en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

Kapitel 2 Sammenfatning
ringer i de skriftlige begrundelser.
Uklarhed om, hvordan økonomiske hensyn kan inddrages. Interview med såvel kommuner
som nævn indikerer, at det er uklart, hvordan økonomiske hensyn kan indgå som et
sagligt hensyn i en afgørelse. I forlængelse heraf betonede kommunerne, at de så vidt
muligt afstår fra at inddrage økonomiske hensyn i den skriftlige begrundelse for afgørelsen
– også selvom økonomiske hensyn indgår som en begrundelse blandt flere.
Serviceniveauer i dialogen med ankesystemet. Kommunernes opfattelse er, at ankeinstanserne
sjældent tager højde for kommunernes serviceniveauer. Kommunernes forståelse
er, at ankeinstanserne ikke accepterer serviceniveauer som en saglig begrundelse
i en afgørelse, hvorfor kommunerne ofte afstår fra at inddrage dem i sagsfremstillingen.
Nævnene forklarer omvendt, at de på det specialiserede socialområde sjældent
får information om serviceniveauer. I det omfang oplysningerne indgår i kommunernes
sagsfremstilling, er der ofte sat ”skøn under regel”. Alternativt vil nævnet typisk påse, om
kommunen som minimum har overholdt sit eget serviceniveau. Derudover kan oplysninger
om serviceniveau godt få karakter af overflødig information.
Nævnenes sammensætning. Nævnene beskriver selv samarbejdet med de beskikkede
medlemmer som en proces, hvor der løbende arbejdes med at informere om gældende
ret og skabe fælles fodslag i afgørelserne. Ofte anvendes en del tid på at finde frem til et
fælles synspunkt – hvor de beskikkede medlemmer i visse tilfælde ønsker at tillægge et
bredere perspektiv på støtte end den hjemmel, der følger af lovgivningen.
Kommunernes ankemuligheder. Kommunerne giver udtryk for, at der er meget begrænsede
handlemuligheder for en kommune, der ikke er enig i de sociale nævns fortolkning
af faktuelle forhold i en konkret sag eller anvendelsen af lovgivningen i den konkrete
sag. Kommunerne opfatter det således som en barriere for læring, at hovedparten af
kommunernes klager til Ankestyrelsen bliver afvist. Ankestyrelsen forklarer omvendt, at
styrelsen altid optager afgørelser fra de sociale nævn, såfremt nævnet har truffet en klart
forkert afgørelse.
Socialfaglige vurderinger udfordres. Kommunerne oplever, at ankesystemet lægger mere
vægt på de ekspertudsagn fra læger, speciallæger og psykologer, der indgår i en
sagsfremstilling, end på kommunernes socialfaglige vurderinger. Ankeinstanserne lægger
til gengæld vægt på, at eksempelvis egne tilknyttede lægefaglige eksperter alene
anvendes til at vurdere lægefaglige oplysninger. Derudover oplever kommunerne, at udtalelser
fra leverandører, fx botilbud og opholdssteder, bliver udslagsgivende – også
hvor disse bevæger sig ud over udtalelser om barnets eller den unges udvikling mv.
2.3.3 Samarbejde og læring
De interviewede kommuner og ankeinstanser har blandt andet fremført følgende overvejelser
om, hvordan samarbejdet mellem kommuner og ankeinstanser kunne forbedres:
Formidling af principafgørelser. Kommunerne finder, at Ankestyrelsens afgørelser er
vanskelige at forstå for ikke juridisk sagkyndige. Det kan være vanskeligt at udlede de
generelle elementer i principafgørelserne – og dermed rækkevidden af afgørelserne. Det
Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011 23