Skoleopgave - Pantomimeteatret - Tivoli

Pantomimeteatret er noget helt for sig. Der findes
ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også
fredet, så den må ikke rives ned eller forandres;
den skal forblive, som den er.
Bygningen
Teatret er i kinesisk stil og opført i 1874. Der stod et
andet teater på den samme plads mellem 1843 og
1874. Man kan genkende den kinesiske stil på den
måde tagets hjørner ser ud og på dragerne og klokkerne
på facade og tag. Hvis ikke det er nok, så er
der endda fire kinesiske tegn over sceneåbningen.
Tegnene betyder: Glæde i fællesskab med folket,
altså at glæde, det er noget, man finder sammen
med andre mennesker.
Teatrets indretning
Teatret er indrettet som et gammeldags teater med
skrånende scenegulv. Scenografien (scenebilledet)
laves ved hjælp af et bagtæppe, nogle sidekulisser
og ganske få andre elementer. Elementerne kan for
eksempel være en dør, et bord og en stol eller en
kiste. Mange af de ekstra elementer er nogle, der
PANTOMIMETEATRET
1
kan forvandle sig; der er for eksempel et træ, der
kan blive til et bjerg ved at man løfter forskellige
klapper.
Man skifter scenebilledet ud ved at trække i nogle
snoretræk, der skubber nye sidekulisser ind foran
de gamle og hejser et andet bagtæppe ned. Snoretrækkene
skal betjenes ved håndkraft.
Påfuglen, der er teatrets fortæppe, sænkes også ved
håndkraft; der skal fem mand til at gøre det.
Forestillingerne
En pantomime er en lille teaterforestilling, hvor
der ingenting bliver sagt med ord. I stedet er det
fakter og dansetrin, der udgør et tegnsprog. Alle
de gamle pantomimer handler om det samme:
Harlekin og Columbine er forelskede, men de må
ikke være sammen for hendes far, som hedder
Kassander. Pjerrot er Kassanders tjener, og det er
hans opgave at sørge for, at Harlekin og Columbine
ikke mødes.
Den historie kan fortælles på mange måder, og der
er altid en hel del akrobatik og tricks blandet ind i
en pantomime, så der er noget at grine af.
Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.

LÆR OM FARVERNE VED PANTOMIMETEATRET
Det ses tydeligt, at Tivolis Pantomimeteater overvejende
er holdt i kinesisk stil. Men har du tænkt
på, at det er farverne også?
De kinesiske grundfarver er: gul, rød og blå. Man
har nogenlunde forsøgt at holde sig til følgende
symbolske, kinesiske princip i dekorationen i Tivolis
Pantomimeteater:
Gul: er venlig og anses for Kinas hovedfarve. Den
gule farve hylder alt, hvad der er kvindeligt. Og alt
hvad der males gult/guld skal bestå af et lige antal
dele. Det kunne f.eks. være firkantede former.
Rød: betyder glæde og anses for en mandlig farve
(den er yang, siger man). Manden bærer kvinden,
således bruges den røde farve til stolper, søjler og
andet, der er bærende i teatrets konstruktion. Det
mandlige vises også gennem et ulige antal dele eller
via runde ting.
Blå: giver inspiration og anses for at være en kvindelig
farve (den er yin, siger man). Kvinden bliver
båret af manden, således er alt, hvad der bliver
båret, malet blåligt.
2
Opgave 1
Studér farverne på Tivolis Pantomimeteater. Hvor
opfyldes den kinesiske farvesymbolik og hvor gør
den ikke?
Opgave 2
Sort anses i kinesisk farvesymbolik for elegance,
mens hvid betyder sorg. Diskuter i grupper hvilken
betydning, I synes, farver har i vores kultur. Hvad
menes der f.eks. med en kold eller en varm farve.
Udfyld skemaet herunder med den kinesiske kulturs
opfattelse af farverne og jeres:
Sammenlign jeres resultater med andre gruppers.
I kan også lave en lille undersøgelse, hvor I spørger
folk om deres farveopfattelse.
Er folk enige?
Farve
Sort
Hvid
Gul
Rød
Blå
Kinesisk symbolsk betydning Jeres opfattelse af farven

Opgave 3
Der er forskel på grundfarver. Som du kan læse
ovenfor, er grundfarverne i den kinesiske kunst
gul, rød og blå, valgt ud fra en symbolsk betydning.
Grundfarverne i billedkunst hedder da normalt
også gul, rød og blå:
At de hedder grundfarver (eller primærfarver)
skyldes, at de ikke - med maling – kan blandes ud
fra andre farver. Men hvis man blander grundfarverne
to og to, kan man til gengæld blande andre
farver. Og blandes de alle tre fås sort. På den måde
kan grundfarverne mixes til grøn, orange og violet.
Disse kaldes også komplementære farver (eller sekundære
farver) i billedkunsten. Og med tilsætning
af hvid eller sort maling, kan der skabes forskellige
nuancer.
• Prøv selv at blande komplementære farver og
lav en farveskala som ovenfor.
Fysik
Hvor grundfarverne (eller primærfarverne) i billedkunsten
hedder gul, rød og blå, forholder det sig
anderledes i fysikken. Her hedder grundfarverne
(eller primærfarverne) grøn, rød og blå. Forskellen
er, at disse farver ikke er valgt ud fra blanding
af maling, men ud fra blanding af lys. Og de hedder
grundfarver (eller primærfarver), fordi de er
de eneste tre farver man ikke selv kan mixe med
lys. Til gengæld kan grønt, rødt og blåt lys blandes
til alle mulige andre farver. Blandes de alle tre fås
hvidt lys. Og to og to kan de mixe komplementærfarverne
(eller sekundærfarverne) gul, cyan (en
slags turkis) og magenta (en slags lilla).
• Det lyder lidt vildt, men prøv bare at studere
et tv rigtig tæt på. Det bedste er, hvis du kan
finde et prøvebillede og studere det med en
lup. Ser du en sort plet, er det tegn på, at en
lysplet er slukket.
På denne farvetrekant kan du se, hvordan
Grundfarverne i fysikken kan mixes.
Det kræver en helt bestemt grøn, rød og blå
farve for at kunne mixe den hvide.
• Men prøv selv. Brug f.eks. cykellygter og
farvet cellofan.
• Kan du blande komplementærfarver?
• Og kan du nærme dig hvidt lys?
3
Grundfarve
Grundfarve Grundfarve
Blå
Magenta Cyan
Rød Gul
Grøn

BYG ET PERISKOP
I 1929 går en mand ved navn Hr. Zanger rundt i
Tivoli med familien. Han er uddannet blikkenslager
og kommer fra Islands Brygge. Han får lyst til at
se forestillingen på Pantomimeteatret og køber en
billet til en siddeplads, for det skulle man dengang.
Men da Zanger er en meget lille mand, kan han
simpelthen slet ingenting se af forestillingen. I
stedet for at blive sur, får han en idè. Han går hjem
og laver et periskop.
Et periskop kendes nok mest fra ubåde, hvor man
nede fra vandet kan kigge sig omkring på havoverfladen.
Det kræver i princippet bare to spejle at
lave et periskop.
a. Prøv selv. Sæt to spejle ind i en tom
mælkekarton, eller et paprør på følgende måde:
Lys fra det, du vil se, rammer det øverste spejl og
kastes ned på spejlet i bunden. Derfor kan du se
tingen ved at kigge på det nederste spejl. Og på den
måde kan du se det, der ellers var umuligt.
Da Zanger havde bygget sit periskop, gik han op til
Tivolis direktør for at vise ideen. Direktøren syntes,
det var en rigtig god idé, så han bad Zanger om at
lave nogle flere. Og inden længe kunne man leje
periskoper i Tivoli til brug for pantomimeteateret.
Og det kan man stadig.
Prisen var i mange år 25 øre for at leje et periskop.
Nu er prisen 5 kr.
Udlejningen foregår overfor Promenadepavillonen.
Periskoperne er monteret på en stang, så man
ikke får ondt i armen, når man holder det. Der
forskellige størrelser til børn og voksne. Og
udlejeren kan stille på det øverste spejl, så udsynet
bliver perfekt for den, der lejer periskopet.
4
Lys
45°
Spejl
Spejl
45°

ARBEJD MED SPEJLING, FORMER OG FIGURER
Opgave 1
Pantomimeteatret er bygget symmetrisk op. Tegningen
på næste side er en skitse, der viser symmetrien.
Spejl, tegn og farv, så skitsen bliver færdig – herunder
kan du se, hvordan det endelige resultat skal
være.
5
Noter undervejs, hvilke former skitsen er
bygget op af. F.eks. kvadrater, rektangler, cirkler,
trapezer, parallelogrammer m.m.

TEGN- OG KROPSSPROG
Bruger du tegnsprog? Det gør du i hvert fald,
- tænk bare på en knyttet hånd med en strakt
langefinger! Eller hvad med, når man
prikker sig på tindingen med pegefingeren et par
gange? Prøv at komme i tanke om flest muligt tegn
og fagter, vi bruger, når vi taler sammen. Tal om,
hvad tegnene betyder.
Opgave 1
Skriv selv en pantomime og opfør den.
7
Efter pantomimeforestillingen kan man hilse
på Pjerrot til venstre for scenen.