| 04 | tema om pumper | 16 | læger: flerebør få pumpe ... - Diabetes.dk
| 04 | tema om pumper | 16 | læger: flerebør få pumpe ... - Diabetes.dk
| 04 | tema om pumper | 16 | læger: flerebør få pumpe ... - Diabetes.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
diabetes<br />
APRIL 2009<br />
| <strong>04</strong> | <strong>tema</strong> <strong>om</strong> <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
| <strong>16</strong> | <strong>læger</strong>: flere bør <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong><br />
| 22 | éngangs<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> på vej<br />
– også til type 2<br />
| 38 | debat: hvor går din grænse?<br />
| 49 | type 2-gravide svigtes
leder<br />
Pump flere penge ud!<br />
Under halvdelen af de børn og voksne, s<strong>om</strong> opfylder kravene<br />
til at <strong>få</strong> en insulin<strong>pumpe</strong>, <strong>få</strong>r rent faktisk én. Mange står på<br />
venteliste i halve år, selv <strong>om</strong> lægen har vurderet, at ve<strong>dk</strong><strong>om</strong>mende<br />
vil <strong>få</strong> et bedre liv med en <strong>pumpe</strong>. Og dét selv <strong>om</strong><br />
patienten opfylder de krav til at <strong>få</strong> en <strong>pumpe</strong>, s<strong>om</strong> Sundhedsstyrelsen<br />
har opstillet. Der er nemlig slet ikke penge og<br />
personale nok til at give patienterne den behandling, de rettelig<br />
har brug for. Og krav på.<br />
Det er paradoksalt, når en insulin<strong>pumpe</strong> kan hjælpe type<br />
1-diabetikere til at opnå en højere livskvalitet og en bedre<br />
reguleret diabetes. Og dermed på sigt spare sundhedsvæsenet<br />
for endnu større <strong>om</strong>kostninger.<br />
En insulin<strong>pumpe</strong> er i dag en helt almindelig behandlingsform.<br />
Kig bare på Norge og Sverige. Hvor det herhjemme er<br />
cirka 30 procent af børnene, der har en <strong>pumpe</strong>, er det mellem<br />
40 og 50 procent i Norge og Sverige. Og hvor <strong>om</strong>kring ti<br />
procent af de voksne diabetikere har en insulin<strong>pumpe</strong> i vores<br />
nabolande, gælder det kun knap fire procent i Danmark.<br />
Hvorfor skal danske diabetikere stilles ringere?<br />
Regionerne har netop i et svar til sundhedsminister Jakob<br />
Axel Nielsen (K) oplyst, hvor mange patienter der har <strong>få</strong>et <strong>pumpe</strong><br />
i de sidste par år. Tallene bekræfter, at udviklingen går den<br />
rigtige vej, men det er stadig katastrofalt <strong>få</strong>, især voksne, der <strong>få</strong>r<br />
en <strong>pumpe</strong>, selv <strong>om</strong> de kunne <strong>få</strong> et bedre liv med en sådan.<br />
Udviklingen er med os<br />
Den teknologiske udvikling går stærkt og arbejder heldigvis<br />
for de mange tusinde danskere, der lever med diabetes.<br />
For ikke så mange år siden skulle type 1-diabetikere overholde<br />
en stram kostplan, der skulle sørge for, at blodsukkeret<br />
blev, hvor det skulle.<br />
Sådan er det heldigvis ikke i dag. Men der er stadig nogen,<br />
der tydeligt kan huske, hvordan det var – engang. Det kan<br />
Med afsæt i finansloven er der fra 2007 afsat 20 millioner<br />
kroner årligt specifikt til insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>. Men det er slet ikke<br />
nok, vurderer de diabetes<strong>læger</strong>, s<strong>om</strong> diabetes har talt med.<br />
Derfor skal politikerne op af stolene, så diabetikere kan sikres<br />
den mest effektive behandling. Det hører ingen steder<br />
hjemme, at kronisk syge type 1-diabetikere står på venteliste<br />
for at <strong>få</strong> en behandling, der kan hjælpe dem til et bedre liv.<br />
Læs mere på side <strong>16</strong>-17.<br />
Med venlig hilsen<br />
Allan Flyvbjerg, formand for <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
professor, overlæge, dr.med.<br />
blandt andet Judy Piil, s<strong>om</strong> du kan læse <strong>om</strong> på side 24. I 59<br />
år har hun levet med sin type 1-diabetes og står i dag på<br />
venteliste til en insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
I <strong>Diabetes</strong>foreningen er vi begyndt også at sætte fokus på<br />
den teknologi, der er med til at sikre et bedre liv for diabetikere.<br />
Fremadrettet vil vi mere sys<strong>tema</strong>tisk end hidtil holde<br />
øje med de produkter og det udstyr, der kan gøre hverdagen<br />
lettere for dig eller dit barn.<br />
Måske kan eksemplevis mennesker med type 2-diabetes<br />
inden længe også <strong>få</strong> gavn af insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> – en spændende<br />
udvikling, s<strong>om</strong> du kan læse <strong>om</strong> i artiklen på side 22-23.<br />
Med venlig hilsen<br />
Henrik Nedergaard, adm. direktør i <strong>Diabetes</strong>foreningen
Indhold<br />
Tema: Insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
Den dag Nina fik <strong>pumpe</strong> <strong>04</strong><br />
Solcreme måske årsag til stigning i type 1-diabetes 10<br />
Læger: Flere bør <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong> <strong>16</strong><br />
Sådan ligger landet: Så mange har <strong>pumpe</strong> 17<br />
Mig og min <strong>pumpe</strong> 18<br />
Éngangs<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> – også hvis du har type 2 22<br />
I dag føler jeg mig s<strong>om</strong> et almindeligt menneske 24<br />
Mad<br />
Madtips 26<br />
Opskrifter 27<br />
Smagstest: Færdigretter dumper 32<br />
Debat<br />
To sider: Hvor går din grænse? 38<br />
Klummen: Forsigtigper eller vovehals? 40<br />
Motion<br />
Wii hvor det går! 42<br />
Graviditet – type 2<br />
Graviditetsdiabetes: Læger overser nybagte mødre 44<br />
<strong>Diabetes</strong> k<strong>om</strong> s<strong>om</strong> et chok 46<br />
Type 2-gravide svigtes 49<br />
Spørg <strong>om</strong> diabetes 54<br />
Fra foreningen<br />
MGP-stjerner synger <strong>om</strong> diabetes 59<br />
Psykologen hjælper på nettet 60<br />
Læs på diabetes.<strong>dk</strong> 63<br />
Ris og ros<br />
Vi hører gerne din mening <strong>om</strong> bladet, så det fortsat<br />
kan blive bedre. Hvad synes du <strong>om</strong> artiklerne? Valg<br />
af emner? Og hvordan synes du, bladet ser ud? Giv<br />
din mening til kende på mailadressen:<br />
risogros@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Næste blad u<strong>dk</strong><strong>om</strong>mer i uge 23.<br />
26<br />
17<br />
44<br />
59<br />
Ny sang <strong>om</strong> diabetes<br />
fra MGP-stjernerne<br />
| diabetes | april 2009 | 3 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
Op på <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne<br />
Flere type 1-diabetikere end nogensinde<br />
før har insulin<strong>pumpe</strong>. Men mange flere<br />
– både børn og voksne – kunne have gavn<br />
af en <strong>pumpe</strong>, lyder meldingen fra <strong>læger</strong>ne.<br />
Har du type 2-diabetes, er der også en<br />
<strong>pumpe</strong> på vej til dig. Læs over de næste<br />
21 sider:<br />
Den dag Nina fik <strong>pumpe</strong> | side <strong>04</strong><br />
Læger: Flere bør <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong> | side <strong>16</strong><br />
Mig og min <strong>pumpe</strong> | side 18<br />
Éngangs<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> på vej<br />
– også til type 2-diabetikere | side 22<br />
| 4 | diabetes | april 2009 |<br />
Den dag<br />
Nina fik<br />
<strong>pumpe</strong><br />
Mens <strong>om</strong>kring hvert tredje barn med type<br />
1-diabetes i dag har en insulin<strong>pumpe</strong>, er det<br />
katastrofalt <strong>få</strong> voksne, der har en <strong>pumpe</strong>.<br />
Det viser nye tal fra regionerne. Og endnu<br />
flere har både brug for – og krav på – at <strong>få</strong><br />
en <strong>pumpe</strong>, fortæller diabetes<strong>læger</strong>ne.<br />
Vi har fulgt Nina på otte år den dag, hun<br />
fik <strong>pumpe</strong>, og sætter samtidig fokus på,<br />
hvorfor <strong>pumpe</strong>n er vejen frem for rigtig<br />
mange. Også voksne.<br />
Fotograf: Martin Dam Kristensen
| diabetes | april 2009 | 5 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
Det er en råkold tåget februarmorgen på Kolding Sygehus.<br />
Mens patienter og personale strømmer ind og ud<br />
af svingdørene i lobbyen, sidder fire børn i et konferencelokale<br />
en etage oppe med hver deres sodavand i hånden.<br />
Selv <strong>om</strong> det er sukkerfri læskedrikke, de fire mæsker sig<br />
med, er det langt fra deres normale morgenmadsrutine, men<br />
det er heller ikke en helt almindelig dag for to-årige Lucas,<br />
seks-årige David, 13-årige Simone og otte-årige Nina: De er<br />
mødt op på sygehuset sammen med deres forældre for at <strong>få</strong><br />
instruktion i den nyeste teknologi til behandling af deres<br />
diabetes, nemlig insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>.<br />
Inden frokost vil de fire børn have lært det nye redskab at<br />
kende og have <strong>få</strong>et sat et kateter på maven, s<strong>om</strong> fremover<br />
skal erstatte de daglige stik med insulinpen til fordel for<br />
<strong>pumpe</strong>ns konstante tilførsel af den livsvigtige medicin.<br />
- Vi ved, der er nogen, der er spændt og har glædet sig meget<br />
til i dag. Pumpen er også en rigtig god opfindelse. Det<br />
plejer at være godt at <strong>få</strong> den, siger diabetessygeplejerske<br />
Jane Th<strong>om</strong>sen, s<strong>om</strong> sammen med kollega Annette Sørensen<br />
skal guide familierne gennem dagen og følge dem tæt<br />
de næste uger.<br />
Nina og hendes forældre, Monika og Stig Jensen, har glædet<br />
sig meget til dagen. Aftenen før taler diabetes med familien<br />
<strong>om</strong> forventningerne, og de er store:<br />
- Vi forventer, at Nina kan <strong>få</strong> et mere stabilt blodsukker,<br />
hvor hun ikke k<strong>om</strong>mer til at ligge lavt i løbet af dagen, og vi<br />
| 6 | diabetes | april 2009 |<br />
håber også, at vi kan <strong>få</strong> en bedre nattesøvn, for vi er i dag tit<br />
nødt til at stå op <strong>om</strong> natten flere gange for at måle Ninas<br />
blodsukker, fortæller Monika, s<strong>om</strong> er uddannet sygeplejerske<br />
og tidligere har arbejdet på en diabetesafdeling.<br />
Netop de mange udsving og problemer med at styre Ninas<br />
blodsukker <strong>om</strong> natten er grunden til, at hun har <strong>få</strong>et en<br />
<strong>pumpe</strong>. Nina har desuden cøliki, en tarmsygd<strong>om</strong>, s<strong>om</strong> cirka<br />
ti procent af børnene med diabetes har og s<strong>om</strong> betyder,<br />
at man ikke tåler gluten, der er i hvede, rug, byg og havre.<br />
Ninas far har selv haft type 1-diabetes i mere end 25 år, så<br />
også han har stor indsigt i datterens sygd<strong>om</strong> og konsekvenserne<br />
af et ikke altid velreguleret blodsukker:<br />
- Ninas blodsukkergennemsnit plejer at ligge fint på <strong>om</strong>kring<br />
7,0, men hun har mange både høje og lave blodsukre.<br />
Vi er meget fokuseret på, at hun ikke ligger for højt af hensyn<br />
til risikoen for senk<strong>om</strong>plikationer. Derfor kører vi hende<br />
nok lidt stramt.<br />
Når familien efter frokost tager hjem til villaen i Vamdrup<br />
for at holde weekend, vil Nina være endnu ét blandt de flere<br />
hundrede danske børn med diabetes, s<strong>om</strong> i de senere år har<br />
<strong>få</strong>et en insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
Forældre gik ind i kampen<br />
Det første barn herhjemme, der kunne lægge sin insulinpen<br />
i skuffen, var Emilie Bessing. Det skete i februar 2002, da<br />
Emilie var otte år gammel.
Hendes far, journalist Carsten Bessing, opdagede insulin<strong>pumpe</strong>n,<br />
da han surfede på internettet <strong>om</strong>kring årtusindskiftet.<br />
Han var specielt interesseret, fordi Emilie s<strong>om</strong> knap<br />
tre-årig i 1996 havde <strong>få</strong>et konstateret diabetes, og familien<br />
kæmpede med at <strong>få</strong> styr på hendes svingende blodsukre, s<strong>om</strong><br />
satte familien i en spændetrøje.<br />
Det påvirkede ikke kun datteren, men hele familiens livskvalitet,<br />
og Carsten Bessing var derfor glad, da han opdagede,<br />
at børn i udlandet med <strong>pumpe</strong>n måske havde fundet et<br />
brugbart redskab.<br />
I første <strong>om</strong>gang fik han dog ikke opbakning fra <strong>læger</strong>ne. De<br />
fokuserede på Emilies langtidsblodsukker, der lå på 7,5-7,6,<br />
og derfor mente de ikke, at der var grundlag for en insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
Men Carsten Bessing fastholdt, at langtidsblodsukkeret<br />
ikke fortalte hele historien <strong>om</strong> datterens sygd<strong>om</strong>, for<br />
gennemsnittet dækkede over store rutsjeture i blodsukkerværdier,<br />
s<strong>om</strong> især <strong>om</strong> natten bekymrede familien.<br />
- Når ens læge siger, det slet ikke er relevant, tænker man lige<br />
“nå, måske er vi galt på den”. Men vi kunne se, at det ikke var<br />
noget kvaksalveri, så vi kunne ikke helt forstå, det skulle være<br />
så kontroversielt at bede <strong>om</strong> en insulin<strong>pumpe</strong>, fortæller han.<br />
Også i dag er et af de væsentligste kriterier for at <strong>få</strong> en<br />
<strong>pumpe</strong>, at langtidsprøven, HbA1c, ligger over 7,5.<br />
Carsten Bessing og Emilies mor Jette gav dog ikke op og<br />
fik en insulin<strong>pumpe</strong> sponsoreret af firmaet Disetronic i<br />
Sverige. Dermed blev Emilie det første danske barn, der fik<br />
Sådan virker <strong>pumpe</strong>n<br />
› Pumpen afgiver kun hurtigtvirkende insulin. Den insulin,<br />
<strong>pumpe</strong>n frigiver løbende, kaldes basal-raten. Den insulin,<br />
s<strong>om</strong> <strong>pumpe</strong>brugeren frigiver ved et antal tryk på <strong>pumpe</strong>n<br />
i forbindelse med for eksempel måltider, kaldes bolus.<br />
› Pumpen kræver, at man tæller kulhydrater. Pumpen indstilles<br />
individuelt, så ét tryk på knappen afgiver en bestemt<br />
mængde insulin svarende til et bestemt antal kulhydrater.<br />
› Pumpen fyldes op manuelt med insulin og sluttes til med<br />
et kateter, der fæstnes i underhuden typisk på maven<br />
eller i lænden.<br />
› Kateteret til <strong>pumpe</strong>n skiftes typisk hver tredje dag, hvor<br />
der også fyldes ny insulin i.<br />
en insulin<strong>pumpe</strong>. Emilies diabeteslæge, overlæge Birthe Olsen<br />
på Glostrup Hospital, fik lige i begyndelsen hjælp til de<br />
praktiske ting af en <strong>pumpe</strong>sygeplejerske fra Disetronic og fik<br />
hurtigt øjnene op for fordelene ved <strong>pumpe</strong>behandling, da<br />
hun kunne se, hvordan Emilies blodsukkerregulering blev<br />
endnu bedre og med færre udsving.<br />
Samtidig begyndte Carsten Bessing sammen med andre<br />
forældre at presse på over for <strong>læger</strong> og politikere for, at insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
skulle være en reel behandlingsmulighed herhjemme.<br />
Læserbreve, samtaler og foretræde for Folketingets<br />
Sundhedsudvalg var våben i kampen.<br />
- Jeg er glad for, vi kæmpede kampen. Vi kunne ikke se os<br />
selv i øjnene, hvis vi ikke forsøgte, siger Carsten Bessing og<br />
fortæller, at Emilie i dag er teenager og stadig har <strong>pumpe</strong> –<br />
nu betalt af det danske sundhedsvæsen.<br />
Siden er det gået rigtigt stærkt: I 2001 havde 142 – udelukkende<br />
voksne – danske diabetikere en insulin<strong>pumpe</strong>. I<br />
dag er tallet mere end ti gange så højt og stejlt stigende for<br />
både børn og voksne.<br />
Det ligner ikke en nål<br />
På Kolding Sygehus sidder de fire børn og venter på at blive<br />
en del af den voksende gruppe børn med insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>.<br />
Firmaet Medtronic, s<strong>om</strong> producerer <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne, har sendt<br />
produktspecialist Anette Dehlendorff for at guide børn og<br />
forældre gennem <strong>pumpe</strong>ns funktioner. Mens hun fortæller,<br />
Større risiko for syreforgiftning<br />
Pumpebrugere skal måle blodsukker ekstra hyppigt, fordi<br />
<strong>pumpe</strong>n kun afgiver hurtigtvirkende insulin, og diabetikeren<br />
dermed ikke har langs<strong>om</strong>tvirkende insulin i kroppen. Det øger<br />
risikoen for syreforgiftning (ketoacidose).<br />
Syreforgiftning på grund af insulinmangel kan opstå på <strong>få</strong><br />
timer. Første sympt<strong>om</strong> er uforklarligt højt blodsukker. Det er<br />
affaldsstoffet keton, der medfører syreforgiftning. Ketonstoffer<br />
kan måles i både blodet og urinen.<br />
I 1980'erne døde to danskere af syreforgiftning, fordi deres<br />
insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> var holdt op med at afgive insulin. Dødsfaldene<br />
er formentlig en af årsagerne til, at danske behandlere blev<br />
henholdende i forhold til <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>. Siden er teknologien<br />
væsentligt forbedret. Pumpen har blandt andet en alarmfunktion,<br />
der fortæller, hvis insulinafgivelsen ophører. Hav<br />
derfor altid en insulinpen med, når du er væk hjemmefra.<br />
| diabetes | april 2009 | 7 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
trykker børn og voksne på de udleverede små maskiner for<br />
selv at opleve funktionerne. Inden frokost er det tid til at <strong>få</strong><br />
<strong>pumpe</strong>n sat på for første gang. Stig viser sin datter kateteret<br />
med det runde plaster. Midt i plasteret sidder en nål.<br />
- Her er nålen, du skal have ind i maven, forklarer han Nina,<br />
s<strong>om</strong> ikke virker nervøs:<br />
- Det ligner ikke en nål, bemærker hun.<br />
Færre udsving<br />
Især for børn med diabetes har <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne slået markant an<br />
siden 2002. Udviklingen i Danmark har været eksplosiv i de<br />
seneste år, og det skyldes i høj grad, at forældre er en effektiv<br />
lobbygruppe over for sundhedssystemet på børnenes vegne.<br />
Voksne diabetikere er ifølge mange behandlere derimod ofte<br />
tøvende over for at starte på en ny behandlingsform.<br />
De fordele, forældrene ønsker for deres børn, er nogenlunde<br />
de samme, s<strong>om</strong> Carsten Bessing ønskede for sin datter<br />
for ni år siden, nemlig bedre styr på langtidsblodsukkeret,<br />
færre udsving og en nemmere hverdag, hvor diabeten ikke i<br />
så høj grad styrer dagligdagen.<br />
Overlæge Birthe Olsen fra Glostrup Hospital, der i dag er<br />
en af de helt store fortalere for insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> til børn, henviser<br />
til udenlandske og egne undersøgelser, der viser, at insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
giver børnene et betydeligt bedre langtidsblodsukker,<br />
færre udsving og en meget bedre livskvalitet. Hun<br />
arbejder med diabetes på det største danske børneambulatorium<br />
med <strong>om</strong>kring 130 <strong>pumpe</strong>brugere tilknyttet.<br />
- Vi kan vise med endnu ikke offentliggjorte tal fra børnediabetesregistret,<br />
at danske børn med insulin<strong>pumpe</strong> generelt<br />
ligger 0,6 % lavere i HbA1c end børn, der er i penbehand-<br />
Du kan <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong>, hvis<br />
› du på trods af flergangsterapi har et HbA1c på over 7,5 %<br />
eller over 7,0 %, hvis du er kvinde og ønsker at blive gravid.<br />
Forudsætningen er, at<br />
› at du trods optimeret behandling, inklusiv øget dosis af<br />
insulin, oplever mange og uforudsigelige hypoglykæmitilfælde<br />
og/eller<br />
› at du ikke kan mærke insulinføling og/eller<br />
› at du ikke kan kontrollere blodsukkerniveauet i løbet af<br />
natten med eksempelvis høje blodsukre <strong>om</strong> morgenen<br />
s<strong>om</strong> følge heraf<br />
| 8 | diabetes | april 2009 |<br />
ling. Dette svarer til en forventet reduktion i diabetiske<br />
følgesygd<strong>om</strong>me på cirka 15 procent. En undersøgelse, jeg<br />
foretog for tre år siden, viste også signifikant færre blodsukkerudsving<br />
og bedre HbA1c for børn på <strong>pumpe</strong> frem for<br />
penbehandling, siger Birthe Olsen, s<strong>om</strong> også er formand for<br />
Dansk Selskab for Børne- og Ungd<strong>om</strong>sdiabetes. Hun er helt<br />
overbevist <strong>om</strong>, at insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> vil kunne give mange flere<br />
danske børn med diabetes en bedre hverdag med færre udsving<br />
og dermed på langt sigt en lavere risiko for at udvikle<br />
senk<strong>om</strong>plikationer. I diabetesforskningen står det nemlig<br />
mere og mere klart, at ikke kun er langtidsblodsukkeret,<br />
men også i høj grad antallet af meget høje og meget lave<br />
blodsukre har betydning for diabetikerens helbred på langt<br />
sigt. Birthe Olsen siger:<br />
- Ikke alene er jeg overbevist <strong>om</strong>, at insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> vil give<br />
brugerne et længere liv, men også et liv med færre senk<strong>om</strong>plikationer.<br />
Det er en naturlig konsekvens af en bedre reguleret<br />
diabetes. Dermed er der god samfundsøkon<strong>om</strong>i i at<br />
bruge <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> til dem, der kan <strong>få</strong> glæde af dem, fordi færre<br />
senk<strong>om</strong>plikationer betyder færre udgifter til behandling af<br />
diabetikernes senk<strong>om</strong>plikationer.<br />
“Det gør lidt ondt”<br />
På Kolding Sygehus skal de fire børn have sat deres <strong>pumpe</strong> på.<br />
Her er fokus på den lille nål, s<strong>om</strong> skal <strong>få</strong> insulin<strong>pumpe</strong>ns kateter<br />
til at sidde fast i underhuden på maven eller i lænden.<br />
Nina trækker op i blusen, mens hendes far prikker kateteret<br />
på plads.<br />
- Det gjorde lidt ondt, siger Nina, men putter hurtigt <strong>pumpe</strong>n<br />
ned i l<strong>om</strong>men på fløjlsbukserne.<br />
Den dårlige regulering må ikke skyldes, at du måler under<br />
fire blodsukre <strong>om</strong> dagen, at du vil <strong>få</strong> svært ved at bruge<br />
en <strong>pumpe</strong> på grund af for eksempel blindhed, eller hvis du<br />
generelt har svært ved at forstå sammenhængen mellem<br />
insulin, kost og fysisk aktivitet.<br />
For børns ve<strong>dk</strong><strong>om</strong>mende er det ikke HbA1c alene, der<br />
lægges vægt på. Stikkeangst kan således også være<br />
udslagsgivende.<br />
Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for anvendelse af<br />
insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>, februar 2007. Læs mere på hjemmesiden sst.<strong>dk</strong>.
Så er <strong>pumpe</strong>n i gang! Kateteret er sat på Ninas mave, og hendes far Stig kontrollerer insulinafgivelsen.<br />
| diabetes | april 2009 | 9 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
På ti år er der sket en stigning på cirka 40<br />
procent i antallet af danske børn og unge,<br />
s<strong>om</strong> har <strong>få</strong>et type 1-diabetes. Hvorfor ved<br />
forskerne ikke, men der er flere bud.<br />
Børn og unge bliver i højere grad ramt af type 1-diabetes end<br />
tidligere. Det viser en ny dansk rapport, s<strong>om</strong> blandt andre<br />
speciallæge og ph.d. ved Glostrup Hospital, Jannet Svensson,<br />
står bag. Rapporten “Long-term trends in the incidence<br />
of type 1-diabetes in Denmark” dokumenterer, at der fra<br />
1996 til 2005 er sket en næsten eksplosiv vækst på cirka 40<br />
procent i antallet af danske børn og unge med type 1-diabetes.<br />
Det svarer til en årlig stigning på <strong>om</strong>kring 3,4 procent, og ud-<br />
| 10 | diabetes | april 2009 |<br />
Den blå "skubber" eller "skyder" sætter ved hjælp af en nål plastikkateteret på plads. Herefter tages nålen ud.<br />
Solcreme måske årsag til stigning i type 1-diabetes<br />
viklingen er fortsat de seneste tre år, fortæller Jannet Svensson. I<br />
1970’erne var der til sammenligning kun en stigning på <strong>om</strong>kring<br />
én procent <strong>om</strong> året.<br />
Mødres stigende alder ved barnets fødsel, stigende fødselsvægt,<br />
fedme, en kortere amme-periode og at børn k<strong>om</strong>mer<br />
senere i daginstitution end tidligere er blevet sat i sammenhæng<br />
med type 1-diabetes. Alle disse ting passer på Danmark<br />
i den ti-årige periode, hvor stigningen er sket, bortset<br />
fra, at danske kvinder faktisk ammer deres børn i længere tid<br />
i dag end tidligere.<br />
- Der findes formentlig ikke én forklaring på, hvad der udløser<br />
type 1-diabetes. Det er nok nærmere et sammensurium af måske<br />
20 forskellige ting, der skubber på, så man udvikler syg-
Hun <strong>få</strong>r hul på en cola mere og retter opmærks<strong>om</strong>heden mod<br />
lille Lucas på den anden side af bordet. Den to-årige <strong>få</strong>r en forskrækkelse,<br />
da nålen skydes ind, og han begynder at græde.<br />
- Lucas har tit mange humørsvingninger. Det er dog blevet<br />
bedre, og med <strong>pumpe</strong>n regner vi med en yderligere forbedring,<br />
siger hans mor Lisa, mens hun vugger ham for at stoppe<br />
hans gråd.<br />
13-årige Simone <strong>få</strong>r <strong>pumpe</strong>n på uden at kny:<br />
- Det er lidt mærkeligt, for man er jo ikke vant til at have<br />
noget siddende der, siger hun.<br />
Hun glæder sig allermest til at kunne k<strong>om</strong>me til at sove længe<br />
i weekenden, fordi <strong>pumpe</strong>n tillader hende at springe måltider<br />
over. Det er også noget, hendes mor, Helle, kan se fordelen i:<br />
- Jeg har mange gange været inde og ruske hende klokken<br />
ti i weekenden, fordi hun skulle op og have sin morgenmad,<br />
fortæller hun.<br />
David på seks år skal have <strong>pumpe</strong>n på i to <strong>om</strong>gange. Første<br />
forsøg på at <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong>n til at sidde fast i den tynde<br />
drengs maveskind mislykkes, hvorefter et nyt forsøg gøres<br />
nede på lænden, hvor der er lidt mere fedt.<br />
- Det gør lidt ondt. Jeg vil helst have far til det, siger David.<br />
Hans far, Rolf, gør andet forsøg, og derefter er det frokosttid<br />
for den lille workshop med børn, forældre og sygeplejersker.<br />
Er der evidens?<br />
Læger og forskere er enige <strong>om</strong>, at insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> giver en<br />
bedre livskvalitet for både børn og voksne, der <strong>få</strong>r en <strong>pumpe</strong>.<br />
d<strong>om</strong>men, siger Jannet Svensson. Hun har sammen med en<br />
række kolleger for første gang gransket tallene fra Dansk Børnediabetes<br />
Database, der blev oprettet i 1996 og har givet nye<br />
muligheder for at finde årsagsforklaringer i Danmark.<br />
Konklusionen er, at det vil være værd at undersøge nærmere,<br />
<strong>om</strong> stigningen har en sammenhæng med, at vitamin D-forek<strong>om</strong>sten<br />
er faldende blandt børn og unge. Det er der flere<br />
grunde til at tro. 90 til 100 procent af den nødvendige mængde<br />
vitamin D <strong>få</strong>r vi fra sollyset, og forek<strong>om</strong>sten af type 1-diabetes<br />
er større i de nordlige lande med færre solskinsdage. Dertil har<br />
kampagner mod hu<strong>dk</strong>ræft betydet, at forbruget af solcreme er<br />
steget til især små børn i den ti-årige periode, hvor forek<strong>om</strong>sten<br />
af type 1-diabetes er steget markant.<br />
- Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal bruge solcreme,<br />
men 15 til 20 minutters sol på en dag dækker faktisk vitamin<br />
Men der er stadig uenighed i lægeverdenen <strong>om</strong> <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>nes<br />
effektivitet, når det gælder HbA1c trods de mange mindre<br />
og større videnskabelige undersøgelser, der er lavet af <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>nes<br />
effekt over hele verden. Ledende overlæge, professor,<br />
dr.med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital<br />
mener ikke, det er bevist, at <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne reducerer børns<br />
HbA1c på sigt, hvorimod voksnes HbA1c udviser et begrænset<br />
fald, når pennen skiftes ud med <strong>pumpe</strong>n.<br />
Henning Beck-Nielsen pointerer, at livskvaliteten hos børnene<br />
og deres familier højnes, når barnet <strong>få</strong>r insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
- Men det er paradoksalt, at der ingen evidens er for, at <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
hjælper på børns HbA1c. Alligevel er det flere børn end<br />
voksne, der bruger <strong>pumpe</strong>, og børne<strong>læger</strong>ne anbefaler det,<br />
siger han.<br />
Flere <strong>læger</strong>, diabetes har talt med, anerkender uenigheden,<br />
men tilskriver den i høj grad øjnene, der ser, og på hvilke<br />
undersøgelser der lægges vægt på. Striden kan virke s<strong>om</strong> en<br />
diskussion <strong>om</strong>, hvorvidt glasset er halvt fyldt eller halvt t<strong>om</strong>t.<br />
Overlæge Kirsten Nørgaard, s<strong>om</strong> arbejder med <strong>pumpe</strong>behandling<br />
af voksne diabetikere på Hvidovre Hospital, er lidt<br />
skuffet over, at <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne ikke giver et større fald i HbA1c<br />
hos de voksne patienter. Men:<br />
- Pumper giver et bedre HbA1c på typisk 0,5-1,2 procentpoint.<br />
Dertil k<strong>om</strong>mer, at <strong>pumpe</strong>brugere generelt har færre<br />
udsving i blodsukkeret, og de fleste mener efterhånden, at<br />
det har betydning for udvikling af senk<strong>om</strong>plikationer. Derfor<br />
er forbedringerne ret relevante, siger hun.<br />
D-behovet for nogle dage, siger Jannet Svensson og fortætter:<br />
- Vi har også set en stigende forek<strong>om</strong>st af fedme og mere inaktive<br />
børn i perioden, og vitamin D-niveauet i kroppen øges<br />
ved fysisk aktivitet, mens fedme <strong>få</strong>r niveauet til at falde. Dertil<br />
er funktionen af vitamin D afhængig af vores kalk-indtag,<br />
og vi drikker mindre mælk i dag end tidligere.<br />
Et af de næste projekter for Jannet Svensson bliver også at<br />
kigge på, hvorvidt forurening havde en betydning.<br />
- I fremtiden kan vi forhåbentlig mindske risikoen for, at<br />
børn og unge <strong>få</strong>r type 1-diabetes ved at finde de forskellige<br />
medvirkende årsager til sygd<strong>om</strong>men, og kan vi fjerne den<br />
stigning på 40 procent, der er sket på ti år, er vi nået langt,<br />
siger Jannet Svensson.<br />
>> Af Suna Haugaard | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
| diabetes | april 2009 | 11 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
Ninas bedste ven<br />
Diskussionen mellem forskerne er ikke noget, der bliver berørt<br />
på Kolding Sygehus, hvor familierne er ved at gøre klar<br />
til at tage hjem for weekenden og vænne sig til den nye insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
Børnene har <strong>få</strong>et udleveret små, farvestrålende klistermærke-ark,<br />
s<strong>om</strong> passer til <strong>pumpe</strong>n og dermed bliver lidt mere<br />
personlig end blot en lille mekanisk kasse med et display.<br />
Nina har allerede valgt sin favorit med en masse hvide tegneserie-<strong>få</strong>r<br />
på en grøn baggrund.<br />
Sygeplejerskerne Jane Th<strong>om</strong>sen og Annette Sørensen giver<br />
familierne de sidste gode råd og et mobilnummer, s<strong>om</strong> de<br />
kan ringe til, hvis noget driller i løbet af den første weekend.<br />
Allerede mandag k<strong>om</strong>mer familierne igen på sygehuset for at<br />
følge op og indstille <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne mere præcist efter weekendens<br />
erfaringer.<br />
Nina tog hurtigt <strong>pumpe</strong>n til sig, fortæller hendes far Stig i<br />
den første weekend, da diabetes ringer familien op for at<br />
høre, hvordan det går:<br />
- Nina har vænnet sig hurtigt til den. Allerede da vi k<strong>om</strong><br />
hjem, var <strong>pumpe</strong>n hendes bedste ven, fortæller han.<br />
| 12 | diabetes | april 2009 |<br />
Halter efter Sverige og Norge<br />
Havde Nina boet i Sverige eller Norge, havde hun sandsynligvis<br />
<strong>få</strong>et tilbudt en insulin<strong>pumpe</strong> noget før end herhjemme.<br />
Hvor <strong>læger</strong>ne i Danmark skal forsøge en anden behandling,<br />
før <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> k<strong>om</strong>mer i betragtning, sætter man i Sverige<br />
insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> på helt små, nydiagnosticerede børn, s<strong>om</strong> aldrig<br />
har forsøgt sig med penbehandling.<br />
I Norge og Sverige har <strong>om</strong>kring hver tiende voksne diabetiker<br />
og tæt på hvert andet barn med diabetes en insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
Sådan burde det også være herhjemme, mener ledende overlæge<br />
Rune Weis Næraa fra Regionshospitalet Randers. Selv<strong>om</strong><br />
udviklingen har taget fart i Danmark de seneste år, er det stadig<br />
ikke godt nok, mener han. Han har derfor sat et flag i de<br />
svenske blå-gule farver på konferencebordet på sin afdeling:<br />
- Flaget skal minde os <strong>om</strong>, at vi ikke igen skal halte så langt<br />
efter Sverige med nye behandlinger, s<strong>om</strong> det er tilfældet med<br />
insulin<strong>pumpe</strong>behandling. Vi skal fremover være opsøgende,<br />
nysgerrige og på forkant med nye tiltag – noget indtil videre<br />
desværre ret udansk, siger overlægen.<br />
Lige nu har børneafdelingen i Randers godt 30 børn i<br />
<strong>pumpe</strong>behandling, hvilket svarer til mere end en tredjedel af<br />
mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret<br />
strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål<br />
melfri. Strimmelfri blodsukkermåling. diskret.intetaffald.50test.nemt.6l<br />
intelligent.diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter<br />
ligent.diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.inte<br />
diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent<br />
mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret<br />
strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål<br />
melfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strim<br />
diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri<br />
kret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri.dis<br />
intetaffald.50test.nemt.6lancetter. www.strimmelfri.<strong>dk</strong>. intelligent.diskre<br />
strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål<br />
melfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strim<br />
diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri
samtlige børn med diabetes på afdelingen. Men allerede i<br />
løbet af i år forventer Rune Weis Næraa, at antallet af børn<br />
med <strong>pumpe</strong> kan overstige antallet af børn med diabetes, s<strong>om</strong><br />
er i penbehandling. Stigningen er et led i en bevidst strategi,<br />
s<strong>om</strong> skal bringe de midtjyske børneafdelinger på niveau med<br />
de bedste centre i vore nordiske søsterlande.<br />
- Ingen ved, <strong>om</strong> det rigtige niveau for <strong>pumpe</strong>behandling er<br />
50 procent af børnene, men det er det niveau, man indtil<br />
videre er landet på i Norge og Sverige, så derfor har vi lige nu<br />
sat sigtekornet på det tal. Fordelene ved <strong>pumpe</strong>behandling<br />
har været meget synlige i praksis, men i den videnskabelige<br />
litteratur har det knebet med at dokumentere, hvilke fordele<br />
<strong>pumpe</strong>behandling har i forhold til penbehandling, konkluderer<br />
Rune Weis Næraa og udnævner de danske <strong>læger</strong>s unuancerede<br />
krav til evidens – altså videnskabeligt accepterede<br />
beviser – s<strong>om</strong> en af hovedårsagerne til, at vi kun tøvende er<br />
k<strong>om</strong>met i gang med <strong>pumpe</strong>behandling.<br />
Han understreger, at børn med diabetes efter hans vurdering<br />
har større glæde af <strong>pumpe</strong>behandling end voksne, fordi<br />
deres livsstil med store udsving i aktivitetsniveau og appetit<br />
gør dem specielt egnede til at <strong>få</strong> en <strong>pumpe</strong>. Hans erfaring er,<br />
at børnene opnår en væsentlig bedre regulering af HbA1c,<br />
har færre store udsving i blodsukkeret og oplever en stærkt<br />
forbedret livskvalitet.<br />
Rune Weis Næraa fastslår, at det nu er vigtigst, at midlerne<br />
til <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> – både når det gælder penge og personale – ikke<br />
tørrer ud:<br />
- Den rigtige situation vil være, at vi <strong>læger</strong> har det nødvendige<br />
råderum til at sætte de børn i <strong>pumpe</strong>behandling, s<strong>om</strong> vi<br />
vurderer kan have gavn af den. Og det tyder alt på, at flere<br />
og flere vil have. Også nogle, vi ikke tidligere troede.<br />
En del af hverdagen<br />
Men selv <strong>om</strong> man har gavn af en <strong>pumpe</strong>, kan der godt være<br />
startvanskeligheder.<br />
Nina har nu haft <strong>pumpe</strong>n i snart en uge, og hun og hendes<br />
forældre har haft den første store krise. Ninas blodsukker lå<br />
konstant højt i flere dage:<br />
- Onsdag aften lå hun på 23, og torsdag kunne vi ikke <strong>få</strong><br />
hendes blodsukker ned under 12. Så havde vi ikke nerver til<br />
mere. Vi var bange for, at Nina skulle <strong>få</strong> en syreforgiftning,<br />
fortæller Stig.<br />
| diabetes | april 2009 | 13 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
Monika endte med at tage Nina med på sygehuset fredag<br />
morgen. Der blev talt <strong>om</strong>, at hun skulle have en kontinuerlig<br />
blodsukkermåler til konstant at overvåge hendes uregerlige<br />
blodsukker. Men det blev ikke til noget. En grundig snak<br />
med diabetessygeplejerske Annette Sørensen og en ekstra kalibrering<br />
af <strong>pumpe</strong>ns indstillinger fi k tingene på plads.<br />
- Alt skulle justeres: Basal-insulinen, kulhydratregnestykket<br />
og den insulinføls<strong>om</strong>hed, Nina har. Hun skulle have meget<br />
mere insulin end først antaget, forklarer Stig.<br />
Den anden weekend med <strong>pumpe</strong>n gik derefter godt, og<br />
Ninas blodsukker lå fi nt, forklarer hendes far. Om Nina selv<br />
midt i <strong>pumpe</strong>krisen siger han:<br />
- Jeg tror, kaosset er gået lidt henover hovedet på hende.<br />
Hun glemmer stadig tit, hun har <strong>pumpe</strong>n på, siger han, der<br />
efter endnu en uge erklærer krisen for overstået:<br />
- Nu har vi <strong>få</strong>et det til at køre tilfredsstillende, selv <strong>om</strong> Ninas<br />
blodsukre da stadig kan svinge. Pumpen er blevet en del af<br />
hverdagen, og det er yderst sjældent, vi overhovedet <strong>få</strong>r lov at<br />
røre ved <strong>pumpe</strong>n.<br />
- Det er helt tydeligt, at det er Ninas <strong>pumpe</strong>.<br />
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Vil du læse, hvordan det går med Nina og<br />
hendes <strong>pumpe</strong>? Så følg med på familiens<br />
blog på diabetes.<strong>dk</strong><br />
| 14 | diabetes | april 2009 |<br />
Insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>s effekt<br />
Hvilken effekt har insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> på langtidsprøver<br />
og livskvalitet? Her et lille udpluk af de nyeste<br />
studier:<br />
› Pumper giver et signifikant lavere HbA1c på gennemsnitligt<br />
1,2 procentpoint for voksne sammenlignet<br />
med penbehandling. Det sker uden at øge risikoen<br />
for hypoglykæmi-tilfælde, viser et meta-studie, altså<br />
en samlet analyse, af 49 studier foretaget af ph.d.studerende<br />
Iben Brock Jacobsen, 2009.<br />
› 32 børn i alderen 6-<strong>16</strong> år fik en signifikant bedre<br />
blod sukkerkontrol, færre udsving og klarede sig<br />
markant bedre i kognitive test, efter de k<strong>om</strong> i<br />
<strong>pumpe</strong>behandling. Det viser et studie fra Melbourne,<br />
Australien, publiceret i Diabetologia, 2009.<br />
› Et israelsk studie har sammenlignet en række undersøgelser,<br />
hvor børn har været delt op i <strong>pumpe</strong>- og<br />
penbehandling. I det samlede studie kunne <strong>pumpe</strong>n<br />
ikke fremvise et signifikant bedre HbA1c i forhold til<br />
penbehandling. Studiet blev publiceret i Hormone<br />
Research, 2008.<br />
› Børn med <strong>pumpe</strong> opnåede en bedre blodsukkerkontrol<br />
(HbA1c under 8,0) og havde færre udsving i forhold til<br />
børn, der sprang fra <strong>pumpe</strong> og gik tilbage på penbehandling.<br />
Det viser et studie over fire år blandt 40 børn<br />
i alderen 6-13 år på Children’s Hospital of Wisconsin<br />
<strong>Diabetes</strong> Center. Studiet er publiceret i tidsskriftet<br />
<strong>Diabetes</strong> Techonology & Therapeutics, 2009.<br />
› Et studie fra Yale University i USA undersøgte 65 børn,<br />
der fik <strong>pumpe</strong>. Deres HbA1c blev forbedret fra gennemsnitligt<br />
7,4 % til 7,0 % efter et år, og forbedringerne<br />
fortsatte også efter fire år med <strong>pumpe</strong>. Antallet<br />
af hypoglykæmi-tilfælde faldt med 53 procent. Studiet<br />
blev publiceret i 2007 i det videnskabelige tidsskrift<br />
Pediatrics.
…hvem sagde av?<br />
NovoFine ® 32G Tip Superflow TM<br />
Gør et stik til et prik<br />
NovoFine ® 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste<br />
insulinnåle – med den største indre diameter og konisk indføringsspids<br />
1 . NovoFine ® 32G Tip Superflow giver mindre<br />
smerte ved injektion 1 .<br />
NovoFine ® 32G Tip Superflow er en 6 mm engangsnål,<br />
der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer:<br />
FlexPen ® , NovoPen ® 4, NovoPen ® Junior, Innolet ® og NovoLet ® .<br />
Læs mere <strong>om</strong> NovoFine ® 32G Tip Superflow på:<br />
www.alt<strong>om</strong>diabetes.<strong>dk</strong><br />
Reference:<br />
1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles<br />
with different diameters. S<strong>om</strong>atosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): 37–43.<br />
Changing diabetes<br />
Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores<br />
engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved,<br />
vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv.<br />
Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at<br />
ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes.<br />
Novo Nordisk Scandinavia AB • Arne Jacobsens Allé 15 • 2300 København S<br />
Tel +45 8020 0240 • Fax +45 4588 3200 • kundeservice@novonordisk.c<strong>om</strong> Your feelings matter<br />
| diabetes | april 2009 | 15 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
Læger: Flere bør <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong><br />
Under halvdelen af de diabetikere, der opfylder kravene til at <strong>få</strong> en insulin<strong>pumpe</strong>, har rent faktisk<br />
<strong>få</strong>et den. I stedet havner mange på venteliste. Formanden for regionernes sundhedsudvalg<br />
henholder sig til Sundhedsstyrelsens skøn fra 2007 over potentielle <strong>pumpe</strong>brugere.<br />
Langt flere diabetikere herhjemme bør <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong>. Selv <strong>om</strong><br />
antallet af <strong>pumpe</strong>brugere er steget markant de seneste par år,<br />
påpeger flere <strong>læger</strong>, at der er lang vej endnu.<br />
For to år siden beregnede <strong>Diabetes</strong>foreningen med baggrund<br />
i vurderinger fra diabetes<strong>læger</strong>ne, at <strong>om</strong>kring 3.500<br />
diabetikere – både børn og voksne – opfyldte Sundhedsstyrelsens<br />
kriterier for at <strong>få</strong> en insulin<strong>pumpe</strong>. Trods de seneste<br />
to års bo<strong>om</strong> i <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> til især børn, er man i dag ikke engang<br />
k<strong>om</strong>met halvvejs. Og mange står på venteliste.<br />
Sundhedsstyrelsen skønnede i 2007, at højst 1.500 diabetikere<br />
har brug for en <strong>pumpe</strong>, mens <strong>Diabetes</strong>foreningens undersøgelse<br />
samme år altså k<strong>om</strong> frem til et mere end dobbelt så<br />
højt tal. Men Sundhedsstyrelsen har ingen aktuelle planer <strong>om</strong><br />
at revidere det to år gamle skøn, oplyser afdelingslæge Ole<br />
Andersen. Det er ubegribeligt, mener formanden for <strong>Diabetes</strong>foreningen,<br />
professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg:<br />
- <strong>Diabetes</strong>foreningen har jo i modsætning til Sundhedsstyrelsen<br />
faktisk spurgt <strong>læger</strong>ne, hvad det reelle behov er. Og<br />
hvis en læge vurderer, at diabetikeren opfylder kravene til at<br />
<strong>få</strong> en insulin<strong>pumpe</strong>, skal ve<strong>dk</strong><strong>om</strong>mende selvfølgelig have<br />
den. Uden ventetid. Når det gælder kirurgi, har politikerne<br />
lovgivet mod ventetid. Diabetikere bør også kunne forvente<br />
en garanti for at <strong>få</strong> en optimal behandling. Og jo flere diabetikere,<br />
der <strong>få</strong>r <strong>pumpe</strong>, jo færre vil <strong>få</strong> senk<strong>om</strong>plikationer, der<br />
er endnu dyrere for samfundet på sigt.<br />
Mange flere har behov<br />
Siden finansloven 2007 har regionerne kunnet søge penge til<br />
<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> i en pulje på 20 millioner kroner årligt de næste fem<br />
år. Modellen med en statslig betaling af insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne<br />
har været brugt i længere tid i Sverige og Norge og angives<br />
s<strong>om</strong> en af grundene til, at de er foran os.<br />
Men meget tyder på, den danske pulje er utilstrækkelig.<br />
- Vi har ikke kunnet mærke, at vi har <strong>få</strong>et mulighed for at<br />
sætte flere <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> på. I flere år har vi sat 50 <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> på årligt,<br />
men det er alt for <strong>få</strong> i forhold til udviklingen, og det<br />
betyder venteliste. Vi er stadig et af de lande, der har færrest<br />
| <strong>16</strong> | diabetes | april 2009 |<br />
<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> i brug, fastslår overlæge Birthe Olsen fra Glostrup<br />
Hospital, s<strong>om</strong> er formand for Dansk Selskab for Børne- og<br />
Ungd<strong>om</strong>sdiabetes. Birthe Olsen arbejder på at øge antallet af<br />
nye <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> til 70-100 <strong>om</strong> året, hvis regionen siger ja, og hun<br />
vurderer, at så mange s<strong>om</strong> op til 75 procent af hendes patienter<br />
på landets største børnediabetesambulatorium vil kunne have<br />
gavn af en <strong>pumpe</strong>. I dag er <strong>om</strong>kring hver tredje <strong>pumpe</strong>bruger.<br />
En rundringning til diabetesambulatorier i Aalborg, Århus,<br />
Randers, Esbjerg, Kolding, Odense, Hvidovre og Glostrup<br />
viser også entydigt, at <strong>læger</strong>ne forventer en stigning i antallet<br />
af <strong>pumpe</strong>brugere i år, men alligevel tvinger knappe ressourcer<br />
flere afdelinger til at indføre ventelister. For eksempel er ventetiden<br />
for voksne på Århus Sygehus <strong>om</strong>kring et halvt år. Det<br />
på trods af, at afdelingen har øget antallet af påsatte <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
markant til forventet 32 i år.<br />
Flere penge<br />
De diabetesambulatorier, diabetes har været i kontakt med,<br />
skønner, at op til 50-75 procent af børnene og <strong>om</strong>kring 20<br />
procent af de voksne bør <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong>. I dag har cirka 30 procent<br />
af børn med diabetes en <strong>pumpe</strong> og cirka fire procent af<br />
de voksne diabetikere. I Norge er de tilsvarende tal 42 og 12<br />
procent, mens svenskerne har et lidt højere niveau for børnene<br />
og <strong>om</strong>trent det samme for voksne.<br />
Blandt andre Region Midtjylland tvivler på, at den allerede<br />
afsatte pulje er tilstrækkelig, viser et svar fra sundhedsministeren<br />
til sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).<br />
Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman<br />
(S), konstaterer, at de <strong>om</strong>kring 1.600 danske <strong>pumpe</strong>brugere,<br />
der er i dag, svarer til det antal, Sundhedsstyrelsen i 2007<br />
vurderede, bør have en <strong>pumpe</strong>.<br />
- Jeg kan godt se fordelen af insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> for samfundsøkon<strong>om</strong>ien<br />
og især for patienterne. Det er ikke velvilje og<br />
forståelse, der mangler, men økon<strong>om</strong>i. Vi har en ramme, vi<br />
skal holde os indenfor, og derfor er det nødvendigt, at vi <strong>få</strong>r<br />
midlerne stillet til rådighed, hvis vi skal gøre det bedre for<br />
diabetikerne, siger hun. mik
Sådan ligger landet – så mange har <strong>pumpe</strong><br />
Region Nordjylland 2009<br />
Voksne type 1-diabetikere 2.300<br />
Januar 2007<br />
11 har <strong>pumpe</strong><br />
= 0,5 %<br />
Januar 2007<br />
3 har <strong>pumpe</strong><br />
= 1,25 %<br />
Februar 2009<br />
41 har <strong>pumpe</strong><br />
= 1,8 %<br />
Børn med type 1-diabetes 240<br />
Februar 2009<br />
42 har <strong>pumpe</strong><br />
= 17,5 %<br />
Region Midtjylland 2009<br />
Voksne type 1-diabetikere 4.800<br />
Januar 2007<br />
142 har <strong>pumpe</strong><br />
= 3 %<br />
Januar 2007<br />
33 har <strong>pumpe</strong><br />
= 6,8 %<br />
Februar 2009<br />
323 har <strong>pumpe</strong><br />
= 6,7 %<br />
Børn med type 1-diabetes 488<br />
Region Syddanmark 2009<br />
Voksne type 1-diabetikere 4.600<br />
Januar 2007<br />
82 har <strong>pumpe</strong><br />
= 1,8 %<br />
Januar 2007<br />
25 har <strong>pumpe</strong><br />
= 4,6 %<br />
Februar 2009<br />
1<strong>04</strong>* har <strong>pumpe</strong><br />
= 2,3 %<br />
Børn med type 1-diabetes 542<br />
Februar 2009<br />
208** har <strong>pumpe</strong><br />
= 38 %<br />
Februar 2009<br />
<strong>16</strong>3 har <strong>pumpe</strong><br />
= 33 %<br />
Tallene baserer sig på: <strong>Diabetes</strong>foreningens undersøgelse <strong>om</strong> insulin-<br />
<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>s udbredelse og <strong>læger</strong>nes vurdering af behovet for insulinpum-<br />
per fra januar 2007. Svar til Folketingets Sundhedsudvalg <strong>om</strong> antallet<br />
af <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> i regionerne fra marts 2009. Data fra Dansk Børnediabetes<br />
Database, Danmarks Statistik samt viden <strong>om</strong> udbredelsen af type 1-diabetes<br />
i befolkningen. Tallene her på lan<strong>dk</strong>ortet skal således betragtes s<strong>om</strong><br />
>> Af Michael Korsbæk & Suna Haugaard | Journalister i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Januar 2007<br />
226 har <strong>pumpe</strong><br />
= 3,4 %<br />
Januar 2007<br />
80 har <strong>pumpe</strong><br />
= 13 %<br />
Omkring 1.595 danskere har i dag insulin<strong>pumpe</strong>. Heraf er de<br />
739 børn og de 856 voksne.<br />
Det er alt for <strong>få</strong>, vurderer <strong>læger</strong>ne på diabetesambula-<br />
torierne. Og det er under halvdelen af det antal diabetikere,<br />
s<strong>om</strong> <strong>læger</strong>ne i 2007 vurderede, opfyldte Sundhedsstyrelsens<br />
kriterier for at <strong>få</strong> en insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
På lan<strong>dk</strong>ortet kan du blandt andet se, hvor forsvindende<br />
<strong>få</strong> voksne, der i dag har <strong>pumpe</strong>.<br />
Region Hovedstaden 2009<br />
Voksne type 1-diabetikere 6.600<br />
Februar 2009<br />
333 har <strong>pumpe</strong><br />
= 5 %<br />
Børn med type 1-diabetes 612<br />
Februar 2009<br />
181 har <strong>pumpe</strong><br />
Januar 2007<br />
11 har <strong>pumpe</strong><br />
= 0,3 %<br />
Januar 2007<br />
46 har <strong>pumpe</strong><br />
= 11,7 %<br />
= 30 %<br />
Region Sjælland 2009<br />
Voksne type 1-diabetikere 3.200<br />
Februar 2009<br />
55 har <strong>pumpe</strong><br />
= 1,7 %<br />
Børn med type 1-diabetes 394<br />
Februar 2009<br />
145 har <strong>pumpe</strong><br />
= 37 %<br />
bedst opnåelige cirkatal, da hverken regionerne eller Sundhedsstyrelsen<br />
har eksakte opgørelser over antallet af type 1-diabetikere i regionerne.<br />
* Det reelle tal er formentlig højere, da Odense Universitetshospital og<br />
Sygehus Lillebælt har haft problemer med aldersinddelingen.<br />
** Tallet er forbundet med usikkerhed, da Odense Universitetshospital<br />
og Sygehus Lillebælt ikke kan oplyse præcise aldersinddelinger.<br />
| diabetes | april 2009 | 17 |
<strong>tema</strong> | mig og min <strong>pumpe</strong><br />
Alle folk glor på mig<br />
›› Når<br />
maven, og det ser vildt underligt ud. Men det tager jeg bare<br />
jeg er sydpå på charterferie og bare render<br />
rundt i shorts, ja så glor alle folk på mig. Man har<br />
jo en slange hængende og noget mærkeligt på<br />
oppe fra og nedefter. Børnene er de bedste, de spørger bare,<br />
mens forældrene sidder og stirrer. Nogle gange tager jeg selv<br />
teten og forklarer, så de ikke glor efter mig hele ugen.<br />
Jeg har jo to ting hængende på maven, fordi jeg også har<br />
en glukosesensor. Jeg har vænnet mig til det, for sensoren er<br />
et uvurderligt redskab for mig. Lige nu betaler hospitalet for<br />
sensoren, men jeg håber, at Københavns K<strong>om</strong>mune vil anerkende,<br />
at jeg har brug for både <strong>pumpe</strong> og sensor, så jeg kan<br />
blive ved med at have begge dele.<br />
Jeg dyrker ekstrem meget sport, og her er sensoren helt<br />
ideel. For eksempel har jeg deltaget i et maraton-mountainbike-løb<br />
på 103 kil<strong>om</strong>eter, og det er altså rimelig svært at<br />
måle blodsukker – jeg har prøvet – når du kører i mudder og<br />
regnvejr og er sjaskhamrende våd. Men – du kan godt hive<br />
<strong>pumpe</strong>n frem, aflæse hvad blodsukkeret er og tage bestik af<br />
situationen.<br />
Jeg fik i sin tid <strong>pumpe</strong>, fordi jeg havde svært ved at styre<br />
mit blodsukker på mine løbeture. Jeg løb cirka 100 kil<strong>om</strong>eter<br />
<strong>om</strong> ugen og op til 35 kil<strong>om</strong>eter pr. gang. Hvis jeg startede<br />
med et blodsukker på ti, steg jeg til 25-30 efter et par timer.<br />
Det er vildt ubehageligt at løbe så langt, når du er forgiftet i<br />
hele kroppen. Jeg kunne ikke <strong>få</strong> blodsukkeret ned, og mine<br />
langtidsprøver blev hele tiden dårligere, så jeg til sidst opfyldte<br />
betingelsen for at <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong>. Med <strong>pumpe</strong>n kan jeg for<br />
eksempel justere insulinmængden på de helt små marginaler,<br />
helt ned til 0,1 enhed. Eller helt stoppe <strong>pumpe</strong>n og starte<br />
den igen senere.<br />
Pumpen kobler jeg også bare helt af, når jeg har sex. Det<br />
kan man sagtens. Min kone ved, hvor vigtig <strong>pumpe</strong>n er for<br />
mig, så hun er helt indforstået med alt det her udstyr.<br />
En anden og vigtigere grund til, at jeg utrolig gerne vil<br />
bevare både <strong>pumpe</strong> og sensor er, at jeg har en handicappet<br />
søn, s<strong>om</strong> kræver 100 procents opmærks<strong>om</strong>hed. Jeg må simpelthen<br />
ikke <strong>få</strong> lavt blodsukker, når jeg er alene med ham, og<br />
sensoren kan jo netop også fortælle mig, hvis blodsukkeret er<br />
på vej ned”. 3h<br />
| 18 | diabetes | april 2009 |<br />
Michael Morsing, 43 år, København.<br />
Fotograf: Bjarke Ørsted<br />
Analyse- og udviklingschef i Frederikssund K<strong>om</strong>mune.<br />
Har haft type 1-diabetes i 19 år.<br />
Fik <strong>pumpe</strong> i 2007, har også en kontinuerlig<br />
glukosesensor
Alba er<br />
blevet<br />
så glad<br />
På ryggen har Alba sin <strong>pumpe</strong>, på armen en sensor, der sørger for hele tiden at måle hendes blodsukker – et redskab, der bliver stadig mere almindeligt at<br />
›› Hvis<br />
lige ved hånden. Det er indgraveret i et fint sølvarmbånd,<br />
man bliver væk, så skal man ringe til sin<br />
mor”, siger tre-årige Alba Heiberg. Og telefonnummeret<br />
til hendes mor, Anne-Sofie, har hun<br />
s<strong>om</strong> Alba altid har på. På armbåndet står også, at hun har<br />
diabetes og bruger insulin<strong>pumpe</strong>. Det giver en form for<br />
tryghed, når Alba er i børnehave, siger Anne-Sofie Heiberg,<br />
s<strong>om</strong> fortæller:<br />
- Vi bad selv <strong>om</strong> at <strong>få</strong> en insulin<strong>pumpe</strong> til Alba, men i begyndelsen<br />
havde jeg det ikke godt med det. Det er ikke sjovt<br />
at se sit barn gå rundt med et apparat, der jo dybest set holder<br />
hende i live. Men det er i høj grad blevet opvejet af at se,<br />
hvor glad Alba er blevet. Hun har ændret personlighed. Før<br />
var hun meget mere stille og blev nemt irritabel. Der var<br />
også hele tiden restriktioner på, hvad og hvornår hun måtte<br />
spise, og det er ikke sjovt at skulle tvinge en to-årig til at<br />
spise klokken 22 <strong>om</strong> aftenen, når hun ikke har lyst. Når vi<br />
tænker tilbage nu, virker det så gammeldags med pensystemerne.<br />
bruge sammen med <strong>pumpe</strong>n. Fotograf: Bjarke Ørsted<br />
Nu kan vi give ned til 0,1 enhed, så vi kan finregulere<br />
hende meget mere end tidligere. Det er selvfølgelig et stort<br />
arbejde. Vi vejer hendes mad og skriver alt det ned, hun <strong>få</strong>r<br />
at spise i løbet af en dag. Man skal ikke tro, at det fungerer<br />
ens med <strong>pumpe</strong>n hver dag. Lige når vi tror, vi har fundet et<br />
mønster, så kan det ændre sig.<br />
Albas far, Simon Heiberg, supplerer:<br />
- Børnehaven har søgt 15 støttetimer til Alba pr. uge, men<br />
k<strong>om</strong>munen har kun bevilget otte, da den mener, at pædagogerne<br />
efter et halvt år bør have opnået den nødvendige<br />
rutine i diabetes og insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>. Men der er ikke nogen<br />
rutine med en <strong>pumpe</strong>”. sh<br />
Alba Heiberg, tre år, København.<br />
Går i børnehave. Forældre: Anne-Sofie og Simon<br />
Heiberg. Alba har haft diabetes i snart to år og fik<br />
insulin<strong>pumpe</strong> i april 2008. Kateteret har hun på<br />
maven, mens <strong>pumpe</strong>n er placeret i en lille rygsæk.<br />
| diabetes | april 2009 | 19 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
Jeg er<br />
aldrig helt<br />
nøgen<br />
Fotograf: Martin Dam Kristensen<br />
| 20 | diabetes | april 2009 |<br />
›› Det<br />
gyndt at kunne mærke mine lave blodsukre igen, for det var<br />
var en sygeplejerske, der skubbede på for, at jeg<br />
skulle have <strong>pumpe</strong>. Jeg sagde ja på den betingelse,<br />
at jeg måtte levere <strong>pumpe</strong>n tilbage, når jeg var be-<br />
det, der var problemet. Jeg kunne køre bil eller holde foredrag<br />
for 30-40 mennesker med et blodsukker på to. Jeg var heldig,<br />
at der aldrig skete noget, men en dag ville det måske gå galt.<br />
Jeg var sikker på, at dét at <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong> skulle blive en oplevelse<br />
af total traumatisk karakter – at det ville følge mig resten af<br />
mine dage og gi’ mig et liv, der ville blive trist og forfærdelig<br />
ens<strong>om</strong>t, fordi jeg ville trække mig fra alle sociale sammenhænge.<br />
Jeg havde virkelig den indgangsvinkel til <strong>pumpe</strong>n, at<br />
nu stopper mit liv. Følelsen af, at jeg aldrig er helt nøgen, at<br />
jeg altid har koblet noget til mig, var den tanke, der generede<br />
mig mest. I dag generer det mig ikke så meget mere. Men<br />
<strong>pumpe</strong>n kan være svær at skjule, fordi den er så stor.<br />
Jeg har <strong>få</strong>et mange k<strong>om</strong>mentarer, for eksempel: “Synes du<br />
ikke, det så smartere ud, hvis du havde din mobiltelefon i<br />
tasken”? Eller da jeg dansede med en fyr, s<strong>om</strong> – med et glimt<br />
i øjet – sagde “du har da godt nok et ordentligt vulvabjerg”!<br />
Jeg har jo <strong>pumpe</strong>n i forl<strong>om</strong>men af mine bukser frem for i en<br />
mobiltaske i bukselinningen. Jeg klipper bare hul i buksel<strong>om</strong>men,<br />
så slangen kan k<strong>om</strong>me igennem.<br />
Men jeg vil aldrig af med <strong>pumpe</strong>n, aldrig. Jeg behøver jo<br />
ikke tænke på, at jeg skal spise klokken 14 og 21. Jeg kan<br />
spise, når jeg har lyst og tage slik fra slikskålen uden dårlig<br />
samvittighed. Jeg behøver ikke finde et badeværelse og tage<br />
sprøjten frem, men vurderer bare, hvor mange kulhydrater<br />
jeg skal spise, og så tager jeg de tryk, der skal til. Det er<br />
genialt at tælle kulhydrater, der er aldrig nogen behandlere,<br />
der har fokuseret på det, før jeg fik insulin<strong>pumpe</strong>n. Men<br />
havde jeg kunnet tælle kulhydrater, da jeg var på sprøjte, tror<br />
jeg på, at mit liv også havde været lettere dengang.<br />
Min kæreste <strong>få</strong>r mig til at føle, at <strong>pumpe</strong>n er en naturlig<br />
del af mig, selv <strong>om</strong> jeg har tænkt, at det er usexet at have<br />
sådan noget på maveskindet. Hvor lækkert synes man lige,<br />
det er? Men – der kan jo jokes med det, også i forbindelse<br />
med sex. Er jeg nu online eller offline… Vi har haft nogle<br />
sjove episoder”! 3h<br />
Stine Jensen, 39 år, Them.<br />
Ansat i Jyske Bank i Silkeborg. Har haft type<br />
1-diabetes i 15 år. Har haft insulin<strong>pumpe</strong> i et år.<br />
Læs mere <strong>om</strong> Stine Jensens erfaringer og<br />
blog med hende på diabetes.<strong>dk</strong>
Fleksibiliteten er det bedste<br />
›› Jeg<br />
dentligt fast, så jeg købte aldrig bukser uden l<strong>om</strong>mer eller<br />
fik <strong>pumpe</strong> første gang, da jeg gik i gymnasiet<br />
for seks-syv år siden. Der var en masse praktiske<br />
problemer, fordi <strong>pumpe</strong>n ikke kunne sættes or-<br />
gik i korte kjoler. Det er et kæmpe problem for en 18-årig.<br />
Og så vænnede jeg mig aldrig til at sove med den, så jeg<br />
vågnede ofte ved, at jeg var viklet ind i slangen. Alt det k<strong>om</strong>bineret<br />
med, at jeg nok også bare var en tvær teenager,<br />
gjorde, at jeg gik tilbage til penbehandling efter godt to år.<br />
Jeg tænkte meget over det og besluttede, at de praktiske<br />
problemer ved <strong>pumpe</strong>n ikke skulle styre mit liv, så i januar<br />
2008 fik jeg <strong>pumpe</strong> igen.<br />
Jeg gider ikke gå i jeans resten af livet, så jeg har fundet<br />
måder at klare det på, og der er også sket noget med udviklingen<br />
siden, så <strong>pumpe</strong>n er nemmere at sætte fast i tøjet. Jeg<br />
har den aldrig siddende i bæltet, for jeg gider ikke, at <strong>pumpe</strong>n<br />
er det, folk lægger mærke til først. Hvis jeg har strømpebukser<br />
på, sætter jeg <strong>pumpe</strong>n i trussekanten og holder den<br />
fast med strømpebukserne, eller jeg sætter den fast i bh’en,<br />
Fotograf: Bjarke Ørsted<br />
Anja Østergren Nielsen, 24 år, København.<br />
Skriver speciale i molekylær bi<strong>om</strong>edicin ved<br />
Københavns Universitet. Har haft type 1-diabetes<br />
i ti år og insulin<strong>pumpe</strong> af to <strong>om</strong>gange.<br />
hvis jeg har en løs kjole på. Det er også derfor, at jeg har valgt<br />
at have <strong>pumpe</strong>kateteret bagpå på lænden frem for foran på<br />
maven.<br />
Jeg løber meget og køber kun løbetøj, <strong>pumpe</strong>n kan sidde<br />
fast på. Når det gælder sex, tager jeg bare <strong>pumpe</strong>n af og tager<br />
den på igen bagefter. Hvis man glemmer det og falder i søvn,<br />
så vågner man med vildt højt blodsukker og en let syreforgiftning,<br />
men det tager man sig jo bare af, og så accepterer man,<br />
at man har en formiddag, hvor man har det dårligt. Når man<br />
har diabetes, er det nok ikke første gang, man oplever den slags<br />
ting. Man oplever en masse ups-situationer, s<strong>om</strong> man så må<br />
tage sig af, hvis man ikke er så organiseret.<br />
Det bedste ved <strong>pumpe</strong>n er fleksibiliteten og de mange flere<br />
muligheder, man har. Man kan jo sætte basal-raten op og ned,<br />
og så virker det med det samme. Jeg har prøvet at starte på<br />
en halvmaraton med et blodsukker på tre, så drak jeg en<br />
enkelt juice, indstillede <strong>pumpe</strong>n og gennemførte løbet. På<br />
penbehandling ville det have været en katastrofe at indlede<br />
sådan et løb med lavt blodsukker”. mik<br />
| diabetes | april 2009 | 21 |
nyt udstyr | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
Næste skridt:<br />
Éngangs<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> – også hvis du har type 2<br />
Insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> bliver hele tiden mere brugervenlige og lettere at bruge. Næste skridt er trådløse<br />
éngangs<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>. De såkaldte patch <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> bliver også en mulighed for type 2-patienter.<br />
OmniPod – brug og smid væk<br />
Hvis du har fravalgt insulin<strong>pumpe</strong>n, fordi du tror, den må<br />
være bøvlet at gå rundt med, så kan du måske fristes, når de<br />
nye såkaldte patch <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> k<strong>om</strong>mer på det danske marked.<br />
Fremtidens nye <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> er éngangs<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> uden slanger.<br />
Pumpen af mærket OmniPod er den første i verden og er<br />
allerede en stor succes på det amerikanske marked. Hvornår<br />
den k<strong>om</strong>mer til Europa, er endnu usikkert, men flere danske<br />
diabetes<strong>læger</strong> har stiftet bekendtskab med <strong>pumpe</strong>n og giver<br />
den umiddelbart et godt skudsmål.<br />
OmniPod minder <strong>om</strong> et stort æg, der er skåret over på<br />
midten. Den kan placeres flere steder på kroppen, og du kan<br />
beholde den på, når du går i bad.<br />
| 22 | diabetes | april 2009 |<br />
>> Af Helen H. Heidemann | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Med til OmniPod’en hører et blodsukkerapparat, der har<br />
direkte forbindelse til <strong>pumpe</strong>n. Det betyder, at man både<br />
måler blodsukker (stadig med en fingerprikker), udregner<br />
insulin-mængde og aktiverer afgivelse af insulin, bolus, via<br />
blodsukkerapparatet, der bliver kaldt The Personal <strong>Diabetes</strong><br />
Manager. Det er også den, hvori man fastsætter basal-raten af<br />
insulin – altså den kontinuerlige mængde af insulin, s<strong>om</strong><br />
<strong>pumpe</strong>n afgiver.<br />
Insulinen indføres manuelt i OmniPod’en, s<strong>om</strong> skiftes<br />
hver tredje dag. Den sættes direkte på eksempelvis overarmen<br />
eller maven og kræver ikke brug af nogen form for nåle.<br />
Når boksen placeres, indfører den aut<strong>om</strong>atisk selv kateteret.<br />
Læs mere på my<strong>om</strong>nipod.c<strong>om</strong><br />
Nye Medtronic-<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>: Et lukket kredsløb<br />
Også firmaet Medtronic, der er den førende leverandør af<br />
insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> i verden, er på vej med en éngangs<strong>pumpe</strong><br />
fortæller salgsansvarlig i Danmark, Sven Hansen. Han håber,<br />
at de første danskere vil blive den tilbudt <strong>om</strong> et til to år.<br />
Allerede i august k<strong>om</strong>mer dog nye udgaver af de nuværende<br />
<strong><strong>pumpe</strong>r</strong>. De nye <strong><strong>pumpe</strong>r</strong> kaldet Pardigm Veo integrerer<br />
en kontinuerlig glukosemåler og insulinafgivelse – et såkaldt<br />
closed loop, altså et lukket kredsløb, der lægger sig så tæt<br />
op af en rigtig bugspytkirtel s<strong>om</strong> muligt.<br />
Pumpen k<strong>om</strong>bineres med en sensor, der måler glukosemængden<br />
løbende. Glukoseværdierne fremgår på <strong>pumpe</strong>n, og<br />
<strong>pumpe</strong>n vil oplyse, hvor meget insulin du har brug for at tage.<br />
Pumpen kan også indstilles, så den undlader at afgive insulin<br />
i to timer, hvis glukosemængden når en bestemt nedre værdi.<br />
Der er dog en vis forsinkelse mellem glukosemængden i vævet<br />
og blodsukkerværdierne, s<strong>om</strong> der skal tages højde for.<br />
Den nye <strong>pumpe</strong> kræver to indstik på kroppen: ét til <strong>pumpe</strong>n<br />
og ét til sensoren.
Pumpe til type 2’ere<br />
Pumpefirmaet Danfoss er et af de firmaer, der satser på<br />
insulin<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> til type 2-patienter.<br />
Type 2-diabetikere vil frem over også kunne gøre brug af<br />
éngangs<strong><strong>pumpe</strong>r</strong> frem for pen, når de skal have insulin.<br />
Firmaet CeQur med base i Schweiz blev oprettet af det<br />
danske <strong>pumpe</strong>firma Danfoss i januar 2008 med det formål<br />
netop at udvikle en éngangs<strong>pumpe</strong> målrettet type 2-diabetikere<br />
– en <strong>pumpe</strong>, der ventes lanceret med kliniske test i<br />
Europa i år.<br />
Idéen er, at mennesker med type 2-diabetes kan have særlig<br />
god gavn af en <strong>pumpe</strong>, fordi de ofte ikke oplever det s<strong>om</strong><br />
særlig nødvendigt at tage insulin, da type 2-diabetes ikke er<br />
livstruende her og nu. Derfor undgår eller glemmer mange<br />
ganske enkelt at tage deres medicin. Op mod 50 procent af<br />
type 2-diabetikere tager i dag ikke den insulin, s<strong>om</strong> deres<br />
læge har udskrevet recept på.<br />
Kun det mest nødvendige<br />
Kun ganske <strong>få</strong> type 2-diabetikere i verden har <strong>pumpe</strong>. Faktisk<br />
så <strong>få</strong> s<strong>om</strong> én procent af type 2-diabetikerne – og de pågældende<br />
er stort set alle amerikanere.<br />
Projektleder i CeQur, Peter Gravesen på Danfoss i Nordborg,<br />
fortæller, at idéen er at fremstille en simpel <strong>pumpe</strong>, der<br />
er meget let at bruge og s<strong>om</strong> ikke rummer samtlige de tekniske<br />
muligheder s<strong>om</strong> <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne til type 1-patienter.<br />
- Mange bliver skræmt af teknik, derfor er det vigtigt for os,<br />
at <strong>pumpe</strong>n bliver uhyre let at bruge og kun kan det, s<strong>om</strong> er<br />
helt nødvendigt, siger Peter Gravesen.<br />
Éngangs<strong>pumpe</strong>n vil k<strong>om</strong>me i flere udgaver målrettet patientens<br />
behov for kontinuerlig insulintilførsel, også kaldet<br />
basal-raten. Ellers er princippet det samme s<strong>om</strong> med <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
til type 1-patienter, nemlig det, at diabetikeren trykker<br />
på en knap, når der er brug for insulin, bolus, i løbet af<br />
dagen.<br />
- Pumpen skal gøre det rigtig nemt at have type 2-diabetes,<br />
konstaterer Peter Gravesen.<br />
CeQur er ikke det eneste firma på banen. Mindst 15 andre<br />
firmaer verden over arbejder på at udvikle en insulin<strong>pumpe</strong><br />
til type 2-diabetikere.<br />
Kilde: windhover.c<strong>om</strong>/Start-up, november 2008<br />
Pumper gennem tiden<br />
1960’erne<br />
Den første insulin<strong>pumpe</strong><br />
blev udviklet af<br />
den amerikanske læge<br />
Arnold Kadish i 1963.<br />
Det var en stor<br />
rygsæk-lignende ting,<br />
der blev startskuddet<br />
til udviklingen af en<br />
egentlig insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
1970’erne<br />
Sidst i 1970’erne dukkede<br />
den første insulin<strong>pumpe</strong> op,<br />
s<strong>om</strong> diabetikere rent faktisk<br />
kunne bruge udviklet af den<br />
amerikanske opfinder Dean<br />
Karmen.<br />
Her viser en ung kvinde i<br />
Time Magazine fra 1979 sin<br />
<strong>pumpe</strong> frem. En rød lampe<br />
lyste, når <strong>pumpe</strong>n afgav<br />
insulin – og medførte, at en<br />
amerikansk kvinde blev anholdt, fordi politiet troede, hun<br />
gik rundt med en tikkende b<strong>om</strong>be.<br />
1980’erne<br />
Pumperne begynder at ligne<br />
dem, der er på markedet i dag.<br />
Denne er fra 1983.<br />
2009<br />
Den trådløse insulin<strong>pumpe</strong> er<br />
på vej til Europa.<br />
| diabetes | april 2009 | 23 |
<strong>tema</strong> | <strong><strong>pumpe</strong>r</strong><br />
I dag føler jeg mig s<strong>om</strong> et<br />
almindeligt menneske<br />
Judy Piil kan huske dengang, man slet ikke<br />
kunne måle blodsukker. I dag står hun på<br />
vente liste til en insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
>> Af Helen H. Heidemann | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Judy Piil, 62, har prøvet det meste i de 59 år, hun har<br />
haft type 1-diabetes. Hun har for eksempel haft en insulin<strong>pumpe</strong><br />
i midt-fi rserne og står i dag på venteliste på<br />
Odense Universitetshospital til igen at <strong>få</strong> <strong>pumpe</strong>.<br />
- Jeg har ikke kunnet <strong>få</strong> mit langtidsblodsukker ned under<br />
otte i mange år, lige nu ligger det på ni, så det er på tide, at<br />
jeg <strong>få</strong>r <strong>pumpe</strong>, siger hun, der bor i Ullerslev på Fyn.<br />
- Senfølgerne kan <strong>pumpe</strong>n selvfølgelig ikke fj erne, men måske<br />
kan <strong>pumpe</strong>n stoppe den dårlige udvikling.<br />
Den gamle <strong>pumpe</strong> gav Judy eksem, hvor plastret sad, og så<br />
generede metalnålen ganske volds<strong>om</strong>t, husker hun.<br />
Judy har i dag ekstrem nervebetændelse, neuropati, i hele<br />
kroppen, udtalt muskelstivhed og gigt. Det gør ondt, når<br />
hun forsøger at rette sine fi ngre ud, og det gør ondt at gå.<br />
- Men ifølge mine lægepapirer kan jeg slet ikke gå!<br />
S<strong>om</strong> et fængsel<br />
Da Judy fi k diabetes s<strong>om</strong> tre-årig i 1950, var betingelserne<br />
for at opnå en god blodsukkerregulering og dermed minimere<br />
risikoen for senfølger da heller ikke gode.<br />
- Jeg fi k at vide s<strong>om</strong> ganske ung, at jeg nok ville dø, inden jeg<br />
var fyldt 20, at jeg ville blive blind, og at jeg aldrig ville udvikle<br />
mig til at blive en rigtig kvinde.<br />
Så galt er det ikke gået, men angsten for et dårligt helbred<br />
sidder dybt i hende. Frygten for at være på hospitalet stammer<br />
også fra dengang.<br />
- Jeg boede i København s<strong>om</strong> barn og blev indlagt på Frederiksberg<br />
Hospital, hvor jeg k<strong>om</strong> i en høj tremmeseng. Jeg<br />
skreg s<strong>om</strong> en skoldet kanin, men sygeplejersken vendte sig<br />
bare <strong>om</strong> og låste døren efter sig. Det var s<strong>om</strong> et fængsel. Og<br />
sådan har jeg det stadig med sygehuse.<br />
Senere blev hun patient på Niels Steensens Hospital i<br />
Gentofte (nu Steno <strong>Diabetes</strong> Center), hvor hun s<strong>om</strong> femårig<br />
blev undervist af en sygeplejerske i, hvordan man tager<br />
insulin. Det skete ved hjælp af en appelsin, s<strong>om</strong> hun og de<br />
andre børn skulle lære at stikke i.<br />
| 24 | diabetes | april 2009 |<br />
Fotograf: Erik Lyders Pedersen<br />
- Jeg kiggede bare på den der appelsin, s<strong>om</strong> vi jo ikke måtte<br />
spise, fordi vi havde sukkersyge, løb ud på toilettet, spiste appelsinen<br />
og stak mig i låret med kanylen. Så havde jeg lært dét.<br />
Så var jeg uartig<br />
Judy blev patient hos doktor Hagedorn – Hans Christian<br />
Hagedorn, der levede fra 1888-1971 og s<strong>om</strong> har bidraget til,<br />
at Danmark er verdens førende insulinproducent. En mand,<br />
s<strong>om</strong> Judy s<strong>om</strong> barn oplevede s<strong>om</strong> “stor, kraftig og autoritær”.<br />
Hun klarede selv sin sukkersyge med alt, hvad det indebar<br />
med at skolde kanyler og sprøjter og tage insulin. Alligevel blev<br />
hun jævnligt derhjemme beskyldt for “at skabe sig”, når hun fi k<br />
lavt blodsukker og gik i insulinchok med kraftige kramper.<br />
- Man kunne jo ikke måle blodsukker s<strong>om</strong> nu, så man anede<br />
ikke, <strong>om</strong> man var lav eller høj, når man havde det dårligt.<br />
Man kunne i et reagensglas putte en stor pille og blande den<br />
med ti dråber koldt vand og fem dråber urin. Så skulle pillen<br />
bruse af, og man kunne se, hvad farve vandet fi k. Hvis farven<br />
var mørkeblå, havde jeg være uartig og gjort noget forkert.<br />
Judy kan huske præcis, hvad hun skulle spise, så den langs<strong>om</strong>tvirkende<br />
insulin, hun tog klokken syv og 22 hver dag,<br />
virkede, s<strong>om</strong> den skulle: havregrød med mælk <strong>om</strong> morgenen,<br />
75-80 gram ful<strong>dk</strong>ornsrugbrød til frokost, en skive sigtebrød<br />
på 50 gram <strong>om</strong> eftermiddagen og 120 gram kartofl er<br />
og ét stykke kød <strong>om</strong> aftenen.<br />
- Spiste jeg mere eller mindre, gik det galt, fi k jeg at vide. I<br />
dag hader jeg sigtebrød!<br />
- Men jeg føler mig i dag s<strong>om</strong> et almindeligt menneske. Jeg<br />
kan jo meget nemt tage insulin, måle blodsukker og spise –<br />
næsten – s<strong>om</strong> jeg har lyst til. Jeg kan købe en is, spise kirsebær<br />
og bananer – bare jeg tager hurtigtvirkende insulin. Sådan var<br />
det ikke dengang. Og <strong>pumpe</strong>n vil give mig endnu mere frihed,<br />
tror jeg.
M5103<br />
Str. 36-43<br />
M2101<br />
Str. 36-43<br />
M5101<br />
Str. 36-43<br />
M0148<br />
Str. 36-43<br />
M9958<br />
Str. 36-43<br />
M2103<br />
Str. 36-43<br />
M51<strong>16</strong><br />
Str. 36-43<br />
Føls<strong>om</strong>me fødder<br />
PPT ® indersål<br />
med optimal<br />
støddæmpning<br />
Fodtøj til aktive<br />
fødder med<br />
diabetes<br />
Bløde hudvenlige<br />
materialer<br />
M5105<br />
Str. 36-43<br />
OPNÅ ØGET<br />
LIVSKVALITET<br />
Brug professionelt fodtøj<br />
Det danske firma Green C<strong>om</strong>fort Medical<br />
har de seneste år samarbejdet med ortopæ<strong>dk</strong>irurger, fodterapeuter og ortopædisk<strong>om</strong>agere<br />
<strong>om</strong>kring udviklingen af en speciel kollektion af fodtøj til personer med<br />
diabetes.<br />
Alt fodtøjet anvender den patenterede PPT ® indersål, der giver optimal stødabsorbering<br />
og mulighed for individuel tilpasning.<br />
Green C<strong>om</strong>fort Medicals fodtøj adskiller sig fra almindelige fabriksfremstillede sko<br />
ved:<br />
• Optimal støddæmpning - alle modeller har 6 mm udtagelig bi<strong>om</strong>ekanisk indlægssål<br />
• Bredere forfod & høj stabilitet<br />
• Blødt polstret skind og udvalgte liningmaterialer<br />
• Svedabsorberende og friktionsdæmpende foer<br />
• Ingen indvendige generende syninger<br />
• Fodtøjet kan let tilpasses - f.eks. er de ekstra lange velcroremme lette at korte af.<br />
• Fodtøjet er CE mærket<br />
• God plads til individuelle indlæg<br />
DESIGNED IN DENMARK · PRODUCED IN EU<br />
Du finder os overalt i Danmark:<br />
Nærmere oplysninger <strong>om</strong> forhandlere på tel: 8641 6511 eller www.green-c<strong>om</strong>fort-medical.c<strong>om</strong><br />
| diabetes | april 2009 | 25 |
mad & livsstil | madtips<br />
Skal det være hurtig<br />
og nem aftensmad?<br />
Så brug opskrifterne<br />
på de følgende sider.<br />
Helt færdig<br />
Færdige middagsretter er også en mulighed, når maden skal<br />
være let og hurtig.<br />
Det er en god idé at vælge retter med en næringsdeklaration,<br />
så indholdet af fedt og kulhydrat kan vurderes. På <strong>Diabetes</strong>foreningens<br />
in<strong>dk</strong>øbskort skelnes mellem to grupper af<br />
færdigretter:<br />
Spiseklare færdigretter og færdigretter uden ris, kartofler<br />
eller pasta. Til sidste gruppe hører for eksempel gullasch og<br />
andre retter med sovs, hvor man selv laver noget tilbehør.<br />
Du bør vælge<br />
› Spiseklare færdigretter med højst 5 gram fedt pr. 100 gram<br />
› Færdigretter uden ris, kartofler eller pasta med højst ti gram<br />
fedt pr. 100 gram<br />
Nyt sødemiddel<br />
Erythritol er et nyt sødemiddel på det danske marked. Det<br />
sælges under handelsnavnet sukrin og købes via internettet.<br />
Erythritol er en naturlig sukkeralkohol også kaldet polyol.<br />
Det giver dog ikke stigning i blodsukkeret s<strong>om</strong> andre polyoler,<br />
da det optages i tyndtarmen og udskilles uforandret<br />
med urinen.<br />
Erythritol findes naturligt i nogle frugter blandt andet i<br />
pærer og melon og i gærede fødevarer.<br />
I USA og Japan har sødestoffet erythritol været brugt i en<br />
del år, og det blev go<strong>dk</strong>endt i EU i 2006.<br />
| 26 | diabetes | april 2009 |<br />
madtips<br />
>> Af Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen<br />
Kliniske diætister i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Smagstest<br />
Rettelse<br />
I sidste nummer af diabetes havde der indsneget sig en fejl i opskriften på pilafris med chili. Opskriften er til fire personer og<br />
beregnet s<strong>om</strong> tilbehør til for eksempel kogt eller stegt kød, fjerkræ eller fisk. Pr. person giver retten:<br />
Kulhydrat 37 g | Fedt 6,5 g | Energiindhold 1275 kJ<br />
Færdigretter kan sagtens være i orden at spise rent<br />
ernæringsmæssigt. Men hvordan smager de?<br />
<strong>Diabetes</strong>bladets smagsd<strong>om</strong>mere tester denne gang boller<br />
i karry. Læs deres vurdering på side 32.
Eksotisk<br />
æggekage<br />
Årstid Hele året | Antal 4 pers. | Frokost | Kulhydrat 10 g | Fedt 17 g | Energiindhold 1400 kJ<br />
Gratineret pastafad<br />
Årstid Hele året | Antal 4 pers. | Hovedret | Kulhydrat 36 g | Fedt 14,5 g | Energiindhold 1900 kJ<br />
Inferno Reklamefotografi
Ingredienser<br />
6 æg<br />
1 dl mælk med højst 0,5 % fedt<br />
2 tsk. rød karrypasta<br />
1½ spsk. kartoffelmel<br />
400 g wokgrøntsager<br />
1 tsk. salt<br />
peber<br />
300 g oksekebab<br />
1 tsk. flydende margarine<br />
Pensling og pynt<br />
1 æg<br />
sesamfrø og/eller blå birkes<br />
Drys<br />
forårsløg<br />
Tilbehør<br />
rugbrød<br />
Ingredienser<br />
150 g ful<strong>dk</strong>ornspasta<br />
300 g røget laks i skiver<br />
1 karton mornay-sauce med højst 5 % fedt<br />
(500 ml)<br />
300 g helbladet spinat – løsfrossent<br />
1 bk. champignon (250 g)<br />
salt<br />
peber – gerne citronpeber<br />
25 g rasp<br />
Fremgangsmåde<br />
Æg, mælk, karrypasta og kartoffelmel piskes sammen. Peber og salt<br />
tilsættes. Et ovnfast fad smøres med fedtstof. Æggemassen hældes i<br />
fadet. Grøntsager og oksekebab fordeles over æggemassen. Æggekagen<br />
bages på midterste ovnrille ved 200˚C i ca. 30 min.<br />
Servering<br />
Forårsløg skæres i tynde ringe og fordeles over æggekagen. Retten<br />
serveres straks sammen med rugbrød og grøntsager.<br />
Variation<br />
Grøntsager kan vælges efter smag. Skinke eller mager bacon kan anvendes<br />
i stedet for oksekebab.<br />
Tip<br />
Eksotisk æggekage kan serveres kold eller varm til frokost eller brunch.<br />
Fakta<br />
Oksekebab kan købes frossent og s<strong>om</strong> kølevare. Det forhandles i større<br />
supermarkeder.<br />
Fremgangsmåde<br />
Pastaen koges efter anvisning på emballagen. Laksen skæres i tynde<br />
strimler. Champignons renses og skæres i skiver eller kvarte. Spinat og<br />
champignons røres sammen med ostesaucen. Det smages til med salt<br />
og peber. Laks og ful<strong>dk</strong>ornspasta tilsættes og hældes i et ovnfast fad.<br />
Raspen drysses over. Retten gratineres ved 200˚C i ca. 30 min.<br />
Servering<br />
Gratineret pastafad serveres med grøntsager og evt. brød til.<br />
Tip<br />
Frosne champignons kan anvendes i stedet for friske. De kan med fordel<br />
dampes i et par minutter, før de tilsættes. Så undgår man, at retten bliver<br />
fugtig.
Wokret med<br />
kammuslinger<br />
Årstid Hele året | Antal 2 pers. | Hovedret | Kulhydrat 6 g | Fedt 7,5 g | Energiindhold 1200 kJ<br />
Lynbiks<br />
Årstid Hele året | Antal 2 pers. | Hovedret | Kulhydrat 43 g | Fedt 18 g | Energiindhold 2250 kJ<br />
Inferno Reklamefotografi
Ingredienser<br />
1-2 pk. frosne kammuslinger (ca. 250 g)<br />
2 tsk. flydende fedtstof<br />
1 ps. frosne wokgrøntsager (ca. 500 g)<br />
1 ps. Wok sauce f.eks. Chop Suey (120 g)<br />
salt, peber<br />
evt. 2-4 træspyd<br />
Ingredienser<br />
1 løg (ca. 100 g)<br />
1 tsk. flydende fedtstof<br />
½ kg frosne skivede kartofler<br />
10-12 soltørrede t<strong>om</strong>ater (ca. 50 g)<br />
1 pk. kogt skinke i tern (200 g)<br />
salt, peber<br />
Pynt<br />
1 bdt. purløg<br />
Fremgangsmåde<br />
Kammuslingerne tøes op og afdryppes. De steges i 1 tsk. fedtstof i 1-2<br />
min. på hver side, til de er lige knap møre. Kammuslingerne krydres med<br />
salt og peber. Wokblandingen svitses i resten af fedtstoffet i ca. 5 min.<br />
Wok sauce tilsættes, og retten steger yderligere 3-4 min., til det hele er<br />
gennemvarmt. Retten smages til med salt og peber. Kammuslingerne<br />
vendes i eller serveres til.<br />
Servering<br />
Wokret med kammuslinger serveres med løse ris eller nudler, gerne<br />
ful<strong>dk</strong>ornsprodukter.<br />
Variation<br />
Rejer eller blandede skaldyr kan anvendes i stedet for kammuslinger.<br />
Friske grøntsager f.eks. porre, peberfrugt, squash, gulerod, ærter m.m.<br />
kan anvendes i stedet for frosne. Varier efter årstiden.<br />
Tip<br />
Kammuslingerne kan sættes på træspyd, inden de steges.<br />
Fakta<br />
Wok saucer har et meget varierende indhold af kulhydrat fra ca. 10-40 g<br />
pr. 100 g. Hvis du vælger med højt indhold af kulhydrat, skal du regne<br />
kulhydraterne med i rettens samlede indhold af kulhydrat.<br />
Fremgangsmåde<br />
Løget pilles, hakkes og svitses let i fedtstoffet. Kartoflerne tilsættes og<br />
svitses med. De soltørrede t<strong>om</strong>ater skæres i strimler og tilsættes sammen<br />
med skinken. Retten varmes godt igennem og krydres med salt og peber.<br />
Servering<br />
Lynbiks pyntes med klippet purløg og serveres med grøntsager og evt.<br />
rugbrød til.<br />
Tip<br />
1½ dl frosne løg i tern kan anvendes i stedet for frisk løg.
Precision Xceed<br />
Kan mere end du tror<br />
...den måler også blodsukker<br />
SMS “xceed” til 1241 og modtag et gratis startsæt *<br />
*Når du sender en SMS bekræfter du at Abbott må kontakte dig.<br />
Har du bestilt en gratis Abbott blodsukkermåler indenfor det sidste år, forbeholder vi os ret til ikke at sende dig en måler.<br />
ADB02-0309<br />
| diabetes | april 2009 | 31 |
Færdigretter<br />
dumper<br />
<strong>Diabetes</strong>bladets smagspanel har testet boller i karry. De seks færdigretter er ernæringsmæssigt<br />
helt i orden. Men smagen… den kunne ingen i panelet li’.<br />
- Er det her kød??!<br />
Svend Rasmussen kigger med væmmelse på kødbollen i boller<br />
i karry-retten fra Den Grønne Slagter.<br />
- Mel, mel, mel – det er det eneste, den smager af, siger han<br />
med afsky.<br />
››<br />
- Oh… Jeg tror på, at de her boller kan hoppe.<br />
Jesper Koch <strong>om</strong> bollerne fra Den Grønne Slagter<br />
- Er det overhovedet lovligt at lave sådan et produkt, spørger<br />
Jesper Koch.<br />
Jo, det er det skam. Og de seks gange boller i karry testet<br />
af smagspanelet for diabetesbladet er alle helt fine at spise,<br />
hvis du kun går efter, at din mad har et lavt fedt- og kalorieindhold<br />
og i øvrigt er ernæringsmæssig i orden.<br />
Smagspanelet<br />
Kokken | Paul Cunningham<br />
Åbnede restauranten The Paul i Tivoli i 2003.<br />
Har type 1-diabetes.<br />
| 32 | diabetes | april 2009 |<br />
Men skal din mad også smage godt, <strong>få</strong>r piben en helt anden<br />
lyd. Smagspanelet giver bollerne i karry fra Den Grønne Slagter<br />
bundplacering, og Paul Cunningham er volds<strong>om</strong>t desillusioneret<br />
ved udsigten til overhovedet at skulle kåre en vinder.<br />
- Kan vi det? Vi kan da slet ikke anbefale nogen af dem,<br />
konstaterer han.<br />
Så nej, diabetesbladets smagspanel anbefaler ingen af de<br />
testede boller i karry, men rangordner dem dog med stjerner.<br />
Coops boller i karry købt i Kvickly <strong>få</strong>r flest stjerner. Duften<br />
af karry er god, og s<strong>om</strong> den eneste af færdigretterne<br />
nærmer karryen sig den, man selv brænder af på panden<br />
derhjemme. Men så er der egentlig ikke så meget mere godt<br />
at sige.<br />
- Det var et slemt måltid, håber ikke vi skal teste flere færdigretter,<br />
lyder det fra Paul Cunningham.<br />
Kokkene | Michael og Jesper Koch<br />
Enæggede tvillinger, indehavere af bl.a. Restaurant Koch i Århus.<br />
Har begge type 2-diabetes.
››<br />
Madanmelderen | Svend Rasmussen<br />
Madanmelder på Berlingske Tidende og journalist<br />
på TV 2 Nyhederne. Har type 2-diabetes.<br />
Fotograf: Bjarke Ørsted<br />
Vi kan da slet ikke anbefale nogen af<br />
dem, konstaterer Paul Cunningham<br />
En god hjælp<br />
Vælger du alligevel at købe nogle af de pågældende færdigretter,<br />
så vil du næppe blive særlig mæt, vurderer diætist i<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningen Lisa Heidi Witt. Portionerne er beregnet<br />
til én person, men er du mand eller fysisk aktiv, <strong>få</strong>r du formentlig<br />
brug for en rugbrødsmad at supplere op med. Liges<strong>om</strong><br />
du bør servere grøntsager ved siden af.<br />
Lisa Heidi Witt understreger dog samtidig, at man kan se<br />
stort på, hvad smagspanelet mener <strong>om</strong> færdigretterne, hvis<br />
man selv er glad for dem.<br />
- Færdigretter s<strong>om</strong> boller i karry er faktisk en god hjælp i hverdagen<br />
for folk, s<strong>om</strong> måske ikke selv har tid eller ikke magter<br />
selv at lave mad. Da de udvalgte produkter har en helt o.k.<br />
ernæringsmæssig værdi, skal man i hvert fald ikke have dårlig<br />
samvittighed, hvis man vælger at spise dem, siger hun.<br />
Diætisten | Monica Bl<strong>om</strong>stedt<br />
Diætist ansat af Køge Sygehus.<br />
Har type 1-diabetes.<br />
>> Af Helen H. Heidemann | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Diætisten | Dorthe Bierre<br />
Privat praktiserende diætist i Roskilde.<br />
Har type 1-diabetes.<br />
| diabetes | april 2009 | 33 |
mad & livsstil | smagstest<br />
Boller i karry<br />
Det hurtige køkken 350 gram<br />
Købt i Føtex Pris 23,95 kr.<br />
K<strong>om</strong>mentar God konsistens, også i<br />
kødbollen. Og sovsen løber, s<strong>om</strong> den<br />
skal. O.k. karry-smag.<br />
pr. 100 gram 490 kJ | 5 gram fedt | 13 gram kulhydrat<br />
Den Grønne Slagter 400 gram<br />
Købt i SuperBest Pris 29,95 kr.<br />
K<strong>om</strong>mentar Karryen smager ligefrem<br />
ubehageligt. Broccolien smager mest<br />
af vand. Kødbollen er en skandale.<br />
Dafgaard 350 gram<br />
Købt i Føtex Pris 21,95 kr.<br />
K<strong>om</strong>mentar Den er godt nok gul!<br />
O.k. karry-duft.<br />
pr. 100 gram 580 kJ | 6 gram fedt | 17 gram kulhydrat<br />
Sådan har vi testet<br />
De seks i smagspanelet har smagt på boller i karry uden at<br />
vide, hvilke produkter og mærker de smagte. Deltagerne har<br />
bedømt både udseende, smag og konsistens. Den samlede<br />
karakter er et gennemsnit af panelets samlede bedømmelse<br />
og diskussion.<br />
Der gives 1-5 stjerner. Fem er bedst. Den karakter, s<strong>om</strong><br />
hvert enkelt produkt har <strong>få</strong>et, er et udtryk for, hvordan<br />
| 34 | diabetes | april 2009 |<br />
<br />
pr. 100 gram 350 kJ | 1,5 gram fedt | 13 gram kulhydrat<br />
Coop 350 gram<br />
Købt i Kvickly Pris 22,95 kr.<br />
K<strong>om</strong>mentar Dufter af hjemmelavet<br />
karry brændt af på panden. God<br />
konsistens. Bollerne smager o.k.<br />
– er det Mou-kødboller?<br />
pr. 100 gram 550 kJ | 6 gram fedt | 15 gram kulhydrat<br />
Livretter 350 gram<br />
Købt i SuperBest Pris 24,95 kr.<br />
K<strong>om</strong>mentar Karry-risengrød. Det kan<br />
man ikke byde nogen. PS: Produktet er<br />
identisk med boller i karry fra Landlord.<br />
pr. 100 gram 470 kJ | 4 gram fedt | 15 gram kulhydrat<br />
Landlord 350 gram<br />
Købt i Rema Pris 10 kr.<br />
K<strong>om</strong>mentar Karry-risengrød. Det kan<br />
man ikke byde nogen. PS: Produktet er<br />
identisk med boller i karry fra Livretter.<br />
pr. 100 gram 470 kJ | 4 gram fedt | 15 gram kulhydrat<br />
produktet smager i forhold til de øvrige, der er med i testen.<br />
Der kan altså være produkter på markedet, s<strong>om</strong> smager<br />
både værre eller bedre end de her udvalgte.<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningens diætister, Lisa Heidi Witt og<br />
Susanne Elman Pedersen har stået for udvælgelsen af<br />
boller i karry-retterne.
Lav din egen boller i karry<br />
Kødboller | 4 personer<br />
300 g hakket svinekød (højst 10 % fedt)<br />
1 løg (100 g)<br />
½ tsk salt<br />
1 knivspids stødt peber<br />
1 æg<br />
1 dl havregryn<br />
¾ dl skummet- eller minimælk<br />
Karrysauce<br />
2-3 tsk karry<br />
1 tsk salt<br />
4 spsk majsstivelse<br />
5 dl vand<br />
2 dl skummet- eller minimælk<br />
Kødboller K<strong>om</strong> kødet i en skål. Pil løget og riv det på den<br />
fine side af rivehjernet. Rør løg med kødet og alle de øvrige<br />
ingredienser.<br />
Opskriften på boller i karry er hentet fra<br />
kogebogen "Fra pizza til popcorn", s<strong>om</strong> du kan<br />
købe gennem <strong>Diabetes</strong>foreningen. Se side 65<br />
eller klik ind i netbutikken på diabetes.<strong>dk</strong><br />
Karrysauce Pisk karry, salt og majsstivelse sammen med 1 dl<br />
vand i en gryde, så der ikke er nogen klumper. Pisk resten af<br />
vandet og mælken i og bring saucen i kog under <strong>om</strong>røring.<br />
Skru ned til laveste varme, så snart saucen koger. Form ca. <strong>16</strong><br />
kødboller af farsen med en lille spiseske og k<strong>om</strong> dem direkte i<br />
saucen. Lad bollerne simre ved svag varme i saucen i 15 minutter,<br />
og rør forsigtigt af og til, så saucen ikke brænder på i bunden.<br />
Tilbehør Grøntsager, evt grønne bønner. Server boller i karry<br />
med kogte ris og mangochutney eller blandet frugt i tern<br />
(ananas, banan, æble).<br />
Pr. person:<br />
Kulhydrat 15 g | Fedt 10 g | Energiindhold 1050 kJ<br />
ReaMed flytter til nye lokaler<br />
Efter nu snart 20 år med d<strong>om</strong>icil i Snedsted er ReaMed vokset<br />
ud af de gamle lokaler og ændrer pr. 30. marts 2009 adressen til:<br />
Sundbyvej 19, 7752 Snedsted<br />
Stemmen i røret er den samme, præcis s<strong>om</strong> telefonnummeret.<br />
Her sidder vi klar mandag – torsdag fra kl. 8.00 – <strong>16</strong>.00 og<br />
fredag fra kl. 8.00 – 15.00 på 97 93 46 00, hvor vi glæder os<br />
til at tage imod din ordre.<br />
T: 97 93 46 00 · F: 96 19 03 18 · E-mail: reamed@reamed.<strong>dk</strong><br />
Webshoppen<br />
er åben 24 timer<br />
i døgnet<br />
www.reamed.<strong>dk</strong><br />
| diabetes | april 2009 | 35 |
mad & livsstil | xxxxx<br />
Når du bliver lækkersulten…<br />
| 36 | diabetes | april 2009 |<br />
isis Free Bar er til dig, der simpelthen ikke kan vente, når den søde tand melder<br />
sig. De <strong>få</strong>s i to varianter. Free Lækkerbar med chokoladesmag og knas samt<br />
den nye Free Jordbærbar, s<strong>om</strong> er en skøn k<strong>om</strong>bination af hvid chokoladesmag,<br />
knas og jordbær.<br />
Begge barer er selvfølgelig uden tilsat sukker, lave på fedt og kalorier samt<br />
fyldt med gode, mættende kostfibre. Og så er de altid lige til at snuppe med<br />
– uanset <strong>om</strong> det hedder job, sport eller fritid.<br />
isis Free Bar kan købes i SuperBrugsen, SuperBest, Rema 1000, Kvickly,<br />
KvicklyXtra og udvalgte Dagli’Brugsen m.fl. For yderligere info kontakt os<br />
på tlf. 70 20 24 55 eller isis@isisfoods.c<strong>om</strong>.<br />
smager godt godt<br />
Vi har en enkel filosofi hos isis. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være godt<br />
for dig. Derfor er alle vores produkter uden tilsat sukker, kalorielette, fedtfattige og<br />
fiberrige. Det er god smag og kvalitet k<strong>om</strong>bineret med de højeste ernæringsmæssige krav.<br />
Vælg isis – hvis det gerne må være let at nyde noget, der er godt godt.
NYHED!<br />
isis classic er den gode nyhed, til dig, der er vild med den klassiske ispind.<br />
Den <strong>få</strong>s enkeltvis eller i en praktisk pakke med tre – og er helt perfekt, når<br />
du bliver lækkersulten på de varme s<strong>om</strong>merdage.<br />
Nyd bare k<strong>om</strong>binationen af cremet vanille og et sprødt overtræk med<br />
en lækker smag af chokolade. isis classic er nemlig ikke tilsat sukker og<br />
indeholder 40% mindre fedt og 40% færre kalorier. Husk også isis karamel,<br />
vanille og marcipan – samme gode smag og ernæringsprofil.<br />
isis classic kan købes hos 3500 kiosker, købmænd og tankstationer, der forhandler<br />
Polar Is samt i en 3 pk. i udvalgte SuperBrugsen, Kvickly, KvicklyXtra<br />
og Dagli’Brugsen. isis is kan købes i SuperBrugsen, SuperBest, Rema 1000,<br />
Føtex, Kvickly, KvicklyXtra, Bilka m.fl. For yderligere info kontakt os på<br />
tlf. 70 20 24 55 eller isis@foods.c<strong>om</strong>.<br />
www.isis.<strong>dk</strong><br />
Du kan læse mere <strong>om</strong> isis og vores spændende produkter på hjemmesiden. Bliv klogere<br />
på varedeklarationer og <strong>få</strong> inspiration til, hvordan du kan lave lækre kager, desserter<br />
og drikke uden tilsat sukker. Husk også at melde dig til vores nyhedsbrev. Så er du<br />
sikker på at være på forkant med de nyeste produkter og opskrifter.<br />
| diabetes | april 2009 | 37 |<br />
Par No 1
debat | to sider<br />
Jeg er realist<br />
To sider<br />
Der er mange meninger <strong>om</strong> diabetesrelaterede emner.<br />
Nogle synes for eksempel, at bladet, du har i hænderne<br />
netop nu, er alt for negativt, mens andre synes, det er<br />
alt for positivt. I 2009 vil diabetes lade repræsentanter<br />
for to sider af samme sag k<strong>om</strong>me til orde.<br />
Holdningerne, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer til udtryk i To sider, er<br />
personernes egne og ikke nødvendigvis et udtryk for<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningens holdninger.<br />
>> Af Suna Haugaard | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Hvornår føler du dig begrænset på grund af din diabetes?<br />
- Jeg har ikke været ret meget uden for landets grænser. Jeg<br />
var det s<strong>om</strong> 17-årig på en højskoletur, hvor vi kørte i bus<br />
ned gennem Europa og endte i Jordan. Det var ikke en god<br />
oplevelse. Det var før, man kunne måle sit blodsukker, og jeg<br />
blev temmelig syg. Jeg kendte ikke maden, vi sad i dagevis i<br />
bussen, og jeg fik ikke bevæget mig. Jeg klarede den, men<br />
tog faktisk ikke af sted igen før sidste efterår. Da var jeg på<br />
Fotograf: Tao Lytzen<br />
charterferie med min familie, og det var heldigvis en rigtig<br />
god oplevelse. Men jeg ville ikke tage til et hvilket s<strong>om</strong> helst<br />
sted, hvor jeg for eksempel ikke kan <strong>få</strong> lægehjælp. Der skal<br />
være ordnede forhold. I yderste konsekvens er det vel en form<br />
for dødsangst, og jeg har også min familie at tage hensyn til.<br />
Hvad har sidst forhindret dig i at gøre noget på grund af<br />
din diabetes?<br />
- Min mand og yngste søn er på skiferie lige nu, og jeg er<br />
ikke med. Det er bare i Norge, og jeg elsker at bevæge mig,<br />
men jeg tænker, at det kan have store konsekvenser, hvis jeg<br />
brækker et eller andet. Jeg vil <strong>få</strong> sværere ved at bevæge mig<br />
og styre mit blodsukker. Nogle vil måske sige, jeg er en sortseer,<br />
men jeg kalder det at være realist. Der skal ikke så meget<br />
til, før jeg k<strong>om</strong>mer galt af sted. Jeg ved ikke, <strong>om</strong> jeg ville tage<br />
på skiferie, hvis jeg ikke havde diabetes. Jeg har jo aldrig<br />
kendt andet.<br />
| 38 | diabetes | april 2009 |<br />
Joan Larsen, 45 år, Brovst i Nordjylland.<br />
Har haft type 1-diabetes i 42 år.<br />
Fotograf: Tao Lytzen<br />
Hvornår er man for pylret s<strong>om</strong> diabetiker?<br />
- Det er man, hvis man låser sig fast i vaner. Hvis man lader<br />
sygd<strong>om</strong>men k<strong>om</strong>me først og for eksempel føler, at man skal<br />
stå op på et bestemt tidspunkt hver dag for at kunne finde<br />
ud af det. Hvis man ikke kan sige: Nu måler jeg mit blodsukker<br />
og tager mine forholdsregler, og så gør jeg det, jeg vil<br />
nu og her.<br />
Hvornår er man dumdristig?<br />
- Det er man, hvis man ikke har sit blodsukkerapparat med<br />
sig og sit sukker i en eller anden form. Altså druesukker eller<br />
juice eller lignende.
Jeg tænker bare praktisk<br />
Th<strong>om</strong>as Hansen, 35 år, Asserballeskov<br />
på Als. Har haft type 1-diabetes i 25 år.<br />
Fotograf: Lene Esthave<br />
Hvad er det vildeste, du har gjort i forhold til, at du har<br />
diabetes?<br />
- En af de vildere ting jeg har gjort, må være tømmerflådeturen<br />
på tre måneder uden for lands lov og ret. Jeg havde ingen<br />
bekymringer på grund af min diabetes. Jeg tænkte nok mere<br />
praktisk – for eksempel, at jeg skulle fordele min insulin i<br />
forskellige poser, hvis jeg mistede noget af det undervejs.<br />
Det var måske naivt, men jeg ville gøre det igen.<br />
Hvad har sidst forhindret dig i at gøre noget på grund af<br />
din diabetes?<br />
- Jeg har lige skiftet job fra at være murerarbejdsmand i et<br />
Sagen kort<br />
Hvad kan man, og hvad kan man ikke, når man lever med<br />
diabetes? Sidste efterår holdt <strong>Diabetes</strong>foreningen et<br />
kursus for voksne med type 1-diabetes, og der var<br />
meget stor forskel på, hvad kursisterne følte, deres<br />
diabetes gav dem mulighed for og begrænsede dem i.<br />
Debat – hvor går din grænse?<br />
På diabetes.<strong>dk</strong> kan du læse meget mere <strong>om</strong> Th<strong>om</strong>as<br />
Hansens tømmerflådetur, og du kan debattere med<br />
andre diabetikere <strong>om</strong>, hvad man kan og ikke kan, når<br />
man lever med diabetes. Hvor går din grænse?<br />
akkordsjak til at sidde s<strong>om</strong> sælger i en trælasthandel. Akkordarbejdet<br />
var vildt hårdt fysisk, og jeg havde i et stykke<br />
tid tænkt på, at det måske gik lidt hårdt ud over min sukkersyge.<br />
Men jeg ville nu også gerne prøve noget andet. Vi<br />
fik jo også nogle øl af og til. På lang sigt tror jeg helt klart, at<br />
det er bedre for mig med mit nye job. Jeg kæmper stadig lidt<br />
med at <strong>få</strong> blodsukkeret til at passe, fordi det nu er stillesiddende<br />
arbejde, og jeg skal vænne mig til at supplere med<br />
motion ved siden af jobbet. Vi <strong>få</strong>r ingen alkohol nu, men til<br />
gengæld er der wienerbrød, og der ryger hurtigt tre liter kaffe<br />
ned. Jeg <strong>få</strong>r jo ikke brændt halvdelen af de kalorier af, jeg indtager<br />
i øjeblikket.<br />
Hvornår er man dumdristig s<strong>om</strong> diabetiker?<br />
- Hm… Det ved jeg faktisk ikke. Hvis man går i lang tid<br />
uden at måle sit blodsukker. Men det er måske fordi, jeg er<br />
blevet ældre, jeg siger det. Jeg er heller ikke holdt op med at<br />
ryge endnu, og det vil mange jo nok kalde dumt.<br />
Hvornår er man for pylret?<br />
- Hvis man siger nej til nogle ting og bruger diabetes s<strong>om</strong><br />
begrundelsen. Det kan for eksempel være et jobskifte, en<br />
rejse eller en sportsaktivitet. Det lyder måske lidt hårdt, men<br />
man har lidt for meget selvmedlidenhed, hvis man siger: Jeg<br />
har diabetes, så jeg kan ikke gøre det og det.<br />
| diabetes | april 2009 | 39 |
debat | klummen<br />
Når man <strong>få</strong>r at vide, at man har en kronisk sygd<strong>om</strong> s<strong>om</strong><br />
diabetes, k<strong>om</strong>mer personligheden for alvor til syne. Præcis<br />
s<strong>om</strong> når man møder anden modstand eller problemer i livet.<br />
Det, der karakteriserer din personlighed, vil altså blive endnu<br />
mere tydelig, når du har <strong>få</strong>et diabetes.<br />
Og hvorfor skulle det være anderledes? Hvorfor skulle personlighedstræk,<br />
individualitet og reaktionsmåder blive væsentligt<br />
ændrede, fordi sygd<strong>om</strong>men nu kræver sin daglige<br />
opmærks<strong>om</strong>hed? <strong>Diabetes</strong>patienter er ligeså forskellige s<strong>om</strong><br />
alle andre og heldigvis for det.<br />
I mit arbejde møder jeg diabetikere, s<strong>om</strong> tør kaste sig ud i<br />
de vildeste projekter. Og mere forsigtige patienter, der er tilbageholdende<br />
med at prøve nyt. Sådan har de også været, før<br />
de fi k diabetes. Men tendensen til at være enten en vild vovehals<br />
eller en forsigtigper bliver forstærket, og det skal man<br />
s<strong>om</strong> diabetiker have øje for, for det kan både føre noget godt<br />
og skidt med sig.<br />
Lad mig give et par eksempler. Hvis man i forvejen er et<br />
menneske, der gerne vil prøve alle livets muligheder, hvis<br />
man har stor lyst til at lære og erfare ved at involvere sig i<br />
fl est mulige aktiviteter, så forsvinder denne lyst s<strong>om</strong> regel<br />
ikke af, at diabetes bliver endnu en af opgaverne og erfaringerne.<br />
Hvis han eller hun samtidig forsøger at have gode og<br />
hensigtsmæssige diabetesvaner, er det fl ot.<br />
| 40 | diabetes | april 2009 |<br />
klummen<br />
Klummen er skrevet af psykoterapeut Hanne Dreisig, ansat på klinisk psykologisk afdeling på<br />
Odense Universitetshospital, hvor hun taler med mennesker med kroniske lidelser, for eksempel<br />
diabetes. I denne klumme fortæller hun, hvordan vores personlighed k<strong>om</strong>mer mere til udtryk,<br />
når vi <strong>få</strong>r en alvorlig diagnose – præcis s<strong>om</strong> Joan Larsen og Th<strong>om</strong>as Hansen på side 38-39.<br />
Forsigtigper eller vovehals?<br />
» Men<br />
tendensen til at være enten<br />
en vild vovehals eller en forsigtigper bliver<br />
forstærket, og det skal man s<strong>om</strong> diabetiker<br />
have øje for…<br />
Hvis aktiviteterne derimod er uforenelige med et liv med<br />
diabetes, og man alligevel fortsætter med at kaste sig ud på<br />
livets vilde vover, så diabetesreguleringen ikke bliver tilgodeset,<br />
så bliver helhedsoplevelsen i længden præget af en mere<br />
eller mindre bevidst dårlig samvittighed. Samtidig med, at<br />
helbredstilstanden gradvis forringes.<br />
Andre reagerer med forsigtighed, ængstelse og bekymring.<br />
Han eller hun kan have mest ro med at fravælge nogle<br />
ting begrundet i sin diabetes. Og det er helt i orden.<br />
<strong>Diabetes</strong> kan dog også k<strong>om</strong>me til at fylde mere, end godt<br />
er, hvis man bruger sin sygd<strong>om</strong> s<strong>om</strong> en undskyldning for<br />
ikke at gøre noget, man inderst inde har lyst til. Og s<strong>om</strong><br />
faktisk sagtens kunne lade sig gøre og s<strong>om</strong> tilmed kunne<br />
give glæde og fylde i livet.<br />
Hvis tidligere hændelser i livet er begrundelsen for et fravalg,<br />
så kan en løsning være at forstå denne hændelse så godt,<br />
at ens reaktion ikke nødvendigvis bliver overført til dét at<br />
have diabetes.<br />
Men: Det hele handler <strong>om</strong>, hvor tilfreds den enkelte er.<br />
Der er ingen facitliste på god livskvalitet. Så længe man føler,<br />
at det er ens eget bevidste valg, hvordan man lever sit liv.
GRØSET 02.09.A.DK<br />
"<br />
n JA tak, jeg vil gerne have det nye<br />
CONTOUR ® blodsukkerapparat gratis<br />
Navn<br />
Fødselsdato<br />
Adresse<br />
Postnr By<br />
Telefon nr.<br />
www.bayerdiabetes.<strong>dk</strong><br />
Tlf: 45 23 50 00<br />
NY<br />
NU HAR JEG ÆNDRET<br />
INDSTILLING,<br />
DIABETES.<br />
Bayers nye forbedrede CONTOUR ® kan<br />
tilpasses dine behov, hvad enten du<br />
ønsker et enkelt eller avanceret blod -<br />
sukkerapparat. Derudover har det Bayers<br />
Ingen Kodning -teknologi.<br />
Stadig enkelt og nøjagtigt.<br />
Kort fortalt gør det blodsukkermåling<br />
enkelt. Og i kampen mod diabetes er det<br />
det simple s<strong>om</strong> vinder – simple wins.<br />
| diabetes | april 2009 | 41 |
mad & livsstil | motion<br />
Ligegyldigt <strong>om</strong> man er 12 eller 92 år, så er c<strong>om</strong>puterkonsollen<br />
Wii for alvor blevet populært blandt danskerne.<br />
I julen måtte flere butikker melde <strong>om</strong> udsolgt,<br />
fordi rigtig mange børn og unge havde spillet øverst på ønskesedlen,<br />
og på flere plejehjem har også de gamle <strong>få</strong>et øjnene<br />
op for Wii, blandt andet på plejehjemmet Søndervang i<br />
København.<br />
- Nogle af de ældre ville aldrig kunne løfte en rigtig bowlingkugle,<br />
så det giver nogle nye muligheder, og selv <strong>om</strong> man<br />
sidder ned, <strong>få</strong>r man rørt sig. Du skal også bruge hjernen,<br />
koordinere og kaste lige, men vi bruger først og fremmest<br />
Wii, fordi det er sjovt at spille, og beboerne synes samtidig,<br />
| 42 | diabetes | april 2009 |<br />
Bjarne Niemann Olsen tager (øverst) kegler, når der bliver bowlet på plejehjemmet Søndervang. Fotograf: Martin Sørensen<br />
Med c<strong>om</strong>puterkonsollen Wii kan du spille både tennis, golf, bowling og bokse hjemme i stuen.<br />
diabetes har set på, hvor meget motion man <strong>få</strong>r ud af det – og <strong>om</strong> det kan <strong>få</strong> kiloene til at<br />
rasle af.<br />
Wii hvor det går!<br />
at det er sjovt at være med på det nye, siger Marianne Rise,<br />
der er ledende ergoterapeut på plejehjemmet.<br />
- Ældre i eget hjem kan også sagtens bruge det, hvis man for<br />
eksempel har svært ved at k<strong>om</strong>me ud og dyrke andre former<br />
for motion. Man kan spille tennis, når man sidder ned, og<br />
det giver faktisk god bevægelse. Og så kan man både spille<br />
alene eller sammen to og to, fortsætter hun.<br />
Et godt alternativ<br />
I takt med den stigende popularitet har udenlandske forskere<br />
også kastet sig over Wii og undersøgt, hvor meget<br />
motion det giver at spille Wii sammenlignet med at dyrke
motion i den virkelige verden. Konklusionerne er måske<br />
ikke overraskende: Wii er motionsmæssigt et godt alternativ<br />
til stillesiddende c<strong>om</strong>puterspil, men langt fra lige så godt<br />
s<strong>om</strong> at tage tandbeskytteren på og klatre op i den rigtige<br />
boksering eller finde golfkøllerne frem fra garagen og køre<br />
ud på en rigtig bane.<br />
En britisk undersøgelse blandt 13 til 15-årige børn viste<br />
for eksempel, at de 60 minutters daglig fysisk aktivitet med<br />
moderat intensitet, s<strong>om</strong> Sundhedsstyrelsen anbefaler børn,<br />
ikke bare kan foregå foran en skærm og med et Wii-spil.<br />
- Groft sagt skal man spille Wii-tennis eller Wii-golf i dobbelt<br />
så lang tid s<strong>om</strong> ude i den virkelige verden, hvis man vil<br />
have det samme ud af det motionsmæssigt, forklarer forskningskonsulent<br />
i <strong>Diabetes</strong>foreningen, Malene Bagger.<br />
Samtidig er lyset og den friske luft også godt for vores<br />
sundhed, men i forhold til stillesiddende c<strong>om</strong>puterspil, er<br />
Wii et rigtig godt alternativ, mener hun.<br />
Boksning giver mest<br />
Undersøgelsen blandt de 13 til 15-årige viste, at hvis man<br />
spiller Wii i en halv time, forbrænder man 375 kJ mod kun<br />
Nyhed!<br />
Nyt design uden<br />
stram top!<br />
Prøv for 0,-<br />
• Helt ny strikketeknik<br />
• Bedste kvalitet<br />
• Sætter ikke mærker<br />
• Hindrer ikke blodcirkulationen<br />
• Blød og behagelig at gå med<br />
• Falder ikke ned<br />
• Fås ingen andre steder<br />
Soft Flexi<br />
- sætter ikke mærke på læggen!<br />
Døjer du med stramme strømper?<br />
Problemet er løst!<br />
Nyudviklet helsestrømpe<br />
s<strong>om</strong> alle bør prøve! prø prøve! prø<br />
Mange strømper strammer alt for meget, og giver ofte dybe mærker.<br />
Dette bliver for mange mange mere og mere plags<strong>om</strong>t jo ældre man bliver.<br />
Strømper der strammer hindrer hindrer blod cirkulationen og kan i mange<br />
tilfælde være direkte skadeligt. Årsagen til at traditionelle strømper<br />
strammer skyldes at der der benyttes gummi i strikningen på den øverste<br />
del af strømpen. Den nye strømpe har ikke ikke strik i toppen.<br />
Den nye helsestrømpe strammer ikke ikke det mindste, og glider ikke ned.<br />
Helsestrømpen sidder sidder godt på foden og er er blød og behagelig at at gå<br />
med. Det er ikke sundt for nogen at gå med stramme ”butiksstrømper”.<br />
Dette gælder specielt alle s<strong>om</strong> har diabetes, hjerteproblemer, migræne<br />
eller vandi kroppen. For at flest muligt skal have lov til at prøve denne<br />
enestående strømpe forærer vi dig to par helsestrømper helt gratis<br />
binder dig ikke ti1 senere køb.<br />
Helsestrømpen passer til både hverdag og fest!<br />
Tilfredse brugere udtaler:<br />
”Tak for gode strømper. De holder faconen<br />
vask efter vask. Jeg har aldrig haft så gode<br />
strømper før”<br />
- May Christensen<br />
” Soft Flexi strømpen er de bedste jeg<br />
nogensinde har haft, og de passer perfekt<br />
til mine fødder. Mine lægge bliver helt<br />
ødelagt af de stramme strømper jeg kan<br />
købe i almindelige tøjforretninger”<br />
- Lars Dahlberg<br />
- strømpen for alle kvinder og mænd! *Det eneste du betaler er, porto/ekspeditionsgebyret på kr. 39,-!<br />
200 kJ, hvis man spiller de almindelige c<strong>om</strong>puterspil. Erstatter<br />
man inaktivt c<strong>om</strong>puterspil med Wii tre gange en halv<br />
time <strong>om</strong> ugen i alle årets uger, giver det dog kun et vægttab<br />
på knapt et kilo på et år.<br />
Det kan måske lyde nedslående – men i en anden undersøgelse<br />
blandt 17 til 19-årige fandt man ud af, at der var<br />
forskel på disciplinerne. Wii-boksning gav mere motion end<br />
de øvrige Wii-discipliner, og her brugte forsøgspersonerne så<br />
meget energi, at det svarede til såkaldt moderat intensitet, og<br />
derfor kan boksningen faktisk godt tælle med i de anbefalede<br />
60 minutters daglige aktivitet.<br />
- Laver man et lille regnestykke, så betyder det, at du kan<br />
opnå et pænt vægttab på syv kilo på et år, hvis du går til den<br />
med boksningen i en time hver dag hjemme i stuen, siger<br />
Malene Bagger.<br />
Forskerne er også blevet interesserede i Wii på plejehjemmene,<br />
og de nyeste resultater tyder på, at især balancen bliver<br />
forbedret, således at de gamle har mindre risiko for at falde<br />
og pådrage sig et brækket lårben.<br />
>> Af Suna Haugaard | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
”Jeg takker for fantastisk gode strømper.<br />
De er så gode at jeg vil forære nogle til min<br />
familie og venner. Jeg er selv syge plejerske<br />
og jordmoder og går og står meget – så jeg<br />
har brug for gode strømper, Tusind tak”<br />
- Karin J. Vegdahl<br />
”At <strong>få</strong> kvalitetsstrømper direkte i postkassen<br />
er en behagelig og enkel måde at handle på.<br />
Jeg er fantastisk tilfreds.”<br />
- Roy Thorud<br />
Prøv helt GRATIS!<br />
Udfyld svarkuponen og send den til os<br />
I DAG, eller fax den på 0<strong>04</strong>7 37 28 10 41<br />
*<br />
JA TAK! Jeg vil gerne være prøvemedlem og teste Soft<br />
Flexi strømpen HELT HELT LT L GRATIS. ATIS. A Du giver bare besked<br />
inden 14 dage, hvis du ikke vil have flere stømper tilsendt.<br />
To par strømper<br />
Farve<br />
Dame eller Herre<br />
Sort Marine Hvid<br />
Brun<br />
Grå Koks Bourgogne Beige<br />
Brug store BLOKBOGSTAVER, tak:<br />
Navn .....................................................................................<br />
Adr.........................................................................................<br />
Postnr...................By ...........................................................<br />
Underskrift ...........................................................................<br />
(Du skal være min. 18 år for at bestille.)<br />
www.softflexi.c<strong>om</strong><br />
BioSoft Pharma AS<br />
Svarsending 7075<br />
0096 OSLO<br />
Kan sendes<br />
ufrankeret i Norden.<br />
BioSoft Pharma<br />
betaler portoen s<strong>om</strong><br />
belastes ved<br />
udsendelse.<br />
Distribueres<br />
af Posten Norge<br />
| diabetes | april 2009 | 43 |
graviditet | type 2<br />
Graviditetsdiabetes:<br />
Læger overser nybagte mødre<br />
Hvert år rammes <strong>om</strong>kring 1.500 kvinder herhjemme af graviditetsdiabetes. Selv <strong>om</strong> kvinderne har<br />
stor risiko for senere at udvikle en regulær type 2-diabetes, er der sjældent tilbud til kvinderne, der<br />
kan hjælpe dem til at undgå sygd<strong>om</strong>men, efter de har født.<br />
Graviditetsdiabetes er en alvorlig advarsel <strong>om</strong>, at en regulær<br />
type 2-diabetes er på vej. Men fordi tilstanden<br />
oftest forsvinder efter fødslen, bliver der ikke sys<strong>tema</strong>tisk<br />
fulgt op på kvindernes livsstil og helbred, selv <strong>om</strong> de<br />
med stor sikkerhed vil <strong>få</strong> type 2-diabetes inden for en kort<br />
årrække.<br />
Det bør der laves <strong>om</strong> på, mener professor Peter Damm fra<br />
Rigshospitalet:<br />
- Sagen er, at kvinder med en graviditetsdiabetes falder ned<br />
mellem forskellige stole, når det gælder <strong>om</strong> at forebygge diabetes,<br />
siger Peter Damm, s<strong>om</strong> er Danmarks eneste kliniske<br />
professor i diabetes og graviditet.<br />
Graviditetsdiabetes – gestationel diabetes – rammer <strong>om</strong>kring<br />
tre procent af samtlige gravide på et år. Det betyder, at<br />
kvinderne under deres graviditet må tage hensyn til, at deres<br />
krop opfører sig, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de havde diabetes: Alle må foretage<br />
livsstilsændringer med motion og diæt for at holde tilstanden<br />
under kontrol, og cirka en fjerdedel af kvinderne <strong>få</strong>r<br />
også brug for at <strong>få</strong> insulin under deres graviditet.<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningen har i flere år kæmpet for, at der skal<br />
være tilbud <strong>om</strong> forebyggelse og screening for kvinder, s<strong>om</strong><br />
har haft graviditetsdiabetes:<br />
- I det mindste bør der laves retningslinjer, så kvinder med<br />
graviditetsdiabetes sluses ind i et screeningsprogram, hvor<br />
deres læge tjekker dem, fastslår professor, dr.med., overlæge<br />
Allan Flyvbjerg, formand for <strong>Diabetes</strong>foreningen.<br />
Oplagt med forebyggelse<br />
Når kvinderne har født, forsvinder deres graviditetsdiabetes<br />
i de fleste tilfælde, men det er netop her, sundhedssystemet<br />
bør sætte ind med hjælp:<br />
- Der er et enormt stort potentiale for forebyggelse, fastslår<br />
Peter Damm og beskriver, hvorfor det ikke aut<strong>om</strong>atisk sker:<br />
| 44 | diabetes | april 2009 |<br />
- Når fødslen er overstået, er de ikke længere tilknyttet fødeafdelingerne<br />
eller svangreambulatorierne. Deres graviditetsdiabetes<br />
er væk, hvorfor de ikke passer ind på diabetesambulatorierne,<br />
s<strong>om</strong> heller ikke har ressourcer til at tage sig af<br />
dem. Og for den praktiserende læge er kvinderne jo raske.<br />
Der er ikke et egentligt forebyggelsesprogram for dem noget<br />
sted, fastslår professoren.<br />
Det ville ellers være oplagt at bruge kræfter på at forebygge<br />
diabetes hos netop de kvinder, s<strong>om</strong> har haft graviditetsdiabetes,<br />
for al forskning viser, at de med meget stor sandsynlighed<br />
udvikler type 2-diabetes:<br />
Har kvinden <strong>få</strong>et diæt-behandling for sin graviditetsdiabetes,<br />
har hun med <strong>om</strong>kring 50 procents sandsynlighed type<br />
2-diabetes ti år senere. Har kvinden haft behov for insulin<br />
for at tackle sin graviditetsdiabetes, er risikoen for, at hun<br />
har type 2-diabetes ti år senere mindst 75 procent.<br />
- Derfor bør de kvinder have et meget bedre tilbud end blot, at<br />
der er nogen, der fortæller dem, at de har en øget risiko. For <strong>få</strong>r<br />
du graviditetsdiabetes, er du højst sandsynligt en person, s<strong>om</strong> i<br />
forvejen er disponeret for type 2-diabetes, siger Peter Damm.<br />
Den arvelige disponering for diabetes kan der ikke gøres<br />
noget ved, men udviklingen af sygd<strong>om</strong>men kan bremses eller<br />
helt forhindres ved et sikkert greb <strong>om</strong> sin livsstil.<br />
Det er da også livsstilen, s<strong>om</strong> er hovedansvarlig for, at <strong>om</strong>kring<br />
1.500 danske kvinder hvert år rammes af graviditetsdiabetes:<br />
Flere og flere kvinder er nemlig i forvejen overvægtige,<br />
når de bliver gravide, og det er med til at presse kroppen<br />
så meget, at graviditetsdiabeten dukker op. I 20<strong>04</strong> havde<br />
31,9 procent af de fødende i Danmark et BMI (body mass<br />
index) på mere end 25, mens tallet tre år senere i 2007 var<br />
32,7 procent.<br />
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen
Når mor har graviditetsdiabetes<br />
Tilstanden er sympt<strong>om</strong>fri, men er karakteriseret ved, at<br />
kroppen ikke kan følge med det øgede behov for insulin,<br />
s<strong>om</strong> graviditeten medfører. K<strong>om</strong>plikationer kan for kvinden<br />
for eksempel være forhøjet blodtryk.<br />
Hvis moderen ikke behandles, er der for barnet øget<br />
dødelighed lige efter fødslen og risiko for en for høj<br />
Midtjyderne gør det<br />
Der er ét sted, hvor graviditetsdiabetes er k<strong>om</strong>met på dagsordenen<br />
s<strong>om</strong> en del af forebyggelsesarbejdet, og det er i Region<br />
Midtjylland, hvor graviditetsdiabetes er med s<strong>om</strong> en del af<br />
forløbsprogrammet for mennesker med type 2-diabetes.<br />
Midtjyderne slår i deres program fast, at personer med<br />
prædiabetes – herunder graviditetsdiabetes – bør henvises fra<br />
deres praktiserende læge til en klinisk diætist eller til relevante<br />
k<strong>om</strong>munale forebyggelsestilbud. Hertil k<strong>om</strong>mer, at<br />
den praktiserende læge skal foretage jævnlige kontroller for<br />
at sikre en hurtig diagnose, hvis en regulær type 2-diabetes<br />
skulle opstå.<br />
- Vi har lavet et program, s<strong>om</strong> vi kan holde k<strong>om</strong>munerne op<br />
på, og s<strong>om</strong> sikrer, at kvinderne <strong>få</strong>r relevante tilbud til at forebygge<br />
udviklingen af type 2-diabetes. Det er vigtigt med et<br />
system, s<strong>om</strong> tager over, når kvinderne er færdige med at være<br />
fødselsvægt, fordi fostret <strong>få</strong>r for meget mad/sukker.<br />
Misdannelser er ikke en risiko ved graviditetsdiabetes,<br />
fordi sygd<strong>om</strong>men opstår efter ottende uge, hvor organerne<br />
allerede er dannet. Stor set alle problemer kan<br />
forebygges ved god behandling af moderens forhøjede<br />
blodsukker.<br />
Kilder: ”<strong>Diabetes</strong>”. Forlaget Munksgaard Danmark,<br />
2006, og overlæge Peter Damm, Rigshospitalet.<br />
gravide og er raske i forhold til deres graviditetsdiabetes, siger<br />
ph.d., overlæge Marianne Kleis Møller fra Regionshospitalet<br />
Horsens.<br />
Marianne Kleis Møller er med i Region Midtjyllands diabetesudvalg<br />
og er tovholder i den arbejdsgruppe, s<strong>om</strong> specifikt<br />
arbejder med graviditetsdiabetes. <strong>Diabetes</strong>udvalget står bag<br />
det forløbsprogram for type 2-diabetes i regionen, s<strong>om</strong> er på<br />
vej til at blive endelig politisk go<strong>dk</strong>endt i regionsrådet.<br />
- Det står klart, at kvinder, s<strong>om</strong> har haft graviditetsdiabetes,<br />
er i en højrisikogruppe for at <strong>få</strong> type 2-diabetes. Derfor er<br />
der god fornuft i at følge dem og sikre, at de ikke <strong>få</strong>r sygd<strong>om</strong>men,<br />
og være ekstra opmærks<strong>om</strong>me på, <strong>om</strong> de <strong>få</strong>r en<br />
type 2-diabetes: En uopdaget type 2-diabetes vil give yderligere<br />
problemer, hvis de bliver gravide igen, siger Marianne<br />
Kleis Møller.<br />
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
| diabetes | april 2009 | 45 |
graviditet | type 2<br />
<strong>Diabetes</strong> k<strong>om</strong><br />
s<strong>om</strong> et chok<br />
| 46 | diabetes | april 2009 |<br />
Fotograf: Bjarke Ørsted
Louise Bøeck Larsen fik konstateret diabetes, da hun var gravid med sit første barn. Og det var ikke<br />
“bare” en graviditetsdiabetes. Hendes type 2-diabetes var k<strong>om</strong>met for at blive. Alligevel var hendes<br />
anden graviditet uplanlagt, og hun k<strong>om</strong> til at løbe en ekstra risiko på sit ufødte barns vegne.<br />
Louise Bøeck Larsen havde aldrig tænkt på, at hun kunne<br />
have diabetes, før hun for fire år siden blev gravid.<br />
Derfor blev hun meget overrasket, da lægen efter en<br />
urinprøve kunne fortælle, at hun højst sandsynligt led af<br />
enten type 2-diabetes eller graviditetsdiabetes. Hun k<strong>om</strong><br />
straks på insulin.<br />
- Det var et stort chok og k<strong>om</strong> meget bag på mig, fortæller<br />
den i dag 27-årige Louise.<br />
- Da jeg fik beskeden og talte med min familie <strong>om</strong> det, viste det<br />
sig, at der flere generationer bagud havde været tilfælde af diabetes.<br />
Men jeg havde aldrig skænket det en tanke, siger hun.<br />
Efter at Louise havde været indlagt en enkelt dag på Rigshospitalet<br />
for at lære alt det nye med blodsukkermålinger og<br />
insulininjektioner, blev hun sluset ind i et grundigt program<br />
med masser af kontroller, nye vaner og bekymringer.<br />
God motivation<br />
Helt overvældet skulle den gravide kvinde til at lægge sin<br />
livsstil <strong>om</strong>, og det viste sig at være noget af det sværeste ved<br />
den nye status s<strong>om</strong> diabetiker:<br />
- Det tog pludselig meget lang tid at handle, for jeg begyndte<br />
at kigge meget på varedeklarationerne. Hvad må jeg, og<br />
hvilken indvirkning har det på mit blodsukker? Det var en<br />
stor jungle, siger Louise.<br />
Især generede det hende, at hun ikke længere kunne spise<br />
løs af meloner og vindruer, men blev nødt til at rationere<br />
frugten af hensyn til blodsukkeret.<br />
Hun understreger dog, at der også er positive sider ved at <strong>få</strong><br />
diabetes i forbindelse med graviditet: Det er nemlig en “rigtig<br />
god motivation til at skifte kagen ud med en gulerod”.<br />
Personalet på Rigshospitalet, hvor Louise var tilknyttet<br />
under hele graviditeten, gjorde sit for at tage toppen af den<br />
stress, hun kunne <strong>få</strong> af at være gravid med sit første barn<br />
samtidig med indførelsen af en helt ny hverdag.<br />
Louise var urolig over, at hendes blodsukker var blevet<br />
målt til 10 i begyndelsen, og der blev gjort meget fra sundhedspersonalets<br />
side for at hjælpe den unge kvinde med at<br />
bringe det ned.<br />
- Der var mange kontroller, for blodsukkeret skulle ned.<br />
Men jeg havde den samme læge hele vejen igennem, så jeg<br />
følte mig ret tryg, siger Louise, s<strong>om</strong> var heldig, at hendes<br />
faste læge også havde vagten den 20. juli 2005, hvor hun<br />
fødte datteren Clara.<br />
Efter fødslen var det klart, at Louise skulle vænne sig til at<br />
være type 2-diabetiker: Hendes diabetes forsvandt nemlig<br />
ikke af sig selv, s<strong>om</strong> det sker med den rene graviditetsdiabetes.<br />
Louise k<strong>om</strong> derfor i pillebehandling.<br />
En smutter<br />
Hun fik hurtigt styr på sin diabetes og betegner sig selv s<strong>om</strong><br />
velreguleret. Det var hun heldigvis stadig, da hun godt to år<br />
efter blev gravid igen.<br />
- Nummer to var lidt af en smutter, så man kan ikke sige, det<br />
var velovervejet, forklarer Louise, der samtidig understreger:<br />
- Når man har type 2-diabetes, bør man tænke: Vil jeg virkelig<br />
være gravid.<br />
Derfor er hendes vigtigste råd til kvinder i hendes situation<br />
også først og fremmest at tænke sig grundigt <strong>om</strong>:<br />
- Det er ingen leg, for man skal igennem en masse alvorlige<br />
prøver for at <strong>få</strong> undersøgt fostret. Man tænker virkelig over<br />
tingene, og man skal være indstillet på at lægge sin livsstil<br />
<strong>om</strong> – for sine børns skyld. Hvis man tror, graviditeten s<strong>om</strong><br />
diabetiker bare er at svæve på en lyserød sky, så kan man tro<br />
<strong>om</strong>, lyder erfaringen fra Louise.<br />
For Louise er godt klar over, at en dårligt reguleret type<br />
2-diabetes er en markant risiko for barnet, den gravide bærer:<br />
Dødfødsler og farligt store børn er kendte risici.<br />
Så snart hun opdagede sin graviditet, stoppede hun med at<br />
spise sin diabetesmedicin, s<strong>om</strong> ikke må indtages af gravide.<br />
Men på det tidspunkt havde hun været gravid i noget tid uden<br />
at vide det, så tankerne <strong>om</strong> de mulige konsekvenser meldte<br />
sig: Det er under de første uger af en graviditet, hvor organerne<br />
dannes, at risikoen for misdannelser er størst. Tre dage<br />
efter troppede Louise op på Rigshospitalet til en akut tid.<br />
- Min langtidsprøve var fin – under syv – så der var ingen<br />
panik fra <strong>læger</strong>nes side. Jeg fik et håndtryk, et stort tillykke<br />
og en recept på insulin, siger hun.<br />
Hjertefejl?<br />
Anden graviditet blev en helt anden oplevelse for Louise, der<br />
til daglig arbejder i køkkenet hos et stort catering-firma. Et<br />
utal af kontroller, test og samtaler blev linet op for den unge<br />
| diabetes | april 2009 | 47 |
graviditet | type 2<br />
mor, der ikke kun skulle gennem de mange besøg på Rigshospitalet,<br />
fordi hun havde diabetes, men også fordi den toårige<br />
datter var født med en såkaldt gane-spalte.<br />
- Jeg k<strong>om</strong> i det fulde program. Nogle gange var det næsten for<br />
megen <strong>om</strong>sorg, men det er en sikkerhed for os og for barnet,<br />
at der ikke er noget galt, konkluderer Louise og kigger over<br />
bordet til manden Kim.<br />
Især var Louise bekymret, da <strong>læger</strong>ne in<strong>dk</strong>aldte hende til<br />
hjertescanning af barnet i hendes mave. Det skete i 14. og<br />
21. graviditetsuge. Omkring halvdelen af de misdannelser,<br />
børn af mødre med type 2-diabetes har, er hjertefejl.<br />
- Jeg var nervøs, da jeg gik ind til de scanninger, for jeg tænkte,<br />
at det ikke bare var en forkert tå eller andet; det var hjertet.<br />
Derfor var det også en stor lettelse at gå derfra, for der var<br />
ikke noget, fortæller hun.<br />
Tilbage til pillerne<br />
Det var noget nemmere for Louise at stå graviditeten igennem<br />
anden gang, for nu havde hun erfaringen – både med insulinen,<br />
med undersøgelserne og med kosten. Desuden var datteren<br />
Clara med til at holde hende beskæftiget, så de bekymrende<br />
Du kan gratis <strong>om</strong>bytte dit<br />
gamle Sensor-blodsukkerapparat til en<br />
Kontakt Accu-Chek ® kundeservice<br />
tlf 3639 9954 eller pr. mail <strong>dk</strong>.accuchek@roche.c<strong>om</strong><br />
| 48 | diabetes | april 2009 |<br />
tanker ikke satte sig fast. Lægerne holdt skarpt øje med, at det<br />
lille væsen i hendes mave blev ved med at være lille. Mange<br />
diabetikere <strong>få</strong>r nemlig så store børn, at det kan være farligt for<br />
dem at føde naturligt. Det blev ikke et problem for Louise, der<br />
fødte sønnen Niclas den 20. august sidste år.<br />
Selv <strong>om</strong> han var stor – 4200 gram – fødte Louise ham<br />
naturligt. Også selve fødslen var meget anderledes end første<br />
gang, hvor hele forløbet tog 39 timer. Anden gang brugte<br />
hun kun otte timer. I perioden efter fødslen skal blodsukkeret<br />
igen stabiliseres, men det tager lidt tid på grund af amning<br />
og de mange gøremål, der er forbundet med at <strong>få</strong> et<br />
barn. Samtidig var Louise og hendes familie flyttet fra lejligheden<br />
i København til et nyt hus i Ølstykke i januar 2008.<br />
- Man tænker ikke så meget over blodsukkeret den første tid, for<br />
der er jo en lille ny, der kræver ens opmærks<strong>om</strong>hed, s<strong>om</strong> skal<br />
mades og så videre, siger Louise, s<strong>om</strong> glæder sig til at k<strong>om</strong>me af<br />
med insulinpennen og tilbage til pillebehandlingen:<br />
De mange snakke med <strong>læger</strong> og kontroller på hospitalet har<br />
nemlig ikke helt formået at <strong>få</strong> bugt med hendes nåleangst.<br />
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Sikkerhed giver tryghed<br />
Sikkerhed = Nøjagtig måling<br />
Nøjagtig måling = God regulering<br />
God regulering = Tryghed
Type 2-gravide svigtes<br />
Flere kvinder end nogensinde før har type 2-diabetes, når de bliver gravide. Risikoen for at føde<br />
børn med misdannelser er meget højere for disse kvinder end for kvinder med type 1-diabetes.<br />
Professor efterlyser derfor en forstærket indsats.<br />
Inden for de senere år er det lykkedes at gøre det langt sikrere<br />
for kvinder med type 1-diabetes at gennemføre vellykkede<br />
graviditeter og <strong>få</strong> sunde børn. Det skyldes tre ting: Lægernes<br />
forskning, samlingen af <strong>om</strong>sorgen for gravide med type 1-diabetes<br />
på <strong>få</strong> specialistafdelinger og fordi, de fleste kvinder med<br />
type 1-diabetes planlægger deres graviditet nøje.<br />
Det er ikke tilfældet, når kvinder med type 2-diabetes<br />
bliver gravide.<br />
Professor, dr.med., overlæge Peter Damm, s<strong>om</strong> leder Rigshospitalets<br />
Center for Gravide med <strong>Diabetes</strong>, lægger op til<br />
en forstærket indsats over for kvinder med type 2-diabetes.<br />
Især fordi kvinderne har langt større risiko for at føde børn<br />
med misdannelser end kvinder med type 1-diabetes.<br />
- De fleste undersøgelser tyder på, at graviditeten går dårligere<br />
for type 2-diabetikere end for kvinder med type 1-diabetes.<br />
Der bør være markant mere fokus på gravide med type<br />
2-diabetes. Vi kunne virkelig flytte meget med en koncentreret<br />
indsats både for kvindernes egen skyld og for deres børns<br />
skyld, lyder det fra Peter Damm.<br />
Professoren mener, man i første <strong>om</strong>gang burde give gravide<br />
type 2-diabetikere det samme specialiserede tilbud s<strong>om</strong> deres<br />
medsøstre med type 1-diabetes: Et standard-tilbud <strong>om</strong> hjælp<br />
fra specialisterne på de fire centre for gravide diabetikere på<br />
Rigshospitalet, Århus Universitetshospital Skejby, Odense<br />
Universitetshospital eller Aalborg Sygehus.<br />
Flere med type 2<br />
Alene antallet af type 2-diabetikere, der bliver gravide, vil<br />
gøre det nødvendigt med det centrale tilbud inden for <strong>få</strong> år:<br />
- Billedet er markant ændret over årene, så gravide med type<br />
2-diabetes i dag udgør <strong>om</strong>kring en tredjedel af de diabetikere,<br />
vi har på afdelingen, fortæller Peter Damm.<br />
På Peter Damms egen afdeling så man i 1980’erne typisk fem<br />
gravide med type 2-diabetes årligt. I 1990’erne fordobledes antallet,<br />
og i dag ser <strong>læger</strong>, sygeplejersker og jordemødre flere end<br />
35 hvert år. Inden for det næste tiår forventer Peter Damm, at<br />
der vil være flere gravide med type 2-diabetes end de <strong>om</strong>kring<br />
200 type 1-diabetikere, s<strong>om</strong> hvert år bliver gravide.<br />
I diabetes i december 2007 sagde overlæge, planlægningschef<br />
Lone de Neergaard fra Sundhedsstyrelsen, at “det er<br />
logisk at samle indsatsen på centrale sygehuse, da behandlingen<br />
kræver specialviden og ikke kan foregå på et hvilket<br />
s<strong>om</strong> helst sygehus”.<br />
Når mor har type 2-diabetes<br />
Hyppigheden af svære misdannelser er 6,6 procent for<br />
børn født af mødre med type 2-diabetes. Det er en mere<br />
end dobbelt så høj risiko i forhold til børn født af ikkediabetikere.<br />
Risikoen er også højere i forhold til kvinder<br />
med type 1-diabetes.<br />
11 procent af graviditeterne blandt kvinder med type<br />
2-diabetes ender med, at barnet <strong>få</strong>r alvorlige misdannelser<br />
eller dør kort efter fødslen. Den gennemsnitlige HbA1cværdi,<br />
langtidsblodsukkeret, lå for disse graviditeter<br />
højere end 7,4 % ved første lægebesøg.<br />
Risikoen for, at barnet dør inden fødslen eller inden for<br />
den første uge, er ni gange højere, hvis moderen har type<br />
2-diabetes, end hvis barnet er født af mødre, der ikke<br />
har diabetes. I forhold til børn født af mødre med type<br />
1-diabetes, er risikoen fire gange højere.<br />
Kilde: “Graviditetsu<strong>dk</strong><strong>om</strong>me hos kvinder med type<br />
2-diabetes” – en opgørelse fra Rigshospitalet.<br />
Af Bettina Breitowicz m.fl. Månedsskrift for Praktisk<br />
Lægegerning, august 2006.<br />
| diabetes | april 2009 | 49 |
graviditet | type 2<br />
Alligevel er beslutningen endnu ikke truff et. Lone de Neergaard<br />
henviser til afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Ole<br />
Andersen, s<strong>om</strong> er specielt ansvarlig for diabetes<strong>om</strong>rådet.<br />
Han siger:<br />
- Vi har inden for de seneste uger bedt de relevante faglige<br />
selskaber <strong>om</strong> at k<strong>om</strong>me med deres anbefalinger til eventuelt<br />
nye retningslinjer. De k<strong>om</strong>mer i løbet af i år, og derefter må<br />
vi diskutere, <strong>om</strong> vi i givet fald vil anbefale en samling af indsatsen<br />
for gravide type 2-diabetikere.<br />
- Tidligere har der kun været ganske <strong>få</strong> med type 2-diabetes,<br />
s<strong>om</strong> blev gravide, og de havde ikke så mange k<strong>om</strong>plikationer<br />
s<strong>om</strong> type 1-diabetikerne. Det er baggrunden for den nuværende<br />
struktur. I de senere år har billedet ændret sig med<br />
fl ere gravide med type 2-diabetes, s<strong>om</strong> det tilsyneladende går<br />
dårligere for med fl ere k<strong>om</strong>plikationer. Det er den udvikling,<br />
vi kigger på med hjælp fra de faglige selskaber, for i den<br />
videnskabelige litteratur kan det være svært at skelne mellem,<br />
<strong>om</strong> det er kvindernes diabetes eller måske samtidige<br />
fedme, s<strong>om</strong> er baggrunden for de negative konsekvenser ved<br />
en graviditet. Før de faglige selskaber k<strong>om</strong>mer med deres anbefaling,<br />
har jeg ingen holdning til, hvorvidt det er bedst at<br />
Fjerner hurtigt og effektivt<br />
smerte, kløe og hævelse ved<br />
insektstik og bid<br />
Til ferie, sport og fritid<br />
Bite Away har s<strong>om</strong> den eneste indbygget<br />
patenteret termostat, så man undgår<br />
forbrændinger og skader på huden.<br />
Er produceret hos Siemens i Tyskland og CE-mærket samt<br />
go<strong>dk</strong>endt s<strong>om</strong> medicinsk udstyr jfr. EU’s regler/direktiver.<br />
| 50 | diabetes | april 2009 |<br />
Kun kr.<br />
279,00<br />
inkl. batterier<br />
Kan købes hos www.reamed.<strong>dk</strong>, apotekerne eller www.wiotech.<strong>dk</strong><br />
samle indsatsen for type 2-diabetikere liges<strong>om</strong> for type 1-diabetikere,<br />
lyder det fra Ole Andersen.<br />
Kan være for sent<br />
Hvis en kvinde ikke er bevidst <strong>om</strong> sin diabetes og har godt<br />
styr på blodsukkeret, når hun bliver gravid, kan det være<br />
alvorligt: Risikoen for misdannelser stiger meget markant i<br />
takt med blodsukkerniveauet, og det samme gælder for risikoen<br />
for en ufrivillig abort eller at barnet bliver så stort i<br />
maven, at det kan være problematisk at føde – både for barn<br />
og for mor.<br />
Allervigtigst er det, at de vordende mødre er opmærks<strong>om</strong>me<br />
på deres diabetes og taler med lægen i god tid, før præventionen<br />
smides væk. Det er nemlig de første godt ti uger af<br />
graviditeten, hvor barnets organer dannes, at misdannelser<br />
kan opstå, og derfor er et af de hyppigste problemer for de<br />
gravide diabetikere, at de er for langt henne i graviditeten,<br />
før <strong>læger</strong>ne tages med på råd. Og så kan det være for sent:<br />
- Det typiske, der går dårligere, er, at kvinder med type<br />
2-diabetes føder fl ere misdannede børn og har fl ere fostre,<br />
s<strong>om</strong> dør inden fødslen. Det skyldes, at meget <strong>få</strong> af dem har<br />
Den tyndeste kanyle<br />
på markedet<br />
– Kun 0,23 mm i hele nålens længde<br />
– Fås i 6 og 8 mm stikdybde<br />
– Passer til alle insulinpenne på markedet.<br />
– Er tilskudsberettiget i alle k<strong>om</strong>muner<br />
For sikker, skåns<strong>om</strong> og hurtig injektion<br />
- er kanylen facetslebet<br />
- har kanylen en stabil spids<br />
- er kanylen anti-splint behandlet<br />
Vælg Insupen næste gang du bestiller kanyler<br />
hos din leverandør. Du har fuld returret hvis du ikke,<br />
mod forventning, synes <strong>om</strong> den.<br />
Fjellerad Bygade 43 · 9260 Gistrup · 70 27 77 23
planlagt deres graviditet, fordi de ikke er klar over, det er<br />
vigtigt. Den gode start er helt, helt afgørende for en vellykket<br />
graviditet, siger Peter Damm fra Rigshospitalet.<br />
Han foreslår, at der gøres en formaliseret indsats for at oplyse<br />
type 2-diabetikere <strong>om</strong>, at de skal tænke sig <strong>om</strong> og planlægge<br />
en eventuel graviditet. Indsatsen skal målrettes, så den<br />
når alle – helst allerede ved diagnose-tidspunktet.<br />
Det vil kunne forhindre nogle af de historier, Peter Damm<br />
og hans medarbejdere støder på forholdsvist ofte:<br />
- De fl este k<strong>om</strong>mer først ind til os, når fostrets organer er<br />
dannet. Enten fordi de ikke ved, de har diabetes på forhånd,<br />
eller fordi de har <strong>få</strong>et diagnosen, men har glemt eller fortrængt<br />
den. Hvis vi skal forebygge misdannelser mere eff ektivt,<br />
så skal vi ind i forløbet tidligere, fastslår Peter Damm.<br />
Men kvindernes læge må jo vide, de har diabetes. Oplyser <strong>læger</strong>ne<br />
deres patienter for dårligt?<br />
- Lægerne har også et ansvar, og mange fagpersoner er ikke<br />
klar over, at disse kvinder har så høj en risiko. Men derudover<br />
ved vi jo, at der er mange, s<strong>om</strong> fortsætter med at ryge,<br />
selv <strong>om</strong> deres læge fraråder det. Der skal ofte mere end et<br />
godt råd til, før der sker noget, siger Peter Damm.<br />
Når kun det sundeste er godt nok!<br />
NATURLI’<br />
ALTERNATIV TIL KOMÆLK<br />
100% VEGETABILSK<br />
• Mælkefri<br />
• Kolesterolfri<br />
• Med <strong>om</strong>ega 3 og 6<br />
NATURLI’ SUNDHED<br />
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Mors diabetes øger barnets risiko<br />
Måske er det ikke kun arveligheden, der gør, at børn af<br />
kvinder med type 2-diabetes, ofte selv udvikler diabetes.<br />
Børns risiko for at <strong>få</strong> type 2-diabetes stiger nemlig, hvis<br />
deres mor har haft type 2-diabetes og for højt blodsukker<br />
under graviditeten. Det tyder et amerikansk studie på.<br />
Type 2-diabetes blev således i gennemsnit diagnosticeret<br />
knap to år tidligere hos 174 børn med type 2-diabetes, hvis<br />
mødre allerede havde type 2-diabetes under graviditeten i<br />
forhold til 157 børn, hvis mødre først fik type 2-diabetes,<br />
efter de havde født.<br />
Det skriver den amerikanske diabetesforenings blad<br />
<strong>Diabetes</strong> Care i blad nr. 31 i 2008.<br />
NATURLI’ – GLOBALT ANSVAR<br />
• 10 x mindre dyrkningsareal<br />
• 100 x mindre vandspild<br />
• 11 x mindre brændstof<br />
NATURLI’ SUNDHED<br />
www.naturli-foods.<strong>dk</strong><br />
100% NATURLI´ • 100% VEGETABILSK • 100% KOLESTEROLFRI<br />
Annonce_<strong>Diabetes</strong>_jan09.indd 1 1/15/09 1:39 PM<br />
Art-ét<br />
| diabetes | april 2009 | 51 |
forskning | nyt <strong>om</strong> forskning<br />
Nyt <strong>om</strong> forskning<br />
Neuropati begynder tidligt<br />
Neuropati (nervebetændelse) er en hyppig senk<strong>om</strong>plikation<br />
til diabetes – især hos type 2-diabetikere, fordi de ofte først<br />
bliver diagnosticeret efter, de har haft sygd<strong>om</strong>men i nogle år<br />
og derfor har gået længe med et højt blodsukker. Nu viser<br />
ny engelsk-ungarsk forskning, at begyndende nerveskade allerede<br />
kan ske, når glukosetolerancen er nedsat, hvilket er et<br />
forstadium til type 2-diabetes også kaldet prædiabetes.<br />
I studiet blev nervefunktionen undersøgt hos 46 personer<br />
uden tegn på nerveskade, men med nedsat glukosetolerance,<br />
samt hos 45 raske kontrolpersoner. Personerne gennemgik<br />
forskellige detaljerede målinger af nervefunktionen. Resultaterne<br />
viste, at nogle af personerne med prædiabetes allerede<br />
havde tegn på neuropati, mens det ikke var tilfældet for<br />
nogen af de raske kontrolpersoner.<br />
Det betyder altså, at neuropati, s<strong>om</strong> regnes for en senk<strong>om</strong>plikation<br />
til diabetes, kan være til stede, allerede ved forstadiet<br />
til type 2-diabetes. Resultatet understreger således vigtigheden<br />
af, at man opsøger sin læge, hvis man tror, man har den<br />
mindste risiko for at have type 2-diabetes, så blodsukkeret<br />
kan blive reguleret, og senk<strong>om</strong>plikationer udskydes eller<br />
undgås. <strong>Diabetes</strong> Care 32: 181-183, 2009<br />
Forhøjet blodsukker nedsætter huk<strong>om</strong>melsen<br />
Et forhøjet blodsukker kan betyde nedsat huk<strong>om</strong>melse. Det<br />
mener amerikanske forskere, efter de har fundet ud af, at<br />
nedsat funktion et bestemt sted i hjernen netop var relateret<br />
til højt blodsukker.<br />
Studiet viser, at evnen til at orientere sig og huske kan påvirkes<br />
forskelligt af to af de sygd<strong>om</strong>me, s<strong>om</strong> især rammer<br />
ældre mennesker, nemlig type 2-diabetes og blødning eller<br />
blodprop i hjernen.<br />
240 personer med en gennemsnitsalder på 80 år deltog i<br />
studiet og fik hjernen scannet. 60 af deltagerne havde type<br />
2-diabetes, og 74 havde haft en blødning eller blodprop i<br />
hjernen. Dem, der havde type 2-diabetes, havde nedsat<br />
funktion i en anden del af hjernen end dem, der havde haft<br />
blødning eller blodprop i hjernen. Diabetikerne havde nedsat<br />
funktion i hippocampus, s<strong>om</strong> netop spiller en rolle for<br />
orienteringsevnen og huk<strong>om</strong>melsen. Forskerne mener såle-<br />
| 52 | diabetes | april 2009 |<br />
Forskningskonsulent, ph.d. Malene Bagger, <strong>Diabetes</strong>forenin<br />
gen, har her udvalgt nogle af de nyeste forskningsresultater<br />
inden for diabetes.<br />
des, at blodsukkeret, s<strong>om</strong> ofter stiger med alderen – også<br />
uden diabetes – kan være en medvirkende årsag til den gradvise<br />
nedsatte huk<strong>om</strong>melse, s<strong>om</strong> næsten alle ældre oplever.<br />
Næste skridt er, hvad man kan gøre for at bevare huk<strong>om</strong>melsen.<br />
Annals of Neurology 64: 698-706, 2009<br />
Spyt kan afsløre type 2diabetes<br />
En ny test til at undersøge for type 2-diabetes – i spyt – er<br />
under udvikling, viser et nyt indisk-amerikansk studie. I studiet<br />
indgik ti personer med type 2-diabetes, 20 med prædiabetes<br />
og ti raske. Hver person leverede 20 ml spyt, og 487<br />
forskellige proteiner i spyttet blev undersøgt. Ud af disse var<br />
der 65, s<strong>om</strong> varierede meget i mængde, alt efter <strong>om</strong> personen<br />
havde diabetes eller ej.<br />
Især ét protein, A1AT, skilte sig ud, idet mængden af dette<br />
protein steg fra ikke-diabetikere til prædiabetikere til type<br />
2-diabetikere.<br />
Et højt blodsukker er det kliniske tegn på diabetes, men<br />
studiet viser, at der tilsyneladende sker forandringer i kroppen<br />
på et langt tidligere tidspunkt. Men de nuværende diagnoseredskaber,<br />
s<strong>om</strong> udelukkende måler blodsukkeret, opdager<br />
ikke dette. Jo tidligere uhensigtsmæssige ændringer kan<br />
måles, des mere effektivt kan en uheldig udvikling forebygges.<br />
Forskerne har planer <strong>om</strong> også at udvikle hjemme-spytmålinger<br />
s<strong>om</strong> alternativ til de daglige fingerprik og blodsukkermålinger,<br />
s<strong>om</strong> også mange type 2-diabetikere foretager.<br />
Journal of Prote<strong>om</strong>e Research 8: 239-245, 2009
Fedt forsinker blodsukkerstigning<br />
I et nyt australsk studie spiste ni personer med type 1-diabetes<br />
takeaway-måltider – pasta, thaimad, burger og sandwich<br />
– på fi re forskellige dage. Alle måltider havde den samme<br />
mængde kulhydrat, men kulhydrattypen varierede med hensyn<br />
til, hvordan blodsukkeret blev påvirket efter spisning<br />
(også kaldet glykæmisk index).<br />
Det viste sig, at fedtmængden var med til at påvirke, hvordan<br />
blodsukkeret steg.<br />
Alle personer fi k deres basale insulin, men måltiderne blev<br />
indtaget uden supplerende insulin. Blodsukkeret blev fulgt i<br />
tre timer efter måltidet.<br />
Måltidet med den højeste fedtmængde, pasta med fl ødesovs,<br />
havde en langs<strong>om</strong>mere blodsukkerstigning end de øvrige<br />
tre måltider. Jo mere fedt, der er i maden, jo senere topper<br />
blodsukkeret med andre ord. Det er derfor ikke kun<br />
kulhydratmængde og -type, der skal tages højde for ved fastsættelse<br />
af insulindosis, men også fedtmængden.<br />
International Journal of Clinical Practice 63: 189-194, 2009<br />
Lav insulinføls<strong>om</strong>hed kan føre til Alzheimers<br />
Tidligere undersøgelser har vist, at personer med type 2-diabetes<br />
har en højere risiko for at udvikle Alzheimers end folk,<br />
der ikke har type 2-diabetes.<br />
Insulinføls<strong>om</strong>heden falder typisk med alderen og kan være<br />
en ny risikofaktor for Alzheimers. Endvidere har man fundet<br />
ud af, at insulin – i modsætning til, hvad man tidligere troede<br />
– er aktivt i hjernen. Tilsammen tyder dette på, at Alzheimers<br />
er beslægtet med type 2-diabetes.<br />
Ved Alzheimers hober nogle proteiner, kaldet ADDL, sig<br />
op i hjernen og skaber nedbrydning af hjernecellerne. I det<br />
pågældende studie tog forskere hjerneceller ud fra et <strong>om</strong>råde<br />
i hjernen, s<strong>om</strong> spiller en central rolle for evnen til at huske.<br />
Hjernecellerne blev behandlet med insulin og rosiglitazone<br />
(et stof, s<strong>om</strong> øger insulins virkning). Efter behandlingen<br />
var cellerne mere modstandsdygtige over for ødelæggelse af<br />
ADDL. Insulin og rosiglitazone blokerede altså den skadelige<br />
eff ekt. Stoff er, der kan skærpe hjernens føls<strong>om</strong>hed over<br />
for insulin, kan være en ny vej til at lave medicin til patienter<br />
med Alzheimers. Proceedings of the National Academy of<br />
Sciences 106: 1971-1976, 2009<br />
| diabetes | april 2009 | 53 |
spørg <strong>om</strong> diabetes | brevkassen<br />
Spørg <strong>om</strong> diabetes<br />
Hvordan bliver jeg bedst ulykkeforsikret?<br />
Min nuværende ulykkesforsikring har klausuler, s<strong>om</strong> gør, at<br />
den ikke dækker ulykker, s<strong>om</strong> kan være forårsaget af min<br />
type 1-diabetes. Er der forsikringsselskaber, s<strong>om</strong> leverer fuld<br />
dækning for diabetikere? Alle de forsikringsselskaber, jeg har<br />
talt med, opstiller klausuler i forhold til diabetesrelaterede<br />
ulykker. Martin<br />
Svar: Desværre har vi ikke et overblik over de forskellige forsikringer<br />
og kan derfor ikke anbefale konkrete forsikringsselskaber.<br />
Vi har dog hørt, at Tryg og Handicappedes Gruppeforsikring<br />
har lempelige vilkår. For eksempel reklamerer Tryg med, at alle<br />
behandles lige, således at der ikke er en forhøjet præmie.<br />
Generelt <strong>om</strong> ulykkesforsikringer gælder, at de typisk ikke<br />
dækker, hvis diabetes er skyld i de skader, der opstår ved<br />
ulykken. Hvis diabetes er skyld i, at skaden bliver forværret,<br />
vil ulykkesforsikringen heller ikke dække forværringen. Det<br />
vil sige, at kun den oprindelige skade vil blive erstattet, hvis<br />
den opfylder minimumskravet for udbetaling af erstatning.<br />
Men det kan alligevel godt betale sig at have en ulykkesforsikring<br />
s<strong>om</strong> diabetiker. Hvis de opståede skader ikke skyldes<br />
diabetes, herunder insulintilfælde, vil forsikringen s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />
dække diabetikere i samme <strong>om</strong>fang s<strong>om</strong> personer,<br />
der ikke har en eksisterende sygd<strong>om</strong> eller et handicap.<br />
Med hensyn til skader, der forværres på grund af diabetes,<br />
er det forsikringsselskabet, der skal bevise, at forværringen er<br />
en følge af diabetes. Jo bedre sygd<strong>om</strong>men er reguleret, desto<br />
sværere vil forsikringsselskabet have ved at bevise, at diabetes<br />
har forværret følgerne af ulykken. Hvis forværringen ikke er<br />
Brevkassepanelet<br />
Lægen | Søren Urhammer<br />
Overlæge dr.med. på Endokrinologisk Afdeling<br />
på Frederiksberg Hospital<br />
| 54 | diabetes | april 2009 |<br />
Mail dit spørgsmål til<br />
Psykologen | Anne Hvarregaard Mose<br />
Klinisk psykolog på Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
brevkassen@diabetes.<strong>dk</strong><br />
eller send et brev til:<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Mrk. Brevkassen<br />
Skindergade 38, 1<br />
1159 København K<br />
en oplagt følge af sygd<strong>om</strong>men, vil selskabet i langt de fleste<br />
tilfælde udbetale erstatning uden videre.<br />
Charlotte Rulffs Klausen<br />
Kan I anbefale nogle søde sager?<br />
Min mand har type 2-diabetes og <strong>få</strong>r insulin. Problemet er,<br />
at han har en meget sød tand. Har I derfor nogle gode idéer<br />
til mellemmåltider, der er lidt søde? Han vil meget gerne<br />
have småkager, da han elsker noget, der knaser. Han spiser<br />
også tit gulerødder og snackpebre, men vil frygtelig gerne<br />
også have noget “rigtig” sødt. Kan I hjælpe? Karen<br />
Svar: Det er helt naturligt, at man – også s<strong>om</strong> diabetiker –<br />
har lyst til at spise noget med sukker i. Søde grøntsager s<strong>om</strong><br />
gulerødder er en rigtig god idé. Andre grøntsager kan være<br />
slikærter, sugarsnaps, minimajs, cherryt<strong>om</strong>ater og andre<br />
søde t<strong>om</strong>ater. Ud over søde grøntsager vil jeg foreslå:<br />
› Knækbrød, for eksempel fladbrød med marmelade uden<br />
tilsat sukker.<br />
› Firmaet isis producerer produkter med lavt indhold af fedt-<br />
og kulhydrat. De har nogle småkager, hvor 1 stk. giver ca.<br />
6 g kulhydrat og 1,5 g fedt. De <strong>få</strong>s i varianterne Chokolade<br />
Cookies og Rosin Cookies.<br />
› isis producerer også morgenmadsproduktet Crysli, der måske<br />
kan bruges s<strong>om</strong> lidt knasende mellemmåltid.<br />
› Havrefras og Rugfras er også søde, sprøde og knasende. De<br />
er små og 1 dl giver ca. 10 g kulhydrat.<br />
› Fribol bolcher (købes på apoteket), isis bolcher, DDV blocher<br />
(De Danske Vægtkonsulenter) kan spises, uden at de giver<br />
Sexologen | Annamaria Giraldi<br />
Læge og ph.d. på Sexologisk Klinik på<br />
Rigshospitalet
stigning i blodsukkeret. Større mængder kan dog give luft i<br />
maven og diarré.<br />
› Lakridser og vingummi af mærket Nellie Dellies giver heller<br />
ikke stigning i blodsukkeret. De kan dog også give maveproblemer,<br />
hvis man spiser mange.<br />
› Læskedrik uden tilsat sukker for eksempel FUN light, Hopla<br />
og 1:11. De kan drikkes frit og kan nogle gange opfylde lysten<br />
til det søde. Sukkerfri sodavand kan gøre det samme.<br />
Susanne Elman Pedersen<br />
Er jeg godt nok reguleret?<br />
Jeg er en kvinde på 55 år, der har type 2-diabetes på 10. år.<br />
Jeg er bekymret for, <strong>om</strong> jeg bliver reguleret godt nok. Jeg<br />
begyndte medicinsk behandling, da jeg fik konstateret<br />
sygd<strong>om</strong>men, først med novonorm, siden diamicron uno,<br />
s<strong>om</strong> jeg <strong>få</strong>r fire af hver morgen. Mit HbA1c (langtids prøven,<br />
red.) ligger på 8,4. Jeg har for nylig læst i diabetesbladet, at<br />
man anbefaler et HbA1c på 6,5, for type 2-diabetikere, og<br />
jeg skal mange år tilbage for at have et så lavt tal.<br />
Sidste år havde øjenlægen skrevet en lille anmærkning <strong>om</strong><br />
forandringer, og der begyndte også at være æggehvidestoffer<br />
i urinen.<br />
Min læge har nu sat diamicron-dosis op og har suppleret<br />
med medicin for kolesterol og blodtryk.<br />
Jeg går til regelmæssig kontrol, men jeg synes, min læge<br />
behandler min diabetes meget bagatelagtigt. Han har dog<br />
for nylig også givet mig recept på metformin. Ilse<br />
Svar: Jeg kan godt forstå, at du reagerer. Din regulering er<br />
bestemt ikke god nok. Langtidsprøven HbA1c bør ned under<br />
6,5 % eller i hvert fald under 7 %. Det kan den også<br />
k<strong>om</strong>me – men det kræver en indsats både af dig og din<br />
læge. Der findes en række forskellige præparater udover<br />
diamicron, der kan anvendes. Hvad man vil vælge i dit tilfælde,<br />
må afklares i samråd med lægen. I sidste instans kan<br />
Diætisterne | Susanne Elman Pedersen<br />
og Lisa Heidi Witt (th.)<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningens diætister<br />
Socialrådgiveren | Signe Hasseriis<br />
Juristen | Charlotte Rulffs Klausen<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningens socialrådgiver og jurist<br />
insulin k<strong>om</strong>me på tale. Under alle <strong>om</strong>stændigheder bør der<br />
gøres noget nu, idet du angiveligt har begyndende k<strong>om</strong>plikationer<br />
til sukker sygen, og man ved, at jo bedre sukkersygen<br />
er reguleret, jo mindre er risikoen for at <strong>få</strong> sendiabetiske<br />
k<strong>om</strong>plikationer<br />
Metformin er et godt valg også sammen med diamicron<br />
uno. Det, der kræves af dig, er, at du spiser sundt, <strong>få</strong>r motion<br />
dagligt og hvis nødvendigt forsøger at tabe dig.<br />
Søren Urhammer<br />
Hvorfor <strong>få</strong>r jeg ikke udløsning?<br />
Hey! Jeg er 21 år og er lige begyndt at dyrke sex med min<br />
kæreste, men hun kan ikke <strong>få</strong> mig til at k<strong>om</strong>me under samleje.<br />
Jeg har hørt en lille historie <strong>om</strong>, at folk med sukkersyge<br />
har sværere ved at <strong>få</strong> udløsning. Er det sandt? Jeg har<br />
også haft problemet med en tidligere kæreste. Min nuværende<br />
kæreste har også prøvet med blowjob men uden held.<br />
Det kan selvfølgelig også skyldes præstationsangst, men det<br />
tror jeg ikke rigtigt på. Jeg kan godt <strong>få</strong> orgasme, når jeg<br />
onanerer. Frederik<br />
Svar: De fleste mænd med diabetes kan godt <strong>få</strong> udløsning, og<br />
når du godt kan k<strong>om</strong>me og have en udløsning, når du er<br />
alene, tror jeg ikke, problemet har noget med din diabetes at<br />
gøre. Men du er nødt til at <strong>få</strong> det undersøgt.<br />
Jeg tror, du har det, der hedder forsinket sædafgang. Forsinket<br />
sædafgang er noget, nogle mænd oplever og betyder,<br />
at de har meget svært ved at k<strong>om</strong>me, at det kan tage lang tid<br />
og at de ikke kan k<strong>om</strong>me sammen med en kæreste, men tit<br />
kan, når de er alene.<br />
Jeg synes, du skal gå op til din læge og eventuelt blive undersøgt.<br />
Du kan måske også <strong>få</strong> en henvisning til Sexologisk<br />
Klinik på Rigshospitalet. Alle kan henvises dertil. Der vil de<br />
kunne tale med dig og foreslå eventuel behandling.<br />
Annamaria Giraldi<br />
Alternativ behandling | Kjeld BruunJensen<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningens læge og seniorforsker<br />
| diabetes | april 2009 | 55 |
noter | lov & ret<br />
Fodterapi for egen regning<br />
Ankestyrelsen har fastslået, at fodterapi er en behandlingsudgift.<br />
Dermed kan diabetikere stadig ikke regne betaling til<br />
fodterapi med, når de gør op, hvor mange merudgifter de<br />
har på grund af deres diabetes. Det beklager leder af <strong>Diabetes</strong>foreningens<br />
socialafdeling, socialrådgiver Signe Hasseriis:<br />
- Det er indlysende rigtigt at gøre brug af fodterapi s<strong>om</strong> diabetiker,<br />
så man undgår skader på fødderne, der kræver væsentlig<br />
dyrere behandling på sigt. Derfor er vi meget skuff ede<br />
over afgørelsen, der kan <strong>få</strong> mange diabetikere til at fravælge<br />
fodterapi.<br />
Ankestyrelsen slår fast, at der ikke er hjemmel i servicelovens<br />
bestemmelse <strong>om</strong> merudgifter til dækning af behandlingsudgifter,<br />
s<strong>om</strong> fodterapi bliver vurderet s<strong>om</strong>. Dog gives<br />
der et tilskud på 60 procent af en fast takst. Afgørelsen har<br />
nummer 59-09.<br />
Medlemskab skal du selv betale<br />
Heller ikke dit kontingent til <strong>Diabetes</strong>foreningen kan du beregne<br />
s<strong>om</strong> en merudgift, fastslår Ankestyrelsen, idet styrelsen<br />
vurderer, at et medlemskab af en patientforening ikke er en<br />
forudsætning for at <strong>få</strong> en hverdag til at fungere s<strong>om</strong> diabetiker.<br />
Afgørelsen har nummer 50-09.<br />
To gange nej<br />
Ankestyrelsen har afgjort to andre sager, der har betydning for<br />
mennesker med diabetes. Heller ikke i de to sager, vurderes<br />
det, at diabetikere kan <strong>få</strong> hjælp efter servicelovens bestem-<br />
Nye vejledende madtakster<br />
Prisen på fødevarer er steget 7,6 procent fra 2008 til 2009.<br />
Det betyder, at de vejledende merudgifter til diabetesmad er<br />
steget tilsvarende. De vejledende takster pr. 1. april 2009 er:<br />
Vejledende merudgifter til diabetesmad for børn<br />
Energiinterval (kJ) Med specialvarer Uden specialvarer<br />
≤ 6.999 189 kr. pr. mdr. 97 kr. pr. mdr.<br />
7.000-8.999 230 kr. pr. mdr. 105 kr. pr. mdr.<br />
9.000-10.999 268 kr. pr. mdr. 113 kr. pr. mdr.<br />
11.000- 322 kr. pr. mdr. 136 kr. pr. mdr.<br />
| 56 | diabetes | april 2009 |<br />
noter<br />
melse <strong>om</strong> merudgifter til dækning af behandlingsudgifter. Bestemmelsen<br />
er også kendt s<strong>om</strong> paragraf 100, der handler <strong>om</strong><br />
merudgifter.<br />
Nej til hjælpemiddel<br />
Du kan ikke <strong>få</strong> bevilget udstyr, der bruges til at afl æse blodsukkermålinger<br />
grafi sk på en c<strong>om</strong>puter. Ankestyrelsen har<br />
således afgjort, at afl æsningsenheden Accu Chek Smart Pix<br />
ikke er en naturlig og nødvendig del af blodsukkermåleapparaterne.<br />
Afgørelsen har nr. 49-09.<br />
Nej til medicindækning<br />
Selv <strong>om</strong> du er i tabletbehandling for type 2-diabetes og tilmed<br />
har andre sygd<strong>om</strong>me, kan du alligevel ikke <strong>få</strong> hjælp<br />
efter paragraf 100. Ankestyrelsen har afgjort, at en mand,<br />
der også lider af epilepsi s<strong>om</strong> følge af en blodprop i hjernen,<br />
ikke kan <strong>få</strong> dækket sine merudgifter efter paragraf 100. Afgørelsen<br />
har nr. 56-09 og cementerer nuværende praksis, hvor<br />
det kun er insulinkrævende diabetikere, der kan <strong>få</strong> dækket<br />
merudgifter efter paragraf 100.<br />
Læs mere <strong>om</strong> afgørelserne på Ankestyrelsens hjemmeside ast.<strong>dk</strong><br />
Vejledende merudgifter til diabetesmad for voksne (15 år +)<br />
Energiinterval (kJ) Med specialvarer Uden specialvarer<br />
≤ 8.999 173 kr. pr. mdr. 96 kr. pr. mdr.<br />
9.000-10.999 158 kr. pr. mdr. 61 kr. pr. mdr.<br />
11.000- 189 kr. pr. mdr. 73 kr. pr. mdr.<br />
Du kan bestille den reviderede folder “Merudgifter til diabetesmad”<br />
i netbutikken på diabetes.<strong>dk</strong>, ved direkte henvendelse<br />
til <strong>Diabetes</strong>foreningen eller ved brug af bestillingslisten<br />
side 65-66. Den gratis folder er sendt til landets sygehuse og<br />
socialforvaltninger.
Bamses<br />
kor synger for diabetessagen<br />
Flemming “Bamse” Jørgensen kan ikke gå på vandet, men han kan så meget andet – for eksempel sætte fokus på diabetes, når sang-konkurrencen AllStars<br />
Flemming “Bamse” Jørgensen donerer 250.000 kr. til børn og unge med diabetes, hvis han vinder<br />
sang-konkurrencen AllStars på TV2 i foråret.<br />
Der er ikke ret mange, der ved noget <strong>om</strong> diabetes, og der er<br />
sjældent fokus på det, mener Flemming “Bamse” Jørgensen,<br />
der selv kender godt til sygd<strong>om</strong>men fra sin egen familie – både<br />
type 1 og type 2. Men den 9. april har han <strong>få</strong>et chancen for at<br />
give den gas til fordel for diabetessagen. I sangkonkurrencen<br />
AllStars på TV2, hvor kendte danske sangere samler et kor fra<br />
deres hjemstavn og dyster mod hinanden, er Bamse med – og<br />
hvis han vinder, vil han donere præmien på 250.000 kroner til<br />
børn og unge med diabetes i Århus-<strong>om</strong>rådet.<br />
- Jeg vil gerne have, at pengene går til nogle ture, hvor børn<br />
og unge med diabetes kan k<strong>om</strong>me af sted uden deres forældre.<br />
<strong>Diabetes</strong> kan være en svær sygd<strong>om</strong> at tackle selv, men børnene<br />
skal jo lære det i takt med, at de bliver ældre. Forældre<br />
har det med at være for pylrede, og børnene er måske bedre<br />
tjent med at have en læge og en sygeplejerske med på tur. For<br />
eksempel skal de lære, hvordan alkohol påvirker diabetes, og<br />
jeg kan nemt forestille mig, at det er træls, hvis mor eller far<br />
hele tiden render og fortæller, hvad man må og ikke må, siger<br />
Bamse.<br />
For <strong>om</strong>kring 25 år siden var han selv med til at arrangere<br />
en tur til Norge for unge med diabetes – uden deres forældre<br />
men sammen med netop en læge og en sygeplejerske, og det<br />
var en stor succes.<br />
går i luften på TV2 den 9. april. Fotograf: Henrik Ohsten<br />
- De var så glade og lykkelige, da de k<strong>om</strong> hjem, men den<br />
slags er der jo desværre ikke penge til i dag, siger Bamse, s<strong>om</strong><br />
derfor håber, at hans kor løber med førstepladsen og de<br />
250.000 kroner.<br />
Han kan ikke afsløre på forhånd, hvilken sang Århus-koret<br />
lægger ud med, og <strong>om</strong> “I en lille båd der gynger” og “Hvorfor<br />
går Louise til bal” er med på repertoiret, men han lover,<br />
at det bliver godt og at arbejde hårdt for sagen. Og Bamse er<br />
vant til at knokle. I de seneste 35 år har han i gennemsnit<br />
haft 100 spillejobs <strong>om</strong> året sammen med Bamses Venner og<br />
udgivet et album <strong>om</strong> året.<br />
>> Af Suna Haugaard | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Støt diabetes – stem Bamse<br />
På Facebook kan du finde gruppen “Støt diabetes – stem<br />
Bamse”, s<strong>om</strong> er oprettet af 15-årige Cecilie Wind, der<br />
også kan opleves i et interview sammen med 13-årige<br />
Camilla Grønning Henriksen på TV2 den 9. april, hvor<br />
AllStars begynder. Pigerne fortæller <strong>om</strong>, hvordan de<br />
oplever at have type 1-diabetes. Facebook-gruppen havde<br />
ved redaktionens slutning 2.589 medlemmer.<br />
| diabetes | april 2009 | 57 |
noter | type 1 og 2<br />
Landsdækkende ungd<strong>om</strong>stur<br />
Fra søndag den 9. august til onsdag den 12. august inviterer<br />
Ungegruppen i Region Hovedstaden alle unge mellem 18-<br />
30 år til en landsdækkende ungd<strong>om</strong>stur. Ungegruppen har<br />
reserveret et hus i Kalundborg midt i den skønne natur, s<strong>om</strong><br />
skal danne rammen <strong>om</strong> nogle hyggelige dage med bål, fest<br />
og farver.<br />
Det koster 200 kroner at deltage. Transportudgifter bliver<br />
dækket af Ungegruppen.<br />
Du kan tilmelde dig ved at maile til region_hovedstaden@<br />
hotmail.c<strong>om</strong>. Tilmeldingsfristen er den 1. juli. For at sikre at<br />
så mange unge s<strong>om</strong> muligt fra hele landet k<strong>om</strong>mer med, reserveres<br />
der tre pladser til hver region frem til den 1. juli.<br />
Ellers gælder først til mølle-princippet, og der er kun plads<br />
til 42, så det er en god idé at skynde sig.<br />
Ved tilmeldingen bedes du fortælle <strong>om</strong> eventuelle allergier,<br />
og <strong>om</strong> du for eksempel er vegetar, veganer eller der er andet,<br />
gruppen skal være opmærks<strong>om</strong> på.<br />
I løbet af dagene k<strong>om</strong>mer en kok og fortæller <strong>om</strong> sund ernæring.<br />
Ellers er programmet endnu ikke helt fastlagt, men du<br />
er velk<strong>om</strong>men til at stille spørgsmål på mailadressen.<br />
| 58 | diabetes | april 2009 |<br />
Psykisk trivsel i børnefamilier<br />
Et nyt dansk forskningsprojekt skal kortlægge, hvad familier,<br />
der har et barn med diabetes, gør for at <strong>få</strong> et godt liv. Og ikke<br />
mindst: Hvad de kan gøre for at <strong>få</strong> det endnu bedre. Samtlige<br />
familier herhjemme, der har et barn under 18 år med<br />
type 1-diabetes, vil inden længe <strong>få</strong> brev med anmodning <strong>om</strong><br />
at besvare en web-spørgeundersøgelse og indsende en blodprøve<br />
til bestemmelse af HbA1c. Psykolog Mikael Thastum,<br />
lektor på Århus Universitet, er vejleder på projektet og håber,<br />
at rigtig mange forældre og deres børn – helt ned til otte<br />
år – vil deltage. – Jo højere en svarprocent, jo bedre mulighed<br />
har vi for at kortlægge, hvad der skal til for, at de her<br />
familier trives, siger han.<br />
Legatuddelinger<br />
Den Sociale Fond har 31. december 2008 uddelt i alt 41.000<br />
kroner. 24 ansøgere fik afslag. 18 fik en legatportion.<br />
Boet efter Christine Wester har 31. december 2008 uddelt i<br />
alt 6.000 kroner. To har <strong>få</strong>et en legatportion.<br />
<strong>Diabetes</strong>?<br />
Så er Ubberup H jskole stedet for dig<br />
Vi tilbyder et spændende, udfordrende og struktureret ophold med individuel<br />
kostvejledning af klinisk diætist, en bred vifte af forskellige motionsformer<br />
samt personlig udvikling og kreative fag.<br />
Vi arbejder med sundhed, velvære og livskvalitet. Du kan <strong>få</strong> gode vaner,<br />
motivation og succesoplevelser.<br />
Ubberup Højskole er kendt for sit dejlige, fedtfattige køkken med masser<br />
af groft og grønt.<br />
Livsstilskurser: 2009<br />
Forår: 13.<strong>04</strong> - 05.07 + opfølgning 29.08 - 02.09 (13 uger) • Sund S<strong>om</strong>mer (A):<br />
06.07 - 19.07 (2 uger) • Sund S<strong>om</strong>mer (B): 26.07 - 08.08 (2 uger) • Fit For<br />
Fight: 09.08 - 22.08 (2 uger) • Livsglæde og nærvær: 23.08 - 29.08 (1 uge)<br />
Efterår: 13.09 - 12.12 (13 uger). Se mere på www.ubberup.<strong>dk</strong><br />
Ubberup Højskole, Højskolevej 6, 4400 Kalundborg • Tlf.: 59500080 • www.ubberup.<strong>dk</strong>
MGP-stjerner<br />
synger <strong>om</strong> diabetes<br />
<strong>Diabetes</strong> kan gøre det besværligt at gå i skole, har Marcus (th.) erfaret. Han bliver bakket godt op af sin storebror Mattias. Fotograf: Martin Dam Kristensen<br />
Livet med diabetes kan både være godt og skidt, og det har de to MGP-vindere, Marcus og Mattias<br />
Johansson, nu lavet en sang <strong>om</strong>. Du kan downloade sangen gratis på diabetes.<strong>dk</strong><br />
Det kan være svært at forklare andre, hvordan det er at have<br />
diabetes. Nogle gange er det måske cool nok, andre gange er<br />
det ganske enkelt noget lort. På diabetes.<strong>dk</strong> fra den 6. april<br />
kan du downloade en sang, hvor de to brødre og vindere af<br />
MGP 2008, Marcus og Mattias Johansson, synger og rapper<br />
<strong>om</strong> at have diabetes.<br />
12-årige Marcus fi k type 1-diabetes for halvandet år siden,<br />
og med diabetessangen vil Marcus og hans familie gerne<br />
hjælpe med at sætte fokus på sygd<strong>om</strong>men. For selv <strong>om</strong> antallet<br />
af børn og unge med type 1-diabetes er steget dramatisk<br />
på ti år, ved mange mennesker stadig ikke ret meget<br />
<strong>om</strong>, hvad det vil sige at skulle leve med diabetes.<br />
Uvidenheden kan for eksempel gøre det mere besværligt at<br />
gå i skole end det burde. Det viste en undersøgelse blandt<br />
512 familier til skolebørn med diabetes, s<strong>om</strong> <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
lavede i s<strong>om</strong>mer, og Marcus og hans forældre, Per<br />
og Heidi Johansson, nikker genkendende til problemerne<br />
med eksempelvis lærernes manglende forståelse for, at man<br />
ikke kan lægge sin diabetes på hylden, når man er i skole.<br />
- Hver gang Marcus skulle måle sit blodsukker på sin forrige<br />
skole, skulle han for eksempel gå uden for døren. Lærerne<br />
mente, det forstyrrede i klassen, hvis han skulle måle blodsukker<br />
midt i en time. Det var jo fuldstændig absurd, så vi endte<br />
med at tage Marcus ud af den skole, siger Per Johansson.<br />
Marcus synes, det mest irriterende ved diabetes er, at man<br />
skal stikke sig. Han håber derfor på at <strong>få</strong> en insulin<strong>pumpe</strong>.<br />
- Så tror jeg, det hele bliver meget nemmere, siger han.<br />
Samler penge ind<br />
Storebror Mattias og Marcus har netop udgivet en CD og<br />
turnerer i øjeblikket rundt i Danmark og giver koncerter<br />
sammen med Sandra, der blev nummer to ved MGP. Det<br />
betyder, at de to brødre er meget sammen, men Mattias føler<br />
ikke, han mærker meget til, at Marcus har diabetes.<br />
- I begyndelsen var jeg ret nervøs for at være i svømmehallen<br />
sammen med Marcus. Jeg var bange for, at han skulle <strong>få</strong> lavt<br />
blodsukker. Men nu har jeg vænnet mig til det, og det er helt<br />
ok, siger Mattias.<br />
Udover at Brødrene Johansson har lavet en diabetessang for at<br />
sætte fokus på type 1-diabetes, samler de også ind til Sukkersyge<br />
Børns Dag, s<strong>om</strong> offi cielt er den 25. april. Indsamlingen kan dog<br />
foregå helt frem til den 31. maj, og drengene håber på, at der<br />
bliver skrabet rigtig mange penge sammen i år. Pengene går til<br />
kurser for børn og unge med diabetes.<br />
>> Af Suna Haugaard | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Gå ind på diabetes.<strong>dk</strong> og<br />
› Læs mere <strong>om</strong> Marcus Johansson og livet med diabetes<br />
› Download The Johanssons diabetessang<br />
› Læs mere <strong>om</strong> <strong>Diabetes</strong>foreningens store skoleundersøgelse<br />
fra 2008<br />
› Meld dig s<strong>om</strong> indsamler til Sukkersyge Børns Dag<br />
| diabetes | april 2009 | 59 |
fra foreningen | type 1 og 2<br />
Siden november 2007 har psykolog Agnete Hvidberg brugt<br />
sin terapeutiske uddannelse og sit personlige kendskab til<br />
diabetes til at hjælpe diabetikere med at <strong>få</strong> styr på deres følelser<br />
og tanker <strong>om</strong> den kroniske sygd<strong>om</strong>. Hun har haft mange<br />
samtaler med diabetikere og deres pårørende, s<strong>om</strong> har lagt<br />
sig på den virtuelle briks i cyberspace for at lade psykologen<br />
svare på spørgsmål og måske hjælpe dem videre.<br />
I alt 32 deltagere har psykologen indtil videre haft i <strong>Diabetes</strong>foreningens<br />
lukkede chatrum. Det er blevet til i alt 122<br />
sessioner, s<strong>om</strong> <strong>Diabetes</strong>foreningens læge, ph.d. Kjeld Bruun-<br />
Jensen nu er i gang med at undersøge for at identificere fællestræk<br />
og <strong>tema</strong>er, s<strong>om</strong> kan give vigtig indsigt i de følelser og<br />
tanker, diabetikere har i forhold til deres sygd<strong>om</strong>.<br />
Selv <strong>om</strong> Kjeld Bruun-Jensen endnu ikke er færdig med at<br />
studere materialet, er der markante fællestræk i chat-samtalerne:<br />
- Et mønster, der går igen, er, at der er en del diabetikere,<br />
s<strong>om</strong> døjer med depression eller depressive træk. Det knytter<br />
sig selvfølgelig også til almindelige livsvilkår s<strong>om</strong> skilsmisse,<br />
arbejdsløshed og andet, men vi ved fra forskningen, at mennesker<br />
med en kronisk sygd<strong>om</strong> s<strong>om</strong> diabetes har cirka dobbelt<br />
så stor risiko s<strong>om</strong> raske for et <strong>få</strong> en depression.<br />
Angst går igen<br />
Et andet træk, der går igen, er angst: Angst for at <strong>få</strong> lavt blodsukker<br />
og have brug for hjælp og angst for senk<strong>om</strong>plikationer:<br />
- Det kan være, at deltageren bor alene og derfor er bange for<br />
at blive bevidstløs på grund af sin diabetes. Eller angst, der<br />
k<strong>om</strong>mer, hvis deltageren har mærket en snurren i fødderne.<br />
Så er der ikke langt til at tænke “er det nu mig, s<strong>om</strong> har<br />
<strong>få</strong>et fodproblemer”, forklarer lægen med henvisning til den<br />
frygtede senk<strong>om</strong>plikation neuropati, s<strong>om</strong> skyldes, at de små<br />
blo<strong>dk</strong>ar til nervebanerne svigter, hvilket medfører nedsat<br />
følesans, smerter og risiko for sår på fødderne.<br />
| 60 | diabetes | april 2009 |<br />
Psykologen<br />
Mange diabetikere har behov for at diskutere deres sygd<strong>om</strong>, og hvordan de tackler den. Det viser<br />
et forsøg, <strong>Diabetes</strong>foreningen har lavet med at lade en psykolog, der selv har type 1-diabetes,<br />
chatte anonymt med diabetikere og pårørende i et lukket chatrum på diabetes.<strong>dk</strong><br />
I forbindelse med lavt blodsukker er der også en deltager,<br />
s<strong>om</strong> har fortalt, at ve<strong>dk</strong><strong>om</strong>mende er blevet bange, fordi hun<br />
har oplevet realitetsforstyrrelser s<strong>om</strong> manglende tidsfornemmelse,<br />
mangel på forståelse af sprog og forvrængninger af<br />
virkeligheden.<br />
“Lortesygd<strong>om</strong>”<br />
Kjeld Bruun-Jensen nævner to andre typiske <strong>tema</strong>er fra chatsamtalerne<br />
s<strong>om</strong>: Risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse<br />
s<strong>om</strong> bulimi eller overspisning på grund af det element af<br />
kontrol, diabetikere bliver nødt til at have <strong>om</strong>kring deres<br />
kost og måltider, og problemer med ikke at ville erkende<br />
sygd<strong>om</strong>men s<strong>om</strong> en integreret del af sin personlighed.<br />
- De oplever sygd<strong>om</strong>men s<strong>om</strong> en modstand udenfor dem<br />
selv og siger ting s<strong>om</strong> “lortesygd<strong>om</strong>” og “den satans krop”.<br />
Hos teenagere er det ikke usædvanligt at reagere med fornægtelse,<br />
hvor man for eksempel nægter at tage sin insulin,<br />
men for andre bliver de begrænsninger, sygd<strong>om</strong>men giver på<br />
arbejdet eller i det sociale liv, til en belastning, der gør det<br />
svært for den enkelte at integrere krop og sjæl, forklarer<br />
Kjeld Bruun-Jensen, der forsker i psykosociale faktorer, når<br />
man <strong>få</strong>r en kronisk sygd<strong>om</strong>.<br />
Trods de mange alvorlige emner, s<strong>om</strong> psykolog Agnete<br />
Hvidberg har chattet med deltagerne <strong>om</strong>, er der stor tilfredshed<br />
med tilbuddet. En af baggrundene for at sætte gang i<br />
forsøget og opbygge det krypterede chatrum, hvor deltageren<br />
kan være anonym og sikker på, at ingen udenforstående<br />
læser med i samtalen, var at afprøve de muligheder, internettet<br />
giver frem for at opsøge en psykolog ansigt til ansigt.<br />
Mange af deltagerne har svaret på et evalueringsskema efter<br />
chatsamtalerne, og selv <strong>om</strong> der ikke er tale <strong>om</strong> solid videnskabelig<br />
forskning, giver svarene alligevel et fingerpeg <strong>om</strong><br />
mulighederne med netrådgivning af diabetikere, mener Kjeld<br />
Bruun-Jensen, s<strong>om</strong> har designet det krypterede chatrum:
hjælper<br />
på nettet<br />
- Alle mener, der er tale <strong>om</strong> et godt tilbud, s<strong>om</strong> de har følt sig trygge ved og sikre på at<br />
bruge. Tre fj erdedele angiver, at de har <strong>få</strong>et deres forventninger indfriet, og at de vil anbefale<br />
andre i samme situation at bruge sådan et tilbud, siger han.<br />
Eftertanke<br />
Chatten har også givet plads til eftertanke, siger mange deltagere, fordi de har haft mulighed<br />
for at printe chatsamtalen ud og gå igennem spørgsmål og svar i ro og mag bagefter.<br />
Samtidig har det gavnet størstedelen af deltagerne, at de har kunnet bruge tilbuddet<br />
fra deres hjemmec<strong>om</strong>puter og ikke har skullet ud til en traditionel psykologpraksis.<br />
- De fl este ville foretrække at tale ansigt til ansigt med en psykolog, men de fortæller, at<br />
det her har været et godt sted at begynde. Og man kan formode, at det er svært for de<br />
fl este at fi nde en psykolog, der liges<strong>om</strong> Agnete Hvidberg har viden <strong>om</strong> diabetes, siger<br />
Kjeld Bruun-Jensen.<br />
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de praktiserende <strong>læger</strong> bruger diabetes s<strong>om</strong> et af parametrene,<br />
når de skal afgøre, <strong>om</strong> patienten bør screenes for mistanke <strong>om</strong> depression.<br />
Ud af de 32 deltagere, s<strong>om</strong> indtil videre har været med i forsøget, har kun ti været<br />
mænd. Ud af de 22 kvinder har ni været pårørende, typisk mødre til teenagere eller børn<br />
med diabetes. Aldersmæssigt fordeler deltagerne sig fra cirka 20 til 60 år, dog med en forøget<br />
deltagelse i gruppen fra 30 til 50.<br />
Du kan stadig chatte med psykologen på diabetes.<strong>dk</strong>. Klik ind under rådgivning.<br />
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
| diabetes | april 2009 | 61 |
Meld dig ind i <strong>Diabetes</strong>foreningen!<br />
Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Almindeligt medlemskab 200 kroner årligt Navn:<br />
Pensionist/efterlønner 120 kroner årligt Adresse:<br />
Unge ml. 18 og 30 år 125 kroner årligt Post-nr.: By:<br />
Familiemedlemskab 300 kroner årligt Telefon: E-mail:<br />
+ evt. bidrag til diabetessagen. I alt kr. Fødselsdato:<br />
2009-priser, kontingent følger kalenderåret. Type 1 Type 2 Jeg støtter op <strong>om</strong> diabetessagen<br />
Brug Betalingsservice<br />
Gør det lettere at betale dit årlige kontingent. Udfyld og indsend blanketten, og dit kontingent for næste år vil blive opkrævet via Betalingsservice.<br />
Der er også mulighed for at indbetale et frivilligt beløb.<br />
Kontohavers<br />
Reg.nr.: Kontonummer: CPR-nr.: –<br />
Vi gør opmærks<strong>om</strong> på, at dit CPR-nummer udelukkende vil blive brugt til tilmelding af Betalingsservice.<br />
Og <strong>få</strong> medlemsfordele:<br />
Personlig rådgivning via telefon og diabetes.<strong>dk</strong><br />
Medlemsbladet diabetes seks gange årligt<br />
Rabat på bøger, pjecer og fitness<br />
Støtte fra en forening, der taler din sag<br />
<strong>Diabetes</strong> - til at leve med!<br />
Med et medlemskab gør du noget godt for dig selv og støtter samtidig diabetessagen. Meld dig ind<br />
nu på diabetes.<strong>dk</strong> eller brug kuponen. Vi glæder os til at byde dig velk<strong>om</strong>men i <strong>Diabetes</strong>foreningen.
Læs på diabetes.<strong>dk</strong><br />
Her er, hvad du blandt andet kan læse på <strong>Diabetes</strong>foreningens hjemmeside.<br />
Op på <strong><strong>pumpe</strong>r</strong>ne<br />
Stine Jensen har haft<br />
<strong>pumpe</strong> i over ét år. Du kan<br />
læse <strong>om</strong> hende på side 20.<br />
Med et glimt i øjet blogger<br />
hun <strong>om</strong>, hvordan det er<br />
konstant at have tilkoblet<br />
et livsnødvendigt apparat<br />
til kroppen. Hvad tøj kan man have på?<br />
Og hvad gør man, når man skal på stranden? Bland dig i<br />
debatten på diabetes.<strong>dk</strong><br />
Er Nina stadig glad for sin <strong>pumpe</strong>? Læs <strong>om</strong> Nina på<br />
side 4-14 og følg med på diabetes.<strong>dk</strong>, når hendes forældre,<br />
Monika og Stig Jensen, blogger <strong>om</strong> deres erfaringer. Du kan<br />
også stille spørgsmål til familien.<br />
Pas på dine fødder!<br />
Fodmousse pH 5,5 - udviklet til tør hud<br />
Fugtighedsopbyggende<br />
og smidiggørende specialfodpleje<br />
uden parfume.<br />
Indeholder 125 portioner.<br />
MEDIQ Danmark A/S, Kornmarksvej 15-19,<br />
2605 Brøndby, www.mediqdanmark.<strong>dk</strong><br />
Tlf. 3637 9110<br />
Tilbudspris<br />
89,pr.<br />
stk.<br />
Download sang <strong>om</strong> diabetes<br />
MGP-vinderne, Marcus og Mattias Johansson, har lavet en<br />
sang <strong>om</strong> diabetes.<br />
Hvor går din grænse?<br />
Læs <strong>om</strong> Th<strong>om</strong>as Hansens<br />
tømmerflåde-ferie og bland dig<br />
i debatten. Turde du selv tage<br />
på en sådan ferie? Og kan man<br />
for eksempel løbe maraton, når<br />
man har type 1-diabetes?<br />
Normalpris<br />
pr. stk<br />
141,75<br />
Tilbudet<br />
gælder<br />
i april og maj<br />
+ =<br />
<strong>Diabetes</strong> marts 2009.indd 1 06-03-2009 11:21:03<br />
| diabetes | april 2009 | 63 |
forskning | type 1 og 2<br />
motion | reportage<br />
Vil du være med til<br />
at forme fremtiden?<br />
Ny arvelov<br />
Måske har du lyst til at støtte <strong>Diabetes</strong>foreningens arbejde<br />
ved at betænke foreningen en del af din formue. Er det tilfældet,<br />
skal du oprette et testamente.<br />
Arveloven sikrer, at din arv fordeles blandt de familiemedlemmer,<br />
s<strong>om</strong> har arveret efter dig.<br />
Den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar, betyder dog, at<br />
du i et testamente har større råderet over din formue end<br />
tidligere. Du har nu mulighed for at betænke en humanitær<br />
organisation med op til 75 procent af din formue.<br />
Har du ingen tvangsarvinger, er du fri til at bestemme over<br />
hele din arv – hvis ikke du har oprettet testamente i det tilfælde<br />
tilfalder arven staten. Læs mere <strong>om</strong> de nye arveregler<br />
på diabetes.<strong>dk</strong><br />
Din støtte gør en forskel<br />
Den støtte, vi <strong>få</strong>r s<strong>om</strong> arvebidrag, er helt afgørende for vores<br />
indsats. Testamentariske gaver udgør nemlig <strong>om</strong>kring en<br />
tredjedel af de midler, vi bruger i vores arbejde.<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningens forskningsindsats er målrettet fire <strong>om</strong>råder:<br />
At finde en kur mod diabetes, behandling af diabetes,<br />
årsager til udvikling af diabetes og forebyggelse heraf samt<br />
hvordan man lever bedst muligt med diabetes.<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningen er fritaget for arveafgift, så hele din gave<br />
vil blive brugt til at hjælpe mennesker med diabetes, og du<br />
bestemmer naturligvis selv, hvilke <strong>om</strong>råder af <strong>Diabetes</strong>foreningens<br />
arbejde du ønsker at betænke.<br />
Vi er taknemmelige for alle bidrag.<br />
For mere information kan du kontakte <strong>Diabetes</strong>foreningen på telefon 63 12 90 65 eller på mailadressen df@diabetes.<strong>dk</strong>
Indsend til:<br />
stk. Fra pizza til popcorn<br />
en kogebog til børn og unge, der vil<br />
spise sundt. Fire børn og unge, en kok, en<br />
klinisk diætist og en ernæringschef har sammen<br />
lavet denne kogebog. Pris 78/98 kr.<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
Rytterkasernen 1<br />
5000 Odense C<br />
Tlf. 66 12 90 06<br />
Fax 65 91 49 08<br />
Medlemsnummer:<br />
Navn:<br />
Adresse:<br />
Postnr. By:<br />
Ean nr.:<br />
stk. Bamix Mono (Sort) Pris 960/1.200 kr.<br />
stk. Bamix Mono (Lysegrå) Pris 880/1.100 kr.<br />
En multifunktionel køkkenmaskine, der holder hele<br />
livet. Vælg mellem flere forskellige slags tilbehør til<br />
Bamix Mono i vores netbutik.<br />
Forsendelsen for medlemmer er 29,50 kr. og for ikke-medlemmer pålægges yderligere et ekspeditionsgebyr på 20 kr. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være<br />
ikke-medlemsprisen, der faktureres.
forskning | type 1 og 2<br />
Bestillingsliste<br />
stk. Kager – der smager<br />
Opskrifter på gærkager, scones, formkager,<br />
lagkager, roulader, småkager og desserter.<br />
Pris 30/50 kr.<br />
stk. Spis Vel Lev Vel<br />
Udover 30 spændende opskrifter på hver-<br />
dagsretter indeholder bogen også gode råd<br />
til sammensæting af dagens måltider.<br />
Pris 40/50 kr.<br />
stk. Dejlige desserter<br />
43 opskrifter på desserter med mindre fedt<br />
og sukker. Pris 30/50 kr.<br />
stk. Gode råd – til let og lækker<br />
gæs<strong>tema</strong>d.<br />
En guide til dig, der gerne vil gøre noget<br />
ekstra for dine gæster. Pris 10/20 kr.<br />
stk. Let mad<br />
Spændende og sund slankemad til diabetikere<br />
og andre, der vil tabe sig.<br />
Pris 40/50 kr<br />
stk. Grønsager – let og sundt<br />
året rundt<br />
44 opskrifter på tilbehør til den daglige<br />
mad – både det kolde og det varme mad.<br />
Pris 30/50 kr.<br />
stk. Fisk – let og godt<br />
40 opskrifter på sund og lækker hverdagsog<br />
gæs<strong>tema</strong>d med fisk og skaldyr.<br />
Pris 30/50 kr.<br />
stk. Godt brød – sundt og sødt<br />
Opskrifter på groft og fint brød til mor-<br />
genmad, frokost, madpakkebrød og brød<br />
s<strong>om</strong> tilbehør til den varme mad. Lækkerier<br />
til kaffen og sjove snacks. Pris 30/50 kr.<br />
| 66 | diabetes | april 2009 |<br />
stk. God mad til små gryder<br />
Spændende opskrifter på traditionelle og<br />
moderne diabetesretter. Pris 60/80 kr.<br />
stk. Sødt og surt – syltning for<br />
diabetikere<br />
55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj,<br />
syltede grønsager, drikke og kryddereddiker.<br />
Pris 30/50 kr.<br />
stk. Sund mad når du har diabetes<br />
Introduktionspjece for voksne diabetikere<br />
<strong>om</strong> diabeteskost, herunder valg af mad-<br />
varer. Pris 10/20 kr.<br />
stk. Mad til børn og unge<br />
Giver viden <strong>om</strong> vigtigheden af balance<br />
mellem kost, motion og insulinbehandling.<br />
Pris 10/20 kr.<br />
stk. Gode råd til type 1diabetikere<br />
Pjecen gennemgår grundigt diabetes kosten<br />
og forholdsregler ved sport, syg d<strong>om</strong> m.m.<br />
stk. Ned i vægt<br />
Pris 20/30 kr.<br />
Pjecen indeholder gode råd <strong>om</strong> slankekost,<br />
tilberedning samt forslag til en daglig kost<br />
på 5000 kJ. Pris 20/30 kr.<br />
stk. Kulhydrattælling<br />
- sådan tæller du kulhydrater og justerer<br />
blodglukose. Pris 20/30 kr.<br />
stk. Kulhydrat og diabetes<br />
Giver grundlæggende viden <strong>om</strong> kulhydrater<br />
og deres påvirkning af blodglukose.<br />
Pris 10/20 kr.<br />
stk. Madmappe – mad med glæde<br />
Passer til opskrifterne fra bladet.<br />
Pris 20/30 kr.<br />
stk. Type 1diabetes hos børn,<br />
unge og unge voksne<br />
Håndbog for familier, der har et barn eller<br />
en ung med diabetes. Bogen indeholder<br />
fakta og anskuer samtidig hele situationen<br />
fra familiernes perspektiv.<br />
Pris 249/269 kr.<br />
stk. Et forhold for livet<br />
Ti fortællinger <strong>om</strong> livet med type 1-diabetes.<br />
Pris 148/<strong>16</strong>8 kr.<br />
stk. Sport og type 1 diabetes<br />
Praktiske råd <strong>om</strong> mad og drikke.<br />
Pris 10/20 kr.<br />
stk. <strong>Diabetes</strong> & potensproblemer<br />
Denne pjece giver svar på dine spørgsmål<br />
<strong>om</strong> diabetes og impotens. Pris 10/20 kr.<br />
stk. Hjertet og diabetes<br />
En vejledning i, hvordan du passer på dit<br />
hjerte og kredsløb. Hæftet er gratis<br />
stk. Socialguide<br />
Hæfte <strong>om</strong> den sociale lovgivning, pensioner,<br />
medicintilskud, adoption, legater, forsikringer<br />
og kørekort. Hæftet er gratis<br />
stk. In<strong>dk</strong>øbskort<br />
Et praktisk hjælpemiddel, når du er ude at<br />
handle. Kortet er gratis<br />
stk. Merudgifter til diabetesmad<br />
Oplysningsskema <strong>om</strong> merudgifter til diabe-<br />
tesmad Pjecen er gratis<br />
Alle hæfter og bøger kan også bestilles<br />
online på diabetes.<strong>dk</strong><br />
Her finder du også et endnu større udvalg<br />
af pjecer og materialer.
<strong>Diabetes</strong> 2 – 2009 – Årgang 69<br />
Medlemsblad for <strong>Diabetes</strong>foreningen<br />
U<strong>dk</strong><strong>om</strong>mer seks gange årligt<br />
Oplag: 69.000<br />
Hove<strong>dk</strong>ontor<br />
Rytterkasernen 1, 5000 Odense C<br />
Tlf. 66 12 90 06, fax 65 91 49 08<br />
Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652<br />
E-mail: df@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Web-site: diabetes.<strong>dk</strong><br />
Kontor i København<br />
Skindergade 38, 1<br />
1159 København K<br />
Tlf. 66 12 90 06<br />
Telefon- og kontortid<br />
Mandag til torsdag kl. 9-15<br />
Fredag kl. 9-14<br />
Socialrådgiveren Signe Hasseriis træffes mandage og torsdage fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 66 12 90 06.<br />
Du kan også maile til hende på sh@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Diætisterne Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen træffes mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00<br />
på tlf. 66 12 90 06. Du kan også maile til dem på mad@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Brug for at snakke?<br />
Så ring til diafonen: <strong>Diabetes</strong>foreningens<br />
panel af erfarne diabetikere. Har du selv<br />
diabetes, eller er du pårørende? Alle kan<br />
ringe og <strong>få</strong> et godt råd.<br />
Redaktion<br />
Ansvarshavende redaktør<br />
Redaktør, journalist<br />
Helen H. Heidemann (3h)<br />
hh@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Journalist Michael Korsbæk (mik)<br />
mk@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Journalist Suna Haugaard (sh)<br />
suh@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Korrektur<br />
Sekretær Dorte Lund Toftelund<br />
dll@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Layout<br />
Jacob McCaffrey<br />
jm@diabetes.<strong>dk</strong><br />
Spørg <strong>om</strong> højt og lavt blodsukker. Gravi ditet.<br />
Angst. Arbejde. Adoption. Nedtrykthed.<br />
Fødder. Føling. Sex. Neuropati. Smerter og<br />
træthed. Eller, hvad du ellers har på hjerte.<br />
Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede<br />
produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med<br />
redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun<br />
gengives med kildeangivelse.<br />
Bladet u<strong>dk</strong><strong>om</strong>mer også digitalt (DVD).<br />
Kontrolleret af FMK<br />
Rådgivning holder ferie Socialrådgiver og diætister holder lukket mandag til onsdag før påske.<br />
Fagpressens Medie Kontrol<br />
Kontrolleret oplag: 63.829<br />
Perioden 1. juli 2007 – 30. juni 2008<br />
Tryk Stibo Graphic A/S<br />
Annoncesalg DG Media a/s Tlf. 70 27 11 55<br />
Forsidefoto Martin Dam Kristensen<br />
Ringer du inden kl. 13.00 på hverdage, vil du<br />
blive ringet op allerede samme dag.<br />
63 12 14 <strong>16</strong><br />
Ring og <strong>få</strong> råd<br />
Diafonen holder lukket mandag<br />
til onsdag før påske.<br />
www.diafonen.<strong>dk</strong><br />
mail@diafonen.<strong>dk</strong>
Ved ændringer ring venligst på tlf. 66 12 90 06<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C<br />
Kunst for diabetes<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningen har indgået en aftale med Gallerie Rasmus, der betyder, at du gennem<br />
diabetes.<strong>dk</strong> kan købe kunst af Frank Hammershøj og samtidig støtte diabetessagen.<br />
Har du lyst til at <strong>få</strong> god kunst på væggen og samtidig give et<br />
ekstra bidrag til <strong>Diabetes</strong>foreningen, så klik ind i netbutikken<br />
på diabetes.<strong>dk</strong>. Her kan du se seks forskellige hån<strong>dk</strong>olorerede<br />
print af Frank Hammershøj, s<strong>om</strong> du kan købe for<br />
500 kr. pr. stk. Heraf går de 200 kr. til diabetessagen.<br />
Her på siden kan du se et af de billeder, du har at vælge imellem.<br />
De seks er en serie med fugle – et af Frank Hammershøjs<br />
yndede motiver. Ingen af trykkene er ens, idet Frank<br />
Hammershøj netop har hån<strong>dk</strong>oloreret hvert enkelt. Han<br />
kalder dem “ornitologiske mærkværdigheder” og fortæller, at<br />
han ingen forstand har på fugle, men at de har en fin facon.<br />
Gallerie Rasmus åbnede i Odense i 1990, og siden er der<br />
k<strong>om</strong>met gallerier i København, Kolding, Tønder og Skagen.<br />
- Jeg glæder mig til samarbejdet med <strong>Diabetes</strong>foreningen,<br />
siger ejeren af Galleri Rasmus, Peter Rasmus Lind, der selv<br />
fik konstateret type 2-diabetes for to år siden.<br />
- Jeg synes, det er spændende at formidle kunst og kunstoplevelser<br />
på en masse forskellige måder, siger han.<br />
Læs mere på diabetes.<strong>dk</strong><br />
Sådan hjælper du<br />
I løbet af 2009 vil vi sætte fokus på nogle af de<br />
måder, du kan hjælpe diabetessagen på:<br />
Sukkersyge Børns Dag<br />
Medlemmer – vi skal være mange flere<br />
Kunst for diabetes<br />
<strong>Diabetes</strong>foreningens motivationsgrupper<br />
Støt aktivt op <strong>om</strong> din lokalforening<br />
Mærkedage, mindegaver og testamente