Beskatning af forfattere m.fl. - Dansk Forfatterforening

Beskatning af forfattere m.fl.
Denne publikation beskriver på overordnet niveau
de forskellige regelsæt, som forfattere og
oversættere m.fl. kan beskattes efter, når aktiviteten
udøves i personligt regi. Beskatning og
problemstillinger ved drift i selskabsregi berøres
ikke
Som udgangspunkt gælder der samme regler for forfattere
m.fl. som for øvrige skattepligtige personer, når der
er tale om et almindeligt lønmodtagerforhold. Forfattere
og oversættere m.fl. kan også drive virksomhed som
selvstændigt erhvervsdrivende.
For honorarmodtagere og for selvstændigt erhvervsdrivende
findes der visse særregler, der giver mulighed
for at udjævne indkomsten over flere år (specielt i relation
til store engangsindtægter). Hvis man har haft store
engangsindtægter tidligere år – og ikke har anvendt de
særlige regler, som gennemgås nedenfor – vil der være
mulighed for genoptagelse tre år tilbage.
Det er afgørende for beskatningen af indtægter og
muligheden for fradrag for udgifter, at man ved, hvilken
beskatningssituation man befinder sig i. Vi anbefaler, at
der i hver enkelt situation søges konkret rådgivning.
Vi har i det følgende beskrevet de væsentligste skatteforhold
for forfattere og oversættere m.fl. under følgende
overskrifter:
1. Beskatningssituationer
2. Indtægter
3. Udgifter
4. Øvrige forhold
1

1. Beskatningssituationer
JA
Du er lønmodtager
• se afsnit 1.1
NEJ
Er du i et ansættelsesforhold?
Se konsekvenserne
nedenfor om du er
lønmodtager, honorarmod
tager eller driver virksomhed.
Du er honorarmodtager
• se afsnit 1.2
Risikerer du at
tabe penge i
forbindelse med
arbejdet? Dvs. er
der tale om en
aktivitet med
økonomisk risiko.
NEJ
1.1 Lønindkomst i ansættelsesforhold
Hvis der er tale om et egentligt ansættelsesforhold, vil
lønnen blive udbetalt som almindelig A­indkomst, og
der vil være indeholdt såvel AM­bidrag som A­skat, og
indkomsten kommer som hovedregel til beskatning på
udbetalingstidspunktet. Udgifter vil efter en konkret vurdering
evt. kunne fratrækkes i selvangivelsesrubrikken
”øvrige lønmodtagerudgifter”, dvs. som ligningsmæssigt
fradrag ud over bundfradrag (5.500 kr. for 2009 og
2010).
1.2 Honorarindtægter optjent uden for tjenesteforhold
Når der udbetales engangsvederlag, forfatterhonorarer
mv. til personer, der ikke er i et ansættelsesforhold, bliver
forfatteren normalt anset for at være honorarmodtager
– og den, der udbetaler honoraret har pligt til at
ind berette beløbet som B­indkomst, når afregningen
sker uden moms (uanset om der udstedes en faktura
eller ej). Der skal også betales AM­bidrag af honorarer,
der er B­indkomst.
JA
Driver du virksomheden
intenst og seriøst?
Jo mere intenst og seriøs
virksom heden drives, desto
mere peger det i retning af
reel erhvervsvirksomhed.
NEJ
Din virksomhed er
ikke erhvervsmæssig
• se afsnit 1.3
NEJ
JA
Giver virksomheden
overskud, eller har den
udsigt til at gøre det?
Aktiviteter uden udsigt til
økonomisk gevinst vil have
karakter af hobbyvirksomhed.
JA
Din virksomhed er
erhvervsmæssig
• se afsnit 1.4
Selvstændig virksomhed
Hvis honoraret skal beskattes efter særlige regler (jf.
nedenfor), skal forfatteren selv gøre SKAT opmærksom
på dette i forbindelse med selvangivelsen. Så selvom
indtægten kvalificerer til en lempeligere beskatning efter
Ligningslovens § 7 O, er det forfatteren selv, der skal
gøre SKAT opmærksom på dette.
Udgangspunktet er derfor, at der sker almindelig beskatning,
medmindre SKAT – efter henvendelse fra forfatteren
– vurderer, at reglerne i Ligningslovens § 7 O kan
benyttes. Der skal i alle tilfælde betales AM­bidrag af
det fulde honorar.
Også beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte
udgifter (ved indkomsterhvervelsen) til f.eks. rejser og
befordring eller ophold, skal indberettes som B­indkomst,
og man skal som forfatter selv huske at tage
tilsvarende fradrag. Kørselsgodtgørelse (for erhvervsmæssig
kørsel i egen bil), beregnet efter statens takster,
indberettes dog særskilt som B­indkomst uden AM­
bidrag. Udlæg, som refunderes mod aflevering af original
dokumentation/bilag, kan udbetales skattefrit (og
2

skal ikke indberettes af den, der refunderer udgifterne),
og modtageren skal heller ikke foretage sig yderligere.
1.3 Indkomst ved hobbyvirksomhed
Egentlig forfattervirksomhed betragtes som selvstændig
virksomhed. Men der kan være tilfælde, hvor der er tale
om bivirksomhed af så beskedent omfang, at det ikke
kan karakteriseres som indkomst ved selvstændig virksomhed,
men betragtes som hobby­virksomhed.
Eventuelle udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre
og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes direkte i
indkomsten, således at det kun er nettooverskuddet,
som kommer til beskatning. Der accepteres ikke fradrag
i anden indkomst for underskud ved hobbyvirksomhed,
ligesom underskuddet ikke kan fremføres og fratrækkes
i efterfølgende års eventuelle overskud.
1.4 Selvstændigt erhvervsdrivende
Resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed kan opgøres
og beskattes efter personskattelovens almindelige regler,
hvilket betyder, at nettoresultatet beskattes som personlig
indkomst.
Når man er selvstændigt erhvervsdrivende, skal der ikke
indeholdes skat eller ske indberetning på oplysningssedlen,
hvis udbetalingen sker til forfatteren på grundlag af
udstedt faktura inkl. moms.
1.4.1 Virksomhedsordningen
En forfatter, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
kan anvende virksomhedsordningen. Der er en række
forudsætninger og regnskabskrav, som skal være opfyldt
for at kunne anvende ordningen.
Den andel af overskuddet, der ikke hæves, kan blive
stående i virksomheden, som ”opsparet overskud” og
beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 25 %.
Først når beløbet hæves til privatsfæren, vil der ske en
endelig beskatning. På denne måde er der mulighed for
at fordele indkomsten og beskatningen, i takt med at
overskuddet hæves. I det år, overskuddet hæves, beskattes
det som personlig indkomst.
1.4.2 Kapitalafkastordningen og konjunkturudligning
Kapitalafkastordningen går ud på, at en del af virksomhedens
overskud beskattes som kapitalafkast (dvs. som
kapitalindkomst), og afkastet beregnes som en procent
af virksomhedens aktiver. Der gælder også visse særlige
regnskabskrav ved denne ordning.
Herudover kan der foretages henlæggelse til en konjunkturudligning.
Der kan (med fradrag i den personlige
indkomst) opspares højst 25 % af overskuddet fra virksomheden
mod at betale en foreløbig skat på 25 %
(som opsparet overskud under virksomhedsordningen).
Det opsparede beløb skal være på mindst 5.000 kr. og
skal – efter fradrag af skatten – indsættes på en bunden
konto i et pengeinstitut. Det skal fremgå af kontoen, at
der er tale om en konjunkturudligningskonto, og indestående
på kontoen må kun omfatte indskud. Det enkelte
års indskud skal hæves senest efter 10 år.
2. Indtægter
Som hovedregel er alle indtægter samt løbende økonomiske
fordele/goder skattepligtige. Dette gælder også
forfattere – store som små indtægter samt f.eks. gaver
og legater. Ud over penge er man også skattepligtig af
f.eks. personalegoder.
Ved et legat forstås en gaveydelse modtaget fra en
fond, en institution eller fra det offentlige. Legater er
skattepligtige og beskattes som personlig indkomst. Legater
med understøttelsesformål er ligeledes indkomstskattepligtige,
medmindre legatet positivt er gjort skattefrit
efter bestemmelserne i Ligningslovens § 7.
2.1 Hæderslegater og gavebeløb
Legater og gaver, der ydes én gang for alle af offentlige
midler, legater, kulturelle fonde eller lignende her i landet
eller udlandet beskattes efter en særlig regel i Ligningslovens
§ 7 O, når gaven eller legatbeløbet udelukkende
har karakter af en anerkendelse af modtagerens
fortjenester. Har legatet udelukkende karakter af en
anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester,
gælder der i visse tilfælde skattefrihed, se i det følgende
under ”Hæderspriser”.
Efter denne særlige regel (LL § 7 O) medregnes kun 85
% af de modtagne gave­ eller legatbeløb til den skattepligtige
personlige indkomst og i øvrigt kun den del af
de modtagne beløb, der overstiger et grundbeløb på
14.500 kr. (2009) og 25.000 kr. (2010). Dette betyder,
at gaver eller legatbeløb op til grundbeløbet er helt skattefrie.
Reglen gælder under ét for alle hæderslegater,
der er modtaget i løbet af året.
Er legatet ydet for et specielt værk, er legatbeløbet derimod
fuldt ud skattepligtigt. Forfattere, der modtager et
legatbeløb for et bestemt værk eller ydelse, kan således
ikke anvende den lempelige beskatningsregel.
3

Udbetaling af flerårlige legater fra Statens Kunstfond til
støtte af forfattere og kunstnere som anerkendelse af
værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt
forhold til den kunstneriske indsats, er fuldt ud skattepligtige.
Legater, der udbetales som engangsbeløb efter
ansøgning, er formentlig ligeledes indberettet som skattepligtige
– men vil formentlig være omfattet af den
lempelige beskatning, jf. Ligningslovens § 7 O (hvis det
ikke er vederlag for et bestemt værk, men uddeles på
grundlag af modtagernes kunstneriske kvaliteter).
2.2 Ekstraordinære store indtægter
Særlige store engangsindtægter fra forfatteres salg af
bøger kan beskattes efter de samme regler, som gælder
for hæderslegater, hvorefter 85 % af de beløb, der overstiger
et skattefrit grundbeløb på 14.500 kr. (2009) og
25.000 kr. (2010), medregnes til den skattepligtige indkomst.
Det er alene den skabende kunstner (som selv
har udført arbejdet), der kan benytte den lempelige
beskatning.
Der er også mulighed for, at en del af årets skattepligtige
indkomst (”fra et af den skattepligtige udført arbejde
af litterær eller skabende kunstnerisk karakter”) kan
nedsættes. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold,
og indkomsten må ikke komme fra stipendier
eller legater.
Der skal ikke nødvendigvis være tale om et engangsbeløb,
men indtægter, der er omfattet af lempelsesreglerne
må ikke have en varig og fast karakter. Der kan
således ikke ske regelmæssig beskatning efter de særlige
lempelsesregler, idet der således ikke længere vil være
tale om en ekstraordinær stor indtægt.
Eksempel på særlig nedsættelse efter Ligningslovens
§ 7 O, nr. 4:
For en forfatter, der ud over sin normale indkomst på
250.000 kr. har haft en ekstraordinær honorarindtægt
på 100.000 kr., kan den skattepligtige indkomst med
det særlige nedslag ­ for den ekstraordinære andel –
opgøres som vist nedenfor.
”Normal indkomsten”, der anvendes som sammenligningsbeløb,
opgøres på baggrund af en gennemsnitsberegning
over de sidste tre års faktiske indkomst.
Ekstraordinær honorarindtægt 100.000
AM­bidrag, 8 % (8.000)
92.000
”Normal indkomst” er opgjort til 250.000 kr.
25 % heraf (62.500)
Til rest 29.500
Bundfradrag (25.000 kr. for 2010) (25.000)
Rest (til lavere beskatning) 4.500
Heraf medregnes 85 % til den personlige indkomst 3.825
Personlig indkomst udgør herefter
Beskatning fuldt ud (25 % af normalindtægten) 62.500
Særlig beskatning (8 5% ud over bundfradrag) 3.825
66.325
2.3 Hæderspriser
Visse hæderspriser, der udbetales som en anerkendelse
af modtagerens fortjeneste eller kunstneriske virke generelt,
er skattefri. Det er en betingelse for skattefriheden,
at der er tale om et uansøgt engangsbeløb. Prisen må
således ikke have karakter af betaling for en ydelse, som
forfattere m.fl. har præsteret, f.eks. en prisopgave eller
lignende.
Der kan være tale om f.eks.:
• En pris, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som uansøgt
engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og
institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem,
når hædersprisen udelukkende har karakter af en
anerkendelse af modtagerens fortjenester,
• En pris, som gives af offentlige midler, legater samt
kulturelle fonde eller lignende, uanset om der er tale
om en dansk eller udenlandsk hæderspris, samt
• Gaver, der stammer fra indsamlede bidrag, hvis det
alene er for at anerkende modtagerens fortjeneste.
kr.
4

2.4 Studierejselegater
Legatbeløb, der er ydet til studierejser i udlandet, Færøerne
eller Grønland, er skattefrie i det omgang legatbeløbene
anvendes til dækning af:
1. Dokumenterede sædvanlige rejseudgifter afholdt til
rejser mellem Danmark og studiestedet. Hvis man anvender
egen bil eller motorcykel, anvendes standardsatsen
for kørsel mellem hjem og arbejde – 1,90 kr.
(2009 og 2010).
2. Dokumenterede sædvanlige udgifter til kost, logi og
småfornødenheder på studiestedet. I stedet for de
dokumenterede udgifter kan man anvende standardsatser,
der for logi udgør 195 kr. (2009 og 2010) og
for kost og småfornødenheder 455 kr. (2009 og
2010) pr. døgn. Standardsatsen til dækning af omkostninger
til kost og småfornødenheder kan kun benyttes
i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet.
Herefter kan alene de dokumenterede faktiske
udgifter anvendes. Logi­satsen kan anvendes uden
tidsbegrænsning.
3. Dokumenterede udgifter til undervisning, udgifter til
kurser i studielandets sprog samt deltagerbetaling
m.m.
Det er en betingelse for skattefrihed, at der er tale om
en studierejse, hvor det primære formål skal være studier
af emner eller uddannelse. Turistrejser kan ikke
henføres til studierejser.
Der er ikke fradrag for udgifter, der dækkes af et skattefrit
studierejselegat. Hvis legatet ikke dækker alle udgifter,
kan der eventuelt opnås fradrag for det overskydende
beløb.
2.5 Uddannelseslegater
Legatbeløb, der ydes som hjælp til gennemførelse af uddannelse,
er skattepligtige. Det forhold, at legatbeløbet
er bundet til en bestemt anvendelse, f.eks. bogindkøb,
medfører ikke, at legatbeløbet er skattefrit.
2.6 Sociale legater
Gaver og legatbeløb, der modtages fra fonde, foreninger
eller stiftelser, der har til formål at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende
arbejde, og som er godkendt af socialministeren,
er skattefrie med beløb op til 10.000 kr.
(jf. Ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 22). Den skattefrie beløbsgrænse
gælder for hver enkelt gave­ eller legatyder.
Overstiger beløbet den skattefri beløbsgrænse, skal det
beløb, der overstiger beløbsgrænsen, medregnes til den
skattepligtige indkomst.
3. Udgifter
Forfattere og oversættere har skattemæssigt fradrag for
udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre
og vedligeholde den løbende indkomst – ud fra samme
kriterier og bedømmelse, som foretages for andre grupper
af skattepligtige.
Honorarmodtagere og personer med hobbyvirksomhed
kan som udgangspunkt ikke fratrække udgifter til en
aktivitet, der overstiger indtægten fra samme aktivitet
(nettoindkomstprincippet). Hvis man udøver flere aktiviteter,
vurderes de hver for sig. Man kan således godt
være lønmodtager med én aktivitet og samtidig honorarmodtager
eller selvstændigt erhvervsdrivende med
andre aktiviteter.
Der skal altid kunne fremlægges bilag og kvitteringer
som dokumentation ved fradrag for afholdte udgifter.
Honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
(B­indkomst) har som hovedregel fradrag for erhvervsmæssige
udgifter, som kan fratrækkes direkte i honorarindtægten.
Lønmodtagere (A­indkomst) har kun
fradrag for erhvervsmæssige udgifter, der overstiger et
bundfradrag på 5.500 kr. (2009 og 2010), og fradraget
er et ligningsmæssigt fradrag.
Nedenfor er gældende regler og praksis for en række
relevante fradrag gengivet.
3.1 Faglitteratur
Indkøb af bøger, herunder faglitteratur, der foretages
løbende for at sikre og vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse,
kan fratrækkes som driftsudgifter, hvis
det er nødvendigt for at udføre arbejdet. Populærvidenskabelige
værker kan normalt ikke anses for at være
egentlig faglitteratur. Der skal foreligge bilag, som dokumenterer
de afholdte udgifter.
3.2 Efteruddannelse
Udgifter til efteruddannelse kan fratrækkes som driftsudgift.
Derimod er der ikke fradragsret for udgifter til
videreuddannelse. Efteruddannelse er karakteriseret som
vedligeholdelse af allerede erhvervede nødvendige specielle
færdigheder, som sikrer den løbende indkomsterhvervelse.
5

3.3 Arbejdsværelse i hjemmet
Udgifter til arbejdsværelse i den private bolig kan kun
fratrækkes i særlige tilfælde, og det er ikke tilstrækkeligt,
at værelset er indrettet med kontormøbler m.m.
Hvis der overhovedet er mulighed for, at et arbejdsværelse
også kan anvendes privat – vil der ikke være
fradrag for udgifter hertil, selvom værelset udelukkende
benyttes som arbejdsværelse.
Fradrag for udgifter til arbejdsværelse kræver, at værelset
ikke kan anvendes privat pga. arbejdets karakter. I praksis
ses en tendens til en udvikling, hvor udgifter til arbejdsværelse
accepteres, hvis skatteyderen ikke har
kontor eller arbejdsværelse til rådighed andre steder,
eller hvis værelset har skiftet karakter, således at det ikke
længere kan anses for anvendeligt som opholdsrum,
men gennem møblering, udstyr og adgangsforhold mv.
er blevet omdannet til et værksted, atelier, tegnestue
eller lignende.
Udgifter til arbejdsværelse omfatter en forholdsmæssig
del af udgifter til husleje, varme og el. Der opnås endvidere
fradrag for en forholdsmæssig andel af ejendomsskatter,
hvis arbejdsværelset udgør minimum 10 % af
ejendommen. Godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse
i ejerbolig, opnås herudover et forholdsmæssigt
nedslag i ejendomsværdiskatten.
3.4 Multimedier (f.eks. computer og tilbehør samt
telefoni mv.)
Udgifter til software er fradragsberettiget fuldt ud.
Mindre nyanskaffelser med en anskaffelsessum under
12.300 kr. (2009 og 2010) er ligeledes fradragsberettigede.
Hvis anskaffelsessummen overstiger de anførte grænser,
skal it­udstyret aktiveres. Der kan foretages skattemæssige
afskrivninger med op til 25 % årligt af den afskrivningsberettigede
saldo. Bemærk, at it­udstyr, der er bestemt
til at fungere samlet, eller fungerer sammen med
det allerede anskaffede udstyr, anses for ét aktiv og kan
kun straksafskrives, hvis den samlede anskaffelsessum
ikke overstiger 12.300 kr. (2009 og 2010).
2009:
It­udstyrets karakter og anbringelse afgør, om der er tale
om driftsmidler, der anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt,
eller om der er tale om driftsmiddel med blandet benyttelse.
It­udstyr, der anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt,
kan afskrives med 25 % af saldoværdien. Delvis erhvervsmæssig
anvendelse kommer oftest på tale, når
it­udstyret er anbragt i hjemmet.
It­udstyr, der anvendes delvist erhvervsmæssigt, kan
afskrives med 25 % af den forholdsmæssige del af anskaffelsessummen,
der kan anses for erhvervsmæssig.
Til og med 2009 gælder der et særligt regelsæt for beskatning
af ”fri telefon” for selvstændigt erhvervsdrivende.
Udgifter til telefoni mv. kan fratrækkes fuldt ud, men
til gengæld skal den erhvervsdrivende lade sig beskatte
af ”fri telefon” med en særlig sats for den private andel
på 1.840 kr. ekskl. moms tillagt abonnementsudgifterne.
For lønmodtagere gælder de almindelige regler for
beskatning af ”fri telefon” med 3.000 kr. årligt. Beløbet
kan dog reduceres med husstandens egne udgifter til
telefoni m.m.
(Se publikationen Skatten 2009/2010 med gældende
satser på www.deloitte.dk)
2010:
Pr. 1. januar 2010 er der indført en multimediebeskatning,
som omfatter rådighed over telefoni, datakommunikation
og computere med tilbehør. Reglerne gælder
både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Det er noget nyt, at selvstændigt erhvervsdrivende kan
anvende samme regler og lade sig multimediebeskatte
af 3.000 kr. årligt, mens der i virksomheden tages fradrag
for de fulde faktiske udgifter. Dette er en betydelig
forenkling i forhold til reglerne om skat af telefon (til og
med 2009).
Det er altså ikke længere kun den erhvervsmæssige
andel af udstyrets værdi, der kan fratrækkes/afskrives,
men den faktiske udgift til henholdsvis anskaffelse af
udstyret, udgifter til forbrug samt oprettelsesafgifter mv.
De eneste krav, der skal være opfyldt, er, at udstyret
anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt, samt at den
erhvervsdrivende lader sig multimediebeskatte (3.000 kr.
i 2010).
(Se publikation om multimedieskatten på
www.deloitte.dk)
6

3.5 Rejse­ og befordringsudgifter
Fradrag for rejseudgifter forudsætter, at rejsen har konkret
og direkte sammenhæng med den løbende indkomsterhvervelse
eller har til formål at sælge værker
eller ydelser i indkomståret eller senere indkomstår.
For forfattere og oversættere kan det – i forhold til visse
andre erhvervsgrupper – imidlertid være svært at opnå
fradrag. Hvis rejsen er af mere generel karakter, dog
med fagligt indhold og uden nogen form for turist­ eller
feriekarakter, er rejseudgifterne normalt ikke fradragsberettigede.
Der skal kunne påvises en direkte sammenhæng
mellem rejsen og den løbende indkomsterhvervelse/indkomstskabende
aktivitet.
Fradrag for rejseudgifter kan opgøres enten som faktiske
afholdte udgifter efter bilag, eller efter de standardsatser,
der gælder for lønmodtagere.
(Se publikation om Rejseudgifter på www.deloitte.dk)
Lønmodtagere (der modtager A­indkomst) kan få udbetalt
skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig
kørsel i egen bil, når godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets
satser, og når der foreligger fyldestgørende dokumentation
og kontrol heraf.
Kørsel indtil 20.000 km pr. år – kan udbetales med op til
3,56 kr. pr. km (2009 og 2010)
Kørsel udover 20.000 km pr. år – kan udbetales med op
til 1,90 kr. pr. km.
Honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
kan ikke få udbetalt skattefri befordrings­godtgørelse,
men der kan tages fradrag for erhvervsmæssig kørsel –
efter eget valg med de faktiske udgifter eller med Skatterådet
satser.
Loft på 50.000 kr. over rejsefradrag (fra og med 2010)
Der er med skattereformen indført et loft på 50.000 kr.
over fradrag for rejseomkostninger ved fradag efter
standardsatserne og faktiske udgifter – og loftet gælder
både for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.
3.6 Revisorbistand
Honorar for revisorbistand, som omfatter udarbejdelse
af regnskab for selvstændigt erhvervsdrivende forfattere
og oversættere, er fradragsberettiget. Honorar for revisorbistand,
som omfatter udfærdigelse af selve selvangivelsen,
er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget,
medmindre der sker en klar sondring mellem personlig
del og den erhvervsmæssige del.
4 Øvrige forhold
4.1 Indkomstudligningsordning for kunstnere
Tilbage i 2003 blev der indført en særlig udligningsordning
for kunstnere. Ordningen giver mulighed for skattemæssig
udligning af svingende indkomst fra litterært og
kunstnerisk arbejde. Der kan således foretages henlæggelse
af f.eks. biblioteksafgifter til forfattere og royalty til
komponister. Derimod kan indtægter fra legater, stipendier,
tilskud, priser mv. ikke danne baggrund for henlæggelser.
Ordningen kan anvendes af personer, der har indtægt
fra udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk
karakter og som ikke anvender virksomhedsordningen
eller konjunkturudlignings­ordningen. Arbejdet må ikke
være udført i ansættelsesforhold.
Det er kun den del af indkomsten, der overstiger
176.400 kr. (2009 og 2010), der kan henlægges. Men
har forfatteren m.fl. anden indkomst, medregnes denne
hertil. Udgør den skattepligtige indkomst i 2009 eksempelvis
300.000 kr., hvoraf 200.000 kr. berettiger til henlæggelse,
kan der henlægges op til 123.600 kr.
Årets henlæggelse skal minimum udgøre 5.000 kr. og
kan maksimalt udgøre 587.800 kr. (2009 og 2010). Af
henlæggelsen skal der betales en foreløbig skat på 25
%, og de resterende 75 % skal indskydes på en bunden
konto i et pengeinstitut. De samlede indskud på kontoen
kan maksimalt udgøre 587.800 kr. (2009 og 2010).
Henlæggelserne skal indtægtsføres i takt med, at der
hæves fra kontoen i pengeinstituttet. Ved skatteberegningen
godskrives den foreløbige betalte skat på 25 %.
Et henlagt beløb skal hæves senest 10 år efter, at det er
foretaget.
7

4.2 Arbejdsmarkedsbidrag
AM­bidraget på 8 % betales af lønindtægter, honorarindtægter
og indtægter ved selvstændig virksomhed.
Der skal ikke betales bidrag af hædersgaver og legater,
medmindre disse legater og hædersgaver går til selvstændigt
erhvervsdrivende forfattere, som skal medregne
disse indtægter til virksomhedens indtægter,
hvorved beløbene bliver bidragspligtige.
Rettighedsindtægter (ophavsretlige vederlag og royalties,
som f.eks. KODA, Gramex, NCB og Copydan) samt
biblioteksafgifter er tilsvarende ikke bidragspligtige,
medmindre disse vederlag går til forfattere, der er selvstændigt
erhvervsdrivende, der skal medtage disse
vederlag til virksomhedens indtægter, hvorved beløbene
bliver bidragspligtige.
Er modtageren selvstændig erhvervsdrivende med beskatning
under virksomhedsordningen, indgår bibliotekspenge
som resultat af selvstændig virksomhed. Forfatteren
vil til gengæld modtage en godtgørelse svarende til
det opkrævede AM­bidrag, som vil indgå som en betalt
skat for året. Herved sker der en ligestilling af bibliotekspengene
i forhold til AM­bidrag – uanset om forfatteren
anses for selvstændigt erhvervsdrivende, ikke­erhvervsdrivende
eller honorarmodtager.
Forfattere, der driver selvstændig virksomhed, skal beregne
arbejdsmarkedsbidrag af virksomhedens overskud
før renter. Hvis forfatteren anvender virksomhedsbeskatningsordningen
(VO), beregnes AM­bidrag af det beløb,
som indehaveren hæver fra virksomheden for året (egen
aflønning, hævet privat).
Reglerne om AM­bidrag er ændret fra og med 2011,
hvorefter der generelt skal betales AM­bidrag af ophavsretlige
vederlag og royalties.
Der gælder særlige regler for indtægter fra udlandet.
Forbehold
Der er alene tale om en publikation, som beskriver
generelle forhold, og anvendelse af denne publikation
kan ikke erstatte konkret rådgivning. Vi påtager os intet
rådgiveransvar uden forudgående konsultation vedrørende
de omhandlede emner i forhold til den konkrete
situation.
8

Kontaktpersoner
Niels Sonne
Director
nsonne@deloitte.dk
Tlf. +45 36 10 36 73
Susanne Arnfred
Partner
sarnfred@deloitte.dk
Tlf. +45 36 10 37 71
9

Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private kunder i en lang række brancher.
Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden en dybtgående
lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes mere end 168.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte
den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse
over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og
berigende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i
deres lokalsamfund.
Deloitte Touche Tohmatsu
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert
medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske
struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer.
© 2010 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu