Kongens store tale”. - helen-nielsen.dk

Podcast fra ”Sproglaboratoriet”, marts 2011 i anledning af
filmen ”Kongens store tale”.
Nedenstående er et udskrift (lettere bearbejdet) af samtalen med
talepædagog, Lise Reitz og et interview med en præst, der stammer. Noter
ved Helen.
Omtale af filmen (fra videocover’et):
”Det var slet ikke meningen, at han skulle være konge, men da Englands
Kong George V dør og efter den skandaløse afståelse fra tronen af Kong
Edward VIII, bliver den forsagte Bertie pludselig kronet som konge i 1936.
Han lider af en talefejl, der gør det svært for ham at fremstå som den stærke
leder, landet har brug for, da England er på vej i krig med Tyskland.
Kongen mødes med den excentriske taleterapeut Lionel Logue, og efter en
svær start begynder de to at finde ind til hinanden og frem til uortodokse,
men effektive metoder der udvikler kongens sprog og talegaver.”
Titel på radioudsendelsen: Marmorkugler i munden
Stammen i faglig henseende, talepædagog Lise Reitz:
Stammen handler om spænding – for meget spænding på det fysiske plan.
Altså for meget spænding, og så ofte om hvilken lyd der er involveret.
Eksempel: Ordet ”Gud”. Tungen bliver siddende for længe, tungen presses
op i ganen – det handler om overgangen fra den ene lyd til den næste. At
komme videre til den næste lyd, her vokalen u.
Hun fortæller, at hun synes filmen er en overbevisende demonstration af
stammen af skuespilleren Colin Firth.
For nogle kan det at sige sit navn være problematisk og i nogle situationer.
Lionel Logue demonstrerer i filmen en utraditionel behandling. Moderne
behandling er nået videre. Han viser kendte stammeteknikker: rulle rundt på
gulvet, hoppe, synge osv, men det bruges ikke nu om dage.
Nu arbejdes der med blokeringerne og gentagelserne – spændingerne.
Behandlingsmetoder:
1. Fluency-teknikker (flydende tale) bruges i filmen. Der arbejdes med al tale
– alle ord i sætninger: pro longue speech = reduceret tempo. Det er en lidt
aparte måde at tale på.
2. Stamme-modificerende teknikker – her går man mere ind i selve ordet.
Der er fokus på selve stammeøjeblikket. Eksempel: Ordet ”altså” hvor der
blokeres på lyden a. Det gælder om at komme blødt ind i ordet, være
opmærksom på hvordan ansatsen er (hvordan man går ind i ordet). Det gælder
om at komme blødt ind i ordet.
Om at helbrede stammen. Ikke korrekt at tale om helbredelse, men det
gælder om at finde måder at ’cope’ (klare, overkomme) sin stammen på.
Interview med præst: Råd til stammere: Tal, tal, tal.

Interview’eren: Hvordan overvinder du din stammen?
Man må indøve sig en masse ting – øve, øve. Det er hans overbevisning, at
man skal springe ud i det: Tale tale tale - aldrig give op.
Komme op på hesten – ( være den der
styrer/ behersker sin stammen – være den der
bestemmer over sin tale) og aldrig give op.
Den eneste vej: Tale hele tiden.
Foretage en hærdning, hærde sig selv.
Få de knubs der skal til. Tale, bruge
sproget.
Rent stammemæssigt, så synes han, at
han har fået det rette job, hvor han skal
tale hele tiden.
Interview’eren: Kunne man ikke have valgt en lidt blidere model?
”Det er ikke sværere, end det er. Jeg havde noget på hjertet. Noget jeg godt
ville sige (som præst). Selvfølgelig har det været hårdt til tider. Flertallet af
dem, jeg har stødt på har taget det stille og roligt og givet den tid, det skal
have.”
At blive præst krævede store overvejelser, og han troede ikke, det kunne
lade sig gøre, men han gik til behandling og lærte, at det var hærdning, der
skulle til.
Læse op i skolen kunne han ikke – han fortæller, at han var én stor
blokering. Han var 23 år første gang, han ringede op fra en telefon..
Interview’eren: Det må have været skrækkeligt.
”Ja, jeg vil have ønsket, at der havde været sms’er den gang. Jeg valgte at
cykle hen til dem, jeg skulle tale med.”
En af de ting han lærte var: Simpelthen at ringe op – få det gjort.
Da han var 3 – 4 år gjorde en pige på vejen ham opmærksom på, at han
stammede. Det var han ikke klar over. Grundlæggende mener han, at det er
noget fysiologisk, som man kan træne sig ud af, men det handler om at få
skrabet al det psykologiske af.
I enrum stammer en stammer ikke, men det er nok også i den situation
noget fysiologisk. Ovenpå selve stammen er der det psykologiske: Skræk,
angst, forskrækkelsen, smerterne – det største problem er angsten for
stammen.

Interview’eren: Hvad sker inden i dig, når du stammer.
”Det sker, at jeg sidder helt fastlåst, sidder helt fast – det sidder fast i halsen,
jeg kan simpelthen ikke få ordet ud.
I filmen ”Kongens store tale” siger skuespilleren, der spiller Kong George,
at det føles som en evighed, at man ikke kan få sproget ud.
Præsten fortæller: Det føles som utrolig lang tid for den, der stammer, men
det er det i realiteten ikke. Opgaven for ham er, at blive klar over, at så lang
tid tager det heller ikke – kun en 3 - 4 sekunder.
Efterskrift ved Helen
- filmen er en smuk film om stammen, og vi hører om en ikke helt nutidig
behandlingsform
- radioudsendelsen giver en faglig beskrivelse af stammen, og der fortælles
om en nutidig behandling
- præsten fortæller om sin stammen, og han giver råd til den der stammer
Der gives efter min mening en rigtig god indsigt i problemet ”Stammen” i
film som i podcast’en.
Jeg har derfor gjort mig umage med at referere både film og
radioudsendelse, og jeg har sat dette dokument på min hjemmeside, så andre
kan få glæde af det.
Filmen fås som video.
http://www.dr.dk/P1/Sproglaboratoriet/Udsendelser/2011/03/03122110.htm
Helen Nielsen