KØER MED hØjt til loftEt - Økologisk Landsforening

1 

mennesker, mad og miljø 

Guide til sæsonens 

øko-øl 

læKRE opsKRiftER 

på foRåRsMaD 

TesT 

af minimælk 

økologisk / sensommer 2009 

medlemsmagasin for økologisk landsforening / nr. 10 forår 2010 

7 ud af 10 køer kommer aldrig på græs, 

men det gør de økologiske: 

KØER 

MED hØjt til loftEt 

tEMa oM ØKo-KØERs vElfæRD

COLA 

sødet med 

frugtsaft 

Ingefær 

“Ingefær også kendt som ginger. 

Ørbæk Bryggeri producerer en lækker frisk 

krydret økologisk ginger ale, sødet med æble....” 

Ingefær også kendt som ginger. Ørbæk Bryggeri producere 

en lækker frisk og krydret Ginger Ale sødet med æble. 

Ingefær er en gammel kulturplante, som har været dyrket i 

mange 1000 år i Indien og Kina. 

Den bliver brugt som krydderi i madlavningen, er kendt for 

sine medicinske virkninger og indgår i mange forskellige 

drikke. 

Ginger Ale fra Ørbæk Bryggeri er tilsat økologisk udtræk af 

ingefær, som giver sanserne en pirende smagsoplevelse. 

Frugtsødet sodavand 

den nye trend. 

Ørbæk Bryggeri har gennem en årrække produceret økologiske 

sodavand, hvor sukkeret er erstattet af frugtsaft. 

Forhandles i spændende varianter som: Myntebrus - Ginger Ale 

Æblebrus og Colafrugt m.m. 

Ørbæk Bryggeri 

Grundlagt 1906 

100% økologisk 

siden 1996. 

Sodavand 

Juice 

Smoothies 

Safter 

Cider 

Øl 

Spiritus 

Se mere på 

www.naturfrisk.dk 

eller ring: 65332111

KØERNE SKAL UD 

PÅ GRÆS 

AF PAul Holmbeck, DiREKtØR i ØKologisK lanDsfoREning 

Når foråret kommer, kan køerne i stalden dufte de 

friske græsspirer udenfor. Men for de fleste konventionelle 

køer bliver det desværre kun til duften af 

markerne. Hvert år forbliver flere og flere stalddøre 

nemlig lukkede. I 2003 var 74 procent af køerne på 

græs, men tallet er nu vendt på hovedet. Kun 30 

procent af de konventionelle køer kommer ud. 

Enhver, der holder økologiske køer, eller har været 

til Øko-dag og set køernes energi, når de slippes 

ud af stalden, kan ikke være i tvivl: Køer skal ud. 

Dansk mælkeproduktion er ved at følge i svineproducenternes 

fodspor. Og regeringen har lavet 

en ny landbrugslov, der sætter turbo på denne 

industrialisering af mælkeproduktionen, fordi den 

fjerner loftet på antallet af husdyr på en bedrift. 

I vores debat i DR2’s Deadline i marts måtte den 

nye fødevareminister Henrik Høegh indrømme, at 

bedrifter med 1000 køer vil betyde, at dyrene vil få 

”længere” til græsning. Han forsvarede dog loven 

med, at nye større stalde har fordele for køerne, 

og at landmænd har behov for flere køer for at 

kunne leve af deres bedrift. 

I dag er nogle økologiske bedrifter ganske vist 

store, og andre vil vokse, men køerne i de kæmpebedrifter 

- som loven åbner op for - vil ikke komme 

på græs i fremtiden. Der bliver simpelthen for langt 

til græsmarkerne. Og den konventionelle landmand 

løber blot ind i en uendelig trædemølle i en konkurrence 

på pris, som andre lande kan vinde. 

Sporet for landbruget har i mange år været at 

effektivisere, rationalisere og blive større, og branchen 

er knalddygtige til det. Men der er grænser for, 

hvor meget man kan rationalisere, når man har med 

levende dyr at gøre – og de grænser er for længst 

overskredet. 

Ved ensidigt at vælge effektivitetens spor fortsætter 

landbruget og regeringen sin kurs mod mindre 

dyrevelfærd og natur. I økologien satser vi i stedet 

på at finde nye veje til at skabe merværdi for forbrugerne. 

Både ved at øge kvaliteten i produkterne 

og ved at levere varer som natur, miljø og energi 

til samfundet. 

Dyrevelfærd viser sig også at give en merværdi 

for forbrugerne, ud over de etiske aspekter. Når 

køerne kommer på græs, vil der komme 

flere af de gode omega3-fedtsyrer i 

den mælk, køerne giver. Tingene 

hænger uløseligt sammen! 

Som forening er 

vores opgave at 

sørge for, at dyrevelfærden 

løbende 

forbedres i økologien. 

Det er derfor, at 

vi nu udfaser kastrering 

af grise og debatterer etagesystemer 

for høns. Og det er derfor, 

at vi har udviklet og sat turbo på "staldskoler", hvor 

landmænd sparrer med hinanden om dyrenes sundhed 

og velfærd både i stalden og på græs. 

Vi går mod strømmen: Køerne skal ud! 

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Tommy Heisz, 

tommyheisz@gmail.com. Anne Faigh Rydell (praktikant), afr@okologi.dk/pna@okologi.dk. FOTOGRAFER: Istock/Spooh (forside). Hans Christian Jacobsen, www.hcjacobsen. 

com. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Uggi Kaldan (leder), www.firmabilleder.dk. Lars Ranek, www.ranek.dk. Kille 

Enna/Columbus Leth, www.killeenna.com/www.columbusleth.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf. 

dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 30.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia. 

dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 200 kr. for 

4 økologisk / efterår 2009 

resten af 2010. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 11, 28. juni 2010. Bestillingsfrist for annoncer: 25. maj 2010. 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166

Klik ind på 

www.helios.dk 

og se det store udvalg i lækre 

økologiske og biodynamiske varer 

Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia • tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk 

www.biodynamisk-kvalitet.dk

halkaervin_ann_195x124_0900_RT.pdf 1 26/03/10 10.09 

Nyd den bedste te 

med god samvittighed 

Hver gang du nyder en dampende og velduftende kop te fra Gemi, 

oplever du smagen fra de bedste te plantager i Sri Lanka og Kina. 

Vores teer er økologiske og Fair Trade mærkede. Teen 

er håndplukket og bliver pakket på vores egen fabrik i 

Sri Lanka. Her er de ansatte sikret ekstra gode arbejdsforhold. 

De er dækket af ulykkesforsikring, årligt lægebesøg, 

højere løn, mm. Desuden er vi BSCI, HACCP og 

ISO 22000 certificeret 

Så du kan med god samvittighed nyde vores økologiske, 

Fair Trade mærkede blandinger, hvad enten du vælger 

den sorte eller hvide te i flere forskellige smagsvarianter. 

Fås hos Rema 1000, Netto spot og i udvalgte SuperBest markeder. 

Læs mere på www.gemi.dk

TemA: VELFÆRD HOS ØKOLOGISKE KØER 

8 

Reportage fra køernes 

hjemmebane 

Besøg hos økologen 

Mads Helms, der arbejder 

på at give sine 

370 køer et godt liv. 

14 Øko-køer 

lever længere, 

men kalvene dør tidligere 

Økologisk kvæghold har 

både fordele og ulemper. 

Læs om et par af dem. 

8 Mads tager hånd om køerne 

14 Øko-køer lever længere - men kalvene dør tidligere 

15 Forbrugerne siger ét og køber noget andet 

16 Sådan lever en økologisk og en konventionel ko 

19 Nyt & noter – nye produkter og økologiens tophistorier 

20 Test af minimælk – blindsmagning med to smagsdommere 

24 Forårssprøde retter – nyudsprungne opskrifter af Trine Hahnemann 

28 Spiren er sprunget ud – Økologisk Landsforening har fået nyt logo 

30 Brygger på Samsø – portræt af Kim Vestergaard 

32 En skål for mangfoldigheden – projekt om gamle kornsorteri øl 

34 Guide: Øko-øl med forårssmag 

36 Boganmeldelse af Kille Ennas nye bog "Smag" samt en opskrift 

40 Asta og Hugo skal tune økologiens rugbrødsmotor 

42 Besøg hos Mette Maix, der insisterer på at tage ungerne med i køkkenet 

44 Internationalt nyt 

46 Brevkasse 

48 Foreningens side: Nej til GMO, BioFach-messen i Tyskland og Øko-dag 

50 5 hurtige til Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet 

16 

sådan lever køerne 

Her kan du se en sammenligning 

af et liv 

for en konventionel 

og en økologisk ko. 

20 

test af minimælk 

Under testen blev vores 

smagsdommere ganske 

overraskede: Minimælk 

har maksimal smag. 

15 

indhold 

forbrugerne siger ét 

- og køber noget andet 

Bliver vi spurgt, er 

dyrevelfærd vigtigt, 

men ikke i butikken. 

24 

En duft af forår 

Se opskrifter fra Trine 

Hahnemann, og få tips 

til at samle et par af 

råvarerne i naturen.

tema: køernes velfærd 

XXXXXXXXX 

8 

økologisk / forår 2010 

MaDs tagER hånD oM 

køerne

XXXXXXXXX 

Selv om det ikke er den nemme løsning, 

så er landmand Mads Helms ikke i tvivl: 

Køerne skal ud på græs. Også på vinterdage 

med godt vejr, da det giver dem et 

mere naturligt liv. Men køerne skal også 

give mælk, og så er der grænser for, 

hvor naturligt de kan leve. 

forår 2010 / økologisk 9


Køerne begynder at muhe og brøle, da det første 

hold på 120 af deres artsfæller går ud af stalden. 

Snart venter der dem klar martsluft og motion. 

Mads Helms har travlt med at sætte snore op, 

så kvæget holder sin sti ud på marken. Han ejer 

de 370 køer i stalden, hvilket er så mange, at de 

kommer ud holdvis. 

- Ja, de andre er sure over, at de ikke kommer 

ud lige nu. Selv om de er konservative dyr, 

så synes de, at det er sjovt at komme ud, siger 

Mads Helms. 

også ude om vinteren 

De økologiske regler siger, at køerne skal ud om 

sommeren, men Mads Helms tager dem af og til 

også ud om vinteren, når vejret er godt. Til trods 

for, at det kan betyde, at køerne giver en anelse 

mindre mælk, bl.a. fordi de får mindre tid i løbet 

af dagen til æde foder inde i stalden. 

Denne dag stråler solen ned på de midtjyske 

marker, hvor der stadig ligger sne. Rimen glimrer 

fra træerne omkring den store mark, hvor holdet 

på 120 køer vader ganske velfornøjede ud. 

Faktisk var Mads Helms' køer også ude dagen 

før. Måske er det derfor, at de ikke har så travlt 

med at komme ud. 

- Når de har været inde en uges tid, så springer 

og løber de. Jeg tror, at de glemmer eller 

fortrænger, hvordan det er at komme ud. Og så 

mælkens vej fra mark til mave 

MaRKEn 

Koen spiser græs på marken. 

Alt koens foder skal være 

øko logisk, og det vil fx sige, at 

den økologiske landmand ikke 

må sprøjte sine græsmarker. 

Øko-køernes foder må heller 

ikke indeholde konventionelt 

korn, konserveringsmidler 

eller gensplejsede organismer. 

10 økologisk / forår 2010 

er der altså fuld tryk på, når de kan komme ud 

igen. Nogle mener, at køerne har det bedre inde. 

Det har jeg svært ved at forstå, når jeg ser deres 

adfærd ude på marken. Jeg synes, at de får noget 

glæde ud af det, og det er for deres velvære, 

at vi lukker dem ud, understreger Mads Helms. 

Lidt efter tilføjer han: 

- Selv om det i en travl hverdag ville være 

nemt at springe over det ekstra arbejde. 

terapi på marken 

Mads Helms går bagest i flokken med de mest 

langsomme dyr. Det er de sædvanlige. Mads 

Helms genkender nr. 1701 og 1702. 

- Ja, de skal lige have et venligt klap. Selvfølgelig 

tager det tid, men faktisk er det en slags 

terapi, hvis jeg er stresset. Køerne bevæger sig 

i deres egen rytme, og jeg får ikke meget ud af 

at pace dem. Tværtimod stresser det dem, og 

det giver mindre og dårligere mælk. Vi har haft 

elever, der er blevet utålmodige, men så har vi 

lært dem, at de ikke må stresse dyrene. 

Da Mads lukker folden, er de unge, hurtigere 

dyr for længst kommet langt ud på marken. 

En motionist løber tilfældigvis forbi marken 

med sin hund. Et par af de mest nysgerrige køer 

sætter efter de to sjove væsener. Få øjeblikke 

efter er store dele af flokken i drift, så en dis af 

forårstruet sne står op omkring den buldrende 

TeksT pEtER noRDholM anDERsEn FoTo hans ChRistian jaCobsEn 

stalDEn 

Når koen opholder sig 

indendørs, har den også 

mere plads end de krav, 

som det konventionelle 

landbrug har. Øko-koen 

skal som minimum have 

6 m2 til rådighed i 

fællesboksen. 

masse af de op til 700 kilo tunge dyr i fuld fart. 

Da de ikke kan komme længere på marken, 

vender de tilbage til Mads Helms ved folden. 

tilstræber det naturlige 

Da Mads får spørgsmålet, hvad god dyrevelfærd 

er, bliver han stille. Han kigger på køerne, der 

netop sprintede af sted. Ånden skyder ud af 

deres næsebor i hidsige stød. Så svarer Mads: 

- God dyrevelfærd er at tilstræbe det naturlige 

for køerne. Vi skal opfylde de grundlæggende 

behov, dyrene har. Men det er i virkeligheden 

en svær opgave, for vi er jo også afhængige 

af at bruge dem i produktionen og få mælk fra 

dem – og det giver en hverdag, der er langt væk 

fra dyrenes natur, erkender Mads Helms. 

Han ville eksempelvis gerne, at dyrere kunne 

gå ude endnu flere timer om sommeren. 

Ud over markerne til kvæget, så har Mads 

Helms også cirka 200 ha jord, som ligger længere 

væk. Her dyrker han foder til dyrene. Som 

økolog må han ikke bruge kunstgødning, og 

derfor har han tvingende brug for gødningen fra 

køerne til de omtrent 200 hektar. Den kan han i 

praksis kun samle op inde i stalden, og derfor er 

dyrene kun på græs seks til otte timer om dagen 

i sommerperioden. 

Efter de økologiske regler skal køerne være 

ude mindst seks timer fra 15. april til 1. november.

Kontakt med sin mor 

Mads Helms er gået ind i stalden for at drive 

endnu et hold ud på marken. 

En af køerne skal dog ingen steder. I hvert 

fald ikke i dag. Den er ved at kælve og har fået 

sit eget rolige hjørne. Kalven har allerede stukket 

hovedet ud og er begyndt at trække vejret 

i den økologiske verden, den skal til at leve i. 

Resten af kroppen er stadig ikke undfanget. 

Mads og fodermesteren tager godt fat og 

hiver kalven ud. Koen begynder straks at slikke 

kalven ren. Til forskel fra det konventionelle 

landbrug skal økologer give ko og kalv mindst 

24 timer sammen efter kælvningen. 

- Der skiller vi os tydeligt ud fra de traditionelle. 

Jeg er sikker på, at den kontakt er vigtig, 

siger Mads Helms. 

Konflikt med det naturlige 

Imidlertid giver den naturlige tilgang også situationer, 

der konflikter med dyrenes velfærd. 

Nogle konventionelle landmænd tager kalven 

fra og giver den en sonde med råmælk med det 

samme. Så er landmanden sikker på, at kalven 

får de helt livsnødvendige antistoffer, der kan 

opbygge et sundt immunforsvar. 

Kælver en økologisk ko ude på marken, så 

kan økologen ikke være sikker på, at kalven får 

råmælken fra sin mor. Mads Helms peger fx på, 

KØERnE MalKEs 

Landmanden driver sine køer ind i malkerummet to eller 

flere gange om dagen. Flere og flere økologer har fået 

malkerobotter. De kan hjælpe køerne til i nogen grad selv 

at bestemme, hvornår de vil malkes i løbet af dagen. 

Mads HelMs Gård 

fRagtEn til MEjERiEt 

En vognmand fra mejeriet kører 

ud på gården og henter mælken. 

Når mælkebilen er tilbage ved 

mejeriet, så pumpes mælken 

ind i selve mejeriet. En maskine 

deler væsken op i en skummet 

og en fed mælk. Mejeristerne 

varmebehandler nu mælken. Det 

gør de typisk ved 72 grader i 15 

sekunder. Den proces kaldes at 

pasteurisere mælken og bruges 

til at slå bakterierne ihjel. 


Græsset er dækket 

af sne, men Mads 

Helms mener, at 

køerne får mere 

velfærd ud af frisk 

luft om vinteren. 



at kalven kan have svært ved at fange patten, da 

koens yver er meget stort. 

- Det er alfa og omega, at kalven får sin 

råmælk. Ellers er den mere modtagelig for sygdomme, 

og så risikerer vi, at den dør for os. Selv 

om det kun sker måske 3-4 gange om året, så vil 

vi meget gerne undgå det, siger Mads Helms. 

Derfor sørger de bl.a. for at holde køer, der 

snart skal kælve, enten inde i eller tæt på staldbygningen. 

Så kan de bedre holde et godt opsyn. 

Kalve uden naturlig barndom 

Ved siden af stalden har Mads Helms indrettet en 

særlig stald til kalvene. Han demonstrerer de 

store gardiner, han har fået monteret i stedet for 

vægge i kalvestaldens sider. Der er lavet nogle 

MælK uDEn hoMogEnisERing 

ændringer på dem, og derfor har de ikke været i 

funktion et stykke tid. Så da de kører ned, får de 

cirka tre måneder gamle kalve – for første gang 

i deres liv – en mark at se. 

Når Mads Helms nykælvede kalv er taget 

fra moren, så skal den først stå i en enkeltboks 

i cirka en uge. Dernæst kommer den i en boks 

med fire af sine jævnaldrende. 

- Det er selvfølgeligt unaturligt at tage dem 

fra. Det er igen et dilemma, for med vores nuværende 

staldsystem er det umuligt at få ko og kalv 

til at gå sammen. Så der har vi besluttet at se 

stort på naturligheden. 

problemer med svampe 

Opsamlingen af køernes gødning i den store 

Øko-mejerier undlader ofte at homogenisere mælken for at behandle den så skånsomt som muligt. 

En homogenisering sker ved, at mælken under højt tryk ledes igennem små dyser, og det findeler 

mælkens fedtkugler, så de er mindre tilbøjelige til at klumpe sammen på overfladen. Økologerne 

ønsker derimod en mælk med større fedtkugler. Arlas økologiske mini-mælk er dog homogeniseret. 

stald giver dog den største udfordring for dyrevelfærden, 

hvis du spørger Mads Helms. 

Stalden er bygget op af såkaldte sengebåse 

med sand, hvor køerne kan hvile. I brede render 

med betonbund langs med båsene bliver dyrenes 

gødning samlet op. I bunden af renderne løber 

en kæde. På kæden sidder der med mellemrum 

vifter, der skraber al gødningen op og skubber 

den gennem spalter og ned i et anlæg inde midt 

i stalden, hvor gødningen samles op. 

- Køerne får let beskidte ben, når de går rundt 

inde i stalden. Det er især et problem om vinteren, 

hvor køerne er meget inde. De kan ret let få 

klovsygdomme. Det medvirker til flere behandlinger, 

end vi har lyst til, for vi ligger højt i antal 

behandlinger i forhold til andre økologer. Men 

supERMaRKEDEt 

I alle mejerier kommer 

mælken via tappetanke 

i emballage, og den fragtes 

på lange, kørende bånd 

ind i kølerummet. Derefter 

kommer mælken på endnu 

en køretur, og den ender 

i supermarkedet, hvor 

mælken stilles på køl.

Mads Helms vil ændre 

sit staldsystem, 

så køerne kan få 

endnu mere velfærd. 

hvis dyrene er syge, så skal de have medicin. 

Mads Helms påpeger, at han og de fire medarbejdere 

i stalden gerne ville have flere arealer 

med halm, men den er svær at skaffe fra hans 

lokalområde. Nogle økologer arbejder også 

med andre staldsystemer, hvor køerne kun går 

i halm. Mads Helms har planer om at lave et 

ligende system, hvor køerne går i sand, og han 

har ansøgt kommunen om at ændre stalden. 

- Vi vil gerne udvikle os. Jeg håber, at ombygningen 

kommer i stand inden for halvandet 

år, og at den kan give køerne en bedre velfærd 

samt afhjælpe problemet med klovsygdomme. 

Køerne forpligter 

Mads Helms’ bedrift er med 370 dyr langt større 

end gennemsnittet. Antallet af køer på en økologisk 

gennemsnitsbedrift er 130. I de konventionelle 

bedrifter er antallet 123, men de producerer 

til gengæld mere mælk pr. ko. 

En logisk slutning er, at antallet i sig selv kan 

være en ufordring for Mads og dyrenes velfærd, 

når nu dyrene også skal ind og ud af stalden. 

”nogle mener, at 

køerne har det 

bedre inde. det har 

jeg svært ved at 

forstå, når jeg ser 

deres adfærd ude 

på marken.” 

- mads Helms 

Den slutning kan Mads Helms dog ikke følge. 

Han påpeger, at han har fire ansatte, og at 

en landmand, som er alene med sine langt færre 

dyr, ikke nødvendigvis kan gøre det bedre for 

dyrenes velfærd. 

- Det er helt nødvendigt for mig, at mine køer 

har det godt. Det forpligter, og det påvirker mig 

psykisk, hvis de ikke har det godt. De er helt i min 

vold, og det ansvar er jeg nødt til at leve op til. 

Derfor har Mads Helms også involveret sig i en 

staldskole, hvor han taler med andre landmænd 

om, hvordan han kan gøre det endnu bedre. Det 

forventer han sig meget af, selv om han indtil videre 

kun har haft et enkelt møde med gruppen. 

Mads Helms forklarer også, at alle folkene på 

hans gård holder øje med og stiller spørgsmål til 

hinanden om dyrene. 

- Vi holder også et ugentligt møde samt 

møder med sundhedsfokus fire gange om året, 

hvor vi måske ikke lige bruger ordet dyrevelfærd, 

men det er dyrenes sundhed, vi taler om. 

Dyrevelfærden er jo ikke givet, selv om man er 

økolog. Den skal vi hele tiden arbejde for. 

Dit hjEM 

Du drikker et glas mælk 

eller hælder fx mælken på 

dine havregryn. I tarmen 

optager din krop bl.a. fedt 

og de indholdsstoffer, der 

stam mer fra foderet, for 

eksempel urter på marken. 

Både indholdsstoffer og de 

lidt sundere fedtsyrer kan 

sandsynligvis hjælpe din 

krop med at modvirke 

hjerte-kar-sygdomme. 


Kun 3 ud af 10 køer 

kommer på græs 

Under en tredjedel af køerne i de konventionelle 

bedrifter kommer ud på græs. 

En opgørelse på baggrund af tal fra Dansk 

Kvæg har vist, at kun 30 procent af de konventionelle 

køer oplever friske græsmarker 

under klovene. Antallet af køer på græs 

har i mange år været faldende, men ikke 

hos økologerne, der har krav om, at køerne 

skal være på græs hele sommeren. Det 

skriver dagbladet Politiken 5. juli 2008. 



TeksT pEtER noRDholM anDERsEn 

Det ser idyllisk ud, når de økologiske køer går 

ude på græsset en solstrålende sommerdag. 

Meget lader til, at det rent faktisk også giver 

køerne en større velvære at komme ud. I hvert 

fald lever de økologiske køer lidt længere end 

deres konventionelle artsfæller, der i syv ud af 

ti tilfælde aldrig oplever at komme ud. 

Øko-køerne lever i gennemsnit tre en halv 

måned længere end de konventionelle. Det 

viser en detaljeret analyse fra Landscentret 

Økologi, som konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen 

har været med til at lave. I opgørelsen 

indgår tal fra i alt 2813 besætninger, hvoraf de 

309 er økologiske. 

- Økologiske køer går bedre, og de har ikke 

samme problemer med bentøjet, formentlig 

fordi de kommer på græs. Her kan de gå naturligt, 

siger Kirstine Jørgensen, som oplyser, at 

en hyppig dødsårsag hos køer netop er dårlige 

lemmer og klove. 

giver mælk i længere tid 

Kirstine Jørgensen påpeger, at de godt tre måneder 

virkelig betyder noget for økologerne. 

Køerne kan ganske enkelt malkes længere. En 

konventionel ko giver mælk i 21,9 måneder, 

mens en økologisk gør det i 24,5 måneder. Altså 

lidt mere end tre måneder, hvor de økologiske 

køer giver mælk. I denne periode giver de dog 

mindre mælk end de konventionelle artsfæller. 

- At køerne lever længere, er et tegn på, at 

de ikke bliver presset så hårdt, siger Kirstine 

Jørgensen. 


Økologerne slås dog med en slagside i forhold 

til det konventionelle, når det drejer sig om 

kalve. I flere år har der været en hel del flere 

døde kalve blandt økologerne end hos de 

konventionelle bedrifter. 

Nye tal fra 2009 fra Dansk Kvæg viser dog, 

at forskellene bliver mindre: Cirka 15 procent af 

de økologiske kalve dør, inden de fylder et halvt 

år. Hos de konventionelle er det samme tal omtrent 

14 procent. 

Wanted: Dygtige landmænd 

- Mange af de økologiske regler skal tilgodese 

dyrenes velfærd, men de medfører også problemer. 

Eksempelvis kan kalvene få orm, når de 

kommer på græs. Sådan er det hele tiden – økologien 

garanterer ikke i sig selv en bedre dyre- 

Økologisk produktion har både fordele og 

ulemper, når vi ser på køernes velfærd. 

Køerne får et mere naturligt liv på græs, 

men udelivet kan give sygdomme og 

medvirke til, at kalvene dør. 

øko-køer lever længere 

– men flere kalve dør 

Flere tal om køer 

En økologisk ko er i 

gennemsnit 64,8 måneder, 

når den bliver 

slagtet. Den konventionelle 

er 61,6. De 

tal svarer til henholdsvis 

5,4 og 5,1 år. 

velfærd. Det vigtige er, at landmanden er dygtig 

til sit arbejde, siger Kirstine Jørgensen. 

Den høje kalvedødelighed er ikke nogen ny 

problematik for økologerne, og det er lykkedes 

at bringe den ned med en målrettet indsats. 

Blandt andet via arbejdet med staldskoler – en 

idé, der opstod i det faglige hjørne af Økologisk 

Landsforening. Her mødes landmændene og 

udveksler gode erfaringer. 

- Det vil også rykke noget, hvis økologerne 

satte sig mål for at få kalvedødeligheden endnu 

længere ned. Økologerne vil i det hele taget stå 

bedre, hvis de i endnu højere grad kunne dokumentere 

nøgletallene for køernes velfærd, siger 

Kirstine Jørgensen. 

Færre køer dør inden slagtning i de 

økologiske besætninger. Derfor er 

gennemsnitsalderen, når døden 

indtræffer i de økologiske besætninger 

62,0 måneder. I de konventionelle 

er samme tal 58,4 måneder.

TeksT pEtER noRDholM anDERsEn 

forbrugerne siger ét 

og køber noget andet 

Forbrugerundersøgelser viser, at folk bekymrer sig om 

dyrevelfærd - når de bliver spurgt. Men produkter som de 

økologiske, der markedsføres som dyrevelfærds venlige, dækker 

stadig kun en relativt lille andel af den samlede omsætning. 

Ifølge Tove Christensen er der bestemt ikke man- 

gel på dem. Forbrugere, der siger, at de går højt 

op i dyrenes velfærd i de fødevarer, de køber. 

Desværre ser virkeligheden anderledes ud, når 

man ser på, hvad der ender i indkøbskurven. 

- Det er gratis at have en politisk korrekt holdning 

i en spørgeskemaundersøgelse, men det 

koster, hvis man skal købe derefter, siger Tove 

Christensen. 

Hun er ph.d på Afdeling for forbrug, sundhed 

og etik på Fødevareøkonomisk Institut under Københavns 

Universitet. Sammen med sin kollega 

ph.d Sigrid Denver har hun i forskningsprojektet 

Concepts undersøgt forbrugernes holdning til 

økologi, mælk og dyrevelfærd. 

holdningen falmer ved køledisken 

Sidste år i juni blev knap 7500 forbrugere i en 

online-undersøgelse eksempelvis spurgt til deres 

holdning til fødevarer med særligt fokus på økologi 

og mælk. Da folk forholdte sig til udsagnet: 

”Det er ikke specielt vigtigt for mig, at der er taget 

hensyn til dyrevelfærd i de madvarer, jeg køber” 

var 30 procent delvist uenige. 45 procent 

var helt uenige. Altså sagde næsten halvdelen af 

forbrugerne, at de går højt op i dyrevelfærd, når 

de køber mælk. 

Markedsstudier viser imidlertid, at produkter 

med særlig vægt på dyrevelfærd ikke er i særlig 

høj kurs hos forbrugerne, når de står ved køledisken. 

Selv om økologiens markedsandele er 

stigende, så er den trods alt stadig ikke mere end 

cirka seks procent. Dog er markedsandelen på 

økologisk mælk oppe over 30 procent. 

- Væksten i det økologiske marked synes også 

i mindst lige så høj grad at være styret af øget 

fokus på sundhed frem for en øget interesse for 

dyrevelfærd, vurderer Tove Christensen. 

Ø-mærket er vigtigt 

I samme undersøgelse fandt forskerne også ud af, 

at hele 75 procent af forbrugerne tillagde fravær 

af medicin- og pesticidrester stor positiv betydning. 

60 procent tillagde det også stor betydning, 

at køerne kommer på græs, og endelig tillagde 

cirka halvdelen det stor negativ betydning, at 

mælken kunne være genmodificeret. 

- Mange af de egenskaber, som Ø-mærket 

garanterer, er tilsyneladende vigtige, når du 

spørger forbrugerne - også vigtigere end dyrevelfærd, 

siger Tove Christensen. 

flere syn på dyrevelfærd 

Ifølge forskeren er uenighed om, hvad god dyrevelfærd 

er, et helt grundlæggende problem i den 

sammenhæng. 

På den ene side står naturvidenskabelige 

eksperter og landbrugserhvervet. De definerer 

typisk dyrevelfærd ud fra, om dyrene får opfyldt 

basale fysiologiske behov, og at dyrene ikke må 

lide eller påføres smerte. Lægfolk har derimod 

en tendens til at forbinde dyrevelfærd med dyrenes 

mulighed for at udvise naturlig adfærd. 

- Samfundets udvikling, hvor landbrug og 

produktion i stigende omfang er løsrevet fra forbruget, 

gør, at mange mennesker har svært ved 


læs 

tove CHristensens 

uddybende analyse af 

forbrugernes adfærd omkring 

dyrevelfærd i linksamlingen på 

www.okologi.dk/okologisk. 

at vurdere dyrevelfærden i både økologiske og 

konventionelle produktionsformer. 

Det er ifølge Tove Christensen ikke en barriere, 

men en præmis, når samfundet skal sætte 

mål for dyrevelfærden. Og en bedre forståelse 

af, hvordan de forskellige parter ser på dyrevelfærd, 

er et must for at forbedre informationsstrømmen 

mellem forskere, politikere, erhvervet 

og forbrugerne. 

vi mangler viden 

En anden undersøgelse understreger samme 

tendens til et overbud af politisk korrekte holdninger 

i forhold til de varer, vi køber. 

I maj 2008 blev 2000 personer i analysebureauet 

GfK's forbrugerpanel spurgt til deres 

viden om økologi og dyrevelfærd. Her var 72 

procent fx helt eller delvist enige i, at den økologiske 

produktionsmåde er bedre for dyrenes velfærd 

end den konventionelle produktionsmåde. 

Ifølge Tove Christensen er der et potentiale 

for klarere information fra øko-producenterne. 

- Hvis økologiske produkter skal sælges på, 

at dyrevelfærden er bedre end konkurrenternes, 

så er det nødvendigt at informere forbrugerne 

bedre om eventuelle fordele for dyrene, siger 

Tove Christensen. 

Hun vurderer, at en god strategi ville være at 

sætte dyrevelfærd i samme bås som sundhed, 

lokale tilhørsforhold og miljøhensyn. 

- Men det gør bestemt ikke informationsopgaven 

mindre kompliceret, medgiver Tove 

Christensen. 


TeksT anna faigh RyDEll og pEtER noRDholM anDERsEn 

Kalven kommer til verden 

Når en lille ny øko-kalv kommer til verden, 

skal den være mindst 24 timer hos sin mor 

i stalden, før den må tages fra hende. Derefter 

bliver den som regel sat i en boks for 

sig selv, men den må højst stå alene en 

uge. Nyfødte kalve skal også have naturlig 

mælk i mindst tre måneder efter fødslen. 

Foderet 

En økologisk ko må ikke fylde sine fire 

maver med hvad som helst. Den skal 

have mindst 60 procent grovfoder, og 

det er fx græs, ensilage, halm og roer. 

Grovfoder vil sige, at koen æder hele 

planten, hvilket er naturligt og sundt 

for køerne. Ud over grovfoder får 

kvæg også kraftfoder. Det er koncentreret 

foder som byg, hvede, raps og 

majs presset sammen i pilleform. 

Hvis koen bliver syg 

Koen kan naturligvis blive syg, fx kan den få 

lever-itker ved at gå ude på marken. Den må 

kun behandles med medicin, når en dyrlæge 

har tilset den, stillet en diagnose og ordineret 

den nødvendige behandling. Landmanden må 

ikke selv behandle sine dyr med antibiotika. 

En øko-ko får gennemsnitligt 0,68 medicinbehandlinger 

per år. Når koen har fået medicin, 

må den ikke levere mælk til mejeriet i en periode. 

Har den fx fået medicin, der kræver en såkaldt 

tilbageholdelsestid på tre dage, så må den 

først levere mælk til mejeriet seks dage efter. 

Det er dobbelt så lang tid som i den konventionelle 

udgave af landbruget. 


den økologiske ko 

Turen til slageriet 

Når køerne holder op med at yde så 

meget mælk, bliver de kørt til slagteriet. 

En økologisk ko må højst fragtes 

i otte timer fra gård til slagtehus. 

sådan lever 

Livet i stalden 

Koen har mindst 6 m 2 at bevæge sig på i 

stalden og skal også have et rent, tørt og 

blødt leje med naturlig strøelse, fx halm. Ca. 

ti procent af økologerne har dybstrøelsesstalde, 

hvor køerne frit kan gå rundt mellem 

hinanden. Resten har sengebåse, hvor de 

hviler i båse. Halmen i stalden må godt være 

konventionel, fordi det næsten er umuligt at 

skaffe nok økologisk halm. Økologerne har 

dog vedtaget, at al konventionel halm skal 

være ude af staldene fra 2025. 

Koen skal på græs 

Øko-reglerne er klare, når det drejer sig 

om en kos friluftsliv: Den skal ud og æde 

græs på markerne. Fra 15. april til 1. november 

skal alle køer over fire måneder 

på græs, når forholdene tillader det. 

Køerne skal have mindst seks lyser timer 

til at æde græs eller slappe af, og de skal 

have adgang til både læ og skygge. De 

skal også have et minimumsareal at 

gå på, når de er ude på græs. 

Koen får kalve 

Økologerne må ikke bruge kønssorteret 

sæd, når køerne skal befrugtes. Ifølge 

de økologiske regler bør avl nemlig være 

baseret på naturlige metoder. Kunstig 

inseminering er dog tilladt.

vores køer 

Kalven kommer til verden 

Der er ingen krav om, at kalven skal blive 

hos sin mor de første timer efter fødslen. 

Mange konventionelle mælkebedrifter tager 

kalven fra med det samme og sætter 

kalven for sig selv. 

Foderet 

Der er ingen krav til, hvor meget grovfoder 

køerne skal have. Køernes foder skal heller 

ikke være økologisk, og det vil ofte være 

sprøjtet med sprøjtegifte. Gensplejset foder 

er også tilladt. For de mælkeproducenter, 

der leverer mælk til Arlas Lærkevang, 

skal græsandelen dog være på mindst 25 

procent i foderet året rundt. 

Hvis koen bliver syg 

En konventionel landmand må selv give 

sine køer medicin, hvis han har en aftale 

om sundhedsrådgivning med sin dyrelæge. 

Koen får i gennemsnit 0,96 behandlinger 

hvert år – cirka 30 procent flere end hos 

økologerne. Når koen har fået medicin, må 

den ikke levere mælk til mejeriet i en periode. 

Har den for eksempel fået medicin 

med en tilbageholdelsestid på tre dage, så 

må den levere mælk til mejeriet tre dage efter. 

Dobbelt så hurtigt som hos økologerne. 

Turen til slagteriet 

Kvæget må fragtes i mere 

end otte timer, dog afbrudt af 

pauser. EU har dog krav til, 

hvornår et dyr må transporteres, 

og hvordan transportmidlet 

skal indrettes, fx skal 

der være halm på gulvet. 

den konventionelle ko 

? 

Nye regler på vej 

Livet i stalden 

Der er ingen krav til, hvor meget 

plads koen har. Dansk Kvæg anbefaler 

dog arealer, der er størrere 

end øko-kravene: Fx bør store racer, 

som de sortbrogede køer, 

have mindst 8 m2 . 

Kommer koen på græs? 

Der er ingen krav om, at koen skal på græs. 

Konsekvensen er, at kun 3 ud af 10 køer 

i det konventionelle landbrug kommer på 

græs. Fx de mælkeproducenter, der leverer 

til Arlas mælk Lærkevang – her kræver 

Arla, at køerne er på græs 120 dage om 

året, mindst seks timer om dagen. 

Koen får kalve 

Konventionelle bedrifter må godt bruge 

kønssorteret sæd, når de skal have befrugtet 

deres køer, og som ved økologerne 

er kunstig inseminering tilladt. 

En ny lov om at holde kvæg træder i kraft 1. juli, men alle staldbygninger 

fra før 1. juli er undtaget indtil 1. juli 2014. Herefter skal alle køer have 

mindst 6,6 m2 i stalden, hvis det er en lille race som fx Jersey, og 8 m2 , 

hvis det er en stor race. Loven siger også, at kalven skal blive hos sin 

mor i mindst 12 timer, men har ingen krav om, at køerne skal ud på græs. 

forår 2010 / økologisk 

17

nyt & noter 

guF Til 

den mindste 

Udvalget af økologisk babymad er vokset 

endnu mere. Dansk Helios har sendt en større 

serie ud på bl.a. helsekostbutikkernes hylder. 

Her ser du varianten Græskar med kylling, der 

er tænkt til børn fra seks måneder. Den har 

det biodynamiske Demeter-mærke, der lever 

op til flere krav ud over økologien. Vejledende 

pris for de 190 gram i glasset er 17 kroner. 

Gør en forskel - bliv KlimaKBHér 

KlimaKBH.dk 

Restesafari 

Turen går mod mindre madspild 

skummende nyHed til børn 

18 

økologisk / forår 2010 

SUNDE 

MADVANER 

Så er der godt nyt til dig, der har 

svært ved at få bugt med resterne 

i køleskabet. Kogebogen "Restesafari 

– turen går mod mindre madspild" af 

Maria Gill kan du fremover læse gratis 

på www.miljopunkt-bbh.dk/voresmad/restesafari. 

Borgens Forlag har også udsendt en 

ny kogebog med tip til at få mere råt 

og godt på spisebordet: "Raw Food for 

livet" af Erica Palmcrantz og Irmela 

Lilja. Bogen viser dig, hvordan du kan 

lave skønne retter uden at opvarme 

madvarerne til mere end 40 grader. 

Det skulle ifølge forfatteren give dig 

maksimal næring og energi. Vejledende 

pris for de 174 sider er 229 kroner, men 

tjek også www.bogpriser.dk. 

Dr. Hauschka har lanceret en ny børnetandpasta – en 

del af en ny plejeserie kaldet Med, der bl.a. også tæller 

en kropslotion og mundvask. Alle produkter har det 

økologiske BDIH-mærke. Tandpastaens vejledende pris 

er 32 kr., og du finder den bl.a. i helsekostbutikker.

MERE 

ØKOLOGI 

på gRillEn 

En ny BBQ-serie fra Svansø kan gøre din 

grillaften til en mere gennemført økologisk 

oplevelse. De tre varianter er All 

round, Hvidløg og Chili. Hvert glas indeholder 

270 ml, og fås bl.a. i Føtex, Bilka, 

Kvickly og SuperBrugsen til 19,95 kr. 

PRIS TIL ØKOLOGISK 

Stemningen er høj i redaktionen på 

magasinet, du har i hænderne. 

Foreningen Danske Fødevare- og 

Landbrugsjournalister har nemlig tildelt 

os prisen for den bedste artikel 

i 2009. En enstemmig konkurrencejury 

pegede på den syv siders artikel 

fra Bolivia, vi bragte i sidste nummer. 

Her reporterer redaktør Peter Nordholm 

Andersen og fotograf Hans 

Christian Jacobsen fra en fjern af- 

leG Med Maden 

Urtekram vil gerne tage dig med på safari. I hvert 

fald kan du købe deres nye pasta i børnevenlige 

former. De 500 gram figurer af fuldkornspasta har 

en vejledende pris på 14, 95 kr. og fås bl.a. i Coop. 

krog af Andesbjergene om udfordringerne 

for de bolivianske, quinoadyrkende 

bjergbønder. Artiklen er nu 

oversat til engelsk og er gået videre 

i en meget større konkurrence i den 

internationale forening af fødevarejournalister. 

Du kan se og læse artiklen 

via www.okologi.dk/okologisk. 

Klik på ”magasinarkiv” til højre og 

download Økologisk nr. 9. Artiklen 

starter på side 24. 

udsyn: Bolivia bolivia 

XXXXXXXXX 

24 ØKOLOGISK / VINTER 2010 

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN 

XXXXXXXXX 

Økologisk quinoa har givet fattige bolivianske højlandsbønder 

penge mellem hænderne og en fremtid for deres børn. Desværre 

bruger en del af dem pengene på at købe traktorer, som de pløjer 

den sårbare jord med, og det kan føre til ørkendannelse. Men 

måske er et dansk ørnenæb en del af løsningen på problemet. 

udsyn: Bolivia bolivia 

VINTER 2010 / ØKOLOGISK 25 

udsyn: Bolivia 

udsyn: Bolivia 

Romulo Soliz er 

glad: Quinoaen giver 

penge nok til, at 

hans søn kan 

arbejde hjemme. 

Ellers havde sønnen 

været tvunget til at 

arbejde langt væk. 

flere maskiner, så vi ikke skal gøre alt det hårde - Oppe i højlandet er det 

arbejde i marken med håndkraft. 

økologiske kredsløb meget 

enkelt. Det omfatter stort 

Farligt kun at satse på quinoa 

Til trods for den lyse prisudvikling for bønderne set kun quinoa og lamaer. 

ser Susanne Møller Andersen en række udfor- Derfor er det også et 

dringer for økologien i den bjergrige horisont. meget sårbart økosystem. 

Hun mener, at det er meget risikabelt at 

Det vil være en katastrofe, 

indrette sin produktion udelukkende efter økoquinoa, 

fordi markedet kan ændre sig. hvis bønderne solgte deres 

- Afsætningen bør indeholde en strategi om lamaer og dyrkede quinoa 

dels at opbygge et lokalt marked, dels at satse med brug af kunstgødning 

Der er hverken tradition eller marked 

på flere afgrøder. I både Bolivia og Peru ser vi, 

for at dyrke quinoa i Danmark. I hvert 

og sprøjtemidler. 

at landbefolkningen ikke længere har råd til at 

fald indtil videre. Vi importerer ude- 

spise den næringsrige quinua selv, men sælger 

- SUSANNE MØLLER ANDERSEN, CARITAS 

lukkende quinoa fra Sydamerika, men 

den og køber hvide ris eller pasta i stedet, siger 

den stigende popularitet kan skabe en 

Susanne Møller Andersen. 

lukrativ niche for danske økologer. 

Hun påpeger også, at prisen for den traditio- 

Det vurderer økologi-rådgiver 

nelle quinua er meget tæt på den økologiske. 

Steffen B. Blume fra landbrugsråd- 

- Det gør, at avlerne kan finde på at springe 

givningen Gefion i avisen Økologi & 

fra certificeringen og i stedet sælge direkte til 

Erhverv. Derfor har Gefion sammen 

markedet i provinsbyen Challapata, fordi de ikke 

med Kbh.s Universitet forsøgsdyrket 

ser nogen fordel i økologien. 

fon, mens han opholder sig blandt quinoa-fagfolk 

quinoa hos tre danske økologer. 

i Bolivia sidst i november. 

Resultaterne varierede fra dårlige 

Bønderne køber traktorer 

– Vi er meget opmærksom på det her pro- 

til forbløffende høje udbytter, hvilket 

Der tårner sig også andre helt konkrete probleblem, 

og vi ønsker en bæredygtig udvikling. Der- 

er 3 ton pr. ha. Et godt udbytte kræmer 

op i den helt nære horisont for de bolivianfor 

arbejder vi lige nu på at udvikle skånsomme 

ver bl.a., at landmanden skal have 

ske øko-bønder. Sand. Masser af sand. 

alternativer, fx enkle såredskaber, der er nemme 

kontrol med ukrudtet, da quinoaen 

De høje priser har haft en negativ effekt på 

at bruge. Vi kræver også fremover, at vores 

har meget svært ved at tage konkur- 

Romulo Soliz’ 

mange marker på højsletten – især hos bønder 

quinoa fra bjergene skal være dyrket uden øderencen 

op i de første måneder af 

hænder taler et 

med langstrakte, flade jorder. 

tydeligt sprog. 

læggende redskaber, siger Jørn Ussing. 

vækstsæsonen. 

Det er hårdt 

I århundreder har bønderne dyrket den 

Med sig har han Inge Lis og Aage Dissing. De 

Steffen B. Blume vurderer på bag- 

håndarbejde at 

sårbare jord med håndkraft. Stigende priser på 

være småbonde i 

har mange års erfaring med økologisk jordbrug 

grund af undersøgelsen, at der er en 

Bolivias højland. 

quinoa-afgrøder har dog givet en del af dem så 

i udviklingslande og skal hjælpe bønderne med 

potentiel økonomisk gevinst at hente 

meget overskud, at de har købt traktorer til at 

at blive bedre til at behandle den sårbare jord. 

for de økologiske landmænd, der har 

gøre det hårdeste arbejde. Det letter ganske vist 

- Der kommer ingen store rapporter ud af det 

styr på dyrkningsteknikken og formår 

arbejdet, men ødelægger også jorden. 

her. Vi fokuserer på handling og at hjælpe bøn- 

at holde et stabilt udbytte. 

derne i den rigtige retning, siger Jørn Ussing. 

Dansk quinoa har helt mørke frø 

Økologisk katastrofe 

fugtighed og fertilitet. Det er med til at skabe området med cirka 100 ha jord omkring sin gård. 

problem, erkender Tito Silvestre. Derfor får han 

med mindre kerner og en anderledes 

Sven-Erik Jacobsen er lektor ved Institut for erosion, og det ellers unikke højland er allerede Også han leverer quinoa til Andean Valley. 

snart besøg af et ingeniørfirma, der skal hjælpe Ørnenæb kan måske hjælpe 

smag end den sydamerikanske. 

Jordbrug og Økologi ved Københavns Universi- ved at blive til ørken, siger Sven-Erik Jacobsen. Det meste af Titos jord er pløjet op, og der er 

ham og de andre bønder med at udvikle mere Med sig har de et stort ørnenæb – en forstærket 

tet. Han har boet fem år i Andes-regionen, hvor Og ganske rigtigt. Blot ca. 30 kilometer fra brugt såmaskine. Han har selv fire traktorer og 

skånsomme redskaber til deres traktorer til at udgave af det haveredskab, vi her i Danmark 

han har arbejdet med økologisk jordbrug. 

Romulo Soliz’ marker oplever magasinets repor- har også importeret og solgt traktorer fra Dan- 

så og behandle jorden med. 

klipper grene over med. Ørnenæb af den kvalitet 

Han understreger, at maskinel pløjning og ter, at en stor sandsky hvirvler hen over en dal, mark til en del andre quinoa-bønder i området, 

Tito Silvestre skal være en foregangsmand kender bønderne ikke i Bolivia. 

såning på jomfruelig jord er særlig kritisk, da det hvor markerne er pløjet op. Klitter har samlet sig som han er ansat af Andean Valley til at rådgive. 

for de andre bønder, oplyser Andean Valley. 

- Jeg gav en af bønderne det i hånden, og så 

frugtbare lag ofte kun er få centimeter dybt. i kanten af de pløjede marker, og markerne er – Det er umuligt for mig at arbejde med 

stod han og smilede i 10 minutter. De kan nemlig 

– Vi står over for en potentiel økologisk kata- overstrøget med et fin, hvidt lag af sand. 

håndkraft på så store arealer. Derfor bruger vi 

Aurion arbejder på alternativer 

bruge det til at klippe den voksne plante over 

strofe i området. Jeg har mødt flere bønder, der 

traktorerne. Steder med meget vind er ganske 

Jørn Ussing fra danske Aurion er kritisk over for med. Indtil videre har de bl.a. rykket den over, 

har grædt over, hvor dårligt det går. Den øgede Umuligt med håndkraft 

rigtigt udsatte for erosion, og det økologiske cer- 

den nye praksis med traktorredskaber, der smad- men så havner der nemt mange sten i quinoa- 

brug af plov og såmaskine ødelægger jordens Tito Silvestre er en af største quinoa-bønder i tificeringsorgan Bolicert synes, at det er et stort 

rer jorden. Økologisk fanger ham på en mobiltelefrøene, og det er hårdt arbejde. Nu kan de nem- 

28 ØKOLOGISK / VINTER 2010 

VINTER 2010 / ØKOLOGISK 29 

nyt & noter 

eu Har fået nyt øko-logo 

Europas forbrugere har været 

med til at vælge EU’s nye økologi-logo. 

Det har de gjort via 

en afstemning på internettet. 

Vinderlogoet er et lysegrønt 

blad, formet af EU’s stjerner. 

Logoet træder i kraft 1. juli, 

men du vil som forbruger stadig 

kunne støde på det gamle logo 

to år frem. På side 28-29 kan du 

læse, at ikke kun EU, men også 

Økologisk Landsforening har 

fornyet sit logo. 



minimælk med 

maksimum smag 

På trods af den lave fedtprocent, så giver 

vores smagsdommere høje karakterer til 

smagen af minimælk. Mejerichef hos Nimb 

i København Martin B. Nielsen og økologisk 

fødevarerådgiver Henriette Winther fra ØLF 

har blindsmagt seks forskellige minimælk. 

M = Martin Borre Nielsen, mejerichef hos Nimb, H = Henriette Winther, fødevarerådgiver hos ØLF 

pRoDuKt uDsEEnDE KonsistEns MunDfoRnEMMElsE sMag/EftERsMag DoM 

Øllingegård, 0,4 % fedt 

Købt i SuperBest til 9,95 kr. 

thise jersey, 0,5 % fedt 

Købt i Kvickly til 9,50 kr. 


M: Fint hvidt, tæt udseende. 

Ser tyk ud, 

når man tænker på, at 

mælkens fedtindhold 

er på blot 0,4 procent. 

H: Skummer lidt mere 

end de andre, men er 

ellers pænt hvid. 

M: Mælken virker lidt 

tynd i det. 

H: Den står lidt blå i 

glassets kant, og den 

har en lidt gennemsigtig 

farve. 

M: Konsistensen er fin, 

den virker fed med en 

god fylde. 

H: Vi er ovre i det cremede, 

den har en god 

og rund fylde. 

M: Tynd og vandig. 

H: Glider hurtigt ned i 

halsen, fylder ikke rigtig 

i munden. 

M: Over middel, så den 

lægger sig godt i munden 

med en god fylde. 

Min fornemmelse er, 

at det er mere end blot 

skummetmælk. 

H: Føles federe i munden: 

mere fyldig end 

flere af de andre. 

M: Selve mælken føles 

lidt tyk, men forsvinder 

hurtigt. 

H: Ikke særlig fyldig og 

flader meget hurtigt 

ud. 

M: Smagen er neutral 

med negativ afsmag 

af foder. Minder mig 

om kogt vand - som 

om, at den har fået 

luft under processen. 

Det forringer smagen 

og giver en pap-agtig 

fornemmelse. 

H: Mere fyldig på en 

mælkeagtig måde, 

mere kompleks i 

smagen. Efterlader 

ikke så meget smag i 

munden. 

M: Lidt tynd, men ren i 

smagen. Meget mindre 

mælkesmag end de andre. 

Standardvare med 

neutral eftersmag, 

som ikke efterlader 

det store indtryk. 

H: Ikke så interessant, 

lidt kedelig og tynd i 

det. Mere flad i det 

end de andre. 

Eftersmagen har en let 

sødme, måske en svag 

smag af nødder. 

M: 

H: 

M: 

H:

pRoDuKt uDsEEnDE KonsistEns MunDfoRnEMMElsE sMag/ EftERsMag DoM 

TesT 

VinDeR 

arla harmonie, 0,5 % fedt 

Købt i Netto til 7,50 kr. 

naturmælk, biodynamisk 

gårdmælk, 0,5 % fedt 

Købt i Løvbjerg til 9,95 kr. 

Mælkebøtte, 0,5 % fedt 

Købt i Aldi til 6,50 kr. 

gram slot, 0,5 % fedt 

Købt i Rema 1000 til 6,50 kr. 

M: En god mælkeagtig, 

hvid farve. 

H: Fin hvid farve. 

M: Smager bedre end 

den ser ud, den har lidt 

et gråligt skær. 

H: Har en ren hvid 

farve. 

M: God farve, tæt og 

hvid. 

H: Har en fin fylde, 

ligner en mere kraftig 

mælk. 

M: Umiddelbart har 

den et vandigt udseende, 

især i forhold til 

den store smagsoplevelse. 

H: Ikke så hvid, men er 

mere over i en gullig 

farve. 

M: God nok, men ikke 

blandt de bedste. 

H: Lidt ligesom at 

drikke vand, mælken 

forsvinder meget 

hurtigt ud af munden 

igen. 

M: God fylde og fedme. 

H: Her er vi i den 

cremede ende. Fyldig 

konsistens. 

M: Meget vandig, men 

ikke dårlig som sådan. 

H: Homogen og ensartet. 

M: Virker lidt tynd i 

kanterne, men det er 

fordi, at den ikke er 

homogeniseret. 

H: Der er gods i den 

her, jeg får en følelse 

af at drikke rigtig 

mælk. 

TeksT og TesT: annE faigh RyDEll FoTo: hans ChRistian jaCobsEn 

M: Mundfylden er ikke 

god, den mangler 

fedme. 

H: Føles lidt tynd, 

måske bare mere 

”miniagtig” end gennemsnittet. 

M: Meget fed fornemmelse. 

H: Pæn fylde, blød 

fornemmelse. Fylder 

godt. 

M: Mindre end middel – 

den havde ligget bedre 

i munden, hvis den 

havde mere fedt. 

H: Føles let og behagelig, 

ligger godt i 

munden. 

M: Virkelig god mundfylde, 

den fylder 

meget – næsten hen 

af fløde. 

H: Meget god. Den fylder 

i hele mundhulen. 

Markant fornemmelse. 

M: Jævn, lidt rund i 

det. Passer godt sammen 

med det, jeg forventer 

af en minimælk. 

Let afsmag, smager 

som kogt mælk. Men 

ingen negativ eftersmag, 

fx af foder. 

H: Lidt vandig og tyndere 

i det end andet 

minimælk. Den fornærmer 

ikke nogen. 

Ikke nogen eftersmag, 

den er neutral. 

M: God, rund smag. 

Smager som jeg forventer, 

at en god mælk 

skal smage. Man kan 

smage, at det er en 

god råvare. 

Fin eftersmag, som bliver 

længe i munden. 

H: Jeg får fornemmelsen 

af noget fedt. 

Smager næsten lidt af 

smør, og det er positivt 

ment. 

Helt ok eftersmag, 

ikke så markeret. 

M: Minder mere om 

en skummetmælk. 

Mindre frisk eftersmag, 

og så er der 

lidt afsmag, måske af 

foder. Det kunne være 

hø eller ensilage. 

H: Fin mælkesmag, 

frisk og neutral. 

Ingen, kun let lidt 

sødme og en meget 

svag karamelnote. 

M: God, fed mælkesmag. 

En af de bedre. 

En smule afsmag, måske 

af foder, og det er 

negativt. 

H: Minder lidt om sødmælk 

med meget fylde 

i smagen. Den er både 

sødere og rundere i 

smagen end de andre. 

Smager som mælk fra 

gamle dage. Det virker 

som om, at den har 

et højt fedtindhold. 

Ikke rigtig nogen 

eftersmag. 

M: 

H: 

M: 

H: 

M: 

H: 

M: 

H: 



3HurTige til MaRtin boRRE niElsEn 

1. hvoRDan sKal En goD MælK sMagE? 

Den skal være god og kraftig, og man skal kunne smage fedtet. Mælk med afsmag af foder kan smage godt, men 

som fagmand er jeg gladest for en ren og stabil mælkesmag. Jeg vil også hellere drikke et glas lidt federe mælk, 

og så virkelig fornemme smagen, end at drikke et magert glas, der ikke rigtig smager af noget. 

2. hvilKEn MælK DRiKKER Du sElv? 

Jeg vælger altid økologisk sødmælk, da det fylder godt i munden og har en god fedme. Jeg har ikke lyst til at 

drikke en mælk, hvor alt fedtet er fjernet, som det sker, når man fremstiller minimælk. Minimælk er for mig et 

overflødigt produkt, da en god mælk skal være på mindst tre procent fedt. Når det er sagt, er jeg alligevel 

positivt overrasket over, hvor meget de minimælk, jeg var med til at teste, kan smage af. 

3. hvaD tiltalER Dig vED ØKologiEn? 

Økologien er den eneste vej ind i fremtiden. Det er en stor fordel for forbrugerne, at der stilles øgede 

krav til produkt og kvalitet. Jeg har levet økologisk hele mit liv, og i dag vil jeg gerne være med til at 

belønne den landmand, som behandler sine køer godt. For mig siger det helt sig selv: giver man en 

ko sprøjtet og gensplejset foder, så smitter det negativt af på mælken. 


… mejerichef hos Nimb i Københavns Tivoli, der bl.a. pro- 

ducerer mælk og smør med råmælk fra Øllingegård. Før det 

hvide guld trak i ham, uddannede han sig til brygger. Opvokset 

på et økologisk landbrug, hvor forældrene dyrkede alting selv. 

FØNTASTISK 

NTASTISK 

Registrer dit 

økologi KØRT 

inden 

1. juni 2010 

og vind 

NU ER DER IGEN ½ MØMS I KIWI MINIPRIS! ! 

½ MØMS på økologien. Det er 

DISCOUNT på en ny måde. 

discount discount på på en en ny ny måde måde 

Vis dit økologi KØRT ved 

kassen og få rabatten 

med det samme 

Det betyder, at du kun betaler det halve af momsen på alle vores økologiske varer. Alt du skal gøre 

for at få fi ngrene i rabatten er at bede om et økologi KØRT ved kassen, så er du klar. 

Vi ses i KIWI minipris. 

Læs mere på www.kiwiminipris.dk 

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE

Du kan smage græsset 

En ko er, hvad den spiser. Ifølge forsker Jannie Vester- 

gaard fra KU-Life kan man spore sig tilbage til, hvad 

koen har spist, når man smager dens mælk. Har en ko 

fx fået meget hvidkløver i sit foder, vil mælken få en 

meget cremet og tyk smag – uanset fedtindholdet. Om 

foråret smager mælken mere frisk, fordi græsset lige 

er kommet frem. Forårsmælk har mange flere smagsnuancer 

end efterårsmælk, hvor nuancerne fader en 

smule ud. Nogle økologer arbejder i øvrigt med at 

plante bl.a. hvidkløver og urter i deres græsmarker. 

Jannie Vestergaard leder den sensoriske (fx smagsmæssige, 

red.) del af forskningsprojektet Organic Milk 

of High Quality, som ser på, hvad foderet betyder for 

smagen af mælk og andre mejeriprodukter. 

UVBIO 

Naturlig solbeskyttelse 

til hele familien 

UVBIO-solserien er 100 % naturlig og økologisk certificeret. 

Solcremerne har EU-godkendt mineralsk/fysisk solfilter, 

som giver øjeblikkelig og effektiv beskyttelse mod solens 

UVA, UVB og UVC stråler. 

 

Solcreme SPF 20, 30, 40 / 100 ml 

Aftersun lotion / 100 ml 

Vejl. udsalgspriser 149 - 199 kr. 

Læs mere på www.uvbio.dk 


Kiwi-smoothie 

med minimælk 

Skær tre kiwier i skiver, tilsæt en dl økologisk minimælk 

samt to dl yoghurt naturel samt to spsk. flydende økohonning. 

Skær kiwierne til pynt. Blend alle ingredienser. 

Minimælk kan fryses i en isterningebakke til hvide "isterninger", 

så bliver din smoothie iskold og skummende. 

Det kræver dog en kraftig blender, der tåler isterninger. 

Hæld drikken op i to kolde glas, og servér straks. 

Økologisk 

myggespray 

Cattier’s økologiske myggespray til 

børn og voksne indeholder naturlige 

og økologiske ingredienser. 

 

71 % af ingredienserne er økologiske 

99 % af ingredienserne er naturlige 

100 ml Pris kr. 89,- 

 

Læs mere på cattier.dk 

Få oplyst nærmeste forhandler på www.alpha-cosmetics.dk 


forårets opskrifter 

Spring ud i den spirende natur, og find lækre råvarer til 

din forårsmenu. Her har du opskrifter til 4 personer fra 

Trine Hahnemanns nye kogebog "Tænk før du spiser" 

samt tips til at samle nogle af ingredienserne i naturen. 

forårssprøde retter – lige til 

TeksT: annE faigh RyDEll FoTo: laRs RanEK 


SE OPSKRIFT PÅ 

aspaRges 

I LINKSAMLINGEN PÅ 

WWW.OKOLOGI.DK/ 

OKOLOGISK. 

PLUK GULD I 

SKOVBUNDEN 

Skvalderkål er meget almindelig 

i naturen, navnlig på skyggefulde 

steder. I stedet for skvalderkål 

kan du bruge persille, rucola eller 

mælkebøtteblade fra den frie natur. 

spEltpasta MED sKvalDERKålspEsto 

Speltpasta: 300 g, fx Urtekrams økologiske speltfuldkornsskruer 

skvalderkålspesto 

100 g frisk, ung skvalderkål (kun topskudene) 

1 lille fed hakket hvidløg 

3 spsk. koldpresset rapsolie eller ekstra jomfruolivenolie 

40 g mandler 

Lidt citronsaft 

Lidt salt og friskkværnet peber 

Kog pastaen i letsaltet vand i 8 til 10 min., til 

den er al dente. Dryp den af, og lad den køle 

helt af. Skyl skvalderkålsbladene i koldt vand, 

og dryp også dem godt af. Kom bladene i en 

foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser 

til pestoen – minus salt og peber – og 

blend til en cremet pasta. Smag til med salt og 

peber, og måske lidt mere citronsaft. Hæld pastaen 

i en skål, vend den med pestoen. Til sidst 

smager du til med salt og peber.

at plukke 

MuslingEsuppE MED KaRtoflER og poRRER 

1 kg blåmuslinger 

1 spsk. rapsolie 

1 finthakket løg 

2 fed hakkede hvidløg 

3 porrer, skåret i tykke skiver 

1 spsk. estragonblade 

1 l vand 

Salt og friskkværnet peber 

4 store skrællede kartofler i skiver 

Skrub muslingerne grundigt i koldt vand, og fjern alt 

skæg, der sidder fast på skallen. Kassér alle åbne 

muslinger. Skyl de gode muslinger i koldt vand nogle 

gange. Opvarm olien i en gryde, og tilsæt løg, hvidløg 

og porrer. Sautér det i tre minutter. Tilsæt derefter 

muslinger, estragon, vand, salt og peber. Bring suppen 

i kog, og lad den simre i 15 minutter. Tag muslingerne 

op med en hulske. Tag dem ud af skallerne hen over en 

skål, så saften fra dem bevares, og kassér skallerne. 

Hæld to dl af suppen i en anden gryde, tilsæt to af de 

skivede kartofler, og lad det simre i 15 minutter. Put så 

muslinger med saft tilbage i den store gryde med suppen, 

og tilsæt de sidste to skivede kartofler. Lad det 

simre i 15 minutter. Blend suppe og kartofler sammen 

med en stavblender, og hæld det derefter op i den 

store gryde med muslinger. Varm suppen igennem, og 

smag til med salt og peber. Servér suppen rygende 

varm, for eksempel med speltbaguettes til. 

foto: lars ranek 

spis EftER sæsonEn 

"Tænk før du spiser" tager udgangspunkt i de nordiske råvarer 

og de 8 officielle kostråd. Kokken Trine Hahnemann 

viser dig i kogebogen vejen til en sundere livsstil, hvor velsmag 

og glæden ved at spise står i centrum. Opskrifterne 

er bygget op over principper om at spise efter sæsonen, 

bruge lokale råvarer og at tænke på miljøet. Bogen udkom 

i marts på Lindhardt og Ringhof, og den vejledende pris er 

299 kr. Tjek www.bogpriser.dk for en evt. billigere pris. 

Tip! 

Find selv dine blåMuslinGer 

De sidder på pæle, sten og høfter langs kysten. Blåmuslinger er nemmest at 

plukke, når det er lavvande. Find en ren strand, hold dig fra havneområder 

og andre steder, hvor vandet kan være forurenet. Se også www.foedevarestyrelsen.dk. 

Under menupunktet ”Kontrol” kan du finde råd til private om 

at samle muslinger og fx se, om muslingerne kan være forurenede med blåalger. 

Blåmuslinger fiskes normalt med bundredskaber, der er skadelige for 

havmiljøet. Linemuslinger fra Limfjorden er miljømæssigt bedre, og i løbet 

af sommeren 2010 kan du sandsynligvis også få dem med Ø-mærket. 


forårets opskrifter 

bRænDEnælDEsuppE MED sMilEnDE æg 

1 grofthakket løg 

1 spsk. olivenolie 

1,3 l grøntsagsbouillon 

1/2 tsk. revet muskatnød 

200 g brændenælde (kun topskud) 


4 store æg 

Lidt brøndkarse til pynt 

Hvidløgscroutoner 

2 skiver rug- eller speltbrød i små tern 

1 spsk. olivenolie 

1 fed finthakket hvidløg 



Start med croutonerne: Varm ovnen op 

til 200°. Bland brødterninger med olie, 

hvidløg, salt og peber, og bag dem i ovnen 

i 10 min. Sautér løget i olien i fem min. på 

en pande, uden at løget tager farve. Tilsæt 

bouillon og muskatnød, kog suppen 

op, og tilsæt derefter brændenældeblade. 

Når du koger nælderne, nedbrydes giften, 

så de ikke brænder længere og smager som 

spinat. Lad suppen simre i 20 min. Blend 

suppen med en stavblender. Smag til med 

salt og peber. Kog æggene syv minutter, 

halvér dem, og servér suppen med æg 

og croutoner på toppen. 

3 HurTige 

til tRinE hahnEMann 

1. hvoR finDER jEg gRØntsagER 

og uRtER i natuREn? 

Jeg finder selv skvalderkål og brændenælder 

om foråret mange steder i skoven 

samt peberrod året rundt i grøftekanterne, 

bare jorden ikke er frosset 

til. På Sydfyn og fx i Riisskoven i Århus 

er der mange ramsløg om foråret, og 

jeg har også tit plukket brændenælder 

skyggefulde steder i skoven. Skovene i 

Nordsjælland vrimler også med vild timian. 

Lad være med plukke tæt ved en 

konventionel landmands marker, for 

så risikerer du, at der sidder sprøjtemidler 

på urter og andet grønt. 

2. haR Du Et tip, DER DuftER 

af foRåR? 

Spis asparges! Jeg spiser selv asparges 

hver dag i den omtrent fem uger 

lange sæson. De smager så godt, at du 

kan undvære kødet. Put de nye asparges 

i et ildfast fad med lidt olivenolie, 

salt og pepper og citron over. Bag dem 

i ovnen i fem min., og så er de færdige. 

Det er simpelthen så let og lækkert. 

3. hvaD ER Dit bEDstE RåD til 

at bRugE ØKologi i KØKKEnEt? 

Jeg er optaget af at gøre vores madvaner 

mere klimavenlige. Økologi og 

klima går ret godt hånd i hånd med 

hinanden. Køb hellere lokale og økologiske 

grøntsager, når du handler 

ind, ellers går det ud over klimaet og 

bæredygtigheden. Det er fx vanvittigt 

at spise kød, som er fløjet ind fra New 

Zealand, når vi har det herhjemme.

Nyhed fra Thise Mejeri: 

Vesterhavsyoghurt 

med hyben og havtorn 

Længst mod vest i Danmark, derude 

hvor der er højt til himlen, og hvor 

det klare lys altid ledsages af en 

saltholdig vestenvind, helt derude, 

tæt ved Bovbjerg Fyr, bor 8 økologiske 

mælkeproducenter, som alle er 

andelshavere i Thise Mejeri. Mælken 

fra denne udsatte egn er især blevet 

brugt til fremstilling af Thise 

Vesterhavsost - og med stor succes. 

Havet, blæsten og Vesterhavsyoghurt fra Thise 

Nu følger vi succesen op med en 

Vesterhavsyoghurt, baseret på mælk 

fra Vest og tilsat hyben og havtorn. 

De to bærfrugter udmærker sig ved 

at trives rigtig godt i det ellers så 

barske miljø. Ligesom Thises landmænd 

gør det. Hyben og havtorn 

giver yoghurten en frisk syrlig smag 

og er i tilgift rene antioxidant- og 

vitaminbomber. 

www.thise.dk. 


nyt logo 

spiren 

er sprunget ud 

Økologisk Landsforening har fået et nyt logo. Det gamle spire-logo 

bliver afløst af et nyt og kraft fuldt øko-symbol i sort og lysegrønt. 

Her får du historien om, hvordan det nye logo kom til verden. 

TeksT og FoTo: annE faigh RyDEll 

- Ud med spiren og ind med et slagkraftigt grønt 

symbol med klar inspiration fra Ø-mærket: Kernen 

i det nye logo er kvalitet og styrke. 

Sådan lyder det fra Økologisk Landsforenings 

kommunikationschef Marianne Andersen, der er 

begejstret for udtrykket i foreningens nye logo. 

- Vi i kommunikationsteamet mente, at det 

gamle logo trængte til en opfriskning, ja, ligefrem 

et nyt udtryk, fortæller Marianne Andersen. 

I cirka et år har kommunikationsteamet sammen 

med Økologisk Landsforenings bestyrelse 

diskuteret, hvordan et nyt logo skulle se ud. 

Fokus har været på at finde det helt rigtige logo, 

og det er blevet udarbejdet af kommunikationsbureauet 

We Love People. 


Sidsel Ludvigsen 

i fuld sving med 

at designe ØkologiskLandsforenings 

nye logo. 

Enkelt logo går klart igennem 

Claus Skytte, kreativ strateg hos We Love 

People, var tovholder på udviklingen af det nye 

logo. Han forklarer, at arbejdet begyndte med 

et oplæg fra foreningen om, hvad den ville signalere 

med logoet. Stikordene var styrke, kvalitet, 

kraft, natur samt en skarp og flot æstetik. 

Der måtte også gerne komme fødevarer ind 

over, og var der tilmed en snert af sammenhold 

mellem landmænd, virksomheder og forbrugere 

i forslaget, så ville det være helt i top. 

Grafisk designer Sidsel Ludvigsen stod for 

den konkrete udformning af logoet, og hun har 

fokuseret på at skabe et klart budskab. 

- Det lykkes bedst ved at holde sig til et 

simpelt udtryk. Når noget er tegnet enkelt, går 

budskabet mere klart igennem. Hvis der er for 

megen ornamentik og for meget pynt, så risikerer 

man, at der kommer for mange tolkninger, 

påpeger Sidsel Ludvigsen. 

sort skiller sig ud 

Derfor har hun overvejet farvevalg og skrifttyper 

til det nye logo meget nøje, og i den proces 

har hun set på logoer fra andre organisationer 

rundt om i verden, der arbejder med økologi. Her 

vurderede hun sammen med Claus Skytte, at et 

logo, der indeholder sort, ville skille sig mere ud 

og blive lagt mærke til blandt familien af andre 

logoer, der signalerer økologi og bæredygtighed. 

- Den sorte baggrund skaber mere signifikans 

end en hvid, mens den lysegrønne farve signalerer 

ny energi. Den er også mere frisk end en 

mørkegrøn, som måske kunne ses som et lidt 

konservativt valg, siger Sidsel Ludvigsen. 

god energi 

Claus Skytte er meget tilfreds med det endelige 

resultat af de fælles anstrengelser: 

- Det nye logo er meget mere markant end 

spiren, der var et anonymt logo. 

Den holdning deler Sidsel Ludvigsen. 

- Økologisk Landsforenings nye logo er letgenkendeligt 

og har en masse god energi over 

sig. Der er intet overflødigt i det. Selve tegnet er 

rammende – en slags Ø for økologien, der både 

minder om og har samme styrke som det statskontrollerede 

røde Ø-mærke, men alligevel er 

lidt blødere i kanterne og helt vores eget. 

BÆREDYGTIG 

OVERGANG 

Logoet har siden præsentationen 

på foreningens generalforsamling i 

marts været fast inventar på www. 

okologi.dk, og du vil også finde det 

på nyhedsbreve, pressemeddelelser 

og andet dugfrisk materiale fra ØLF. 

Materiale med det gamle logo, som 

fx brevpapir, bliver brugt op – med 

andre ord vil du måske stadig kunne 

støde på den gamle spire, så overgangen 

ikke fører til papirspild.

TeksT annE faigh RyDEll FoTo: pEtER noRDholM anDERsEn 

Vi bad nogle af deltagerne på Økologisk Landsforenings 

generalforsamling komme med deres mening om den 

nyudsprungne spire. Vi spurgte også, hvordan deres 

indtryk harmonerer med foreningens værdier. 

Julie sørensen, 

ledig, uddannet designer, 24 år. 

Der mangler måske lidt ny- 

tænkning, fx er den grønne 

farve brugt lidt for meget, 

når det gælder økologien – 

og derfor virker den lidt 

forudsigelig. Det havde været 

optimalt, hvis I havde 

brugt det traditionelle røde 

Ø-mærke. Den sorte farve 

i logoet tynger også lidt. 

Til gengæld er jeg glad for 

de bløde, runde former, logoet 

har, og samlet set er 

det æstetisk flot. Jeg ser 

ØLF som en meget ærlig 

organisation, der kæmper 

en vigtig kamp for økologien 

og som både arbejder 

professionelt og idealistisk. 

På den måde er der selvfølgelig 

sammenhæng med 

det nye logo og de små kerner 

indeni: Her tænker jeg 

meget hurtigt på noget 

med landbrug. 

evAld vesTergAArd, 

formand for Økologisk 

Landsforening, 52 år. 

Det er et stærkt symbol, og 

et godt logo, synes jeg. Den 

nederste del af logoet repræsenterer 

jorden, landbruget. 

Den øverste del 

virksomheder og den logistik, 

der løfter os ud i verden. 

Midt imellem de to led 

har vi frøene. De illustrerer 

innovation og nye ideer. 

Samtidig har logoet også 

plads til at lukke nye ideer 

og viden ind igennem luftindtaget 

i ø’ets sider. 

Logoet indfanger det, den 

økologiske bevægelse har 

vokset sig frem til. Vi er 

vokset fra spiren – det 

gamle logo – til noget nyt 

og større: Økologien er blevet 

mere synlig, anerkendt 

og respekteret. Og vi er nu 

klar til at sætte os nye mål. 

lisbeT Foged, 

selvstændig 

tekstforfatter, 42 år. 

Der er en meget direkte parallel 

til det røde Ø-mærke, 

og det er en fordel, fordi 

det skaber mere genkendelse 

og gennemslagskraft. 

Logoet er jo pakket ind i en 

sort boks, så det får mere 

substans. De små prikker 

i midten af logoet ligner 

kornaks, og det er måske 

lidt for ensidig fokus på 

korn og landbrug, for jeg 

ser ØLF som et bindeled 

mellem producenter og forbrugere. 

Foreningen står 

for mig som noget meget 

positivt og nødvendigt, der 

er i tråd med tidsånden. 

Når det nye logo ligner Ømærket 

så meget, så viser 

det mig, at Økologisk 

Landsforening ikke bare 

er en miniput-organisation. 

kim guHle, 

salgschef, Skee Ismejeri, 40 år. 

Det nye logo er fedt, fordi 

det ligner det røde Ømærke. 

Det er meget mere 

up-to-date end det gamle 

og har en klar genkendelsesværdi. 

Selve logoet er 

perfekt med sine bløde, 

runde former, mens skrifttypen 

ikke lige falder i min 

smag. Logoet passer godt 

til foreningen, fordi det er 

nyt og innovativt med de 

runde former. Mere stringent 

og udtrykket var nok 

blevet for firkantet. For mig 

står ØLF for innovation og 

samarbejde – og en masse 

networking, som man får 

nye idéer igennem. Det er 

en god sammenslutning, 

der kæmper en nødvendig 

kamp for økologien. Hvis 

ingen gør det, så dør økologien 

på den lange bane. 

vox pop 

Hvad siger medlemmerne til det nye logo? 

se flere medlemmer fælde dom over det nye 

logo på vores hjemmeside www.okologi.dk/okologisk 

Jens oTTo rAsmussen, 

landmand, 47 år. 

Det nye logo ser helt okay 

ud, fordi det virker harmonisk 

og signalerer mere 

økologi end det gamle. Logoet 

er mere markant og 

aktivt end det gamle, og 

det har også mere fokus 

på landbruget på grund af 

de små kornaks i midten 

af logoet. Økologisk Landsforening 

er en visionær organisation, 

som er meget 

hurtig til at gribe nogle 

strømninger og få dem op 

på politisk niveau. Dermed 

kommer økologien til at stå 

stærkt. Jeg synes, at det 

passer godt sammen med 

det nye logo, som er meget 

mere i tidens form. Det 

gamle logo var mere retroagtigt 

– og derfor kunne 

det signalere en mere fodformet 

tilgang til økologien. 


portræt 

brygger på samsø 

Kim Vestergaard fra Samsø 

Bryghus blander gerne rosiner, 

mælkebøtter eller hyldeblomst 

i sine øl for at dyrke 

nye smage. Derfor tøvede han 

ikke med at stille op til en 

faglig dyst om at lave øl på 

malt fra historiske kornsorter, 

som et projekt i Økologisk 

Landsforening arbejder med. 

Går Kim Vestergaard en sommerdag forbi en 

klase modne druer hjemme på gårdspladsen, så 

kan han ikke lade være med at spørge sig selv: 

"Hvordan mon de smager i øl?" 

- Jeg vil gerne lave forsøg. Det kan være 

med rosiner, mælkebøtter fra egen mark eller 

hyldeblomst, der giver en dejlig frisk smag til 

øllet, siger brygger og økologisk landmand Kim 

Vestergaard, mens han viser rundt. 

Kernen i Samsø Bryghus befinder sig på 

gårdens loft i Nordby. To brygkar med plads til 

et par hundrede liter er fødselsstuen i Samsøs 

eneste bryggeri. I et mørkt lokale bag ved står 

en række 210 liters plastictønder med øl, der 

er ved at gære. 

Hver af tønderne er som en levende organisme, 

for nede i dem er gæren i fuld gang med 

at spise af sukkeret i væsken. I processen dannes 

der alkohol – og luft. Derfor letter en lille studs 

på toppen af tønden sig af og til og sender en 

mørk duft af gær og humle ud. 

vil lave tingene selv 

Selv om Kim Vestergaard er eksperimenternes 


mand, så er der grænser for, hvor mange øl øens 

restauranter kan få med på menukortet. Derfor 

holder han sig til ni øl-typer med lokale navne 

som Besser Rev Pilsner og Klokketårnet Hvedeøl 

samt årstidsbryg ved jul og påske. Alle hans øl 

bliver solgt på øen. 

- Min lyst til at lave forsøg bunder i, at jeg 

godt kan lide at lave alting selv. Da jeg gik i gang 

som økologisk fritidslandmand læste jeg meget 

grundigt ”Håndbog i selvforsyning” og ”Den 

selvforsynende have”. Den ånd styrer også bryggeriet, 

som jeg har haft siden 2005. 

Pionér-ånden fik ham også hurtigt til at sige 

ja til en lille faglig dyst, som Fagligt Team i Økologisk 

Landsforening opfordrede ham til at deltage 

i først på året. 

Øl af historisk korn 

Fagligt Team arbejder bl.a. på et projekt om 

historisk korn. Pointen er, at mange års jagt på 

ensartethed og højere udbytter har forbigået de 

gamle sorter, vi tidligere dyrkede i Danmark. Måske 

kan der være nogle særlige smagsmæssige 

kvaliteter, der er gået tabt? Og endda nogle kva- 

Kim Vestergaard er glad for øl. 

Han er især vild med mørk øl 

som stout og porter, fordi de er 

fyldige og har en kraftig smag. 

liteter som økologiske bryggerier, bagerier og i 

sidste ende vi forbrugere kunne have glæde af? 

Eksempelvis gamle kornsorter, som kan bruges 

til at lave den malt, der sammen med vand, 

sukker og humle er hovedingredienser i øl. 

bryg fire singlemalt-pilsnere 

Derfor havnede der lige efter årsskiftet fire portioner 

malt hos Kim Vestergaard. De fire portioner 

var på to gamle, lovende sorter – Fero og Imperial. 

De to andre var moderne sorter – Maltesia 

og Power, som er populære blandt ølbryggere. 

Opgaven lød: Lav en singlemalt-pilsner på 

hver af dem. Samme opgave fik Raasted Bryghus. 

Formålet med den lille, uvidenskabelige dyst 

er at stikke lidt i spørgsmålet, om de ældgamle 

sorter mon smager bedre end de nye? 

Kar på hæld 

Opgaven var en spændende udfordring for Kim 

Vestergaard. 

- Jeg har aldrig lavet en øl af kun én type 

malt. Jeg plejer, som mange andre bryggere, at 

blande flere malttyper, siger Kim Vestergaard.

TeksT og FoTo: pEtER noRDholM anDERsEn 

Sidste år satte brygger 

Kim Vestergaard mindst 

25.000 kapsler på sine 

øl, der sælges i halv- 

litersflasker. I år forventer 

han at sælge 20.000 

liter, så han kommer til 

at bruge endnu mere tid 

ved kapsel-maskinen. 

Eksempelvis er hans Besser Rev Pilsner lavet på 

typerne Pilsner, Munic og Cara. 

- Maltportionerne var også mindre end dem, 

jeg plejer at bruge. De gav kun 75 liter øl, hvor 

jeg normalt laver cirka 200 liter. Derfor måtte jeg 

sætte mine kar på skrå med en dunkraft, ellers 

ville mine koge-elementer ikke blive dækket, når 

jeg skulle varme vandet op. 

Ellers gjorde Kim Vestergaard som altid. Som 

det første varmede han vandet op til 75 grader, 

så tilsatte han malt. Efter en time pumpede han 

indholdet over i det andet kar og tilsatte humle. 

Så fyldte han urten, som den hedder, på tønder, 

hvor den gærede i omtrent tre uger. Sidste led 

i processen var at tappe øllet på flasker. 

Egen malt og humle 

Da Økologisk besøger Kim Vestergaard i marts, 

står pilsnerne klar til at blive sendt til smagstest 

i København – resultatet kan du læse om i magasinets 

næste artikel. 

- For at være helt ærlig, så tænkte jeg først, 

at øllene ikke var noget, jeg ville reklamere med. 

Men da jeg så smagte på dem, jamen, så smagte 

Historien om pilsneren 

En pilsner er en øltype, der er lavet med undergæret 

øl. Den første pilsner blev lanceret i 1842 

i det nuværende Tjekkiet. Her benyttes udtrykket 

pilsner (plzeský) om en øl fra oprindelsesbyen 

Plzen^ , men der er mange andre tjekkiske bryggerier, 

der fremstiller den samme type øl. 

Ordet anvendes i Danmark ofte som synonym 

for øl, og den første danske pilsner blev lavet af 

Tuborg i 1881. En anden normal øltype er lagerøl, 

som oprindeligt blev brygget i Bayern. Herfra 

kommer ordet bajer. Læs mere på www.ale.dk. 

de faktisk af pilsner, fortæller Kim Vestergaard. 

Under arbejdet blev han nysgerrig efter at 

lave andre øl på kun én type malt. Han vil også 

gerne både dyrke sit eget maltkorn, lave malt 

og sågar dyrke sin egen humle. 

Øllet smager af samsø 

- Det betyder meget for mig, at øllet er her fra 

øen. Jeg er sikker på, at du for eksempel kan 

smage små udsving i øllet. Jeg har jo ikke et 

højteknologisk bryggeri, og så skal det altså 

Bryghus med butik og café 

Samsø Bryghus har eget øludsalg, en gårdbutik 

samt en café, som Kims kone Inge Kirstine står 

for. Parret laver grøntsager på deres 25 hektar 

marker, og de har også otte økologiske frilandsgrise, 

der bl.a. bliver fodret med mæsk – maltresterne 

fra øllet. Det bliver de dog ikke fulde af, 

påpeger Kim Vestergaard, men det rige proteinindhold 

og sukkeret er med til at give kødet en 

god smag, mener han. Du kan smage den lokalproducerede 

økologi i cafeen, der har åben i sommerhalvåret. 

Se mere på www.samsoe-bryghus.dk. 

En af flaskerne skiller sig ud fra Samsø Bryghus' otte 

andre faste typer med stednavne på etiketterne. Det 

er den "Vedvarende Energi Øl". Samsø er jo verdensberømt 

for – bl.a. via vindmøller – at kunne producere 

mere energi end øens befolkning selv bruger. 

være sådan, understreger Kim Vestergaard. 

Bryggeren fra Samsø har nu søgt EU-midler, 

og han regner med at have sin egen produktion 

af malt i gang inden for et års tid. 

- Så ved jeg også præcist, hvad det er for 

nogle råvarer, jeg bruger. Det vil også spare 

transporten af malt, som jeg lige nu får fra 

den forkerte ende af Tyskland, nede sydpå ved 

Bamberg. At lave det hele selv kan gøre mine 

øl endnu mere lokale og interessante. 


nyt øl på gamle kornsorter 

skål 

Hvordan får vi gamle, oversete kornsorter ind i vores fødevarer 

igen? Det spørgsmål arbejder et projekt i Økologisk Landsforening 

med – og har grebet fat i det gamle korns vej fra bølgende mark til 

kølige pilsnere for at fortælle historien om den mangfoldighed, 

økologerne gerne vil gøre rigere. 

Ord som ”brødkrumme”, ”frugtig” og ”aroma- 

tisk” flyver gennem lokalet, hvor duften af malt 

og humle fra de åbnede pilsnere danser kinddans. 

Vi er på Nørrebro Bryghus, hvor mere end 

30 ølentusiaster, ølskribenter og ølelskende økologer 

er forsamlet om frugterne af en faglig dyst 

mellem Samsø og Raasted Bryghus. 

Pilsnerne, der bliver smagt og smagt og 

smagt på, er brygget af én type af malt og på 

den samme opskrift. De fire portioner malt, øllet 

er brygget på, er fra to gamle bygsorter, Fero 

og Imperial, og to moderne, Maltasia og Power. 

Den danske produktion af bindeleddet 

mellem korn og øl – malt – har indtil videre 

været på et mikroskopisk plan. Paradoksalt 

nok bliver øko-landmænds høst af 

maltbyg derfor sendt med lastbiler til 

Tyskland og andre lande. Derfor arbejder 

Økologisk Landsforening for, at vi får 

flere økologiske malterier herhjemme. 

Ganske vist er et søsterselskab under 

Carlsberg begyndt at lave økologisk malt 

i meget store partier, men foreningens 

arbejde er især målrettet mod mikrobryggerier, 

som typisk aftager meget små 

portioner malt. 


for 

mangfoldigheden! 

MERE DANSK ØKO-MALT 

Den lille dyst mellem de to bryggerier er sat i 

gang af Økologisk Landsforening. Formålet er at 

undersøge, om de gamle sorter har nogle smagsmæssige 

kvaliteter, som er gået tabt gennem 

mange års ensretning og industrialisering af de 

kornsorter, der er basis for bl.a. brød, morgenmadsprodukter 

og øl. 

syv sorter skilte sig ud 

Selve brygningen af de fire pilsnere er kun et lille 

led i et stort forarbejde. 

Landmanden Per Grube fra Mørdrupgård har 

i årevis eksperimenteret med at dyrke gamle 

kornsorter, der ellers er gået i glemmebogen. 

46 af disse sorter legede øleksperten Per 

Kølster videre med i hans eget malteri på Fuglebjerggård. 

Analyser viste, at syv af dem havde 

nogle kvaliteter, der er værd at undersøge nærmere. 

Blandt de syv var Fero og Imperial. 

Et rigere liv 

Ifølge Per Kølster er det umuligt på forhånd at 

vide, hvordan en sort smager som øl. Det er fx 

afhængigt af, hvordan landmand, malter og 

brygger hver især gør sit arbejde. 

Men han mener, at et projekt som dette kan 

føre til en større mangfoldighed – også for 

forbrugerne. 

- Vi kan forfølge den økologiske vision om at 

arbejde med egne, originale råvarer hele vejen 

fra jord til bord. Det handler om at generobre 

kontrollen over udvalget. I sidste ende er en 

større mangfoldighed jo udtryk for et rigere liv, 

siger Per Kølster. 

TeksT og FoTo: pEtER noRDholM anDERsEn 

Kan skille sig mere ud 

Martin Jensen fra Raasted Bryghus er glad for 

tanken om at brede ølmarkedet mere ud. 

- Mere personlige råvarer er alfa og omega. 

Vi skal væk fra den ensartethed, der præger min 

branche – af de 120 mikrobryggerier, der findes 

i Danmark, bruger 90 procent den samme malt, 

vurderer Martin Jensen. 

Han er optaget af, hvordan man som brygger 

udvikler sin egen identitet, og hans medvirken 

i dysten har bl.a. fået ham til at skifte maltleverandør 

fra en stor leverandør i Tyskland, som de 

fleste bryggere bruger, til en engelsk virksomhed, 

der har flere typer malt i sortimentet. 

- Dysten har givet mig blod på tanden til at 

skille mig ud. Jo flere skud i bøssen i form af øltyper, 

desto større er chancen for at ramme den 

rigtige smag hos forbrugerne. 

besværlighed er en dyd 

Forsamlingen af skarpe øltunger er nået til en 

konklusion. Den moderne sort Maltasia får flest 

positive ord samt tilkendegivelser om, at den er 

mest spændende at arbejde videre med. 

Resultatet afskrækker ikke projektleder Sven 

Hermansen fra Økologisk Landsforening. 

- Jeg havde selvfølgelig været glad, hvis de 

havde stemt en af de gamle sorter ind. Vi er dog 

først lige gået i gang og arbejder videre med de 

gamle sorter. Det er vigtigt med en modsætning 

til monokulturen på ølmarkedet, og derfor skal vi 

udfordre bryggerne til at tage nye sorter i brug, 

siger Sven Hermansen.

Økologiske krydderier af højeste 

kvalitet til lave priser 

• Smuk visuel og praktisk emballage der bevarer friskheden 

af krydderierne 

• Specielt udvalgt fra højt anerkendte og kontrollerede 

producenter 

• Økologisk dokumentation 

• Udførlig produktspecifikation 

• Indeholder ikke allergener 

• Garanteret GMO fri 

• Ikke bestrålet 

IQ Food Service A/S · Tlf. 7766 3500 · www.iqfoodservice.dk 

Nyhed! 

Kontakt gerne IQ Food Service A/S for nærmeste forhandler og mere information. 

Produkterne 

forhandles af landets 

førende leverandører 

til køkkener og 

kantiner. 


øl-guide 

øl med 

forårssmag 

Sommeren nærmer sig, 

og aftenerne bliver 

længere og lunere. En 

perfekt anledning til at 

sidde lidt længere på 

altanen eller i haven og 

nyde en økologisk øl. Vi 

har udvalgt fem friske 

varianter med en lethed, 

der passer til årstiden. 

flower power på flaske 

Det er lige før, bierne flyver én i møde, 

når man knapper denne øl op. Fynsk 

Forår er en rigtig blomsterøl. En god 

dosis hyldeblomst, der giver pilsneren 

sin karakteristiske smag, der må egne 

sig perfekt efter en rigtig varm dag i 

solen. Det er lige før, der er tale om en 

læskedrik for voksne. Fynsk Forår er 

en ale, der har en uklar farve med et 

luftigt, hvidt skum. Og så ellers masser 

af bobler. En øl, der skal nydes kold. 

fynsk forår, ørbæk bryggeri. ale, 4,8 % 

Cirka 15 kr. for 33 cl. / ca. 45 kr. pr. liter 

oERbaEK-bRyggERi.nu 

Hvorfor skal alt være så fi rkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen, 

og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke! 

På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk 

kvalitetschokolade på en helt ny måde. 

Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere 

hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i 

arbejdstiden. 

Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be- 

TeksT: toMMy hEisz 

bittert og sødt fra mikrogiganten 

Jacobsen er gigantbryggeriet Carlsbergs bud på 

oprindelige øl i mikrobryggertraditionen. I sortimentet 

finder man en enkelt økologisk variant, 

Jacobsen Ekstra Pilsner. Her har du en nordisk 

inspireret pilsner med en strågul farve og et hvidligt, 

cremet skum. Smagen bæres primært af kornaromaer 

og en bitterhed, der suppleres af en let 

sødme. Ifølge bryggeriet kommer den søde smag 

fra havtorn. Er du til både det bitre og det søde, 

vil Jacobsen Ekstra Pilsner passe fint til en let 

forårsmiddag med kød og sæsonens grønt. 

Jacobsen ekstra pilsner, Carlsbergs Husbryggeri 

Jacobsen. pilsner, 5,5 % 

Cirka 40 kr. for 70 cl / ca. 57 kr. pr. liter 

jaCobsEnbRyg.DK 

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok. 

Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at fi nde de allerbedste 

råvarer. 

Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen 

har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet 

end fi rkantet. 

Med venlig hilsen fra alle os, 

der står bag CHOKOBLOK 


chokOblok.indd 1 13/11/09 11.31

Tip! 

Du kan se en komplet liste 

over danske bryggerier med økologiske 

flasker og fustager på www. 

maltkorn.dk. Under menupunktet 

Øl skal du klikke på ”Bryggerier 

med øko-øl” til venstre. 

gammeldags pilsner fra domkirkebyen 

Den økologiske pilsner Mageløs fra Viborg Bryghus 

er old school. Den brygges over åben ild og er 

lagret i mindst fem uger. Bryggeren hævder selv, 

at den smager, som en pilsner gjorde for 100 år 

siden. Det kan vi af gode grunde ikke gøre os 

kloge på, men de krystalklare og let gyldne dråber 

er både lækre, læskende og står særdeles godt til 

et forårsfrokostbord eller en romantisk sommeraften 

i solnedgangen. Du finder spor af både 

karamel og en smule citron i eftersmagen. 

mageløs økologisk, viborg bryghus. pilsner, 4,6 % 

Cirka 35 kr. for 50 cl / ca. 70 pr. liter 

viboRgbRyg.DK 

Biogan Blev grundlagt i 1996 og har opBygget en stor viden om økologi 

Biogan tilbyder et total sortiment af økologiske 

produkter.Vort speciale er økologiske kolonial- og 

tørvarer fra hele verdenen. Vi kan tilbyde dig alt fra 

basis produkter som ris og pasta til specialiteter 

kontakt os på tlf. 8674-0771 og hør nærmere eller se mere på: www.biogan.dk 

thy til de tørstige 

Noget af en gammel traver, når det handler om økoøl. 

Men der er nu en grund til, at de ølglade danskere 

bliver ved med at flå denne klassiker ned fra butikshylderne. 

Thy Økologisk Humle fra Thisted Bryghus 

er i virkeligheden en meget simpel øl. Humlen er ret 

markant, og smagen er fyldig og sød. Det er ikke nødvendigvis 

en øl, man bare sipper til, og derfor er det 

også heldigt, at du kan få den ret billigt. Kan derfor 

anbefales til gadefesten, brylluppet eller en anden 

festlig begivenhed i forsommeren, hvor du forventer, 

at der går mere end to øl per gæst. 

thy økologisk Humle, thisted bryghus.pilsner, 5,8 % 

Cirka 10 kr. for 33 cl. / ca. 30 kr. pr. liter 

thistED-bRyghus.DK 

Biogan a/s leverer til specialbutikker, 

samt virksomheder. 

forår 2010 / økologisk 35 

125423_biogan.indd 1 19/03/10 11.20

oganmeldelse 

TeksT: pEtER noRDholM anDERsEn, REDaKtØR FoTo: KillE Enna 

rejsen til velsmagens højborge 

Kille Enna er i en ny kogebog gået i hælene på biodynamiske og 

økologiske landmænd – og har skrevet en sprudlende bog med 21 

portrætter og opskrifter, der sender spiselysten op i høje omdrejninger. 

Kille Enna har været i felten 

og kommet hjem med 

nogle sprudlende opskrifter 

til sin nye bog. 


FOTO: COLUMBUS LETH 

Du sidder med det 10. nummer af Økologisk i 

hænderne, og magasinet har endnu ikke budt på 

en anmeldelse af en kogebog. Og det er til trods 

for, at magasinets hovedfokus er fødevarer. 

Det skyldes ikke mindst, at det langtfra er 

hverdagskost, at et af Danmarks store forlag udgiver 

en bog, der så konsekvent tager udgangspunkt 

i økologiens grundtanker. Da jeg bladrede 

gennem Kille Ennas ”Smag – økologi året rundt” 

var der ikke nogen tvivl – den bog fortjener mere 

end blot en omtale i magasinets nyhedssider. 

Fra første færd er læseren næppe i tvivl om, 

at Kille Enna brænder for økologien og den bedste 

smag. De sanselige og rolige landbrugs- og 

madbilleder – hvor naturen er en selvfølgelig følgesvend 

– taler et konsekvent og tydeligt sprog: 

Hun har en romantisk drift efter løg, korn, svin 

og æg, der får lov til at vokse langsomt. Som hun 

selv skriver: meget langt væk fra den kemiske, 

konventionelle landbrugsindustris motorveje, 

hvor ”dyrevelfærd, sundhed, miljø og kvalitet 

er noget, man for længst har lagt på hylden.” 

ildsjæle med realitetssans 

Driften efter et landbrug og råvarer tættere på 

naturen har fået hende til at trække gummistøvlerne 

på. Hun har slidt godt på sålene under sine 

besøg hos 21 mest små biodynamiske og økologiske 

ildsjæle, som brænder for deres produkter. 

Lars Skytte for sine rabarber, Jørgen Ussing for 

de gamle kornsorter og Lotte Lei for sine hvidløg, 

for nu at nævne tre af dem. 

Heldigvis har romantikken ikke udvisket realitetssansen, 

og i flere af portrætterne lykkes det 

Kille Enna at indfange klare eksempler på nogle 

af de dilemmaer, producenterne står i. Hos den 

økologiske svineavler Poul Skovgaard kan man 

fx læse, at når grisene roder i jorden, så giver 

det problemer for miljøet. Der er nemlig ingen 

planter tilbage, der kan optage næringen fra grisenes 

egen afføring, og så løber næringen ned 

til grundvandet. Og det er jo ikke just vand på 

økologernes ellers miljøvenlige mølle. 

Poul Skovgaard står også i et andet dilemma. 

Hvis hans voksende produktion skal hænge sammen 

økonomisk, så må det ende med, at grisene 

kommer på stald med adgang til et udeareal. 

Selv om han gerne ville, at de levede hele livet 

ude på marken. 

Det er altså ikke nemt at kæmpe mod effektivitetens 

motorvej, for der skal jo også brød på 

bordet. 

sanselig hverdagsmad 

Brød på bordet er der heldigvis masser af i Kille 

Ennas univers. Og meget andet end de kvædebrød, 

hun foreslår læseren at bage - med korte 

og dog pædagogiske instruktioner samt gode 

fif, som i resten af bogen. 

De 21 portrætter kan desværre være lidt trættende, 

fordi de ofte mangler de scener og reportageelementer, 

som havde givet teksterne mere 

liv. Til gengæld er der fuld tryk på sanseligheden 

i det, Kille Enna er så utrolig dygtig til: Maden. 

Og kunsten at få hverdagsmaden, som langt de 

fleste af de 90 opskrifter i bogen er, til at ligne 

en servering på Noma. Det hjælper bestemt også 

på helhedsindtrykket, at billeder af glas, krukker 

og tallerkener er skudt i et troværdigt, sommerligt 

og appetitligt miljø.

”Smag – økologi 

året rundt” er udgivet 

på Politikens 

Forlag, og 

den vejledende 

pris er 300 kr. for 

de 256 siders 

økologisk råkraft. 

Jeg måtte kæmpe mod overspringshandlinger 

i retning af køleskabet, da jeg gik i dybden med 

Killes kamp for at finde sæsonernes bedste 

smag. Billederne er så pokkers appetitvækkende, 

at de kan få en ellers mæt mave til at 

vågne og ivrigt forsøge at lokke ejermanden 

til at overskride det daglige kaloriemaksimum. 

Jeg glæder mig for eksempel til at afprøve 

opskriften på hendes tomat-blåmuslingesuppe 

eller ribs-citronvernenasorbeten, når det er 

blevet sæson for den slags herhjemme i vores 

mere og mere forårsgrønne land. 

Drejer sig om sæsonerne 

Netop sæsontanken gennemsyrer bogen, og den 

er bygget op over de mest gængse råvarer måned 

for måned. Delt op i tolv logiske kapitler. Naturligvis 

har bogen også et økologisk sæsonskema, 

faktisk i bogens første del - før Kille for 

alvor kommer i gang med at dyrke opskrifter på 

de langsomme råvarer. Så har vi overblikket, før 

vi får detaljerne. 

Jeg må dog sige, at et par af overskrifterne 

er lidt søgte. Eksempelvis forbinder jeg ikke lige 

januar med sæson for korn samt marts for æg 

Se 

den lækre 

opskrift med 

rabarber på 

næste side 

og mælk. Den sidstnævnte råvare er sandsynligvis 

lidt bedre fra slut-april eller maj, når alle de 

økologiske køer er kommet ud på græs. 

Men det er og bliver skønhedspletter. For 

Killes bog er meget mere skøn end plettet. Den 

vinder på sin konsekvente holdning med indbyggede 

fravalg – at småt er godt. Den vinder på sit 

troværdige univers. Og den vinder på at servere 

nemme opskrifter på en lækker måde. Jeg fik i 

hvert fald lyst til at gå den samme vej som Kille: 

Ud i køkkenet og smage de bæredygtige råvarer, 

hun har været i felten og berette om. 


gem den gode rabarbersmag 

suRsØDE RabaRbERpiCKlEs 

giver 1 mellemstort glas 

250 g rensede rabarberstængler - fås økolo- 

giske i Kvickly, SuperBrugsen og Irma fra 

Skyttes Gartneri fra ca. 20. april til omkring 

Sankt Hans. Aarstiderne har af og til også 

rabarber i sine kasser. 

10 g friske spearmint eller mynteblade 

2 spsk. friskpresset citronsaft (skræl citronen 

før du presser den) 

Sursød lage: 

200 g lyst rørsukker 

2 dl æbleeddike 

20 g havsalt 

brede strimler skal af 1/2 citron 

strejf af chiliflager 

Skær rabarberne i tynde skiver. Er de for 

tykke, er oplevelsen for klodset. Kom på 

skift rabarber og mynteblade ned i et rent 

syltetøjsglas. Hæld citronsaften henover. 

Sursød lage: Bring først alle ingredienser 

i kog, og lad det koge, så sukkeret 

bliver opløst. Hæld den kogende lage hen 

over rabarberne. Pres dem lidt ned med 

hjælp fra en ske (brug ikke fingrene), så 

væsken dækker alt. 

Lad dine pickles stå i et par dage, inden 

de nydes. De holder nemt i et halvt 

år, hvis du har dem i køleskabet. 

FLERE RABARBERTIPS 

FRA KILLE: 

• Et miks af syltet citron og vanilje er 

godt sammen med rabarber. 

• Du kan med fordel bruge rabarberstrimler 

i salater. 

• Jeg har flere gange kogt mig lykkelig 

i Lars Skyttes aromafyldte, økologiske 

rabarberstængler. 


killes koMMentar: rabarberpickles er en skøn tinG at lave i Maj, juni oG juli. jeG 

laver en ordentliG portion oG bruGer så løs aF den, når eFteråret koMMer. sMaGen er 

knasende syrliG oG Frisk. i Maj er der nye topskud aF spearMint i Haven, Men estraGon, 

dild, Fennikeltoppe oG citronverbena kan oGså bruGes.

TIL DIG, DER IKKE SPISER HVAD SOM HELST: 

* Bearbejdet citat af Piet Hein 

KÆMP 

FOR ØKOLOGI 

I KANTINEN! 

Hungrer du efter 

økologisk frokost hver 

dag? Få hæftet som 

ruster dig til at komme 

videre med økologi 

på arbejdspladsen. 

Download inspirationshæftet fra 

www.okocater.dk eller 

bestil det på info@okologi.dk 

ANNONCEN ER LAVET MED STØTTE FRA 

EU OG FØDEVAREMINISTERIET 

Ko-existence or 

No-existence 

Økologiske landmænd i nord og syd arbejder 

sammen for en bæredygtig fremtid. 

Små hjul kan flytte store ting ... 

www.thise.dk www.solhjulet.dk www.african-organic.com 


økologiens rugbrødsmotor 

asta og Hugo 

skal tune økologiens 

rugbrødsmotor 

TeksT: pEtER noRDholM anDERsEn 

En analyse viser, at øko-forbruget daler, når 

yngste barn kommer i skole alderen. Det skal 

et samarbejde mellem ØLF, Dagli´Brugsen, 

SuperBrugsen, Kvickly og FDB ændre på. 

Sunde Asta bor på Økogården. En dag tager hun 

den knap så sunde klassekammerat Hugo med 

hjem for at fortælle ham, hvor den sunde og 

gode mad kommer fra. 

På cyklen på vej ud mod gården sakker Hugo 

bagud. 

- Din rugbrødsmotor har det vist ikke så godt, 

hvad, råber Asta spørgende tilbage til den stakåndede 

Hugo. 

skolebørnsfamilier sakker bagefter 

Den slags scener med et glimt i øjet kan – ifølge 

Gitte Hvoldal fra Økologisk Fødevarerådgivning – 

gøre skolebørn mere interesserede i økologien. 

Det skal få dem og deres forældre til at lægge 

flere varer med Ø-mærket i indkøbsvognen. 

Denne gruppe af øko-forbrugere halter nemlig 

bagefter førerfeltet af familier med et barn 

mellem 0 og 6 år – det danske forbrugersegment, 

der lægger mest økologi i indkøbsvognen. 

Det viser en repræsentativ undersøgelse 

lavet af analyse-instituttet GfK for Økologisk 

Landsforening med svar fra 2233 udvalgte husstande, 

der hver uge registrer deres indkøb. 

I 2009 var fødevarernes øko-andel blandt 

familier med yngste barn i alderen 0-6 år på 12,6 

procent. I gruppen med yngste barn på 7-14 år 

var den blot 4,8 procent, mens den for gruppen 

15-20 år var på 9,7 procent. Det samme mønster 

tegner sig også for forbruget de foregående år, 

hvor der er målt nøje på det. 


bombet af ønsker 

Gitte Hvoldal mener, at det bl.a. kan hænge sammen 

med, at skolebørn bliver mere prægede af 

det, de andre børn får med at spise. 

- Jeg bliver selv bombet med ønsker fra min 

datter på ni år, der vil have krydderboller eller 

Kinder Mælkesnitte. Hun har virkelig plaget 

meget, men er nu endelig holdt op. 

Tallene fra GfK-undersøgelsen har fået ØLF, 

FDB og Coop op af stolene. Sammen kører de 

lige nu en kampagne, der skal få familier med 

børn fra 5-8 år til at holde fast i økologien. 

børneunivers og konference 

Her er Asta og Hugo blot ét af virkemidlerne, 

som du ikke alene kan møde på www.oko.nu, 

men også i tilbudsaviser og via aktiviteter i 

de 720 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og 

Dagli´Brugsen, der er med i kampagnen. 

Midt i august vil Coop også holde en konference, 

hvor børn og økologi er i fokus. Her vil 

FDB Analyse præsentere en mere dybdegående 

undersøgelse af børnefamiliernes øko-forbrug. 

Mette Maix, som er direktør i SuperBrugsen, 

understreger, at Coop år for år har fremmet 

salget af øko-varer: 

- Det har vi gjort siden 1993, hvor vi satte priserne 

ned på økologi, og dermed var med til at 

skabe det folkelige gennembrud for økologiske 

varer. Men prisnedsættelser alene er ikke nok. 

Vi skal også inspirere og forny. 

nye produkter, tak! 

Gitte Hvoldal fra ØLF tænker i samme spor. Sammen 

med foreningens medlemsvirksomheder vil 

hun gerne være med til at skabe flere nye produkter 

til børnene. Det kan fx være nyt pålæg til 

ungernes madpakke, snackprodukter samt frugt 

og grønt i praktiske poser målrettet børn. 

- Som forælder handler det dog også om at 

bringe nærhed ind i en hektisk hverdag. Uden at 

være den perfekte øko-klid-mor, så har jeg af og 

til forsøgt at tage snakken om, hvordan den økologiske 

mælk bliver til. Og faktisk er mine børn 

glade for at få den viden, siger Gitte Hvoldal. 

Besøg Økogården på nettet 

Du kan se og høre historien om Hugo og 

Asta på www.oko.nu. Du eller ungerne kan 

også spille et spil, hvor en af øko-køerne 

fra Astas gård får point for at samle frugt, 

mens det trækker ned at samle slik. 

illusTrATion: bo oDgåRD ivERsEn/oKo.nu

Art-ét Reklamegrafik 

Økologiske 

Safter & Juice fra Svane 

Svane´s Økologiske drikkeklare sortiment består af 7 forskellige varianter: 

Appelsinjuice, Æblejuice, Tomatjuice, Multifrugtjuice, Granatæbledrik m. Aronia, 

Hyldeblomst og Tranebærdrik. 

Alle varianter er fremstillet af de bedste økologiske råvarer. 

Svane ApS - Rypevang 4, 3450 Allerød - e-mail: tok@svanetrading.dk - www.svanetrading.dk 

Dig og Jorden… 

Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder: 

N a t u r l i ’ s u n d h e d - d i t b i d r a g t i l e n b æ r e d y g t i g v e r d e n 

• 

• 

5x mindre brug af dyrkningsareal 

10x mindre vandforbrug 

• 4x mindre CO 2 udledning 

100% vegetabilsk • 100% kolesterolfri • 100% Naturli’ 

Annonce_195x124_Jan10.indd 1 1/12/10 10:06 AM 

Svane´s 

Smoothie 

ØKOLOGISK 

Smoothie (2 pers.): 

1/2 banan 

3 dl. (300gr.) frossen frugt 

ca. 4 dl. Svanes økologisk juice 

Alle ingredienserne blendes og 

serveres derefter i glas med sugerør. 

Pynt evt. med frugt-stykker. 

Alle Svanes økologiske juicer kan 

bruges. Hvis man benytter frisk frugt 

skal der blendes med isterninger. 

Smoothies er læskende 

og cremede drinks og et 

godt mellemmåltid, 

hvis du trænger til 

lidt sundt, friskt 

eller sødt. 

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300

ørn i køkkenet 

10-årige Mathilde har allerede grebet kniven. Med 

sikker hånd skærer hun brosme-fileten i små firkantede 

stykker. Hun skal lave retten Kuller i tern. 

- Men man kan bruge alt mulig fisk, erklærer 

Mathilde med kendermine, inden hun skærer 

videre. Mette Maix og hendes to piger, Marie på 

syv og Mathilde på ti år, er i gang med aftensmaden. 

For Mette Maix, direktør for Super- 

Brugsen, er det vigtigt at involvere ungerne i 

køkkenet. 

- Vi får en masse glæde og sjov ud af at lave 

mad sammen, som familien ikke vil undvære. 

Hendes to piger har været med ved kødgryderne, 

siden de var helt små. Først sad de bare 

på køkkenbordet, vaskede en tomat og kiggede 

Mette Maix og hendes mand over skulderen. 

Aftenens menu 

hos maix 

Stenbidderrogn med syrnet fløde 

Kuller i tern 

Bananmuffins 

Mathilde og Marie Maix lavede mad fra 

koge bogen "Øko-mad"! En kogebog til børn 

udgivet af SuperBrugsen i 2009, som de 

selv medvirkede i. 


få ungerne 

med i køkkenet 

Der er tegnefilm i tv. Dine unger gider hverken snitte salat eller 

dække bord. Men sådan behøver det ikke at være. Mette Maix, 

SuperBrugsens direktør, fortæller her, hvordan hun involverer 

sine to børn i køkkenets glæder - på trods af en travl hverdag. 

Siden hen har de så fået større opgaver – i det 

omfang de selv har haft lyst til det. I dag laver 

hele familien mad sammen flere gange om ugen 

og bruger bevidst lang tid på måltidet. 

hiver ungerne væk fra tv'et 

Til trods for en travl hverdag prioriterer Mette 

Maix maden med familien, men forstår godt, at 

det kan være svært at hive børnene væk fra tv’et 

og ind i køkkenet. Alligevel insisterer hun på at 

gøre det, og på samme tid lære dem om økologi 

og gode råvarer. 

Af samme grund er det også en vane at tage 

pigerne med ud at købe ind. 

- Så får vi en snak om, hvilke varer, der er 

sunde og nærende. Jeg lader dem også selv prøve 

at finde noget, de har lyst til at spise. Det giver 

pigerne mere motivation for at være med til at 

tilberede det, når vi kommer hjem. 

sport at spotte nøglehullet 

Du kan ifølge Mette Maix gøre en forskel, hvis du 

taler med dine børn om, hvilke krav du selv har 

til madvarerne. Hos familien Maix har det resulteret 

i, at det er blevet en sport for familiens to 

piger at spotte varer mærket med Nøglehullet. 

Det garanterer, at varen har nogle fornuftige ernæringsværdier, 

når det eksempelvis drejer sig 

om sukker, salt og fedt. 

Økologien spiller også en stor rolle for Mette 

Maix – og dermed familien. Og som direktør for 

SuperBrugsen satser hun hårdt på at udvikle nye 

FoTo: AndreAs mikkel HAnsen TeksT: annE faigh RyDEll 

økologiske produkter og arbejder lige nu sammen 

med Økologisk Landsforening om flere initiativer 

for børn, som du kan læse på side 40. 

Marie kommer løbende hen til sin mor. Hun 

spørger, hvor mange af de farvestrålende forme 

hun mon skal bruge til banan-muffins. Marie får 

selv et spørgsmål om økologi, som hun lynhurtigt 

svarer på: 

- Økologi er det sundeste, fordi man ikke 

sprøjter med gift, når Marie at svare, inden hun 

smutter tilbage til sine muffins. 

Kræsenpinde og tålmodighed 

De fleste børnefamilier kender alt for godt til 

begrebet en kræsenpind, og ind imellem ér det 

altså okay, at pigerne kræver pizza og kage 

hjemme hos Mette Maix. 

- Hvis børnene skal få lyst til at lave mad, så 

giv dem få lov til at bestemme af og til. Lad dem 

fx klare dele af madlavningen helt selv, og blæs 

på, om resultatet er kønt eller ej, bare børnene 

får en god oplevelse af at præstere noget alene. 

Hun har også erfaret, at du kan også fastholde 

børnenes interesse og langsomt udvide 

menuen fra pizza og andre mindre sunde sager 

ved at lade dine børn smage på råvarerne. 

- Pigerne har smagt på stort set alle de fødevarer, 

vi har brugt i madlavningen, siden var de 

bittesmå. Det har gjort dem mindre kræsne. Hvis 

der var noget, de ikke kunne lide, så har vi sagt: 

”Det er helt ok, men du kan jo prøve det igen om 

nogle måneder”.

ørn i køkkenet 

5 råd fra mettes køkken 

Gør det nemt og sjovt for børnene. Køb en skammel, så de 

kan nå bordet, og giv dem et forklæde med eget navn. 

Fyld dit køkken med leg. Køb farvestrålende eller skægge bageforme, 

eller lad børnene skære frugt og grønt ud i figurer. 

Invitér børnenes venner til madlavningen. Især for lidt større 

børn spiller fællesskabet med vennerne en kæmpe rolle, så 

lad dit køkken være et sted, hvor de kan hænge ud med 

venner og veninder foran kogebøgerne. 

Når børnene bliver større, kan du øge sværhedsgraden, fx 

ved at lade dem piske æggene, lave dressinger og skære 

grøntsagerne. 

Indfør en maddag, og giv større børn mere ansvar ved at 

lade dem lave maden en dag hver eller hver anden uge. 


internationalt nyt 

Da Bush-familien veg pladsen for Obamafamilien 

i Det Hvide Hus, blev der varslet 

store og små forandringer. Præsidentfruen 

Michelle Obama lovede, at køkkenhaven 

skulle omlægges til økologi. Og den er god 

nok: Jorden er blevet renset, og nye grøntsager 

og urter er blevet plantet. Fremover 

er alle former for kunstgødning bandlyst. 

Da Michelle Obama sidste år offentliggjorde 

sine planer for køkkenhaven, fik hun straks 

Mid-America CropLife Association på nakken. 

Organisationen repræsenterer producenter 

af pesticider og kunstgødning, og 

den beskylder fru Obama for at undergrave 

det konventionelle landbrug. 

FoTo: DoRianphotolnC/istoCK 


FoTo: janRysavy/istoCK 

australiere 

køber mere økologi 

Det kan godt være, at finanskrisen har stjålet 

overskrifterne over hele verden de seneste år. 

Men præcist som herhjemme peger pilen andre 

steder i verden også kun én vej for økologien: 

op. Således også i Australien. Brancheorganisationen 

Biological Farmers of Australia kunne 

i 2009 notere sig en stigning på 5,6 procent i 

salget af økologiske varer i forhold til året før. 

En ny undersøgelse viser, at seks ud af ti 

australiere nu køber økologiske varer – og nok 

så interessant: det går på tværs af sociale skel. 

Over 30 procent af salget sker til folk med forholdsvis 

lave indkomster. 

bæredygtig 

bomuld 

vinder frem 

TeksT: toMMy hEisz 

Der bliver dyrket mere og mere økolo- 

gisk bomuld, viser en ny rapport. I løbet 

af de seneste par år har man oplevet en 

stigning på hele 20 procent på verdensplan, 

lyder meldingen fra organisationen 

Global Exchange. Bomuld – som typisk 

går til tøjproduktion – er et af de områder, 

hvor økologien for alvor kan gøre en 

forskel i et globalt perspektiv. Konventionel 

dyrkning og forarbejdning af bomuld 

står nemlig for en ret massiv miljøbelastning 

på grund af pesticider og 

udpining af jorden. Desværre hører det 

med til historien, at der er meget lang 

vej igen, hvis økologisk bomuld for alvor 

skal sætte sig på markedet: Globalt set 

står økologerne således kun for 0,76 

procent. Og nok en streg i regningen: 

Sidste nyt er, at lagrene er fyldt med 

øko-bomuld, da det er svært at afsætte. 

FoTo: iMagEstoCK/istoCK

? 

Ø-factor konkurrencen 

Husk at uploade dine billeder på www.økodag.dk eller send MMS med tekst ØKO FOTO til 1204 og deltag i Ø-factor konkurrencen! 

Det koster kun almindelig MMS takst 

KOM TIL ØKO-DAG! 

søndag d. 18. april 2010 

Søndag den 18. april, kl. 12 kan du være med til at sende forårsglade, økologiske køer 

ud på græs efter en lang vinter. Tag børnene i hånden, madkurven under armen, og 

glæd dig til en dejlig oplevelse på et økologisk landbrug. Gårdene holder åbent kl. 11-14 

her kan du også smage økologiske mejeriprodukter og blive klog på mælk, økologi, 

sundhed og meget mere. Find din nærmeste gård på www.økodag.dk 

Ø-FACTOR KONKURRENCE 

Medbring dit kamera eller mobiltelefon og vær 

med i Ø-factor konkurrencen! Læs mere på 

www.økodag.dk 

PRODUKTER DER VIRKER 

- med utrolige resultater og dokumenteret effekt 

50 ml. 

kr. 245.- 

Caviar Refirming Cream 

+ emu oil® 

Opstrammer hals og brystparti 

og rynker omkring læberne 

på 25 min. 

Virker meget hurtigt opstrammende 

på hals og omkring 

læberne hvor huden har en 

slappere og tykkere hud end 

normalt. Kan iøvrigt med fordel 

anvendes i hele ansigtet. 

Samtidig med den hurtige 

virkning, har den også en langtidsvirkende 

effekt. 

Garanti for kvaliteten 

R.D. Carsten B. Nielsen 

Caviar 

Hydro® 

Anti Cellulitis 

+ Slimming 

Cream 

- mindsker 

cellulitis 

på 14 dage - 

eller mindre på 

en naturlig måde 

De aktive stoffer fra 

Caviar (rig på proteiner 

og aminosyrer), tilsat et protein 

fra ingefær, reducerer hastigheden 

af fedtsyre og 

triglycerid syntese markant og 

dermed dannelse af nyt fedt. 

Hvid ingefær og andre stimulerende 

planter øger blodcirkulationen. 

Ved at tilsætte en 

helt speciel art af peruansk 

porse øges hudfugtigheden 

ekstrem og resultatet forbedres 

væsentligt. 

250 ml. kr. 290.- 

www.naturfarm.dk 

SENSATION 

Klinisk test påviser en reduktion 

af rynker på: 

30% efter 1 minut 

og hele 

80% efter 2 timer 

Caviar Glowing + 

Anti Ageing Serum 

Udjævner rynker 

og giver huden 

ungdommens glød 

tilbage. 

Omgående virkning. 

20 ml. kr. 195,- 

Naturfarm 

7512 6805 

Fås hos førende helsekostbutikker, 

udvalgte Matasbutikker 

samt specialforretninger i 

hele landet. 

Caviar + økologisk 

Ginkgo biloba Skin Food 

Hydro Body Lotion 

250 ml. 

kr. 175.- 

• Fugtighed til 

huden 

• Anti stress og 

afslappende 

funktion 

• Beskytter 

mod frie 

radikaler 

• Omgående 

mærkbar 

effekt 

• Fornyer 

huden og 

giver følelsen 

af vel være 

Alle produkter er uden 

parabener. 

Naturfarm er en ren dansk 

fabrik der har forsket, udviklet 

og produceret naturkosmetik 

i over 40 år. 

MERE ØKOLOGI I 

DAGINSTITUTIONERNE! 

HENT VIDEN, DISKUTER, 

LÆR AF ANDRE & BLIV HØRT PÅ 

WWW.OKOBARN.NU 

BLIV FAN PÅ 

WWW.FACEBOOK.COM/ 

OKOBARN.NU 

Kampagnen er st¿ttet af: Ministeriet for F¿devarer, Landbrug og Fiskeri. 

Dansk 

økologisk 

baseret 

hudpleje 

50 ml. 

kr. 245.- 

Caviar Fibroactiv Cream + 

Silkprotein ® 

Få tilsendt 

GRATIS 

prøve 

Øger hudens DNA mærkbart. 

Tilfører huden fugt med omgående 

mærkbar effekt. Cremen er 

fremstillet af Caviar samt økologiske 

ekstrakter, som: 

• efterlader huden glat og 

silkeagtig 

• giver huden et sundt og 

ungdommeligt udseende 

• beskytter huden indefra og 

regenererer hudceller, hvilket 

forsinker ældningsprocessen 

• modvirker hudens tab af 

elasticitet

evkassen 

få svar på dine grønne spørgsmål 

Send dit spørgsmål til pna@okologi.dk 

eller som brev til Økologisk Landsforening, 

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skriv venligst 

Brevkassespørgsmål i emnefeltet eller 

uden på kuverten. 


sisse budTz-Jørgensen 

Kok og medejer af restauranten 

L´Estragon i Århus, der har en 

stor økologiandel blandt deres 

råvarer, og gerne serverer en 

gris, der er vokset op til tonerne 

af klassisk musik. 

særlig viden om: 

Opskrifter, sund og nem mad 

samt fransk gastronomi. 

micHAel Tersbøl 

Faglig udviklingschef hos ØLF, 

hvor han bl.a. arbejder med 

klima- og energispørgsmål. 

Uddannet agronom og har 

bl.a. været konsulent inden 

for økologisk planteavl. 


Landbrug, økologisk dyrkning 

og klima. 

lene midTgård 

Medforfatter til ”Familie uden 

kemi”. Har arbejdet med 

miljø spørgsmål med vægt på 

kemi i mange år. Mål: At vi kan 

stole på de produkter, vi køber. 


Kemi, især i plejeprodukter, 

men også fødevarer, 

rengøringsmidler, legetøj og tøj. 

dorTHe kloPPenborg 

Køkkenchef og kostvejleder 

står der bl.a. på CV’et – og 

Dorthe arbejder nu bl.a. med 

at omlægge kantiner til 

øko logi for ØLF. Er uddannet 

ernærings- og husholdningsøkonom. 


Sundhed og ernæring. 

ØKo til tænDERnE 

Jeg Har set, at man kan få økologisk 

tandpasta. virker det lige 

så godt som det almindelige? 

nete, skanderborg 

Hvis din tandpasta skal holde Karius 

og Baktus på afstand, skal den indeholde 

fluor. Ifølge Tandlægeforeningen 

er det helt nødvendigt, når tandpastaen 

skal forebygge huller i dine 

tænder. Der findes økologiske tandpastaer 

med fluor, bl.a. Nature’s Gate 

og Lavera Basis Sensitiv Mint. Men der 

er også mange øko-tandpastaer på 

markedet, der er helt uden fluor, som 

fx Urtekrams udgaver med fennikel og 

Aloe Vera. Indholdet af fluor skal være 

mellem 1000 og 1500 PPM (parts per 

million), da fluor kan være skadeligt 

at indtage i for store mængder. Så 

kig godt efter på varedeklarationen. 

giftig nEglElaK 

redaktionen 

KliMa EllER KØD? 

Jeg vil gerne spise mere klimavenligt, men Jeg 

er ret glad for kød. Har du nogle tips til at få 

grøntsager eller andet til at smage mere 

”kødagtigt”? rune, Haderslev 

Hvis du er glad for kød, så er det rigtig godt at bruge 

umami i din mad. Umami kan nærmest beskrives 

som ”smagen af protein”, og den er kendt som den 

femte grundsmag. De fire andre er salt, sødt, surt og 

bittert. Du finder umami i bl.a. tang, salt, grøntsagsboullion, 

tørrede tomater, svampe, ristede nødder og 

kerner. Parmasan-ost er altid godt, men også miso 

og andre soja-produkter er gode umami-kilder. Prøv 

fx at lave en lækker karry-miso-vinaigrette, der kan 

peppe din salat lidt op: Blend 1 dl brun riseddike, 3 dl 

jomfrusolsikkeolie, 1/2 dl rismiso, 1 spsk. karrypulver, 

1 spsk. fintrevet frisk ingefær. 1-2 spsk. mild honning 

eller ahornsirup samt 1/2 dl vand. Så snart konsistensen 

er cremet, er der serveret. Opskriften er lånt fra 

s. 223 i "Mere Køkkenrevolution fra Umahro", der er 

udgivet af Pretty Ink. 2009. 

dorthe 

i min datters børneHave Har flere af pigerne af og til neglelak på. min datter vil også 

gerne prøve, så Jeg er på Jagt efter en neglelak uden giftige stoffer. findes det? 

lotte, silkeborg 

Du bør ikke lade dit barn bruge neglelak eller nogen anden form for kosmetik. Neglelak kan indeholde 

problematiske stoffer. En test fra det tyske forbrugermagasin Öko-test fra 2007, viser at ni 

ud af elleve neglelakker indeholder hormonforstyrrende ftalater, kræftfremkaldende benzen eller 

allergifremkaldende acrylater. Pas særligt på stoffet benzophenon, der er mistænkt for at være 

kræftfremkaldende. Neglelak kan også indeholde toluene, også kendt som menthylbenzene, og 

formaldehyd, som begge er hormon forstyrrende og skadelige for miljøet. Jeg har fundet frem til 

neglelakkerne Précision, Honey Bee Gardens og Sante, som alle er vandbaserede og ikke indehol- 

der ftalater, toluene, formaldehyd eller benzen. Desværre kan man endnu ikke få svanemærket 

neglelak. Men der findes svanemærket neglelakfjerner, fx i COOP's Änglamark–serie. 

lene

Kan sKaDEDyR gØRE nyttE? 

i et tidligere nummer af 

magasinet læste Jeg, at en 

økolog kan bruge rovdyr som 

edder kopper og biller til at 

fJerne skadedyr. risikerer Han 

ikke, at rovinsekterne i stedet 

ødelægger afgrøden på 

marken? allan, albertslund 

Edderkopper og løbebiller er rovdyr. 

Det betyder, at de lever af at spise 

andre insekter og smådyr, som 

fluer, tæger, myg og stankelbenslaver. 

Derfor er det meget sjældent, 

at landmanden oplever, at de skader 

afgrøderne. Ved at skabe gode 

leveforhold for rovdyrene, som 

også af og til kaldes ”nyttedyr”, kan 

man opnå, at mængden af skadedyr 

holdes i skak. Målet for en økolog 

er at holde en balance mellem de to 

grupper af dyr. For at sikre sig færre 

angreb af skadedyr er den økologiske 

landmand nødt til at skabe de 

rigtige livsbetingelser for nyttedyrene. 

Det gør han ved at have en 

så varieret og skiftende beplantning 

som muligt. Jo flere plantearter, 

desto flere muligheder skabes der 

for planteæderne og deres rovdyr. 

En frodig og levende jord er en del 

af grundlaget for nyttedyrenes trivsel. 

Vi skal altså acceptere, at der er 

lidt skadedyr i marken, så rovdyrene 

har noget at leve af. 

spørg vores eksperter 

om alt i økologiens verden – lige fra klimaændringer til kold kartoffelsalat. 

michael 

læKRE aspaRgEs på MEnuEn 

Har du nogen gode tips til, Hvordan Jeg kan få 

noget ekstra godt ud af mine Hvide asparges? 

kirstine, frederiksHavn 

Jeg vil foreslå dig en god gammeldages aspargessuppe, 

som min mormor lavede den. En hjemmelavet 

suppe på rigtig kylling med friske hvide asparges er 

himmelsk og vil få englene til at synge. Køb en stor 

øko-kylling, som du koger ca. 1 1 /2 time på svag varme. 

Tilsæt lauerbærblade i kogevandet, 10 peperkorn samt 

suppeurter. Du kan også bruge ingefær og chili. Når 

suppehønen er mør, lader du den trække en times tid. 

Nu har du en fantastisk fond. Næste skridt er fyldet. 

Skær kyllingens brystkød ud i fine stykker, og snit 

skrællede hvide asparges i små stykker. Fyldet koges 

10 min., og husk at legere suppen med fløde. 

Smag til med salt, pepper og lidt citron. 

sisse 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

ViDsTe Du ... 

at du kan være med til at sikre 

rent drikkevand i hanerne, hvis du 

køber økologiske fødevarer? Hver 

gang du vælger økologi, sparer 

du nemlig grundvandet for mødet 

med nogle af de sprøjtegifte, som 

det konventionelle landbrug har 

lov til at bruge. ØLF har fx regnet 

ud, at en portion havregryn på 50 

gram sparer 34 liter grundvand 

for mødet med sprøjtegifte. 


foreningens side 

Markedsafdelingen i ØLF er tilfredse med årets BioFach-messe – 

verdens største fagmesse for økologiske fødevarer. Messen i tyske 

Nürnberg tiltrak 43.500 besøgende i februar. Mange af dem kom 

forbi årets nordiske stand, hvor 47 virksomheder fra Danmark, 

Sverige, Finland og Norge var samlet i et fælles eksportfremstød. 

Markedschef Henrik Hindborg mener, at Danmarks kåring som 

årets øko-land i 2009 havde en positiv effekt på indkøberne fra 

andre europæiske lande. Ifølge Henrik Hindborg var der ganske 

vist færre besøgende på den danske stand end sidste år. Til gengæld 

vurderer han, at købekraften var bedre hos de indkøbere, der dukkede 

op. Eksporten af danske øko-varer er tredoblet siden 2005. 

Nu går økologerne til frontalangreb på den globalt voksende industri, der 

promoverer gensplejsede planter, som fx GM-soya og GM-majs til fodring 

af køer og svin. ØLF kræver bl.a. et stop for godkendelser af nye GM-afgrøder 

i Danmark, da der mangler uafhængig forskning om, hvad de gør ved 

miljøet. Det er ét af seks punkter i den plan, som ØLF’s generalforsamling 

har vedtaget i marts. Forsamlingen besluttede også at gøre kampen mod 

GMO til et særligt indsatsområde for foreningen i de kommende år. 

Vær aktiv i din forening 

Vil du gerne være en aktiv del af det økologiske fællesskab, 

så kan du blive frivillig i ØLF. Vi vil blive rigtig glade, 

hvis du vil hjælpe til på Øko-dag, høstmarkeder eller en 

event, du selv kan være med til at sætte i gang. Der er 

netværk for frivillige på Sjælland, Fyn og i Jylland. 

Meld dig til på: 

http://kortlink.dk/frivilling/7hpp 


ølF GleMMer 

ikke kliMaet 

Klimatopmødet er for længst forbi, men vi 

har ikke glemt vores fokus på klimaet. 

– Vi skal bygge videre på det økologiske 

landbrugs mange styrker for at skabe 

verdens mest klimavenlige landbrug, siger 

formand Evald Vestergaard. Øko-landbruget 

skal fx frigøre sig helt fra brugen af fossilt 

brændstof. Se vores klimastrategi på 

www.okologi.dk/media/102561/klimastrategi-web.pdf 

line damgaard 

stationsstien 2 

8520 lystrup 

Det økologiske spisemærke oplever fremgang for tiden. 

Kommunikationskonsulent hos ØLF, Dorthe Kloppenborg 

oplyser, at ti virksomheder nu har fået mærket. 

Siden 1. januar 2009 har det økologiske spisemærke 

været et statskontrolleret bevis på, at restauranten, 

cafeen, kantinen eller storkøkkenet satser på økologi. 

læs mere på www.oekologisk-spisemaerke.dk 

Har du lyst til at se køerne danse på det forårsfriske 

græs? Så vil vi gerne invitere dig til årets Øko-dag. 

Økologiske gårde i hele landet åbner stalddørene 

for både mennesker og dyr søndag 18. april på slaget 

12. Som noget nyt kan du deltage i konkurrencen 

med navnet Ø-faktor. Her kan du vinde præmier, 

som spænder fra mejeribesøg for 20 personer til 

kurve fyldt med mejerivarer: Indsend det ko-foto, 

som du mener, har den største Ø-faktor. 

tjek www.okodag.dk

Svanholm Kollektiv 

www.svanholmgaardbutik.dk 

Økologisk 

frugt, kød og grønt 

lige til døren 

Kroagergård er en alsidig 

økologisk gård midt på 

Sjælland med egen slagterafd., 

velassorteret gårdbutik 

og faste vareture på Sjælland 

lige til din dør. 

Bestil på www.kroagergard.dk eller ring: Tlf. 57 80 94 57 

produktguide 

Biodynamiske Demeter-produkter er økologiske 

– og de er mere end det! 

Biodynamisk landbrug handler om større helhed, livskraft og 

balance. Derfor er Demeter-reglerne mere omfattende og skrappe 

end økologireglerne. Af hensyn til forbrugernes sundhed. 

Et eksempel: Hornene er en naturlig del af en ko’s organisme og 

helhed. Derfor afhorner biodynamikere ikke deres kalve. Erfaringer 

tyder desuden på, at mælk fra køer med horn tåles bedre af nogle 

mennesker end mælk fra køer uden horn. 

Biodynamisk mælk må ikke homogeniseres eller UHT-behandles. 

Af hensyn til forbrugernes sundhed. 

Læs om produkter, forhandlere, kvalitet, regler m.m. på www.biodynamisk.dk 

Rå Chokolade 

Ren Passion 

E-mail : mail@woodshade.dk 

Hjemmeside : www.woodshade.dk 


5 

Rasmus Kjeldahl er direktør for Forbrugerrådet samt formand 

for bestyrelsen i Københavns Madhus. Oprindeligt 

uddannet agronom, siden økologi-rådgiver for tidligere 

EU-miljøkommissær Ritt Bjerregård og chef for Plantedirektoratets 

sektor for økologi. Født i Søllerød i 1965. 

HurTige 

til RasMus KjElDahl 

TeksT: pEtER noRDholM anDERsEn 

Hvor startede din interesse for økologien? 

Efter gymnasiet arbejdede jeg på vingårde i 

Frankrig. Blandt naboerne var der økologer, 

der skabte nogle fantastiske produkter, som 

jeg blev fascineret af. Folkene på øko-gården 

havde en større arbejdsglæde. De undgik at 

sprøjte druerne med giftige stoffer og glædede 

sig i stedet over, at det håndværk, bønderne 

kendte fra fortiden, faktisk kunne bruges. 

Hvad er det interessante ved økologien? 

Arbejdet i balance med naturen giver flere 

langsigtede perspektiver end hos det kemiske 

landbrug, som kan levere en høj produktivitet 

i en kort årrække – og derefter er jorden ofte 

udpint og vandressourcerne truede af giftstoffer. 

Når forbrugerne vælger økologi, reducerer 

de også en række risiko-faktorer fra fx pesticidrester 

og hormonforstyrrende stoffer, vi 

endnu ikke ved nok om. Du forsikrer dig ganske 

enkelt mod ricisi, man endnu ikke kender. I en 

verden med mange risici uden for forbrugernes 

indflydelse, er det godt med et område, 

hvor man rent faktisk kan gøre noget. 

pris eller kvalitet 

– hvad er vigtigst for forbrugerrådet? 

Kvalitet er det billigste i længden. Kvalitetsfødevarer 

er nemlig en rigere oplevelse: de 

mætter hurtigere og smager bedre. Tidligere 

haltede kvaliteten i øko-varerne ofte. De var 

triste, der var sorte pletter på gulerødderne 

og kødudskæringerne var dårlige. Så længe Ømærket 

sad på varen, var det take it or leave 

it for forbrugeren. Heldigvis ser jeg nu flere og 

flere eksempler på, at de økologiske produkter 

nu også kvalitetsmæssigt er det bedste valg. 

Jeg mener, at det er en af årsagerne til, at 

økologien har klaret sig så godt under krisen. 

Hvordan lærer man forbrugerne 

at satse på kvalitet? 

I de sidste 20-30 år er fødevarer blevet anonymiserede, 

og mange har fx aldrig lært at værdsætte 

et lokalt islæt. Jeg er alvorligt bange 

for, at der i folkeskolen ikke bliver talt mange 

sekunder om måltidet som et af tilværelsens 

højdepunkter – og dermed går der viden og 

bevidsthed tabt. En vej ud af den spiral kan 

fx være initiativer som Københavns Madhus, 

altså kraftcentre, hvor smag og fødevarekvalitet 

er i højsædet, og som formidler og fremmer 

den gode madkvalitet. Desværre har regeringen 

med ændringen af den nye 

madordning i børneinstitutionerne forspildt en 

oplagt mulighed for at skabe en god madkultur. 

Serverer samfundet lort for børnene, så 

går de også efter det, når de bliver voksne. 

Hvad er vejen frem for økologien? 

Stram reglerne yderligere op – og kæmp 

mod udvanding, fx ved at tillade brug af 

vækstmedier i drivhuse, selv om det måske 

kan give lidt billigere tomater (se 

Økologisk nr. 7, s. 46-47 via magasinarkivet 

på www.okologi.dk/okologisk, red.). 

Det naturlige er at holde fast i jorden, ellers 

fjerner man sig fra økologiens grundvæsen. 

Økologien skal være det mest helstøbte alternativ, 

og der er ingen fremtid i at skære hjørner 

på produktionsmetoderne. 

Pas også på med kun at fortælle de positive 

historier. Det er ikke troværdigt. Livet består 

altid af kompromisser – det kan forbrugerne 

sagtens engagere sig i. Så længe de ved, at 

økologerne arbejder på at løse problemerne, 

så vil de stadig vælge økologien. 

Derfor: Vær åbne og 

engagér samfundet i debat- 

ten om, hvor økologien skal hen: Spørg forbrugerne, 

hvad de selv synes – på gymnasier, via 

borgerpaneler, tv-udsendelser og især sociale 

medier som Facebook. Gå ud med de knap så 

gode sider af økologien, fx om grisehold, hvor 

smågrisene ikke altid har det lige godt ude på 

marken. Meld klart ud: Her har vi sgu et problem. 

Det kan vi løse på den og den måde: 

Hvad synes I, forbrugere, at vi skal gøre? 

Det vil skabe en solid loyalitet.

ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE 

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, 

der smager som god, ustresset kvalitetschokolade 

skal gøre: Af gode råvarer. 

Økoladen - www.oekoladen.dk • Tlf. 55 89 32 12 

NY BOG FRA AARSTIDERNE 

HAvEN 

TIl MAvEN 

110 sider fyldt med opskrifter og gode forklaringer 

på øko-sammenhængen i naturen 

– så selv de voksne kan forstå det. 199,- 

Købes hos www.aarstiderne.com 

e n g r o s 

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI! 

Woodshade Organics er danmarks første og største producent af økologiske konfekturer & snacks 

af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede 

økologiske producenter. Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker. 

Se mere på www.molle-skovly.dk 

produktguide 

Vi har plads til flere 

Har du lyst til en anderledes 

livsstil med fællesskab i grønne 

omgivelser - så er 

Storkollektivet Svanholm 

måske noget for dig. 

økologi - fælleskøkken - kollektiv 

herregård - landbrug - fællesøkonomi 

fællesmøder - sund mad 

Svanholm Kollektiv 

www.svanholm.dk 

DEN ØKOLOGISKE HAVE 

200 forskellige økologiske grøntsags- krydderurte-, 

blomster- og staudefrø sælges gennem vores net- 

butik, www.butik.ecogarden.dk. Haven er åben hver 

lørdag i april og fra 1. maj er der fuld sæsonåbning. 

www.ecogarden.dk. Tlf.: 86 54 54 00.

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj 

Her er fire 

gode grunde til 

at Blive medlem 

af ØKologisK 

landsforening 

1 

2 

3 

4 

Vær med 

resten af året for 

kun 200 kr. 

Du er med til at arbejde for mere økologi 

i Danmark og resten af verden. 

Du får det gode magasin Økologisk 

tilsendt fire gange om året med tips, lækre 

opskrifter og reportager. 

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø 

– Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”. 

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du 

slipper for at købe plasticposer. 

MElD Dig inD på WWW.oKologi.DK/blivMEDlEM

KØER MED hØjt til loftEt - Økologisk Landsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?