Afrikanske trommer, Suzette.pdf

”Afrikanske trommer – et musikalsk bredde-fag”
DUNK DUNK DUNK !! ja-ga-da, ja-ga-da, ja-ga-da… DUNK DUNK DUNK !!
En stor olietønde beklædt med skind dunker livets grund-puls, mens de små
afrikanske trommer -hjemhentet fra Ntoma-rejserne, slår de hurtige, dansende
afrikanske rytmer. Den store unge fyr med pumpede overarme slår en taktfast
technorytme på puls-trommen og resten af trommeholdet forsøger at følge
med i en blanding af euro-afrikanske rytmer; det lykkes for de fleste, for
rytmen kan både høres, ses og mærkes.
I dette fag skabes musik på tværs af kontinenter, på tværs af kulturer og på
tværs af elever. Den musikalske dreng, der både spiller bas, trommer og guitar
spiller sammen med eleven, der aldrig har spillet musik før, men som pludselig
opdager sine rytmiske evner. Ved siden af sidder en dybt koncentreret pige,
hvis hjerne ikke kan krydskoordinere og lave en simpel højre-venstre taktfast
bevægelse, men til daglig kan hun sagtens overskue matematiske formler og
tyske verber. Her mødes efterskolens mangfoldighed i et musikalsk breddefag.
I 80 ´erne var det musikalske breddefag på MSU tambourkorpset, der
marcherede op og ned af gaden i Ny Tolstrup med marchtrommer og fløjter.
Sambarytmerne sneg sig ind, marchtrommerne kom i kælderen og i 90érne
blev ”afro-trommerne” lavet af gamle industri-tønder beklædt med danskjersey-koskind.
Efterhånden har MSE´s tromme-orkester udvidet sig til også at
indeholde gamle mure-spande, skraldespande-stativer, stokke og kano-tønder.
Alt har en rytme, den skal bare spilles frem!
resten kan evt. udelades
Vi havde engang besøg af en gæst fra Tanzania som skulle være med til de
afrikanske trommetimer. Vi glædede os til at blive inspireret og alle sad klar
med trommestikkerne for at lære nye rytmer. Vores tanzanianske gæst
kiggede rundt på os og sagde at vi jo bare skulle gå i gang!
”Jamen, hvad skal vi spille?”, spurgte en elev.
”Spil nu bare en rytme!”, sagde vores gæst og så uforstående rundt på de
forventningsfulde ansigter.
”Du skal fortælle os, hvad vi skal spille” sagde en elev.
Vores tanzanianske gæst rystede på hovedet af os og sagde tørt: ”I lever i et
frit demokratisk land, hvor I er opdraget til at sige jeres mening, have
selvstændige holdninger og vælge selv … men I kan ikke selv spille en
almindelig grundrytme, uden at der skal stå en foran jer og tælle og dirigere.…

Hvad er det for en slags selvstændighed? Vi bærer alle livets rytme i os… I
skal bare spille!