Nr.3 September. - Senior MC Danmark

var der et fransk par og 5 unge
Schweizere. Plateauet var ikke
farligere at opholde sig på end så
mange andre steder på et bjerg. Man
kunne nok slå sig en del ved at dratte
ud over kanten det forkerte sted men
livsfarligt var der ikke. Alligevel
bevægede vi os alle meget forsigtigt
omkring og passede vældigt på, ikke at
puffe eller presse hinanden – så stærk
var den visuelle oplevelse af at
opholde sig på en svævende platform.
Efter et kvarter på toppen gik det
nedad på den modsatte side af bjerget.
Med et tidsforbrug på 5½ time til
toppen var jeg sikker på at ramme en
tid på omkring 9 timer. Sådan skulle
det bare ikke gå. Jeg nåede snart bjergstationen
Les Cortalets og fortsatte
nedad. Lidt efter delte vejen sig i tre
og der var ruteskilte til to steder, som
ikke stod på mit kort. På kortet (et ret
primitivt et i en turist-brochure) så det
ud til, at der kun var én vej på den side
af bjerget, og at den førte til Vernet.
Jeg valgte derfor 3. alternativ, en
grusvej som jeg formodede var vejen
tilbage til Vernet. Jeg skulle blive
klogere. Efter 3-4 timers yderligere
vandring uden by i sigte måtte jeg
erkende, at noget var ravruskende galt.
15 kilometer ned ad bakke på god vej
tager ikke 4 timer! Kl. 18 stod jeg i en
landsby ved navn Villerach, 15 km fra
min, efterhånden, stærkt savnede
grotte hjemme i 60-graders-gaden. Og
hvad gør så en gammel hippie? Tomler
den, naturligvis. Der var ikke ligefrem
myldretidstrafik på strækningen, men
efter en halv times vandring blev jeg
24
da samlet op af en barmhjertig
samaritan i bulet pickup som bragte
mig til byen Prades som, foruden at
ligge på landevejen mod Andorra og
Vernet, også udmærkede sig ved at
være leveringsdygtig i Cola og pizza
med ansjoser. Efter yderligere 6
kilometers vandring langs en
motortrafikvej med standsningsforbud
blev jeg, ved 22-tiden, samlet op af et
ungt par som kørte mig helt hjem,
selvom de selv kun skulle noget af
vejen. Jeg overvejede at kysse dem,
men de var sikkert glade for at jeg lod
være. Efter en spadseretur på 40-50
kilometer er man ikke egnet til intim
brug.
Touring-tips.
Men… hvad kan man ellers forlyste
sig med i området, udover
bjergvandring? Svaret er; Næsten alt,
hvad et nysgerrigt motorcyklist-hjerte
kan begære. Udover at Pyrenæerne, i
sig selv, er en fantastisk legeplads,
hvis man er til hårnålesving og flotte
udsigter, (husk at have lidt hundekiks i
lommen) så er området det perfekte
udgangspunkt for køreture gennem
vidt forskellige landskaber. Følgende
steder kan alle nås på endags-ture med
udgangspunkt i Vernet:
120 km. mod vest ligger det toldfrie
indkøbs-mekka, mini-staten Andorra,
som for øvrigt er det eneste land, der
har Catalansk som officielt sprog.
Turen derop er flot og værd at tage,
også selv om man ikke lige står og
mangler noget til at stille på Amagerhylden.