en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

42
Kapitel 4 Centrale aktører
Figuren illustrerer, at kommunerne inden for de rammer, der er opstillet i loven og bekendtgørelser
og i overensstemmelse med den praksis, der er fastlagt i ankesystemet, kan udforme
og prioritere indsatsen på det sociale område ud fra lokale hensyn. Den generelle prioritering
af den lokale indsats kan fx udmøntes i fastlæggelsen af lokale serviceniveauer. I konkrete
sager skal kommunerne opfylde kravet om konkret og individuelt begrundede afgørelser på
baggrund af faglige vurderinger og politiske prioriteringer.
4.1 Folketinget og socialministeren
De lovgivningsmæssige rammer fastlægges af Folketinget (samt i begrænset omfang i EUretten),
mens socialministeren, og under denne Socialministeriet, er øverste administrative
myndighed på det sociale område. Som sådan fastsætter ministeren administrative forskrifter,
hvis Folketinget har bemyndiget denne hertil ved lov.
Der eksisterer ikke et over- eller underordnelsesforhold mellem ministeriet og kommunerne,
og ministeriet kan således ikke – uden at det er fastsat ved lov – pålægge kommunerne at
afgøre sager på bestemte måder eller planlægge og udføre de generelle opgaver efter den
sociale lovgivning på en bestemt måde.
Socialministeriet vejleder på et generelt plan kommunerne om gældende regler gennem generelle
vejledninger og gennem vejledende udtalelser til konkrete kommuner.
Socialministeriet har ikke pligt til at føre tilsyn med kommunernes administration i konkrete
enkeltsager. Det er alene det kommunale tilsyn, som har pligt til at føre dette tilsyn, jf. afsnit
4.4.2.
Efter den kommunale styrelseslovs § 63 har socialministeren mulighed for at anmode kommunerne
om oplysninger om konkrete sager. Ministeren har efter den kommunale styrelseslovs
§ 63 a ligeledes mulighed for at afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af kommunens
dispositioner eller undladelser. Ministeren kan ikke ændre en afgørelse, men kan
rejse sagen over for kommunaltilsynet eller eventuelt henvise borgeren hertil, hvis det er
sandsynligt, at der foreligger en overtrædelse af lovgivningen. Hvis der er mulighed for at
klage til det sociale nævn over afgørelsen, kan ministeren henvise borgeren hertil.
4.2 Kommunerne
Af grundlovens § 82 fremgår det, at det kommunale selvstyre er underlagt statens tilsyn, og
at selvstyret ordnes ved lov. Det betyder, at der er tale om en ret for kommunerne til at handle
inden for de rammer, der fastsættes i den gældende lovgivning. Det er forudsat, at lovgiver
overlader et vist selvstændigt handlerum til kommunerne.
Kommunerne skal have hjemmel for deres beslutninger og skal administrere inden for de
rammer, der følger af skrevne retsregler og uskrevne retsgrundsætninger.
Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011