Årsberetning 2003–2004 Danmarks Apotekerforening - Nyt fra ...

Danmarks Apotekerforening 

Årsberetning 2003–2004

2 

Indhold 

Side 

3 

6 

8 

10 

11 

12 

14 

16 

18 

Året der gik: 

9 

11 

13 

15 

17 

19 

I patientsikkerhedens tjeneste 

For mange lægemiddelrelaterede problemer 

Apoteket sætter fokus på patientsikkerhed i 2004 

Sundhedsydelser intensiverer rådgivningen 

Farmaceuter har et stort ansvar 

Bedre medicinrutiner på plejehjem 

Apotekerne følger op 

Dosispakning af medicin øger sikkerheden 

Farmaceut i almen praksis 

Elektronisk medicinprofil skærper overblikket 

Patienter kan selv melde bivirkninger 

Patientsikkerhed i EU 

Apoteket.dk øger viden om medicin 

Hjemmetest skal sælges af faguddannede 

Apoteker & forening 

Udligning & struktur 

Apotekerne i gabestokken 

Personalia 

IT 

Patientsikkerhed 

Kampagner 

Internationalt 


Årsberetning 2003-2004 


Bredgade 54 • 1260 København K • Telefon 33 76 76 00 • Telefax 33 76 76 99 • www.apotekerforeningen.dk 

AD og layout: Mads Frederik / Graphic Design 

Foto: Jørn Zoëga Olesen / Mads Frederik, Susan Nielsen (side 9, 13) og Bo Jarner (side 9, 17) • Tryk: Litotryk • Oplag: 6.000

Årsberetnig 2003/2004 3 

I patientsikkerhedens tjeneste 

På apotekerne fortsatte 

vi 2003 med at markere 

vores tætte tilhørsforhold 

til sundhedsvæsenet. Det 

forløbne år har været præget 

af det helt nødvendige 

lange seje træk på apotekerne 

– for forebyggelse 

og helbredelse af folkesygdomme 

og for øget patientsikkerhed. 

I bestyrelsen har vi bemærket, 

at det er gået op 

for såvel politikere som for 

vores samarbejdspartnere, 

at apotekerne er en del af 

sundhedsvæsenet. Vores 

oplevelse er, at apotekerne 

begynder at mærke de 

positive tilbagemeldinger 

på, at vi har taget den udfordring 

op, som branchen 

fik i 2000. Dengang blev 

det som bekendt fastslået i 

Apotekerloven, at apotekerne 

skal arbejde for sundhedsfremme. 

Branchen har 

ikke hvilet på laurbærrene. 

Vi har sat handling bag 

ordene. 

Der er blevet lagt mærke 

til, at apotekerne har stærkt 

fokus på patientsikkerheden, 

blandt andet naturligvis 

gennem vores kampagner 

i forbindelse med 

Patientsikkerhedsår 2004. 

I patientsikkerhedsåret har 

vi på apotekerne skruet 

ekstra op for rådgivningen 

af patienterne i skranken. 

Borgerne skal opleve sikkerhed 

ved korrekt brug 

af medicin, information 

og rådgivning. Indsatsen 

omfatter også lancering og 

relancering af sundhedsydelser 

baseret på lægemiddelkompetencen 

såsom 

medicingennemgang, plejehjemsydelser 

og dosisdispensering. 

Årsberetningen har netop 

patientsikkerheden som 

omdrejningspunkt, fordi 

vi ønsker at vise bredden 

af apotekernes indsats på 

dette område. Der er gode 

grunde til apotekernes 

fokus på lægemiddelrelaterede 

problemer. Alt for 

mange danskere oplever 

problemer med deres medicinske 

behandling. De får 

måske ikke ordineret den 

rigtige medicin, eller får 

den i forkerte doser eller på 

forkerte tidspunkter. Der 

kan også være interaktioner 

mellem de forskellige typer 

medicin, de behandles med. 

Eller for store bivirkninger. 

Det koster livskvalitet 

for den enkelte patient, 

og samfundet kan spare 

mange penge, hvis man får 

bedre styr på danskernes 

medicinering. 

I denne årsberetning vil vi 

belyse problemernes omfang, 

og vi vil vise, hvor 

apotekerne allerede i dag 

gør en forskel, og hvor og 

hvordan vi kunne tænke 

os at gøre endnu mere i 

fremtiden. For der er slet 

ingen tvivl om, at apotekerne 

har en vigtig rolle at 

spille i kampen for bedre 

medicinefterlevelse og 

dermed større sikkerhed 

for patienterne. Vi har den 

tætte personlige kontakt til 

patienterne, og et faguddannet 

personale – eksperter 

i medicin. Oplysning og 

rådgivning om medicin er 

en opgave, som ligger naturligt 

på apoteket. 

I bestyrelsen konstaterer vi 

med glæde, at apotekerne 

følger den strategi, som vi 

har diskuteret og vedtaget 

på såvel generalforsamling 

og apotekerkonference. Der 

arbejdes målrettet på at 

gøre en forskel i forhold til 

patientsikkerhed og folkesundhed. 

Men vi er i bestyrelsen 

også helt klar over, 

at apotekerne har brug for 

bedre incitamenter, hvis 

indsatsen skal opprioriteres 

– især fordi ressourcerne 

er knappe på apotekerne. 

Derfor har vi i bestyrelsen 

ønsket en klar aftale med 

myndighederne om finansiering 

af ydelser, der kan 

forbedre medicinefterlevelsen. 

Det lykkedes desværre 

ikke at få en sådan aftale på 

plads for 2004. Baggrunden 

for den manglende aftale 

er, at man i Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet afventer 

anbefalingerne fra 

udvalgene vedrørende klinisk 

farmaci og medicintilskud. 

Apotekerforeningen 

deltager selv aktivt i begge 

udvalg, men efter vores mening 

er det tid til handling. 

Lad os få finansieringen på 

plads, så apotekerne for alvor 

kan komme i gang med 

nye aktiviteter, som kan 

forbedre medicinefterlevelsen. 


er kommet med konkrete 

forslag til ydelser, der kan ➝

4 

➝ 

forbedre medicinefterlevelsen 

– ydelser som apotekspersonalet 

vil kunne påtage 

sig. Ydelserne omhandler 

inhalationsrådgivning for 

astmapatienter og medicingennemgang 

for ældre med 

et stort medicinforbrug. 

I bestyrelsen anerkender 

vi, at der er brug for nye 

redskaber, hvis apotekerne 

til fulde skal leve op til 

målet om at medvirke til 

sundhedsfremme og bedre 

medicinefterlevelse. Her 

tænker vi specielt på IT- 

værktøjer. Det er bestyrelsens 

mål, at et helt nyt 

apotekssystem PharmaNet 

skal understøtte apotekets 

personlige og elektroniske 

rådgivnings- og informationsaktiviteter. 

Systemet 

skal også bidrage til effektiviseringer 

og bedre drift på 

apotekerne. Det nye system 

er snart til test og vil derefter 

blive installeret på apotekerne. 

Inden udgangen 

af 2004 regner vi med, at 

ca. 240 apotekere – og ikke 

mindst deres kunder – nyder 

godt af det nye værktøj. 

Infostanderne på apotekerne 

er et andet vigtigt 

redskab. De skal blandt 

andet supplere apotekets 

skrankeinformation med 

internetbaseret adgang til 

information om blandt 

andet lægemidler, sygdom 

og sundhed, og de øger 

apotekernes synlighed i 

befolkningen. Der er i dag 

næsten én infostander pr. 

apotek. 

Apotekerforeningen startede 

i 2001 sundhedsportalen 

sundhed.dk. Målet var 


Danmarks Apotekerforenings bestyrelse. Fra venstre Henrik Lintner, Niels Kristensen, Grethe Hjelm Nielsen, Gert Møller-Jensen, 

Annelise Christiansen, Steffen Kjær og Paul Bundgaard. 

at skabe én fælles indgang 

til sundhedssektoren på internettet. 

Det mål blev nået 

10. december 2003, da den 

nye offentlige sundhed.dk 

gik i luften. Portalen drives 

af Amtsrådsforeningen 

og har ud over Danmarks 

Apotekerforening også 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 

Hovedstadens 

Sygehusfællesskab, Københavns 

Kommune og Frederiksberg 

Kommune bag sig. 

Apotekerforeningen driver 

og vedligeholder funktio-


nerne Medicinhåndbogen, 

interaktioner, vitaminer og 

mineraler, naturlægemidler, 

håndkøbsguide, bestilling 

af pillepas og E-handel. 

Foreningens mål med 

sundhed.dk er at fastholde 

apotekernes position som 

en integreret del af det offentlige 

sundhedsvæsen 

– også på internettet. 

I forbindelse med lanceringen 

af det nye sundhed.dk 

blev apoteket.dk etableret 

som apotekernes offentlige 

hjemmeside. Siden består 

af blandt andet artikler om 

lægemidler, opslagsværker 

og test. Siden skal bidrage 

med lægemiddelinformation 

og på den måde sikre 

bedre medicinefterlevelse. 

Den skal også understøtte 

apotekernes rolle i sund- 

hedsvæsenet, synliggøre 

apotekernes faglige kompetence 

og tilbyde adgang 

til e-handel på danske apoteker. 

Apoteket.dk har nu 

omkring 3.100 brugere om 

ugen. 

Antallet af apoteker – og 

deres placering i landet 

– har været et vigtigt emne 

i det forløbne år, og det vil 

det også være i det kommende. 

Omkring 60 apoteker 

rammes i større eller 

mindre grad af, at tilskuddet 

falder bort til apoteker 

i byerne. Det er en politisk 

beslutning at nedtrappe 

tilskuddet, og Apotekerforeningen 

har ikke kunnet 

ændre beslutningen. 

Det er dog lykkedes at få 

skubbet aftrapningen et 

enkelt år frem. Øvelsen 

Bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening 

Apoteker Annelise Christiansen, 

Skive Løve Apotek. 

På valg i år – modtager ikke genvalg. 

Apoteker Grethe Hjelm Nielsen, 

Varde Apotek. 

På valg i år – modtager genvalg. 

Apoteker Niels Kristensen, 

Lyngby Svane Apotek, næstformand. 

På valg 2005. 

Apoteker Gert Møller-Jensen, 

Nexø Apotek. 


Apoteker Paul Bundgaard, 

Roskilde Dom Apotek, formand. 


Apoteker Steffen Kjær, 

Virum Apotek. 


Apoteker Henrik Lintner, 

Hjørring Svane Apotek. 


handler derfor om at finde 

de bedst mulige løsninger 

– for apotekerne og kunderne 

– inden for de givne 

rammer. 

I bestyrelsen går vi efter 

at få skabt bæredygtige 

apoteker. Forudsætningen 

for at nogen fortsat vil gå 

apoteksvejen enten som 

ansat eller som apoteker er 

attraktive bevillinger, der 

er økonomisk bæredygtige. 

Uden en sammenhængende 

økonomi kan vi ikke tiltrække 

og fastholde den 

nødvendige arbejdskraft og 

løfte de mange spændende 

faglige opgaver på lægemiddelområdet. 

Vores vision for fremtiden er, 

at apotekerne er samfundets 

foretrukne leverandør af 

og rådgiver om lægemidler. 

Apotekerne er en integreret 

del af sundhedsvæsenets 

indsats vedrørende sygdomsforebyggelse 

og sundhedsfremme. 

Men den vigtige 

rolle forpligtiger naturligvis. 

Det gælder både apotekernes 

faglige og etiske niveau. 

I det forløbne år har der 

været sager, hvor man med 

rette kunne sætte spørgsmålstegn 

ved apotekernes 

etik. Eksempler på dette 

er blandt andet Lægemiddelstyrelsens 

undersøgelse 

af apotekernes til tider 

manglende efterlevelse af 

udleveringsreglerne og 

dokumentationen af nogle 

ulovlige økonomiske ydelser 

fra leverandørerne. Det 

er meget uheldige sager. 

Det er jo netop apotekernes 

uvildighed og uafhængighed 

af leverandørinteresser, 

der begrunder den særlige 

ejerskabsrestriktion, som vi 

ønsker at fastholde. 

At være en del af sundhedssektoren 

forudsætter et 

højt etisk niveau. Opfattelsen 

af apoteket som en 

uafhængig og troværdig 

rådgiver omkring brugen af 

lægemidler må ikke kunne 

kompromitteres. Det er den 

enkelte apotekers ansvar. 

Samtidig må det dog fastslås, 

at en væsentlig del af 

de problemer, som der blev 

peget på i Lægemiddelstyrelsens 

rapport, skyldes, at 

reglerne på området langt 

fra er klare nok. Rapporten 

skabte øget usikkerhed 

over, hvordan reklamereglerne 

skal forstås. Det er 

ikke en holdbar situation. 

Foreningen har derfor 

presset på for at få myndighederne 

til at skabe den 

klarhed, der mangler. 

Uklarhed har der også 

været i forhold til myndighedernes 

holdning til 

Euromedicin, der sælger 

receptpligtig medicin til 

danskerne via et apotek 

i Holland. Med Euromedicin 

kommer de danske 

apoteker i realiteten i 

konkurrence med de hollandske 

apoteker på nogle 

udvalgte produkter. Det er 

altså en konkurrence med 

et andet apotekssystem, der 

har nogle væsentlige frihedsgrader, 

som de danske 

apoteker ikke har. I første 

omgang ser det ikke ud til, 

at fjernsalg af lægemidler 

for alvor eksploderer. Men 

i det lange løb kan den private 

import af medicin underminere 

apotekets rolle 

og image. 

Det er vigtigt, at vi apotekere 

tager konkurrencen 

op – også selvom det sker 

på ulige vilkår. Det er de 

danske apoteker, der kan 

– skal – og vil – forsyne 

danskerne med medicin og 

rådgivningen om den. Også 

i fremtiden. 

På bestyrelsens vegne 

Paul Bundgaard 

Formand for Danmarks 

Apotekerforening

6 

For mange 

lægemiddelrelaterede 

problemer 

Der er meget livskvalitet at hente for den enkelte og 

rigtig mange penge at spare for samfundet, hvis man 

får bedre styr på danskernes medicinering. 

Medicin er noget, man giver 

for at lindre og eller helbrede. 

Derfor kommer det bag 

på de fleste, at medicin også 

kan føre til utilpashed, sygdom 

og i enkelte tilfælde 

dødsfald. Årsagerne er mange. 

Det kan være, at man 

ikke har fået ordineret den 

rigtige medicin, at man tager 

den i forkerte doser, på forkerte 

tidspunkter, eller helt 

eller delvist undlader at tage 

medicinen, at de forskellige 

typer medicin, man får, ikke 

passer sammen, eller at bivirkningerne 

er for store. 

Alt dette kaldes med en 

samlet betegnelse for »lægemiddelrelateredeproblemer«, 

og de kan skyldes fejl 

hos enten sundhedspersonalet, 

systemerne eller brugerne. 

Vi ved, at de lægemiddelrelaterede 

problemer 

er mange og store. Apotekerforeningen 

skønner, 

at problemerne koster det 

danske samfund op mod 8 

mia. kr. om året. Det svarer 

nogenlunde til, hvad det 

koster at drive Hovedstadens 

Sygehusfællesskab. Skønnet 

er baseret på en amerikansk 

undersøgelse, der er omregnet 

til danske forhold, og 

niveauet er det samme i estimater 

fra andre lande. 

De mange milliarder kroner 

er prisen for lægebehandling,sygehusindlæggel- 


ser, medicin og andre udgifter 

i sundhedssektoren. 

Uden for denne beregning er 

pleje, sygedagpenge, produktionstab 

og de mange andre 

udgifter, samfundet skal betale, 

når en af os bliver syg. 

Tabet af livskvalitet er slet 

ikke med i det store regnestykke 

– det er et tab, det 

ikke er muligt at gøre op i 

penge. 

Også på verdensplan er problemerne 

store (boks 1). 

Der er lavet en del undersøgelser 

af lægemiddelrelaterede 

problemer – både 

herhjemme og i udlandet. 

Trods det er der stadig mange 

huller i vores viden om 

problemerne. 

Mange ender på 

hospitalet 

Når det for alvor går galt med 

medicinen, kan man ende 

i en hospitalsseng. Det sker 

desværre for ofte (boks 2). 

Mellem halvdelen og tre 

fjerdedele af disse indlæggelser 

kunne have været 

undgået. I kroner og ører 

kunne man altså med en 

ekstra indsats spare det 

danske sundhedsvæsen for 

udgiften til mellem 34.000 

og 55.000 indlæggelser årligt. 

Det svarer ifølge et lavt skøn 

fra Apotekerforeningens side 

til en halv mia. kr. om året. 

Disse data er ligesom andre 

tal og fakta i denne artikel 

hentet fra rapporten 

»Kortlægning af lægemiddelrelaterede 

problemer«, 

der er den syvende rapport i 

Apotekerforeningens »Dokumentationsdatabase 

i apo-


Boks 1: 

En WHO-rapport viser, at halvdelen af alle kroniske patienter i den 

industrialiserede del af verden ikke tager deres medicin korrekt. 

Ser man på ulandene, står det endnu værre til, og den dårlige 

medicinefterlevelse beskrives af WHO som et massivt problem. 

Boks 2: 

Et sted mellem 6 og 14 procent af alle indlæggelser på medicinske 

sygehusafdelinger skyldes ifølge en lang række danske og 

udenlandske undersøgelser lægemiddelrelaterede problemer, 

hvilket i danske tal svarer til mellem 68.000 og 158.000 indlæggelser 

om året. Op mod 80 procent af tilfældene er alvorlige, og 

2 procent ender med døden. 

Boks 3: 

Alt i alt viser en sammenfatning af alle relevante undersøgelser, 

at 30-40 procent af patienterne i apotekets skranke har 

problemer med deres medicin – typisk fordi de bruger den forkert, 

fordi de har bivirkninger, eller fordi de mangler viden om 

deres sygdom og den medicin, de tager. I kampagner, hvor en 

farmaceut tager en samtale med patienten om medicinen, har 

det også vist sig, at farmaceuten kan afdække problemer hos 

mellem 75 og 100 procent af deltagerne. Tre danske undersøgelser 

af patienter hos den praktiserende læge viser problemer 

hos 44 procent af patienterne og problemer ved 56 procent af 

lægemidlerne. En del af disse patienter oplever så akut ubehag, 

at de tager på skadestuen. 

Boks 4: 

To ud af tre ældre bruger i løbet af et år mindst tre forskellige 

slags medicin, og 10-15 procent af de ældre får mere end ti 

forskellige slags medicin om året, viser en dansk, to år gammel 

undersøgelse foretaget af læge Ishay Barat. Det er alt 

sammen en medvirkende årsag til, at risikoen for lægemiddelrelaterede 

problemer og indlæggelser stiger med alderen. 

Noget skyldes dårlig compliance. Det vil sige, at de ældre ikke 

får tilstrækkelig professionel hjælp til at tage deres medicin korrekt. 

Den nævnte undersøgelse, der er foretaget blandt ældre, 

der bor i deres eget hjem, viser, at 75 procent af de ældre ikke 

gennemfører behandlingen, som lægen har foreskrevet – tre 

fjerdele tager mindre end ordineret, og resten tager mere. Desuden 

tager halvdelen af de ældre i undersøgelsen receptpligtig 

medicin, som deres praktiserende læge ikke ved noget om, og 

15 procent tager medicin i kombinationer, der kan give alvorlige 

interaktioner. Desuden er det udbredt blandt de ældre på eget 

initiativ at tage såvel håndkøbsmedicin som naturlægemidler, 

og det er med til at komplicere billedet yderligere. 

Boks 5: 

Kvalitetsproblemerne er blandt andet dokumenteret i Sundhedsstyrelsens 

rapporter over embedslægeinstitutionens 

plejehjemstilsyn. I 2002 blev der fundet problemer med plejehjemmenes 

medicineringsrutiner i 29 procent af tilsynene. 

At problemerne tilsyneladende ikke efterfølgende er blevet 

løst viser Sundhedsstyrelsens rapport for 2003, hvor der blev 

fundet mangler ved medicinhåndteringen ved 37 procent af 

tilsynsbesøgene. 

En rapport fra Københavns Sundhedsforvaltning viser, at hos 

12-15 procent af kommunens 62 plejehjem har det kommunale 

tilsyn i 2003 fundet problemer med håndteringen af medicin. 

Rapporten bygger på 125 kommunale tilsyn og 77 tilsyn 

foretaget af embedslægen for Københavns og Frederiksberg 

Kommuner. Under embedslægens besøg blev der afsløret fejl 

og mangler ved 50 af 77 tilsyn. 

tekspraksis«. Her har forskere 

sammenfattet resultater 

fra danske og udenlandske 

undersøgelser af lægemiddelrelaterede 

problemer, så 

vi i apotekssektoren kan tale 

ud fra eksakte data – og ikke 

ud fra, hvad nogen tror. 

Dårlig livskvalitet 

Indlæggelserne på sygehus 

udgør imidlertid kun toppen 

af isbjerget, når man 

taler lægemiddelrelaterede 

problemer. Det er en brøkdel 

af tilfældene, der ender i en 

hospitalsseng. Ofte resulterer 

problemerne »kun« i dårlig 

livskvalitet eller forværring af 

patienternes sygdomsforløb. 

Undersøgelser viser, at 

omkring halvdelen af alle 

patienter i længerevarende 

behandling for en kronisk 

sygdom ikke får det fulde udbytte 

af deres medicin. Ikke 

mindst patienter, der lider af 

de store folkesygdomme som 

astma, for højt blodtryk og 

diabetes, har store problemer. 

Således får 43 procent af landets 

astmapatienter enten for 

lidt eller for meget medicin, 

og begge dele har negative 

konsekvenser for behandlingen 

(boks 3). 

En række undersøgelser 

fra især USA peger på, at 

mellem tre og fem procent af 

alle skadestuehenvendelser 

skyldes patienternes lægemiddelrelaterede 

problemer. 

Det svarer i danske tal til 

mellem 30.000 og 50.000 

skadestuehenvendelser årligt. 

Mange af henvendelserne 

skyldes bivirkninger, mens 

op mod halvdelen skyldes, at 

patienterne ikke tager deres 

medicin korrekt. 

Ældre er særligt udsatte 

De ældre er en særligt udsat 

gruppe. Personer over 64 år 

tegner sig for 38 procent af 

det samlede lægemiddelforbrug 

i primærsektoren. Flere 

undersøgelser peger entydigt 

på, at jo ældre man bliver, jo 

flere lægemidler får man, og 

jo flere forskellige læger bliver 

man behandlet af (boks 4). 

Der er også brug for en 

intensiveret indsats, når det 

gælder plejehjemsbeboere, 

der hører til gruppen af de 

svageste og mest medicinerede 

ældre (boks 5). ■ 

Hvad er et lægemiddelrelateret problem? 

Lægemiddelrelaterede problemer er en fælles betegnelse 

for situationer, hvor patienten 

• har et medicinsk problem, som burde behandles 

med lægemidler, men ikke bliver det 

• får et præparat, der ikke er optimalt 

• får det rigtige lægemiddel, men i for lav dosis til, at 

det har den ønskede virkning, eller i for høj dosering, 

så der er risiko for forgiftning 

• får det rigtige lægemiddel, men følger ikke eller kun 

delvist behandlingen (af tekniske, fysiske, psykiske, 

sociale eller økonomiske grunde) 

• har et medicinsk problem, som skyldes bivirkninger 

eller at lægemidlet passer dårligt sammen med andre 

lægemidler (interaktion) 

• tager medicin, selv om der ikke er nogen medicinsk 

grund til det. 

Kilder: De fleste data kommer fra »Evidensrapport 7, Kortlægning af 

lægemiddelrelaterede problemer« fra marts 2004. Den kan ses på www. 

apotekerforeningen.dk. Endvidere er der i artiklen hentet data fra følgende 

steder: 

• WHO-undersøgelsen kan ses på hjemmesiden www.who.int 

• Rapporten »Lovpligtige tilsyn på plejehjem i København« fra Københavns 

Kommune, Sundhedsforvaltningen 

• Plejehjemstilsyn 2002 og 2003 fra Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet.

8 

Apoteket sætter fokus 

på patientsikkerhed i 2004 

2004 er udnævnt til Patientsikkerhedsår 

på landets 

apoteker. Ligesom alle 

andre i sundhedssektoren 

tænker vi traditionelt på 

fejl i systemet eller hos 

sundhedspersoner, når 

man arbejder med patientsikkerhed. 

Men på apotekerne 

føjer vi en ekstra dimension 

til denne fortolkning. 

Her er vi gået skridtet 

videre og tager også fat på 

de områder, hvor patienten 

selv kan gøre en indsats for 

at undgå de situationer, der 

fører til fejl. 

Patientsikkerhedsåret på 

apotekerne markeres med 

forskellige aktiviteter, som 

giver konkrete bud på bedre 

sikkerhed. Kampagnerne 

skal sikre, at kunder og ansatte 

får mere fokus på patientsikkerheden: 

Internt 

skal Patientsikkerhedsårets 

uddannelsesmateriale sørge 

for et højt, fagligt kompetenceniveau 

i apotekssektoren 

og give apotekerne 

nogle redskaber til at 

arbejde med patientsikkerhed 

i praksis. Eksternt skal 

blandt andet fire kampag- 

ner øge danskernes forståelse 

for lægemiddelrelaterede 

problemer og hvordan 

man tackler dem. 

Det sker blandt andet 

ved at opfordre patienterne 

til at tage et medansvar for 

deres medicinbrug. Målet 

er at øge patienternes viden 

og derigennem skabe 

bedre medicinefterlevelse. 

Samtidig er det vigtigt 

endnu en gang at slå fast 

over for forbrugerne, at 

viden om lægemidler er og 

bliver apotekernes kernekompetence. 

Årets fire kampagner 

Årets første kampagne 

»Rigtig brug af medicin« 

løb fra den 18. januar 

til den 21. februar 2004. 

Kampagnen informerede 

om, hvordan lægemidler 

bedst anvendes, så brugeren 

opnår størst nytte af 

lægemidlet. Kampagnen 

satte også fokus på, hvilke 

spørgsmål man som lægemiddelbruger 

altid skal 

have svar på, inden man 

starter en lægemiddelbehandling. 

Kampagnen »Bivirkninger« 

er synlig i perioden 

25. april til 29. maj 2004. 

Her er budskabet, at man 

ikke bare må stoppe med 

at tage sin medicin. Man 

må altid konkret afveje balancen 

mellem virkningen 

på patientens sygdom og 

de uønskede bivirkninger 

i forhold til den enkelte 

patient og alvoren af den 

sygdom, som vedkommende 

har. Bivirkninger 

er i mange tilfælde lette 

og forbigående og viser 

sig kun hos en lille del af 

dem, der bruger medicinen. 

Det drejer sig også 

om at mindske risikoen for 

bivirkninger og vide, hvad 

man skal gøre, hvis man 

oplever bivirkninger ved et 

lægemiddel. 

I perioden 29. august 

til 2. oktober 2004 står 

»Børn og medicin« øverst 

på apotekets dagsorden. 

Hvad kan forældre gøre 

for at sikre deres barn den 

optimale effekt af behandlingen, 

og hvordan opbevarer 

man lægemidler, så 

børn ikke fristes til at tage 


dem? Det er blot nogle af 

spørgsmålene, som man 

finder svar på i kampagnematerialet. 

Sidst på året, i perioden 

31. oktober til 4. december 

2004 vil kampagnen »Trafikfarlig 

medicin« være 

synlig for borgerne. Det er 

nemlig vigtigt, at brugere 

af trafikfarlige lægemidler 

kender effekten og kan tage 

højde for den, hvad enten 

det drejer sig om dagligdagen 

eller specielle lejligheder. 

Det er også vigtigt at 

få bragt budskabet ud om, 

at nogle lægemidler enten 

selvstændigt eller under 

specielle forhold kan påvirke 

evnen til at køre bil 

og arbejde med for eksempel 

maskiner. 

Kampagnerne har Apotekerne 

i Danmark som afsender, 

og de er udarbejdet 

i samarbejde med blandt 

andre Dansk Selskab for 

Patientsikkerhed. Budskaberne 

kommer ud til 

forbrugerne via annoncer 

dag- og ugeblade, brochurer 

og vinduesudstillinger 

på apotekerne. 

Målrettet information 

Sideløbende med de 

store kampagner målretter 

apotekerne information 

til brugerne af en række 

specifikke lægemidler, der 

kan udgøre en risiko for 

patientsikkerheden. Det 

gælder eksempelvis lægemidler, 

som ikke skal tages 

hver dag, eller lægemidler, 

hvor overdosering kan få 

ubehagelige bivirkninger. 

Mange apoteker vil i 

forbindelse med temaåret 

Patientsikkerhed tilbyde 

ydelserne »Ryd op i medicinskabet« 

og »Få styr 

på medicinen«, hvor en 

farmaceut sammen med 

patienten gennemgår medicinskabets 

indhold eller 

drøfter den aktuelle medicinering. 

■ 

Læs mere på www.apoteket.dk


Året der gik / apoteker & forening 

Generalforsamling gav livlig debat 

14. maj 2003 holdt Apotekerforeningen generalforsamling 

på Axelborg i København, og den gav drøje hug til 

bestyrelsen for blandt andet et stort pengeforbrug og for 

aftalen om at outsource DataPharm til konsulentfirmaet 

Accenture. Bestyrelsens beretning blev dog stemt hjem, 

og Paul Bundgaard blev valgt som formand for tredje periode 

i træk. 

Ekstraordinær 

generalforsamling 

5. august 2003 holdt Apotekerforeningenekstraordinær 

generalforsamling, 

hvor det vigtigste punkt på 

dagsordenen var et forslag 

om at få annulleret den 

aftale, som foreningen har 

indgået med konsulentfirmaet 

Accenture om at 

overtage driften af Data- 

Pharm i en syvårig periode 

og opbygge et nyt apotekssystem. 

24 apotekere var på 

talerstolen, og meningerne 

var delte. Forslaget faldt 

dog ved en urafstemning. 

Konference med fokus 

på patientsikkerhed 

Patientsikkerhed, compliance, 

sundhedsydelser og 

mere fokus på apotekernes 

faglighed. Disse ord gik 

igen i stort set alle faglige 

indlæg på årets apotekerkonference, 

der fandt sted 

i Århus fra 19.-20. november 

2003. 

Ingen ny 

bruttoavanceaftale 

I december 2003 måtte 

parterne kaste håndklædet 

i ringen og erkende, at der 

ikke kunne blive enighed 

om en ny aftale mellem 

Apotekerforeningen og 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

vedrørende 

bruttoavancen for 2004 

og 2005. En af knasterne 

var den aktivitetsbaserede 

avance, som ministeriet 

tidligere havde sagt ja til at 

drøfte, men løftet blev ikke 

holdt. Derfor blev den eksisterende 

aftale forlænget 

med endnu et år. 

Bedre dialog mellem 

bestyrelse og medlemmer 

Kredsene vil gerne bruges 

mere til sparring og 

inddrages i foreningens 

beslutninger. Det er en af 

konklusionerne fra næstformand 

Niels Kristensens 

rundtur til samtlige kredse, 

hvor dialogen mellem bestyrelse 

og medlemmer var 

vigtigste punkt på dagsordenen. 

Målet var at få klarlagt, 

hvilke forventninger 

medlemmerne har til kommunikationen. 

Grønt kors betyder 

ikke apotek i Danmark 

Apotekerforeningen tabte 

slaget om det grønne kors, 

da Sø- og Handelsretten 

den 12. december 2003 afsagde 

dom i sagen. Den var 

anlagt af Apotekerforeningen 

mod Coop Danmark, 

der bruger det grønne 

kors som varemærke for 

lægemiddelsalg i kædens 

butikker. 

Fællesmøder om 

apotekernes fremtid 

Formændene fra Apotekerforeningen,Farmakonomforeningen 

og Farmaceutforeningen 

tog i januar 

2004 på tur rundt om i lan- 

det for på fire fællesmøder 

at drøfte fremtiden og visioner 

for apotekssektoren. 

Møderne med medlemmerne 

gav god inspiration 

og et skub i den rigtige retning 

til arbejdet i de tre 

foreninger. 

Ændring af Apotekerloven 

er vedtaget 

Folketinget har den 25. 

marts 2004 vedtaget forslag 

til ændring af Apotekerloven. 

Ændringen skal gøre 

det lettere at få en mere 

hensigtsmæssig apoteksstruktur 

i såvel byerne som 

på landet, og loven præciserer 

samtidig apotekets 

pligt til at informere om 

billigste lægemiddel – også 

når det gælder de apoteksforbeholdtehåndkøbslægemidler. 

Presse: Danskerne 

får mere fra hånden 

Danmark er blevet 37 procent 

mere produktiv på 12 

år. Informationsteknologien 

har æren for en stor del 

af effektiviseringen. Blandt 

de fem brancher, der har 

præsteret den største fremgang 

i produktiviteten er 

apotekerne (Politiken 

24.3.2004). 

Apotekerne har tilfredse kunder 

Apotekerne har trods liberaliseringen stadig tilfredse og 

loyale kunder. Konklusionen er draget på baggrund af de 

knap 13.000 tilbagemeldinger fra de apotekskunder, der 

har været med i Apotekerforeningens kundeundersøgelse. 

I forhold til undersøgelsen fra 2000 er tilfredsheden steget 

med to indekspoint, mens loyaliteten er steget med ét.

10 

Apotekerne er en integreret 

del af sundhedsvæsenet 

og har rollen som 

lægemiddelkyndige i den 

primære sundhedssektor. 

Det overordnede mål for 

apotekervæsenet er at 

være med til at forbedre 

sundhedsvæsenets indsats 

på lægemiddelområdet, 

og apotekernes væsentligste 

bidrag er den lægemiddelfaglige 

rådgivning 

til kunder og patienter. 

Alle mennesker er imidlertid 

forskellige, og det 

samme gælder deres behov 

for rådgivning. Apotekerne 

vil gerne gøre en ekstra 

indsats for medicinbrugere 

med særlige rådgivningsbehov 

og størst risiko for 

lægemiddelrelaterede problemer. 

Det er især ældre 

borgere, der anvender fem 

eller flere lægemidler dagligt. 

Når en farmaceut gennemgår 

den ældre patients 

medicin og efterfølgende 

tager en samtale med pa- 

tienten, har det en positiv 

effekt både på patientens 

helbred og samfundsøkonomien. 

Det er dokumenteret 

i flere undersøgelser, 

og danske erfaringer viser 

da også, at apotekets medicingennemgangreducerer 

antallet af hospitalsindlæggelser,lægemiddelforbruget 

og sygdomsbelastningen, 

ligesom det 

forbedrer den ældres evne 

til selv at løse lægemiddelrelaterede 

problemer. Derfor 

tilbyder en række apoteker 

en årlig medicingennemgang 

for ældre. 

Der arbejdes ikke kun 

med at forbedre den mere 

formaliserede rådgivning. 

Også den daglige rådgivning, 

der hver dag foregår 

på apotekerne, bliver løbende 

forbedret, og personalet 

træner blandt andet 

i at formidle informationerne 

ud fra hver enkelt 

medicinbrugers behov 

og kommunikationsform. 

Halvdelen af landets 

apoteker er certificerede, 

og her indgår apotekspersonalets 

rådgivning som 

en væsentlig del af certificeringsgrundlaget. 

Det er 

også et krav på de certificerede 

apoteker, at råd- 


Sundhedsydelser intensiverer rådgivningen 

givningen over for kunderne, 

internt jævnligt 

bliver evalueret. Derved 

sikrer man både, at rådgivningen 

når dem, der 

har behov for den, og at 

den faglige kvalitet er i 

orden. ■ 

Apotekerne tilbyder 

en bred vifte af sundhedsydelser: 

• Medicingennemgang – få styr på medicinen 

• Medicingennemgang – ryd op i medicinen 

• Rygeafvænning (både i grupper og individuelt) 

• Slankerådgivning (både i grupper og individuelt) 

• Instruktion i selvmåling af blodsukker 

• Farmaceutisk omsorg til type 2-diabetikere 

• Blodsukkermåling og rådgivning 

• Blodtryksmåling og rådgivning 

• Bedre lægemiddelbehandling – astma 

• Undervisning af plejepersonale og andre sundhedsprofessionelle 

• Kvalitetssikring af medicinhåndtering på plejehjem og i 

hjemmeplejen 

• Kolesterolmåling. 

Alle disse ydelser udføres efter kvalitetssikrede manualer, 

og i 2003 blev de første apoteker certificeret på deres sundhedsydelser. 

Se mere på www.apoteket.dk 

Farmaceuter 

har et stort ansvar 

Beth Lilja, der er leder af 

sekretariatet for Dansk 

Selskab for Patientsikkerhed, 

var en af indlederne 

på PGEU’s symposium 

om »Pharmaceutical 

Policies and Community 

Pharmacists: Trends in 

Europe«, der blev afholdt 

i juni 2003 i København. 

Hun understregede 

her blandt andet, hvor 

stor betydning omgangen 

med lægemidler har 

for patientsikkerheden, 

og hvor vigtigt det er, at 

også farmaceuter giver 

det stor opmærksomhed. 

Desværre er der ikke effektive 

regler, der kan 

dæmme op for forvekslingsmuligheder. 

Der er 

alt for mange lægemidler, 

hvis etiketter er så ens, at 

det giver fejl ved fremtagning. 

Navne kan være 

så lig hinanden, at der 

sker forvekslinger. Beth 

Lilja slog til lyd for, at alle 

i sundhedssektoren gør 

sit yderste for at sikre, 

at der ikke sker fejl. Det 

er den første betingelse, 

der skal opfyldes, hvis vi 

skal opnå et mere sikkert 

sundhedsvæsen. ■


Bedre 

medicinrutiner 

på plejehjem 

Beboere på plejehjem 

hører til de svageste og 

mest medicinerede ældre, 

og det udgør i sig 

selv en øget sikkerhedsrisiko. 

Ydermere viser 

embedslægernes tilsyn, 

at op mod en tredjedel af 

plejehjemmenes medicineringsrutiner 

ikke er 

i orden. Der er altså nok 

at tage fat på, når man 

taler bedre patientsikkerhed 

i plejehjemsregi. Et 

pilotprojekt gennemført 

i Albertslund viser, at 

et samarbejde mellem 

apotek og plejehjem kan 

sikre beboerne en bedre 

medicinering og plejehjemmet 

bedre rutiner 

i håndteringen af de ældres 

medicin. 

Projektet foregik på 

plejehjemmet Albo, der 

fik besøg af medarbejdere 

fra det nærliggende 

Albertslund Apotek. 

Apotekspersonalet gennemgik 

blandt andet de 

enkelte beboeres medicin, 

kiggede nærmere 

på medicinrutinerne og 

underviste personalet, 

så de fik større viden om 

medicin. 

Evalueringen af projektet 

viser, at apotekets 

rådgivningsydelser til 

plejehjem giver medicinering 

på plejehjemmet 

og rutinerne for dem et 

kvalitetsløft. Projektet 

har blandt andet resulteret 

i udvikling og 

implementering af et 

kvalitetssikringssystem 

for plejehjemmets medicinhåndteringsrutiner, 

som personalet har været 

meget tilfredse med, og 

apotekets farmaceut har 

gennemgået en række 

beboeres medicin og 

identificeret en række 

lægemiddelrelaterede 

problemer. 

Flere apoteker vil tilbyde 

ydelserne til de lokale 

plejehjem i forbindelse 

med Patientsikkerhedsåret 

2004. Ydelserne er 

udviklet således, at de 

også med fordel kan anvendes 

af den kommunale 

hjemmepleje. ■ 

Apotekerne følger op 

Patientsikkerhedsåret 

markeres også på de indre 

linjer. Her arbejder 

Apotekerforeningen for 

at få sat mere fokus på 

sikkerheden og er blandt 

andet derfor engageret 

i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.Foreningen 

planlægger også at få 

mere viden om, hvordan 

det egentlig står til med 

patientsikkerheden rundt 

om på landets apoteker. 

Det sker blandt andet 

ved at gentage en undersøgelse 

om receptkorrektioner. 

Den blev sidst 

foretaget midt i 90’erne 

og viste, at apotekerne 

finder fejl i omkring 

0,5 procent af alle recepterne. 

Det svarer til, 

at apotekerne opdager 

200.000 receptfejl om 

året. ■ 

Året der gik / udligning & struktur 

Pressen: 

Apoteker truet på livet 

Sundhedsminister Lars 

Løkke Rasmussen (V) vil 

fjerne udligningsordningen 

for byapoteker. 

Det truer med at fjerne 

eksistensgrundlaget for 

60 byapoteker i Danmark, 

hvoraf de 33 findes 

i hovedstadsområdet 

(Berlingske Tidende 

30.06.2003). 

Udligning 

uden aflivning 

Apotekerforeningen er 

langt fra begejstret for 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets 

udspil om 

at nedtrappe tilskuddet 

til byapoteker over en 

seksårig periode. Aftrapningsperioden 

er for 

kort, og ændringerne i 

tilskuddene bør ske ud fra 

en samlet plan. »Derfor 

vil Apotekerforeningen 

præsentere Sundhedsministeriet 

for et forslag 

til en fremadrettet strukturpolitik 

for de danske 

apoteker. På baggrund af 

medlemmernes input vil 

bestyrelsen drøfte forsla- 

get på et møde i midten 

af august, og herefter vil 

vi præsentere forslaget for 

ministeren«, skrev formanden 

i lederen til Farmaci 

8/2003. 60 apoteker, 

det vil sige hvert andet 

byapotek, vil blive ramt af 

ændringen. 

Udligningssatsen 

sættes ned 

Fra 1. januar 2004 sættes 

den generelle udligningssats 

ned til 3,9 procent, således 

at de apoteker, der 

modtager støtte i udligningsordningen, 

får mindre, 

mens de øvrige apoteker 

skal betale mindre. 

Udligningsgrundlaget udvides 

med 25 procent af 

den del af omsætningen til 

erhvervsdyr som overstiger 

4 mio. kr. årligt. Det er 

en beslutning, der ikke er 

populær i alle lejre. Men 

bestyrelsen vurderede, at 

det er nødvendigt at bede 

myndighederne gribe ind 

for at modvirke den øgede 

omfordeling, der er sket, 

siden myndighederne i 

1997 sidste gang ændrede 

på udligningssystemet. 

Pressen: Små apoteker i oprør 

Næsten en tredjedel af landets apoteker er gået i oprør 

mod deres egen forening. Det er de små apoteker, der 

protesterer mod Apotekerforeningens beslutning om at 

sænke tilskuddet fra de rige til de fattige apoteker. Ændringen 

af udligningssystemet kan medføre et tab på op 

mod 100.000 kr., og det vil føre til lukning af en stribe 

apoteker, forudser apoteker Allan Kelbæk fra Hesselager 

Apotek. Han sendte i går et nødråb til sundhedsministeren 

og sundhedsordførerne i Folketinget (Børsen 

04.11.2003).

12 

I 2001 blev det en mulighed 

for alle danskere, at de 

kan gå ind på et apotek og 

bede om at få dosispakket 

deres medicin – det vil 

sige, at man som patient 

får samlet og pakket sin 

medicin i de doser, der 

skal tages i løbet af dagen. 

Retten til at få dosispakket 

sin medicin er indført ved 

lov, og hvis dosispakningen 

er ordineret af den 

praktiserende læge, gives 

der sygesikringstilskud til 

den. 

Dosispakningen foregår 

på maskiner, der står på ti 

apoteker, der er fordelt i 

hele landet, og de forsyner 

landets øvrige apoteker. 

De lokale apoteker, på 

står for at udlevere dosispakkerne 

og rådgive de 

patienter, der modtager 

dosispakket medicin. 

Målet med ordningen er 

først og fremmest at øge 

kvaliteten af danskernes 

medicinering og reducere 

risikoen for lægemiddelrelaterede 

problemer. Og det 

sikrer man, når patienten 

ved hjælp af dosispakkerne 

lettere kan overskue at 

tage de rette lægemidler i 

de rette doser og på rette 

tidspunkt. 

Hele grundlaget for at 

kunne dosispakke patienternes 

medicin er patientens 

doseringskort, som 

apoteket udarbejder på 

baggrund af lægens ordinationer. 

Det indeholder 

en samlet oversigt over 

patientens medicinering. 

Patienter, der er med i dosispakkeordningen,modtager 

et doseringskort fra 

apoteket med en oversigt 

over navnet på de læge- 

midler, patienten er i behandling 

med, beskrivelse 

af lægemidlernes udseende, 

behandlingsårsager og 

den daglige dosering. 

Tilslutningen til dosispakkeordningen 

har været 

støt stigende i 2003. I gennemsnit 

er der kommet 12 

procent flere med i ordningen 

pr. måned i løbet 

af det sidste år, og i dag får 

omkring 12.600 borgere i 

Danmark maskinelt dosispakket 

deres medicin. 

Myndighedernes primære 

målgruppe for dosispakning 

er de ca. 100.000 borgere 

over 64 år, der indtager 

mindst tre lægemidler 

dagligt. I dag er omkring 

13 procent af denne gruppe 

med i ordningen. Dosisdispensering 

vurderes 

også som velegnet til psykiatriske 

patienter, gigtpa- 


Dosispakning af medicin øger sikkerheden 

tienter eller andre kroniske 

medicinbrugere, der 

har et behov eller ønske 

om hjælp til medicindosering. 

Center for Anvendt 

Sundhedstjenesteforskning 

og Teknologivurdering, 

der hører under 

Syddansk Universitet, er 

i gang med en evaluering 

af hele dosispakkeordningen. 

Den er baseret på 

en medicinsk teknologivurdering 

– det vil sige at 

man ser på ordningen ud 

fra en teknologisk, organisatorisk 

og økonomisk 

vinkel samt fra patientvinklen. 

Undersøgelsen 

foregår i samarbejde med 

Danmarks Farmaceutiske 

Universitet og Pharmakon, 

og Apotekerfonden 

finansierer initiativet med 

1 mio. kr. ■


Året der gik / 

apotekerne i gabestokken 

Apotekere frikendt 

i arbitragesagen 

Der var ikke hold i de alvorlige 

beskyldninger om, 

at visse apotekere bragte 

forsyningssikkerheden i 

fare ved at købe stort ind af 

lægemidler, der står foran 

en markant prisstigning, 

for senere at returnere 

dem til den nye og højere 

pris. Beskyldningerne i 

den såkaldte arbitragesag 

dukkede op i sommeren 

2002, men en undersøgelse, 

som Lægemiddelstyrelsen 

offentliggjorde sommeren 

2003, kunne ikke bekræfte 

beskyldningerne. 

Pressen: Apoteker 

kræver beviser 

for ulovligheder 

Medicinfabrikanterne 

beskylder nu direkte apotekerne 

for ulovligheder. Det 

er kulminationen på lang 

tids strid om apotekernes 

rabatsystem. Regningen 

bliver ifølge Lægemiddelindustriforeningen 

betalt af 

forbrugerne, der ikke kan 

være sikre på at få den billigste 

medicin. Apotekerforeningens 

formand, Paul 

Bundgaard afviser. »Sidste 

år sparede apotekerne patienterne 

og sygesikringen 

for 45 millioner kroner 

i kraft af de rabatter, det 

lykkedes for apotekerne at 

forhandle hjem. Så jeg forstår 

godt, at lægemiddelindustrien 

gerne vil slippe 

for, at apotekerne presser 

prisen på deres produkter« 

(Politiken 27.05.2003). 

De hårde anklager fra 

lægemiddelindustrien mod 

landets apoteker om, at de 

tiltusker sig ulovlige goder, 

skal underbygges af konkrete 

beviser. 

Kravet kommer fra formanden 

for Apotekernes 

Etiske Nævn, Michael Clan, 

der efter flere dage med 

hårde udfald fra Lægemiddelindustriforeningen 

nu 

kræver navne og eksempler 

på bordet (Politiken 

29.05.2003). 

Året der gik / personalia 

Anders Kretzschmar 

ny direktør for 


Tidligere direktør i Erhvervs- 

og Selskabsstyrelsen, 

Anders Kretzschmar, 

tiltrådte 1. marts stillingen 

som direktør i Danmarks 

Apotekerforening. Den 46årige 

Anders Kretzschmar 

er uddannet cand.scient. 

pol fra Århus Universitet, 

og han har været ansat i 

Erhvervs- og Boligstyrelsen 

de seneste seks år. 

Et stort tab 

Det var med stor sorg, alle 

i branchen den 23. juli 

modtog meddelelsen om, 

at apoteker Bodil Strøh 

var død. Bodil Strøh var 

apoteker på København 

Sønderbro Apotek og fra 

1990– 97 Apotekerforeningens 

formand – en post 

hun bestred med både po- 

Pressen: 

Apotekere raser mod 

Lægemiddelstyrelsen 

Apotekerforeningen og den 

øvrige del af medicinalbranchen 

er rasende over, 

at Lægemiddelstyrelsen 

har lækket oplysninger 

fra en endnu ikke offentliggjort 

undersøgelse af, 

hvordan lægemiddelindustrien 

sponserer landets 

apotekere med blandt 

andet udlandsrejser og 

fødselsdagsgaver. Derfor 

har foreningen og brancheorganisationerne 

sendt en 

protestskrivelse over styrelsens 

måde at håndtere 

sagen på. »Vi skal have de 

brådne kar frem i lyset. Vi 

kan ikke leve med, at reg- 

litisk tæft, store visioner og 

en legendarisk flid. 

Årets Apoteker 

Apoteker Per Wijngaard, 

Næstved Svane Apotek, 

blev hædret med titlen 

»Årets Apoteker« – ikke 

mindst på grund af sin 

moderne og aktive ledel- 

lerne overtrædes – men det 

nytter ikke, at hele branchen 

mistænkeliggøres af 

nogle enkelte udtalelser fra 

styrelsen«, siger Apotekerforeningens 

næstformand 

Niels Kristensen (Dagens 

Medicin 04.09.2003). 

Pressen: 

Uklare regler bag gaver 

Forskellige fortolkninger 

af reglerne fra Lægemiddelstyrelsen, 

apotekernes 

eget etiske nævn samt 

medicinalindustriens 

Nævnet for Medicinsk 

Informationsmateriale 

skaber forvirring. »De tre 

instanser er ikke enige 

om, hvad der er lovligt, 

og hvad der er ulovligt. Vi 

kan ganske enkelt ikke leve 

efter regler, vi ikke kender. 

Det er ikke kronjurister, 

der sidder rundt om på 

apotekerne og kan foretage 

denne sondring. Derfor er 

der virkelig behov for en 

klarlægning af reglerne fra 

Lægemiddelstyrelsen som 

den offentlige myndighed«, 

siger apoteker Jens Overø 

fra Birkerød (Berlingske 

Tidende 03.10.2003). 

sesform. »Han lægger vægt 

på uddannelse, således at 

kompetenceudvikling går 

hånd i hånd med effektiv 

drift og godt købmandskab. 

Per Wijngaard har 

skabt en arbejdsplads med 

et inspirerende arbejdsklima, 

hvor det sprudler af 

ideer«, lød det i priskomiteens 

begrundelse.

14 

Farmaceut i almen praksis 

Hvis man placerer en klinisk 

farmaceut i en lægepraksis 

betyder det bedre 

og mere rationelt lægemiddelforbrug. 

Det viser 

international forskning, og 

det bekræftes af de første 

erfaringer, der er høstet i 

Danmark. De er hentet fra 

et pilotprojekt, hvor en 

apoteksfarmaceut i over et 

år har arbejdede i en lægepraksis 

i Ølstykke. Og det 

var en succes – både for 

lægerne, der har fået mere 

kendskab til medicin og 

færre præparater at holde 

styr på, og for patienterne, 

der fik løst deres lægemiddelrelaterede 

problemer. 

Farmaceuten arbejdede 

blandt andet med at gennemgå 

patienternes medi- 

Bedre overblik over den 

enkelte danskers medicin, 

bedre medicinering og 

cinske journaler, og hvis 

det blev skønnet nødvendigt, 

gennemgik farmaceuten 

og patienten medicineringen 

sammen. I 21 

procent af tilfældene havde 

patienterne lægemiddelrelaterede 

problemer 

på grund af uhensigtsmæssig 

anvendelse, 18 

procent fordi præparatvalget 

ikke var hensigtsmæssigt, 

17 procent skyldtes 

overdosering og 16 

procent skyldtes bivirkninger 

for nu at nævne de 

mest hyppige årsager. Lægen 

accepterede 83 procent 

af de interventioner, 

som farmaceuten foreslog. 

Patienterne var godt tilfredse 

med muligheden for 

og indholdet i en medicin- 

Elektronisk medicinprofil 

skærper overblikket 

bedre muligheder for at 

rådgive på apotekerne. 

Sådan lyder forventnin- 

gennemgang gennemført 

af farmaceuten. Og lægerne 

var glade for de protokoller 

til behandling af 

blandt andet diabetes, forhøjet 

kolesterol og forhøjet 

blodtryk, som farmaceuten 

udviklede sammen med 

dem. Lægerne gav også farmaceuten 

æren for, at den 

medicinske behandling 

af patienterne blev mere 

rationel. Blandt andet er 

der sket en reduktion i 

antallet af præparatnavne, 

og lægerne har fået større 

kendskab til den medicin, 

de ordinerer. 

Et nyt og større projekt 

omkring farmaceutisk rådgivning 

i almen praksis, 

som er et almindeligt og 

kendt fænomen i England, 

gerne til den personlige 

elektroniske medicinprofil 

(PEM), der bliver en realitet 

i 2004. I medicinprofilen 

bliver det automatisk 

registreret, hver gang en 

dansker køber receptpligtig 

medicin på apoteket. 

Det bliver altså primærsektorens 

ajourførte oversigt 

over, hvad patienten aktuelt 

er i behandling med, og 

hvilken medicin patienten 

har fået de sidste to år – og 

det er et overblik, der ikke 

før har eksisteret. 

Medicinprofilen bliver 

et stort fremskridt for 

patientsikkerheden og i 

høj grad til glæde for den 

enkelte patient. Patienten 

får et overblik over, 

hvilken medicin han eller 

hun har fået. Såvel den 

praktiserende læge som 


er i støbeskeen. Denne 

gang med større vægt på 

blandt andet økonomiske 

beregninger af de mange 

fordele ved ordningen. 

Klinisk farmaci er også temaet 

for en arbejdsgruppe, 

som indenrigs- og sundhedsminister 

Lars Løkke 

Rasmussen har nedsat. Arbejdsgruppen 

har til opgave 

at undersøge, hvor der er 

gevinster at hente ved en 

mere udstrakt brug af klinisk 

farmaci – enten på det 

sundhedsmæssige eller samfundsøkonomiske 

område. 

Ud over apotekssektoren er 

stort set alle dele af sundhedsvæsenet 

repræsenteret i 

arbejdsgruppen, der er lige 

ved at lægge sidste hånd på 

sin rapport. ■ 

speciallægen får en samlet 

oversigt over patientens 

lægemiddelbehandling, og 

apoteket får meget bedre 

muligheder for at rådgive 

den enkelte patient og løse 

de lægemiddelrelaterede 

problemer, som patienten 

har. Medicinprofilen 

vil dermed støtte op om 

en rationel lægemiddelanvendelse 

og sikre, at 

patienten får en bedre forståelse 

for egen lægemiddelbehandling. 

Derved 

bliver medicinprofilen et 

vigtigt element i at reducere 

omfanget af lægemiddelrelaterede 

problemer i 

samfundet. 

Patienten får selv adgang 

til sin medicinprofil 

via den offentlige sundhedsportal 

sundhed.dk. 

Alle læger får adgang til 

at se i medicinprofilen, og 

apoteket får adgang efter 

samtykke med patienten. 

Lægemiddelstyrelsen bliver 

ansvarlig for det store register. 

■


Året der gik / IT Sundhed.dk bliver offentlig 

10. december 2003 gik den nye offentlige sundhedsportal 

Pressen: IT-offensiv hos apoteker 

Bedre rådgivning om medicin og måske færre ansatte hos 

landets apoteker. Det kan blive konsekvensen, når ca. 240 

apoteker nu går sammen om at investere et stort tocifret 

millionbeløb i et helt nyt IT-system. Det nye system skal 

rationalisere og effektivisere apotekernes arbejdsgange, 

men også give apotekspersonalet lettere adgang til eksterne 

informationskilder enten på internettet eller i den 

offentlige sundhedssektor (JP 24.12.2003). 

i luften og overtog navnet sundhed.dk. En del af indholdet 

fra Apotekerforeningens sundhed.dk-initiativ er nu at 

finde på den 

nye portal, 

som alle 

dele af sundhedssektoren er gået sammen om at drive – 

også Apotekerforeningen, der har plads i portalens bestyrelse. 

Samme dag gik apotekernes nye internet-satsning 

apoteket.dk i luften. Her finder man den mere apoteksrettede 

del af indholdet fra sundhed.dk.

16 

Fra sommeren 2003 blev 

det muligt for patienter 

eller deres pårørende at 

indberette bivirkninger 

direkte til Lægemiddelstyrelsen. 

Hidtil var det 

kun læger og andre sundhedspersoner, 

der havde 

denne mulighed. Men en 

større debat i forbindelse 

med Letigen-sagen, hvor 

Lægemiddelstyrelsen ikke 

havde fået indberetning 

om væsentlige bivirkninger, 

fik myndighederne 

til at ændre ordningen. 

Nu kan alle danskere, der 

har været ude for en bivirkning, 

selv indberette 

den, og der er mulighed 

for at få hjælp til dette på 

apoteket. 

Initiativet skal blandt 

andet øge lægemiddelsikkerheden 

og give myndighederne 

et tidlig varsel, 

hvis et lægemiddel viser 

sig at have uhensigtsmæssige 

eller ikke-registrerede 

bivirkninger. Det første 

halve år har 106 patienter 

benyttet sig af muligheden 

for at indberette bivirkninger. 

For at sætte mere fokus 

på bivirkningsområdet 

oprettede Lægemiddelstyrelsen 

i 2003 et bivirkningsråd. 

Rådet, hvor 


Patienter kan selv melde bivirkninger 

Der arbejdes ikke systematisk 

nok med patientsikkerheden 

i lovgivningsprocessen 

i EU. 

Det var baggrunden 

for, at bestyrelsen for 

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 

i 2003 

nedsatte en arbejdsgruppe, 

der fik til opgave 

at overveje, hvordan 

man kan »fremme 

opmærksomhed og vidensdeling 

om patientsikkerhed 

på europæisk 

niveau og fremme patientsikkerhedstankegangen 

i det politiskadministrativeEUsystem«. 

Målet er i højere grad 

at få tænkt hensynet til 

patientsikkerhed ind i 

den europæiske lovgivningsproces. 

I forvejen 

indgår hensyn til miljø, 

folkesundhed, beskæftigelse,forbrugerbeskyttelse, 

økonomi, etc. med 

større eller mindre vægt 

– og med større eller 

mindre konsekvens – 

hos lovgiverne i EU. 

Men patientsikkerhed 

skal mere i fokus og 

tænkes mere med fra 

starten. 

Sammen med læger, 

sygeplejersker og 

blandt andet Apotekerforeningen 

er repræsenteret, 

har til opgave at følge og 

vurdere bivirkningsindberetningen 

i praksis. Det 

er også rådets opgave at 

komme med anbefalinger 

og inspiration til Lægemiddelstyrelsensinformations- 

og formidlingsopgaver 

om bivirkninger til 

forbrugere, patienter og 

sundhedspersonale. ■ 

Patientsikkerhed i EU 

andre interessenter 

drøfter Danmarks 

Apotekerforening og 

apotekernes europæiske 

organisation 

(PGEU) programmet 

for en europæisk konference, 

der i slutningen 

af 2004 skal sætte 

fokus på netop det 

europæiske perspektiv 

med at sikre hensynet 

til patientsikkerhed i 

praksis. Konferencen 

skal have deltagelse 

af Europa-kommissionen, 

medlemmer af 

Europa-Parlamentet, 

nationale repræsentanter, 

organisationer fra 

sundhedsområdet, patientorganisationer 

og 

andre interesserede. 

Nordisk Apoteksforening 

arbejder også 

målrettet med patientsikkerhed. 

Den farmaceutfagligearbejdsgruppe 

»Professionelt 

Ansvar på Apotek« 

(PAPA) er næsten færdig 

med et sæt fælles 

nordiske retningslinjer 

for apotekets arbejde 

med patientsikkerhed. 

De forventes vedtaget 

af Nordisk Apoteksforenings 

bestyrelse i 

august 2004. ■


Året der gik / patientsikkerhed 

Falck Healthcare arbejder for sundheden 

Der er stigende interesse for apotekernes samarbejde med 

Falck Healthcare om at oprette sundhedscentre på apotekerne. 

25 centre er oprettet, og antallet af abonnenter og 

dermed potentielle kunder stiger støt og roligt. Kunderne 

er medarbejderne på de virksomheder, der via en abonnementsordning 

får mulighed for at benytte sundhedscentrenes 

tilbud. Det består blandt andet af en risikoprofil 

udarbejdet af apotekets medarbejdere. I februar 2004 blev 

der udarbejdet over 50 risikoprofiler på landets apoteker. 

Sideløbende med apotekets risikoprofil tilbydes tværfaglig 

behandling – dette kan være kiropraktor, fysioterapeut, 

zoneterapeut eller massør. 

Pressen: 

Apoteker: 

Medicinfejl kan undgås 

Mens plejehjem får skældud 

for dårlig håndtering 

af beboernes medicin, vil 

apotekerne tilbyde hjælp 

til kvalitetssikring og medicindosering. 

Efter et vellykket 

forsøgsprojekt på et 

plejehjem i Albertslund har 

Apotekerforeningen samlet 

så megen erfaring, at den i 

løbet af kort tid vil kunne 

tilbyde forskellige pakkeløsninger 

til landets plejehjem 

(Berlingske Tidende 

07.05.2003). 

Pressen: 

Apoteker vil hjælpe 

ældre med medicin 

Ældre danskere bruger meget 

medicin – ofte så meget, 

at de ikke selv kan styre 

det. »Vi vil tilbyde de ældre 

at få en samtale med en 

farmaceut, en medicingennemgang. 

Formålet er at 

finde ud af, om den ældre 

bruger sin medicin hen- 

sigtsmæssigt og i overensstemmelse 

med lægens ordination, 

om der er tale om 

dobbeltmedicinering, eller 

om flere af midlerne måske 

virker mod hinanden«, 

siger farmaceut Astrid 

Dyssegaard, Danmarks 

Apotekerforening. Apotekerforeningen 

har rettet 

henvendelse til Indenrigs- 

og Sundhedsministeriet og 

foreslået, at medicingennemgang 

til ældre kommer 

på apotekernes tilbudsliste 

allerede fra 2004. Forslaget 

skal indgå i de kommende 

forhandlinger om apotekernes 

bruttoavance (Politiken 

15.09.2003). 

Kan selv indberette 

bivirkninger 

Fra 1. juli har danskerne 

selv mulighed for at indberette 

bivirkninger til 

Lægemiddelstyrelsen på 

linje med læger og andre 

sundhedsprofessionelle. I 

den forbindelse er det apotekernes 

opgave at vejlede 

forbrugerne og udlevere 

indberetningsskemaer. 

Apotekerne 

får konkurrence 

Fra 2. februar 2004 gav 

det nystartede firma Euromedicin 

konkurrence til 

de danske apoteker ved at 

tilbyde billigere medicin fra 

et andet EU-land med post 

hjem til forbrugerne. I første 

omgang vil Euromedicin 

kun levere receptpligtige 

lægemidler, der ikke får 

tilskud fra den offentlige 

sygesikring. Alle praktiserende 

læger, der kan sende 

elektroniske recepter kan 

bestille medicin til deres 

patienter via Euromedicin 

ved at sende recepterne til 

et apotek i Holland, der 

sørger for, at medicinen 

kommer med posten til 

forbrugeren i løbet af fem 

hverdage. Apotekerforeningen 

er bekymret for, 

at det nye initiativ udgør 

et sikkerhedsproblem for 

forbrugerne. 

Pressen: 

Risikabelt at købe 

medicin via Euromedicin 

Praktiserende læge Jesper 

Holmelund i Brønderslev er 

mildest talt ikke imponeret 

over det nye lavprisselskab 

Euromedicin, der tilbyder 

forbrugerne receptpligtig 

medicin til op til 25-30 

procent lavere priser end 

dem, som danskerne er 

vant til at måtte betale. 

Han satte sig for at foretage 

en række prøveindkøb, der 

nu har afsløret en række 

fatale fejl og mangler ved 

det nye system. Blandt fejlene 

var et bumsemiddel 

mod malaria, ombytning af 

medicin og labels, ødelagte 

pakninger, en leveringstid 

langt ud over den lovede 

på maksimalt fem dage 

og ekstra piller vedlagt for 

at få antallet til at passe, 

selv om den slags er forbudt 

efter dansk lov (JP 

21.02.2004). 

Non-verbal kommunikation tog prisen 

Flygtninge har ofte nok at tumle med i forvejen, men når 

de bliver syge og ikke forstår, hvordan de skal tage deres 

medicin, eskalerer problemerne. Det var baggrunden 

for, at to farmakonomer fra Stevns Apotek udviklede et 

IT-program, hvor man med et klik på et billede kan vise, 

hvad der er galt, hvordan medicinen skal tages, og hvordan 

den virker. For det initiativ modtog de to farmakonomer 

førstepræmien i den prisopgave, som Farmakonomforeningen 

havde udskrevet om forbedret rådgivning.

18 

Test dig selv for hiv, cancer, 

mavesår, klamydia… 

Listen over de sygdomme, 

som danskerne snart kan 

sidde hjemme ved køkkenbordet 

og tjekke ved 

hjælp af en spyt-, urin 

eller blodprøve, er lang. 

Og det rejser en række 

både etiske og praktiske 

spørgsmål. 

Ifølge de danske regler er 

det kun apoteker, som må 

sælge hiv-test til hjemmebrug, 

men der kan komme 

flere til. Apotekerforeningen 

finder det vigtigt, at 

hjemmetest, som sælges på 

apoteket, har en høj kvalitet. 

Apoteket vil i fremtiden 

få et stort ansvar for at informere 

om testenes for- 

måen. Blandt andet er det 

en vigtig opgave at informere 

om, hvad et positivt/ 

negativ svar betyder, og 

hvad er risikoen for et falsk 

svar? Foreningen arbejder 

på et efteruddannelsesmateriale, 

som sætter apotekspersonalet 

i stand til at udvælge 

hjemmetest af høj, 

teknisk kvalitet, samt vejle- 


Apoteket.dk øger 

viden om medicin 

Jo mere man ved om 

sin medicin og dens 

virkning, jo bedre bliver 

ens medicinefterlevelse. 

Sådan lyder et af argumenterne 

for, at apotekerne 

den 10. december 

2003 åbnede dørene for 

apotekernes nye hjemmeside 

www.apoteket. 

dk. Samtidig overgik 

navn og en del af indholdet 

fra »det gamle« 

sundhed.dk til den nye 

offentlige sundhedsportal. 

Apoteket.dk skal hjælpe 

patienter og borgere 

med de spørgsmål, de 

glemte at stille på apoteket, 

eller informationer, 

de gerne vil have uddybet. 

Det kan ske døgnet 

rundt. 

Hjemmesiden har fokus 

på rådgivning og 

salg af apotekervarer, 

som kunderne også kender 

fra de »rigtige« apoteker. 

Hjemmesiden kan 

dog aldrig erstatte den 

personlige kontakt på 

apotekerne. Derfor er 

den ment som et supplement 

og en ekstra 

kanal til at give brugerne 

mulighed for en øget 

viden og forståelse for 

egen lægemiddelbehandling. 

Via artikler om brugen 

af lægemidler, bivirkninger,interaktioner 

og adgang til Medicinhåndbogen 

har brugeren 

fået mulighed for 

at få information, vejledning 

og stille spørgsmål 

til en farmaceut på 

nettet. På apoteket.dk 

kan man oprette sit eget 

elektroniske medicinskab, 

hvor man kan holde 

styr på sin medicin, 

og tjekke, om forskellige 

typer medicin kan have 

en uheldig indvirkning 

på hinanden. 

Apoteket.dk er også 

tilgængeligt fra de infostandere, 

der står på 

omkring 280 apoteker 

og filialer. Her kan man 

blandt andet skanne sin 

medicin ind via en 

stregkodelæser og springe 

direkte til mere information 

om det pågældende 

lægemiddel, 

og som en yderligere 

service er det muligt for 

kunden at udprinte 

denne information og 

tage den med hjem. ■ 

Hjemmetest skal sælges af faguddannede 

de i brugen af testen og 

samtidig tage hensyn til det 

etiske aspekt. 

Hiv-testen forventes at 

komme til Danmark i løbet 

af 2004. Hvornår de øvrige 

typer test kommer vides 

ikke, men mange af dem 

kan allerede i dag købes 

hjem fra udlandet via internettet. 

■


Året der gik / kampagner 

Kost og motion 

En rød dametrusse str. XXXXL og teksten 

»Hvad vil du fylde om 10 år?« markerede 

apotekernes kampagne på plakater og 

i annoncer. Det vakte både opmærksomhed og debat. 

Budskabet i kampagnen var, at det er en god ide at tænke 

på både mad- og motionsvaner, før det er for sent. Kampagnen 

løb fra 10. august til 13. september 2003, og den 

var et godt eksempel på, at danskerne rent faktisk læser 

de meget markante og teksttunge annoncer, der fra flere 

sider får rosende ord med på vejen. 

Aurorapris til Apotekerforeningen 

Apotekerforeningen vandt sammen med reklamebureauet 

Propaganda McCann en Aurorapris, som er Danmarks 

ældste reklamepris. Det skete i kategorien »Kortvarige 

forbrugsgoder og services« for annoncen med den røde 

dametrusse str. XXXXL, som blev brugt i forbindelse med 

markedsføringen af kampagnen »kost og motion«. 

Solbeskyttelse 

»Selv om du holder af solen, så nyd den med omtanke 

og undgå at blive skoldet. Overdreven solbadning uden 

beskyttelse kan give varige hudskader«. Sådan lød budskabet 

i kampagnen, der løb fra 4. maj til 7. juni 2003 på 

apotekerne. 

Året der gik / internationalt 

FIP i Australien 

Årets verdenskongres for 

farmaceuter foregik i Sydney 

i september måned 

2003. FIP-kongressen var 

nr. 63 i rækken, og det 

vigtigste emne var globaliseringen, 

der også sætter 

fokus på de omfattende 

skævheder i adgangen til 

medicin. »Vi skal alle tage 

vores del af ansvaret. Vi 

farmaceuter ved, hvordan 

man skal agere for at påvirke 

beslutningstagerne 

på alle niveauer til fordel 

Halsbrand og sur mave 

Apotekerne kørte fra 20. oktober til 

22. november 2003 en kampagne 

om halsbrand og sur mave. Op til 

hver femte dansker oplever at have 

halsbrand hver uge, men der er 

faktisk en hel del ting, man selv 

kan gøre for at undgå lidelsen. For 

eksempel bør man undgå store, 

specielt fedtrige, måltider og lade 

være med at spise de sidste tre timer 

før sengetid. Man bør drikke 

et par glas vand i løbet af aftenen 

og gå uden om fødevarer, som 

man ved forværrer generne. 

Temaår om patientsikkerhed 

Det Fælles Temaår 2004 om Patientsikkerhed 

blev skudt i gang 

med kampagnen Rigtig brug af 

medicin, der løb fra 18. januar til 

21. februar 2004. Kampagnen 

understreger, 

hvor vigtigt det er, at 

man som patient bruger 

sin medicin rigtigt for at få 

mest muligt ud af behandlingen. 

»Hvor der er virkning, 

kan der være bivirkning«. 

Sådan lyder indgangsreplikken 

til årets anden 

kampagne, der løber fra 

25. april til 29. maj 2004. Her 

får patienterne at vide, hvad de 

selv kan gøre, hvis de oplever 

bivirkninger. 

for den sundhedspolitiskesolidaritet, 

der er så 

nødvendig«, sagde 

FIP’s præsident 

Jean Parrot ved 

åbningen. 

PGEU-generalforsamling i København 

24. og 25. juni 2003 var København rammen for den årlige 

generalforsamling og efterfølgende symposium i apotekernes 

europæiske organisationer, PGEU, som Paul Bundgaard 

er formand for. I sin åbningstale sagde sundhedsminister 

Lars Løkke Rasmussen, at den direkte dialog med patienterne 

er en test på apotekspersonalets kompetence og forståelse 

for patienternes behov. »Fremtiden for apotekssektoren 

i de europæiske lande kan meget vel afhænge af, om apotekerne 

også består denne test i fremtiden«.

Årsberetning 2003–2004 Danmarks Apotekerforening - Nyt fra ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?