det kan eksempelvis
være et nyt kampfly, hvor de vil
følge ét halenummer og have alt tilhørende
dokumentation såsom logbøger,
når det engang skal udfases. Så kan
de nemlig fortælle, hvad netop dette
fly har været med til. Det gør historien
mere levende, siger Henrik, der har en
afsluttende bøn:
- Så både ved nyanskaffelser og udfasninger
må man gerne tage museumsbrillerne
på og give os et praj. Det
gælder faktisk for alt materiel, for kun
derved kan vi få gemt det materiel, der
er interessant for eftertiden.
Koordinationsgruppe
Museale Forhold
Er du ved at udfase materiel, så
kan det være, at museerne har
interesse i at gemme det. Materiellet
kan måske være med til at
fortælle historien om udviklingen
af forsvaret og bør gemmes, så
inden det udfases send da en mail
til FMT-KTP-FOMU.