en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social
en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social
en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 2 Samm<strong>en</strong>fatning<br />
2. Samm<strong>en</strong>fatning<br />
Rapport<strong>en</strong> indledes med <strong>en</strong> kort g<strong>en</strong>nemgang <strong>af</strong> udvikling<strong>en</strong> i udgifter <strong>og</strong> klager på det specialiserede<br />
socialområde (del II), hvorefter der redegøres for de c<strong>en</strong>trale aktører <strong>og</strong> lovgivningsmæssige<br />
rammer (del III). I erfaringer fra praksis (del IV) præs<strong>en</strong>teres c<strong>en</strong>trale pointer<br />
fra interview med kommuner <strong>og</strong> ankemyndigheder. Afslutningsvis præs<strong>en</strong>teres hovedresultaterne<br />
fra Rambølls <strong>analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>ankesystemet</strong>s <strong>af</strong>gørelser (del V).<br />
Fokus for analys<strong>en</strong> <strong>af</strong> <strong>ankesystemet</strong>s praksis er på d<strong>en</strong> ”almindelige” del <strong>af</strong> <strong>ankesystemet</strong>,<br />
hvor klagesager behandles i de sociale nævn, m<strong>en</strong>s Ankestyrels<strong>en</strong> behandler principielle eller<br />
g<strong>en</strong>erelle klagesager. Desud<strong>en</strong> vedrører analys<strong>en</strong> Ankestyrels<strong>en</strong>s særlige beføjelser til at<br />
tage sager op <strong>af</strong> eg<strong>en</strong> drift på området for udsatte børn <strong>og</strong> unge. Analys<strong>en</strong> behandler således<br />
ikke Ankestyrels<strong>en</strong>s behandling <strong>af</strong> klager over børn- <strong>og</strong> ungeudvalg<strong>en</strong>es <strong>af</strong>gørelser (fx<br />
tvangsanbringelser) samt behandling <strong>af</strong> klager over magtanv<strong>en</strong>delse på voks<strong>en</strong>området.<br />
Der kan på baggrund <strong>af</strong> analys<strong>en</strong> samm<strong>en</strong>fattes følg<strong>en</strong>de hovedkonklusioner:<br />
Servicelov<strong>en</strong>s karakter <strong>af</strong> <strong>en</strong> rammelov indebærer, at der er tiltænkt d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte kommunalbestyrelse<br />
<strong>en</strong> fleksibilitet i samm<strong>en</strong>sætning<strong>en</strong> <strong>af</strong> løsninger <strong>og</strong> anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> <strong>af</strong> faglige<br />
metoder. Det indebærer et handlerum til fx at fastlægge lokalpolitiske retningslinjer.<br />
Dette handlerum varierer mellem de <strong>en</strong>kelte bestemmelser i servicelov<strong>en</strong>.<br />
Ankesystemet spiller <strong>en</strong> c<strong>en</strong>tral rolle, når ankemyndighederne prøver kommun<strong>en</strong>s <strong>af</strong>gørelser<br />
<strong>og</strong> blandt andet derved udfylder det fortolkningsrum, som servicelov<strong>en</strong> efterlader.<br />
Ankesystemet præciserer ig<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> retlige prøvelse <strong>af</strong> klagesager grænserne for<br />
kommunernes skøn <strong>og</strong> fastlægger dermed rækkevidd<strong>en</strong> <strong>af</strong> det kommunale handlerum.<br />
Langt de fleste klagesager behandles <strong>en</strong>deligt ved de sociale nævn, idet Ankestyrels<strong>en</strong><br />
al<strong>en</strong>e optager sager <strong>af</strong> principiel <strong>og</strong> g<strong>en</strong>erel karakter. Statistik over ankesager i de sociale<br />
nævn viser, at kommunernes <strong>af</strong>gørelse underk<strong>en</strong>des i hver fjerde klagesag – <strong>en</strong>t<strong>en</strong><br />
ved at nævnet hjemviser <strong>af</strong>gørels<strong>en</strong> til fornyet behandling i kommun<strong>en</strong> eller ved, at<br />
nævnet ændrer kommun<strong>en</strong>s <strong>af</strong>gørelse.<br />
Når <strong>ankesystemet</strong> prøver <strong>en</strong> klage fra borgere, går myndighederne ofte ind i <strong>en</strong> int<strong>en</strong>siv<br />
retlig prøvelse <strong>af</strong> kommun<strong>en</strong>s <strong>af</strong>gørelse. Når <strong>ankesystemet</strong> ændrer kommunernes <strong>af</strong>gørelser,<br />
hviler disse <strong>af</strong>gørelser således ofte på <strong>en</strong> and<strong>en</strong> vurdering <strong>og</strong> vægtning <strong>af</strong> sag<strong>en</strong>s<br />
konkrete omstændigheder <strong>en</strong>d kommun<strong>en</strong> havde foretaget. Konkrete omstændigheder<br />
kan fx være familierelationer, transportforhold mv. Dette indikerer, at d<strong>en</strong> retlige prøvelse<br />
ofte går tæt på det kommunale skøn <strong>og</strong>/eller består i retlig prøvelse <strong>af</strong> kommunernes<br />
faglige vurderinger.<br />
Analys<strong>en</strong> viser, at de fleste sager i <strong>ankesystemet</strong> vedrører mindre udgiftstunge områder<br />
som for eksempel merudgiftsydelserne på børne- <strong>og</strong> voks<strong>en</strong>området samt hjælpemidler.<br />
Selvom der på andre områder er relativt færre sager (fx personlig støtte, botilbud <strong>og</strong><br />
Det specialiserede socialområde – <strong>en</strong> <strong>analyse</strong> <strong>af</strong> d<strong>en</strong> <strong>statslige</strong> <strong>regulering</strong> <strong>og</strong> <strong>ankesystemet</strong> · Juni 2011 13
Change language