Debatoplæg - Offshore Center Danmark

DEBATOPLÆG
RENOVERING OG OMBYGNING AF BORERIGGE
SAMT MILJØRIGTIG DEMONTERING OG
BORTSKAFFELSE AF OFFSHORE PLATFORME
PÅ ESBJERG HAVN
FORUDGÅENDE DEBAT OM KOMMENDE
FORSLAG TIL TILLÆG TIL REGIONPLAN 2012
2005

DEBATOPLÆG
RENOVERING OG OMBYGNING AF
BORERIGGE SAMT MILJØRIGTIG
DEMONTERING OG BORTSKAFFELSE AF
OFFSHORE PLATFORME PÅ
ESBJERG HAVN
FORUDGÅENDE DEBAT OM KOMMENDE
FORSLAG TIL TILLÆG TIL REGIONPLAN 2012
2005

Titel: Renovering og ombygning af borerigge samt miljørigtig demontering
og bortskaffelse af offshore platforme på Esbjerg havn.
Forudgående debat om kommende forslag til
tillæg til Regionplan 2012.
Udgiver: Ribe Amt, 2005.
Baggrundsmateriale:
Udarbejdet efter oplæg fra Rambøll, Esbjerg.
Layout: Ribe Amt.
Grundkort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kortog
Matrikelstyrelsens tilladelse, C Kort- og Matrikelstyrelsen
1992/KD.86.1031
Oplag: 150 stk.
Produkton. Grafisk Service, Ribe Amt.
ISBN: 87-7941-707-8
WEB: 87-7941-708-6
Illustrationerne på forsiden viser renovering af helikopterdæk, offshore installationer
på Gorm-feltet, samt skurby faciliteter på Esbjerg Havn.
2

Indholdsfortegnelse
1. Baggrund for debatoplægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
2. Nuværende forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
3. Vadehavet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
4. Beskrivelse af konstruktioner og aktiviteter offshore . . . . . . . . . . . . . . . . 7
4.1 Beskrivelse af konstruktionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
4.2 Lukning af brønde og neddeling af stålskelettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
4.3 Transport til land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
5. Anlæg til demontering og bortskaffelse af offshore platforme . . . . . . . . 13
5.1 Ankomst til demonteringspladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
5.2 Demonteringsplads. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
5.3 Plads til hjælpefaciliteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
5.4 Genbrug eller bortskaffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
5.5 Arbejdsprocesser på demonteringspladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
6. Beskrivelse af Jack-up borerigge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
7. Renovering eller ombygning af jack-up borerigge. . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
7.1 Arbejdsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
7.2 Plads til hjælpefaciliteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
7.3 Arbejdsprocesser på området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
8. Miljømæssige problemstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
8.1 Vadehavet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
8.2 Luft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
8.3 Lugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
8.4 Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
8.5 Transport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
8.6 Affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
8.7 Spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
9. Hovedspørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
10. Planlægningsproceduren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
11. Lovgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3

1. Baggrund for debatoplægget
Der er gennem en årrække opbygget et meget stort antal offshore platforme verden
rundt. Heraf er ca. 600 placeret i Nordsøen. Platformene er typisk konstrueret til at
virke ca. 30 år, og selskaberne gør meget for at forlænge denne levetid. Uanset dette
er mange af de platforme der blev etableret i Nordsøen op gennem 1970’erne og
80’erne ved at nå en alder, hvor de skal fjernes. På et møde i Sintra i juli 1998 blev
EU’s og Norges miljøministre enige om, at olie- og gasinstallationerne i EU området
efter endt brug skal fjernes totalt fra havet. Dette beskrives i de såkaldte OSPARaftaler.
I Esbjerg har man opbygget en betydelig ekspertise og kapacitet til etablering af offshore
installationer i Nordsøen. Denne arbejdskraft vil tilsvarende være velkvalifi-
4
Tyra Vest
B
Planlagt
C
Roar
B
E
Oliefelt
Gasfelt
Valdemar
A
Olieledning
20 km
11 km
A
D
Gasledning
Flerfaseledning
3 km
Harald / Lulita
3 km
3 km
9 km
B
Svend
Dagmar
A
Syd Arne
F
Svend
Gorm
B
20 km
Syd Arne
A
Rolf
12 km
17 km
C
D
11 km
Rørledninger ejet af DONG
Rørledning ejet 50% af DONG og 50% af DUC selskaberne
F
B
C
Tyra Sydøst
Tyra Øst
E
11 km
A
D
Gas (29 km)
Lulita
Harald
E
65 km
Valdemar
C
Skjold
A
Rolf
Gas (80 km)
Roar
Dagmar
B
HDB
til NOGAT
13 km
Siri
16 km
Gas (29 km)
HDA
Cecilie
Tyra
Gorm
Skjold
Halfdan
HDC
19 km
2 km
32 km
Gas (260 km)
33 km
29 km
26 km
Tyra Sydøst
Dan
Kraka
HBA
FC
Cecilie
13 km
Siri
Gas (235 km)
Halfdan
Olie (330 km)
Dan
FD
FF
Regnar
Kraka
Nini
SCA
FA
FB
FE
FG
Planlagt
9 km
9 km
32 km
SCB
til Fredericia
2 km
13 km
Nini
til Nybro
E Dan
3 km
til Nybro
A B
D
C
Regnar
Figur 1.1.
Produktionsanlæg
i den danske del
af Nordsøen 2003
(Kilde:
Energistyrelsens
rapport:
"Danmarks olieog
gasproduktion
2003").

ceret til at etablere faciliteter og et miljø, der kan renovere eller ophugge disse installationer
igen.
Der er derfor taget initiativ til udvikling af et koncept for fjernelse af offshore platforme.
Projektet er startet af en række virksomheder i Esbjerg, som alle har ekspertise på
offshore området, og det styres i Offshore Center Danmarks regi. Projektets hovedformål
er: ”på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at kunne gennemføre etablering
af en demonteringsplads på Esbjerg Havn til brug ved ophugning af udtjente
platforme fra Nordsøen.”
Ideen er at gøre dansk offshore industri førende inden for miljørigtig fjernelse af udtjente
boreplatforme, idet der i projektet lægges stor vægt på, at det miljø- og sikkerhedsmæssige
niveau er meget højt. Det ses som en vigtig konkurrenceparameter at kunne
præsentere et anlæg, der sikrer, at ingen udledning af farlige stoffer sker til nærmiljøet
og at nedtagningen af platformene til havs og under transporten sker på forsvarlig vis.
Igennem de sidste 15 år har forskellige offshore virksomheder haft jack-up borerigge til
renovering eller ombygning i Esbjerg. Disse aktiviteter har hidtil fundet sted forskellige
steder på havnen og er anmeldt som midlertidige aktiviteter i miljømæssig henseende.
Der er nu planer om at etablere en ny permanent kajplads, der skal anvendes til disse
aktiviteter.
Anlægget til renovering eller ombygning af jack-up borerigge og anlægget til fjernelse
af offshore platforme forventes placeret i tilknytning til hinanden, og det forventes, at
anlæggene i nogen grad vil kunne udnytte de samme faciliteter, herunder f.eks. mandskabsfaciliteter.
Etablering af anlæggene er dog uafhængig af hinanden. Det vil således være muligt, at
kun et af anlæggene etableres, eller at anlæggene etableres forskudt og uafhængigt af
hinanden.
Bag projektet til ophugning og bortskaffelse af udtjente offshore installationer står en
kreds af Esbjerg-virksomheder. Offshore Center Danmark har samlet trådene og står
indtil videre som ”bygherre”.
Bag projektet til renovering eller ombygning af jack-up borerigge står Esbjerg Oilfield
Services A/S og Semco Maritime A/S som bygherre.
De 2 projekter er adskilte, men der kan forventes nogle samdriftsfordele. Eventuelle
samdriftsfordele har ingen betydning for udarbejdelse af det regionplanmæssige plangrundlag
herunder VVM-redegørelse for etablering af et eller begge projekter.
2. Nuværende forhold
Forskellige områder til placering af anlæggene har været diskuteret. To områder på
Tauruskaj i den østlige ende af havnen er pt. aktuelle, se figur 2.1. Tauruskaj er valgt,
da der er mulighed for at placere anlæggene umiddelbart bag kajen. Desuden kan
Tauruskaj udbygges til stor bæreevne. Fordelen ved området er, at der er stor afstand
til boligområder. Desuden er der let adgang til jernbane og motorvej, og
Rensningsanlæg Øst, der anvendes til rensning af spildevand, ligger kun et par kilometer
derfra.
5

Tauruskajens vestlige del samt arealerne bagved er midlertidigt lejet ud til Vestas til
reparation af vindmøller. Området øst for Taurusvej bliver ofte anvendt til projektopgaver.
Figur 2.1. Luftfoto af området med angivelse af de to placeringer.
På figur 2.2. ses havneindsejlingen med angivelse af vanddybder og bredder.
Sejlløbet er 10,2 sømil langt fra den yderste bøje 1-2 til den østlige ende af
Tauruskaj.
Sejlløbet varierer på denne strækning fra 200 meters bredde og 10,3 meters dybde
ved yderste bøje til 130 meters bredde og 6,3 meters dybde ved Tauruskaj.
Hvis der skal borerigge ind til renovering ved Tauruskaj, vil det være nødvendigt at
øge vanddybden langs kajen til 10,5 meter. Vanddybde, bredde af sejlrende osv. er
endvidere vigtige i forbindelse med valg af demonteringsmetoder til offshore platformene.
Afhængig af hvilken metode der vælges og den deraf følgende pramstørrelse,
kan der blive behov for i mindre eller større grad at øge vanddybden til dette
formål.
3. Vadehavet
Vadehavet er et lavvandet, tidevandsdomineret område langs den danske, tyske og
hollandske Nordsøkyst. Området har en udstrækning på omkring 500 km fra Ho
Bugt i nord til Den Helder i sydvest og afgrænses mod Nordsøen af en række sandbanker
og øer. Området dækker et areal på ca. 8.000 km 2 .
6

Figur 2.2. Indsejling til Esbjerg Havn og placering af behandlingsplads for offshore konstruktioner.
De planlagte arealer til ophugning og renovering er beliggende i en afstand af ca.
850 meter til det internationale naturbeskyttelsesområde "Vadehavet", som bl.a. er
omfattet af en række bestemmelser om naturbeskyttelse, idet det er udpeget som
Ramsar-område, EF-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde. I forbindelse
med planforslag, der kan påvirke dette område, skal der foretages en vurdering af
forslagets virkninger på områdets naturtyper og levesteder samt de arter som området
er udpeget for at bevare.
Vadehavet er desuden omfattet af Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i
Vadehavet.
4. Beskrivelse af konstruktioner og aktiviteter offshore
Følgende generelle beskrivelser af typiske konstruktioner i Nordsøen og de aktiviteter,
der skal ske offshore, inden konstruktionerne tages på land er medtaget for at
give den nødvendige baggrundsviden for projektet. De arbejdsprocesser, der beskrives
(lukning af brønde, neddeling af offshore konstruktioner og transport til land)
bliver ikke omfattet af den kommende VVM-redegørelse.
4.1 Beskrivelse af konstruktionerne
Produktionsfaciliteterne på Nordsøen varierer i størrelse og udseende. På mindre felter
som Kraka, Dagmar og Cecilie klarer man sig med ubemandede indvindingsplatforme,
mens man på større felter som Dan, Gorm og Tyra har behov for flere faciliteter
(se figur 1.1. Produktionsanlæg i den danske del af Nordsøen).
7

Figur 4.1. Gorm-feltet.
F.eks. består Gorm-feltet, som er vist på figur 4.1., af en kombineret indvindings- og
behandlingsplatform (forrest), en indvindingsplatform, en kombineret behandlingsog
beboelsesplatform samt yderligere en behandlingsplatform (bagerst). Til højre
ses et afbrændingstårn (flare-tårn, hvorigennem overskydende gas afbrændes).
De forskellige platforme er forbundet med lange gangbroer.
Konstruktionen af en platform foregår på land, hvorefter den sejles ud til feltet. Det
første, som installeres, er et understel, som forankres i havbunden vha. lange stålrør.
Herpå monteres selve dækket. Alt efter hvilken type platform der er tale om, monteres
endelig forskellige typer moduler. De største platforme er behandlings- og beboelsesplatforme.
Her findes procesudstyr til at behandle den udvundne olie/gas, før
den kan sendes til land gennem rørledninger, samt faciliteter til mandskabet.
I de efterfølgende figurer 4.2 – 4.6 er vist forskellige konstruktionstyper, som findes
i den danske del af Nordsøen.
8

Figur 4.2. Konstruktionstyper i den danske del af Nordsøen.
Figur 4.3. Topside struktur til en platform af jacket
typen.
Topside strukturen kan omfatte beboelse og forskellige
proces faciliteter.
Vægten kan variere fra 8.000 til 20.000 tons.
Figur 4.4. Standard type jacket platform.
Denne type platform er enten med fire eller flere
ben.
Vægten er ca. 3.000 - 4.000 tons.
Der er 27 af denne type i den danske del af
Nordsøen.
9

4.2 Lukning af brønde og neddeling af stålskelettet
På åbent hav afbrydes og isoleres platformens rør-, tank- og kabelsystemer. Samtlige
brønde lukkes ned. Dette foregår vha. en jack-up borerig - der er en flydende enhed
med tre ben, der kan skydes ned i havbunden og derved hæve den op af vandet - som
indeholder beboelse, strøm, vandforsyning mm. Lukning af brøndene er en tidskrævende
proces, der - for en typisk olie- og gasproducerende platform med ca. 24 brønde
– formentlig vil tage i størrelsesordenen 400 dage. Kemikalier og olie, der findes
i ventiler, rør og tanke, bliver renset ud og transporteret tilbage til land i tanke, i den
udstrækning dette overhovedet er muligt. Hvis der er olie- eller kemikalierester tilbage,
vil systemet blive afproppet for at hindre udslip i forbindelse med transporten.
Herefter skæres selve konstruktionen i mindre enheder, der transporteres ind på land,
hvor selve ophugningen skal foregå.
4.3 Transport til land
Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilken metode der skal anvendes til neddeling
og transport af platformene til Esbjerg Havn. Følgende 4 metoder overvejes
10
Figur 4.5. Topside struktur til tripod platform.
Topside strukturen indeholder forskelligt procesudstyr
eller flammetårn.
Vægten af denne topside struktur er ca. 1.000
tons.
Figur 4.6. Typisk tripod platform.
Tripod platformene anvendes ved marginale felter eller som understøtning
for flammetårn.
Tripod platformene vejer op til 1.800 tons.
Der er 20 af denne type i den danske del af Nordsøen.

pt., hvoraf de tre første skal undersøges nærmere, inden der kan træffes et valg.
Samtidig kan der opstå nye eller kombinerede løsningsmuligheder, når der arbejdes
videre med udvikling af metoderne.
Pramløsningen, der tager udgangspunkt i en ombygget pram, der løfter og transporterer
jacket’en i ét stykke til Esbjerg Havn, se figur 4.7.
Figur 4.7. Ombygget pram til løft og transport af jacket.
Versatruss-konceptet, der kun er egnet til topsideløft. Det baserer sig på 2 pramme,
der placeres på hver side af platformen. Løftet etableres vha. et antal spil som forbinder
prammene og trækker dem mod hinanden og derved løfter strukturen via et
system af bomme fastgjort med hængselsled mellem pram og struktur, se figur 4.8.
Konceptet er fleksibelt og teknisk egnet til totalløft af topsides. En topside vil efter
løftet kunne placeres på en almindelig transportpram og sejles til Esbjerg Havn.
Figur 4.8. Illustration af
Versatruss metoden.
Rambøll-konceptet, der tager udgangspunkt i at anvende en jack-up borerig til løft
af mindre topside/jacket-dele. Jack-up borerig’en er allerede på lokaliteten, da den
anvendes under lukningen af brøndene. Begrænsningerne ved denne metode kan
11

ligge i løftekapacitet og rækkevidde, hvilket undersøges nærmere. Den aktuelle del
løftes over vandspejlet, hvorefter en pram kan placeres under konstruktionen. Når
prammen er fyldt, sejles delene til land, se figur 4.9.
Figur 4.9. Topsiden demonteres vha. jack-up rig og placeres på pram.
Flydekran/barge-konceptet, der indebærer, at man kun deler platformen i to dele,
henholdsvis topside og jacket. Herefter benyttes en af de største flydekraner på markedet
(løftekapacitet op til 15000 tons) til at løfte de to dele og placere dem på en
pram, hvorefter prammen sejler konstruktionerne til land, se figur 4.10.
Som nævnt i indledningen på dette afsnit bliver arbejdsprocesserne omkring lukning
af brønde, neddeling af offshore konstruktioner og transport til land bliver ikke
omfattet af VVM-redegørelsen. Aktiviteterne og anlæg på land vil være afhængige
af hvilken metode, der vælges.
12
Figur 4.10. Dybvandsflydekran.

5. Anlæg til demontering og bortskaffelse af offshore platforme
I det følgende beskrives de anlæg og aktiviteter, der skal anvendes til demontering
af offshore platforme.
5.1 Ankomst til demonteringspladsen
Når en pram ankommer til Esbjerg Havn med en konstruktion, som skal ind på
demonteringspladsen, kan dette ske på forskellig vis. Fremgangsmåden vil afhænge
af, hvor store stykker konstruktionen ankommer i, hvilket igen afhænger af metodevalget,
jf. afsnit 4.3.
Følgende metoder kan anvendes til optagning af konstruktionerne:
1. Konstruktionen slæbes ind på pladsen på skinner, som er lagt ud fra prammen, ind
over kajen og ind på demonteringspladsen.
2. Konstruktionen køres ind fra prammen på kajen og videre ind på demonteringspladsen
på ”multi wheel trailers”.
3. Konstruktionen løftes fra prammen og ind på pladsen med en stor mobil kran.
5.2 Demonteringsplads
Pladsen, der skal anvendes til demontering af konstruktionerne, skal være ca. 23.000
m 2 . Pladsen opbygges af stabilt grus, cementstabiliseret grus og afsluttes med belægningssten
af beton, hvilket skal sikre den fornødne styrke.
Som sikring mod oversvømmelse omkranses pladsen af betonelementer samt vandtætte
stålporte, der føres op til kote +5,600 for at sikre pladsen mod bølger i forbindelse
med ekstrem højvande. Betonelementerne tætnes med elastiske fuger mellem
elementerne samt ved understøbning mod fundamentet.
Der etableres en port med en bredde på 50 meter mod havnebassinet. Denne åbning
sikres med løse stålsektioner á 5 meters længde. Sektionerne installeres mellem løse
søjler af H-profiler vha. truck eller lignende. Sektionerne skal kunne af- og genmonteres
i forbindelse med at konstruktionerne ankommer til pladsen.
Mod pladsen til hjælpefaciliteter etableres en 10 meter bred port. Her konstrueres de
enkelte portblade med hængselbeslag. Porten fungerer som den daglige adgang til
og fra pladsen.
Der etableres en membran under demonteringspladsen til sikring af undergrunden
mod nedsivning af vand i forbindelse med rengøring/rensning af pladsen samt forurenet
overfladevand.
Afløbssystemet på demonteringspladsen bliver et lukket system, der skal opsamle alt
vand (regnvand, vaskevand, vand fra utætheder ved portene m.v.) fra pladsen, når
der foregår aktiviteter, der kan være forurenende. Alt vand fra pladsen pumpes til
en opsamlingstank, der placeres på pladsen til hjælpefaciliteter.
Efter demonteringspladsen har været i brug, renses pladsen og afløbssystemet, så
regnvand ikke skal sendes til kommunal rensning i perioder, hvor pladsen er ubenyttet.
Der etableres ikke fast kraner på pladsen. Al krankapacitet skal således komme fra
mobilkraner.
13

5.3 Plads til hjælpefaciliteter
Pladsen skal være ca. 9.000 m 2 . Pladsen vil ikke blive specielt beskyttet mod oversvømmelse
ved ekstrem højvande, idet der ikke foregår forurenende aktiviteter på
dette område. Pladsen belægges med 200 mm komprimeret stabilt grus og indhegnes
med trådhegn.
På pladsen etableres som nævnt en tank til opsamling af afdrænet og afvandet vand
fra demonteringspladsen. Vandet pumpes fra pumpestation til tanken, hvorfra det
ledes til sandfang, koalescensudskiller og prøvetagningsbrønd, der også er placeret
på pladsen til hjælpefaciliteter. Herfra sendes vandet til videre rensning i det kommunale
renseanlæg.
Pladsen udstyres med mandskabsvogne til personel. Den skal desuden anvendes til
parkering og kortvarig, midlertidig oplagring af rengjort materiale.
Det forventes, at de to virksomheder i vid udstrækning vil kunne anvende samme
hjælpefaciliteter.
5.4 Genbrug eller bortskaffelse
Så vidt det er økonomisk rentabelt, skal så store dele af platformene som muligt genbruges.
Det har imidlertid vist sig, at en stor del af platformene ikke vil kunne genbruges
på havet igen, idet udstyr og konstruktioner enten er nedslidt eller forældet.
Det er konkluderet, at en del af ventilerne kan renoveres, recertificeres og genbruges.
Undersøgelser har dog vist, at dette sandsynligvis ikke kan hænge sammen økonomisk,
da det er vanskeligt at afsætte brugt udstyr indenfor offshore industrien. Det
er endvidere konkluderet, at stort set alt mekanisk udstyr i øvrigt må bortskaffes med
undtagelse af visse enheder som større motorer.
Struktur stål fra topsides og jackets opskæres i passende størrelser, beholdere og rør
tømmes for olie-, kemikalie-, vand- og slamrester og renses, før det sælges til valseværket.
Der er hverken genbrugs- eller skrotværdi i gamle instrumenter og computerudstyr,
som generelt ikke kan leve op til nutidens krav.
5.5 Arbejdsprocesser på demonteringspladsen
På demonteringspladsen skal således primært foregå ophugning af de store stykker
af platformene, som er sejlet ind til land. Arbejdsprocesserne forventes at blive følgende:
• Fjernelse af begroninger på stålkonstruktionerne ved hjælp af højtryksrensning.
• Afmontering af anoder, som er ca. 1,5 meter lange og vejer ca. 100 kg pr. stk. som
nye. Der vil typisk være 10-20 % tilbage af den enkelte anode, resten er afgivet til
vandmiljøet.
• Afmontering af elektriske installationer.
• Afmontering af mekanisk udstyr.
• Fjernelse af brandsikring på de bærende dele (beton) samt brandsikring ved risikosteder.
Der kan forekomme asbest i pakninger ved flangesamlinger, og asbestfibre,
som er pålagt i lag på varme udstødningsrør. Det anslås, at der er ca. 1 ton asbest
14

pr. platform. Der vil blive taget særlige forholdsregler både omkring miljø og
arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdet med asbest.
• Tømning og rensning af platformen for de sidste rester af olie og kemikalier. Da
platformen er tømt på havet, forventes der maksimalt at være 5-10 m 3 olieprodukter
og kemikalier i meget små mængder på platformen.
• Neddeling af stålkonstruktionerne.
Der vil ikke blive behov for at udføre overfladebehandling af stålkonstruktionerne,
da de ikke umiddelbart kan genbruges.
6. Beskrivelse af Jack-up borerigge
Jack-up borerigs er sædvanligvis en trekantet konstruktion med et stålben i hvert
hjørne. Benene kan skydes op eller ned ved hjælp af elektrisk eller hydraulisk maskineri.
I figur 6.1 er vist en tegning af en typisk jack-up rig.
Figur 6.1. Typiske jack-up rig: a – fødder, b – tandstænger til at hæve og sænke skroget,
c – ben, d - gearenheder, e – boretårn og udrustning, f – indkvartering,
g – helikopterplatform, h – kraner, i – nærliggende jacket platform.
15

Jack-up skroget kan transporteres enten ved at læsse det på en pram eller ved at bugsere
det selvflydende skrog.
På borepladsen skydes benene ned, således at platformens skrog hæves tilstrækkeligt
op over normal vandstand til at undgå at bølger rammer undersiden af platformen.
Et typisk arbejdsprogram for en jack-up borerig varer normalt mellem 2 og 4
måneder, hvorefter boreriggen flyttes til en ny location. Nogle jack-up borerigge bliver
også brugt til olieproduktion på lavt vand.
Moderne jack-up borerigge kan operere i hårdt vejr på vanddybder op til 150 meter.
Skroget er ca. 90 m x 100 m x 11,5 m, benene er ca. 200 meter lange og der er plads
til 120 personer.
7. Renovering eller ombygning af jack-up borerigge
I det følgende beskrives de anlæg og aktiviteter, der skal anvendes til renovering
eller ombygning af jack-up borerigge.
En afgørende faktor for renovering eller ombygning af jack-up borerigge er tiden og
serviceniveauet, idet borerigge ikke ligger i havn mere end højst nødvendig. Når en
borerig ankommer til Esbjerg Havn for renovering eller ombygning, er den typiske
havneperiode omkring 3 uger til 2 måneder. I perioden er der meget arbejde, der skal
udføres over en kort periode. Dette medfører en høj bemandingog betyder, at der
arbejdes i skift i døgnets 24 timer. Forud for dette har der været en forberedelsesperiode
på land.
7.1 Arbejdsområdet
Boreriggen kan enten blive liggende på vandet eller være jacket op, og en stor del af
arbejdet bliver udført på riggen.
På land er der dog brug for et indhegnet og asfalteret område, hvor der vil være en
høj aktivitet af kørende materiel såsom kraner, lastbiler, trucks og varebiler.
Der kan endvidere være emner, der skal færdiggøres på området. Udgangspunktet er,
at så meget som muligt vil være fabrikeret færdigt inden levering. Af montagehensyn
og i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at lave emner færdig enten på grund
af tid eller manglende oplysninger, vil der dog være emner, som skal færdiggøres på
området.
16
Figur 6.2. Mærsk Giant.

Endvidere vil området blive anvendt til containere med blæsemiddel, opsamlet/opfejet
sand med malingsrester fra sandblæsning, maling, fortyndere m.v.
Vand til sandblæsning, som er rent drikkevand, tilføres via tilkobling ved kajen.
Området vil ikke blive specielt beskyttet mod oversvømmelse ved ekstrem højvande,
men containere m.v. vil blive flyttet i tilfælde af stormflodsvarsel.
Afløbssystemet på områder, hvor der kan foregå forurenende aktiviteter, f.eks. sandblæsning
og maling, etableres som et lukket system, der skal opsamle alt vand fra
området, når der foregår muligt forurenende aktiviteter. Alt vand fra pladsen pumpes
til en opsamlingstank, der placeres på pladsen til hjælpefaciliteter.
Efter området har været i brug renses pladsen og afløbssystemet, så regnvand ikke
skal sendes til kommunal rensning i perioder, hvor pladsen er ubenyttet.
En forudsætning for etablering af pladsen til renovering eller ombygning af jack-up
borerigge er etablering af en ny kaj i hele pladsens længde. Det forventes, at Esbjerg
Havn etablerer et sådant nyt kajanlæg, inden renoveringspladsen tages i brug.
7.2 Plads til hjælpefaciliteter
På pladsen etableres kontorlokaler med opkobling af telefon samt computere, badeog
omklædningsfaciliteter, kantine og mødelokaler. Lokalerne vil blive etableret på
støbte fundamenter ca. 1 meter over terræn, for at de er beskyttet mod oversvømmelse.
Der vil typisk være behov for faciliteter til 100 mand.
Pladsen anvendes desuden til parkering for medarbejdere, midlertidig lagerplads til
materialer og til opsætning af genbrugscontainere. Containerne vil blive flyttet i tilfælde
af stormflodsvarsel.
Figur 7.1. Skurby faciliteter, Esbjerg Havn 2004.
17

På pladsen etableres som nævnt en tank til opsamling af afdrænet og afvandet vand
fra forurenede områder. Vandet pumpes fra pumpestation til tanken, hvorfra vandet
ledes til sandfang, koalescensudskiller og prøvetagningsbrønd, der også er placeret
på pladsen til hjælpefaciliteter. Herfra sendes vandet til videre rensning i det kommunale
renseanlæg.
Det forventes, at de to virksomheder i vid udstrækning vil kunne anvende samme
hjælpefaciliteter.
7.3 Arbejdsprocesser på området
På området skal primært foregå afmontering og montering af forskellige installationer
og udstyr. Arbejdsprocesserne forventes at blive følgende:
• Skæring, slibning, svejsning og NDE (non destructive testing) i forbindelse med
færdiggørelse af emner. Arbejdet bliver udført på kajkanten eller ombord på riggen,
alt efter hvilke emner der er tale om.
• Fjernelse af begroninger på stålkonstruktionerne ved hjælp af højtryksrensning.
• Afmontering af anoder samt montering af nye anoder.
• Afmontering af elektrisk installationer samt montering af nye elektriske installationer.
• Afmontering af mekanisk udstyr samt montering af nyt mekanisk udstyr.
• Afmontering af asbestholdige materialer, f.eks. isoleringsmateriale. Dette arbejde
vil blive udført efter de særlige forholdsregler omkring miljø og arbejdsmiljø. Det
kun af godkendt underleverandør.
• Sandblæsning med vådt sand.
• Maling af overflader.
8. Miljømæssige problemstillinger
8.1 Vadehavet
Der tages så mange forholdsregler som muligt for at eliminere risikoen for spild af
olie eller kemikalier i forbindelse med indsejling og optagning af offshore platforme.
Inden konstruktionerne transporteres vil de være tømt for olie og kemikalier, i
det omfang dette overhovedet er muligt. Rør mv. vil være afproppet, så risikoen for
spild minimeres. Endvidere vil der blive udlagt flydespærringer omkring prammen,
inden konstruktionen tages på land.
Når konstruktionen er på demonteringspladsen, og portene er lukket, vil der ikke
være risiko for forurening af Vadehavet.
Det skal vurderes nærmere, om der er en reel risiko for forurening af Vadehavet i forbindelse
med losningen, hvilket omfang en eventuel forurening maksimalt vil antage,
og hvilke konsekvenser dette vil have for flora og fauna i området.
Når en borerig ankommer til havnen til reparation, er der bl.a. dieselolie til produktion
af strøm, smøreolier og hydraulikolie om bord. Olieprodukterne opbevares, så
der ikke er risiko for udslip til havet.
18

8.2 Luft
Til renovering af boreriggene anvendes sandblæsning med vådt sand for at undgå
støvproblemer og samtidig lette opsamlingsarbejdet. Når der sandblæses, vil
arbejdsområderne være afskærmet med presenninger eller plastic i sider og bund.
Blæsemidlet opbevares i en container på kajen.
Figur 8.1. Overfladebehandling af helikopterdæk i 2004 med inddækning samt opsamling af
sand fra sandblæsning.
Ved valg af maling bliver der lagt stor vægt på brug af såkaldte ”high solid” malinger,
som er maling med meget højt indhold af tørstoffer og derved et begrænset indhold
af opløsningsmidler.
Emissionen af gasser og støv vil blive nærmere belyst i VVM-redegørelsen.
Det vil endvidere blive belyst, om der er risiko for emission til af asbeststøv eller
andre stoffer til omgivelserne i forbindelse med fjernelse af konstruktioner og renovering
af jack-up borerigge. I det omfang det er relevant, vil konsekvenserne af
emissionerne blive belyst, og der vil blive etableret de nødvendige tiltag for at mindske
emissionerne.
8.3 Lugt
Der vil være risiko for, at der kan forekomme lugtgener fra begroning på konstruktionerne.
Dette vil blive belyst nærmere i VVM-redegørelsen, og der vil blive taget
de nødvendige forholdsregler mod lugtgener.
19

8.4 Støj
Demontering og montering af udstyr, neddeling og håndtering af stålkonstruktioner,
bearbejdning af emner, overfladebehandling samt intern transport vil give anledning
til en vis støjbelastning i omgivelserne.
Den forventede støjbelastning i omgivelserne vil blive beregnet, og det forventes, at
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes.
8.5 Transport
Der vil blive en del transport med tung trafik til og fra anlægget .
Transportmidler og -veje, omfanget af transporten og støjbelastningen vil blive
belyst nærmere i VVM-redegørelsen. De mest hensigtsmæssige ruter og transportmidler
vil blive anvendt.
8.6 Affald
Demonteringsanlæggets aktiviteter vil i sagens natur give anledning til en betydelig
affaldsproduktion. Det er intentionen, at mest muligt skal genbruges Der vil derfor
blive en høj grad af sortering med henblik på dette. Demonteringen planlægges således,
at affaldsmængder til deponering begrænses mest muligt. Tilsvarende søges
affaldsmængder til forbrænding begrænset.
Det våde sand fra sandblæsning af jack-up borerigs, der indeholder malingsrester, vil
blive opsamlet/opfejet og transporteret til en godkendt modtagerstation eller til et
firma, som er godkendt til at modtage affaldet med henblik på genbrug.
Affald bortskaffes i øvrigt i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes anvisninger.
8.7 Spildevand
Afløbssystemet på demonteringspladsen og renoveringsområdet bliver et lukket
system, der skal opsamle alt vand (regnvand, vaskevand, vand fra utætheder ved
portene m.v.) fra pladsen, når der foregår forurenende aktiviteter. Alt vand fra pladsen
pumpes til en opsamlingstank. Herfra ledes vandet via. sandfang, koalescensudskiller
og prøvetagningsbrønd til det kommunale renseanlæg.
Når der ikke længere foregår forurenende aktiviteter, renses pladserne og afløbssystemet.
I perioder hvor der ikke er aktiviteter på pladsen ønskes regnvand udledt til
havet.
20

9. Hovedspørgsmål
Disse hovedspørgsmål vil sammen med spørgsmål fra offentlighedsfasen blive
belyst i den kommende VVM-redegørelse.
• Hvilke miljømæssige konsekvenser vil anlægget have for omgivelserne på land?
• Hvilken påvirkning vil anlæggene have på oplevelsen af landskabet og kysten?
• Hvordan kan miljøpåvirkningerne minimeres?
• Hvordan berøres omgivelserne i øvrigt af anlæggene og deres drift?
• Hvilke miljømæssige konsekvenser vil anlæggene have for Vadehavet?
• Vil anlæggene påvirke vandkvaliteten i Vadehavet uacceptabelt?
• Er der risiko for uheld, og hvordan kan de i givet fald forebygges?
• Hvilke konsekvenser vil det få, hvis anlæggene ikke etableres?
• Findes der alternative placeringsmuligheder?
10. Planlægningsproceduren
I forbindelse med udarbejdelsen af et regionplantillæg indgår to offentlighedsfaser.
Den første offentlighedsfase er indledt med dette debatoplæg. Når denne indledende
høring er slut, vil der, på baggrund af resultatet af den offentlige debat, blive udarbejdet
et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelser
af de to anlæg. Planforslaget mv. vil blive udsendt i offentlig høring i 8
uger, hvor der igen vil være mulighed for at fremsætte synspunkter. Derefter vil
Amtsrådet på baggrund af de til den tid indkomne synspunkter tage endelig stilling
til sagen.
De endelige vilkår i miljøgodkendelserne fastlægges først, når regionplantillægget
er endeligt vedtaget af Amtsrådet.
Idéer, bemærkninger og forslag m.m. skal sendes til Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760
Ribe eller til e-mail adressen: afd-plan@ribeamt.dk, inden debatperiodens udløb.
Der er også mulighed for at få yderligere information på tlf. nr. 7988 6882 eller ved
at skrive til e-mail adressen: afd-plan@ribeamt.dk
21

Debatperioden varer 4 uger.
11. Lovgrundlag
Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, lov om planlægning.
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende
regler i medfør af lov om planlægning.
Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, lov om naturbeskyttelse.
EU, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (Habitatdirektivet).
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder.
22