152 - Delfinen
152 - Delfinen
152 - Delfinen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DELFINEN # <strong>152</strong><br />
FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY<br />
tilbageblik:<br />
NOV.09<br />
00’erne<br />
TEMA om 00’erne: Metroseksualitet | Biografisme | Reality TV | Årtiet i musik, film, litteratur, tegneserier og mode<br />
Stort tillæg om universitets- og kommunalvalg | Interview med Jørgen Leth | Humanister i jobkarrusellen
FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING<br />
...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT.<br />
Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave<br />
og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du<br />
beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!<br />
Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende<br />
IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk
#<strong>152</strong><br />
22<br />
TEMA - METRO METRO MAN<br />
DELFINEN udgives af Studenterrådet ved<br />
Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000<br />
Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474<br />
Oplag: 5000 ex.<br />
TEMA - Tilbageblik på 00’erne<br />
20<br />
22<br />
24<br />
26<br />
28<br />
30<br />
32<br />
VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN<br />
REALITY TV I DET FORGANGNE ÅRTI<br />
REDAKTIONEN<br />
NOV.<br />
VALGSEKTION<br />
12-19<br />
METRO METRO MAN<br />
OM 00’ERNES METROSEKSUALITET<br />
BIOGRAFIERNES ÅRTI<br />
Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 -<br />
annoncer@sr.au.dk<br />
MODEÅRTIETS IDENDITETSSØGENDE INDIVIDUALISTER<br />
TENDENSER I 00’ERNES MODE<br />
00’ERNE I LITTERATUR OG MUSIK<br />
00’ERNE I TEGNESERIER<br />
00’ERNE I FILM<br />
CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel<br />
KULTURREDAKTØR Katrine Villumsen LAYOUTER Jeppe Knudsen KLUMMESKRIBENT<br />
Christian Salling SKRIBENTER Puk Frederikke Qvortrup, Carsten Christiansen, Kristian<br />
Holmelund Jakobsen, Signe Trier Simonsen, Benedikte Fredenslund, Maria Maarbjerg,<br />
Sophie Holm-Nielsen, Lasse Winther Jensen, Kasper Lundberg, Ida Maria Christensen,<br />
Esben Rahr Gotfredsen, Linda L. Dürr Resen, Christoffer Hillgaard Pedersen TEGNER<br />
Thomas Dean Kris Gaardbo FOTOGRAFER Mia Brinkmann<br />
DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet<br />
ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end<br />
Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.<br />
SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk<br />
Næste deadline er 16. november 2009<br />
Læs mere på:<br />
WWW.DELFINEN-MAGASIN.DK<br />
HVERT NUMMER<br />
4<br />
5<br />
6<br />
50<br />
51<br />
KULTUR<br />
34<br />
36<br />
38<br />
42<br />
44<br />
45<br />
LEDER + KLUMMEN<br />
HUMOR<br />
MABOKO ABSURDO<br />
SPOT<br />
TRØJBORG<br />
SPORTEN<br />
BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN<br />
NYT FRA STUDENTERRÅDET<br />
38<br />
KULTUR - INTERVIEW MED JØRGEN LETH<br />
FILM SKAL SES OVERALT<br />
OM ÅRHUS FILMFESTIVAL 2009<br />
KATAPULT<br />
TEATER MED MOD OG MENINGER<br />
INTERVIEW MED JØRGEN LETH<br />
ANMELDELSER<br />
MUSIK, KUNST OG TEATER<br />
KULTURKALENDER<br />
RETRO<br />
DEN STORE SODAVANDSKRIG<br />
3 DELFINEN
LEDER | VALGET ER DIT<br />
Niklas Steffensen Hessel og Jeppe Knudsen<br />
Redaktører<br />
November er traditionen tro valgmåned, og i år<br />
er der valg på både universitært og kommunalt<br />
niveau.<br />
På universitetet drejer det sig om valg til<br />
universitetsbestyrelsen (hvor de studerende<br />
er sikret to pladser), til Akademisk Råd på<br />
fakultetsniveau samt til de enkelte institutters<br />
studienævn.<br />
Som på landets andre universiteter er<br />
valgdeltagelsen på AU hvert år ekstremt lav – for<br />
valget til bestyrelsen gælder det, at omkring 15<br />
til 16 procent af de studerende årligt får sat deres<br />
kryds.<br />
Umiddelbart kan den lave deltagelse måske<br />
synes forståelig. Universitetsreformen i 2003 har<br />
langt hen ad vejen afviklet det institutionelle<br />
universitetsdemokrati. Man beskar de studerendes<br />
og ansattes indflydelse til et absolut minimum<br />
til fordel for en ’professionel’ ledelse med et<br />
eksternt flertal, primært fra erhvervslivet. To sølle<br />
studerende gør vel ikke den store forskel – slet ikke<br />
når universitetet i forvejen er bundet ministerielt af<br />
KLUMME | EN METAKLUMME<br />
ORD | CHRISTIAN SALLING<br />
Vi bliver kaldt en kultur af selviscenesættere.<br />
Gud og hvermand får skrevet en biografi<br />
over deres livsværk, uanset hvor ligegyldigt<br />
dette måtte være og uden særlig<br />
interesse for litterær kvalitet. Det er den<br />
ultimative demokratisering af kulturen og<br />
i øvrigt en glimrende løsning på det årligt<br />
tilbagevendende problem med, hvad man<br />
skal forære Onkel Jørgen i julegave. Jeg har<br />
derfor valgt at hoppe med på vognen ved at<br />
interviewe mig selv, og berige verden med<br />
insiderviden om livet som klummeskribent på<br />
<strong>Delfinen</strong>.<br />
4 DELFINEN<br />
DET REDAKTIONELLE |<br />
udviklingskontrakter og detailregulering.<br />
Så hvorfor stemme?<br />
En sådan indstilling er dog et farligt<br />
skråplan. Netop de seneste års indhug i<br />
universitetsdemokratiet gør det vigtigere end<br />
nogensinde at bruge sin stemme og markere<br />
modstand mod afdemokratiseringen. En<br />
lav stemmeprocent kan læses som et tegn<br />
på, at studerende slet ikke bekymrer sig om<br />
medbestemmelse. Dermed bliver det kun lettere<br />
for politikere at affærdige kritikken af topstyringen.<br />
Alt andet lige kan det også svække<br />
studentermedlemmernes gennemslagskraft i<br />
bestyrelsen, at deres de facto opbakning blandt de<br />
studerende er så lav. Der er derfor god grund til at<br />
stemme d. 23-26. november – og så i øvrigt huske<br />
på, at et levedygtigt demokrati ikke kun virker på<br />
årsbasis.<br />
Kommunalpolitisk har man som studerende<br />
i Århus virkelig mulighed for at påvirke slagets<br />
gang, da de studerende demografisk er en vægtig<br />
gruppe: 12 procent af alle indbyggere i Århus<br />
Kommune læser på en videregående uddannelse –<br />
og byen har brug for os.<br />
Århus er en god studieby, men den bliver<br />
Hvorfor skrive en klumme?<br />
Stillingen var ledig. Og nu har jeg altid fundet<br />
det sjovt at forsøge at vende tingene lidt på<br />
hovedet. Det bliver til en masse ævl, men<br />
måske ligger der en kerne af sandhed begravet<br />
et eller andet sted derinde.<br />
Hvordan griber du det an?<br />
Typisk forsøger jeg at finde et eller andet<br />
emne, der har en forholdsvis bred appel.<br />
Folk skal gerne føle en relation til det, der<br />
tales om. Det sjove opstår, når man kan få<br />
tvistet det fuldstændigt ud af proportioner<br />
og havner et helt andet sted, end hvor man<br />
startede. En del af pointen er at oparbejde en<br />
argumentation, der på overfladen kunne virke<br />
fornuftig nok, men bare lider af en eller anden<br />
fundamental logisk brist. Der er noget komisk<br />
ved påståelige typer, der har travlt med at give<br />
deres mening til kende, men desværre ikke<br />
formår at se tingene i et bredere perspektiv.<br />
Du er humanist. Ender det ikke let med at blive<br />
meget humanistisk-orienteret?<br />
Tjoh. Jeg overvejede at appellere til andre fag<br />
ved at skrive en klumme i binær kode, men<br />
Redaktionen fandt det uhensigtsmæssigt<br />
at fylde halvdelen af bladet med nuller og<br />
ettaller.<br />
Men er det ikke også bare fordi du ikke kan finde<br />
ud af at skrive en rigtig artikel?<br />
Øh…?<br />
dårligere at studere i, hvis vi ikke påvirker den<br />
retning kommunalpolitikken har nu. Eksempelvis<br />
bliver der ikke bygget nok ungdomsboliger i<br />
byen, og fortsætter det træge byggeri, vil 6000<br />
flere studerende i Århus i 2017 stå uden tag over<br />
hovedet.<br />
Studerende bruger mange forskellige<br />
kulturtilbud – og de studerende er samtidig med<br />
til at give kulturlivet i byen en dynamik. Men for at<br />
kulturen i Århus kan bibeholdes på det nuværende<br />
høje niveau, er det nødvendigt, at der bliver<br />
afsat flere penge. Vil kommunen nå sit mål om<br />
at være Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er det<br />
nødvendigt at punge ud. Kultur er ikke gratis.<br />
I dette nummer af <strong>Delfinen</strong> finder du en<br />
valgsektion, hvor du kan læse om holdningerne<br />
hos studenterkandidater til universitetsvalget og<br />
studenterpolitikere til kommunalvalget. Valget<br />
overlader vi naturligvis til dig – men hvorfor ikke<br />
bruge det? <br />
Altså come on: Det er da billigt sluppet bare<br />
at ævle løs om et eller andet uden at foretage<br />
nogen som helst form for reel journalistisk<br />
research. Lav dog noget fornuftigt!<br />
Hey! Opfør dig ordentligt! Du er bare en fiktiv<br />
interviewer, jeg selv har fundet på!<br />
Du er jo ikke et hak bedre end alle de andre<br />
medieludere, der hungrer efter en eller anden<br />
eksponeringsplatform, der kan skille dem ud fra<br />
den grå mængde! Tror du selv, at der er nogen,<br />
der gider læse dit ligegyldige lort?<br />
Jamen jeg…<br />
Fy for satan for en gang selvpromoverende<br />
Sindey Lee-journalistik. Det handler jo bare om<br />
at skrive noget på CV’et, score en gratis drink, og<br />
noget fisse ikke?<br />
Jeg har faktisk aldrig…<br />
Men det er slut nu! Jeg har aftalt med din venstre<br />
hjernehalvdel, at vi nægter at samarbejde med<br />
dig længere. Prøv at skrive din møgklumme uden<br />
ortografi og syntaks. Så kan du måske lære at<br />
holde din kæft, indtil du har noget fornuftigt at<br />
dele med verden!<br />
HÆÆLJP!!! MTTYERI!!! QWEgfsd<br />
gHbpæOPmfasp
FOTOKONKURRENCE |<br />
AARHUS UNIVERSITETET HYLDER PANDADRUK<br />
Studiestart og rusuge bliver ofte fortbundet med hæmningsløs druk, tøjkæder og totalskadede træhytter. Det image forsøgte ledelsen på Syddansk Universitet i<br />
år at gøre op med ved at indskærpe, at fagligheden i stedet bør være i højsædet.<br />
Lykkeligvis ledes Aarhus Universitet ikke af en lignende samling party killers. I hvert fald ikke at dømme efter vinderfotoet fra den nyligt overståede<br />
fotokonkurrence på AU, hvor de indsendte billeder skulle ”fange den unikke studiestartstemning på universitetet”. Dommerkomiteen forelskede sig her i<br />
fotografiet af en panda, der er væltet om, tilsyneladende efter den har indtaget indholdet af en kasse med Ceres-øl.<br />
På <strong>Delfinen</strong> glæder vi os naturligvis over, at man fra universitetets side gerne vil slå et slag for druk og dyr - en kombination, man alt for sjældent ser promoveret.<br />
Men vi stiller os stærkt uforstående over for, at det netop er pandaen, der er løbet med lampelyset. <strong>Delfinen</strong> er af natur et drukfældigt dyr, og vi råder faktisk på<br />
redaktionens kontor over et skræddersyet Delfin-kostume (se illustrationen). Så er det sagt - bare til en anden gang.<br />
(Vinderfotoet er taget af Erik Jacobsen, nanoteknologi)<br />
5 DELFINEN
SPOT<br />
Universitetsbygningerne på Trøjborg<br />
Første gang man får at vide, at man skal møde op<br />
til undervisning i universitetets lokaler på Trøjborg,<br />
er det med en vis ængstelighed, man bevæger sig<br />
væk fra de velkendte bygninger på Ringgaden eller i<br />
Nobelparken og hen mod denne afsidesliggende del af<br />
Aarhus Universitet. For hvor ligger disse bygninger helt<br />
præcist, og hvad kan man forvente sig af stedet, der<br />
gemmer sig i en gård bag den store jernport?<br />
ORD & FOTO | PUK FREDERIKKE QVORTRUP pensum for en stund, kan man forsøge sig med<br />
at svinge sig i rebgyngen ud over skrænten<br />
Location, location…<br />
Bag Trøjborg Centret på Willemoesgade<br />
ligger de til tider glemte bygninger, der huser<br />
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,<br />
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og<br />
Oplevelsesøkonomi.<br />
Herfra er der ikke langt til de hyggelige<br />
gader på Trøjborg med cafeer, lækker italiensk<br />
is hos La Dolce Vita, gode bænke eller bare en<br />
sandwich on the go. Lige om hjørnet finder<br />
man ligeledes Løvbjerg, hvor man til kl. 21 kan<br />
proviantere i sodavand og smovs i de hårde<br />
eksamensperioder. Har man i stedet brugt for<br />
et kick af mere meditativ art, ligger Risskov i<br />
gå-afstand fra Trøjborg. Her kan man indsnuse<br />
naturen, kigge ud over vandet og glemme alt<br />
om Foucault. Er det helt galt med at slippe<br />
6 DELFINEN<br />
og råbe ’wuhuu’ - det kan i hvert tilfælde ikke<br />
skade. Så bygningerne på Willemoesgade får<br />
klart et plus for sine omgivelser.<br />
Til gengæld trækker det ned i<br />
regnskabet at denne del af universitetet<br />
ligger et pænt stykke fra dér, det sner, i<br />
universitetshenseender: man skal på med<br />
jakken, spænde hjelmen, op på cyklen<br />
og af sted for at kunne deltage i de store<br />
fredagsbarer og foredrag, som oftest foregår<br />
i universitetets mere primære bygninger. Det<br />
samme gælder, hvis man bare gerne vil låne en<br />
bog på Statsbiblioteket.<br />
Den øde gård<br />
Hvis man har vanskeligt ved at finde<br />
universitet på Trøjborg, skal man blot søge<br />
efter de karakteristiske gule bygninger med<br />
tæpper af grøn egeføj på murene, som minder<br />
én om, at dette er en del af Aarhus Universitet.<br />
Indgangen til de forskellige institutter er<br />
markeret med en jernlåge, som fører ind<br />
til en stor gård, der umiddelbart virker lidt<br />
menneskeforladt. Enkelte studerende står<br />
og ryger i hjørnerne, men ellers er der ikke<br />
meget udendørsaktivitet. Drejer man til højre<br />
ved indgangen, findes dog en fin lille kantine.<br />
Rummet er hyggeligt med bjælker i loftet og<br />
stearinlys i vinduerne. Udvalget af madvarer<br />
er småt, men i orden. Et minus er dog, at<br />
Inde i varmen<br />
Vover man sig indenfor i de gule bygninger i<br />
gården, vil man hurtigt opdage, at her gemmer<br />
sig nogle rigtigt rare lokaler, gange med<br />
mange studiegruppeborde og fede opholds-/<br />
arbejdsrum. F.eks. har Oplevelsesøkonomi for<br />
nyligt indrettet sig og pyntet deres lokaler<br />
med grønne planter, bloklys-i-forskelligehøjder-anretning,<br />
en væg prydet med<br />
Wullfmorgenthaler-striber, et lille basketnet<br />
osv. Her skal også fremhæves deres turkis bar,<br />
som stolt står ved siden af et sofaarrangement,<br />
som lokker i al sin blødhed. En fredagsbar her,<br />
hvor man sidder SÅ mageligt SÅ tæt på øl, må<br />
være en fornøjelse!<br />
Til dem, der er til et lettere rustikt look,<br />
vil Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets<br />
afdeling sikkert være en fryd: Aller øverst<br />
oppe under taget er store klasselokaler med<br />
grove bjælker og skråvægge, som giver en<br />
anderledes stemning, end vi er vant til i<br />
lokalerne ved Ringgaden eller i Nobelparken.<br />
Kan man se bort fra at føle sig lidt udenfor<br />
Universitetets fysiske kerne, danner<br />
Willemoesgade altså en glimrende ramme for<br />
sine studerende.
enestående enestående<br />
tilbud tilbud<br />
kun kun for for studerende!<br />
studerende!<br />
coming coming<br />
soon! soon!<br />
computer computer<br />
premiere premiere<br />
d. d. 12 12 august august<br />
VanVittige VanVittige studenterpriser<br />
studenterpriser<br />
bredbånd bredbånd<br />
fri fri tale tale<br />
tdc tdc play play<br />
mobil mobil<br />
Med Med Studenterhus Studenterhus Århus Århus nye nye momobil-bil- og og bredbåndstilbud, bredbåndstilbud, kan kan du du have have<br />
vennerne vennerne i i røret røret og og surfe surfe på på internetinternettettet hele hele dagen dagen for for næsten næsten ingen ingen penge penge<br />
og og med med det det nyeste nyeste hardware! hardware! I I samarbejde samarbejde<br />
med med TDC, TDC, Dustin Dustin home home og og Århus Århus Kommune Kommune<br />
lanceres lanceres d. d. 12 12 august august en en række række fantastiske fantastiske<br />
tilbud tilbud for for studerende studerende i i Århus. Århus. (medlemskab (medlemskab af af<br />
Studenterhus Studenterhus Århus Århus er er et et krav.) krav.)<br />
internet internet<br />
følg følg med med på på<br />
www.studenterhusaarhus.dk<br />
www.studenterhusaarhus.dk<br />
Århus Kommune
8 DELFINEN<br />
TEMA | UDEFRA<br />
Humanist i jobkarrusellen<br />
Det seneste årti har været præget af en forrygende udvikling for humanisternes<br />
arbejdsvilkår. Derfor kan det virke ironisk, at netop de små 80’er årgange, der aldrig havde<br />
troet de skulle høre ordet ”arbejdsløshed”, dimitterer fra universiterne til en stigende mangel<br />
på beskæftigelse. For at modvirke denne tendens har universiteterne fået penge til at<br />
forbedre forholdene og forberede humanisterne bedre til et barskt arbejdsmarked.<br />
ORD | CARSTEN CHRISTIANSEN<br />
Tiderne har ændret sig for den danske humanist.<br />
Hvor humanistens liv engang var en ensporet rejse<br />
gennem offentlige institutioner – fra elev til lærer<br />
eller kommunalt ansat til plejehjemsbeboer – har<br />
det private erhversliv i højere og højere grad fået<br />
øje på humanistens kompetencer. I dag ansættes<br />
over halvdelen af humanisterne i det private<br />
erhvervsliv i alt fra projektledelse til marketing og<br />
PR.<br />
Ifølge Jannie Laigaard, fuldmægtig ved Det<br />
Humanistiske Fakultetssekretariat på Aarhus<br />
Universitet, er én af grundene til boomet i<br />
privatansatte humanister, at virksomhederne har<br />
fået en bedre forståelse for, hvad humanister kan<br />
bidrage med:<br />
”For en del virksomheder er det uklart, hvilke<br />
kompetencer en humanist har. Men når de<br />
så møder et helt konkret eksempel på, hvad<br />
en humanist laver, for eksempel i en anden<br />
virksomhed eller i en anden afdeling, så er<br />
indtrykket oftest meget positivt. Og det er den<br />
opfattelse af humanisten som en gevinst for<br />
virksomheden, der har spredt sig som ringe i<br />
vandet de seneste år”.<br />
Jannie Laigaard er projektleder på Projekt<br />
Karrierestarteren, et projekt der skal give<br />
humanisterne en forlomme i jobkøen. Dette<br />
gøres gennem kurser og samtaler, hvor de<br />
kandidatstuderende sættes i kontakt med<br />
erhvervslivet, får afklaret deres kompetencer, samt<br />
får inspiration til at forbedre deres kompetencer på<br />
områder, hvor der kunne være brug for det.<br />
”Tidligere kandidater har netop efterlyst<br />
ting som opgaveskrivning i samarbejde<br />
med virksomheder og bedre mulighed for<br />
praktikophold” siger Jannie Laigaard og<br />
påpeger, at det netop er for at udfylde disse<br />
huller, og derved give de nyuddannede et bedre<br />
udgangspunkt, at projektet blev startet.<br />
Den akademiske arbejdsløshedskarrusel<br />
Ser man på statistikkerne for beskæftigelsen<br />
blandt de nyuddannede akademikere kan<br />
det da også virke nedslående. Godt en<br />
tredjedel af de akademikere der har forladt<br />
uddannelsesinstitutionernes trygge rammer og<br />
fredagsbarer det sidste år står uden arbejde. Det<br />
er det højeste antal siden 1996. Stigningen er dog<br />
ikke jævnt fordelt på de forskellige studier. F.eks.<br />
har magistrene kun oplevet en stigning på 25,4<br />
procent i ledigheden fra august sidste år til august<br />
i år, mens ingeniørerne har oplevet en tredobling.<br />
Humanisterne skal dog ikke føle sig alt for sikre,<br />
mener Ole Grønne fra Dansk Magisterforening.<br />
”Ingeniørerne er altid mere tydelige i op- og<br />
nedgangstider. Arbejdsløsheden begynder først<br />
rigtigt at ramme humanisterne nu” siger Ole<br />
Grønne.<br />
Dansk Magisterforening har generelt ikke set<br />
så voldsomme tendenser hos deres medlemmer.<br />
Ifølge DM har magistrene som helhed ikke været<br />
ramt hårdt af finanskrisen. Det er gået mere<br />
nedad for juristerne og økonomerne hos DJØF,<br />
mens ingeniøerne også trækker deres del af det<br />
ubehagelige slæb i den overordnede statistik.<br />
”Hvad kan du egentlig?”<br />
De fleste humanister, og for den sags skyld flere
andre universitetsstuderende, har prøvet det. Du sidder til en familiefest<br />
og hygger dig. Pludselig kommer onkel Hans hen til dig, giver dig et alt<br />
for hårdt slag på skulderen og spørger ”Hvad i alverden kan du bruge<br />
din uddannelse til? Du kan jo ikke engang køre en gaffeltruck!”. Netop<br />
spørgsmålet om humanistens kompetencer er noget både politikere og<br />
erhvervslivet i mange år har efterspurgt afklaring omkring, og selvom<br />
dette er blevet væsentligt bedre, er det stadig vigtigt, at den humanistiske<br />
jobsøger ved, hvilke tangenter han kan spille på. Det kan være svært for en<br />
virksomhed at se, præcis hvad en historiestuderende der skrev speciale om<br />
absolutistiske kroningsceremonier kan tilbyde dem hvis han ikke kan skrive<br />
andet på sit CV. Og i en by som Århus, hvor gode studiejobs i bedste fald er<br />
sjældne, er det måske ikke så underligt at de studerende en gang imellem<br />
kan føle sig lidt frustrerede.<br />
Men universitetet er blevet bedre til at skabe en forbindelse mellem<br />
den studerende og det private erhvervsliv, og der er adskillige tilbud til<br />
den studerende om at få afklaret sine kompetencer. Det mener i hvert<br />
fald Jesper Hansen, der lige nu skriver speciale ved engelskstudiet på<br />
Aarhus Universitet. Han mener dog, at universitetet kan blive bedre til at<br />
gøre de studerende opmærksomme på de tilbud, der er. Men langtfra alle<br />
humanister svæver rundt på en isoleret sky, uden at være klar over, hvad der<br />
ligger forude.<br />
”De studerende er blevet mere opmærksomme, og de er begyndt at<br />
tænke mere på deres kompetencer og deres CV” , mener Jesper. Han<br />
tror, at finanskrisen og den ændrede jobsituation har hjulpet til at få de<br />
studerende op af stolen. Han påpeger desuden, at de studerende skal<br />
huske at tænke fremadrettet med deres speciale, da et godt speciale om<br />
det rigtige emne kan hjælpe en nyuddannet, især i det private. Selv er han<br />
interesseret i kommunikation og skriver derfor speciale om den amerikanske<br />
mediedækning af Irak-krigen.<br />
Vær kreativ<br />
Når det handler om den fremtidige arbejdsmarkedssituationen, skal<br />
humanisten ifølge Ole Grønne fra Dansk Magisterforening være villig til at<br />
tænke udover snævre fagkasser.<br />
”Humanisterne har en bred uddannelse, derfor er det også vigtigt at<br />
tænke bredt. Der er sket vildt meget de sidste 10 år, når det kommer til<br />
humanisternes arbejdsmuligheder, især i det private, så det er vigtigt at være<br />
kreativ. Der er mange alternative jobs for humanisterne, som man måske<br />
ikke umiddelbart kommer i tanke om”.<br />
Et af problemerne er ifølge Ole Grønne også mange<br />
universitetsstuderendes manglende evne til at tænke bredere geografisk.<br />
Han mener, at især humanisterne kan forbedre deres jobmuligheder<br />
drastisk, hvis de er villige til at være mobile og flytte efter arbejdet. <br />
Projekt Karrierestarteren:<br />
Det Humanistiske Fakultet kører i perioden efteråret 2009 til efteråret<br />
2010 Projekt Karrierestarteren på Det Humanistiske Fakultet. Initiativet<br />
er finansieret af Videnskabministeriet og skal hjælpe de humanistiske<br />
kandidatstuderende med at komme foran i jobkøen.<br />
Det sker gennem en række aktiviteter, man som humanistisk<br />
kandidatstuderende gratis kan benytte sig af - blandt andet:<br />
Mentorordning<br />
Erhvervsspecialer<br />
Mini-praktik<br />
Tema-workshops<br />
Karrierekreds<br />
Klar-til-job-kurser<br />
Individuel karrierevejledning<br />
Læs mere på www.humaniora.au.dk/karriere<br />
Hovedsponsorer:<br />
Øvrige sponsorer:<br />
ÅRHUS<br />
STUDEnTERHUS<br />
SønDagSSaLSa<br />
DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)<br />
koLLEgiERnES kamp - 1. SEmifinaLE<br />
DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS<br />
inTERnaTionaL nigHT - DiSco paRTy<br />
DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS<br />
INCUBA<br />
SCIENCE PARK<br />
nov<br />
foREDRag mED cLEmEnT kjæRSgaaRD I SAMARBEJDE MED FOF<br />
DøR: 16.00 pRiS: 100/130<br />
coRpoRaTE nigHT<br />
DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS<br />
æD Dig TiL ET nETvæRk!<br />
DøR: 07.30 - 09.00 pRiS: 50,-<br />
JAzzSElSkABEt pRÆSENtERER:<br />
kLüvERS big banD fEaT. ED paRTyka<br />
DøR: 20.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk<br />
mikE TRamp & THE Rock’n’RoLL ciRcUz<br />
DøR: 20.00 pRiS: 140/120<br />
HigH 5 kLUbbEn<br />
DøR: 22.00 pRiS: 50/30<br />
SønDagSSaLSa<br />
DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)<br />
TRio baREfooT<br />
DøR: 20.00 pRiS: 60/40<br />
inTERnaTionaL nigHT - LivE banD: miLE HigH DEaR<br />
DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS<br />
koLLEgiERnES kamp 2. SEmifinaLE<br />
DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS<br />
THE LaTE paRaDE<br />
DøR: 20.00 pRiS: 60/40<br />
LaURa mo • afEnginn<br />
DøR: 19.00 pRiS: 80/60<br />
SEconDHanD bazaR<br />
DøR: 13.00 pRiS: gRaTiS<br />
kaRmaLicioUS<br />
DøR: 19.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk<br />
inTERnaTionaL nigHT - fiLm nigHT<br />
DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS<br />
koLLEgiERnES kamp - DEn SToRE finaLE!<br />
DøR: 15.00 pRiS: 20,- inDTiL kL 21.00<br />
UnDER OvERFlADEN:<br />
Tomm LonDon • THE boy THaT goT aWay • SpaRkpLUg<br />
DøR: 20.00 pRiS: 60/40<br />
cLUb STRangE EaRS<br />
kELLERmEnScH • THE yoUTH • fivEDoLLaRkiLLboTWHoRE<br />
THE SLEEpingS • DEaTH RiDES a HoRSE Dj<br />
DøR: 20.00 pRiS: 50/30<br />
SønDagSSaLSa<br />
DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)<br />
byTTE byTTE købmanD<br />
DøR: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk pRiS: 275<br />
SønDagSSaLSa<br />
DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)<br />
SpiLafTEn<br />
DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS<br />
kLüvERS big banD<br />
DøR: 20.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk<br />
01<br />
SøN<br />
02<br />
MAN<br />
03<br />
tIRS<br />
04<br />
ONS<br />
04<br />
ONS<br />
05<br />
tORS<br />
05<br />
tORS<br />
06<br />
FRE<br />
07<br />
løR<br />
08<br />
SøN<br />
09<br />
MAN<br />
10<br />
tIRS<br />
11<br />
ONS<br />
12<br />
tORS<br />
13<br />
FRE<br />
14<br />
løR<br />
14<br />
løR<br />
17<br />
tIRS<br />
19<br />
tORS<br />
19<br />
tORS<br />
21<br />
løR<br />
22<br />
SøN<br />
25 - 28<br />
ONS-løR<br />
29<br />
SøN<br />
29<br />
SøN<br />
30<br />
MAN<br />
Århus Kommune
De studerende ikke hørt før<br />
bibliotekssammenlægning<br />
DE TRE INSTITUTBIBLIOTEKER PÅ JURA, STATSKUNDSKAB OG ØKONOMI SLÅS TIL SEMESTERSTART<br />
SAMMEN TIL ÉT NYT SAMLET FAKULTETSBIBLIOTEK PÅ DET SAMFUNDSFAGLIGE FAKULTET. FLERE<br />
STUDENTERORGANISATIONER ER STÆRKT KRITISKE OVER, AT BESLUTNINGEN ER BLEVET TAGET UDEN AT<br />
INDDRAGE STUDERENDE OG UNDERVISERE.<br />
10 DELFINEN<br />
ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN
Når januareksamenerne er overstået<br />
og næste semester begynder på Det<br />
Samfundsfaglige Fakultet i starten af februar,<br />
har de over 5000 studerende ikke længere<br />
et bibliotek for hvert af institutter på<br />
fakultetet. Bibliotekerne på jura, økonomi,<br />
statskundskab bliver fra den 8. februar samlet<br />
i et fælles fakultetsbibliotek, der skal ligge<br />
i det nuværende Juridisk Biblioteks lokaler.<br />
Psykologisk Bibliotek forbliver i Nobelparken,<br />
men bliver administrativt en del af det nye<br />
samlede fakultetsbibliotek.<br />
Beslutningen om sammenlægningen<br />
Beslutningen om sammenlægningen af<br />
bibliotekerne blev taget af fakultetsledelsen<br />
i december 2008 på baggrund af en rapport<br />
om institutbibliotekernes tilstand, der var<br />
blevet udarbejdet af institutbibliotekerne<br />
to år tidligere. Den viste ifølge dekan på Det<br />
Samfundsfaglige Fakultet, Svend Hylleberg,<br />
at der var store økonomiske besparelser og<br />
en biblioteksmæssig effektivisering ved at<br />
slå bibliotekerne sammen. Svend Hylleberg<br />
forventer, at man årligt kommer til at spare fire<br />
millioner kroner ved at samle bibliotekerne.<br />
Penge som institutterne så kan bruge på andre<br />
faglige gøremål.<br />
Beslutningen om samlingen af bibliotekerne<br />
blev taget af fakultetsledelsen efter møder<br />
med institutlederne. Således blev hverken<br />
akademisk råd eller studenterorganisationerne<br />
hørt i selve beslutningsprocessen. Et faktum,<br />
som flere studenterpolitiske organisationer<br />
stiller sig kritiske overfor.<br />
Det samlede bibliotek<br />
”Tanken er, at vi nedlægger de tre biblioteker<br />
og skaber et nyt. Det er ikke en videreførelse<br />
af de ting som eksisterer nu, vi plukker de<br />
gode ting fra de nuværende biblioteker og<br />
starter på ny,” siger biblioteksleder Susanne<br />
Krag. Hun blev ansat i foråret som leder af<br />
det nye fakultetsbibliotek, og hun mener, at<br />
det nye samlede bibliotek er til fordel for alle<br />
fakultetets studerende. Hun forklarer, at man<br />
udvider på det nuværende Juridisk Bibliotek<br />
for at få plads til sammenlægningen, og at<br />
det nye store bibliotek giver mulighed bedre<br />
faciliteter og en mere individuel service. Det<br />
samlede antal læserpladser bliver forøget, og<br />
der er planer om, at biblioteket skal tilbyde<br />
undervisning indenfor informationssøgning<br />
og brug af databaser.<br />
Manglende studenterindflydelse<br />
Flere af de studerende fra fakultetet, som<br />
<strong>Delfinen</strong> har snakket med, forklarer, at de<br />
ikke er direkte imod sammenlægningen,<br />
men at de er imod, at beslutningen er taget<br />
uden at inddrage de studerende. Statsrådet<br />
på statskundskab, der repræsenterer de<br />
studerende i forskellige universitetspolitiske<br />
organer, mener, at det er problematisk, at<br />
hverken de studerende eller underviserne<br />
er blevet hørt i beslutningsprocessen:<br />
”Det er utilfredsstillende, at dekanen og<br />
institutlederne egenrådigt kan tage en<br />
beslutning, som har så stor betydning for<br />
både studerende og undervisere,” siger Sara<br />
Kjærgård fra Statsrådet og kalder det for en<br />
lukket og ensporet proces. Hun forklarer,<br />
at sammenlægningen har betydet, at flere<br />
foreninger har måttet flytte rundt fordi<br />
Juridisk Bogformidling skal flytte ud af<br />
bibliotekslokalerne. I den sammenhæng har<br />
man dog oplevet større samarbejdsvillighed<br />
fra institutterne, end man gjorde fra<br />
fakultetsledelsen lyder det fra Sara Kjærgård.<br />
På jura har der været en til tider ophedet<br />
debat om bibliotekssammenlægningen,<br />
som blandt andet har vist sig i studiebladet<br />
Paragraf. Her har en række artikler i foråret<br />
problematiseret, at det nye fakultetsbibliotek,<br />
der skal ligge i det nuværende Juridisk<br />
Biblioteks lokaler, ud over 1900 jurastuderende<br />
skal servicere 1200 økonomistuderende og<br />
1300 statskundskabsstuderende. Altså bliver<br />
antallet af brugere mere end fordoblet. Det,<br />
skriver man, vil give større efterspørgsel på<br />
læsepladser og mindre plads til bøger og<br />
fagligt materiale for hvert af de tre fag.<br />
I en artikel fremgår det, at man ifølge<br />
institutleder på Juridisk Institut, Jørgen<br />
Albæk Jensen, bevidst valgte ikke at inddrage<br />
de studerende i beslutningsprocessen. Det<br />
skulle være gjort af hensyn til usikkerhed<br />
om de fremtidige ansættelsesforhold blandt<br />
bibliotekspersonalet.<br />
Udtryk for topstyring<br />
”Det er helt sort”. Sådan lyder formanden for<br />
Studenterrådet, Svend Dyrholms, kommentar<br />
til beslutningsprocessen i den aktuelle sag.<br />
”Lige meget hvor god en ide det end måtte<br />
være, er det kritisabelt, at de studerende ikke<br />
bliver hørt. Det er en sag som betyder utroligt<br />
meget for rigtig mange,” siger formanden<br />
for Studenterrådet og forklarer, at det er<br />
udtryk for hvordan universitetet er blevet<br />
mere topstyret, og de studerendes mening er<br />
blevet mindre interessant efter indførelsen af<br />
universitetsloven af 2003. Loven betyder bland<br />
andet, at rektor i dag udpeger dekanerne,<br />
der vælger institutlederne. Førhen blev<br />
dekaner og institutledere valgt af bestyrelser<br />
på fakulteterne og institutterne, der bestod<br />
af ansatte og studerende. At fakultets- og<br />
institutlederne udpeges oppefra har ifølge<br />
formanden for Studenterrådet medført en klar<br />
svækkelse af de studerendes medindflydelse.<br />
Ligeledes mener Formanden for Frit Forum<br />
i Århus, Karl Kjær Bang, at det er stærkt<br />
kritisabelt, at de studerende ikke har haft<br />
indflydelse på beslutningen. ”De bedste<br />
beslutninger bliver taget ved at inddrage<br />
brugerne. Sagen viser, at der mangler et<br />
organ, hvor man drøfter det her med de<br />
studenterpolitiske organisationer.” Frit Forum<br />
viser dog forståelse for, at fakultetsledelsen<br />
på specielt humaniora og samfundsfag har<br />
store økonomiske udfordringer på grund af<br />
nedskæringer fra regeringens side.<br />
Ikke en hemmelig proces<br />
Dekan Svend Hylleberg forklarer, at man har<br />
diskuteret sammenlægningen igennem to år,<br />
og at beslutningsprocessen ikke har været<br />
hemmelig. ”Det er bestemt ikke fordi jeg<br />
ikke vil høre de studerende,” forklarer han<br />
og henviser til, at det svært at inddrage de<br />
studerende i så følelsesbetonede sager som<br />
denne. Han mener, at hvis ikke beslutningen<br />
var blevet taget ville man inden for en årrække<br />
stå i en situation, hvor man måtte overlade<br />
biblioteksdriften til Statsbiblioteket. ”Jeg er<br />
sikker på, at om nogle år vil alle være glade for<br />
sammenlægningen,” siger Dekanen.<br />
Den nye leder af biblioteket kalder<br />
diskussionen om sammenlægningen af<br />
bibliotekerne for sund. ”Det er helt naturligt.<br />
Det viser, at der er stor interesse for området,<br />
og det er sundt og almindeligt, at folk reagerer<br />
på den måde,” siger Susanne Krag. <br />
11 DELFINEN
Valg: Universitetsbestyre<br />
Universitetsvalget nærmer sig. Derfor har <strong>Delfinen</strong> givet spidskandidaterne fra de forskellige studenterpartier<br />
mulighed for at fortælle om sig selv, deres mærkesager og om hvorfor, det er vigtigt at stemme ved<br />
valget til universitetsbestyrelsen d. 23. - 26. november.<br />
ORD | SIGNE TRIER SIMONSEN<br />
Ikke alle ved det. Ikke alle er klar over, hvad det<br />
handler om. Og langtfra alle kommer til at deltage.<br />
Men faktum er, at det er ved at være tid til valg på<br />
Aarhus Universitet.<br />
Kandidaterne til de forskellige bestyrelser<br />
er derfor så småt ved at varme op i den<br />
akademiske kulisse. Argumenterne får den sidste<br />
finish, mærkesagerne kridtes op, og smilenes<br />
charmerende kurver justeres. De instanser, der skal<br />
besættes, er Universitetsbestyrelsen, Studienævnet<br />
og Akademisk Råd.<br />
Den blodigste del af valgkampen finder dog sted i<br />
forhold til Universitetsbestyrelsen. For det er i dette<br />
magtens forum, at man fastsætter de overordnede<br />
rammer på Aarhus Universitet.<br />
Kampen om at nå denne indflydelsens tinde står<br />
i år mellem en række kandidater fra henholdsvis<br />
Studenterrådet og forskellige studenterpolitiske<br />
organisationer såsom: Konservative Studerende,<br />
Anna Juul Bager<br />
Kandidat for Studenterrådet<br />
Den 22- årige Anna er Århus-pige fra det, hun<br />
kalder ”den forkerte side af Grenåvejen”. Der<br />
er dog sket meget, siden hun forlod denne<br />
barndommens geografiske destination. I dag<br />
læser hun statskundskab på syvende semester.<br />
Baggrunden for hendes valg af studie var, at<br />
hun ønskede at lære systemet at kende. For<br />
kun på den måde ville hun kunne forandre det.<br />
Den mission har Anna indtil nu forsøgt at<br />
føre ud i livet igennem en masse forskelligt<br />
studenterpolitisk arbejde. Hun har blandt<br />
andet siddet i Fagrådet på Statskundskab,<br />
Studienævnet samt Studenterrådets ledelse. I<br />
forbindelse med Universitetsbestyrelsen stiller<br />
hun op som spidskandidat for Studenterrådet.<br />
Hvorfor Universitetsbestyrelsen?<br />
Annas forandringsmission er drevet af<br />
overskud til at gøre en forskel samt en naturlig<br />
nysgerrighed. Sidstnævnte bruger hun til at<br />
tilegne sig en forståelse for, hvorfor tingene er<br />
skruet sammen, som de er.<br />
12 DELFINEN<br />
SÆRTILLÆG | UNIVERSITETSVALG<br />
Frit Forum og Liberale Studerende.<br />
Universitetsbestyrelsen?<br />
For de uvidende som pt. desperat forsøger at<br />
huske, hvad universitetsbetyrelsen er, kan det siges<br />
kort: det er toppen af kransekagen – den øverste<br />
myndighed på Aarhus Universitet.<br />
På indholdssiden består universitetsbestyrelsen<br />
af to studerende, repræsentanter fra universitetet<br />
og fra erhvervslivet. I fælles forening beslutter de<br />
blandt andet, hvordan universitetets penge skal<br />
bruges, og hvilke uddannelser der skal udbydes.<br />
De to studerende, der vælges hertil, repræsenterer<br />
altså alle de omkring 30.000 studerende, som har<br />
deres daglige gang på Aarhus Universitet.<br />
Valget til Universitetsbestyrelsen drejer sig<br />
dog også om cool cash for de råd og foreninger,<br />
der stiller op. Får en kandidat fra Frit Forum<br />
eksempelvis 70 procent af stemmerne til<br />
Universitetsbestyrelsen, følger der en tilsvarende<br />
stor pose penge med.<br />
Inden valget løber af stablen den 23.-<br />
”De fleste studerende betragter<br />
meddelelser fra universitetet som endelige<br />
domme. Men for mig, der kender systemet, er<br />
der kun tale om et forhandlingsudgangspunkt.<br />
Jeg kender systemet og kan derfor ændre det.”<br />
siger hun.<br />
Mærkesager<br />
Aarhus Universitet er for studerende. Det<br />
er dem, der går der til dagligt. Dem der<br />
prøver reglerne på egen krop. Derfor burde<br />
de studerende ifølge Anna også have større<br />
medbestemmelse og selvstædighed.<br />
”Universitetet i dag styres fra politisk hånd.<br />
Det er ikke særlig fornuftigt hverken for de<br />
studerende eller universitetet. Universitetet<br />
består – det gør regeringer ikke nødvendigvis”<br />
siger hun.<br />
Annas hjerte banker desuden for den<br />
Studentermiljøsundersøgelse, der er blevet<br />
udført på Aarhus Universitet i 2007. Den skal<br />
man følge op på. Universitetet skal ifølge<br />
hende hele tide evaluere sine egne procedure,<br />
for kun på den måde kan de optimale rammer<br />
26. november vil <strong>Delfinen</strong> give den menige<br />
studerende på Århus Universitet en mulighed<br />
for at kunne navigere lidt bedre i valg-junglen.<br />
Det gør vi ved at tegne et lille portræt af<br />
nogle af de spidskandidater, der stiller op til<br />
Universitetsbestyrelsen.<br />
skabes.<br />
Stem på mig fordi...<br />
”Jeg har brugt tre og et halvt år på at blive<br />
klogere på universitetet. Jeg ved hvilke kampe,<br />
der skal kæmpes og er ikke bange for mænd<br />
med slips. Jeg er kompetent, diplomatisk og<br />
formår at føre ting ud i livet. Igennem mig få<br />
de studerende en troværdig medspiller.”
lsen<br />
Kandidat for Liberale Studerende<br />
Bent er 24 år og stammer oprindeligt fra Tønder.<br />
At han har valgt, at tage rejsen til Århus skyldes, at<br />
han her kunne kombinere sin interesse for jura og<br />
økonomi. Sidstnævnte dannede baggrund for hans<br />
valg af uddannelse nemlig HA(jur) i Skat ved ASB.<br />
Her er han i gang med femte semester.<br />
I studenterpolitiske sammenhænge er Bent ifølge<br />
sig selv en smule grøn. Men efter at være kommet<br />
godt igang på ASB, har han fundet tiden og<br />
lysten til at ændre de ting, han anser for at være<br />
problematiske på Århus Universitet. Derfor stiller<br />
han op for de Liberale Studerende.<br />
Hvorfor Universitetsbestyrelsen<br />
Den personlige frustration over Århus Universitets<br />
Henriette Wetke<br />
Kandidat for Studenterrådet<br />
Henriette er med sine 21 somre en af årets yngste<br />
kandidat til Universitetsbestyrelsen. Men på trods<br />
af alderen er den sønderjyske pige fra Sydslesvig<br />
ikke ubevandret i studenterpolitik. I de fem<br />
semestre hun har læst HA.(jur) på Aarhus School of<br />
Buisness (ASB), har hun haft hænderne godt nede<br />
i studenterpolitikken. Henriette sidder således i<br />
ASB’s fag - og Akademisk Råd samtidig med, at<br />
hun også repræsentant i Universitets Fællesråd<br />
og Studenterråd. Sidstnævnte stiller hun op på<br />
baggrund af.<br />
Hvorfor Universitetsbestyrelsen?<br />
Henriettes forsøg på at nå det ypperste –<br />
universitetsbestyrelsen – indenfor studenterpolitik<br />
på Århus Universitet bunder i personligt<br />
engagement.<br />
”Det er vigtigt at engagere sig i det miljø, man<br />
dagligt bevæger sig i og at forbedre det, hvis man<br />
kan.”<br />
I forhold universitet mener Henriette<br />
desuden, at netop de studerende er bedst<br />
Bent Nissen Pedersen<br />
mangler danner altså baggrund for Bents<br />
kandidatur til Universitetsbestyrelsen. Igennem<br />
egne og bekendtes dårlige oplevelser har han<br />
derfor fået bekræftet, at forandring er tiltrængt.<br />
Konkret ønsker Bent blandt andet at arbejde for<br />
et bedre samarbejde internt og eksternt på Århus<br />
Universitet. Det skal eksempelvis gøres mindre<br />
besværligt at læse på andre fakulteter eller i<br />
udlandet. Nøglen hertil er bedre vejledning.<br />
Mærkesager<br />
En anden ting, som Bent vil arbejde for at forbedre,<br />
er desuden det indbyrdes forhold mellem Århus<br />
Universitet og den studerende. Reglerne skal<br />
overholdes både af de studerende men også af<br />
universitetet.<br />
”Det er meget vigtigt at universitetet overholder<br />
sine egne frister og regler blandt andet i<br />
forbindelse med eksamen. Det skyldes især den<br />
stramme linie, universitet selv fører overfor de<br />
studerende” mener Bent.<br />
Endvidere ser han et problem i, at<br />
studenterrådgivning til unge med depression og<br />
eksamensangst ikke får den støtte, som der er<br />
brug for. Ifølge Bent hober sagerne sig op, fordi<br />
til at bedømme, hvad der trænger til at<br />
blive forbedret. Dette kan ikke varetages af<br />
administratorerne og underviserne alene.<br />
Derfor er studenterrepræsentanterne i<br />
Universitetsbestyrelsen så vigtige.<br />
Mærkesager<br />
Kvalitet koster penge – så enkelt er det ifølge<br />
Henriette. Og Århus Universitet bør være<br />
kvalitet fra ende til anden: lige fra fredagsbaren til<br />
undervisningslokalerne.<br />
”Det er ikke godt nok kun at modtage 9 timers<br />
undervisning om ugen, at få undervisning via en<br />
tv-skærm eller ikke kunne få strøm til sin bærbar<br />
under en forelæsningen” siger hun.<br />
Henriettes mærkesag er derfor, at kæmpe for<br />
at der bliver sat penge af til at opfylde ønsket<br />
om uddannelse i verdensklasse, og at det bliver<br />
anerkendt, at kvalitet koster.<br />
Endvidere mener hun, at fredagsbarenes rolle som<br />
dynamo i det samlede studiemiljø skal anerkendes.<br />
Derfor skal de ifølge hende ikke betale husleje,<br />
sådan som restaurationsbranchen har krævet. Det<br />
kunne i værste fald betyde, at nogle af barene må<br />
studenterrådgivningen ikke har midlerne til at<br />
følge med.<br />
”Studenterrådgivningen skal have støtte til<br />
at tage sig af det stigende antal henvendelser<br />
de får fra studerende. Der skal tages hånd om<br />
deres problemer, når de er aktuelle, og ikke flere<br />
måneder senere.<br />
Stem på mig fordi...<br />
Bent vil arbejde hårdt på at forbedre vilkårene for<br />
de studerende og deres adgang til rådgivning og<br />
hjælp. Dette er hans motiv og intet andet. I denne<br />
forbindelse udtaler han:<br />
”Man skal stemme på mig, fordi jeg oprigtig kan<br />
sige, at jeg stiller op for de studerende, og ikke<br />
for egen vindings skyld. Der et relevant arbejde<br />
at udføre i bestyrelsen, og det er ikke kun for at<br />
inkassere pengene, at jeg stiller op”.<br />
lukke. Det er ifølge Henriette helt uacceptabelt.<br />
Stem på mig fordi...<br />
Ifølge Henriette selv skal man stemme på hende,<br />
fordi hun ikke er bange for at hæve sin røst – også<br />
selvom hendes mening ikke falder i god jord.<br />
13 DELFINEN
Kandidat for Konservative Studerende<br />
28årige Niels Christian Selchau-Mark er<br />
vokset op udenfor Århus i byen Hadsten. Det<br />
dynamiske forhold mellem politik og samfund<br />
har altid fascineret ham, og derfor har han<br />
læst historie på grundfag. Siden da er det<br />
interessen for politisk kommunikation, der<br />
har taget over. Derfor læser Niels Christian nu<br />
medievidenskab på supplering.<br />
Passionen for politik har været medvirkende<br />
til, at Niels Christian gennem tiden blandt<br />
andet har været involveret i Akademisk Råd,<br />
Studenterrådet og HUMrådet. Ved siden af sit<br />
kandidatur til Universitetsbestyrelsen stiller<br />
Niels Christian desuden op til Kommunalvalget<br />
i Århus. Begge dele for de Konservative.<br />
14 DELFINEN<br />
SÆRTILLÆG | UNIVERSITETSVALG<br />
Hvorfor Universitetsbestyrelsen?<br />
Niels Christians vil forandre tingene, og<br />
han mener at Universitetsbestyrelsen er det<br />
rigtige forum at gøre det fra. Hans mission<br />
er at gøre studenterpolitik vedkommende<br />
– det skal handle om politiske værdier og<br />
ikke kun Danmarks Største Fredagsbar.<br />
Derfor stiller han også op for Konservative<br />
Studerende - fordi han vil stå ved sin politiske<br />
overbevisning. Samtidig mener han ikke, at<br />
Studenterrådet alene er i stand til at varetage<br />
de studerendes problemer i Århus.<br />
Mærkesager<br />
Et universitet med plads til alle er ifølge Niels<br />
Christian et must i Danmark. Der skal være<br />
rum både til de studerende, der drømmer om<br />
at blive gymnasielærere, forskere men også til<br />
dem, der stiler mod det private erhvervsliv.<br />
Ydermere skal selvsamme studerende have<br />
de bedst mulige forhold indenfor IT. Dette<br />
kunne ifølge Niels Chirstian gøres ved, at lave<br />
indkøbsaftaler for studerende så alle kan få en<br />
computer.<br />
”Aarhus Universitet skal udnytte de<br />
Maja Viola Buskbjerg<br />
Kandidat for Studenterrådet<br />
Maja er en sjællander i Jylland. Født og<br />
opvokset i byen Holbæk endte hun alligevel<br />
med fødderne i den århusianske muld på<br />
grund af ambitionen om at læse idehistorie.<br />
Her har hun så slået sine folder i syv semestre,<br />
og har blandt andet være med til at starte et<br />
fagråd på studiet. Efterfølgende har hun været<br />
aktiv i HUMrådet, Studenterrådet og Styrelsen.<br />
Universitetsbestyrelsen er heller ikke en<br />
fremmed for Maja. I 2008 var hun opstillet for<br />
Studenterrådet, og overtog Christian Jølcks<br />
plads per 1. September 2009, da han blev<br />
færdiguddannet.<br />
Hvorfor Universitetsbestyrelsen?<br />
Universitetspolitik er vigtigt for Maja, fordi<br />
det omhandler hende og den nære hverdag.<br />
De studerende er ifølge hende eksperterne på<br />
Århus Universitet, fordi de ved præcis, hvor<br />
styrkerne og svaghederne findes i systemet.<br />
Derfor er det også vigtigt for Maja, at de<br />
studerende er repræsenteret med stærke<br />
Niels Christian Selchau<br />
stemmer, der taler den fælles sag.<br />
Mærkesager<br />
Ifølge Maja er den markedsgørelsen, der<br />
finder sted på Århus Universitet – og i<br />
Universitetsbestyrelsen – den største fjende<br />
for de studerende. Den betyder, at der skal<br />
spares penge, og at de studerende skal<br />
hurtigt igennem systemet. Skal det ændres, er<br />
Universitetsbestyrelsen ifølge Maja platformen<br />
at gøre det fra.<br />
”Univeristetbestyrelsen er AU’s<br />
ansigt ud ad til, og kan derfor præge<br />
videnskabsministeriets direktiver. Derfor<br />
der det afgørende, at kravet om kvalitet<br />
i uddannelse frem for markedsgørelse<br />
fremsættes af de studerendes stemme i<br />
bestyrelsen” siger Maja.<br />
Desuden vil hun arbejde for at få Århus<br />
Universitet indrettet efter de studerendes<br />
behov. Midlet hertil er blandt andet at tildele<br />
de studerende større medbestemmelse både<br />
på institut- og fakultetsniveau.<br />
”Jeg mener at de studerende skal kræve<br />
muligheder, der er på IT-området idag. Alle<br />
studerende skal have adgang til billige<br />
computere gennem universitetet. Desuden<br />
skal der tænkes i nye former for teknik<br />
eksempelvis podcasting af forelæsninger”<br />
siger han.<br />
Stem på mig fordi...<br />
Niels Christian mener at hans erfaring er<br />
det, der skiller ham ud fra andre. Han kender<br />
spillets regler, fordi han selv er en aktør<br />
i det. Desuden ser han sit kandidatur til<br />
Kommunalvalget som en styrke. Han siger:<br />
”Jeg har arbejdet med studenterpolitik i<br />
mange år. Derfor har jeg den nødvendige<br />
erfaring og evne til holde hovedet koldt i<br />
forhandlinger. At jeg desuden både stiller op<br />
til Kommunalvalget og Universitetsbestyrelsen<br />
betyder, at de studerende på Århus Universitet<br />
har en unik mulighed for at få en ambassadør<br />
begge steder.”<br />
universitet tilbage - for i bund og grund er det<br />
os, det burde dreje sig om” siger hun.<br />
Stem på mig fordi...<br />
Erfaring og vilje til at stå imod pres er<br />
ifølge Maja det, der er med til at gøre<br />
hende til en stærk kandidat. Hun råbe højt i<br />
Universitetsbestyrelsen, og sørge for, at de<br />
beslutninger, der her bliver truffet, kommer ud<br />
til de studerende. Maja siger selv:<br />
”Jeg har den erfaring der skal til for at<br />
repræsentere de studerendes interesser<br />
i bestyrelsen. Vigtigst er dog, at jeg ikke<br />
er bange for at repræsentere de krav om<br />
kvalitetsuddannelser, som modvægt til den<br />
markedsgørelse, der finder sted.”
Kandidat for Frit Forum<br />
21årige Rolf er som så mange andre af<br />
Århus Universitets studerende tilflytter.<br />
Rødderne er begravet i den ålborgensiske<br />
muld. I tre semestre har han nu haft sin gang<br />
på Århus Universitet nærmere bestemt på<br />
matematik-økonomi. På trods af hans glæde<br />
ved naturvidenskabens tal og logik, har Rolf<br />
også en interesse for og tro på mennesker og<br />
fællesskab. Han vil skabe et bedre samfund –<br />
et bedre universitet – for alle.<br />
”Jeg tror på, at man ved at tilsidesætte sine<br />
egne behov, og i stedet tænke på helheden,<br />
kan opnå et bedre samfund. Jeg har altså et<br />
stille og roligt til-venstre-for-midten-værdisæt”<br />
siger han. Derfor stiller han op for Frit Forum.<br />
Tine skov jensen<br />
Kandidat for Frit Forum<br />
Ifølge Tine var hun allerede på barrikaderne,<br />
da hun lå i sin mors mave. Herfra oplevede<br />
hun sin første demonstration. Siden da har der<br />
banket et samfundsbevidst og interesseret<br />
hjerte i brystet på hende. Derfor valgte hun<br />
at læse statskundskab, hvor hun nu går på<br />
syvende semester.<br />
Det er første gang, Tine stiller op til et valg på<br />
universitetet. Studenterpolitik er ikke fremmed<br />
for hende, da hun igennem sin deltagelse i<br />
Frit Forum løbende har beskæftiget sig med<br />
studenterpolitiske mærkesager. Frit Forum er<br />
derfor også dem, Tine stiller op for.<br />
Hvorfor universitetsbestyrelsen?<br />
”Det er vigtigt at handle, når der er en sag,<br />
man tror på” siger Tine. Det og så lysten til<br />
at søge ansvar og indflydelse er baggrunden<br />
for hendes kandidatur. Desuden må vigtige<br />
beslutninger, der berører den studerendes<br />
dagligdag, ifølge Tine ikke dikteres af<br />
administrative og økonomiske interesser.<br />
Rolf Ramsgaard Wognsen<br />
Hvorfor universitetsbestyrelsen?<br />
Nysgerrigheden i forhold til studenterpolitik<br />
blev vakt i allerede tilbage i gymnasietiden,<br />
hvor Rolf deltog i diverse udvalg. At han<br />
nu ønsker prøve kræfter med universitets<br />
organisatoriske organer bunder i, at<br />
han ønsker forandring, og netop dette<br />
kan han skabe igennem en plads i<br />
Universitetsbestyrelsen.<br />
Desuden påpeger Rolf det vigtige i, at huske<br />
på, at studenterpolitik netop er politik! Derfor<br />
er det ifølge ham vigtigt, at repræsentanterne<br />
i Universitetsbestyrelsen har en klar<br />
værdimæssig politisk kurs samtidig med, at<br />
der holdes fast i de fælles standpunkter, som<br />
de studerende har.<br />
Mærkesager<br />
Århus Universitet skal være for alle – ikke<br />
kun for de stærkeste. Der skal være rum til, at<br />
hver enkelt studerende ifølge Rolf kan gives<br />
de bedste forudsætninger for at udvikle sig.<br />
Derfor er det ifølge ham også et problem,<br />
at der er kommet et større tidspres på de<br />
studerende.<br />
De studerende skal på banen og tage deres<br />
uddannelse alvorligt. Ellers vil kvaliteten dale<br />
frygter Tine.<br />
Mærkesager<br />
To sager har stor betydning for Tine. Som<br />
udgangspunk vil hun give livgivende<br />
førstehjælp til studenterpolitik generelt.<br />
Det ville ifølge hende have den positive<br />
effekt, at studerende ville tage større ansvar<br />
for deres uddannelse. Midlet er støtte fra<br />
Århus Universitet til et mere dynamisk og<br />
mangfoldigt studenterpolitisk miljø.<br />
Der ud over ønsker Tine større økonomisk<br />
lighed mellem uddannelserne på Århus<br />
Universitet. Det er ifølge hende ikke rimeligt,<br />
at nogle studerende har flere midler end<br />
andre.<br />
”Det nuværende takseringssystem er<br />
skævt. Især de samfundsvidenskabelige<br />
og humanistiske uddannelser lider. En<br />
naturvidenskabelig studerende får 99.000 kr.<br />
pr år, hvor en humanist får 41.600 kr. Det er for<br />
mig at se ikke rimeligt” siger Tine.<br />
”Der sker en langsom omdannelse fra<br />
studiested til studenterfabrik. Universitetets<br />
uddannelser må ikke ende med at handle om,<br />
at få studerende hurtigst muligt igennem, så<br />
økonomien kan hænge sammen. Der skal være<br />
rum og plads til alle” siger han.<br />
Stem på mig fordi...<br />
Rolf vil kæmpe for en struktur, der giver de<br />
studerende en klarere stemme i debatten. Han<br />
ønsker et bedre og mere rummeligt universitet<br />
for alle. Han udtaler at:<br />
”Jeg vil sammen med de andre kandidater fra<br />
Frit Forum kæmpe for, at Aarhus Universitet<br />
bliver et endnu bedre sted at studere og<br />
arbejde. Vi vil give universitetet en mere fair<br />
struktur, og træffe de rette valg.”<br />
Stem på mig fordi...<br />
Tine mener man skal stemme på hende, fordi<br />
hun repræsenterer klare politiske værdier.<br />
Hun markere hvor hun står - det har de<br />
studerende krav på. Ifølge hende er neutral<br />
studenterpolitik hverken et ideal eller en<br />
mulighed. Desuden vil hun give de studerende<br />
en stemme, som tør råbe højt. Hun udtaler:<br />
”Jeg arbejde benhårdt for at sikre at de<br />
studerendes bliver hørt. Der er brug for i en<br />
universitetsbestyrelse, som får deres midler fra<br />
en regering, hvis uddannelsesmæssige vision<br />
synes at være kvantitet frem for kvalitet”. <br />
15 DELFINEN
Studerende kandiderer til k<br />
En række studerende fra Aarhus Universitet stiller op til kommunalvalget d. 17. november. Mellem 50 - 60 procent af de universitetsstuderende i Danma<br />
Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, og det er et stykke under den generelle valgdeltagelse i Danmark, der ligger på cirka 70 procent. <strong>Delfinen</strong> vil gerne slå et<br />
på kommunalpolitik. Derfor lader vi dem her komme til orde.<br />
Liv Holm Andersen<br />
Alder: 22 år<br />
Studieretning på AU: Statskundskab<br />
Parti: Det Radikale Venstre<br />
Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?<br />
Kommunalpolitik er interessant, da der er forholdsvis kort vej fra holdning til handling. Det vil sige, at man<br />
virkelig kan komme til at gøre en stor forskel. Desuden er der i Århus Kommune mange ting, der sagtens<br />
kunne gøres bedre, og dét vil jeg gerne være med til.<br />
Hvad er dine mærkesager?<br />
Jeg vil gerne arbejde for det mangfoldige Århus. Diskrimination skal bekæmpes, positiv integration skal i<br />
højsædet, små foreninger og alternativ kultur skal prioriteres, og Århus skal have mere vindue til verden i<br />
både studie- og erhvervsmæssig sammenhæng.<br />
Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?<br />
Jeg vil gerne kæmpe for et Århus med plads til de studerende. Der skal bygges flere og bedre kollegier og<br />
ungdomsboliger til rimelige penge. Ydermere skal Århus kommune gå forrest for at skabe spændende og<br />
relevante studiejobs.<br />
Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?<br />
Effektivt synes jeg, at man skulle starte med at rive Skjoldhøjkollegiet og Hejredalskollegiet ned og bygge<br />
nogle nyere, sundere og mindre kollegier indenfor ringvejen. Studerende skal ikke bo i sundhedsskadeligt<br />
beton, og uddannelse må og skal prioriteres i Århus.<br />
Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?<br />
For mig er det essentielt, at kulturlivet i Århus er mangfoldigt og decentralt. Alle vores kulturmidler skal<br />
altså ikke gå til AroS og Multimediehus, men derimod i spil hos små teatergrupper, i øvelokalerne for lokale<br />
bands, kulturhuse i Århus’ bydele, kunstbiografer mv.<br />
16 DELFINEN<br />
SÆRTILLÆG | KOMMUNALVALG<br />
Niels Christian Selchau-Mark<br />
Alder: 28 år<br />
Studieretning på AU: Historie og Medievidenskab<br />
Parti: Det konservative Folkeparti<br />
Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?<br />
Som mange af os studerende er jeg tilflytter til Århus Kommune. Jeg er rigtig glad for at bo og studere<br />
i Århus, men jeg tror samtidigt på, at Århus kan blive en endnu bedre by. Århus skal være den bedste<br />
studieby i Danmark, og jeg er overbevist om, at jeg kan være med til at trække Århus i den retning, hvis jeg<br />
får chancen i byrådet.<br />
Hvad er dine mærkesager?<br />
Århus - Danmarks bedste studieby, Tryg By - Sikkert, trygt og i balance, Grøn By - bæredygtigt, ambitiøst og<br />
fremsynet, Ren By - værd at smile over.<br />
Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?<br />
I byrådet vil jeg arbejde for, at det skal være let at få en studiebolig, og at den er til at betale for, og på at der<br />
er gode studiejobs for studerende og nyuddannede – bl.a. ved at arbejde på at få nogle af de ministerielle<br />
styrelser rykket til Århus. Og jeg vil selvfølgelig holde øje med, hvad Rektor og ledelsen på Aarhus Universitet<br />
render og laver, så jeg kan være med til at sikre, at vi studerende bliver behandlet ordentligt.<br />
Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?<br />
Når de universitetsnære hospitaler lukker som en følge af det nye Skejby-Sygehus, skal bygningerne<br />
inddrages til brug for universitetet og studerende – bl.a. som tidssvarende studienære kollegier og<br />
børnepasning tæt på læse- og arbejdspladsen.<br />
Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?<br />
Århus skal være en by med liv i, hvor der er et rigt og spændende kulturliv, der favner bredt, og hvor der<br />
er højt til loftet – en by der ikke virker selvtilstrækkelig, men i stedet er åben og klar på noget nyt. Øget<br />
kulturmarkedsføring og flere privatfinansierede kulturtilbud skal være med til at drive kulturen, samtidig<br />
med at de små og smalle forestillinger skal understøttes.
kommunalvalget<br />
nmark stemmer til kommunalvalg, vurderer valgforsker<br />
lå et slag for studerende, der vælger at bruge deres fritid<br />
Michelle Holst<br />
Alder: 23 år<br />
Studieretning på AU: Teologi<br />
Parti: Venstre<br />
ORD | KRISTIAN HOLMELUND<br />
Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?<br />
Jeg er ikke typen, der bare brokker mig. Jeg mener, at det er for nemt bare at brokke sig, hvis man ikke prøver<br />
at gøre noget ved problemerne, derfor stiller jeg op! Efter utallige opfordringer fra venner og bekendte<br />
besluttede jeg mig for at stille op.<br />
Hvad er dine mærkesager?<br />
Flere relevante studiejobs. Dækningsafgiften skal fjernes, så det bliver attraktivt for de store virksomheder at<br />
komme til Århus. Et opgør med smagsdommeriet i kulturforvaltningen. Samt en styrkelse af studenterhusets<br />
position i Århus.<br />
Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?<br />
Som allerede nævnt synes jeg det er vigtigt med fokus på etableringen af flere relevante studiejobs, samt<br />
styrkelsen af studenterhuset.<br />
Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?<br />
Der kan jo f.eks. bygges nogle flere kollegier, Gerne nogle centralt beliggende kollegier, så det ikke bliver en<br />
mindre dagsrejse at komme til universitetet. Så er det nok også på tide at se på forholdene på de allerede<br />
eksisterende kollegier, bl.a. Skjoldhøj, og forbedre nogle af faciliteterne.<br />
Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?<br />
Jeg synes, at vi har et rigt kulturliv i byen, der i nogen grad måske oven i købet er for dyrt. Det var måske<br />
en ide at overveje noget brugerbetaling, og så i stedet lade nogle af kulturpengene gå til mere væsentlige<br />
områder som vedligeholdelse af cykelstier, skoler, og ordentlige forhold for ældre og handicappede.<br />
Anders Vistisen<br />
Alder: 22<br />
Studieretning på AU: Jura<br />
Parti: Dansk Folkeparti<br />
Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?<br />
Fordi jeg håber at kunne være med til at skubbe Århus i en rigtig retning og bryde den vanetænkning, som<br />
præger byen.<br />
Hvad er dine mærkesager?<br />
Kernevelfærd før prestigeprojekter<br />
Indvandrere skal efterleve danske værdier<br />
Massive investeringer i moderne kollegier<br />
Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?<br />
Først og fremmest vil jeg arbejde hårdt for en gennemgribende renovering og udbygning af byens<br />
kollegiemasse. Herudover vil jeg presse på for et løft til foreningslivet i Århus, så børn og unge får flest<br />
mulige varierede og attraktive fritidstilbud. Endvidere arbejder vi i Dansk Folkeparti på at gøre studiebøger<br />
fradragsberettigede og sikre et generelt økonomisk løft til landets uddannelsesinstitutioner.<br />
Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?<br />
I lyset af finanskrisen skal vi bruge de offentlige investeringer på ting, der alligevel skal gøres og ikke<br />
prestigeprojekter som mediebiblioteket og kulturbyprojektet. Derfor foreslår jeg en gennemgribende<br />
renovering og nybygning af kollegiemassen i Århus.<br />
Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?<br />
Kun den folkelige kultur og den kultur, som er vigtig for vores kulturarv, skal have offentlig støtte. Ellers må<br />
kultur generelt klare sig på markedsvilkår. <br />
17 DELFINEN
TEMA: Tilbageblik på 00’erne<br />
00’erne; årtiet, som mange af os har ødslet vores ungdomsår væk på, nærmer sig stødt sin afslutning.<br />
Da 90’erne var ved at rinde ud, stod dommedagsprofetien i teknologiens form for døren: Y2K-problemet,<br />
en undseelig computerfejl, ville få alverdens livsvigtige computersystemer til at bryde sammen og sætte<br />
alt fra sygehuse til finanscentre ud af drift. Som så ofte før udeblev dommedag, og selvom terrorismepanik<br />
snart indtog scenen som den nye modefrygt, syntes de fleste at følge præsident Bushs råd til frygtsomme<br />
amerikanere om at fortsætte med deres indkøb. Siden er vækstboblerne som bekendt bristet, og frygten for<br />
teknologisk nedsmeltning er erstattet af en lurende klimakatastrofe.<br />
Men inden vi i fællesskab tager springet ud i den nye afgrund, kan det være på sin plads at kaste et<br />
tilbageblik på det forgangne årti og nogle af de fænomener, der tegnede det. I det følgende gør <strong>Delfinen</strong><br />
status og retter blikket mod reality-tv, metroseksualitet og biografisme. Udklip fra en tid med fest i<br />
forbruget, bølger i slikhåret og dansende, hulkende og krakkende (semi-)kendisser på alle kanaler. Vi ser<br />
også nærmere på årtiets udvikling i mode, hvor gadens demokrati har truet med at aflive designerens<br />
diktater. Og så indtager vi den skamløse smagsdommerpositur og udvælger 00’ernes væsentligste værker<br />
indenfor film, litteratur, tegneserier og musik.<br />
Velkommen til virkeligheden<br />
Man skal have haft hovedet solidt begravet i jorden, hvis man ikke på et tidspunkt er faldet over en eller<br />
anden form for reality-tv. Og man skal være mere end almindeligt uærlig, hvis man påstår, man ikke lige er<br />
blevet hængende foran fjernsynet fra tid til anden under sådan en udsendelse. Reality-tv fylder mere og<br />
mere; både på sendefladen, men også i sladderspalter. Her optræder de nye reality-stjerner i stor stil.<br />
Det skønne ved disse stjerner er, at de i princippet kunne være vores underbo, for de kan i mange tilfælde<br />
ikke andet end at lade os andre følge med i deres liv med dertilhørende udskejelser, glæder og pinligheder.<br />
ORD | PUK FREDERIKKE QVORTRUP mere humør til en aften på sofaen med slik i<br />
skålen og statsministerfruen i split på skærmen.<br />
Ligeledes skal man ikke lede længe efter et reality-<br />
I løbet af de sidste ti år er en ny form for<br />
fjernsynsunderholdning blomstret op, hvor<br />
ganske almindelige mennesker og disses interne<br />
intriger fylder sendefladen og har givet alle<br />
os skærmkiggere endnu mere grund til at få<br />
firkantede øjne: Dokumentarens frække fætter,<br />
reality-showet, er født – et fænomen, der højst<br />
sandsynligt er kommet for at blive. Til stadighed<br />
dukker der nye realityshows op, som man kan<br />
vælge imellem: Har man lyst til at se en gal kok,<br />
der kaster med kammuslinger, skal man bare<br />
tænde for én kanal, mens man med et enkelt<br />
klik kan skifte hen til en anden, hvis man er i<br />
20 DELFINEN<br />
gameshows, hvor underholdningen er sikret ved<br />
den magiske blanding af en flok unge, smukke<br />
mennesker, et luksushotel med dobbeltsenge og<br />
en pengepræmie - det hele toppet med et skvæt<br />
alkohol og en sprød værtinde. Der er altså noget<br />
for selv de allermest kræsne.<br />
Begrebet reality-tv dækker over et kæmpe<br />
spektrum af underholdning lige fra talentshows<br />
som Vild med Dans og X-factor, til Fear Factor, til<br />
America’s Next Topmodel og til gameshows som<br />
Big Brother, Paradise Hotel og lignende, hvor ikkeskuespillere<br />
optræder. Listen er lang og seertallene<br />
høje, for om vi vil det eller ej, så er reality-tv<br />
kendetegnende for sin samtid. Vi lever i en tid, hvor<br />
et utal af mennesker vil strække sig meget langt<br />
for en art præmie og formentlig mere afgørende;<br />
femten minutter i rampelyset. Derfor har vi på<br />
den anden side af skærmen købt en fribillet til at<br />
fornøje os over disse menneskers kvaler, når de<br />
eksempelvist skal tabe sig drastisk, får knust deres<br />
hjerte eller bare skal spise en stor edderkop.<br />
”Big Brother is watching you”<br />
Reality er i evig udvikling, og det udfordrer<br />
konstant rammerne for, hvad der fra tvselskabernes<br />
side er muligt at skabe af<br />
underholdning, og hvem der har lyst til at stille sin<br />
person til rådighed til disse udskejelser. Samtidig<br />
skal vi som seere også have lyst til at tænde for
00<br />
programmet og stadig kunne forsvare, at andre kunne noget særligt eller havde et særligt talent. man kan vise folk have sex på en – relativt! – sober<br />
menneskers – dog iscenesatte – virkelighed, er Det eneste, der adskilte dem fra alle andre, var, at kanal, som TV3, hvor showet bliver sendt, og hvor<br />
vores aftenunderholdning.<br />
de tillod alle andre at se dem gøre… ja, egentlig meget lagen der i så tilfælde skal dække akten.<br />
Disse rammer kan rumme det meste. Dog sker bare, hvad de plejede. Og det er måske netop<br />
I den konstante søgen efter drama har TV3 også<br />
det, at tv-selskaber træder over grænsen, som vi så dét, som gør denne form for underholdning så forsøgt at blande de to realityprogrammer, hvor<br />
det med ’Det Store Donorshow’, hvor tre dødssyge pokkers interessant. Det er nemlig helt almindelige de såkaldte paradisoer bliver deltagere i Robinson<br />
patienter skulle konkurrere om én rask nyre. Dét mennesker, vi kan relatere os til.<br />
Ekspeditionen og skal stå ansigt til ansigt med<br />
var for meget for seerne (det viste sig dog også at Men for at denne form for reality ikke bliver strabadser af en ganske anden karakter end på<br />
være fake), men ellers er der stort set fri leg inden for almindelig og hverdagsagtig, findes der altid hotellet.<br />
for reality-tv.<br />
et indlagt konfliktelement. Alle deltagerne vil jo i<br />
Robinson Ekspeditionen havde sin første sæson sidste ende gerne have pengene med hjem, hvilket Reality som familieunderholdning<br />
i 1998, men den store realitybølge begyndte først sætter tingene på spidsen, når de samtidig skal I starten af 2010 ruller den tredje sæson af X<br />
i 2001 for alvor at tage fart, da vores egen version forsøge at blive venner for at få tiden i huset til at Factor over skærmen. Dette show er en anden<br />
af det meget omtalte Big Brother gik i luften.<br />
være udholdeligt. Så det, vi ser på skærmen, er en form for reality-tv, som retter sig mod et<br />
Konceptet for dette show er, at tolv personer,<br />
virkelighed sat i scene af smarte tv-selskaber.<br />
bredere udsnit af befolkningen med deltagere i<br />
som ikke kender hinanden på forhånd, bliver<br />
forskellige aldersgrupper og handler om sang og<br />
lukket inde i Big Brother-huset, hvor de skal holde Kamp på liv og død og sex på skærmen<br />
performance. Reality i familiehøjde er blevet meget<br />
hinanden ud de næste hundrede dage uden<br />
Siden har Big Brother udviklet sig, og flere<br />
populær underholdning, og her kan deltagerne<br />
nogen kontakt til omverdenen. Over hele huset er kendisser har også besøgt huset, blandt andre noget – for det meste.<br />
der placeret kameraer og mikrofoner, så de mange Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og<br />
Medierne og seerne har ofte stærke meninger<br />
seere kan følge med i alt, deltagerne foretager kropspsyke-terapeuten Carl-Mar Møller. Den<br />
om de forskellige deltagere, og utallige forsider har<br />
sig – også selvom det er noget så trivielt som at sidste sæson i Danmark blev dog sendt i 2004. handlet om én eller anden af de mange personer,<br />
sove eller endnu bedre – skænderier eller sex. Big Brother er blot et af flere lignende game-<br />
der har været gennem realitykarrusellen. Til tider<br />
Deltagerne skal så løbende nominere hinanden shows, hvor en flok bliver isoleret fra omverdenen har dette haft stor indvirkning på de pågældende<br />
til udsendelse af huset, og i sidste ende er det last og må klare sig i hinandens selskab. I Robinson personers liv også længe efter, programmet<br />
man standing, der løber med pengepræmien. Ekspedition minder spillet om en kamp på liv og sluttede. F.eks. ser vi i dokumentarfilmen ’Solo’,<br />
Big Brother blev enormt populært og blev<br />
død med ydmygelser på stribe, hvor et program hvordan Jon Nørgaard fra Popstars har lidt under at<br />
samtaleemne og nyhedsstof i aviser og ugeblade. som Paradise Hotel er langt mere glamourøst. Her være i rampelyset efter programmet.<br />
De fleste af os husker nok også den sexglade Dildo er kærligheden og sex centralt og meget oplagt, Hvor meget mere intimt reality kan blive og hvor<br />
Jill og Christian på guitar. Men hvorfor denne<br />
eftersom deltagerne hele tiden skal danne par og længe det bliver ved med at være sjovt at kigge<br />
kæmpe interesse? For alle deltagerne – i hvert fald dele seng med en af modsatte køn. Dette har også på andre mennesker i en iscenesat virkelighed, vil<br />
i de først sæsoner – havde det til fælles, at de ikke afstedkommet flere diskussioner om, hvorvidt derimod kun fremtiden vise. <br />
21 DELFINEN
22 DELFINEN<br />
TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />
Metro metro man<br />
00’erne var årtiet, hvor den metroseksuelle mand gjorde sit indtog i<br />
verdenen. Med agurkeskiver på øjnene og selvbruner i tasken vendte<br />
han op og ned på billedet af manddom og fejede tidligere tiders<br />
klassiske Malboro Man af vejen. Sådan da. Men hvad var det nu lige,<br />
alt det der med metroseksualitet var?<br />
ORD | BENEDIKTE FREDENSLUND mandig råstyrke. Der var noget, der ikke helt<br />
passede. Denne umage blanding betød, at selveste<br />
bevægelsens ’spotter’, Marc Simpson, udråbte<br />
Selvom begrebet metroseksualitet blev<br />
introduceret af den britiske journalist Marc<br />
Simpson allerede i 1994, skulle der gå mange<br />
år, før fænomenet for alvor tog fart. At fokus<br />
blev rettet på metroseksualiteten skyldtes<br />
blandt andet ’bevægelsens’ frontfigur David<br />
Beckham, og herhjemme pudsede og polerede<br />
teenageidoler som Nik & Jay og livstilseksperten<br />
Mads Christensen, der med bøger som Den Store<br />
Blærerøv guidede de danske mænd i passende stil<br />
og etikette. Tilbage i 1994 blev den metroseksuelle<br />
mand af Simpson defineret som ung, enlig<br />
storbybeboer med høj indkomst og et stort fokus<br />
på selvudtryk og udseende, der tidligere havde<br />
været primært forbundet med homoseksuelle<br />
og kvinder. Den metroseksuelle mand var ikke<br />
bange for at bruge flere penge på selvforkælelse<br />
end sine veninder, og han stod heller ikke tilbage<br />
for pectoral implantater og anden kirurgisk<br />
skønhedshjælp. Selvom Marc Simpson definerer<br />
seksualiteten på den metroseksuelle mand som<br />
underordnet, da han i det store og hele primært<br />
kun var forelsket i sig selv, ansås han af mange<br />
primært som heteroseksuel.<br />
Beckham-effekten<br />
At der skulle gå så forholdsvis lang tid, fra begrebet<br />
blev skabt, til det blev en del af sprogbrugen,<br />
skyldtes sandsynligvis den metroseksuelles<br />
usynlighed i medierne. Fokus på udseendet hos<br />
mænd blev i 90’erne stadig primært forbundet<br />
med homoseksualitet, men i 00’erne kom David<br />
Beckham til. Han var ikke bange for at vimse<br />
omkring i sarong og lyserød neglelak med<br />
kæresten, den tidligere Spice Girl Victoria, under<br />
armen. Derudover var han succesfuld professionel<br />
fodboldspiller, der var et klassisk billede på<br />
netop Beckham til metroseksuel frontfigur i 2002.<br />
Beckham blev desuden stilikon for et hav af unge<br />
mænd, der halsede til frisøren, når billeder af<br />
fodboldspilleren med en ny frisure dukkede op<br />
med et par ugers mellemrum.<br />
At mange unge mænd efterlignede frontfiguren<br />
førte til, at den metroseksuelle mand, der gik<br />
betydeligt op i sit udseende, blev mere synlig end<br />
tidligere. 2002 var derved også året, hvor ordet<br />
’metroseksuel’ indlemmedes i det danske sprog af<br />
Dansk Sprognævn, mens ’metroseksualitet’ kom<br />
til i 2003. Men allerede inden det skelsættende<br />
år 2002 havde 00’erne vist sig at skulle være<br />
årtiet for den selvoptagne mand. I 2000 blev<br />
fokus på den nye kropsfikserede mand for alvor<br />
skudt i gang med filmatiseringen af American<br />
Psycho, hvor hovedpsykopaten Patrick Bateman<br />
på overfladen fremstod som prototypen på den<br />
nye metroseksuelle mand. I 2004 debuterede De<br />
Fantastiske Fem så på TV3. Her hjalp fem fantastiske<br />
homoseksuelle, med hver deres ekspertområde,<br />
en mere eller mindre håbløs traditionel mand med<br />
at træde ind i de metroseksuelles rækker ved at<br />
omrokere hans tilværelse til noget meget mere<br />
fabelagtigt.<br />
At 00’ernes mand skulle være mindst ligeså<br />
velsoigneret som kvinder blev tydeliggjort af,<br />
at hårfjerningsgiganten Veet, der i årevis havde<br />
sørget for hårløse damekroppe, introducerede<br />
et hårfjerningsprodukt for mænd i 2005. Og at<br />
det derudover rent faktisk var socialt accepteret,<br />
at tilsyneladende ganske almindelige danske<br />
mænd kunne være optaget af udseendet blev<br />
understreget af cremekongen Ole Henriksens<br />
bog Velvære for mænd med forord af selveste<br />
forsvarsminister Søren Gade i 2007.<br />
At det netop var 00’erne, der blev det<br />
metroseksuelle<br />
årti, kan ifølge<br />
Mark Simpson<br />
være et resultat<br />
af den opløsning af<br />
kernefamilien, der har<br />
udviklet sig gennem de<br />
sidste årtier samt de ændrede<br />
kønsrollemønstre i samfundet.<br />
Hvor det tidligere hovedsageligt<br />
var mandens rolle at bringe mad på<br />
bordet og sørge for sin familie, var det<br />
nu ikke længere kun kvinden, der havde<br />
behov for at iscenesætte sig selv, blandt<br />
andet for at tiltrække det modsatte<br />
køn. Stigende skilsmissetal betød, at<br />
der var flere enlige på markedet og<br />
derfor yderligere grund til at gøre<br />
sig selv attråværdig.<br />
Metro, über, retro<br />
Som 00’erne er ved at rinde<br />
ud, er to nye begreber<br />
relateret til metroseksualitet<br />
dukket op, nemlig über- og<br />
retroseksualitet. Begrebet<br />
überseksualitet er en<br />
videreudvikling af<br />
metroseksualitet. Det<br />
bliver brugt om den<br />
metroseksuelles<br />
overmand, der er<br />
mere perfekt, mere<br />
velsoigneret og<br />
mere fokuseret på<br />
selviscenesættelse<br />
end den forholdsvis<br />
mere dæmpede<br />
metroseksuelle<br />
mand. Hvor
selviscenesættelsen hos den metroseksuelle<br />
er begrænset til udseende, inddrager den<br />
überseksuelle også holdninger og handlinger. Ikke<br />
kun udseendet skal være perfekt, men også måden<br />
han er i og forholder sig til verden. Det klassiske<br />
eksempel på en überseksuel offentlig person er<br />
musikeren Bono. Modspillet til såvel metro- som<br />
überseksualitet kom i retroseksualiteten, der er<br />
en Carl-Mar-inspireret tilbagevending til tidligere<br />
tiders mandebillede og et direkte opgør med ’den<br />
nye mand’, hvor det er fuld accepteret, om ikke<br />
velset, at være mere eller mindre usoigneret og<br />
brovtende.<br />
Død eller levende?<br />
Som vi står ved udgangen af 00’erne,<br />
er der blandede meninger om, hvor<br />
skæbnen for den metroseksuelle<br />
mand ligger. Ph.d.-stipendiat<br />
Rasmus Kjærgaard Rasmussen<br />
skrev i 2005 følgende<br />
dødsannonce for den<br />
metroseksuelle mand:<br />
”Ved dødstidspunktet<br />
var den metroseksuelle<br />
mand iført sarong<br />
og guldørering. Han<br />
blev identificeret på<br />
sit karakteristiske<br />
botoxsmil og<br />
glatbarberede bryst.<br />
Ved dødstidspunktet<br />
var metromand<br />
samboende med<br />
citygirl, og han<br />
efterlader sig en<br />
komplet samling<br />
af cremer fra Jean<br />
Paul Gaultier samt<br />
skødehunden Coco.<br />
Pårørende kan henvende sig til Uffe Buchardt c/o<br />
De Fantastiske Fem, TV3.”<br />
Begrundelsen for metroseksualitetens død<br />
ligger ifølge Kjærgaard Rasmussen for så vidt i den<br />
jævnlige forveksling med homoseksualitet og i<br />
det brudte skel mellem mandlige og kvindelige<br />
kropsidealer. Den metroseksuelle mand overtog<br />
en interesse for eget udseende og selvfremstilling,<br />
som tidligere typisk var blevet forbundet med<br />
homoseksualitet. For mange ledte dette til en<br />
formodning af, at den metroseksuelle også var<br />
homoseksuel. Desuden betød interessen for eget<br />
udseende en sammensmeltning af mandlige og<br />
kvindelige kropsidealer, hvilket ifølge Rasmus<br />
Kjærgaard Rasmussen betød, at mænd i sidste<br />
ende tog afstand til fænomenet.<br />
Som 00’erne lakker mod enden, er det<br />
efterhånden sjældnere, at vi støder på begrebet<br />
metroseksualitet. Men dette betyder måske<br />
ikke, at metromanden er på vej mod horisonten<br />
for aldrig at blive set igen. På trods af den<br />
metroseksuelle mands påståede endeligt og<br />
diverse modbevægelser var der i 2008 en fortsat<br />
stigning i salg af skønhedsprodukter markedsført<br />
til mænd. Hårfjerningsklinikker melder om stadigt<br />
stigende besøgstal af mænd, der vil have fjernet<br />
overflødig kropsbehåring, og undersøgelser<br />
viser, at der en stigning i procentdelen af mænd,<br />
der anser eget udseende som yderst vigtigt.<br />
Måske metroseksualitetens død snarere er en<br />
normalisering af det tabu, der har omgivet mænds<br />
interesse for eget udseende. Den velplejede mand<br />
er blevet accepteret af samfundet og er, måske,<br />
kommet for at blive - med skødehund og det hele.<br />
<br />
23 DELFINEN
24 DELFINEN<br />
TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />
Biografiernes årti<br />
ORD | MARIA MAARBJERG<br />
00’ernes tendens til at personificere gik ikke litteraturverdenen<br />
forbi. Årtiet flød med biografier om alt fra politikere til anoreksisyge<br />
topmodeller, fra pensionerede jægersoldater til IT -svindlere.<br />
Der blev udgivet biografier om håndboldspillere, skuespillere,<br />
sangere. Alt hvad der kunne krybe og gå (og som havde været i<br />
fjernsynet) havde potentiale som hovedperson i en biografi.
Spektret af forskellige personlighedstyper,<br />
der lagde navn og liv til biografi-genren, var<br />
enormt, og man kan da spørge sig selv, hvorfor<br />
disse mennesker valgte at udbasunere til tider<br />
ret intime detaljer om deres hverdag. Jon Helt<br />
Haarder, cand. mag. I nordisk og filosofi, giver sit<br />
bud til Jyllandsposten i kronikken Hvad de andre<br />
ikke fortæller eller samtidens selvbiografiske<br />
cirkus: ”Det biografiske handler om at kalde på en<br />
særlig kunstnerisk effekt, kalde på reaktionerne,<br />
nå politiske mål, lave kassen, score fyrene og<br />
damerne, pleje et image ved at hviske og brøle:<br />
based on a true story. Og jo flere medier man kan<br />
brøle eller hviske ind i, jo bedre”.<br />
For at illustrere biografiernes forskellighed og<br />
Haarders påstand om meningen med galskaben,<br />
har <strong>Delfinen</strong> samlet en håndfuld af de mere<br />
markante personer, hvad enten de har skilt sig<br />
ud ved at være uhyre interessante eller lettere<br />
latterlige.<br />
Thomas Blachmans ego<br />
Manden vi alle enten elsker at hade, eller hader<br />
at elske, hele Danmarks Thomas Blachman, har<br />
selvfølgelig udgivet en biografi. Det vil sige, en<br />
traditionel biografi med en tidslinje og diverse<br />
anekdoter i kronologisk rækkefølge er der ikke<br />
tale om, men derimod en bog bygget op om<br />
Blachmans samtale med journalisten Torben<br />
Steno. Der er dog ikke udeladt en god mængde<br />
familiefotos fra 70’erne af en Blachman med<br />
hår på hovedet, og lidt baggrundsinfo om hans<br />
familie er også inkluderet, men ellers består bogen<br />
udelukkende af Thomas Blachmans meninger om<br />
sig selv og samfundet. Det kolossale menneske,<br />
som er bogens titel, synes ofte mest at handle<br />
om mandens ego, og det er svært at vide, om<br />
man skal tage ham seriøst eller ej, når han foreslår<br />
et Danmark, hvor arbejdsugen skal være på fire<br />
dage, og den femte til gengæld skal være ”kreativ<br />
helligdag”. Altså en lovpligtig undervisningsdag<br />
én gang om ugen hele livet igennem, hvor man<br />
selv kan bestemme hvilken viden, man vil tilegne<br />
sig - en idé, som Blachman kalder en genistreg,<br />
der vil løse alle vores samfundsproblemer. Hans<br />
såkaldte genistreg fremlagde han for samtlige<br />
partier, og i bogen kan man læse responsen fra en<br />
positivt indstillet Enhedsliste og en forvirret Jesper<br />
Langballe, der troede, det var en joke. Der skal dog<br />
ikke herske nogen tvivl om mandens mod: det<br />
er de færreste der åbent vil indrømme at de kun<br />
tager bad to gange om ugen, eller tør sige til Helle<br />
Thorning-Schmidt, at hvis hun vil vinde næste valg<br />
burde hun omgås genier. Om mandens fornuft er<br />
kolossal er så op til læseren at vurdere. For nu at<br />
parafrasere Jon Helt Haarders betragtninger om<br />
biografismen: efter at have læst Blachmans bog,<br />
føler man, at Blachman virkelig ønsker at nå et<br />
politisk mål og med bogens aparte layout kalde på<br />
en særlig kunstnerisk effekt, men resultatet bliver<br />
hovedsageligt plejning af sit image.<br />
Prinsessens garderobeskab<br />
At familien Danmark interesserer sig for<br />
kongefamilien er i og for sig ikke noget nyt,<br />
så da Mary Donaldson trådte ind i den danske<br />
kongefamilie, måtte hun selvfølgelig også have<br />
en biografi. I Mary – prinsesse med stil formår Jan<br />
Körner og Jim Lyngvild at fylde en hel bog med en<br />
yderst detaljeret beskrivelse af hendes garderobe.<br />
Der er separate kapitler om hendes hatte, smykker,<br />
sko - selv brudebuketten, og hvilke blomster<br />
den var lavet af, bliver nævnt. Og der er ikke<br />
sparet på hverken pressefotos eller ros til Marys<br />
stilbevidsthed. Som en bonus kan man sidst i<br />
bogen se en liste over forretninger der sælger tøj a<br />
la Mary-stil. Bogen indeholder ligeledes et stamtræ<br />
over kongefamilien. Den giver også indsigt i, hvor<br />
skræmmende nøje udvalgt hendes påklædning<br />
og frisure er. Det er en bog, der i den grad sætter<br />
fokus på stil og den moderne kvinde og gør Mary<br />
til forgangskvinde for begge. Bogen hører til dem,<br />
hvor hovedpersonen (eller i hvert fald stylisterne<br />
udenom) vil pleje image.<br />
Til bryllup med Dyne-Larsen<br />
I 2004 valgte kongen over alle dyner, Lars Larsen,<br />
at fejre sit 25 jubilæum ved at husstandsomdele<br />
(og det til 2,4 mio. husstande) et eksemplar<br />
af sin egen biografi. Desværre indeholdt<br />
den ikke nogen opskrift på hvordan man<br />
tjener penge, men derimod billeder fra hans<br />
bryllup og små anekdoter om ham og hans<br />
kone (vi siger tak). Biografien var ikke bare en<br />
personlighedsberetning, men også tænkt som en<br />
reklame. Og forfatteren må siges at høre ind under<br />
dem der vil lave kassen.<br />
Stein Bagger spiste kylling<br />
Mindre end et år efter at korthuset for alvor<br />
begyndte at falde sammen for it-svindleren Stein<br />
Bagger, er der udkommet ikke mindre end seks<br />
biografier om Baggers storhed og fald. Niels Ole<br />
Qvist og Morten Nøhr Mortensen har skrevet én<br />
af dem. Stein – bogen om Stein Bagger er en<br />
detaljeret beskrivelse af skandale-sagen om ITfactory.<br />
Som læser får man blandt andet viden om,<br />
at Bagger fik serveret kylling på flyet fra Dubai til<br />
USA. Bogen indeholder ikke nogen kommentar<br />
fra hovedpersonen selv, heller ikke fra hverken<br />
Jensby eller Sandberg som to vigtige bipersoner.<br />
Til gengæld bliver man ikke snydt for et interview<br />
med Finn Nørbygaard, der kan fortælle, at han skal<br />
til at arbejde igen.<br />
En bog til hr. og fru Vesten<br />
Før vi degraderer biografi-genren som<br />
udelukkende bestående af døgnfluer og<br />
lettilgængelig underholdning, skal der hives<br />
en biografi frem, hvis indhold både giver stof til<br />
eftertanke og beskriver et liv og en verden bedre<br />
og mere grundigt, end en avisartikel ville gøre.<br />
Ayaan Hirsi Ali, kvinden som skrev manuskriptet<br />
til Theo Van Gogh’s film Submission, fortæller i<br />
bogen Opbrud og oprør om hendes opvækst<br />
i både Somalia, Kenya og Saudi-Arabien. Hun<br />
giver endvidere et indblik i islam som religion og<br />
hendes tanker om tro. Bogen beretter også om<br />
rejsen til Holland på flugt fra et tvangsægteskab,<br />
om hendes uddannelse i Holland og om hvordan<br />
hendes liv ændrede sig efter drabet på Theo van<br />
Gogh i 2004, hvor hun efterfølgende var nødsaget<br />
til at leve under konstant beskyttelse af livvagter.<br />
Bogen er ganske vist let læst og indeholder ikke<br />
de store metaforer, men den er godt skrevet og<br />
eftersom den henvender sig til hr. og fru Vesten,<br />
er den lave lix-værdi mere et plus end et minus.<br />
Efter terrorangrebet 11. september blev der for<br />
alvor åbnet op for Mellemøst/Vest-problematikken,<br />
så at kalde på reaktioner var ikke noget Hirsi Ali<br />
behøvede - bogen må nok nærmere siges at pleje<br />
reaktioner.<br />
Biografiske laboratorier<br />
Spørgsmålet er, om biografiernes vækst vil<br />
fortsætte ind i 10’erne, og hvorvidt biografigenren<br />
vil udvikle sig. Til dét svarer Haarder: ”Det<br />
fortsætter - vi har altid biografien med os. Men<br />
det skifter jo undertiden udseende og bliver<br />
mere tydeligt, til andre tider måske mindre.<br />
Sammenhængen med teknologiudvikling og<br />
med mediesociologiske ændringer - altså hvordan<br />
medier ændrer måden, vi omgås hinanden på - er<br />
en væsentlig faktor. Tænk på mobiltelefonen og<br />
facebook som nutidige laboratorier for biografiske<br />
forehavender – men de er jo allerede velkendte.” <br />
25 DELFINEN
26 DELFINEN<br />
TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />
Modesårtiets identitetss<br />
Mode er, hvad folk vil have,<br />
mode skal være. I 00’erne<br />
tager modenverdenen<br />
de måske vigtigste skridt<br />
væk fra et aldrende<br />
designerdiktatur til et<br />
demokrati skabt af og for<br />
folket. Internettet skaber<br />
den fart, udbredelse og<br />
tilgængelighed, som<br />
modeindustrien længe har<br />
ventet på.<br />
ORD | SOPHIE HOLM-NIELSEN<br />
FOTO | THE SARTORIALIST OG AMERICAN APPAREL<br />
Modeverdenen opererer ikke med samme<br />
kalender som resten af os. Den følger ganske<br />
vist sommer og vinter, men ikke måneder, år<br />
og årtier. Moden følger sæsoner – og øjeblikke<br />
eller evigheder. Resten er perioder, der forsøges<br />
indsnævret som overskuelige definitioner på en<br />
industri, der aldrig står stille. Indsnævres skal det,<br />
for årtiet lakker mod enden. Har du båret noget<br />
med logo dette årti? Eller noget fra en secondhand<br />
butik? Mand eller kvinde, du har næsten<br />
med garanti iklædt dig et par sorte skinny jeans<br />
eller et stykke tøj, der med vilje var for stort?<br />
Alle disse trends har præget dette modeårti,<br />
men ingen synes at stå lige så stærkt alene som<br />
70’erns trompetbukser eller 80’ernes skulderpuder.<br />
Tendenserne har heddet neo-punk, neo-dandy,<br />
neo-80’ere, men vi ved, at intet ’neo’ rent faktisk er<br />
nyt. I 00’erne så vi tilbage for at se frem.<br />
Det nye i det gamle<br />
Et nyt årti, et nyt århundrede og et nyt årtusinde<br />
er en stor mundfuld. Især denne start blev svær<br />
og optimismen fløjet i sænk, før den overhovedet<br />
blomstrede op. Der er ikke noget direkte link<br />
imellem 9/11 og modetendenser, men faktum<br />
er, at den uskyldige, blomstrede hippie chic, der<br />
prægede årtiets første år, hurtigt blev dækket af<br />
beskyttende sorte læderjakker, der endnu ikke<br />
er kommet af igen. Måske derfor så vi tilbage<br />
til ældre mere ubekymrede og sikre tider og<br />
tendenser, eller måske modenverdenen bare som<br />
altid var på forkøb med den genbrugsæstetik,<br />
der senere skulle slå igennem – vintage blev det<br />
nye buzz word. Andengangsforholdet til tidligere
søgende individualister<br />
tiders mode åbner op for en før uset individualitet.<br />
”At mixe noget gammelt med noget nyt” bliver<br />
en velkendt erklæring, men det virker. Som<br />
udskiftelige facader kan man bære kjoler i 20’er<br />
snit den ene dag, yuppie-jakkesæt den næste. Man<br />
har ikke én stil, man har mange. Manglen på 00’er<br />
identitet bliver en identitet.<br />
Din stil er min stil<br />
Det beklædningsmæssige tilbageblik er tilladt<br />
for en designer, så længe det blot forbliver<br />
en inspiration - designerne skal jo skabe<br />
fremtiden. Folk på gadeniveau har ikke denne<br />
bindende arbejdsforudsætning, og ironisk nok<br />
ender fremtiden med at blive skabt netop på<br />
gadeniveau. Gademode-blogs på nettet er<br />
uden sammenligning blevet dette årtis største<br />
inspirationskilde for alle i modehierarkiet. Størst<br />
er måske thesartorialist.com, hvor skaberen og<br />
fotografen Scott Schuman er en af de første til<br />
konkret at visualisere det faktum, at trickle downeffekten<br />
i modebranchen er outdated. Den nye<br />
individualisme har skabt en inspirationsbevægelse,<br />
der er gået fra at være en nedadgående, passiv<br />
befaling fra de højere haute couture-magter til at<br />
gå både op, ned og på tværs. Også moden arbejder<br />
nu i netværk, og her har folket ny modemagt.<br />
Branding<br />
I starten af årtiet kendes modehusene på deres<br />
logo. Fake eller ægte, logoet siger noget om, hvem<br />
og hvad man som forbruger vil associeres med.<br />
Logoet hylder dog mere designeren end kunden,<br />
og da logomanien tager så meget overhånd,<br />
at hverken kunder eller modehuse længere vil<br />
kendes ved deres produkter, må designerne<br />
finde en anden måde at nå ud til folket på. Det<br />
folk, der ikke har råd til haute couture. Kunst og<br />
kapital hører sammen, og modenverdenen er det<br />
bedste eksempel på dette – H&M præsenterer<br />
Karl Lagerfeld, Viktor & Rolf og Roberto Cavalli.<br />
Kædebutikkerne er ikke længere det sorte får<br />
i familien, de har fat i kunderne på en måde,<br />
som de store modehuse kun drømmer om. Med<br />
berømtheder og topmodeller stoppet i tøjet<br />
står kædebutikkerne for en før uhørt hurtig<br />
disponering af trends. Fra en tendens ser dagen lys,<br />
til den findes i Zara eller H&M, går der sjældent en<br />
måned. Før skulle man vente en hel sæson.<br />
Dansk<br />
Apropos branding og tilgængelighed er 00’erne<br />
årtiet, hvor Mode-Danmark for alvor begynder<br />
at spille med musklerne. Copenhagen Fashion<br />
Week har eksisteret siden 1964, men først da<br />
Danish Fashion Institute stiftes i 2005 og tager<br />
over, kan modeugen være med på internationalt<br />
niveau. Samtidig udvikler også nordisk mode en<br />
politisk korrekt miljøsamvittighed. Nordic Fashion<br />
Association dannes i 2008 og står med deres<br />
projekt NICE for en ren og etisk bæredygtighed.<br />
Denne bæredygtighed får bl.a. sit udtryk i danske<br />
NOIRs ultra glamourøse og samtidig 100 procent<br />
miljøvenlige tøj . Eco-awarness vinder ikke kun<br />
indpas i Danmark, overalt i modeverden tages<br />
socialt og globalt ansvar. 80’ernes statement<br />
t-shirt’en bliver igen talerør for generationers<br />
frustrationer, og de bliver nu produceret af<br />
økologisk bomuld.<br />
De skæve og anderledes<br />
Den nye individualisme gælder ikke kun tøjet,<br />
den gælder også menneskene, der bærer det.<br />
90’ernes Barbie-skønhed er på retur (med<br />
undtagelse er Gisele Bündchen), og modellerne<br />
på catwalken kendetegnes nu ved deres store<br />
mellemrum mellem tænderne eller deres skæve<br />
næse. Dette gælder både mænd og kvinder.<br />
Forskellene skal findes i det anderledes, og de<br />
klassiske skønheder må vige for piger som Lily<br />
Cole, Agnyness Deyn og stadig uundgåelige<br />
Kate Moss. Med digitalkameraets og ikke mindst<br />
Photoshops indpas rejser debatterne sig om<br />
forskruede skønhedsidealer, og trods brugen af<br />
skæve modeller bliver denne ’normalisering’ aldrig<br />
oversat på gennemsnits-modemagasinernes<br />
skinnende sider. Dette dilemma er senest<br />
blevet beklaget fra fotografernes side, og uden<br />
at tage munden for fuld må det forventes, at<br />
retoucheringen går af mode i en meget nær<br />
fremtid. Fotografer som Terry Richardson og<br />
Jurgen Teller står for point and clip-stilen, der<br />
ikke gør brug af den religiøse tilbedelse af lys,<br />
set-up og især efterbehandling. Disse fotografer<br />
promoverer skønheden i det aldrende, det grimme<br />
og tilfældige.<br />
Unisex<br />
Danske modeller, der har sat deres præg på ’det<br />
skæve årti’, er Louise P og Freja Beha Erichsen -<br />
sidstnævnte bl.a. på grund af sit meget androgyne<br />
look. Er der noget, der har præget sidste halvdel<br />
af 00’erne, er det unisex-looket. Butikskæden<br />
American Apparel åbnede i 2003, og de kører et<br />
koncept uden køn. T-shirts er til dem, der vil købe<br />
dem - mand eller kvinde. Gadebilledet lyver ikke,<br />
Århus er et godt eksempel. Vi går i de samme<br />
skjorter, de samme hatte, de samme opsmøgede<br />
bukser, de samme jeans og de samme blazere.<br />
De samme tendenser og trends rammer begge<br />
køn, og ser man på det stærkt voksende svenske<br />
label Acne Jeans, er langt de fleste af deres mest<br />
populære designs svære at stemple med enten XX<br />
eller XY.<br />
Denne ensretning eller egalisering af kønnene<br />
gav også det nye årtusinde en særlig mandehybrid,<br />
hvis efternavn er Beckham, og hvis tendenser var<br />
metroseksuelle. Årtiet gav mænd rettighed til tid<br />
foran spejlet, og i bytte fik kvinderne en gennemgroomet<br />
mand.<br />
Alt er tilladt<br />
00’erne er trods de mange lån fra tidligere tider<br />
ikke et tabt årti eller et årti, der skal overstås.<br />
Det er et årti, der har været nødvendigt for at<br />
bryde med gamle hierarkier og redefinere, hvad<br />
mode er, og hvem der kan sætte en dagsorden.<br />
Med undtagelse af Karl Lagerfeld er de sidste<br />
store designere forsvundet med dette årti, men<br />
nye og meget anderledes skabere står klar til<br />
at tage over. Fx stiller Alexander McQueen, og i<br />
Danmark Henrik Vibskov, nye spørgsmål og nye<br />
udfordringer til modeverden med hvert show, han<br />
laver. Modeblogs og mode-reality har byttet om<br />
på rollerne, og alle i modeverdenen er ikke kun<br />
dømte, men også dommere.<br />
Der er ikke kun én trend at følge længere - alt er<br />
tilladt. Og hvis alt er tilladt, kan man lade som om,<br />
man ikke har truffet et bevidst valg. Med det visuelt<br />
orienterede selvbrandingsårti er beklædning<br />
noget, man ikke længere kan ignorere. <br />
27 DELFINEN
Årtiet i<br />
Litteratur<br />
ORD | LASSE WINTHER JENSEN<br />
Mark Z. Danielewski: House of Leaves (2000)<br />
Danielewskis monumentale værk udkom allerede<br />
på internettet i 1999, men først i år 2000 blev<br />
den udsendt i bogform. Således placerer House<br />
of Leaves sig på grænsen mellem de to årtier,<br />
hvilket synes passende for en bog, der på alle<br />
måder står som den definitive postmoderne<br />
roman. Her sætter en omfattende labyrinttematik<br />
sine spor langt ud i bogens typografi,<br />
og højkultur blandes med lavkultur i en grad, så<br />
værket både kan læses som en gyser a la Stephen<br />
King og som verdens mest omfattende net af<br />
højlitterær intertekstualitet. Lige meget hvordan<br />
man går til den, er man garanteret et mindfuck<br />
af en læseoplevelse baseret på en narrativ og<br />
typografisk nytænkning, der ikke kender sin mage<br />
i andre værker.<br />
Abo Rasul: Macht und Rebel (2002, da. 2006)<br />
Norske Mattias Faldbakken skrev i løbet af årtiet<br />
sin ætsende trilogi Skandinavisk misantropi<br />
under navnet Abo Rasul. Af de tre bøger står<br />
2’eren Macht und Rebel som den helt centrale i<br />
sin dekonstruktion af de hipsterfænomener, som<br />
velstanden i de skandinaviske lande er mundet<br />
ud i de seneste 10 år. Mach und Rebel er muligvis<br />
årtiets mest grænseoverskridende bog, men<br />
selvom den i udpenslet stil omhandler pædofile<br />
nazister, og selvom hovedpersonen Rebel<br />
allerede på side et stikker en agurk op i røven,<br />
hæver bogen sig langt over simpel provokation.<br />
I sin gennemførte, altomsluttende negation og<br />
ikke mindst ved sin humor (den er uden tvivl<br />
årtiets sjoveste bog), bliver den et langt mere<br />
subversivt statement end som så.<br />
Jonathan Lethem: Fortress of Solitude (2003,<br />
da. 2005)<br />
I løbet af årtiet er de postmoderne tendenser,<br />
der i 80’erne og 90’erne gjorde sig gældende i<br />
specielt amerikansk litteratur, blevet afløst af en<br />
ny seriøsitet og inderlighed, altså en art postpostmodernisme.<br />
Blandt kolleger som Michael<br />
Chabon, Dave Eggers og Jonathan Safran Foer<br />
ragede Jonathan Lethem op som et fyrtårn, og<br />
specielt hovedværket Fortress of Solitude bød<br />
på en helt egen og dybt gribende prosa, der<br />
formidlede en postmoderne tabserfaring, så<br />
helhedsindtrykket fremstod i et skær af nærmest<br />
modernistisk melankoli. Selvbiografi, magisk<br />
realisme og 70’er soul er hovedingredienserne<br />
i dette værk, der lige så meget gør indtryk<br />
ved sine mangler som ved sine blændende<br />
fortræffeligheder.<br />
28 DELFINEN<br />
TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />
Clausbeck-nielsen.net: Selvmordsaktionen<br />
(2005)<br />
En ny type biografisme – af kritikere døbt<br />
’performativ biografisme’ – har været det<br />
dominerende nybrud i dansk litteratur de sidste<br />
10 år, og ingen formåede at spille så intrikat med<br />
genrer og identiteter som den selverklæret afdøde<br />
Claus Beck-Nielsen. Med sin dødserklæring og<br />
sin selvbiografi som platform skabte han en helt<br />
ny type udsigelsesinstans, hvor biografisme,<br />
happenings, politik og medieformer smeltede<br />
sammen. Selvmordsaktionen udnyttede sit<br />
ophavsmæssige koncept til at formulere et<br />
enestående effektfuldt billede af verden i lyset af<br />
11. september. Velskrevet og med enorm politisk<br />
prægnans trængte den igennem alle barrierer og<br />
viste vejen for en ny samfundsengageret litteratur<br />
for det nye århundrede.<br />
Daniel Sjölin: Världens sista roman (2007, da.<br />
2008)<br />
Også i Sverige gjorde det biografistiske spil sig<br />
gældende, men ingen formåede at gennemføre<br />
et selvbiografisk opgør med samme konsekvens<br />
som Daniel Sjölin. Med Världens siste roman<br />
nåede han et fiktionens nulpunkt, hvor mistroen<br />
til litteraturen og til sprogets formidlende evner<br />
var så dyb, at det gav sig udslag i et decideret<br />
litterært sammenbrud. Dette værk giver indtryk<br />
af en fabelagtig forfatter på et indigneret korstog<br />
mod den realistiske roman og med en skepsis<br />
så dyb, at den til slut bliver decideret gribende.<br />
Hvor Sjölin – eller litteraturen som sådan – nu skal<br />
begive sig hen er svært at se, men den raketrejse<br />
mod sprogets, selvets og romanformens ende, som<br />
denne bog former sig som, bliver svær at overgå.<br />
<br />
00
’erne<br />
The Strokes – Is This It (2001)<br />
Is This It igangsatte en garage-rock revival i et årti,<br />
der siden skulle præges af retro-tendenser i alle<br />
retninger. The Strokes var her det rette band på<br />
det rette tidspunkt: gudesmukke og skødesløse<br />
skar de ind til benet, da man trængte allermest<br />
til det, med en samling sange, der hver og en sad<br />
lige i skabet. Ikke skyggen af en dyb tallerken<br />
blev opfundet, men det bekymrede ingen sig<br />
om, al den stund Is This It på alle måder føltes så<br />
rigtig. Sammen med debutpladerne fra Interpol<br />
og Arcade Fire står den som årtiets samlende og<br />
trendsættende rockalbum, men The Strokes var de<br />
første, de cooleste og de mest tiltrængte. Og hvert<br />
sekund af Is This It holder stadig i dag.<br />
Radiohead – In Rainbows (2007)<br />
Mod årtiets slutning kunne et band knap nå<br />
at stemple ud af studiet, før deres plade lå<br />
som leak på internettet. Pladeselskaber var<br />
desperate og pengegriske, bands ønskede nye<br />
udgivelseskanaler, men ingen kunne navigere i<br />
junglen. Så gik Radiohead deres egne veje ved selv<br />
at udsende deres længe ventede syvende album<br />
over nettet og lade deres fans bestemme prisen.<br />
Dette marketingstunt fik megen opmærksomhed,<br />
indtil folk satte sig ned og lyttede til In Rainbows.<br />
Her hørte de for første gang Radiohead fra en<br />
position, hvor de hverken forfulgte egne eller<br />
andres forventninger om nytænkning, men i<br />
stedet leverede en plade bestående af en forædlet<br />
blanding af alle de ting, vi i forvejen vidste, de<br />
mestrede. Deres absolutte mesterværk.<br />
Årtiet i<br />
Musik<br />
ORD | LASSE WINTHER JENSEN<br />
D’Angelo – Voodoo (2000)<br />
Allerede i år 2000 skete årtiets første artistiske<br />
genfødsel, da D’Angelo udsendte sin anden<br />
plade. Efter succes med perlen Brown Sugar fire<br />
år tidligere, havde han denne gang sat sig for at<br />
lave en plade ulig nogen anden r&b-udgivelse.<br />
Udført af et hold bestående af cremen af hiphopproducere<br />
samt kongeniale jazzmusikere er<br />
Voodoo på alle måder sin egen. Numrene er<br />
alenlange, sveddryppende og tågede lydplamager<br />
med D’Angelos falset som gennemgående<br />
holdepunkt, og kun af og til stikker et distinkt<br />
omkvæd frem. Med denne plade satte alle<br />
tiders r&b-auteur sin egen overligger for, hvor<br />
egensindigt man kan bøje en genre.<br />
Clipse – Hell Hath No Fury (2006)<br />
I et årti, hvor hiphoppen syntes at udspille sin<br />
rolle år for år, indgydede Clipse pludselig håb for<br />
kunsten. Hell Hath No Fury rygtedes og udsattes<br />
i en uendelighed på grund af problemer med<br />
pladeselskaber, men da den endelig kom, leverede<br />
Clipse varen i en grad, så man ikke troede sine<br />
egne øren. De bedste og mest kompromisløse<br />
Neptunes-produktioner til dato blev blandet med<br />
uhyggeligt skarpe tekster, hvor klicherækken<br />
kokain, paranoia, dollars og damer blev forvandlet<br />
til intelligente narrative forløb, i hvilke Clipse<br />
blaserte og iskolde malede deres isnende<br />
narkovirkelighed: ”The news call it crack, I call it<br />
diet coke”.<br />
Deerhunter – Microcastle/Weird Era Cont.<br />
(2008)<br />
Blogkulturen har i løbet af de sidste par år<br />
grebet om sig, så internettets demokratiske<br />
mulighedsrum synes næsten umuligt at overskue.<br />
En af dem der kan overskue blogosfæren er<br />
Bradford Cox, blogmusiker par excellence. På sin<br />
blog udsender han en lind strøm af fremragende<br />
musik, men det allerbedste gemmer han til sit<br />
band Deerhunter. Microcastle er en rystet pose<br />
med alle gode inspirationer fra musikhistorien<br />
filtreret gennem Cox’ blidt støjende indie-maskine,<br />
der umærkeligt springer fra det ene højdepunkt<br />
til det næste. For sjov (og som eksempel på<br />
blogmusikerens uudtømmelige reservoir)<br />
indeholder pladen bonus disc’en Weird Era Cont.,<br />
der, i stedet for de næstbedste sange, er en<br />
fremragende plade i sin egen ret. <br />
29 DELFINEN
TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />
Årtiet i<br />
Tegneserier<br />
Marjane Satrapi: Persepolis (2003, da. 2005)<br />
Det seneste årti har budt på betydelige eksempler<br />
på, at tegneseriemediet er velegnet til at behandle<br />
politiske brændpunkter – allerstærkest står måske<br />
tegneseriejournalisten Joe Saccos talrige værker<br />
om krigen i det tidligere Jugoslavien. Persepolis<br />
indskriver sig på den ene side i denne tendens: at<br />
Satrapis selvbiografiske tegneserie også må være<br />
en biografi over Irans nyere politiske historie følger<br />
af familien Satrapis persongalleri. Bedstefaren<br />
var en persisk prins, der mistede alt, da briterne i<br />
begyndelsen af det 20. århundrede hjalp shahen<br />
til magten. Prinsen blev siden marxist, og Satrapi<br />
selv voksede op i et intellektuelt, kommunistisk<br />
hjem, mens oprøret mod shahen degenererede til<br />
en fundamentalistisk, såkaldt islamisk revolution.<br />
Persepolis giver et indblik i det Iran, der gemmer<br />
sig bag mediernes stereotypiske opdeling i<br />
islamister og reformister. Men udover de politiske<br />
elementer er serien tillige, og måske i endnu<br />
højere grad, en formfuldendt barndomserindring<br />
og coming of age-historie. Teenageoprør og<br />
kærestesorger bliver ikke just mindre besværlige<br />
i en repressivt religiøs – og siden, da Satrapi<br />
emigrerer til Frankrig, ofte fremmedfjendsk<br />
– kontekst. Men der er dybest set tale om<br />
almenmenneskelige fænomener, som enhver læser<br />
vil kunne nikke genkendende til. Og det er netop<br />
i den subtilt poetiske skildring af den frihedstrang<br />
og kærlighed, der uundgåeligt løber under<br />
overfladen i selv de mest undertrykkende styrer,<br />
at Satrapis værk glimrer. De små vignethistorier,<br />
der udgør fortællingen, og de let naivistiske,<br />
papirsklipagtige tegninger, danner tilsammen et<br />
vægtigt humanistisk værk, der står som et modsvar<br />
til såvel vestlig som østlig intolerance.<br />
30 DELFINEN<br />
ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL OG KASPER LUNDBERG<br />
00’e<br />
Frank Miller: Sin City (2000)<br />
I den gode gamle begyndelse af 00’erne før amerikaneren Frank Miller begyndte sin karriere som<br />
middelmådig filminstruktør og producent, færdiggjorde han tegneserien Sin City. Med en ubegribeligt<br />
stram fortællemæssig og grafisk økonomi fremstår serien som en slags ultravoldelig tegneseriepoesi.<br />
Den æstetiske referenceramme er den amerikanske noir-tradition, men glem bare alt om The Maltese<br />
Falcon og Double Indemnity, for Marv og Ava får Sam Spade og Phyllis Dietrichson til at ligne Tommy og<br />
Annika.<br />
Syv bind samler Sin City, hvoraf de første fire bind udgør højdepunkterne The Hard Goodbye, A Dame to<br />
Kill for, The Big Fat Kill og That Yellow Bastard. Robert Rodriguez’s filmatisering fra 2005 er et interessant<br />
studie i, hvor nær en filmatisering kan holde sig til sit litterære forlæg.
’erne<br />
Chris Ware: Jimmy Corrigan , the<br />
Smartest Kid on Earth (2000)<br />
Et bekendtskab med historien om Jimmy<br />
Corrigan efterlader de fleste åndeløse<br />
og med ondt i øjnene. Billedsiden er så<br />
sirligt komponeret, at man får lyst til at<br />
forstørre hver eneste side og hver eneste<br />
billedramme og hænge dem overalt.<br />
Jimmy Corrigan er en forsagt<br />
midaldrende mand, der møder sin far<br />
for første gang over en akavet weekend.<br />
Flashbacks fra farens, bedstefarens og<br />
Jimmys egen barndom smelter sammen<br />
og skaber en mosaik, der er glimtvis<br />
hjerteskærende, ofte morsom og<br />
konstant smuk.<br />
Historien blev oprindelig trykt i en avis<br />
i Chicago og den stykvise produktion gør<br />
Chris Wares bog bemærkelsesværdigt<br />
rummelig. Hvor ellers finder man en bog<br />
med plads til komplekse diagrammer,<br />
klip-ud modeller, en levende<br />
miniaturehest og en mislykket superhelt,<br />
der begår selvmord ved at springe ud fra<br />
et tag?<br />
Sammen med det åndsbeslægtede<br />
værk David Boring af Daniel Clowes<br />
indvarslede Jimmy Corrigan en ny<br />
guldalder for den alternative amerikanske<br />
tegneserie, hvis kunstneriske frugtbarhed<br />
de seneste ti år kun matches af 60’ernes<br />
undergrundseksplosion.<br />
Anders Nilsen: Dogs and Water (2007)<br />
00’erne vil måske blive husket som det årti, hvor<br />
tegneseriemediet i højere grad end nogensinde før<br />
løsnede sig fra traditionelle, narrative fortællestrukturer<br />
og et særligt ’serieagtigt’ grafisk udtryk. I Frankrig lod det<br />
grænseoverskridende kollektiv Le Dernier Cri sig inspirere<br />
af såkaldt art brut – psykisk syges kunst – og skabte<br />
bogstaveligt talt smadrede serier; i Tyskland skabte Anke<br />
Feuchtenberger og Martin tom Dieck begge surreelle,<br />
urovækkende værker, der fulgte deres egen associative<br />
og drømmeagtige logik. Et lignende udtryk findes hos<br />
amerikanske Anders Nilsen, der i Dogs & Water udspinder<br />
en art post-apokalyptisk Sisyfosfortælling om en ung<br />
mand, der vandrer formålsløst og forvirret rundt i et goldt<br />
landskab med en teddybjørn på ryggen. Undervejs møder<br />
han lig, hunde og vand. Hele miseren er holdt i en skrabet,<br />
skitseagtig streg og leveres med en mangel på rammer og<br />
klar komposition, der understreger, at vi her er udleveret til<br />
tilfældets svigefulde spil. Nilsens serier virker snarere på et<br />
følelsesmæssigt end et intellektuelt plan – men her virker<br />
de til gengæld desto stærkere.<br />
Jason: Vent lidt (2001, da. 2006)<br />
Skandinavisk tegneseriekunst har generelt stået i skyggen<br />
af såvel den fransk-belgiske som den britisk-amerikanske<br />
tradition, og selv anmelderroste hjemlige serietegnere har<br />
ofte ikke formået andet end at imitere udenlandske helte. I<br />
de senere år er dette billede imidlertid begyndt at ændre sig,<br />
hvilket bl.a. kan bevidnes i antologien From Wonderland with<br />
Love, der præsenterer ny og innovativ dansk seriekunst for et<br />
engelsksproget publikum. Den, der mere end nogen anden<br />
har sat Skandinavien på det internationale seriekort i de<br />
senere år, er dog norske Jason. Hans serier kan da også synes<br />
at besidde en særlig nordisk tone, med deres ordknappe<br />
blanding af knastør humor, socialrealistisk nøgternhed<br />
og eksistentiel melankoli – alt sammen leveret gennem<br />
hyperminimalistiske funny animal-figurer. Hovedværket er<br />
Vent lidt, der i 2006 fandt vej til Danmark: en umådelig trist<br />
og betagende historie om at blive voksen og forblive fortabt.<br />
<br />
31 DELFINEN
Låt den rätte komma in (Tomas Alfredson 2008)<br />
00’erne har været et stort årti for horror. Da<br />
strømmen af 90’ernes pinlige teenageslashere<br />
endelig ebbede ud, stod japanske horrorperler<br />
med den suveræne Ringu (The Ring 1998) i<br />
centrum med nye muligheder for at dække<br />
biografpublikummets behov for stof til mareridt.<br />
Det affødte en række af amerikanske mere eller<br />
mindre remakes af både J-horror (The Ring, The<br />
Grudge) og ældre amerikansk horror (Dawn of<br />
the Dead, The Hills have Eyes, The Texas Chainsaw<br />
Massacre).<br />
I dette landskab stod den svenske vampyrfilm<br />
Låt den rätte komma ind strålende frem med<br />
sit portræt af forholdet mellem 12-årige Oskar<br />
og vampyren Eli i startfirsernes snedækkede<br />
Forstadssverige.<br />
Filmen er beslægtet med sine samtidige svenske<br />
mesterværker. I sin poetiske, dvælende billedside<br />
med Roy Anderssons Du Levande (2007) og Sånger<br />
från andra våningen (2000) og i sit nærmest<br />
ubærligt empatiske portrættering af forhold<br />
mellem unge mennesker med Lukas Moodyssons<br />
Fucking Åmål (1998) og Lilja 4-ever (2002).<br />
32 DELFINEN<br />
TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />
Chihiro og heksene (Sen to Chihiro no kamikakushi - Hayao Miyazaki 2001)<br />
Det store alternativ til den amerikanske animationsfilm har længe været det japanske<br />
produktionsselskab Studio Ghiblis film. De rækker fra det næsten rent kawaii i Min nabo<br />
Totoro (1988), til det mere voldsomme og alvorlige i Princess Mononoke (1997).<br />
Mesterværket Chihiro fra 2001 er fyldt med komplekse referencer til japansk mytologi og<br />
fragmenteret historiefortælling.<br />
I 2003 annoncerede Disney, at de ville holde op med at producere håndtegnede<br />
biograftegnefilm og i stedet satse på Pixars rent CGI-producerede film. Fra Toy Story (1995) til<br />
Up (2009) har selskabet dog holdt fast i simple karaktermotivationer og simple historier.<br />
Det tegnede har i dette årti vundet indpas i biografen ad flere veje. Blandt andet gennem<br />
ny teknik som i Richard Linklaters Waking Life (2001) og A Scanner Darkly (2006). Begge er<br />
optaget på film, og derefter tegnet over, hvilket giver en tegnefilmsagtig, semi-virkelig effekt.<br />
En teknik der senere blev brugt af Jørgen Leth i De fem benspænd (2003) og senest i den<br />
israelske Waltz with Bashir (2008).<br />
No Country for Old Men (Joel & Ethan Coen<br />
2007)<br />
Titlerne på Coen-brødrenes No Country for Old<br />
Men og Paul Thomas Andersons There will be<br />
Blood bliver ofte forvekslet. Om det er titlernes<br />
længde, eller at de begge udkom i 2007 er uklart.<br />
Et tredje bud at de begge fortæller en sarkastisk<br />
version af den store amerikanske historie på film.<br />
Andersons version lader Daniel Plainviews<br />
livsforløb inkarnere den amerikanske drøm, fra<br />
han kravler rundt i et hul og brækker sine knogler<br />
i sin søgen efter olie, til hans død som ensom<br />
industrimagnat. Coen-brødrene vender opskriften<br />
på vrangen og lader Javier Bardems tavse<br />
seriemorder, Anton Chigurh, være fuldstændig<br />
projektløs. Plainview følger opskriften på den<br />
amerikanske drøm til punkt og prikke, men dør<br />
ensom og ulykkelig og Chigurh repræsenterer det<br />
amerikanske mareridt: et monster der fratager<br />
andre muligheden for at søge lykken, uden at have<br />
en grund.<br />
Postmoderne amerikansk storfilm par<br />
excellence.
Årtiet i<br />
Film<br />
ORD | KASPER LUNDBERG<br />
00’erne<br />
Fahrenheit 9/11 (Michael Moore 2004)<br />
Da Michael Moore vandt de gyldne palmer i Cannes i 2004 for Fahrenheit 9/11, insisterede Quentin<br />
Tarantino, der sad i dommerpanelet, på, at det intet havde med politik at gøre. ”You were given the award<br />
because you made a great film,” sagde han ved overrækkelsen.<br />
Hvis Moores sejr intet havde med politik at gøre, burde han have vundet to år tidligere for Bowling for<br />
Columbine. Det dirrende engagement i Fahrenheit er så indbegrebet af tidsånden under Bush-regeringen,<br />
at Fahrenheit er umulig at se løsrevet fra sin politik. Filmen er et historisk dokument og et højdepunkt i<br />
dokumentarfilmens sejrsgang på mainstreamscenen.<br />
Indeværende årti har set en eksplosion af dokumentarfilmen med utallige undergenrer hvoraf især<br />
mockumentary er blevet et buzzword. Klassikeren er This is Spinal Tap (1984), men 00’erne fik genrens<br />
hidtil største kassesucces med Borat (2006) og den tyske instruktør Werner Herzogs utroligt morsomme og<br />
overraskende Incident at Loch Ness (2004).<br />
Antichrist (Lars von Trier 2009)<br />
Antichrists modtagelse varierede fra fuldkommen forargelse til næsegrus beundring, men de fleste tilskuere oplevede nok lidt af begge dele. I sidste ende er det<br />
nu nok Dogville (2003) eller Breaking the Waves (1996), der vinder kampen om placeringen som den danske auteurs hovedværk.<br />
Når filmen alligevel er så uomgængelig, skyldes det, at der er sket et voldsomt skred i hvordan køn og seksualitet behandles i biograffilm. Forholdene er ikke<br />
længere blot narrativ motor, men problematiseres direkte. Her lyser Antichrist op som det absolut modigste og mest kompromisløse bud på en kompleks kritik af<br />
mandens position både i og uden for filmen.<br />
Samtidig med at film som Gus van Sants Milk (2008) og Ang Lees Brokeback Mountain (2005) bragte eksplicit homoseksualitet til det store lærred, udfordrede<br />
Mickey Rourke den hypermaskuline karakters grænser som henholdsvis falleret bryder og noir-monster i The Wrestler (2008) og Sin City (2005).<br />
I 2006 kom den amerikanske film Shortbus von Trier i forkøbet med at dekonstruere sammenhængen mellem B-film og fremviste kønsdele. <br />
33 DELFINEN
FILM SKAL SES... OVERALT<br />
Ser du den her, eller skal du have den med?<br />
ORD | MAJA EGELUND, Aarhus Filmfestival<br />
Forestil dig dovne svømmetag i 28 grader varmt<br />
vand, afslapning i boblebadet, dæmpet belysning<br />
og røg på vandoverfladen. Og tilsæt så åndelig<br />
føde i form af eksperimenterende, tankevækkende<br />
og skæve kortfilm.<br />
Scenariet minder om skurkens hule i en obskur<br />
heltefilm, hvor skurken er en gal kulturforsker, der<br />
vil overtage verdensherredømmet og påtvinge<br />
menneskeheden sin passion for filmkunst.<br />
Men scenen er realistisk nok og kan opleves på<br />
dette års Aarhus Filmfestival – om end ganske<br />
frivilligt.<br />
Film i dialog med byens rum<br />
De succesrige film-events er Aarhus Filmfestivals<br />
særkende i programmet, der omfatter masser<br />
af eksperimenterende kortfilm, animationer og<br />
stærke dokumentarfilm fra ind -og udland.<br />
34 DELFINEN<br />
KULTUR | ÅRHUS FILMFESTIVAL<br />
Der er film ud-af-huset på Aarhus Filmfestival.<br />
Fra eventen Walk the Film, Aarhus Filmfestival 08. Walk the Film går (!) i år den 5. og 6.<br />
november. Foto: Michael Persson<br />
”Filmene får selvfølgelig et helt andet liv, når de<br />
vises udenfor biograferne. Men derudover giver vi<br />
publikum en utraditionel oplevelse med mediet,”<br />
forklarer Stine Ilona Eilertzen, der er produktionskoordinator<br />
på festivalen.<br />
”Ikke alene får vi folk op af sofaen, vi får dem<br />
også ud af de gængse biograf-rammer og viser<br />
filmene i dialog med byens rum. Og derfor opstår<br />
der et samspil mellem både filmene, byrummet og<br />
publikum selv,” fortsætter hun.<br />
Gratis entré<br />
Udover en tur i svømmehallen, kan man blandt<br />
andet tage med på en gåtur, hvor en stak film vises<br />
direkte på byens facader. Man kan også se film i<br />
følgeskab med en koncert på Voxhall, se dansefilm<br />
på Granhøj Dans, eller diskutere film og indtage<br />
drinks i en chill-out-stemning i Slagtehal 3.<br />
Og så er mange af arrangementerne gratis.<br />
”Vores mål er ikke at tjene penge til os selv. Vi<br />
vil bare gerne vise alle disse fantastiske film til så<br />
mange som muligt og give folk en anderledes oplevelse<br />
med film, der ikke normalt vises i hverken<br />
TV eller biografer. Derfor er det et af grundprincip-<br />
perne i Aarhus Filmfestival, at der er fri entré til<br />
forevisningerne,” siger Stine Ilona Eilertzen.<br />
Vælger man at lade badetøjet blive hjemme<br />
og i stedet se filmene i biografen, byder årets<br />
program udover kortfilmsprogrammet også på<br />
internationale og prisbelønnede dokumentarfilm,<br />
der behandler aktuelle emner som politik, økonomisk<br />
spekulation og menneskelige omkostninger<br />
ved et globaliseret forbrugssystem.<br />
Også filmkonkurrencen Go Wæst afholdes igen i<br />
år, hvor der uddeles priser for Bedste Vestdanske<br />
Film 09 og Bedste Talent 09. <br />
Aarhus Filmfestival finder sted 12.-15. november<br />
2009 i Øst for Paradis, Granhøj Dans<br />
Voxhall, AroS, Slagtehal 3, Badeanstalten<br />
Spanien, blandt mange andre steder.<br />
Gratis adgang.<br />
Adgang til forevisninger i biograferne<br />
kræver en billet. Udlevering og<br />
forudbestilling af billetter sker i de biografer,<br />
hvor forevisningerne finder sted. NB! Fat<br />
mod og trop op, hvis der fuldt booket – der<br />
er højst sandsynligt uafhentede eller<br />
ikke-benyttede billetter!<br />
www.aarhusfilmfestival.dk
storytellers<br />
con Katapult<br />
7. nov. & 5. dec. Kl. 20<br />
Inspireret af The Moth Storytellers i New York:<br />
Lyslevende, kendte og ukendte mennesker fortæller<br />
deres historier.VÆRT: Rune Green<br />
et sted mellem<br />
2. & 3.<br />
på den 2. side<br />
13. - 21. nov.<br />
Lysander præsenterer den prisbelønnede dramatiker<br />
Dejan Dukovskis’ ubarmhjertige efterkrigsunivers<br />
8.-11. dec. Kl. 20<br />
Tre fremmede sidder fast i en elevator d. 23. december,<br />
kort før stormagasinet lukker ned for julen. Et<br />
tragikomisk drama fra LilleLab<br />
Kultursalon<br />
9. nov. Kl. 19.30<br />
Oplæg fra kommunikationsrådgiver Christian Have<br />
om hvordan kunsten skal trænge gennem<br />
al mediestøjen.<br />
30% rabat til alle studerende<br />
billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk<br />
Efterårs<br />
tilbud<br />
på udvalgt<br />
skønlitteratur<br />
25 %<br />
fratrækkes ved kassen<br />
Efterårsnyheder<br />
100,-<br />
300,-<br />
400,-<br />
250,-<br />
Stakbogladen A/S<br />
Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3<br />
8000 Århus C.<br />
Tlf 86128844 Fax 86209102<br />
e-mail: books@stakbogladen.com<br />
www.stakbogladen.com<br />
Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00<br />
Stakkevis af viden<br />
275,-<br />
299,95
I Rosengade i hjertet af Århus ligger Teater<br />
Katapult. En spraglet scene i latinerkvarteret, kun<br />
et stenkast fra Domkirken. Her lever kreativiteten<br />
i bedste velgående. Her bliver der talt og ikke tiet,<br />
og her kan man eftersigende stadig løbe ind i et af<br />
de spøgelser, der hjemsøger bygningen på grund<br />
af fortidens mørke eksperimenter, der fandt sted i<br />
kælderen.<br />
Provokatøren<br />
Når du i dag skubber den tunge hoveddør op i<br />
den gamle, lidt skæve bygning, træder du ind i<br />
en alternativ og eksperimenterende, men stadig<br />
jordbunden teaterverden. En verden, der ikke bare<br />
fornøjer og underholder, men også udfordrer og<br />
KULTUR | TEATER KATAPULT<br />
KATAPULT<br />
Teater med mod og meninger<br />
ORD | IDA MARIA CHRISTENSEN<br />
FOTO | TEATER KATAPULT<br />
36 DELFINEN<br />
provokerer.<br />
Katapults slogan står højt over Rosengades<br />
brosten på det iøjefaldende banner: ”Slå<br />
autopiloten fra” - en blafrende opfordring til at<br />
tænke selv, stole på sig selv og dermed udfordre<br />
sig selv og andre. På Katapult tages samtidens<br />
problemstillinger op og bliver udsat for mere eller<br />
mindre kærlig behandling af scenens skuespillere,<br />
dramatikere og teknikere.<br />
Faktisk havde scenens mod i 2004 nær kostet<br />
dem den nyligt tildelte statsstøtte, hvis det<br />
havde stået til daværende kulturordfører fra<br />
Dansk Folkeparti, Louise Frevert. Katapult og<br />
dramatikeren Christian Lollike satte en forestilling<br />
op ved navn ”Dom over Skrig”. Stykket handlede<br />
om voldtægt, og ”det syntes Frevert bestemt ikke<br />
man sådan kunne tale om”, fortæller Teaterchef<br />
Torben Dahl med et lidt trodsigt smil på læben.<br />
Stykket blev imidlertid ikke stoppet. Katapult<br />
beholdt sin statsstøtte og forestillingen fik<br />
fremragende anmeldelser. Derudover fik Katapult<br />
massiv, landsdækkende omtale og fik slået sit<br />
navn fast som en modig og intens scene. Teatret<br />
er stadig ikke bange for at stille sig i vejen for de<br />
højere instanser. Næste år præsenterer Katapult<br />
stykket ”GLOBEN ApS”, der handler om finanskrisen<br />
og som umiddelbart også er potentiel holdeplads<br />
for et par offentlige øretæver.<br />
Publikum i øjenhøjde<br />
Selve modet er drivkraften og en vigtig del af<br />
Teater Katapult. Men at stykkerne ofte provokerer<br />
folk til at tænke selv, er langt fra alt, hvad Katapult<br />
står for. I Rosengade sættes der stor pris på det<br />
jordnære og substansen i alt, hvad der produceres<br />
og opføres på stedet. Katapult har udgangspunkt<br />
i det traditionelle, tekstbundne teater, men er<br />
aldrig selvhøjtideligt eller snobbet. Dahl ryster på
hovedet af det kunstteater, man som publikum<br />
forlader som et stort spørgsmålstegn. Man skal tale<br />
i øjenhøjde til publikum og de skal kunne få noget<br />
ud af det, mener Torben Dahl.<br />
Teateret har også en mere løssluppen del end<br />
selve scenen. Husets cafe ”Sanatoriet” er åben,<br />
når der er forestillinger på scenen, men stedet<br />
fungerer også som platform for diverse events.<br />
Hver fredag er der fredagsbar og underholdning i<br />
form af poeter og musik og billedkunst samt den<br />
månedligt tilbagevendende kulturquiz.<br />
Selve navnet har Sanatoriet fået fra den skæve<br />
bygnings historie. Bygningen har tidligere huset<br />
Svalegangen og en masse andre kulturelle tilbud,<br />
men længe før det, lå der et hospital på stedet, og<br />
især kælderen emmer stadig af mystik og smerte.<br />
Spøgelserne og Sanatoriet<br />
Stedet dannede eftersigende rammer om et<br />
syfilishospital, og de patienter, der var blevet<br />
sindssyge af sygdommen, blev anbragt der. Kårene<br />
var elendige, og bygningen var ikke en, man<br />
frivilligt satte fod i. I kælderen eksperimenterede<br />
en gal kirurg med både levende og døde, hvorfor<br />
stedet i mange år var fyldt af smerte, gråd og sorg.<br />
Det var i hvert fald, hvad en clairvoyant i 2003<br />
kunne fortælle personalet.<br />
Selv om et enkelt husspøgelse eller to måske<br />
lyder harmløst og ligefrem hyggeligt for nogle,<br />
blev det hurtigt for meget for Dahl og Katapults<br />
øvrige ansatte, der ofte blev syge og følte sig<br />
tappet for energi.<br />
Teaterchefen fortæller, at han, uden ellers at<br />
være specielt overtroisk, en aften så et spøgelse.<br />
Eller i hvert fald skulderen af en. Han stod på<br />
den centrale trappes anden sal og talte med to<br />
skuespillere, da han pludselig hørte noget, der<br />
lød som en, der bevæger sig i en vindjakke. Han<br />
kiggede ned og så en gul skulder på etagen under,<br />
selv om han var sikker på, at han og skuespillerne<br />
var de eneste i huset. Teaterchefen råbte først<br />
på vedkommende, løb så ned ad trappen og<br />
gennemsøgte alle rum, der lå øde og stille hen.<br />
Hvis der havde været nogen dernede, ville de<br />
uden tvivl have hørt den tunge hoveddør smække,<br />
enten da vedkommende kom eller gik. ”Jeg tror<br />
lige jeg har set husspøgelset”, husker Dahl at have<br />
sagt til skuespillerne.<br />
Denne historie er langt fra enestående, og selv<br />
folk udefra, der har arbejdet i huset, og som ikke<br />
har kendt til historierne, har mærket, hørt eller set<br />
noget. Én har set en lille pige uden underkrop,<br />
en anden har hørt nogen skramle rundt midt om<br />
natten, og en tredje har hørt en mand synge opera<br />
i det tomme hus.<br />
Efter den clairvoyante i 2003 besøgte og<br />
manede lokalerne, holdt de uforklarlige hændelser<br />
op. Næsten da.<br />
Caféens navn, Sanatoriet, er udledt lidt ironisk<br />
distanceret til bygningernes skumle fortid,<br />
da et sanatorium i oprindelig forstand er et<br />
behandlingssted, og ordet bruges i dag også om<br />
kursteder. Måske er det det, der stadig binder<br />
enkelte besøgende fra en anden verden til stedet?<br />
Katapults fremtid<br />
Hvad enten man tror på spøgelseshistorierne eller<br />
ej, er Katapult et spændende sted at besøge. Med<br />
dette årti på bagen som selvstændig, modig og<br />
intens scene, er Katapult klar til at se næste årti<br />
i øjnene. Missionen er stor i forhold til teaterets<br />
størrelse. Dahl og de andre nyder scenens<br />
beskedne størrelse, og den intimitet det skaber<br />
at have publikum så tæt på. Alligevel bliver der<br />
lige nu tænkt større tanker, og ønsket er at udvide<br />
stedet. Dahl referer til det faktum, at det er surt at<br />
skulle sige nej til Reumert-vindende forestillinger<br />
– en oplevelse, som de har været ude for før, fordi<br />
deres scenerum simpelthen ikke er stort nok.<br />
Katapult har søgt om at få lov til at være<br />
en del af kommunens nyeste skud på<br />
kulturstammen, Godsbanegården. Den skal være<br />
produktionscenter for billedkunst, scenekunst og<br />
litteratur samt huse forskellige kulturelle tiltag, og<br />
det er her Katapult håber på at kunne bidrage med<br />
noget udfordrende teater. <br />
37 DELFINEN
ØRGEN LETH<br />
”Hver gang jeg kommer tilbage til Århus nu<br />
om dage, synes jeg, at det er en utrolig frisk<br />
by med masser af aktivitet. På mange måder<br />
bedre end København”<br />
44 38 DELFINEN<br />
ORD | JEPPE KNUDSEN<br />
FOTO | MIE BRINKMANN
N<br />
N<br />
JØRGEN LETH ER EN ORDEKVILIBRIST,<br />
JAZZEKSPERT, PASSIONERET<br />
CYKELKOMMENTATOR, FILMINSTRUKTØR,<br />
DIGTER, LEVEMAND, HEDONIST OG<br />
PROVOKATØR. MEN HAN ER OGSÅ<br />
ÅRHUSIANER. JØRGEN LETH FORTÆLLER HER<br />
OM SIN OPVÆKST I ÅRHUS, OG OM HVORDAN<br />
BYEN HAR VÆRET BETYDNINGSFULD FOR<br />
HANS LIV OG KUNST.<br />
OPVÆKST<br />
Du er født og opvokset i Århus. Hvor i byen boede I<br />
din barndom?<br />
Vi boede i Regenburgsgade 5 i en to-værelses<br />
lejlighed hele min barndom, indtil jeg blev student.<br />
Det er lige ved Silkeborgvej og Amtssygehuset.<br />
Vi boede på anden sal. En familie på fire personer.<br />
Jeg tænkte aldrig på det som trangt dengang – vi<br />
kunne godt være der. Jeg gik i Ingerslevs Skole<br />
først og så Fjordsgades Skole i mellemskolen, og så<br />
kom jeg på Marselisborg Gymnasium.<br />
Hvordan var det at vokse op i dit barndomshjem?<br />
Det var godt. Jeg kan godt tænke bagefter, når vi<br />
boede i en to-værelses lejlighed, hvordan kunne<br />
det lade sig gøre, men det kunne lade sig gøre. Jeg<br />
kunne jo læse.<br />
Jeg var en læsehest. Jeg var ikke interesseret i<br />
voldsomme lege, eksempelvis. Jeg tog meget lidt<br />
del i de almindelige lege nede på gaden. Jeg læste<br />
i stedet. Min far var selv en stor læser. Han havde<br />
et stort bibliotek i sin bogreol i betragtning af<br />
den sociale klasse, som han kom fra. Min far læste<br />
meget, og han læste god litteratur. Det smittede på<br />
en eller anden måde. Han var meget interesseret i<br />
verden. Han var meget venstreorienteret og aktiv<br />
i pacifistbevægelser og sådan noget. Han deltog<br />
eksempelvis i marchen imod atomvåben.<br />
Hvad lavede dine forældre?<br />
Min far var ved Statsbanerne. Han var uddannet<br />
maskinarbejder ved Frichs i Århus, og han<br />
avancerede og var i de sidste mange år af sit liv<br />
værkmester ved Statsbanerne. Han var en meget<br />
afholdt arbejdsleder, meget stille, meget beskeden<br />
og meget respekteret.<br />
Hvad er dine første minder om Århus?<br />
Jeg gik i skole på den anden side af Ringgaden,<br />
på den anden side af jernbanen, det vil sige, at jeg<br />
hver morgen skulle cykle over Ringgadebroen,<br />
og jeg kan huske, det var hårdt om vinteren.<br />
Rigtig hårdt. Det var ligesom et bjerg faktisk.<br />
Cykle i modvind. Men det skulle man jo. Hver<br />
eneste morgen cyklede jeg hjemmefra, over<br />
Ringgadebroen og ud til skolen. Og det fortsatte<br />
op i gymnasiet, der jo lå endnu længere ude. Jeg<br />
var på cykel altid. Det kan jeg huske tydeligt.<br />
Jeg kan huske en bestemt aften i Århus<br />
Jazzklub, hvor Knud Hjulmand ville fortælle om<br />
Duke Ellington. Det gjorde han så levende, så<br />
billedmæssigt levende. Beskrev Duke Ellington<br />
og hans orkester og sammenlignede det med<br />
mandskabet på et dampskib. Det var helt fantastisk<br />
morsomt, og det står levende for mig den dag i<br />
dag. Han var en fantastisk fortæller. Denne her<br />
musiker fortalte så vidunderligt, at man blev<br />
fuldstændig fanget ind i den verden. Og kun med<br />
ord - ingen musik. Det var en levende indførelse,<br />
og jeg tror, jeg derfor tidligt kom til at værdsætte<br />
gode fortællere. Jeg var vel en 17-18 år gammel på<br />
det tidspunkt.<br />
Hvordan var din skolegang?<br />
Lige fra starten havde jeg nogle fag, jeg var<br />
skidegod til, og nogle fag jeg overhovedet ikke<br />
var god til og nærmest stædigt nægtede at blive<br />
god til. Det var specielt matematik og fysik. Dem<br />
var jeg meget dårlig til, og det var svært at slæbe<br />
gennemsnittet op til at komme i gymnasiet. Jeg<br />
var meget skarp til dansk og til sprogfagene og til<br />
historie og geografi. De dygtigste elever sprang<br />
direkte fra mellemskolen til gymnasiet, men<br />
jeg måtte også tage realskolen med, fordi mine<br />
karakterer ikke var gode nok.<br />
Hvornår og hvordan blev du journalist?<br />
Jeg blev fuldbyrdig journalist i 1959 i København<br />
på Aktuelt. Jeg sprang fuldstændig over alt det<br />
med læreplads, men også journalistskolen. Jeg<br />
har været meget heldig. Det var fordi jeg kunne<br />
noget specielt. Jeg kunne skrive. Det kunne jeg<br />
meget tidligt. Allerede i gymnasiet. Jeg skrev på<br />
et jazzblad i 50’erne. Det blev udgivet i Århus af<br />
min onkel og blev landskendt. Min onkel og jeg<br />
startede det. Han havde lyst til at lave et blad, og<br />
han var begejstret for mit talent som skribent.<br />
Min første aktivitet som journalist var i et<br />
tillæg, som avisen Demokraten lavede, der<br />
hed Junioravisen. De inviterede talenter, nogen<br />
der havde udmærket sig ved stilekonkurrencer<br />
og sådan til at skrive dette tillæg. Jeg var<br />
chefredaktør sammen med en anden og mødte<br />
mange interessante folk der. Det var et meget<br />
frodigt miljø, og jeg var meget involveret i det<br />
århusianske jazz-miljø dengang i 50’erne. Jeg kom<br />
der altid, fik gode venner og skrev meget om jazz i<br />
Demokraten.<br />
LETH OG LITTERATUREN<br />
Hvornår begyndte du at skrive/at interessere dig for<br />
det litterære?<br />
Det gjorde jeg meget tidligt. Det første litterære<br />
jeg skrev, det var en stilekonkurrence, jeg<br />
vandt. Jeg tror, det var i 1955. Jeg skrev meget<br />
surrealistisk om Charles Parker og en indspilning<br />
i et studie, hvor jeg dæmoniserede studiet,<br />
mikrofonen - hele apparaturet. Fuldstændig<br />
umodent, men det var et litterært forsøg.<br />
Det næste, jeg kan huske, er, at hende, jeg var<br />
meget forelsket i, da jeg gik i gymnasiet, og som<br />
jeg har truffet ved et par lejligheder helt uventet<br />
her 50 år efter, hende skrev jeg et romantisk<br />
brev til. Hun viste mig for ganske nyligt brevet. I<br />
min ulykkelige stræben efter hende, havde jeg<br />
skrevet dette romantisk brev, som jeg læste med<br />
meget stor bevægelse her for mindre end ti dage<br />
siden. Hun havde dengang smidt brevet ud, men<br />
OM JØRGEN LETH<br />
Født i Århus i 1937.<br />
Sproglig student fra Marselisborg Gymnasium.<br />
Læste i en kort periode sammenlignende<br />
litteratur på Aarhus Universitet, men fik job på<br />
Aktuelt i København i 1959, og flyttede fra byen.<br />
Udgav sin første digtsamling Gult Lys i 1962.<br />
Debuterede som filminstruktør med kortfilmen<br />
Stopforbud i 1963. Blev en del af avantgardemiljøet<br />
i 60’erne og kollaborerede med folk som<br />
Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Kristen Bjørnkjær<br />
og Hans Jørgen Nielsen.<br />
I 1970’erne konsulent for kortfilmrådet og<br />
programredaktør for Statens Filmcentral.<br />
I 1990’erne blev Jørgen Leth Tour de France<br />
kommentator på TV. Siden har han været stykke<br />
dansk folkeeje.<br />
Flyttede i 1991 til Haiti, hvor han ni år senere<br />
blev udnævt til Honorær Konsul. En post, som<br />
han i forbindelse den skandalesag der opstod<br />
efter udgivelsen af Det uperfekte menneske,<br />
frasagde sig.<br />
Har udgivet utallige film, bøger og<br />
digtsamlinger. Arbejder for tiden på filmen<br />
Det erotiske menneske, som, hvis alt går efter<br />
planen, udkommer på Film Festivalen i Venedig<br />
til næste år.<br />
Udvalgt bibliografi<br />
Gult lys, 1962<br />
Sportsdigte, 1967<br />
Eventyret om den sædvanlige udsigt, 1971<br />
Hvordan de ser ud, 1987<br />
Traberg. Roman, 1990<br />
Hundene gør: Kup i Haiti, 1994<br />
Historier fra Haiti – en ø’stat i Caribien, 2000<br />
Det uperfekte menneske - selvbiografi, 2005<br />
Guldet på havets bund, Det uperfekte<br />
menneske/2, 2007<br />
Udvalgt filmografi<br />
Stopforbud, 1963<br />
Det perfekte menneske, 1967<br />
Livet i Danmark, 1971<br />
Kinesisk bordtennis, 1972<br />
Stjernerne og vandbærerne, 1974<br />
En forårsdag i Helvede, 1976<br />
66 scener fra Amerika, 1982<br />
Udenrigskorrespondenten, 1983<br />
Notater fra Kina, 1986<br />
Notater om kærligheden, 1989<br />
Traberg, 1992<br />
Michael Laudrup – en fodboldspiller, 1993<br />
Haiti. Uden titel, 1996<br />
Nye scener fra Amerika, 2003<br />
De fem benspænd, 2003, sammen med Lars<br />
von Trier<br />
Aarhus, 2005<br />
47 39 DELFINEN
så havde hendes mor fundet det i papirkurven.<br />
Moren havde gemt det gennem mange år og<br />
givet det til hende senere. Brevet var af meget god<br />
papir, det lagde jeg mærke til. Jeg lagde mærke<br />
til kvaliteten. Det siger jo også noget om mig. Jeg<br />
havde valgt at skrive det på gult kraftigt papir med<br />
fyldepen og en meget pæn skrå håndskrift. Meget<br />
pænere end jeg skriver i dag. Og sproget var også<br />
væsentligt nydeligere end det, jeg bruger i dag.<br />
Det var sådan en slags romantisk Frank-Jægertilgang<br />
til kærligheden. Det var egentligt et meget<br />
godt brev - det var det sgu. Jeg var meget glad for<br />
at læse det, og jeg blev også bevæget over det.<br />
Det var fyldt med kontrolleret smerte og længsel.<br />
Det var ikke desperat. Det var køligt og velskrevet,<br />
men udtrykte det håbløse. Det var skrevet før jul i<br />
1954, det vil sige, at det var fra 1.g. Jeg betragter<br />
det sådan set som et første litterært skriveri.<br />
Er der nogle af dine gennemgående temaer, du<br />
allerede berørte dengang? Sport, mystik, kærlighed?<br />
Mystikken var der allerede i det stykke, jeg<br />
skrev om Charles Parker. Det var en fuldstændig<br />
surrealistisk tekst. Mystik var jeg interesseret i<br />
tidligt. Jeg gik hen og så Dr. Mabuses Testamente<br />
på et tidspunkt, hvor jeg sådan set ikke måtte for<br />
mine forældre. Jeg var tiltrukket af mystikken, tror<br />
jeg.<br />
Da jeg begyndte at skrive, kom kærligheden<br />
ind. Ret tidligt selvom jeg ikke havde nogle<br />
erfaringer i den. Og sporten? En ting er, hvad<br />
man oplever som barn og ung, en anden ting<br />
er, hvornår man begynder at bevidstgøre det.<br />
Sporten kommer først til mig meget senere som<br />
stof, ikke som oplevelse. Som oplevelse ligger<br />
det tilbage i 1940’erne og 50’erne, der starter det.<br />
Men som skriveri, som opdagelse og som stof,<br />
der dukker det op i lige præcis den periode der,<br />
hvor der var den kæmpe omvæltning i kunstlivet.<br />
Jeg fik tilknytning til gruppen med Per Kirkeby,<br />
Bjørn Nørgaard, Hans Jørgen Nielsen og Kristen<br />
Bjørnkjær. Og vi opdagede trivialkulturen. Det<br />
gjorde vi kollektivt på en eller anden måde.<br />
Kirkeby var den første, der skrev om Sergio Leone<br />
i Danmark, og jeg opdage, at jeg vidste enormt<br />
meget om cykelsport. Og det har jeg taget med<br />
som bagage. Jeg havde glemt det og gemt det<br />
af vejen alle de år, hvor jeg voksede op som ny<br />
intellektuel, og så glemmer man sporten, den<br />
glider væk, ud af horisonten. Men jeg opdagede, at<br />
det var fantastisk rigt stof, og jeg skrev Sportsdigte<br />
i 1967.<br />
Er temaerne noget, der er gået igen hele vejen?<br />
Et tema, der virkelig ligger dybt i mig, det er<br />
måske det kontrære, det at gøre det modsatte af<br />
det korrekte. Stædigheden og lysten til at være<br />
modsat. Det er den stædighed, der til udtrykkes<br />
i min lyst til at eksperimentere. Eksperimentere<br />
med film, eksperimentere med digte. Mit store<br />
gennembrud som digter, det er, det lyder så<br />
patetisk, men det er, da jeg holdt op med at skrive<br />
modernistisk.<br />
38 40 DELFINEN<br />
KULTUR | INTERVIEW MED JØRGEN LETH<br />
Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?<br />
Det tror jeg kommer tidligt, omkring 1960. Det gik<br />
jo den vej tidligt, også i gymnasiet. Jeg var meget<br />
interesseret i bestemte danske digtere. Jeg var<br />
især interesseret i Frank Jæger og Erik Knudsen,<br />
som jeg holdt meget af. Og begge disse besøgte<br />
jeg, imens jeg gik i skole. Jeg besøgte Frank<br />
Jæger på Langeland, hvor han boede dengang.<br />
Det var inden hans forfald, det var inden hans<br />
drukperiode. Det var i hans lykkelige periode.<br />
Han var en fantastisk smuk mand, og han var en<br />
stor digter. Jeg besøgte ham dernede, og jeg var<br />
meget fascineret af ham, også fordi han spillede<br />
bas. Vi havde en fælles interesse i jazz. Jeg fik et fint<br />
interview med ham til skolebladet. Senere besøgte<br />
jeg Erik Knudsen i Humlebæk, hvor han være lærer<br />
på Højskolen. Ham fik jeg senere et udestående<br />
med, fordi han var så ekstremt venstreorienteret<br />
og politisk agiterende. Og der tog jeg afstand fra<br />
ham, og han tog afstand fra mig. Men dengang<br />
beundrede jeg ham, og det gør jeg stadigvæk, jeg<br />
synes, han er en meget undervurderet digter.<br />
I gymnasiet arrangerede jeg som<br />
elevrådsformand nogle poesiarrangementer på<br />
Marselisborg Gymnasium med nogle skuespillere<br />
fra Århus Teater, som læste digte af Langston<br />
Hughes, og så var der en musiker, der spillede<br />
boogie-woogie-jazz til.<br />
Jeg tror tidligt, jeg vidste, at jeg ville være<br />
skribent i hvert fald. Springet fra journalist til<br />
forfatter, det er jo ikke så stort.<br />
LETH OG FILMEN<br />
Hvad fik dig ind på filmsporet?<br />
Jeg har tit tænkt på, hvornår det skete. Det<br />
undslipper min egen bevidsthed, hvornår lige<br />
præcis det skete. Men det skete i forbindelse med,<br />
at jeg som journalist kom til at skrive om film og<br />
kom til at lave nogle interviews. Jeg interviewede<br />
Michelangelo Antonioni. Det var en stor oplevelse.<br />
Og der var jeg allerede i høj grad begyndt at<br />
se film. Jeg var fortrolig med Jean-Luc Godards<br />
arbejde. Ham mødte jeg i København meget<br />
tidligt - i 1961 eller sådan noget. Jeg mødte ham,<br />
da han var sammen med Anna Karina. De var på<br />
besøg hos hendes forældre, og der snakkede jeg<br />
med dem. Antonioni mødte jeg i hans store flotte<br />
lejlighed i Rom ved Tiberen. Jeg kan tydeligt huske<br />
det - jeg lavede selv billeder. Så jeg begyndte at<br />
udvikle filmstoffet, mens jeg var på aktuelt. Jeg tog<br />
til Sverige og lavede interview med Bo Wiederberg.<br />
Jeg blev meget opslugt af filmstoffet.<br />
Så mødte jeg Ole John, som blev min partner<br />
i meget af det vi lavede. Vi var fælles om en ting,<br />
og det var, at vi syntes, at den måde man lavede<br />
film på i Danmark var dødssyg. Vi tænkte, at vi ville<br />
lave det hele om, vi ville lave vores egen film. Så<br />
udgangspunktet var oprørsk og eksperimentelt,<br />
at vi kunne lave det på en helt anden måde, og vi<br />
skulle fandme vise dem.<br />
I lavede den film der hedder Stopforbud?<br />
Ja, det var den første. Der havde vi nogle<br />
kammerater til at hjælpe. Jens Jørgen Thorsen og<br />
en fjerde mand, der hed Keld Beck. Han havde<br />
4.000 kroner. Ole John lejede kameraet, vi fik<br />
nogle ruller film, og sådan var det. Det har været<br />
meget formativt for os, og for mig, at man kunne<br />
lave film uden penge. Lysten til at lave film uanset<br />
om der er penge til det, den har været der fra<br />
starten. At skabe sit eget sprog og sige, at det ikke<br />
er afgørende, at det foregår efter de foreskrifter,<br />
som man bruger i branchen. Vi var også meget<br />
mere inspireret af anden kunst end film. I<br />
udgangspunktet søgte vi inspiration andre steder.<br />
Hvordan tænkte du, at du kunne bruge det at skrive i<br />
et helt andet medie?<br />
Det var som om, at man kom legende til det. Det<br />
forekom mig ikke så svært at lave film. For det<br />
første syntes jeg, at der var noget visuelt i mine<br />
digte. Der var en billeddannende evne i digtene,<br />
så jeg synes ikke, at springet var så stort. Det var<br />
bare at flytte fra et udtryk til et andet, fra en teknik<br />
til en anden. For mig var det meget beslægtet, og<br />
det har jeg også følt lige siden. Jeg har altid følt, at<br />
digtene var meget i familie med filmene, jeg har<br />
også tænkt meget over det og bevidstgjort det<br />
meget i mine skriverier. Altså at filmene kan lære<br />
af digtene hele tiden. Det synes jeg stadigvæk. Jeg<br />
kan godt lide, at et digt starter i øverste venstre<br />
hjørne, og så ved man ikke, hvor det ender. Jeg vil<br />
gerne have, at filmene er på samme måde. Det er<br />
for mig det optimale, at filmen er en ligeså spontan<br />
proces som digtene.<br />
Var der nogle film som inspirerede dig?<br />
Der var Godard, og jeg tror, det var den vigtigste<br />
direkte inspiration. Godard legede med genrerne.<br />
Han brugte eksempelvis kriminalfilmene som<br />
en slags legetøj. Han pillede filmsproget ned til<br />
en meget rudimentær måde at sætte billeder og<br />
lyd sammen. Det var lige præcis det, der sagde<br />
os noget. Jeg oplevede det som om, han havde<br />
revet en hinde væk fra filmen i biografen. Man<br />
var vant til, at man blev inviteret indenfor i en<br />
historie, kom til at kende nogle personer, der<br />
havde et eller andet at sige hinanden. Men det var<br />
som om Godard havde revet en hinde væk, som<br />
om det var mere direkte det hele. Det var mindre<br />
uskyldigt, det var mere bevidst. En skuespiller er en<br />
skuespiller, sprog er sprog.<br />
Du bruger dig selv meget i din kunst – og i dine film.<br />
Kan det ikke være svært at skelne mellem dig selv som<br />
privatperson og som kunstner i kunsten?<br />
Jeg prøver at være nøgtern. Jeg er meget bevidst<br />
om, at jeg bruger mit eget liv som stof, og at det<br />
er et subjektivt stykke arbejde. Jeg tror, der går en<br />
hårfin linje mellem det private og det offentlige<br />
– og den tror jeg ikke, at jeg overskrider. Jeg<br />
mærkede det i korrespondancen med Morten<br />
Sabroe, hvor jeg kunne mærke præcist hvor linjen<br />
mellem privatlivet og kunsten gik. Jeg har med<br />
vellyst brugt mine egne oplevelser som en slags<br />
historier. Som stof. Den kunstneriske proces er at<br />
forvandle ingenting til noget. Det er den groveste<br />
form for kreativ proces – at forvandle ingenting
til noget. Der sker altid en transformering af<br />
personligt stof til et udtryk. Kunsten er jo ikke<br />
uforarbejdet. Man læser jo ikke bare den rå<br />
virkelighed. Der vil altid være et element af noget<br />
fiktivt i den måde, man bruger sig selv på. Det<br />
er jo en slags iscenesættelse. Jeg skriver meget<br />
spontant, men jeg tror, jeg har en indbygget<br />
sortering.<br />
Hvordan forholder du dig til dokumentarfilmgenren?<br />
Nogen vil nok kalde nogle af dine film for<br />
dokumentarfilm.<br />
I mange tilfælde vil jeg hellere se en god<br />
dokumentarfilm end en fiktionsfilm. Og så er der<br />
nogle tilfælde, hvor jeg synes det går begge veje.<br />
Jeg er eksempelvis meget begejstret for Bournetrilogien,<br />
men det er måske fordi de to sidste film<br />
er lavet af en tidligere dokumentarfilminstruktør,<br />
Poul Greengrass. De har hele den appetit<br />
på virkeligheden, som jeg synes, den gode<br />
dokumentarfilmmand skal have. En lyst til at<br />
fortælle og gøre almindelige ritualer til spændende<br />
ting at betragte. Jeg kan godt lide den energi, der<br />
er i de bedste dokumentarfilm. Og jeg synes også,<br />
at min egen søn Asgers film er banebrydende.<br />
Jeg glæder mig over, at der mere end nogensinde<br />
bliver lavet gode dokumentarfilm. Herhjemme<br />
synes jeg især, at Michael Nor er interessant.<br />
Ved dokumentarfilm skelner jeg mellem dem,<br />
som er nysgerrige, altså dem der gerne vil opdage<br />
verden, og dem der allerede kender verden på<br />
forhånd og bare vil føre bevis. Og der en himmel<br />
til forskel mellem de to typer film. Den sidste<br />
type film skælder jeg altid ud over. Den vigtigste<br />
dyd ved en dokumentarfilm er, at den skal være<br />
nysgerrig og se på verden med friske øjne. Hvis<br />
hensigten er for tydelig med filmen, så står jeg af.<br />
Kunne du finde på at lave en film med din søn Asger?<br />
Ja, vi har jo arbejdet sammen før. Han var meget<br />
stærkt involveret i De fem benspænd, og han<br />
har også være med på den sidste Amerikafilm<br />
og min Søren Ulrik Thomsen-film som min<br />
assistent. Men specielt i De fem benspænd var han<br />
meget instrumental i flere vigtige og vanskelige<br />
situationer. Jeg tror ikke, jeg kunne have løst<br />
opgaven med tegnefilmen uden Asgers hjælp. Og<br />
også den tredje opgave i filmen: Den frie opgave.<br />
Der hjalp han mig med at gøre opmærksom på<br />
noget, der findes i mine egne digte, som jeg ikke<br />
havde tænkt på. Han sagde: ”Jamen far, skal vi ikke<br />
lave en film noir. Der findes altid elementer af noir<br />
i dine gamle digte.” Vi tog nogle af disse elementer<br />
ud af digtene, og så fik vi et manuskript til en lille<br />
film noir.<br />
Asger har også udtænkt et projekt. Og han er i<br />
gang med at udvikle et manuskript til en caribisk<br />
film noir, han gerne vil have, jeg skal instruere.<br />
BYE BYE ÅRHUS<br />
Hvornår rejser du væk fra Århus?<br />
Det gjorde jeg i april 1959. Jeg blev ansat uden<br />
ansøgning på Aktuelt. Jeg tog til København på<br />
bar bund – jeg kendte ingen. De første, jeg kom til<br />
at kende, var Thomas Winding, som var tegner på<br />
Aktuelt, og han kone Vibeke Winding eller Busser<br />
Winding, som stadigvæk efter min mening var og<br />
er den bedste jazzfotograf, der er i Danmark. Hun<br />
fotograferede til mig. Det var et kunstnerpar, jeg<br />
kom til at kende. Jeg var heldig at møde Thomas<br />
Winding. Han bragte mig ind i et kulturradikalt<br />
miljø, kan man sige. Det var et decideret post-<br />
Poul-Henningsen-miljø. Det var et miljø, jeg ikke<br />
kendte, og som jeg forstod mere og mere. Meget<br />
venstreorienteret, meget politisk og meget<br />
legefuldt samtidig. Det var en skøn periode, for<br />
der var en meget bedre sammenhæng mellem det<br />
politiske og det legefulde i kunsten dengang.<br />
Hvad adskilte Århus og København?<br />
Dengang syntes jeg, Århus var meget provins i<br />
forhold til København. Det er overhovedet ikke<br />
tilfældet mere, synes jeg. Hver gang jeg kommer<br />
tilbage til Århus nu om dage, synes jeg, at det er en<br />
utrolig frisk by med masser af aktivitet. På mange<br />
måder bedre end København. Cafélivet i Århus,<br />
synes jeg, er bedre end i København. Mange steder<br />
er mere livfulde her - flere steder har man lyst til at<br />
gå ind.<br />
Men dengang jeg flyttede herfra var det en<br />
provinsby. Der var ikke noget caféliv. Universitetet<br />
var jo vidunderligt smukt, men der var ikke så<br />
mange aktiviteter, der var ikke så mange stimuli<br />
for en ung kunstner eller journalist som mig.<br />
København var simpelthen sagen, man skulle<br />
til København. Det var provinsmørket og den<br />
glitrende hovedstad. Jeg kom ind i et meget<br />
livligt miljø. En fantastisk avis med en fantastisk<br />
redaktion, excentriske personer flokkedes i<br />
gangene, det var virkelig en dejlig tid for mig. En<br />
frodig, en munter og en produktiv tid<br />
Hvordan er din tilknytning til Århus i dag?<br />
Den er bedre nu, end den har været i mange år. Der<br />
var en årrække, hvor jeg ikke var særlig interesseret<br />
i at komme tilbage til Århus. I dag tænker jeg, hver<br />
gang jeg er her, at det er dumt, jeg ikke bliver lidt<br />
længere. Århus er en meget venlig by for mig. Jeg<br />
føler mig stadig hjemme her, det gør jeg. Når jeg<br />
er oppe og tale på universitetet, så er det også<br />
altid fuld hus. Jeg synes, det er min hjemmebane<br />
på en måde. Den følelse er kommet tilbage meget<br />
kraftigt i de senere år. Jeg kan mærke, at der er<br />
en stor varme, også en stor varme over, at jeg<br />
er fra Århus. Det er også derfor, jeg var meget<br />
glad for at lave Århus-filmen. Den kom jo som en<br />
bestillingsopgave. Det gav mig meget anledning til<br />
at se på mit liv og på min barndom.<br />
Hvor går du hen når du er i Århus?<br />
Jeg går altid ned og spiser frokost på<br />
Teaterbodegaen. Det har jeg nu været to dage i<br />
træk, og så kan jeg godt lige at bo på Hotel Royal.<br />
Jeg går op ad Strøget når jeg er her, det er ligesom<br />
bare min bygang.<br />
Hvor er dit yndlingssted i Århus?<br />
Cykelbanen er mit yndlingssted, men det er<br />
ikke noget opmuntrende syn. Jeg er meget<br />
ked af, at den der forladt. Den er jo et tegn på<br />
tidens gang, kan man sige, i rent patetisk eller<br />
sentimental forstand. Den er i den grad et tegn<br />
på forfald. Noget, der er gået ned, noget, der er<br />
forsvundet. Man kan måle sit eget liv i forhold til<br />
omgivelser, som man kender. Området omkring<br />
Observatoriestien, som jeg kendte så godt i 50’erne<br />
er totalt forandret. Det eneste, der er tilbage, det<br />
er Observatoriestien selv og væddeløbsbanen. De<br />
villaveje, som jeg forholder mig til, de har stadig<br />
de der vidunderlige navne, men det er ikke det<br />
samme. Det er meget forandret. Det giver mig en<br />
hvis tristhedsfornemmelse.<br />
FREMTIDIGE PROJEKTER<br />
Hvor langt er du med filmen ”Det Erotiske Menneske”?<br />
Jeg er ret langt fremme. De sidste locations tager<br />
vi til, og så er den færdigt optaget. Man kan godt<br />
sige, at det i gåseøjne er en antropologisk film.<br />
Der er noget fra Brasilien, Canada, Haiti, Senegal,<br />
Paris, en togrejse i Østeuropa og så Filippinerne<br />
og Laos. Og så er der nogle glimt fra nogle af<br />
de gamle film også. Der er en meget geografisk<br />
fornemmelse i den. En antropologisk undersøgelse<br />
af erotikkens væsen. Jeg tror, filmen er den mest<br />
radikalt eksperimenterende, jeg har lavet. Vi er<br />
allerede i gang med klipningen nu, så den er ved at<br />
tage form. Jeg er meget tilfreds med, hvor den er.<br />
Jeg har været meget bange for den, for jeg tænkte,<br />
at den var for svær at lave. Hvordan fortæller man<br />
på film om erotik, når man på forhånd udelukker<br />
pornografiske og eksplicitte tilgange til sex? Så den<br />
er meget beroende på stemninger, på en poetisk<br />
tilgang til erotikken, og i bedste fald også en vis<br />
humor.<br />
Hvornår regner du med, filmen får premiere?<br />
Jeg håber på, at den bliver færdig til at komme<br />
med til Venedig næste år. Der havde jeg meget stor<br />
succes med De Fem Benspænd. Det er den bedst<br />
egnede filmfestival, synes jeg, for min type film.<br />
Hvis Venedig nominerer den, så vil vi ikke holde<br />
premiere på den før.<br />
Er det den sidste film, du vil lave?<br />
Nej, det er det ikke. Der er nogle projekter som<br />
jeg ikke har haft tid eller energi til at udvikle. Jeg<br />
har flere projekter, der egentlig er lidt i gang. En<br />
portrætfilm om maleren John Kørner. Den har jeg<br />
lavet nogle optagelser til, så det er et projekt der så<br />
småt er begyndt. Jeg kunne også godt tænke mig<br />
at lave en film om Michael Rasmussen. Han er en<br />
martyr, som er blevet straffet uretfærdigt hårdt. Og<br />
han er anderledes. Han er en ener. Han betaler for<br />
sin anderledeshed, synes jeg. Jeg har snakket med<br />
ham om det, og han vil gerne have, at jeg laver<br />
en film om ham, men jeg er ikke kommet så langt<br />
med det endnu. Jeg har også et andet projekt, som<br />
mere er en fortsættelse af mine antropologiske<br />
film: En ny udgave af Livet i Danmark. <br />
41 DELFINEN
MUSIK TEATER<br />
The Raveonettes: In And Out of Control<br />
Vice Records<br />
The Raveonettes blander det sure med det søde og<br />
det hårde med det bløde på deres nye album “In<br />
And Out of Control”, der udkom d. 5. oktober.<br />
Bandet, der blev dannet i 2001, havde et af sit<br />
første gigs på SPOT festival i Århus, og siden da er<br />
det gået utroligt stærkt for Sune Wagner og Sharin<br />
Foo.<br />
De to har dog for en tid lagt deres ellers så<br />
hjemmevante og intense post-punk lyd på hylden.<br />
I stedet er de på deres femte udspil gået sammen<br />
med producer og hitmager Thomas Troelsen, og<br />
sød musik er opstået. Aldrig har The Raveonettes<br />
lydt så poppet. Musikken er sødmefuld, men i<br />
stærk kontrast står de mørke tekster, der byder<br />
lytterne på alt fra stoffer til voldtægt og selvmord.<br />
”And everytime you overdose, I rush to intensive<br />
care, Another said I stare, Before you disappear”<br />
lyder det eftertænksomt på den første single ”Last<br />
Dance”. Sangen understreger desuden endnu<br />
engang, hvor godt Wagner og Foos stemmer<br />
klæder hinanden.<br />
Kontrasten mellem de poppede melodier og<br />
de dystre tekster har en vis virkning, men om<br />
sangenes dybde og pladens indhold er meget<br />
mere end en omgang god musik kan diskuteres.<br />
Hardcore fans af duoen vil dog nok se sig en smule<br />
skuffede over den meget poppede lyd. De ellers så<br />
velkendte og støjende Raveonettes-toner er skiftet<br />
ud med ørehængende omkvæd, men mon ikke<br />
bandets nye og mere lettilgængelige stil også kan<br />
byde nye lyttere velkommen?<br />
På enkelte numre som ”Bang!” og ”Heart of<br />
Stone” formår Wagner og Foo dog at bryde<br />
igennem med Raveonettes velkendte og mere<br />
kantede lyd, og duoen ender ikke bare som<br />
statister i Troelsens popverden.<br />
42 DELFINEN<br />
KULTUR | ANMELDELSER<br />
Om man er til det sure eller det søde er en<br />
smagssag, men faktum er, at der er masser af guf at<br />
hente på albummet for selv den allermest kræsne.<br />
For dem, der er klar til at hoppe på den helt store<br />
Raveonettes-buffet, så gæster duoen Århus på<br />
Voxhall d. 1. december.<br />
Katrine Villumsen<br />
Undskyld gamle, hvor finder jeg tiden,<br />
kærligheden og den galskab, der smitter?<br />
Aarhus Teater, Scala, frem til 14/11<br />
Hvordan er det at blive gammel? Hvordan<br />
er livet i den tredje alder? Og hvordan<br />
behandler samfundet vores ældste? Det er de<br />
grundlæggende problemstillinger, som behandles<br />
i “Undskyld gamle…” Siden 2005 er en række<br />
forestillinger af Christian Lollike blevet opsat i<br />
Århus. Alle hans stykker, der bl.a. tæller ”Afrikas<br />
Stjerne”, ”Dom over skrig” og ”Himlen over<br />
os”, omhandler mere eller mindre tabuiserede<br />
emner som gruppevoldtægt, selvmord, religion,<br />
prostitution osv. Fascinationen ved tabuer<br />
havde Lollike åbenbart med fra starten, for<br />
“Undskyld gamle…” er Lollikes afgangsmanuskript<br />
fra dramatikeruddannelsen og hans første<br />
helaftensstykke fra 2001. Stykket bliver nu spillet<br />
for første gang på Aarhus Teater, hvor Lollike i dag<br />
er husdramatiker og nyudnævnt kunstnerisk rektor<br />
for teatrets dramatikeruddannelse. At stykket er fra<br />
2001 gør ikke problemstillingerne mindre aktuelle.<br />
Det virker derimod desværre som om, stykket<br />
sætter sig mellem to stole, når det både vil have<br />
en dybt kritisk stillingtagen til plejesystemet,<br />
mens det samtidigt ønsker at portrættere de<br />
menneskelige historier og små liv, der udspiller<br />
sig på et plejehjem. Dette gør, at ingen af delene<br />
lykkes helt.<br />
Når det er sagt, så introduceres der nogle<br />
fantastisk rørende skæbner i forestillingen. Billedet<br />
af de gamle sørgelige eksistenser, nærmest<br />
forstenede i apati, der langsomt bryder ud i sang,<br />
er dybt rørende. Man opdager, at man troede, at<br />
åndslivet havde forladt dem, og man bliver lettet<br />
over, at de stadig er der.<br />
At karaktererne bryder ud i sang leder tankerne<br />
hen på Lollikes flirt med teaterkoncerten i<br />
“Kødkarrusellen”. Man er blot ærgerlig over, at
iscenesætteren ikke nøjes med at lade de gamle<br />
synge deres ungdoms gode sange på dansk, men<br />
tilsyneladende også mener, at de skal synges på<br />
engelsk.<br />
Blandt de mere anonyme, muligvis demente<br />
ældre, tegner sig et billede af stadig potente<br />
personligheder. Sammenholdet mellem de to<br />
”våbenbrødre”, den blinde Don Otto og den<br />
lungesyge Biermann/Spækhukkerens, og deres<br />
venskabelige hakken på hinanden og små eventyr<br />
får en til at trække behageligt på smilebåndet.<br />
Desuden er særligt karakteren Vera, spillet af Inge<br />
Sofie Skovbo, smuk i sin rolige forelskelse og naive,<br />
levende tilgang til livet, trods hendes fremskredne<br />
alder. Hendes små tvangshandlinger fuldender<br />
billedet af en elskelig, ældre dame, hvis liv vågner<br />
på ny.<br />
Der er et interessant spænd mellem de parallelle<br />
liv, som plejere og beboere lever. De har alle det<br />
til fælles, at de er nogle småhustlere, både unge<br />
som gamle, hvilket er lidt hyggeligt. Plejernes<br />
dobbeltliv er dog på grænsen til det utroværdige.<br />
En ting man kan sige om Lollikes forestillinger<br />
er, at de aldrig ligner nogle af de foregående,<br />
og at de altid griber i en ny retning med gode,<br />
velskrevne replikker. Denne forestilling er, i denne<br />
iscenesættelse, desværre ikke blandt hans bedste.<br />
Men de små finurlige skæbner blandt de ældre,<br />
og deres lavintensive kampe for bare lidt mening<br />
og indhold i en næsten statisk dagligdag, gør<br />
stadig forestilling seværdig. Og om ikke andet er<br />
det virkelig godt at få udfordret sin egen, delvist<br />
fortrængte frygt for alderdom, forfald og død.<br />
Esben Rahr Gotfredsen<br />
KUNST<br />
HuskMitNavn: Fra vugge til grav<br />
Galleriet Charlotte Fogh, frem til 7/11<br />
På Charlotte Fogh galleriet i Århus kan man i disse<br />
dage opleve en bemærkelsesværdig soloudstilling<br />
med den danske street art kunstner HuskMitNavn.<br />
Udstillingen ”Fra vugge til grav” tager de<br />
besøgende med på en humoristisk og bevægende<br />
rejse gennem det univers, som kendetegner street<br />
art kunstneren.<br />
HuskMitNavn er et pseudonym for den<br />
anonyme street art kunstner fra Taastrup, der<br />
oprindeligt startede ud som lovløs graffitimaler.<br />
Kunstneren har længe været kendt i København,<br />
hvor tegninger i mange år har været med til at<br />
pryde bymure og hjemmelavede plakater. Siden<br />
hen er kunsten flyttet ind på gallerierne i både<br />
ind– og udland, og sidste skud på stammen kan nu<br />
opleves på Charlotte Fogh galleriet.<br />
Den verden, som HuskMitNavn præsenterer<br />
os for i udstillingen ”Fra vugge til grav”, ligner på<br />
mange måder vores egen: man bliver født, lærer<br />
at gå, går til fester, møder sin kæreste, gifter sig,<br />
får børn, og på et tidspunkt sover man stille ind.<br />
Vi kender alle sammen historien, men med sin<br />
særlige facon formår HuskMitNavn at skildre den<br />
på en ny og interessant måde, som absolut er værd<br />
at opleve.<br />
HuskMitNavn har skabt sin egen kuriøse stil - en<br />
blanding mellem den karikerede tegneseriefigur,<br />
graffitistilen og det fotorealistiske. I værkerne<br />
flyder stilarterne sammen og viser os verden,<br />
som kunstneren ser den: tegneseriehelten har<br />
forladt tegneseriehæftet og balancerer nu på<br />
sengekanten, fester side om side med dine venner<br />
eller inviterer til en flyvetur. Sådan er verden ifølge<br />
HuskMitNavn - det imaginære flyder sammen<br />
med virkeligheden, og det giver rum til en<br />
fantasiverden, som vi alle kan forstå.<br />
”Fra vugge til grav” kan opleves frem til d. 7/11<br />
i galleriet Charlotte Fogh, Klostergade 32, 8000<br />
Århus C. Værkerne er desuden til salg.<br />
Linda L. Dürr Resen<br />
43 DELFINEN
44 28 DELFINEN<br />
DELFINEN<br />
■ KULTURKALENDER<br />
Kollegiernes kamp<br />
2. november, Studenterhuset<br />
Kl. 20 åbner Studenterhuset dørene til årets første runde I kampen om den ærefulde titel som “Århus’ klogeste kollegium”.<br />
Deltagerne skal igennem en række konkurrencer indenfor aktuelle samfundsspørgsmål, paratviden og indsigt i byens og landets<br />
tilstand. Vinderne kan se frem til en præmie i form af en julefrokost.<br />
Semifinalen ligger den 11. november, og den 19. november afholdes selve finalen.<br />
Kvindefest 2009<br />
6. november, Gbar<br />
Er du lesbisk, homo eller queer, så holder Gbar i Skolegade den årlige kvindefest d. 6. november. Er du en af dem, der har<br />
erhvervet en af de 40 guldbilletter, kan du se frem til en aften, der starter kl. 18.30, og som byder på velkomstdrink, buffet, og<br />
gode priser på alkohol.<br />
For dem, der derimod har en sølvbillet, åbner dørene kl. 21, hvor der ligeledes er gode tilbud at finde i baren. Kl. 22 fyrer DJ Frau<br />
Hoppe Aus Hamburg op for festen.<br />
Storytellers con Katapult<br />
7. november, Katapult<br />
Har du en god historie, du gerne vil dele med andre, eller har du lyst til at høre nogle spændende fortællinger fra kendte såvel<br />
som ukendte mennesker, så byder Katapult på en aften med en broget flok historiefortællere. Sammen med folk som Rune<br />
Green, Aase Klith, Lisbeth Nielsen m.fl. kan du se frem til en masse lyslevende, hyggelige og intime historier.<br />
Objectified<br />
17. november, Øst for Paradis<br />
LYNfabrikken og Øst for Paradis inviterer til design-hygge-morgen d. 17. november kl. 8.30. Objectified er en dokumentar, der<br />
tager udgangspunkt i menneskets komplekse forhold til formgivne produkter og i vid udstrækning til de folk, der designer<br />
dem. Vi får et indblik i alt fra tandbørster til teknologiske gadgets, og de designere, der konstant revurderer, evaluerer og<br />
genskaber vores producerede omverden.<br />
PureLove<br />
26. november, Rum 46<br />
Med PureLove kan du med et bæredygtigt og stråleneutralt design afspille dine yndlings-kærlighedserklæringer igen og igen.<br />
Hvad enten det er i bilen, i soveværelset eller på kontoret, kræver det blot lidt sollys, så solcellen kan opsamle energi til at<br />
afspille dine kærlige budskaber. Er du interesseret i en bæredygtig og klimavenlig kærlighed, så skal du kigge forbi Rum46, der<br />
holder et PureLove lanceringsevent fra d. 26. november kl. 16 til og med d. 28. november. PureLove-produkter kan købes, og<br />
helt unikke eksemplarer kan skabes.<br />
Mew<br />
27. november, Musikhuset<br />
Musikhuset lægger scene til, når Mew gæster Århus d. 27. november. Bandet har netop udsendt deres 5. album og besøget i<br />
den jyske hovedstad er en del af gruppens nordiske turné. Koncerten er, foruden en koncert I KB Hallen I København, en af de<br />
to eneste indendørskoncerter med Mew i Danmark. Billetter koster 275 kr.
Den store sodanvandskrig<br />
ORD | CHRISTOFFER HILLGAARD PEDERSEN<br />
RETRO<br />
I slutningen af 1800-tallet forsøgte kolonimagterne af al magt at underlægge sig de sidste ukendte områder i Afrika. På samme måde brugte<br />
sodavandsproducenterne nittenhalvfemserne på at bade børn og unge i citronsyre og sukker, inden myndighederne for alvor vågnede op til dåd. Nye<br />
varianter kom til, og gamle kendinge skiftede smag som følge af halvfemsernes store sodavandskrig.<br />
Gnisten, der satte ild til krudtønden, var introduktionen af en ny flaske i plast, der kunne rumme en halv liter sodavand. Dermed var sodavand ikke længere<br />
et gode, der kom i glasflasker til særlige lejligheder. Når halvfemsernes børn smuttede over til naboen til et slag Doom eller Wolfenstein skete det med en<br />
halv liter lunken Coca-Cola i lommen.<br />
Netop Coca-Cola og resten af ”den hellige treenighed”, Fanta og Sprite, skulle komme til at eje årtusindets sidste årti. Blandt andet på bekostning af<br />
fynskejede Jolly Cola, der i firserne sad på op imod halvdelen af det danske colamarked.<br />
I 1993 satte Jolly Cola ved hjælp af Tina Kjærs modne frugter nye standarder for brugen af sex i danske reklamer. Alligevel blev halvfemserne et kriseårti<br />
for firmaet. I ren desperation introducerede man sidst i halvfemserne en ny og mere ”moden” smag. Til stor fortrydelse for den samlede danske stand af<br />
pølsemænd.<br />
Urge – Norges bidrag til skaterkulturen<br />
En førerposition på de brungyldne colamarked var dog ikke nok for mastodonten Coca-Cola. Man var hofdrink blandt nørder, men Coca-Cola ville også nå<br />
det urbane segment. Inspirationen kom fra Norge, hvor en grumset væske ved navn Urge gik som varmt brød blandt skatere og ekstremsportsudøvere.<br />
At selve ordlyden i så mistænkelig grad lød som en, der brækkede sig, fik ikke advarselslamperne til at blinke hos de ansvarlige. Urge blev i 1997 lanceret i<br />
Danmark. Da nyhedens interesse forsvandt, blev Urge imidlertid stående på hylderne for blot et par år senere at forsvinde helt.<br />
En svunden tid<br />
Jeg skriver dette med et skær af nostalgi. I halvfemserne gik sodavand for alvor fra at være et sjældent gode forbeholdt weekenden til at udgøre majoriteten<br />
af vores væskeindtag. Nutidens børn og teenagere klamrer sig i stedet til pvc-bløde vandflasker.<br />
Vil de mon nogensinde mærke forventningens glæde over hvilken Fanta-variant, der mon bliver den næste? Vil de føle den maniske tilfredsstillelse ved en<br />
sommer at have samlet halvtreds colalåg og siden modtage et papirstyndt håndklæde med tryk?<br />
Jeg tror det ikke. Men hvis de skynder sig, kan de tage til Norge og købe en Urge. Her forsvandt den nemlig aldrig. <br />
45 DELFINEN
Aktivitetskravene eksisterer ikke<br />
Michael Hunnicke harcelerer mod aktivitetskrav,<br />
eksamener og deadlines, der lader til at tage<br />
magten fra den studerende og gøre os til<br />
dårligere akademikere. Spørgsmålet er, om det er<br />
sandheden? Det kan næppe være de kvartals eller<br />
halvårlige eksamener, han refererer til. Ej heller<br />
kan det være de ikke-eksisterede deadlines, med<br />
mindre han refererer til, at en uge-eksamen skal<br />
afleveres efter en uge? Med aktivitetskrav mener<br />
han velsagtens den ikke-eksisterende mødepligt<br />
og manglende vurdering af faglig aktivitet i<br />
timerne?<br />
De pågældende problemer er altså mere<br />
eller mindre ikke eksisterende. Alligevel formår<br />
deres tilstedeværelse at gøre os dummere,<br />
mindre kompetente og til dårligere akademikere.<br />
Det forholder sig nærmere direkte omvendt!<br />
Manglende aktivitetskrav, eksamener og deadlines<br />
gør studerende dummere, mindre kompetente og<br />
til dårlige akademikere.<br />
DEBAT | UNIVERSITETSDEMOKRATI<br />
”Reclaim your responsibility”<br />
DEBATINDLÆG:<br />
Michael Hunnicke Jensen skriver i <strong>Delfinen</strong>s oktobernummer om bevægelsen Reclaim Your<br />
Educations protester mod det, han kalder neoliberaliseringen af den offentlige sektor.<br />
Men indlægget er galt afmarcheret og et eksempel på, hvordan man vælger at give<br />
uddannelsessystemet og oven i købet finanskrisen skylden i stedet for at tage personligt<br />
ansvar.<br />
ORD | EBBE ELHAUGE KRISTENSEN, STUD. SCIENT. POL.<br />
46 DELFINEN<br />
Dermed ikke sagt at vi skal indføre de<br />
pågældende aktivitetskrav etc. Det er nærmere en<br />
holdningsændring, der skal initieres.<br />
Et spørgsmål om at tage ansvar<br />
Problemet er således næppe den lange liste af<br />
ansvarsunddragende klicheer, Hunnicke opstiller.<br />
Det er nærmere det senmoderne samfunds evne til<br />
at fratage den enkelte ansvaret for vores eget liv og<br />
uddannelse. Nemmere er det at skyde ansvaret og<br />
dermed skylden for evt. fiasko over på systemet. Et<br />
system, der indrømmet indeholder problematiske<br />
elementer, men det er nu engang et systems natur.<br />
Det er prisen for at have et system – en pris, der må<br />
betales for at have kosmos i stedet for kaos.<br />
Hvis Hunnicke brugte tiden og spaltepladsen<br />
på at opfordre den enkelte studerende til at tage<br />
ansvar for sin akademiske fremtid, ville vi måske<br />
kunne sætte os imod den usunde offermentalitet<br />
vi projicerer over på os selv. Dermed ville det være<br />
muligt at skabe akademikere, der er attraktive for<br />
arbejdsmarkedet, også selvom de skulle bruge et<br />
par år ekstra.<br />
”Reclaim your responsibility”<br />
Det danske uddannelsessystem giver os en<br />
ekstrem frihed til at bruge tiden, som vi selv finder<br />
bedst. Der er således ikke mødepligt og krav<br />
om læst pensum, men kun et krav om at bestå<br />
eksamen. Hvordan, man vælger at gøre det, er<br />
op til den enkelte. Nogle foretrækker at følge det<br />
forslag til en plan, hver uddannelse foreligger<br />
sine studerende, mens andre går egne veje.<br />
Denne model er en ultimativ tillidserklæring til de<br />
studerende. En tillidserklæring, der kræver, vi er<br />
tilliden voksen. Hunnickes indlæg er et eksempel<br />
på, hvordan man flygter fra denne ansvarliggørelse<br />
ved at angribe giveren af tilliden. Det vil jeg ikke<br />
være med til. Derfor: ”Reclaim your responsibility”!
for<br />
studerende<br />
i Århus<br />
Er du <strong>Delfinen</strong>s nye layouter?<br />
Arbejdstid:<br />
Ca. 25 timer om måneden<br />
Arbejdsopgaver:<br />
Deltagelse i redaktionsmøder<br />
Opsætning af magasinet (ca. én hel weekend pr. blad)<br />
Organisering af den månedlige produktion og distribution<br />
Profil:<br />
Du har indgående kendskab til PhotoShop og InDesign.<br />
Du er kreativ og har et øje for grafiske løsninger.<br />
Du kan arbejde koncentreret op til deadlines.<br />
Du er engageret og kan blande arbejde med fornøjelse.<br />
JOBBET ER LØNNET<br />
Send en mail til delfinen@sr.au.dk senest d. 10. november
<strong>Delfinen</strong> søger skribenter<br />
Er du interesseret i at formidle din faglige<br />
kunnen, udforske og skrive om det<br />
århusianske kulturliv eller bedrive<br />
undersøgende kritisk journalistik? Så er<br />
<strong>Delfinen</strong> stedet for dig.<br />
<strong>Delfinen</strong> er magasinet af og for de<br />
studerende på Aarhus Universitet.<br />
Magasinet er modsat de øvrige<br />
institutblade uafhængigt af universitetet.<br />
Vi kan derfor tage historier op, som de<br />
andre blade ikke kan. Vi er de studerendes<br />
vagthund.<br />
<strong>Delfinen</strong> er mere end en kritisk stemme.<br />
Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i<br />
det århusianske. Og vi forsøger at være<br />
en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper<br />
på universitetet kan komme til orde og<br />
formidle relevant viden.<br />
Lyder det interessant?<br />
KLIPPESTUDIE<br />
86 10 20 00<br />
Åbningstilbud i<br />
oktober og november<br />
Studierabat<br />
20%<br />
(ved visning<br />
af studiekort)<br />
Frit valg af alle L´oréal & ID produkter<br />
1 stk. 125,-<br />
3 stk. 250,-<br />
Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C<br />
Online booking på www.klippestudie.dk<br />
M<br />
h<br />
D<br />
H<br />
G<br />
D<br />
s<br />
D<br />
s<br />
K<br />
G<br />
h<br />
D<br />
S<br />
o
Moderne dans, hiphop, disco<br />
hvad med at prøve noget nyt?<br />
Dans Den Saltede Hund,<br />
Hattemagerens Totur,<br />
Gallopkontra og meget andet.<br />
Det er traditionelt, udfordrende,<br />
sjovt og så fjerne fjerner det dellerne fra maven.<br />
Det er Folkedans, hvor vi kommer<br />
som vi er, og danser som vi vil.<br />
Kom og vær med i Folkedansernes hus,<br />
Gjellerupvej 83C, 8230 Åbyhøj<br />
hvor vi danser hver tirsdag 18.15-19.15.<br />
Det er gratis!<br />
Se næste nummer af <strong>Delfinen</strong> med<br />
oplysninger om nyt hold i januar 2010<br />
IT-UNIVERSITETET I KBH<br />
Gratis<br />
Gratis<br />
Gratis<br />
Gratis<br />
HVOR DIGITAL<br />
ER DU?<br />
IT-UNIVERSITETET TILBYDER<br />
4 KANDIDATUDDANNELSER<br />
FRA SPIL OG KOMMUNIKATION TIL BUSINESS OG SOFTWARE<br />
itu.dk/kandidat<br />
Dedikeret til den digitale verden<br />
IT-Universitetet i København · Rued Langgaards Vej 7 · 2300 København S
Ta’ med AUS på skitur til Avoriaz<br />
Ta’ med AUS på skitur til Avoriaz<br />
Vi er så småt begyndt at gå vinteren i<br />
Vi møde, er så småt hvilket begyndt også betyder, at gå vinteren at AUS’ i<br />
møde, fantastiske hvilket skitur også nærmer betyder, sig. at AUS’ Turen<br />
fantastiske går i år (uge skitur 5, 2010) nærmer til Avoriaz sig. Turen i<br />
går Frankrig, i år (uge som 5, 2010) med sine til Avoriaz 650 km i piste,<br />
Frankrig, der strækker som med sig helt sine ind 650 i Schweiz, km piste, er<br />
der et strækker af verdens sig største helt ind sammenhængende<br />
i Schweiz, er<br />
et skiområder. af verdens største Avoriaz sammenhængende<br />
er den højest<br />
skiområder. beliggende Avoriaz by i det er enorme den højest område<br />
beliggende ”Portes du by soleil”, i det enorme og med område en<br />
”Portes beliggenhed du soleil”, på 1.800 og med meter en er<br />
beliggenhed snesikkerheden på 1.800 i top. meter er<br />
snesikkerheden i top.<br />
Der er altid en lokal og afslappet<br />
stemning i idylliske Avoriaz. Byen er<br />
Der bilfri, er altid så det en er lokal hestekaner og afslappet og ski, der<br />
stemning bringer dig i idylliske rundt mellem Avoriaz. de Byen mange er<br />
bilfri, hyggelige så det restauranter, er hestekaner cafeer, og ski, barer, der<br />
bringer delikatesse- dig rundt og skibutikker. mellem de mange De sidste<br />
hyggelige par år har restauranter, vi haft omkring cafeer, 100 barer, glade<br />
delikatesse- gæster på turen, og skibutikker. så der er rig De mulighed sidste<br />
par for år både har vi god haft skiløb omkring og socialt 100 glade samvær.<br />
gæster på turen, så der er rig mulighed<br />
for både god skiløb og socialt samvær.<br />
50 DELFINEN<br />
Rejsens koster kun 3.895 kr. og<br />
Rejsens inkluderer: koster 6 dages kun 3.895 liftkort kr. (kan og<br />
inkluderer: udvides til 6 7 dages eller 8 liftkort dage), transport (kan i<br />
udvides luksus hvilebus til 7 eller med 8 dage), DVD transport og minibar i<br />
luksus (samt AUS’ hvilebus legendariske med DVD og minibar<br />
(samt busunderholdning AUS’ legendariske med banko og<br />
busunderholdning quiz og som altid med fede banko præmier), og<br />
quiz AUS og byder som igen altid på med et par fede øl præmier), eller tre<br />
AUS på busturen byder igen til Avoriaz, på et par ophold øl eller i gode tre<br />
på lejligheder busturen i til centrum Avoriaz, af ophold Avoriaz i tæt gode<br />
lejligheder på pisterne, i centrum guideservice af Avoriaz samt skatter tæt<br />
på & pisterne, afgifter. Du guideservice kan tilmelde samt dig skatter denne<br />
&<br />
fantastiske<br />
afgifter. Du<br />
tur<br />
kan<br />
på:<br />
tilmelde dig denne<br />
fantastiske<br />
http://nortlander.dk/aus.<br />
tur på:<br />
Tilmelding sker som altid efter først til<br />
http://nortlander.dk/aus.<br />
mølle princippet dog senest den 15/11.<br />
Tilmelding sker som altid efter først til<br />
Yderligere information om turen kan<br />
mølle princippet dog senest den 15/11.<br />
findes på vores hjemmeside:<br />
Yderligere information om turen kan<br />
www.aus.dk.<br />
findes på vores hjemmeside:<br />
Udbred endelig dette glade budskab til<br />
www.aus.dk.<br />
dine venner. Det er ikke et krav at man<br />
Udbred<br />
er studerende.<br />
endelig<br />
Vi<br />
dette<br />
glæder<br />
glade<br />
os<br />
budskab<br />
til endnu<br />
til<br />
en<br />
dine<br />
omgang<br />
venner.<br />
livlig<br />
Det<br />
leben<br />
er ikke<br />
i de<br />
et<br />
franske<br />
krav at<br />
alper!<br />
man<br />
er studerende. Vi glæder os til endnu en<br />
omgang livlig leben i de franske alper!<br />
Århus Universitet sport får nyt<br />
motionscenter<br />
Århus Universitet sport får nyt<br />
motionscenter<br />
D. 1/12-09 flytter AUS motionscenter<br />
ind D. 1/12-09 i nye lokaler flytter på AUS Otto motionscenter<br />
Rudsgade,<br />
Trøjborg. ind i nye lokaler Det nye på center Otto giver Rudsgade, i kraft<br />
af Trøjborg. mere plads, Det de nye nuværende center giver og i nye kraft<br />
medlemmer, af mere plads, gode de nuværende forbehold for og både nye<br />
styrketræning medlemmer, gode og pulstræning. forbehold for I både<br />
forbindelse styrketræning med og flytning pulstræning. kan AUS I<br />
præsentere forbindelse en med ny kvindelig flytning kan instruktør, AUS<br />
som præsentere både skal en tage ny kvindelig sig enkelte instruktør,<br />
holdtræninger som både skal og tage personlig sig enkelte<br />
instruktion. holdtræninger Der og bliver personlig i løbet af<br />
november<br />
instruktion.<br />
og<br />
Der<br />
december<br />
bliver i<br />
solgt<br />
løbet af<br />
medlemskaber<br />
november og december<br />
til studerende.<br />
solgt<br />
I forbindelse med indflytning vil der<br />
medlemskaber til studerende.<br />
fra 17/10 kunne købes medlemskaber<br />
I forbindelse med indflytning vil der<br />
billige priser.<br />
fra 17/10 kunne købes medlemskaber<br />
Prisen gælder til og med 1/1 2010.<br />
billige priser.<br />
Prisen gælder til og med 1/1 2010.<br />
Gratis prøvemedlemskab frem til 1/2<br />
2010<br />
Gratis prøvemedlemskab frem til 1/2<br />
Medlemskab<br />
2010<br />
til og med 1/9 2010<br />
550 kr.<br />
Medlemskab til og med 1/9 2010<br />
550 kr.<br />
Vidste du at…<br />
Aarhus Vidste du Universitets-sport at… med sine<br />
godt 5.500 medlemmer er en af<br />
Danmarks Aarhus Universitets-sport største idrætsforeninger med sine og<br />
at godt AUS 5.500 hvert medlemmer år støtter er en af<br />
studenteridrætten Danmarks største i idrætsforeninger Århus med over en og<br />
halv at AUS million hvert kr. år støtter<br />
studenteridrætten i Århus med over en<br />
halv million kr.
STUDENTERRÅDETS SIDER<br />
Den 6. oktober gik Studenterrådet sammen med elever og studerende fra alle<br />
sektorer på gaden for at demonstrere imod besparelser på uddannelsesområdet.<br />
Foto: Svend Dyrholm<br />
HVEM ER STUDENTERRÅDET?<br />
Studenterrådet er din organisation<br />
på Aarhus Universitet. Vi arbejder for<br />
at sikre de studerendes rettigheder<br />
og forbedre de studerendes vilkår på<br />
Aarhus Universitet og på landsplan.<br />
Studenterrådet er derfor dit talerør på<br />
universitetet og er repræsenteret på<br />
alle niveauer for at sikre størst mulig<br />
indflydelse for de studerende.<br />
Fra fagrådene på alle uddannelser,<br />
Studienævn og Akademisk Råd til<br />
Aarhus Universitets bestyrelse og<br />
Danske Studerendes Fællesråd, der<br />
arbejder for de studerendes vilkår på<br />
landsplan.<br />
Studenterrådet tilbyder derudover<br />
Danmarks Største Fredagsbar,<br />
kurser, retshjælp, studenterhåndbog,<br />
studiekalender og andre services, der<br />
er med til at hjælpe dig godt igennem<br />
din studietid.<br />
VALG<br />
Kære studerende!<br />
Mørke, rusk og regn og en nærtstående<br />
vintereksamen er ikke det eneste,<br />
november måned byder på. På Aarhus<br />
Universitet spirer studenterpolitiken, og<br />
der uddeles valgkaffe og valgflæsk.<br />
Det er nemlig endnu engang blevet<br />
tid til universitetsvalg den 23. til 26.<br />
november, hvor der skal vælges<br />
studenterrepræsentanter til de styrende<br />
organer på Aarhus Universitet.<br />
Studenterrådet opstiller i år tre<br />
kompetente spidskandidater til<br />
universitetsbestyrelsen. De er klar med<br />
skarpe krav til universitetsledelsen og<br />
politikerne om bedre studiemiljø, mere<br />
medbestemmelse og flere penge.<br />
I en tid hvor studerende næsten har<br />
mindre demokratisk indflydelse end før<br />
studenteroprøret, er det vigtigt, at vi<br />
tager den indflydelse vi har alvorligt.<br />
Endnu vigtigere er det, at vi bruger den<br />
til at kæmpe med for mere indflydelse.<br />
Der er selvfølgelig mange steder, du<br />
som studerende kan tage fat, men et<br />
sted at starte er til valget den 23. til 26.<br />
november.<br />
Valgdeltagelsen ved<br />
universitetsvalgene har i mange<br />
år ligget nede omkring de 15<br />
procent. Studenterrådet håber, at<br />
mange flere studerende i år vil gå til<br />
stemmeurnerne.<br />
Det er altafgørende, at de<br />
studerende, som arbejder for dig og<br />
dine behov, har din opbakning. Med<br />
en høj stemmeprocent i ryggen vil<br />
de valgte stå stærkere over for både<br />
universitetsledelsen og politiske<br />
beslutningstagere.<br />
Derfor: Brug din stemme. Sæt dit<br />
elektroniske kryds den 23. til 26<br />
november!<br />
Thea Frederiksen,<br />
Næstformand ved Studenterrådet<br />
Ndr. Ringgade 3<br />
8000 Århus C<br />
Tlf.: 8942 5464<br />
Fax 8942 5474<br />
E-mail: sr@sr.au.dk<br />
Web: www.sr.au.dk<br />
Sekretariatet har åbent:<br />
Man-tors kl. 9-14.30<br />
Fredag kl. 9 -13
WWW.SR.AU.DK<br />
TEMA: UNIVERSITETSVALG<br />
STUDENTERRÅDETS SPIDSKANDIDATER:<br />
Foto: Lea Pasgaard<br />
Anna Bager er 22 år<br />
og studerer statskundskab<br />
HVAD STEMMER VI TIL?<br />
I midten af november går århusianerne til<br />
stemmeurnerne for at afgøre, hvem der<br />
skal bære rundt på borgmesterkæden<br />
de næste fire år. Kommunalvalget er dog<br />
ikke det eneste betydningsfulde valg, der<br />
finder sted i denne måned.<br />
Den 23. til 26. november er der valg<br />
til flere styrende organer på Aarhus<br />
Universitet: Studienævnene, der blandt<br />
andet udarbejder og vedtager studieordninger,<br />
Akademiske Råd, som rådgiver<br />
dekanerne på de enkelte fakulteter og<br />
Universitetsbestyrelsen.<br />
Alle studerende, som den 1. oktober i år<br />
var indskrevet ved Aarhus Universitet,<br />
kan være med til at stemme om, hvilke<br />
to kandidater, der skal repræsentere de<br />
studerende i bestyrelsen det næste år.<br />
Foruden de to studerende består bestyrelsen<br />
af undervisere, teknisk- og administrativt<br />
personale og et flertal af eksterne<br />
medlemmer fra erhvervslivet. Inden for<br />
Maja Viola Buskbjerg er 24 år<br />
og studerer Idéhistorie<br />
de lovmæssige rammer bestemmer de<br />
blandt andet, hvilke uddannelser universitetet<br />
udbyder, og hvor stor en del af den<br />
samlede sum penge de enkelte fakulteter<br />
skal have.<br />
Universitetsbestyrelsen har altså både<br />
stor magt og reel indflydelse på de studerendes<br />
liv. Derfor er det ikke ligegyldigt,<br />
hvor på stemmesedlen du sætter dit<br />
kryds.<br />
Studenterrådets bedrifter<br />
Sætter du dit kryds hos Studenterrådet,<br />
vil vi kæmpe din sag hele året og sørge<br />
for, at de studerendes stemme høres.<br />
Studenterrådet har opnået mange resultater<br />
gennem årene.<br />
Senest har vi været med til at redde din<br />
SU i februar 2009, da skattekommisionen<br />
i et udspil lagde op til at skære SU’en ned<br />
til fire år.<br />
Derudover har Studenterrådet haft en<br />
finger med i spillet for at få den ulovlige<br />
Henriette Wetke Korsgaard er 21 år<br />
og studerer HA (jur) på Handelshøjskolen<br />
brugerbetaling på Erasmus Mundusuddannelserne<br />
afskaffet.<br />
Sidst med ikke mindst har Studenterrådet<br />
været med til at lægge pres på<br />
regeringen, som for første gang i hele<br />
dens siddende periode nu sætter flere<br />
penge af til uddannelse.<br />
I år opstiller Studenterrådet tre spidskandidater<br />
til universitetsbestyrelsen; Maja<br />
Viola Buskbjerg (HUM), Anna Bager<br />
(SAM) og Henriette Wetke Korsgaard<br />
(ASB).<br />
De tre kandidater går til valg med<br />
ønsket om bedre studiemiljø, bedre<br />
finansiering af de danske universiteter og<br />
mere medbestemmelse til de studerende.<br />
Du kan læse mere om de tre<br />
fokusområder på de følgende sider.<br />
Du kan læse <strong>Delfinen</strong>s interview med<br />
spidskandidaterne andet sted i bladet.
STUDENTERRÅDETS TEMASIDER<br />
STUDENTERRÅDETS FOKUSOMRÅDER I VALGKAMPEN<br />
KVALITET KOSTER:<br />
Politikerne vil have, at Danmark skal stå<br />
for uddannelse i verdensklasse. Alligevel<br />
er der over de seneste 15 år blevet<br />
skåret milliarder fra uddannelsesområdet.<br />
Studenterrådet mener, at smertegrænsen<br />
er nået. Forringelserne har store konsekvenser<br />
for de studerendes hverdag, som<br />
blandt andet byder på for få undervisningstimer<br />
og overfyldte lokaler. Det kan<br />
umuligt ses som et udtryk for kvalitet.<br />
Konsekvenser af besparelserne<br />
De studerende på Aarhus Universitet betaler<br />
dagligt prisen for nedskæringerne.<br />
På psykologistudiet oplever de studerende<br />
den pressede økonomi gennem<br />
dårlige undervisningsforhold. De kan ikke<br />
være i auditorierne og modtager derfor<br />
undervisning på en tv-skærm i et andet<br />
lokale, afskåret fra kontakt med studiekammerater<br />
og underviser.<br />
Underfinansieringen betyder desuden,<br />
at studerende på Aarhus Universitet har<br />
en meget kort undervisningsuge. De<br />
studerende modtager i gennemsnit 13<br />
timers undervisning om ugen – og på<br />
Humaniora kun ni timer. Resten af tiden<br />
står den på selvstudie. Dermed risikerer<br />
man at tabe de studerende på gulvet,<br />
som ikke trives med så mange timers<br />
selvstudie alene på læsesalen.<br />
I dette semester er en ny færdiggørelsesbonus<br />
trådt i kraft. Universiteterne får<br />
penge, hvis de studerende gennemfører<br />
studiet på normeret tid – det vil sige, at<br />
Til demonstrationen den 6. oktober stod de studerende i Århus sammen i udbredelsen af<br />
budskabet om kvalitet i uddanelse. Foto: Svend Dyrholm<br />
MERE MEDBESTEMMELSE:<br />
De studerende har ret til medbestemmelse.<br />
Universitetets beslutninger har direkte<br />
indflydelse på studerende og deres<br />
uddannelse, og derfor er det vigtigt, at de<br />
studerendes stemme er klar, og at den<br />
bliver hørt.<br />
Studenterrådet mener ikke, at de<br />
studerende har nok indflydelse på deres<br />
uddannelse. De studerende har krav på<br />
mere medbestemmelse.<br />
Manglende indflydelse<br />
Der er i dag ingen regelfaste krav om, at<br />
der skal være institutråd på alle universitetets<br />
institutter. På flere institutter eksisterer<br />
de slet ikke, og det er et problem,<br />
fordi de studerende her faktisk kunne<br />
have direkte indflydelse på de økonomiske<br />
beslutninger.<br />
I universitetsbestyrelsen sidder der<br />
flere udefrakommende erhvervsfolk end<br />
studerende og undervisere - et såkaldt<br />
”eksternt flertal”. Det betyder, at erhvervsfolkene<br />
har det afgørende ord i vigtige<br />
sager, for eksempel hvilke uddannelser,<br />
der udbydes på universitetet, og hvordan<br />
pengene prioriteres.<br />
Hvordan dit pensum ser ud, og hvordan<br />
dit studie er bygget op, beslutter repræsentanterne<br />
i studienævnet på dit studie.<br />
Her sidder lige mange studerende og<br />
undervisere, og derfor er graden af de<br />
studerendes medindflydelse høj. Problemet<br />
er dog, at der i flere studienævn står<br />
tomme stole, fordi de studerende ikke er<br />
opmærksomme på deres rettigheder og<br />
mulighed for at deltage.<br />
bacheloruddannelsen skal gennemføres<br />
på fire år og kandidatuddannelsen på to.<br />
Som resultat af den økonomisk trængte<br />
situation ønsker universiteterne derfor at<br />
få os hurtigt igennem systemet. Konsekvenserne<br />
ved dette hastværk bliver, at<br />
der ikke er plads til at blive forsinket eller<br />
tage orlov, hvis det skulle blive nødvendigt.<br />
Risikoen ved at sætte tempoet op<br />
er, at niveauet, og dermed kvaliteten i<br />
uddannelsen, falder.<br />
Når politikerne smækker pengekassen<br />
i, må de studerende i stedet punge ud til<br />
bøger, kompendier, computer og i værste<br />
fald deres egen undervisning i fremtiden.<br />
Studenterrådet vil derfor kæmpe for<br />
følgende sager:<br />
Flere penge per studerende,<br />
så der er plads til ordentlig og<br />
nok undervisning<br />
Færdiggørelsesbonussen skal<br />
afskaffes, så der bliver tid til<br />
fordybelse<br />
Brugerbetaling skal afskaffes,<br />
så alle kan være med<br />
Studenterrådet vil derfor kæmpe for<br />
følgende sager:<br />
”Internt flertal” i universitetsbestyrelsen,<br />
så dem, der har<br />
deres daglige gang på universitet,<br />
får det afgørende ord<br />
Alle institutter skal have<br />
beslutningsdygtige institutråd<br />
De studerende er repræsenteret<br />
i alle studienævn<br />
53 DELFINEN
STUDENTERRÅDETS TEMASIDER<br />
BEDRE STUDIEMILJØ:<br />
Gode læsesale, en hyggelig fredagsbar<br />
og ordentlige undervisningsforhold.<br />
Studenterrådet ved, at et godt socialt og<br />
faglige rum er vigtigt for de studerende.<br />
Derfor kæmper Studenterrådet for et<br />
bedre studiemiljø på Aarhus Universitet.<br />
Forældet studiemiljø<br />
Studiemiljøet på Aarhus Universitet lider<br />
desværre mange steder under forældede<br />
forhold. Aarhus Universitets bygninger er<br />
utidssvarende og nedslidte og kan derfor<br />
mange steder ikke leve op til de forhold,<br />
som et universitetsstudie i dag kræver.<br />
På mange institutter mangler der ordentlige<br />
lokaler, som de studerende kan<br />
bruge til gruppearbejde, og der er ikke<br />
nok læsepladser til de studerende. På<br />
nogle institutter eksisterer der end ikke en<br />
læsesal, og man tvinger derfor de studerende<br />
til at benytte læsesale andre steder<br />
på universitetet – afskåret fra institutbiblioteket<br />
og kontakt til medstuderende.<br />
Studenterrådet lavede tidligere på efteråret en<br />
aktion på Statskundskab, for at gøre opmærksom<br />
på det dårlige studiemiljø. Et nedslidt<br />
grupperum blev spærret af med afdækningstape,<br />
og Studenterrådet gav indeklimaet og<br />
faciliteterne en sur smiley.<br />
Foto: Louise Thomsen<br />
SÅDAN STEMMER DU!<br />
Det sociale studiemiljø er også i farezonen.<br />
Fredagsbarerne presses økonomisk,<br />
da restaurationslivet i Århus råber højt for<br />
at få fredagsbarerne til at betale husleje<br />
som udskænkningsstederne i byen. Hvis<br />
fredagsbarerne skal betale husleje, vil<br />
det betyde, at små barer må dreje nøglen<br />
om. De studievenlige priser kommer til at<br />
ligne dem, som man møder ved Åboulevarden,<br />
og et af de vigtigste sociale rum<br />
på universitetet går tabt.<br />
Studenterrådet vil derfor kæmpe for<br />
følgende sager:<br />
Der skal være tidssvarende<br />
undervisnings- og arbejdsforhold<br />
på universitet<br />
Det sociale studiemiljø skal<br />
styrkes og bevares. Derfor<br />
skal fredagsbarerne ikke<br />
betale husleje<br />
DEN 23.- 26. NOVEMBER ER DER VALG PÅ AARHUS UNIVERSITET. VALGET FOREGÅR ELEKTRONISK, OG DU KAN<br />
STEMME FRA ALLE COMPUTERE MED INTERNETOPKOBLING FRA OG MED DEN 23. NOVEMBER. DET ER SIMPELT OG<br />
ENKELT – DET KRÆVER KUN GANSKE FÅ KLIK.<br />
TIL STUDERENDE PÅ<br />
GAMLE AU:<br />
1. Gå ind på www.au.dk/valg<br />
2. Tryk på knappen ”Stem nu”.<br />
3. Herefter bliver du sendt videre til<br />
valgsystemet, hvor du skal logge<br />
på med dit CPR-nummer og din<br />
adgangskode til selvbetjeningen.<br />
4. Så vælger du, hvem du vil stemme<br />
på. Husk at fjerne bindestregen<br />
i dit CPR-nummer.<br />
TIL ANDRE STUDERENDE:<br />
Er du studerende på ASB, HIH og<br />
DPU og ikke bruger selvbetjeningen<br />
til daglig, skal du oprettes, før du kan<br />
stemme.<br />
1. Det gør du ved at gå ind på<br />
https://mit.au.dk/<br />
2. Tryk på ’ny bruger’ og herefter<br />
’glemt adgangskode’.<br />
3. Derpå skal du opgive dit<br />
CPR-nummer, og så får du en mail<br />
med et aktiveringslink tilsendt,<br />
som du skal bruge til at oprette dig<br />
selv med under selvbetjeningen.<br />
Alternative valgsteder<br />
Har du ikke adgang til internet derhjemme,<br />
kan du bruge en af de offentlige<br />
computere, der står på universitetet. Du<br />
kan også vælge at papirstemme på Informationscentret<br />
den 26. november mellem<br />
kl. 12 og 16.<br />
Rundt omkring på campus og Handelshøjskolen<br />
vil der under valget være opstillet<br />
boder med computere og udførlige<br />
guides til, hvordan du stemmer.<br />
Information og valgresultater<br />
På Studenterrådets valg-hjemmeside<br />
www.stem-sr.dk kan du i løbet af<br />
november læse mere om valget.<br />
Valgresultatet offentliggøres hurtigst<br />
mulig efter valget på www.au.dk/valg, dog<br />
senest mandag den 30. november.
STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE<br />
STUDENTERRÅDET INVITERER STUDIENÆVN PÅ<br />
SEMINARWEEKEND VIGTIGE DATOER<br />
Traditionen tro inviterer<br />
Studenterrådet i samarbejde med<br />
Aarhus Universitet studerende i studienævn<br />
til seminar på Sandbjerg<br />
Gods den 6. til 7. februar 2010.<br />
På seminaret er der både faglige og<br />
netværksskabende aktiviteter på programmet.<br />
Weekenden vil foruden god<br />
forplejning og socialt samvær bestå af<br />
oplæg, workshops og diskussioner, der<br />
alt sammen skal styrke studienævnsmedlemmerne,<br />
så de kan vende hjem<br />
og varetage de studerendes interesser<br />
bedst muligt.<br />
Hvad laver studienævn?<br />
Studienævnene arbejder blandt andet<br />
med undervisnings-, eksamens- og<br />
læseplaner samt reviderer studie-<br />
KURSER I NOVEMBER<br />
ordningerne. Derudover behandler<br />
studienævnene sager om dispensation<br />
og merit, og diskuterer uddannelsens<br />
rammer og struktur.<br />
Studienævn består af lige dele studerende<br />
og undervisere med ligevægtige<br />
stemmer – det vil sige, at de studerende<br />
har mulighed for at få indflydelse på et<br />
helt andet plan, end de fleste forestiller<br />
sig.<br />
Kontakt studienævnet på dit studie, hvis<br />
du vil høre mere om, hvad de arbejder<br />
med, og hvordan du kan være med til at<br />
gøre en forskel lokalt.<br />
Ønsker du at høre mere om weekendseminaret<br />
eller tilmelde dig, kontakt da<br />
Studenterrådets næstformand, Thea<br />
Frederiksen på thea@sr.au.dk.<br />
Studenterrådets kurser er for dig, som ønsker at klare sig bedre<br />
gennem studiet. De giver dig redskaber til at effektivere din læsning,<br />
ruste dig til eksamen og giver dig sunde studievaner – alt sammen<br />
midler, som gør dig til en bedre studerende. Der er stadig ledige<br />
pladser på nedenstående kurser i efteråret.<br />
Studieøkonomi den 4. november kl. 15-19<br />
Pris: 50 kroner<br />
Kurset er for dig, som gerne vil have råd og vejledning i, hvordan du<br />
får en sund studenterøkonomi. På kurset forklares svære ord som<br />
selvangivelse, årsopgørelse og restskat på en måde, som er til at<br />
forstå.<br />
Den gode opgave den 14. november kl. 10-16<br />
Pris: 250 kroner<br />
Det kan være svært at strukturere og få hul på en akademisk opgave.<br />
Kurset er for dig, der ønsker at få redskaber og gode råd til,<br />
hvordan du strukturerer dine opgaver.<br />
Eksamenssamtaler 30. november mellem kl. 14 og 17<br />
Pris pr. samtale (af en halv times varighed): 50 kroner<br />
Samtalen henvender sig til dig, der frygter eksamen og den berygtede<br />
klap, der går ned. På eksamenstræningskurset arbejder vi<br />
bl.a. med at styrke selvværdsfølelsen og tænke positivt samt møde<br />
angsten og tale om den.<br />
Du kan læse flere detaljer om kurserne, samt om tilmelding og betaling<br />
på vores hjemmeside www.sr.au.dk.<br />
Studenterrådets tilbyder en ny, spændende række kurser i foråret<br />
2010, som du allerede nu kan læse om og tilmelde dig, så du kommer<br />
først i køen. Læs vores kursuskatalog på hjemmesiden.<br />
I NOVEMBER:<br />
5. november:<br />
Borgmesterkandidatdebat<br />
på statskundskab<br />
10. november:<br />
Kommunalvalgsdebat på<br />
DPU<br />
11. november:<br />
Kommunalvalgsdebat på<br />
æstetik<br />
12. november:<br />
Kommunalvalgsdebat på<br />
medicin<br />
14. november:<br />
Fagrådsseminar<br />
17. november:<br />
Kommunalvalg<br />
17. november:<br />
Fællesrådsmøde<br />
23.-26. november:<br />
Universitetsvalg<br />
FAGRÅDSSEMINAR<br />
Lørdag den 14. november afholder<br />
Studenterrådet seminar for<br />
frivillige og aktive i fagråd på<br />
Aarhus Universitet.<br />
Sidder du i fagrådet eller fagudvalget<br />
på dit studie, eller ønsker du blot at<br />
høre mere om fagrådenes virke og få<br />
inspiration, så mød op til seminar.<br />
Formålet med seminaret er at give<br />
deltagerne redskaber og kompetencer<br />
til at styrke fagrådenes effektivitet.<br />
Seminaret er samtidig bygget<br />
op således, at du kan udvikle dine<br />
personlige kompetencer igennem oplæg<br />
og workshops om projektledelse<br />
og kommunikation.<br />
Seminaret starter klokken 12 og er<br />
gratis for alle. Studenterrådet vil<br />
sørge for forplejning i løbet af dagen,<br />
og seminaret sluttes af med en fest<br />
om aftenen.<br />
For nærmere information og tilmelding<br />
kontakt Studenterrådets organisationskonsulent,<br />
Hannah Nagler på<br />
hannah@sr.au.dk<br />
55 DELFINEN