Forskningsboom

Forskningsboom
Fysio- og ergoterapeuter
forsker som aldrig før
Side 14
Personaleblad Skejby Sygehus | 15. årgang nr. 3 | juni 2006
Pilotprojekt: Digital patienttilfredshedsundersøgelse 8
Rengøringsassistenter føler sig dårligt behandlet 10
Præsentation af afdelingsledelser 12
Naturen ved Skejby Sygehus: Duen og falken 16

Indhold
3 4
Leder:
Patienten i centrum
Kampagne om Århus Amts Sundhedsplan – om hjertetransplantations-patienter
3 Leder: Kampagne om Århus Amts Sundhedsplan
4 Patienten i centrum – om hjertetransplantations-patienter
6 Kampen mod den pinlige sygdom – om inkontinens
8 Digital patienttilfredshedsundersøgelse i Børnemodtagelsen
10 „Ved du ikke, hvad du laver?“
12 Præsentation af afdelingsledelser
14 Forskningsboom i terapifagene
Forsidefoto (modelfoto) Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Sygehusdirektør
Villy Helleskov
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmedarbejder
Kit Krogh-Christensen tlf. 8949 5039,
fotograf Tonny Foghmar Informationsafdelingen
tlf. 8949 5045, grafiker Gitte Skovgård
Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
mediegrafikerelev Jette Hallenberg Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, John Høck
Portørcentralen tlf. 8949 8978, sekretær
Jette Mikkelsen Fysioterapien tlf. 8949 5571,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
tlf. 8949 8790, Y­Observationsafsnit, sygeplejerske
Kirsten Kaysen Y5, indkøber Bent
Christensen Indkøbs­ og Logistikafdelingen.
Layout og foto Informationsafdelingen,
Skejby Sygehus
Tryk Grafisk Service
6 Kampen mod den pinlige lidelse
– om inkontinens
16 Naturen ved Skejby Sygehus: Duen og Falken
18 Siden sidst
20 Tillykke
21 Mindeord om Melvin Madsen
22 Annoncer
24 Kunstforeningen
Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes
til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen).
Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mindre
du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til næste
nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

Kristjar Skajaa
Cheflæge
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Århus Amts Sundhedsplan
Kaffestuer, personalerum og kontorer på Skejby Sygehus får i denne tid ny udsmykning, der skal
medvirke til at skabe opmærksomhed om og forståelse for Århus Amts nye Sundhedsplan, der
blev vedtaget sidste år.
Postere, bolcher og kuglepenne er tilflydt sygehuset og sætter fokus på holdningerne og
målene i Sundhedsplanen.
Sundhedsplanen er en ramme for, hvordan sundhedsområdet i Århus Amt skal udvikles, og den
indeholder mange overordnede mål og udfordringer. Planen vil være aktuel i resten af amtets
levetid, men store dele af planen vil uden tvivl også være aktuelle i Region Midtjylland efter 2007.
De væsentligste udfordringer for sundhedsområdet er:
• at der bliver flere ældre og en større mangfoldighed i befolkningen
• at der bliver flere, der lever med en kronisk sygdom
• at der er stigende behandlingspres fra livsstilsrelaterede sygdomme
• at der er social ulighed i sundhed
• at der er begrænset økonomisk råderum og personalemangel
• at sundhedsvæsenet med større specialisering og mange aktører
stiller større krav til koordinering mellem aktørerne
• at mere behandling og rehabilitering vil foregå lokalt eller i patientens eget hjem
• at skabe større sammenhæng mellem det somatiske og det psykiatriske sygehusvæsen.
Det er afgørende, at budskaberne i planen udbredes, og at målene i planen omsættes til aktivitet
og relevante tiltag. Derfor har Den Tværgående Sundhedsplangruppe og Sundhedsledelseskredsen
besluttet, at implementeringen af planen i det kommende år med fordel kan opdeles i tre
„spor“:
1. Nye tiltag. For eksempel etablering af samarbejdsaftaler med kommuner om sundhedsaftaler,
sundhedscentre m.m., udarbejdelse af strategi på kroniker­området, herunder
konkrete planer for genoptræning/rehabiliterings­opgaverne.
2. Udbredelse af kendskabet til selve Sundhedsplanen. Indholdet, de overordnede mål og
udfordringerne, som beskrives i planen bør sættes til diskussion i alle relevante fora her
på sygehuset.
3. Kampagne med henblik på at få personalet til at agere i forhold til det, der står i planen
uden nødvendigvis at kende til selve planen. Planens overordnede og konkrete mål „oversættes“
og gøres relevant og handlingsanvisende i hverdagen.
Det er den sidstnævnte kampagne, der i disse uger tager fart. God fornøjelse med Sundhedsplanen.
Villy Helleskov
Sygehusdirektør

Sammenhængende patientforløb, forebyggelse og
hjælp til egenomsorg er nogle af nøgleordene i
kampagnen om Århus Amts Sundhedsplan.
InTryk har spurgt to af sygehusets medarbejdere
om, hvilke udfordringer der er på de nævnte om-
råder i forhold til deres patientgruppe.
Læs mere om Sundhedsplanen på
www.aaa.dk/sundhedsplan
Patienten i centrum
Sammenhængen i patientforløbet
er essentiel, når det handler om et
svært hjertesygt menneske, der skal
have en transplantation. Et team på
fem overlæger sikrer kontinuitet og
formidling.
Når svært hjertesyge patienter, der skal
have en transplantation, kommer til Afdeling
B første gang, er det begyndelsen på
en tilknytning, der varer resten af deres liv
– hvor kort eller langt det nu end bliver.
Først er der undersøgelser, udredning og
den lange tid på venteliste til en transplantation.
Så kommer selve transplantationen,
og efterfølgende er der kompleks
medicinering og hyppige kontroller.
At sikre sammenhæng i behandlingen for
den gruppe er en stor udfordring. På Afdeling
B har man valgt at etablere et

lille team på fem overlæger. Overlæge
Henning Mølgaard er én af dem, og
han understreger vigtigheden af en god
formidling:
„Det drejer sig om meget hjertesyge
patienter, som skal have en stor informationsmængde,
og det stiller særlige krav
til formidlingen. Vi prøver at sikre, at der
bliver sagt nogenlunde det samme uanset
hvem af os, der taler med patienten. Det
er et problem, hvis for mange er involveret.
Skrækscenariet er, at én læge siger
til patienten, at der skal en transplantation
til, mens en anden læge siger det
modsatte. Det må ikke ske. Vi er en lille
gruppe specialister, som løbende søger at
koordinere vores vurderinger og meldinger
til patienten og de pårørende,“ siger
Henning Mølgaard.
Den organisation har man arbejdet sig
frem til på afdelingen i løbet af en årrække,
hvor cirka 180 patienter har fået
en hjertetransplantation. Det ligger også
i kulturen, at behandlingen i ventetiden
til tranplantationen kører på få hænder,
hvilket sikrer høj kvalitet. Og organisationen
synes at virke: der har ikke været
ventelistedødsfald de seneste år.
Særlige forhold
Patienterne og deres ofte mangeårige
kontakt til afdelingen giver et særligt
forhold til personalet.
„Vi lærer den enkelte patient utroligt godt
at kende. Vedkommende kommer ofte
10­20 gange i Ambulatoriet, inden en
transplantation, og efterfølgende er der
en tæt kontrol, i begyndelsen ugentligt senere
med længere intervaller. Det bliver et
årelangt forhold. Det giver en omfattende,
langvarig relation til patienten, og det
stiller krav til ens måde at agere på – også
når det handler om de blødere kompetencer
som information, formidling, humor,
empati og forståelsen for det enkelte
menneske,“ siger Henning Mølgaard.
Det sker ikke sjældent, at patienterne har
andre sygdomme end hjertelidelsen. I de
tilfælde ser afdelingen sig som tovholder
og prøver på den måde også at lette
patientforløbet. Der er døgnet rundt
telefonisk direkte adgang til Transplantationsafsnit
B2’s erfarne sygeplejersker,
hvilket giver patienten stor tryghed.
„Alt skal igennem os. Og vi sørger også
ofte for, at almindelige undersøgelser,
som egentlig burde foretages på patientens
eget sygehus, foretages her på Skejby
eller på Århus Sygehus, så patienten ikke
bliver kastet for meget rundt,“ siger Henning
Mølgaard.
Forebyggelse
Forebyggelse spiller en rolle også for
hjertesvigtspatienter. Og byder på svære
etiske problemstillinger. I England skal
man som patient dokumentere, at man er
holdt op med at ryge i minimum tre måneder,
før man kan komme på venteliste
til transplantation, og er man overvægtig,
er der også relativt strenge krav til vægttab,
før ens navn kommer på listen.
„Her er vi lidt mere tolerante. Vi rådgiver
patienter både om rygning og overvægt
og anbefaler for eksempel et rygestop før
operationen. På den anden side forstår
vi også, at det måske ikke er det letteste
tidspunkt at holde op med at ryge på, og
for de, der ikke magter at holde op inden
operationen, kan vi måske gøre det til en
del af en mere langsigtet plan. Vi prøver
at tilgodese den enkelte patients behov
også på det område,“ siger Henning
Mølgaard.
Fremtiden
Antallet af transplantationer årligt er relativt
stabilt. Men eftersom der bliver flere og
flere transplanterede patienter, stiger presset
på afdelingen. Det er afgørende for kvaliteten,
at organiseringen af arbejdet fortsætter
som nu, mener Henning Mølgaard.
„Essensen i det her er god formidling.
Den er afgørende for patienterne, for
deres pårørende og også internt blandt
personalet. Vi skal vide, vi har gjort det
bedst muligt. En håndfuld specialister,
der systematisk og ad hoc koordinerer,
og melder det samme ud til patienten og
til de pårørende, er den bedste måde at
gøre det på. Og det skal vi fortsat sikre,“
slutter han.
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

Forebyggelse, hjælp til egenomsorg og sammen-
hængende patientforløb er nogle af nøgleordene
i kampagnen om Århus Amts Sundhedsplan.
InTryk har spurgt to af sygehusets medarbejdere
om, hvilke udfordringer der er på de nævnte om-
råder i forhold til deres patientgruppe.
Læs mere om Sundhedsplanen på
www.aaa.dk/sundhedsplan
Kampen mod den pinlige lidelse
Uddannelse, oplysning og samarbejde
mellem den primære og
sekundære sektor. Disse er nogle
af nøgleordene i afdelingssygeplejerske
Tove Tækker Jepsens årelange
arbejde som kontinenssygeplejerske.
400.000 danskere lider af inkontinens
– en tilstand, der er så stort et tabu, at
mange ikke engang kan diskutere den
med familien. Tidligere afdelingssygeplejerske
– nuværende klinisk specialist
– på Urinvejskirurgisk Afdeling K3, Tove
Tækker Jepsen, har arbejdet med området
siden slutningen af 1980’erne, hvor det
begyndte at blive anerkendt i Danmark.
Hun har mødt utallige patienter, hvis liv er
blevet hæmmet af lidelsen.
„Mange patienter er flove. Jeg havde for
eksempel en yngre kvinde som patient

for kort tid siden. Hun havde været utæt i
årevis, men hun havde først lige taget sig
sammen til at drøfte det med sin mand.
Det var så pinligt for hende, at hun ikke
engang kunne snakke med sin mor om
det, selv om hun vidste, at moderen
havde samme problem. Vi oplever tit, at
mange kommer efter at have kæmpet
med lidelsen i årevis, og det er trist, for vi
kan faktisk helbrede eller hjælpe syv ud af
10,“ siger Tove Tækker Jepsen.
Inkontinens kan ramme alle, men især
kvinder – og især ældre – bliver ramt.
Typisk er det den første fødsel, der medfører,
at vævet bliver mere eftergivende.
Har man inkontinens i mildere grad,
kan træning hjælpe, og især i ældreplejen
kan en udredning ofte afsløre helt
enkle løsningsmuligheder ved at justere
hverdagens rutiner. For en patient, der har
lidelsen i svær grad, er der mulighed for
medicinsk behandling eller operation.
Det er den udredning, kontinenssygeplejerskerne
er specialuddannet til at
varetage. Tove Tækker Jepsen blev selv
uddannet i Göteborg i 1994, og i 1997
var hun med til at etablere uddannelsen
i Danmark.
„Det er et spændende område. Først
og fremmest fordi det, vi gør, nytter. Vi
hjælper mange patienter. Og rent sygeplejefagligt
er det også en tilfredsstillelse at
arbejde på et område, hvor udredningen
er sygeplejerskernes opgave og ansvar,“
siger Tove Tækker Jepsen.
Hun har bidraget til opbygningen af et
usædvanligt stærkt netværk blandt kontinenssygeplejerskerne
i Århus Amt, som
sikrer færrest mulige barrierer mellem
den primære sektor og sygehuset. Alle
inkontinenssygeplejersker kender hinanden
og holder fælles møder flere gange
årligt. Alle bruger de samme udredningsskemaer,
og en komplet telefonliste gør
det muligt at kontakte hinanden, når der
er brug for det.
„Hvis en hjemmesygeplejerske for eksempel
står med en patient og har brug for
et råd, kan hun ringe til os, og så kan vi
måske hjælpe. Kan vi ikke det, kan de to
sygeplejersker sammen aftale, at patienten
skal ind til os. På den måde forhindrer
vi en masse bureaukrati og omveje via
egen læge for en patient, der i forvejen er
i en sårbar situation,“ siger Tove Tækker
Jepsen.
Viden er den bedst mulige måde at bekæmpe
tabuer på, så Tove Tækker Jepsen
har ved kurser, undervisning, foredrag og
i pressen arbejdet for at gøre tabuet mindre
og kendskabet til lidelsen større.
„Der er sket meget i disse år. Men der er
lang vej endnu,“ siger Tove Tækker Jepsen.
Den vej må hendes kolleger nu gå. Den
30. juni takker Tove Tækker Jepsen af og
går på pension. Blandt andet med Dansk
Sygeplejerske Råds Firkløverpris, som hun
modtog i 2005, i bagagen.
To hovedformer for urininkontinens
Stress-inkontinens:
Dryppen, der blandt andet
kan skyldes svag bækkenbund.
Urge-inkontinens:
Ufrivillig vandladning, der blandt
andet kan skyldes en overaktiv blære.
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

Digital
patienttilfredshedsundersøgelse i Børnemodtagelsen
Børnemodtagelsen har medvirket
i et pilotprojekt vedrørende digital
patienttilfredsheds-undersøgelse.
Plejepersonalet skriver om erfaringerne.
Vi er på Skejby Sygehus bekendt med
patienttilfredsheds­undersøgelser. En af
ulemperne ved sådanne undersøgelser er,
at resultatet først foreligger flere måneder
efter endt undersøgelse. Vi, i Børnemodtagelsen,
syntes derfor, at det lød rigtigt
spændende, da vi blev tilbudt at deltage i
et digitalt patienttilfredshedsundersøgelses­projekt.
Der blev sat en stander op i Børnemodtagelsens
venteområde. Vi fik udleveret kort
med stregkoder, som skulle udleveres til
forældre ved udskrivelse eller overflytning
til en anden afdeling. Sygehusledelsen
havde valgt, at de standardspørgsmål,
som var blevet brugt ved tidligere tilfredsheds­undersøgelser,
skulle indgå i
undersøgelsen. Vi havde så selv mulighed
for at stille seks yderligere spørgsmål. Da
vi bruger meget tid på at informere og
vejlede børn og forældre, havde vi valgt at
sætte fokus på kommunikation.
Hverdagen i Børnemodtagelsen
Det daglige arbejde er altid en udfordring.
I Børnemodtagelsen starter vi hver dag
„forfra“. Der er lukket om natten, så når
vi møder om morgenen, er der som regel
ingen patienter. Hvornår de kommer, ved
vi ikke, men vi har selvfølgelig gjort os
nogle erfaringer:
I løbet af formiddagen, når børnene har
været hos deres praktiserende læge,
begynder de at blive henvist til Børnemodtagelsen.
Desuden kan der komme
børn med ambulance. Det er børn, som
kommer direkte hjemmefra. Forældrene
har ringet 112, og ambulancen bringer
børnene ind til Børnemodtagelsen.
Ofte er der subakutte børn. Det er børn,
som lægen har skønnet, ikke var mere
syge, end de kunne vente til næste dag.
Arbejdet er meget varieret og skifter
hurtigt mellem at være akut til tage sig
god tid til at informere og undervise forældre
og børn. Vi oplever, at forældrene
ofte spørger til ventetiden. Det kan være
svært at angive en præcis tidsramme, da
det er svært at forudsige, hvordan dagen
forløber.
Lige præcis ventetiden har været et område,
hvor vi har følt, at frustrationen og
utilfredsheden har været størst.
Det er kort fortalt situationen, da vi blev
tilbudt at være med i en patienttilfredsheds­undersøgelse.
Det er altid spændende at blive vurderet
og få kritik på sit arbejde. Vi så det som
en mulighed for at få set på kvaliteten på
nogle områder af vores arbejde.
Oplevelsen af undersøgelsen
Vores rolle som sygeplejersker i undersøgelsen
var at informere forældrene om, at
der var en spørgeundersøgelse igang. Vi
opfordrede dem til at deltage og forkla­
Tekst plejepersonalet i Børnemodtagelsen | Tegning Gitte Skovgård
rede, hvordan det helt praktisk foregik.
Standeren var placeret i forbindelse med
venteområdet, således at den var let
tilgængelig for forældrene. Det var hurtigt
og nemt at informere forældrene om brug
af standeren.
Forældrene var interesseret i at høre om
undersøgelsen og var ofte meget imødekommende
over for at deltage. Det blev
gjort klart, at det var frivilligt at deltage,
og at undersøgelsen var anonym. De
fleste forældre var åbne og interesserede
i at deltage. Der var dog en del forældre,
der valgte ikke at svare på spørgsmålene.
Deres begrundelse var ofte, at de havde
brug for at komme hjem.
„Vi orker ikke at være på sygehuset
længere.“
„Vores barn er meget træt, og vi vil hurtigt
hjem. Måske en anden gang.“
Deltagelsesprocenten var ikke så høj, som
vi havde ønsket os. Det kan der være flere
årsager til. Ud over ovenstående skal man
også tænke på at i en travl hverdag med
mange administrative opgaver, foregår
der hele tiden en prioritering i forhold til
hvilke opgaver, der skal udføres.
Vores fokus er og må være at tage vare på
og drage omsorg for de indlagte børn og
deres familier. Derfor har vi nogle gange
været nødt til at prioritere således, at vi
ikke har informeret og instrueret forældrene
i muligheden for deltagelse i den
digitale patienttilfredsheds­undersøgelse.

Plejepersonalet har også nogle gange
vurderet, at man ikke etisk kunne forsvare
at informere forældre om muligheden for
deltagelse. Dette drejede sig oftest om
situationer med svært syge børn, som
hurtigt blev overflyttet til Intensivafdeling.
Det var i hvert enkelt tilfælde en
individuel vurdering af sygeplejersken.
Resultatet
Det er jo altid spændende at få kritik og
en vurdering af vores arbejde. Det, som vi
havde fokus på i undersøgelsen, var kommunikation
– hvordan oplever forældre
den information, de får i Børnemodtagelsen?
Generelt var forældrene meget tilfredse
med den information, de fik af sygeplejerskerne
(86,4% oplevede tilfredshed „i høj
grad“) såvel som lægerne (her oplevede
83,63% af forældrene tilfredshed „i høj
grad“).
Dette kan vi jo kun være stolte af og
tilfredse med.
Patienternes vurdering af opholdet (Periode: 01. oktober 2005 – 28. november 2005)
Evaluering af pilotptojekt er i gang
Ud over Børnemodtagelsen har også Mor­
Barn Afsnit Y2 haft en stander stående i nogle
måneder, så de kunne måle tilfredsheden.
Standeren var lejet ud til Skejby Sygehus.
Pilotprojekterne foregik i slutningen af
2005 og begyndelsen af 2006, og p.t.
evaluerer Strategi­ og Udviklingsafdelingen
resultaterne, oplyser akkrediteringsansvarlig
kvalitetskonsulent Henrik Kousholt.
Evalueringen skal vise, om det kan betale
sig for sygehuset at købe en eller flere standere,
som afdelingerne kan låne i udvalgte
perioder. Den beslutning forventes at blive
truffet i løbet af sommeren.
Som tidligere beskrevet i denne artikel,
oplevede vi ofte, at forældrene var frustrerede
over ventetiden i Børnemodtagelsen.
Det, vi kunne se ud af undersøgelsen, var,
at kun 52,63% oplevede, at de „i høj grad“
var tilfredse med informationen om ventetiden.
Dette var noget overraskende, da
vores oplevelse er, at vi rent faktisk informerer
forældre om ventetid. Derfor er det
godt, at vi nu har fået belyst forældrenes
oplevelser af den information, vi giver – således
at vi kan være mere opmærksomme
på hvilke områder, vi skal styrke.
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Oplevede I et sammenhængende forløb
på sygehuset (veltilrettelagt og koordineret)? 72,32% 20,90% 2,26% 1,13% 3,39%
Er I tilfredse med den information,
I fik af sygeplejersken i Børnemodtagelsen? 87,57% 10,73% 1,13% 0,56% 0,00%
Er I tilfredse med den information,
I fik af lægen i Børnemodtagelsen? 83,62% 16,38% 0,00% 0,00% 0,00%
Er I tilfredse med den information,
I fik om planen for opholdet i Børnemodtagelsen? 70,06% 20,90% 5,08% 0,56% 3,39%
Er I tilfredse med den information, I fik i forbindelse
med udskrivelsen fra Børnemodtagelsen? 72,32% 16,38% 1,69% 0,00% 9,60%
Er I tilfredse med informationen
om ventetid? 52,54% 28,25% 6,78% 2,82% 9,60%

„Det er en typisk holdning.
At folk bliver sure
på os, fordi vi er i vejen
eller ikke lige gør det, de
synes, vi skal. Sådan en
surhed og besk stemning
møder vi ofte, i stedet for
at de kunne være glade
for, at der kommer nogen
og gør rent, så de kan
koncentrere sig om at
varetage deres opgave.“
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

„Ved du ikke, hvad du laver?“
Mange af ISS’ rengøringsassistenter
føler sig dårligt behandlet af
medarbejderne på Skejby Sygehus.
De bliver set ned på og talt til, som
om de var børn. Uacceptabelt, mener
HMU og kræver, at der bliver vist
respekt for alle faggrupper.
En rengøringsassistent er ved at gøre rent
på gangen, sådan som hun skal ifølge
hendes rengøringsplan. En sygeplejerske
med favnen fuld af udstyr skal forbi.
Sygeplejersken bliver irriteret over, at
rengøringsassistenten og vognen med
hjælpemidler fylder en del i gangen,
maser sig forbi vognen, som triller ind i
rengøringsassistenten, mens hun irriteret
skælder rengøringsassistenten ud for at
være i vejen.
Historien er blot én af mange, der handler
om mangel på respekt for rengøringsassistenterne
på Skejby Sygehus. Den
kommer fra Esther Brakl, som har været
afløser rundt omkring på sygehuset siden
december. Hun har ikke selv oplevet den,
men har fået den fortalt af en kollega
– men den holdning, der ligger bag sygeplejerskens
opførsel kender hun:
„Det er en typisk holdning. At folk bliver
sure på os, fordi vi er i vejen eller ikke
lige gør det, de synes, vi skal. Sådan en
surhed og besk stemning møder vi ofte,
i stedet for at de kunne være glade for,
at der kommer nogen og gør rent, så de
kan koncentrere sig om at varetage deres
opgave,“ siger hun.
26­årige Esther Brakl har arbejdet i mange
brancher og mange typer job, så hun
har noget at sammenligne forholdene
på Skejby Sygehus med. På sygehuset
har hun vikarieret på mange afdelinger,
og hun understreger, at det langt fra er
overalt, rengøringsassistenter behandles
dårligt:
„Der er afdelinger, hvor det er virkelig rart
at være. Hvor man bliver budt velkommen,
og hvor personalet fortæller om,
hvilke regler der er, og hvad de forventer
af én. Hvor man føler, det er ok, at man
spørger, hvis det er noget, man er i tvivl
om. Sådan et sted er det en fornøjelse at
afløse,“ siger hun.
Men der er også afdelinger, hvor tonen er
hård, og hvor man skal være klar til at slå
igen eller finde sig i en urimelig behandling.
„Det værste, jeg har været udsat for,
var en gang, hvor jeg kom til at begå en
fejl. Det er selvfølgelig ikke godt, men
alle begår da en fejl engang imellem. Så
stod der er sygehjælper på min ene side
og skældte ud – sådan rigtig vredt: ,Har
du ikke været på rengøringskursus. Ved
du ikke, hvad du laver?‘ Og der var en
sygeplejerske på min anden side, som
også skældte ud. I den der tone: ,Er du
dum eller hvad?‘. Som om jeg var et barn
eller var 17 år og aldrig havde prøvet at
arbejde. Så stod jeg der med min sprit og
tænkte: Det er da løgn det her. Selvfølgelig
skulle de fortælle mig, at jeg gjorde
noget forkert, men de kunne da godt gøre
det på en ordentlig måde,“ siger Esther
Brakl.
Det er hendes fornemmelse, at der er en
sammenhæng mellem kulturen på afdelingen
og den måde, personalet behandler
– ikke bare rengøringspersonalet – men
også hinanden på:
„Jeg tror, at de, der ,trykker‘ rengøringspersonalet,
også selv bliver trykket – og
at der generelt er en hård tone på lige
den afdeling eller på det afsnit. Man lærer
jo af dem, man er omgivet af. Den måde,
man behandler sine kolleger på, får man
fra sine kolleger. Desuden er der helt klart
et hierakisk mønster i det her. Tendensen
til at se ned på rengøringspersonalet,
overvåge dem og spille boss over for dem,
er absolut størt nederst i hierarkiet og
i kvindefagene“, siger Esther Brakl, og
understreger i samme åndedrag, at det
ikke betyder, at alle i de nævnte grupper
opfører sig dårligt.
ISS’ rengøringschef på Skejby Sygehus,
Dorthe Fischer, bekræfter, at mange
rengøringsassistenter har det svært i omgangen
med det øvrige personale.
„Det er noget, der bliver talt meget om
blandt personalet. Desværre fordi mange
har kedelige oplevelser, hvor de ikke bliver
behandlet med respekt. Jeg synes, det
er urimeligt over for vores medarbejdere,
der – som alle andre – gør et godt stykke
arbejde og yder en vigtig indsats her på
sygehuset,“ siger Dorthe Fischer.
HovedMedUdvalget (HMU) drøftede
problematikken på et møde den 15. maj.
Både personale­ og lederrepræsentanterne
i udvalget tog afstand fra opførslen.
„Man skal behandle hinanden ordentligt.
Det er ikke til diskussion“, siger sygeplejerskernes
fællestillidsrepræsentant og
næstformand i HMU, Leon Sørensen.
HMU har opfordret Sygehusledelsen til at
være meget konkret i introduktionen til
nyansatte, når den fortæller, hvad der er
god omgangstone på Skejby Sygehus.
Sygehusledelsen vil bede rengøringsledelsen
fortælle afdelingsledelserne,
hvilke afsnit rengøringspersonalet oplever
problemer på.
„Det er så vigtigt, at vi opfører os ordentligt
over for hinanden, og vi vil ikke
acceptere den adfærd fra nogen,“ siger
sygehusdirektør og formand for HMU,
Villy Helleskov.
Tekst Kit Krogh-Christensen | Modelfoto Tonny Foghmar

Foto Tonny Foghmar
Sygehusdirektør
Villy Helleskov
Sygehusledelsen
Chefsygeplejerske
Vibeke Krøll
Cheflæge
Kristjaar Skajaa
Afdelingsledelser
Børneafdeling A Hjertemedicinsk Afdeling B Nyremedicinsk A
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y
Ledende overlæge
Bent Skov Jensen
Ledende overlæge
Sten Petersen
Oversygeplejerske
Leni Rudfeld
Oversygeplejerske
Inge Pia Christensen
Ledende overlæge
Lars Ilkjær
Ledende overlæge
Claus Brøckner
Ledende overlæge
Lone Kjeld Petersen
Oversygeplejerske
Hanne B. Dalsgaard
Oversygeplejerske
Anne Birte Garde
Ledende overlæge
Søren Madsen
Chefjordemoder
Joan Dürr
Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Klinisk Immunologisk Afdeling Klinisk Biokemisk Afdeling
Ledende overlæge
Michael Rehling
Ledende bioanalytiker
Anne Qwist
Ledende overlæge
Bjarne Kuno Møller
Ledende bioanalytiker
Bodil Graugaard
Ledende overlæge
Torben Falck Ørntoft
Ledende bioan
Connie Juhler

Løn- og Personalechef
Anders Boesen
ne
fdeling C Urinvejskirurgisk Afdeling K Infektionsmedicinsk Afdeling Q
Oversygeplejerske
Anne Marie Riis
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Billeddiagnostisk Afdeling
Ledende overlæge
Mogens Kim Skadborg
Økonomichef
Ole Ledet-Pedersen
Ledende overlæge
Knud Venborg Pedersen
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Administrationen
Oversygeplejerske
Susanne Boll
Konstitueret It-chef
Allan Christiansen
Oversygeplejerske
Birgitte Aagaard (pr. 1/8)
Informationschef
Lars Elgård Pedersen
Ledende overlæge
Marianne Egeblad
Drifts- og Serviceafdelingen
alytiker Ledende overlæge Ledende bioanalytiker Teknisk chef
Jens K. Møller Else Funder
Helle Vilain Dybro
Fuldmægtig
Lotte Poulsen
Ledende overlæge
Lars Østergaard
Oversygeplejerske
Caroline Dalgaard
Medicoteknisk
Afdeling
Afdelingschef
Frank Neidhardt
Oversygeplejerske
Annette Falkenberg
Strategi- og Udviklingschef
Vakant
Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen
Overfysioterapeut
Dorrit Holten Pind
Indkøbs- og Logistikafdelingen
Indkøbs- og Logistikchef
Esben Madsen

Forskningsboom i terapi-fagene
Fysioterapeuter og ergoterapeuter
forsker som aldrig før. Lederen af
Fysio- og Ergoterapien på Skejby
Sygehus, Dorrit Holten Pind, er
begejstret: „Evidensen vælter ind“.
De seneste ti år har terapeuterne erobret
plads på forskningsscenen. Inden for fysioterapi
er der netop oprettet det første
professorat ved Syddansk Universitet og
det første lektorat, og på landsplan er der
500 terapeuter med master­ eller kandidatgrader
eller studerende samt 40 Ph.D.’ere
eller Ph.D.­studerende. De stigende tal
viser, hvor meget der sker på området i
disse år, pointerer Dorrit Holten Pind:
„Forskning har fundet sted inden for
fysioterapi siden 1970’erne, men dengang
havde de, der forskede, ingen uddannelse.
Det er klart, at uddannelse kvalificerer det
meget. Og at vi har fået professorat og et
lektorat er en blåstempling og en kæmpe
anerkendelse af hele terapiområdet“,
siger hun.
Også på Skejby Sygehus mærkes boomet.
Blandt andet har Fysio­ og Ergoterapiaf­
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
delingen ansat en kvalitetskoordinator
med arbejdsområdet kvalitetsudvikling
af de faglige ydelser og implementering
af Skejby Sygehus’ strategi i afdelingen,
og afdelingen arbejder målrettet med
opkvalificering og støtte til forskning og
søgning af ny viden.
„Det er en ligebenet trekant: klinisk arbejde,
kompetenceudvikling og forskning.
Det hænger sammen, og vi skal arbejde
strategisk med det. Der er meget at vinde
ved at udvikle ny viden selv. Det styrker
fagligheden, arbejdsglæden og tilbuddet
til patienterne“, siger Dorrit Holten Pind.
En af forskerne på afdelingen er Karen
Huld. Hun blev uddannet ergoterapeut
i 1989 og har arbejdet som sådan i en
årrække.
„Da jeg var nyuddannet, var det vigtigt
for mig at komme ud og prøve det hele i
praksis. Men jeg har altid været nysgerrig
og søgt ny viden, så jeg vidste tidligt, at
jeg ville videreuddanne mig og også gerne
forske,“ siger Karen Huld.
Projekt om gigtbørn
Hun kastede sig ud i sit første forskningsprojekt
på Skejby Sygehus som ergoterapeut
i 2001, hvor hun besluttede sig for
at undersøge gigtbørns problemer med at
skrive og deres brug af computer.
„Jeg havde ingen forudsætninger dengang
og manglede i høj grad redskaber. Men
jeg fik hjælp fra den uddannelsesansvarlige
sygeplejerske på Intensivafdelingen
og fra overlæge Troels Herlin.“
Midt i forløbet fik hun tilbud om at
komme på et seks­ugers udviklings­ og
forskningskursus under forskningsinitiativet
i Århus Amt. Betingelsen for at deltage
var, at man allerede havde en vejleder og
havde lavet projektbeskrivelse.
„Det var utroligt heldigt og godt timet.
Jeg kunne opfylde kriterierne og havde
hårdt brug for kurset.“
Projektet blev afsluttet med et resultat,
der påviste hvor mange gigtbørn, der rent
faktisk har smerter ved skrivning, og som
har brug for PC´ere i forbindelse med

skolearbejdet. Og efterfølgende stod den
uerfarne forsker over for en grænseoverskridende
oplevelse i forbindelse med
præsentation af projektet.
Mundtlig fremlæggelse
„Jeg sendte abstract til en international
børnegigtkongres i Slovakiet i 2004. Den
blev antaget – til min store skræk – endda
til mundtlig fremlæggelse. Så jeg måtte
låne et auditorium og lave en prøvefremlæggelse
for mine kolleger for at blive fri
for bare lidt af min sceneskræk,“ husker
Karen Huld med et smil.
Fremlæggelsen i Slovakiet gik fint, og
Karen Huld gik videre med blod på tanden.
Hun tog den – dengang – et­årige
suppleringsuddannelse, som krævedes
for at komme i gang med at tage en
kandidatgrad. Den blev afsluttet med et
projekt om benamputerede patienter; en
patientgruppe hun tidligere har arbejdet
med, og som er svær at hjælpe:
„Det er stærkt traumatiserede patienter,
der netop har mistet et ben. Her ville det
især være rart at vide mere sikkert, om
det vi gør, rent faktisk virker.“
Konklusion på undersøgelsen var, at det
var meget forskelligt, hvad patienterne
lægger vægt på i forbindelse med deres
behandling, og den understregede behovet
for, at behandleren ikke bare behandler ud
fra sin ekspertise, men i høj grad også lytter
til patientens ønsker og forventninger.
Snart kandidat
Nu er Karen Huld i gang med at tage
kandidatgraden, og hun er et år inde i sit
studium. Hun har endnu ikke besluttet sig
for, hvad hendes speciale skal handle om,
og hun er meget interesseret i at få forslag
fra andre på sygehuset – også gerne
til tværfaglige projekter.
For Karen Huld har forskningen betydet
meget:
„Jeg har fået mere overblik og er blevet
endnu gladere for mit fag. Der er flere
grunde til videreuddanenlse – nogen vil
væk fra et fag, andre vil dykke ned i faget.
Jeg ville dykke ned i faget. Jo mere jeg
lærer, jo mere kan jeg bruge det, og det er
dejligt at mærke det øgede overblik og at
føle, at man begynder at få flere og flere
redskaber og metoder at arbejde med.“
Samlet set er hun meget glad for sine
erfaringer med at søge og producere ny
viden, selv om den ikke er kommet helt
smertefrit:
„Det kan være svært at måle på nogen
af de ting, vi arbejder med. Svært at
kvantificere. På den måde kan man godt
tale om kulturelle forskelle på fagene, og
der har vi noget, som vi skal opkvalificere
os til. Derudover er der nogle praktiske
elementer, der spiller ind i forbindelse
med videreuddannelse og forskning. Man
skal virkelig ville det. Økonomisk er der
omkostninger, som kan mærkes. Men jeg
er heldigvis vild med det, jeg laver, og
jeg glæder mig til hver eneste dag. Men
hvis ikke jeg havde det ,drive‘, så ville jeg
da nok tænke: hvad i alverden er det jeg
laver?“
Vigtigheden af evidens
Overfysioterapeut Dorrit Holten Pind
understreger vigtigheden af evidens for
faget:
„Hele udviklingen skaber positivitet og
gejst. Det virker, dét vi gør. Det dur til noget.
Det kan vi efterhånden dokumentere,
og det betyder meget. Vi vidste det måske
godt i forvejen, for vi har jo erfaret, at vi
gjorde en forskel. Men den ,kloge person,
der erfaringsmæssigt ved en masse‘ står
nederst i evidens­hierarkiet. Nu kravler vi
opad,“ siger Dorrit Holten Pind.
Lokalt er der flere tiltag i gang i afdelingen.
Undervisning er et af dem. Et andet
er udviklingsgrupper, hvor medarbejderne
søger viden, drøfter cases og diskuterer
publicerede forskningsresultater. Desuden
er der ansat en kvalitetskoordinator, som
fokuserer på kompetenceudvikling for
begge terapeutgrupper.
„Næste skridt kunne være at få tilknyttet
Ph.D.­studerende. Det vil vi utroligt gerne,
for det vil give meget at følge sådan en
forskningsproces. Det håber vi snart
sker“, siger Dorrit Holten Pind, der heller
ikke lægger skjul på, at de nye forskningsstillinger
for medarbejdere med mellemlange
uddannelser, hvor halvdelen af tiden
går med klinisk arbejde, mens den anden
halvdel går med klinisk forskning, også
har stor interesse.
Ny enhed
P.t. arbejdes der for at få etableret en
forsknings­ og udviklingsenhed for genoptræning
og rehabilitering i den kommende
Region Midtjylland, og også disse
planer vil støtte den positive udvikling.
„Sådan et nyt center vil betyde meget.
Der vil være nogen, der tager sig af det
her område, og som vi kan søge hjælp
og vejledning hos. Der vil komme både
regionale og kommunale initiativer, og det
vil givetvis skabe en synergieffekt og et
stærkt ønsket udviklingssamarbejde.“
Fremtiden byder på fortsat udvikling
inden for forskningen på området, spår
Dorrit Holten Pind. Sammenlægningen
af Århus og Skejby Sygehuse vil skabe en
stor afdeling på omtrent 200 medarbejdere,
og her vil forskning blive en naturlig
del af aktiviteterne.
„Men det skal vi da ikke sidde og vente
på. Vi profiterer af dette forskningsboom
nu, og vi skal være med til at holde det i
gang. Afkastet er evidens og optimisme.
Det er en bølge, vi rider på. Da den første
Ph.D. i fysioterapi blev taget i begyndelsen
af 1990’erne, måtte han, der tog den,
nærmest sparke døre ind, for at det kunne
lade sig gøre. Nu står alle dørene åbne
– det er bare at gå ind ad dem,“ siger Dorrit
Holten Pind.

Skejbys tårnfalk har fået en overbo
Det er altid spændende med nye naboer.
Skejby Sygehus har længe haft en tårnfalk
boende – i en kasse oppe under tagrenden
ved Urinvejskirurgisk Afdeling K.
Rygtet vil vide, at falkelivet følges tæt af
mange af sygehusets medarbejdere.
Længe har tårnfalken boet alene, men i år
har den fået selskab. En ringdue har sat
sig for at opfostre sine unger på 1. sal,
lige oven på tårnfalkens hjem!
Netop nu ligger hun­falken sikkert på
æg. I gode museår bringer han­tårnfalken
masser af kød på bordet, og så lægger
hun mange æg. Op til ni æg, når det går
vildt for sig! I andre år springer hun helt
over. Æggene udruges på tre uger, og fire
uger senere kan man se de fuldstændigt
frygtløse, unge falke sidde rundt omkring
i græsset, på bygninger og i træerne. De
har endnu ikke lært at kende forskel på
godt og ondt – og det koster naturligvis
mange af dem livet! Falken på billedet er
fotograferet på en meters afstand – inden
den blev ædt af en kat…
Tårnfalken er en relativt lille, brunlig rovfugl.
Vi kender den alle, når den svirrende
som en kolibri hænger 10–30 m over
græsset på udkig efter musesteg. Pludselig
klapper den vingerne ind til kroppen
og dykker for i næste øjeblik at komme
op med en mus i fangerne. Fem fede mus
skal en voksen tårnfalk have hver eneste
dag. Den foretrækker markmus, men
tager også en del mosegrise og rødmus.
Husk det næste gang mosegrisen hærger
køkkenhaven!
Naboskabet med falken kunne umiddelbart
synes som det rene selvmord for
ringduen! For falken er jo en rendyrket
rovfugl. Nu er en voksen ringdue et lovligt
stort bytte for en tårnfalk. Ganske vist lever
tårnfalken mest af mus, men menuen
står også på fugle op til lærkestørrelse.
Ringduen er derfor nok i sikkerhed, men
måske får den problemer med at få ungerne
opfostret.
Måske kan dette nære forhold til falken
ligefrem hjælpe ringduen mod krager, skader
og måger, som gerne snupper et æg
eller en unge, hvis lejligheden byder sig.
Af to onder er falken måske det mindste.
Vi får se!
Tårnfalken er i øvrigt vores 3. almindeligste
rovfugl med ca. 2.500 ynglepar. Netop
Tekst Lars Bøgh | Foto Morten Tonny Foghmar D.D. Hansen og Lars Bøgh
omkring Århus og Storkøbenhavn er
bestanden særlig tæt, ja, selv inde i byens
asfaltjungle, yngler der flere par! Både i
byerne og på de store braklagte arealer i
udkanten stortrives musene. Se bare på
området omkring Skejby Sygehus. Her
er masser af vildt græs, mange mus – og
masser af tårnfalke. Jeg har luret mindst
fire ynglepar i området omkring Skejby.
Tårnfalken er som mange andre fugle oprindelig
henvist til at yngle i huller i klipper,
store træer og gamle rovfuglereder.
Men menneskeskabte klippelandskaber
som store sygehuse, kirketårne og højhuse
har givet dem helt nye redepladser.
Ligesom duen, svalen, mågen og strandskaden,
har tårnfalken fundet sig tilrette i
det nye landskab.
Men hvad så med ringduen på 1. sal?
Ja, den må krydse fingre for, at tårnfalken
ikke serverer dueungesteg fra overboen
de næste fire–seks uger! Men duer er
ihærdige fugle – med op til otte yngleforsøg
på en sæson, skal det nok lykkes!

Naturhistorisk Museums
naturklub falkeøje
En naturklub for skolesøgende børn og deres forældre. Hver
måned arrangerer museets skoletjeneste en søndag med
aktiviteter i naturens tegn på museet eller i naturen, ligesom
falkeøjer har gratis adgang til museet året rundt. Læs mere
på hjemmesiden.
Nye udstillinger
Filt-skulpturer
Den 1. juni åbnes dørene for en udstilling af den svenske
kunstner Rakel Gustavssons spøjse filt-skulpturer. Sære
skabninger – rørende og humoristiske, genkendelige og
dog foruroligende – fylder museets store udstillingslokale
og blander sig umærkeligt med lydkulissen.
Glas-Akvariet
Den 15. juni åbnes for den internationale udstilling af
glaskunst fra The Design Museum i London. Værkerne er
nøjagtige zoologiske modeller af diverse havdyr som gopler,
søanemoner og blæksprutter. Udstillingen suppleres med
bl.a. levende havdyr og dyr fra museets egne samlinger.
Tlf. 8612 9777
e-mail: nm@nathist.dk • www.nathist.dk
Åbningstider: Alle dage kl. 10–16
Juli–august kl. 10–17
Gratis adgang for alle under 18 år

siden sidst
2 3 4
1. Forskningsmidler
Den 24. marts uddelte formand for Forskningsrådet,
professor Niels Uldbjerg, midler
fra Skejby Sygehus’ Forskningsfond.
Der blev uddelt cirka. 780.000 kr. til 22
forskere.
Foto Tonny Foghmar
2. BMS-konkurrence
1
Mor­Barn Afsnit Y2 blev den 27. april
præmieret som vinder af Gynækologisk­
Obstetrisk Afdeling Y’s BMS­konkurrence:
„Hvem opnår de bedste resultater i Medicinmodulet
/ EPJ.“
Ud af Afdeling Y’s 13 afsnit havde
Mor­Barn Afsnit Y2 opnået den største
fremgang på Medicinmodulets BMS­indikatorer,
som primært går på anvendelsen
af Medicinmodulet / EPJ.
Afsnittet fik overrakt en blomsterbuket på
dagen. På afdelingens temadag den 19.
maj får Mor­Barn Afsnit Y2 en frokost på
Patienthotellet og om aftenen til festen,
får afsnittet overrakt afdelingens BMSvandrepokal.
På billedet ses fra højre EPJ­superbruger
Iben Rolfsen, afd.sygepl. Trine Madsen,
oversygepl. Anne Birte Garde, ledende
overlæge Lone Kjeld Petersen og EPJ­koordinator
Lisbeth Nicolajsen.
3. Portører på brint
Europas første serieproducerede brinttrucks
blev introduceret på Skejby Sygehus
den 5. april.
Sygehusdirektør Villy Helleskov fremviste
de to første brinttrucks for pressen.
Det er Århus Amt, der har købt to af Europas
første serieproducerede brinttrucks
for at hjælpe den miljøvenlige brintteknologi
på vej.
De to trucks er udviklet og produceret i
Danmark, og de skal på Skejby Sygehus
bruges til transport af mad­ og linnedvogne.
4. Indvielse af A1
Et udsnit af medarbejderne fejrede den 5.
maj indvielsen af Børneafsnit A1, der beskæftiger
sig med neuropædiatri, sjældne
sygdomme, socialpædiatri og psykosomatik
samt funktion for børn udsat for
overgreb.

5. Førstepriser ved kongres for
børneurologi
Ved en stor europæisk kongres for børneurologi
har Skejby Sygehus atter markeret
sig ved at tage to ud af tre førstepriser,
nemlig prisen for bedste poster og prisen
for bedste Ph.D.­afhandling.
Læge, Ph.D. Konstantinos Kamperis fra
Børneafdelingen (billedet) modtog ved
kongressen i Athen 27. til 29. april prisen
for den bedste Ph.D­afhandling, mens
cand. med. og Ph.D.­studerende Sükrü
Oscan Topcu vandt prisen for bedste
poster.
6. Tak er kun et fattigt ord...
...men når det ledsages af en check på 50
milliarder, så kan det mærkes. Klovnen
Angus, der spreder lys og glæde blandt
patienterne på Børneafsnit A3 og A4, har
fået en ordentlig bonus af patienterne
i form af en check med imponerende
mange nuller.
Angus er taknemmelig for checken
– og ikke mindst for tanken bag.
6 8
7. Ænder og ællinger udsættes i sø
Af hygiejniske årsager bliver ænder og
ællinger i gårdhaverne indfanget og udsat
i en privat sø.
Sidste år var der på et tidspunkt hele 167
ænder fordelt i gårdhaverne, og af hygiejnemæssige
årsager blev de indfanget.
I år vil Drifts­ og Serviceafdelingen sørge
for at fjerne andemor samt ællinger, så
snart de viser sig. Derfor er det vigtigt,
at meddelelse om ællinger hurtigst mulig
sker til Ellen Lønstrup på lokal 5801 eller
mail ele@sks.aaa.dk
Drifts­ og Serviceafdelingen sørger for
vand og foder.
Hvad sker der med ænderne? Andemor og
ællingerne udsættes i en privat sø, hvor
de bliver fodret.
8. Kommende center fik besøg
Det kommende Center for børn udsat for
overgreb (CBO) er under opførelse. Den
5. maj besøgte det kommende personale
centeret. Det kommende personale
er politiets børneafhørere, læger fra
Retsmedicinsk Institut samt personale fra
Børneafdelingens Afsnit A1.
I baggrunden ses Retsmedicinsk Institut,
som også er under opførelse.

Tillykke
25 års jubilæer
Den 1. maj 2006
fejrede sygeplejerske
Inger Marie H. Møller
Intensiv Afdeling I, gruppe 10
25 års jubilæum
Den 1. maj 2006
fejrede sygeplejerske
Inge Sigåra Petersen
T­anæstesi
25 års jubilæum
Den 4. maj 2006
fejrede portør
Erik Kjær Christensen
Portørcentralen Syd
25 års jubilæum
Foto Tonny Foghmar
Den 1. juni 2006
fejrer sygehjælper
Henny Rogert
Nyremedicinsk Afdeling C, Afsnit C1
25 års jubilæum

Mindeord
Melvin Madsen
16. juni 1950 – 4. maj 2006
Melvin Madsen døde i en alder af kun 56 år efter kort tids sygdom.
Melvin var den første i sin familie, der tog studentereksamen. Han besluttede sig for at
blive læge, en læge der tog sig af sine patienter.
I 1977 fik han Aarhus Universitets guldmedalje for en prisopgave om immunologi. Samme
år blev han cand. med. Umiddelbart efter fik han ansættelse hos professor Flemming
Kissmeyer­Nielsen i vævstypelaboratoriet.
Melvin kom her ind i et berigende og inspirerende miljø. I løbet af fire år publicerede han
det materiale, der blev grundlaget for en meget rost doktordisputats: HLA – DR antigens:
Aspects in relation to serology, genetics and clinical renal transplantation. Disputatsen
blev forsvaret i 1983. Melvin var da i gang med sin kliniske uddannelse på Nyremedicinsk
Afdeling C og blev speciallæge i intern medicin og nefrologi.
Hans mål var at bringe resultaterne af den immunologiske forskning over i den kliniske
hverdag for at forbedre resultaterne af organtransplantationer. Han fortsatte derfor sit
videnskabelige og organisatoriske arbejde inden for Scandiatransplant. Han var sekretær
og senere bestyrelsesmedlem for Dansk Nefrologisk Selskab.
Hans store kendskab til elektronisk databehandling var af afgørende betydning ved oprettelsen
af selskabets landsregister for uræmibehandling i Danmark.
Melvin var medinitiativtager til oprettelsen af Dansk Transplantationsselskab, som han
senere blev formand for. Efter en periode som direktør for Scandiatransplant kom Melvin
tilbage til Nyremedicinsk Afdeling C den 01.06.1995. Da det var vanskeligt at finde en afløser
med Melvins organisatoriske evner, bestred han i en periode både overlægestillingen
og direktørposten.
Trods sine fremragende organisatoriske evner valgte Melvin den vej, han havde udstukket
for sig selv som ung – at blive læge for sine patienter og underviser for studenter og
kolleger under uddannelse. Melvin var en fremragende kliniker og elsket af sine patienter.
Hans store indsigt i og evne til at formidle komplicerede emner inden for sit fag gjorde
ham til en meget efterspurgt underviser. Melvin arbejdede utrætteligt for at forbedre
mulighederne for organtransplantation og nåede lige før sin død at udarbejde konceptet
for en enhed, der skulle koordinere transplantationsvirksomheden i Danmark – en enhed,
han ville have været den naturlige lægelige leder af.
Ud over sin omfattende faglige viden var Melvin meget velbevandret i kunst, litteratur,
historie og filosofi. Det gav hans liv dimensioner af betydning for den kliniske virksomhed,
men det var også berigende i samværet med os andre i ledige stunder. Vi vil savne
Melvin meget. Det er nu sådan, at faglige kompetencer i nogen grad kan erstattes; det kan
de personlige ikke.
Omdrejningspunktet i Melvins liv var familien: Helene, Annika, Jesper og Caspar. Tabet af
Annika var næsten ubærligt for ham. Det var derfor en stor glæde for os kolleger at se
Melvin næsten stråle af lykke, da han blev farfar.
Vores tanker går til Melvins familie.
Æret være Melvin Madsens minde.
Overlægerne Nyremedicinsk Afdeling C
Skejby Sygehus

Elgårdsmindeparken
Tæt på alt - også på dig!
Eksklusive ejerboliger sælges i nyt boligområde i Søften, nær Århus
I 1. etape sælges 25 spændende rækkevillaer og 15 udsigtslejligheder tegnet af SAHL
Arkitekter A/S. Byggeriet er allerede gået i gang.
Attraktiv beliggenhed
Søften ligger kun få kilometer fra Århus, tæt ved E 45 og i et smukt kuperet terræn.
Byen er meget velfungerende og voksende, med mange unge familier. Der er offentlig
transport hvert kvarter direkte til Århus centrum, og i området er der et varieret udbud af
sportsfaciliteter, skoler, pasnings- og indkøbsmuligheder.
Drømmen om eget hus
Elgårdsmindeparken er smukt beliggende med gamle høje træer, en idyllisk sø og mod syd
åbne vidder med udsigt over Egådalen . Denne udsigt kan også opleves gennem de store
vinduespartier indefra de henholdsvis 97 og 121 m² store rækkevillaer, samt de 102 m²
store ejerlejligheder. Desuden etableres legeplads, petanque- og boldbane i den grønne
park.
Moderne og funktionel
Alle boligerne indeholder moderne og funktionelle detaljer som indendørs brændeovn,
udendørs grill, store vinduespartier, altan, terrasser og er resultatet af en åben og
veldisponeret planløsning. Medindflydelse på valg af inventar og alternativ planløsning.
Attraktive priser fra 1.948.000 til 2.750.000 kr.
Virtuel model af plantegning kan ses på
www.elgaardsmindeparken.dk
Du kan finde alle detaljerne, opleve boligen virtuelt, samt komme på en animeret tur på hjemmesiden: www.elgaardsmindeparken.dk

S
• Er du glad for at være kunde i
dit nuværende pengeinstitut?
• Føler du, at de gør nok for dig?
• Savner du nærhed, tryghed og
engagement fra din pengepartner?
tore skiftedag...
Kig ind til os og få et
konkurrencedygtigt tilbud.
Skejby Sygehus afdeling • 86 78 48 99 • skejbysygehus@sparkron.dk
www.sparkron.dk
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold,
solarium, bordtennis og dart
Henvendelse:
S.A.K. kontor, lokale C.1.132,
(På hovedkorridoren i kælderen ved
tværgang 6), tlf. lokal 6296
Mandag kl. 14.35 - 15.00
(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab:
Kun for ansatte på Skejby Sygehus
Tilmelding:
Foregår ved personlig henvendelse
Festsange
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
Pris: 275 kr. minus opsætning.
1 uges leveringstid
Jytte Halborg,
Tlf. privat 8746 0604
E­mail: JYH@udd.aaa.dk

Udstilling i juni
Ole Bade udstiller malerier
Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum
OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen
til at komme med din mening om et emne, der har relevans
for mange af os på Skejby Sygehus. Du er også velkommen
til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om.
Mail til redaktionen på sksinfo@sks.aaa.dk.
www.sundhed.dk/info/sks-kunst