en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

More documents

Recommendations

Info

20 Kapitel 2 Sammenfatning formålet – opfyldelsen af borgernes behov – opnås. Der er i serviceloven sjældent tale om et ”frit skøn”, men om et retligt bundet skøn (fx i form af forvaltningsretlige regler mv.). I disse situationer indebærer ankemyndighedernes retlige prøvelse, at kun rammerne for udøvelsen af skønnet prøves (det vil sige lovgivningen og dens forarbejder, sagsbehandlings- og forvaltningsretlige regler mv.), men ikke om kommunale afgørelser i øvrigt er hensigtsmæssige. Samlet set er servicelovens bestemmelser i vid udstrækning karakteriseret ved, at der er rum for lokale retningslinjer i forhold til, hvilken indsats der ydes og omfanget af denne. Personkredsen for indsatsen er til gengæld som hovedregel beskrevet gennem vage/elastiske bestemmelser, hvorfor der i princippet ikke er plads til lokalpolitiske retningslinjer for, hvem der modtager hjælp. Der kan dog være lokalpolitiske forskelle i omstændigheder (fx transportmuligheder, infrastruktur, mv.), der i konkrete afgørelser vil påvirke ens sager i forskellig retning. Dertil er der også indsatstyper som fx merudgiftsydelserne og hjælpemidler, som er vage/elastiske. Der er ikke nødvendigvis i lovgivningen taget klart stilling til omfanget af det kommunale handlerum. Det vil sige, hvornår en upræcis bestemmelse er udtryk for, at kommunerne skal have et vist skønsmæssigt handlerum med flere lovlige alternativer, og hvornår bestemmelsen er formuleret vagt, hvorefter ankesystemet har adgang til at prøve den faglige vurdering og derved løbende udfylder fortolkningsrummet. Ankesystemet spiller her en central rolle, idet det i sidste ende er gennem den retlige prøvelse af ankesager, at loven præciseres, og grænserne for det kommunalpolitiske handlerum fastlægges. 2.3 Erfaringer fra praksis Arbejdsgruppen har gennemført 22 fokusgruppeinterview fordelt på otte kommuner samt fokusgruppeinterview med to sociale nævn og Ankestyrelsen. Interviewene med kommunerne har haft fokus på, hvordan kommunerne arbejder med politisk vedtagne serviceniveauer, og dermed hvordan kommunerne udfylder det politiske handlerum, som den statslige regulering af området efterlader. Dertil har fokus været på, hvordan den nuværende regulering understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere. Interviewene med såvel kommuner som ankemyndigheder har endvidere haft fokus på, hvordan samarbejdet mellem kommunerne og ankesystemet fungerer i dag, og hvordan det fremadrettet kan forbedres. Derudover har interviewene med ankemyndighederne primært haft fokus på en perspektivering og nuancering af kommunernes erfaringer samt uddybende forklaringer af ankesystemets praksis. Afrapporteringen af erfaringer fra praksis har således i overensstemmelse med analysens formål hovedsageligt fokus på kommunernes erfaring med praksis og kommunernes mulighed for at agere inden for det handlerum, som den statslige regulering efterlader. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011
Kapitel 2 Sammenfatning Arbejdsgruppen har på baggrund af de gennemførte interview opsummeret nogle generelle tendenser. Der redegøres således ikke specifikt for pointer fra de enkelte interview. Serviceniveauer Samtlige kommuner i undersøgelsen arbejder i medfør af lovkravet på ældreområdet med kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp. De interviewede kommuner har til gengæld forskellige erfaringer med politisk vedtagne serviceniveauer/kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde. Der er både forskel på, hvor langt de er i processen, og hvordan de arbejder med indholdet. Nogle kommuner er således i en opstartsfase, hvor serviceniveaubeskrivelser er ved at blive formuleret, mens andre er i gang med implementering eller med en opfølgende revision af eksisterende serviceniveaubeskrivelser. Dertil er der forskel på serviceniveauernes karakter på henholdsvis børneområdet og voksenområdet. Serviceniveaubeskrivelserne på børneområdet er typisk målrettet udmøntningen af vedtagne børne- og ungepolitikker i konkrete retningslinjer for sagsbehandlerne. På voksenområdet varierer serviceniveauerne mere. Nogle kommuner arbejder med kobling af overordnede politikker til konkrete retningslinjer for sagsbehandlere gennem anvendelse af funktionsevnevurderinger, mens andre har udarbejdet mere overordnede politikker. De otte kommuners erfaringer med fastlæggelse af serviceniveauer illustrerer, at serviceniveauerne og beskrivelserne varierer afhængig af bestemmelsernes karakter. Eksempelvis hvorvidt der er tale om en udpræget skønsmæssig bestemmelse for så vidt angår den konkrete udformning og omfang af indsatsen, eller om der er tale om en elastisk defineret indsats. Kommunerne har fx typisk udarbejdet serviceniveauer af en høj detaljeringsgrad for personlig støtte på voksenområdet eller for indsatsen over for udsatte børn og unge, mens serviceniveauer for merudgiftsydelserne typisk er relativt overordnede. Erfaringerne fra praksis kan deles op i tre hovedtemaer: 1. Kommunernes oplevelse af barrierer for styring. 2. Ankesystemets virke – indefra og udefra. 3. Samarbejde og læring. 2.3.1 Kommunernes oplevelse af barrierer for styring Flere af de interviewede kommuner har blandt andet fremført følgende synspunkter om barrierer for styring inden for lovgivningens rammer: Vage målgruppeafgrænsninger udfordrer styringen. Kommunerne finder det vanskeligt at styre efter vage/elastiske bestemmelser, fordi lovens grænser først bliver fastlagt gennem en fortolkning i ankesystemet. Dermed bliver det svært at formulere serviceniveauer for eksempelvis bestemte typer af funktionsnedsættelser. Samtidig gør vage målgruppeafgrænsninger det vanskeligt at afstemme forventningerne med borgerne. Styringsudfordringer varierer mellem bestemmelser. Som eksempel fremhæver kommunerne, at de elastiske elementer i merudgiftsydelserne og hjælpemiddelbestemmelserne Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011 21
Page 1: Det specialiserede socialområde Ju
Page 4 and 5: Det specialiserede socialområde -
Page 6 and 7: 8. Det kommunalpolitiske handlerum
Page 9 and 10: Del I. Indledning og sammenfatning
Page 11 and 12: Kapitel 1 Indledning 1. Indledning
Page 14 and 15: Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 16 and 17: 14 Kapitel 2 Sammenfatning særlig
Page 18 and 19: 16 Kapitel 2 Sammenfatning Boks 2.1
Page 20 and 21: 18 Kapitel 2 Sammenfatning jo mere
Page 24 and 25: 22 Kapitel 2 Sammenfatning gør det
Page 26 and 27: 24 Kapitel 2 Sammenfatning kan på
Page 28 and 29: 26 Kapitel 2 Sammenfatning Mønstre
Page 31 and 32: Del II. Udvikling i udgifter og ank
Page 33 and 34: Kapitel 3 Udviklingen i udgifter og
Page 41 and 42: Del III. Aktører og rammer på det
Page 43 and 44: Kapitel 4 Centrale aktører 4. Cent
Page 45 and 46: Kapitel 4 Centrale aktører På det
Page 47 and 48: Kapitel 4 Centrale aktører Ombudsm
Page 49 and 50: Kapitel 5 Centrale principper på d
Page 57 and 58: Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 65 and 66: Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføj
Page 73 and 74:
Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføj
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Kapitel 8 Det kommunalpolitiske han
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Del IV. Erfaringer fra praksis Kapi
Page 91 and 92:
Kapitel 9 Erfaringer fra praksis 9.
Page 93 and 94:
Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 95 and 96:
Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 97 and 98:
Kapitel 10 Barrierer for styring 10
Page 99 and 100:
Kapitel 10 Barrierer for styring Ko
Page 101 and 102:
Kapitel 10 Barrierer for styring ko
Page 103 and 104:
Kapitel 11 Relationen mellem ankesy
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Del V. Analyse af ankesystemets pra
Page 117 and 118:
Kapitel 12 Formål og metode 12. Fo
Page 119 and 120:
Kapitel 12 Formål og metode Analys
Page 121 and 122:
Kapitel 13 Nævnenes praksis 13. N
Page 123 and 124:
Kapitel 13 Nævnenes praksis Figur
Page 125 and 126:
Kapitel 13 Nævnenes praksis 4. Det
Page 127 and 128:
Kapitel 13 Nævnenes praksis angår
Page 129 and 130:
Kapitel 13 Nævnenes praksis Ud ove
Page 131 and 132:
Kapitel 13 Nævnenes praksis På bo
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Kapitel 13 Nævnenes praksis dersø
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Kapitel 13 Nævnenes praksis I genn
Page 141 and 142:
Kapitel 13 Nævnenes praksis er 27
Page 143 and 144:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 145 and 146:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 147 and 148:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis N
Page 149 and 150:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 151 and 152:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 153 and 154:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 155 and 156:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 157 and 158:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis e
Page 160 and 161:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 162 and 163:
160 Kapitel 15 Egendriftsager 15.1
Page 164 and 165:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 166 and 167:
164 Kapitel 16 Mønstre i ankepraks
Page 168 and 169:
Page 170:
show all

en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?