Beskatning af forfattere m.fl. - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

3.3 Arbejdsværelse i hjemmet Udgifter til arbejdsværelse i den private bolig kan kun fratrækkes i særlige tilfælde, og det er ikke tilstrækkeligt, at værelset er indrettet med kontormøbler m.m. Hvis der overhovedet er mulighed for, at et arbejdsværelse også kan anvendes privat – vil der ikke være fradrag for udgifter hertil, selvom værelset udelukkende benyttes som arbejdsværelse. Fradrag for udgifter til arbejdsværelse kræver, at værelset ikke kan anvendes privat pga. arbejdets karakter. I praksis ses en tendens til en udvikling, hvor udgifter til arbejdsværelse accepteres, hvis skatteyderen ikke har kontor eller arbejdsværelse til rådighed andre steder, eller hvis værelset har skiftet karakter, således at det ikke længere kan anses for anvendeligt som opholdsrum, men gennem møblering, udstyr og adgangsforhold mv. er blevet omdannet til et værksted, atelier, tegnestue eller lignende. Udgifter til arbejdsværelse omfatter en forholdsmæssig del af udgifter til husleje, varme og el. Der opnås endvidere fradrag for en forholdsmæssig andel af ejendomsskatter, hvis arbejdsværelset udgør minimum 10 % af ejendommen. Godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i ejerbolig, opnås herudover et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten. 3.4 Multimedier (f.eks. computer og tilbehør samt telefoni mv.) Udgifter til software er fradragsberettiget fuldt ud. Mindre nyanskaffelser med en anskaffelsessum under 12.300 kr. (2009 og 2010) er ligeledes fradragsberettigede. Hvis anskaffelsessummen overstiger de anførte grænser, skal itudstyret aktiveres. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger med op til 25 % årligt af den afskrivningsberettigede saldo. Bemærk, at itudstyr, der er bestemt til at fungere samlet, eller fungerer sammen med det allerede anskaffede udstyr, anses for ét aktiv og kan kun straksafskrives, hvis den samlede anskaffelsessum ikke overstiger 12.300 kr. (2009 og 2010). 2009: Itudstyrets karakter og anbringelse afgør, om der er tale om driftsmidler, der anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, eller om der er tale om driftsmiddel med blandet benyttelse. Itudstyr, der anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, kan afskrives med 25 % af saldoværdien. Delvis erhvervsmæssig anvendelse kommer oftest på tale, når itudstyret er anbragt i hjemmet. Itudstyr, der anvendes delvist erhvervsmæssigt, kan afskrives med 25 % af den forholdsmæssige del af anskaffelsessummen, der kan anses for erhvervsmæssig. Til og med 2009 gælder der et særligt regelsæt for beskatning af ”fri telefon” for selvstændigt erhvervsdrivende. Udgifter til telefoni mv. kan fratrækkes fuldt ud, men til gengæld skal den erhvervsdrivende lade sig beskatte af ”fri telefon” med en særlig sats for den private andel på 1.840 kr. ekskl. moms tillagt abonnementsudgifterne. For lønmodtagere gælder de almindelige regler for beskatning af ”fri telefon” med 3.000 kr. årligt. Beløbet kan dog reduceres med husstandens egne udgifter til telefoni m.m. (Se publikationen Skatten 2009/2010 med gældende satser på www.deloitte.dk) 2010: Pr. 1. januar 2010 er der indført en multimediebeskatning, som omfatter rådighed over telefoni, datakommunikation og computere med tilbehør. Reglerne gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Det er noget nyt, at selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende samme regler og lade sig multimediebeskatte af 3.000 kr. årligt, mens der i virksomheden tages fradrag for de fulde faktiske udgifter. Dette er en betydelig forenkling i forhold til reglerne om skat af telefon (til og med 2009). Det er altså ikke længere kun den erhvervsmæssige andel af udstyrets værdi, der kan fratrækkes/afskrives, men den faktiske udgift til henholdsvis anskaffelse af udstyret, udgifter til forbrug samt oprettelsesafgifter mv. De eneste krav, der skal være opfyldt, er, at udstyret anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt, samt at den erhvervsdrivende lader sig multimediebeskatte (3.000 kr. i 2010). (Se publikation om multimedieskatten på www.deloitte.dk) 6
3.5 Rejse og befordringsudgifter Fradrag for rejseudgifter forudsætter, at rejsen har konkret og direkte sammenhæng med den løbende indkomsterhvervelse eller har til formål at sælge værker eller ydelser i indkomståret eller senere indkomstår. For forfattere og oversættere kan det – i forhold til visse andre erhvervsgrupper – imidlertid være svært at opnå fradrag. Hvis rejsen er af mere generel karakter, dog med fagligt indhold og uden nogen form for turist eller feriekarakter, er rejseudgifterne normalt ikke fradragsberettigede. Der skal kunne påvises en direkte sammenhæng mellem rejsen og den løbende indkomsterhvervelse/indkomstskabende aktivitet. Fradrag for rejseudgifter kan opgøres enten som faktiske afholdte udgifter efter bilag, eller efter de standardsatser, der gælder for lønmodtagere. (Se publikation om Rejseudgifter på www.deloitte.dk) Lønmodtagere (der modtager Aindkomst) kan få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, når godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser, og når der foreligger fyldestgørende dokumentation og kontrol heraf. Kørsel indtil 20.000 km pr. år – kan udbetales med op til 3,56 kr. pr. km (2009 og 2010) Kørsel udover 20.000 km pr. år – kan udbetales med op til 1,90 kr. pr. km. Honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, men der kan tages fradrag for erhvervsmæssig kørsel – efter eget valg med de faktiske udgifter eller med Skatterådet satser. Loft på 50.000 kr. over rejsefradrag (fra og med 2010) Der er med skattereformen indført et loft på 50.000 kr. over fradrag for rejseomkostninger ved fradag efter standardsatserne og faktiske udgifter – og loftet gælder både for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. 3.6 Revisorbistand Honorar for revisorbistand, som omfatter udarbejdelse af regnskab for selvstændigt erhvervsdrivende forfattere og oversættere, er fradragsberettiget. Honorar for revisorbistand, som omfatter udfærdigelse af selve selvangivelsen, er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, medmindre der sker en klar sondring mellem personlig del og den erhvervsmæssige del. 4 Øvrige forhold 4.1 Indkomstudligningsordning for kunstnere Tilbage i 2003 blev der indført en særlig udligningsordning for kunstnere. Ordningen giver mulighed for skattemæssig udligning af svingende indkomst fra litterært og kunstnerisk arbejde. Der kan således foretages henlæggelse af f.eks. biblioteksafgifter til forfattere og royalty til komponister. Derimod kan indtægter fra legater, stipendier, tilskud, priser mv. ikke danne baggrund for henlæggelser. Ordningen kan anvendes af personer, der har indtægt fra udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter og som ikke anvender virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Det er kun den del af indkomsten, der overstiger 176.400 kr. (2009 og 2010), der kan henlægges. Men har forfatteren m.fl. anden indkomst, medregnes denne hertil. Udgør den skattepligtige indkomst i 2009 eksempelvis 300.000 kr., hvoraf 200.000 kr. berettiger til henlæggelse, kan der henlægges op til 123.600 kr. Årets henlæggelse skal minimum udgøre 5.000 kr. og kan maksimalt udgøre 587.800 kr. (2009 og 2010). Af henlæggelsen skal der betales en foreløbig skat på 25 %, og de resterende 75 % skal indskydes på en bunden konto i et pengeinstitut. De samlede indskud på kontoen kan maksimalt udgøre 587.800 kr. (2009 og 2010). Henlæggelserne skal indtægtsføres i takt med, at der hæves fra kontoen i pengeinstituttet. Ved skatteberegningen godskrives den foreløbige betalte skat på 25 %. Et henlagt beløb skal hæves senest 10 år efter, at det er foretaget. 7
Page 1 and 2: Beskatning af forfattere m.fl. Denn
Page 3 and 4: skal ikke indberettes af den, der r
Page 5: 2.4 Studierejselegater Legatbeløb,
Page 9 and 10: Kontaktpersoner Niels Sonne Directo

Beskatning af forfattere m.fl. - Dansk Forfatterforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?