Blad 3/2007

September 2007
Årgang 36 nr. 3
ISSN0905 - 1635
Nybygning i sydspanien, februar 2007. Foto: Sven Bülow

REDAKTIONEN:
Redaktør Simon Hansen, Bygaden 72, Orø, 4300 Holbæk 2298 1674 / 5916 1674 post@simonhansen.dk
Grafiker Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde 4052 9123 / 4913 3928 ts.red@teliamail.dk
Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk
Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk 5945 1015 / 2589 1080 ulf.brammer@get2net.dk
Annoncer Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome.net
Næstformand Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg 6252 2866 chk@ts-skib.dk
Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg 3969 1290 / 2148 7159 egonhansen@mail.dk
Best.medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing 2140 0374 joernhansen@mailcity.com
Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV 3646 7406 / 2016 1089
Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk
Best.medlem Mogens Høirup, Lucienhøj 16 a, 5600 Faaborg 6261 2776 familienhoirup@mail.dk
1.suppleant Alexander Feirup, Sundsdahlvej 41, 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk
2.suppleant Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa
Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk
Revisor.supp.Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør 3253 4143
TS-LOKALFOLK:
Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math.aau.dk
Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881 t.kirkegaard@mail.dk
Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive 9752 8201 / 2944 5013 nielssohn@c.dk
Vestkysten Svend Lykke, Rævskærvej 40 Tornby, 9850 Hirtshals 9897 7173
Østjylland Kjeld Andersen, Langengevej 81, 8240 Risskov 8621 3915 lisrej@stofanet.dk
Sønderjylland Torbjørn Kristensen, v/Færgegården 2, 6100 Haderslev 7458 4745 t.s.kristensen@mail.tele.dk
Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 fribo@mobilixnet.dk
Vestfyn Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@paradis.dk
Sydfyn Peter Ladefoged, Lucienhøj 16a, 5600 Faaborg 2947 4321 friluftshajen@hotmail.com
Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt.mail.dk
Vestsjælland (vakant)
Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dk
Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@mail.dk
Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298
Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post.tdcadsl.dk
Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 3284 0881 ere@tib.dk
REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens 64715860 / 4043 5860
John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft
REPRÆSENTANTER I EMH/Culture Council(CC):
Jørgen Josephsen, Fåborgvej 41, 5610 Assens 6471 4170 / 2834 5125 jjogkb@hotmail.com
CC: Arne Gotved, Havnegade 51, 2.th, 1058 K 3373 1710 arne@gotved.dk
FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060
KONSULENTER:
Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16)
Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184
2

TS-sekretariatet
v/Lisbeth Møller Andersen
Skattergade 30
5700 Svendborg
Telefon: 7023 4049
e-mail: sek@ts-skib.dk
Ekspedition af alle annoncer.
D.v.s. medlemsannoncer
under ‘Grejbørsen’
og betalingsannoncer.
TS-hjemmeside:
www.ts-skib.dk
Webmaster: Charsten Karger
e-mail: chk@ts-skib.dk
(se u. næstformand)
Udgivelser i 2007:
Blad nr. 1: februar
Blad nr. 2: april
Blad nr. 3: september
Blad nr. 4: november
Årbog december
Nymalet, ny sjægt på
produktionsskolen i Skive 2007
Foto: Sven Bülow

Jeg vil gerne støtte fartøjsbevaringen i Danmark med et medlemskab
Årskontingent kr: 350.-
Jeg er medlem af TS og vil gerne have mit fartøj optaget på fartøjslisten
Tilsend venligst optagelsespapirer.
Mit fartøj hedder:
(Blokbogstaver)
Ovennævnte fartøj er optaget på fartøjslisten. Send venligst en jomfrustander
Sæt kryds for størrelse og udfyld med navn og adresse nederst på kuponen.
Stor (70 x 150cm) Mellem (50 x 100cm) Lille (30 x 60 cm)
Kr: 245.- Kr: 160.- Kr: 120.-
Til medlemsdatabasen:
Opfør mig / korriger med nedenstående / send ovenstående standerbestilling til:
(Blokbogstaver)
Efternavn:....................................................Fornavn:............................................................
Gade/vej............................................... Nr./
sal:...........................................................
Postnummer:....................By:.................................................................................................
Telefon:.........................Mobil:...............email:...........................................................
Træskibs Sammenslutningen
v/ Lisbeth Møller Andersen
Skattergade 30
5700 Svendborg
Fartøj(er):.................................................Hjemsted(er):...................................................
Jeg flytter/er flyttet d:................................notér venligst ovenstående ændringer
Medlemskontingent for 2007
350 kr.
Alle interesserede
kan blive medlem.
Benyt indmeldelseskortet
til venstre herfor.
Dertil kommer kontingent
for fartøjer,
der er optaget på fartøjslisten:
Joller og åbne både under
2 BRT 0 kr.
Fartøjer mellem
2 og 13,9 BRT 300 kr.
Fartøjer mellem
14 og 19,9 BRT 600 kr.
Fartøjer mellem
20 og 49,9 BRT 900 kr.
Fartøjer
over 50 BRT 1200 kr.
For at få glæde af
TS-havneordningen
kræves betalt fartøjskontingent
og samtidig visning
af mærkat og

Formandens side
Kystkulturen
Arbejdet omkring kystkulturarbejdet er ved at tage sin form. I et samarbejde mellem SME, Skibsbevaringsfonden,
Maritime Aktivitetscentre og TS, har der været afholdt en møderække, der nu munder ud i, at der bliver afholdt en
kystkulturkonference i Dansk Arkitekturcenter den 14. november 2007.
Programmet er blevet sammensat med gode indslag, via den store berøringsflade vi har til de mennesker, der
beskæftiger sig erhvervsmæssigt med kystkulturen.
I forbindelse med dette arbejde har vi været vidt omkring, og alle steder hvor vi har været, lyder der tilbagemeldinger
om, den nødvendighed det er, at få skabt en kystkulturforening, som kan fastholde politikere og beslutningstagere til
at tage stilling til, hvorledes at vore kulturværdier skal bringes videre til vore efterkommere.
Går det som forventet, vil vi få skabt en kystkulturforening i slutning af året, og medlemsskaren her, vil uden tvivl tælle
mange af vore foreninger og organisationer, der har relationer til vandet og friluftslivet.
Med en kystkulturforening med stor bredde , vil f.eks. Nordisk Råds rapport ”Historisk Kystkultur, - en ressource i
nutiden”, uden tvivl blive synliggjort blandt politikere og embedsmænd, som opslagsværket der vendes tilbage til, når
vor kulturarv skal bringes videre til vore efterkommere.
Poul-Erik Clausen
TS formand
Redaktion haves - redaktør søges.
TS bladets redaktør Simon Hansen har meddelt bestyrelsen, at han af arbejdsmæssige årsager må se sig nødsaget
til at opsige arbejdet som redaktør af TS bladet. Simon har fået nyt job som skipper på en projektbåd.
Vi skal derfor ud og lede efter en ny redaktør til TS bladet.
Derfor gode TS medlemmer: Hjælp os med at få bragt meddelelsen ud i alle farvande og havne, så vi snarest kan
byde en ny redaktør velkommen.
Poul Erik Clausen
formand
5

Smakkejollen KARL 100 år
Af Ulf Brammer
På den sidste dag i juni måned 2007 samledes over 70 personer
ved Thurø Bund for at fejre, at en velsejlende jolle på 16 fod og
11 tommer i længden, har overlevet tidens tand i præcis 100 år.
Det blev en meget hyggelig og rar, ja nærmest hengiven fest,
hvor de lokale havde sørget for
læ og forsyninger på stranden
og omkring 15 jollesejlere og
andre fra nær og fjern mødtes
til kapsejlads, trods et vejr, der
skiftede voldsomt mellem regn
og sol, storm og stille. Jubilæet
blev fejret på det sted, hvor
jollen har opholdt sig i alle de
år – nemlig Grasten. Den
sydlige del af skipperøen
Thurø. Når man kommer til
Grasten, går Pile Alle mod nord.
Her byggede fisker Hermann
Rasmussen sit hus ved 1900tallets
begyndelse helt ude ved
Thurø Bund. Den jord, han
gravede ud til fundament, blev
trillet ned på stranden og
placeret omhyggeligt, så der
opstod et område til redskaber
og både. Det samme skete, da
sønnen Erik år senere byggede sit hus lige overfor.
Før vi lader forskellige personer beskrive forholdene omkring
jollen, må det nævnes, at jollen ikke hed noget de første mange
år, da ejeren hed Karl med ‘K’. Det er først senere den er døbt
‘Carl’.
Bådebygger Ib Nielsen fortæller i en artikel;
Smakkejollen KARL var ifølge Karl en kragejolle. Kragejolle,
når det var riggen han refererede til. Ellers omtalte han den altid
som damjollen.
6
Navne og betegnelser på både rejser langt – ligesom bådene
selv – og de ændrer sig, ligesom alt muligt andet. Med til at øge
forvirringen, er det forhold, at bådtyperne tidligere havde lokale
navne. Det, der på Sydfyn blev kaldt en kragejolle, kaldte man i
Sundet for en tjotting og i Limfjorden
hed det en sjægt. Men i resten
af landet er smakkejolle blevet
et fællesnavn.
Her vil det nok være på sin plads, at
sige et par ord om De små Fiskere,
eller blot De Små, som Achton Friis
omtaler dem. Karl Rasmussen og
hans lillebror Erik. (Tømrersvend
Lennart Nikolajsen er sønnesøn af
Karl, bor i Karl’s hus og bekræfter,
at navnet staves med “K”). Når de
blev kaldt De Små, skyldes det, at
de ikke var ret store. Erik var
fremskridtets mand, som for
eksempel talte i Walkie Talkie med
dem i land. Han havde ikke meget til
overs for ‘alt det gamle ragelse’, og
han var aldrig i bekneb for noget,
han kunne brokke sig over. Karl og
hans kone Hilda, var ‘verdens dejligste’
mennesker. Positive og venlige – nej kærlige. Karl fortalte
gerne om gamle dage og han gentog sjældent sig selv. Den
gang var jeg godt tilfreds med ikke at skulle høre den samme
historie igen og igen. Men nu er det en anden sag. I dag kunne
jeg godt ønske, at han havde gentaget sig selv, for alt for mange
oplysninger og historier må være gået i glemmebogen.
De få historiske oplysninger jeg har om smakkejollen KARL, har
jeg fra Karl.

Når man fra Thurø By kører rundt om Bunden og igennem
Fredsskoven, går der en vej til venstre, lige når man kommer ud.
Drejer man ned ad den, passerer man en bondegård, som nu er
blevet til en ‘villa’, lidt længere fremme ligger Matildes hus. Her
blev KARL bygget af Matildes far, som var skibstømrer på et af
værfterne i Gambøt. Han byggede jollen på bestilling til De små
Fiskeres far. Jollen blev meget vellykket. Den var bygget med
dam og i kølen var der en udskæring til et sværd. Udskæringen
var så bred, at sværdet, ved hjælp af kiler, kunne kantes for at
‘æde højde’ på kryds.
Til fiskernes årlige kapsejlads på Lunkebugten proppede de
dammen. Damjollen vandt altid, og det blev de andre fiskere
efterhånden lidt trætte af, så de bad om, at den blev sat i løb med
lystsejlerne. De andre fiskere har forhåbentlig været tilfredse
med den ordning. For De Små betød det blot en anden slags
pokal, for også i løb med lystsejlerne vandt damjollen.
Et år vandt de dog ikke. I frisk vestenvind kæntrede de, banjer
og grej flød ud af jollen indfiltret i sejl og tovværk. Et par dage
efter kunne de dog hente hele herligheden, som var drevet i land
på Langeland.
Da jeg i begyndelsen af 1970’erne kom til Grasten, blev der ikke
længere fisket med damjollen. Men de første år jeg var der, blev
den hvert forår trukket ud af båd- og garnhuset af Karl, som
skrabede, malede og smurte den, iført holmensbukser, blå,
solbleget busseronne og hvid bøllehat. Fribordet var hvidt og
7
den svære essing grå. Det var vigtigt at finde den rette gråtone,
så den blandede Karl selv med kønrøg. I bunden fik den tjære og
rød bundpatent. Indenbords var den sorttjæret i bunden. Over
banjerne og damdækket var den hvidmalet lige som damtragten.
Damdæk og banjer var smurt med finsk tjære. Den blev søsat og
passet sommeren igennem, men blev liggende ved sine pæle
ved en af de små broer.
Oppe under hanebjælkerne i bådhuset lå rig og sejl pakket sirligt
sammen. Jeg spurgte interesseret til det, og en dag halede vi det
hele ud og bredte sejlene ud på græsset. Da jeg foreslog at vi
riggede jollen til og sejlede en lille tur, mente Karl dog, at det var
bedst, at vi ikke gjorde det. Han vidste godt, at dens dage var
talte, hvis den ikke fik en ordentlig overhaling. Måske var det
tanken om, at vi ville kunne give den nyt liv, der gjorde, at han,
efter at den havde stået urørt i bådhuset i nogle år, solgte den til
Jørgen Præstegaard.
Achton Friis, “De danskes Øer”, København 1926.
“Jeg sidder ombord på “Rylen”. Det er sen aften, solen er for
længst gået ned , men den fine sommernats himmel står lysende
i nordvest med fine, lave skyrande. I den dybe stilhed hører jeg
dæmpet åreslaget fra en fjern båd. En halv kilometer til hver side
ser jeg rækken af de store skibsskrog, hvis master står som
gravkors mod den lysende himmel. Det er, som om de ligger og
Foto side 6: sort/hvidt foto fra
1920erne”De små fiskere i damjollen”
Foto side 7: Pennetegning
af Johannes Larsen.
Foto side 8: Hanne Risvang ved roret
2007
Foto side9: “CARLs Cup”.
Carl er nr. 3 fra venstre
Linietegningen side 10 er Ib Nielsens
opmåling af damjollen KARL.

sover, de store skibe – drømmer de om alle deres mærkelige farter,
om Nordkap og Det gode Håb, om Amerika og Levanten, om
Middelhavet og Kap Horn, om storm og stille, brune piger under
viftende palmer, om brændinger og døde mænd.” - - -
- - - “En tidlig, strålende sommermorgen går jeg i jollen for at ro
ud til den lille ø Kidholm, der ligger ved indløbet til Thurø Bund.
Solen står ret i øst og skinner på langs ad fjorden, hvis vand til
den ene side er eneste blændende, glitrende spejl. Før jeg ror løs
på mit mål, lader jeg båden drive ind mod Thurøs kyst ved næsset
på sydsiden, hvor en lille landingsbro går nogle få alen ud i
vandet. Herinde ligger en bindingsværkshytte, stråtægt og med
hvidkalkede vægge og omgivet af en lille have, på et sted, hvor
kysten brat skråner ned mod fjorden – i læ for alle vinde. På
stranden foran den ligger et par store fiskerbåde og en jolle*
trukket op på land.
Ude fra vor ankerplads har jeg hver dag siddet og set derind;
det hele er så pynteligt og så yndigt, men set derude fra så
ubetydeligt og småt. Jeg malede i hyttens nabolag et par gange
og traf husets beboere, en ældre og en yngre mand, som jeg hver
dag har set færdes sammen derinde om hytten eller ved stranden,
arbejdende med deres net eller malende deres optrukne både.
Altid ser de fornøjede ud, de svarer frejdigt og elskværdigt på
alle spørgsmål og er nemme til et smil; men der er ingen servilitet,
de er selv hjemme her! Det er fader og søn, de er alene uden
kvindfolk i huset – konen er vel død, men alt er er velholdt i og
om huset. På engen ved siden af haven står deres hø i duftende
stakke – også lidt landbrug er der tid til – mægtige popler og
linde står og yder læ for deres lille have, hvor der er råd til mange
forskellige blomster. Her er alle ydre tegn på lykke – alt ånder
arbejde, ro tilfredshed og skønhed.
Men jeg kommer til at tænke på de tusinder, der år efter år vandrer
fra landet ind til vore store byer med andre mål for øje – hvad får
de i stedet for alt, hvad de mister?”.
* Her nævnes dagens fødselar ‘CARL første gang.
Smakkesejler Ib Ivar Dahl, Smakkejoller og smakkefolk,
Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg 1983. Citat fra side 31 med
forfatterens tilladelse:
“Fra Arne Jensens havn sejlede vi til Thurøbund og ankrede
under Grasten, hvor jeg besøgte brødrene Erik og Carl Ras-
9
mussen. De har en særdeles smuk og velbygget damjolle på 17
fod, som Erik Rasmussen viste os. Dammen er ret stor, og Erik
bemærkede lunt, at havde han bare alle de ål, som mellem år og
dag havde været i den dam, og til nutidens priser, så ville han
være millionær.
Jollen har løse skvætbord, som kunne sættes i ved særlige
lejligheder. Det fortalte Carl om, mens han sad i sit bryggers og
bagte pandekager. Skvætbordene var til at bruge ved kapsejladserne.
Jollen brugte de til daglig til at røgte fra, men et par
gange om året holdt tåsingefolk og thurinerne kapsejlads, og da
plejede Carl at vinde. Så fik jollen lov til at slæbe sine sejl med
toppen oppe, om det så blæste en stiv kuling. Når der rigtig
sejledes, havde de et stort sænkesværd i sat dammen. Det kunne
kantes lidt efter hver stagvending, og så stod jollen en kolossal
højde. Den rendte lige op i vinden, når sværdet stod rigtigt,
sagde Carl. Jo, vi fik tit pokalen.
Men et år gik det galt. Jollen var altid meget stiv, når de var tre
mand i den, og på en kapsejlads løb den ret igennem en forkert
sø ude ved Thurørev. Den blev halvt bordfyldt og de to gaster
sprang i søen og holdt sig til vanterne, mens de råbte, at nu
kunne Carl øse læns, mens de lå i vandet, ham kunne den nok
bære. Men jollen fyldtes helt et øjeblik efter, og de måtte alle tre
ud at svømme. Det år fik de ikke pokalen. Erik og Carl kalder
jollen for en damjolle eller en kragejolle, men storsejlet en smakke.
Topsejlet kalder de gaffeltopsejlet, men det er nok en vane fra
deres sejlskibstid, idet de begge har faret til søs med thurinerskonnerter
fra de var 14 til de var henad 30. Så kom de hjem
og hjalp faderen med fiskeriet.
Den slags damjoller var almindelige på Svendborgsund i deres
unge dage. Jollen blev bygget til deres far af en mand på Grasten
i 1907. Den kostede den gang 140 kr.”

Hanne og Jens’ sang til Karl 100 år 1909 – 2007
Melodi; Jeg ved hvor der findes - -
Stem i alle mand.Lad os synge en sang
For Karl den har fødselsdag endnu en gang
Vi ønsker til lykke og så vil i sig’:
“Den sejler så flot og dig ka’ vi li’.”
Vi løfter vort glas og vi skåler en gang
Og ønsker at dagen bli’r dejlig og lang.
Vi ønsker det godt og det er fordi:
“Den sejler så flot og jer ka’ vi li’.”
Thurø-sangen
Mel: Hr Peder kasted runer over spange
En skål for Thurø med så skønne minder,
og for de bånd, som knytter os og binder,
for bandomshjemmets dage,
for huset tægt med strå,
for bonden med sin mage, for sommerhimlen blå.
Thurø, skål for din stille hygge,
Thurøs skål!
En skål for kornets bølgende på ager,
for ungersvend og pigelil så fager.
For ungdoms lyse drømme
og evig kærlighed,
og for de tanker ømme,
vi fik fra hjemmet med.
Skål for fader og søster, broder,
Skål for hver lille Thurø moder.
Moders skål!
En skål for nord- og syd- og vestenvinden,
for stranden med så kært et sommerminde.
For lærkens klare trille,
op under skyens rand,
for dug i aftensilde,
for bølgens kluk ved strand.
Skål, for duft over kløverenge.
Skål, for græs og hø i vænge.
Somrens skål!
10
En skål for sundet med de mange skibe,
hvor tjørn og vilde roser mod os smile.
I lyse sommernætter,
ved øens grønne kær,
et gammelt sagn beretter,
i månens trylleskær,
høres suset hen over sundet.
Skål! Og løft alle glas til munden.
Su-sets Skål!
Damjollen uden navn, bygget 1907 på Grasten til fisker Hermann
Rasmussen, (1868 – 1946) som boede på Pilealle, Grasten, Thurø.
Sønnerne Karl (1899 – 1985) og Erik (1906 – 1994) ligeledes Pile Allé,
overtog damjollen til fortsat fiskeri. I dag bekræfter Lennart Nikolajsen,
som bor i Karls hus, at navnet stavedes med ‘K’.
I 1990’erne dukkede en forsølvet pokal op, med navnet CARL indgraveret.
Den indgår nu som vandrepræmie ved CARLs CUP, der afholdes
i Thurø Bund.
Smed Jørgen Præstegaard (1923 ) Kildevej, Grasten, Thurø, der
arbejdede på Walsteds Yactværft, overtog jollen 1987.
Sammen med Ib Nielsen (1949 ) restaurerede de jollen og døbte den
CARL. Fjernede dammen, skiftede bord og lagde ringdæk. Sejlføringen
med sprydstage bevaredes med moderne dug, mens bomuldssejlene
er indleveret på Langelands Museum.
Efteråret 2000 overtog Hanne Risvang og Jens Lauritzen, Holmdrup
Huse, pr. Skårup, jollen og har kun sørget for grundig vedligeholdelse
og beholder navnet CARL.

Kulsejlet
Ved Ulf Brammer
I et lille og kulturelt set, fattigt land, som for eksempel
Danmark, som ikke har brug for gamle skibe, er det meget få
opfindelser vi har tilfør den internationale skibsfart. Dog har
vor land tilført den europæiske skibsfart et beskedent bidrag
til bevarelse af vore skønne skuder. For eksempel de smukke
skibe, som vi samler på her i Træskibs Sammenslutningen.
Men, de driller os, de er bestandig lige ved at rådne op. Det
er en daglig kamp og der skal en vis portion stædighed til, for
at undgå de sure råd og smide druksvampen ud. Atter og
atter må vi ned dybet for at kontrollere, om der er skimmel,
svamp eller råd i de mørkeste afkroge, eller inde i gemmerne.
Ved siden af at skaffe økonomi til denne vanvittige sport med
at få båden under sejl, skal vi nu til at sy kulsejl!
Her følger en fortælling om dette enkle instrument, syet af
sejldug. Og som franske og engelske marineforskere har
berømmet Danmark for. At vi dumme danskere skulle have
fundet på denne simple måde at skaffe frisk luft til de nedre
regioner på?. Måske?. Og måske - politisk set, i 1864 i
overført betydning?
Et skib trænger til ventilation. Og ‘de gamle’ gjorde meget ud
af, at ventilere de nedre dæk, dels for at man kunne trække
vejret og undgå tuberkulosen, men lige så meget for at
formindske ødelæggelsen af råd, svamp og metaldele. Når vi
siger ‘de gamle’, er det for at minde om, at vore forfædre var
mindst lige så kloge, som vi er nu. Med de forskelle, som den
teknologiske udvikling har medført. En god ven har lånt mig
en sjælden bog: “KULSEJLET og andre ældre ventilationssystemer.
En kulturhistorisk skitse”. Forfatteren Erling Pade
fik den udgivet 1972 som privattryk. Det viser sig at være en
grundig undersøgelse af, hvad der findes om dette emne.
Erling Pade har besøgt mange arkiver, biblioteker og museer i
de betydende søfartsnationer i Europa i almindelighed og i
Danmark i særdeleshed. Undervejs har han undret sig over, at
kulsejlet sjældent omtales i litteraturen, men ofte ses på
malerier, men aldrig på de mange tusinde skibsmodeller, der
11

findes. Kort sagt: For praktiske søfolk, har kulsejlet en såre
vigtig funktion. De lærde har svært ved at se det.
Ventilationen ombord har altid spillet en betydelig rolle for
søfarten. Ligesom grubedriften i ældre tid, var det for de store
træskibe med flere dæk og mange mennesker en
livsbetingelse. Kulsejlet er vel nok det ældst kendte
ventilationssystem, der har overlevet alle andre systemer og
som stadig bruges i vore dage.
Allerede araberne i Middelhavet i 1300-tallet har beskæftiget
sig med metoder til at skaffe frisk luft under dæk. På et
kalkmaleri fra begyndelsen af 1500-tallet i Søborg kirke ved
Esrom Sø kan man ane en død biskop i lasten på en kogge.
Det skal måske illustrere søfartens helgen Sct. Nicolaus’
12
overførsel fra Lilleasien til Bari i Syditalien i 1087? Af
skriftlige kilder her i landet om hygiejniske og sanitære
forhold ombord i danske fartøjer, er den ældste artikel givet af
Christian III i 1536. Den var yderst kortfattet med meget få
bestemmelser. I 1727 udstedte Holmens chef følgende
instruktion: “Et hvert Skib paa 50 stykker (kanoner) og
derover samt Fregatterne som have 2 Dek skal gives een
Vind Slange til Inventarium som kand hidses i Vejret at lufte
Rummet med, naar det ligger i Hokken saavelsom naar det
er i Søen”. Mere omfattende er Frederik V’s “Søe- Krigs-
Artikels- Brev” fra 1752, som på alle områder og særdeles
detailleret, afspejler tidsperioden med de lange togter til
Ostindien, Kina og Vestindien. Det var store skibe

med mange sejl og kanoner, som krævede en stor besætning.
På disse skibe opholdt besætningen sig på nederste dæk,
banjerdækket. Lys og luft kom ned gennem gitter- og
ristværker, der var anbragt på langs, midtskibs på dækkene. I
hårdt vejr, blev disse riste skalket, for ikke at få for meget
vand indenbords. Forekomsten af bølgesprøjt og vandet fra
de hyppige spulinger af dækket medførte en meget høj
luftfugtighed. I bunden af skibene samlede vandet sig i
sumpen og i hårdt vejr medførte skibets rulninger, at
bundvandet skvulpede frem og tilbage med sit indhold af
kakerlakker, døde rotter og almindeligt affald, hvorpå den
berygtede ‘skibslugt’ bredte sig op gennem skibet. Forestil
dig dertil ‘duften’ af flere hundrede personers svedige
kroppe, prutter og bøvser, når de skaffede eller lå i deres
hængekøje på frivagten. Endnu værre blev det i troperne, når
bakterierne i bundvandet kunne nå at formere sig så
voldsomt, at bundvandet blev giftigt og udsatte
besætningen for dødelige typer af feber. Man har hørt om
hele besætninger, der omkom på grund af feber, så skibet blev
tvunget i havn. Sådanne forhold oplever vi da heldigvis ikke,
men måske er det alligevel værd at overveje, om ikke man
skulle ønske sig et kulsejl?
Skibslægen
De hygiejniske- sanitære forhold ombord blev den
ombordværende cheflæges ansvarsområde. I artiklen fra 1752
var der over 20 interessante paragraffer specielt for
skibslægen. Og i 1789 blev disse anvisninger yderligere
specificeret. Foruden de rent medicinske og kirurgiske
opgaver, var der i hans journal afsat en særlig rubrik, hvor
han daglig skulle notere, hvor ofte der blev ‘luftet’ om bord
med kulsejl eller ventilatorer og hvor stor porten (indtaget) i
kulsejlet var. Hvornår der blev røget (med raffineret salpeter
eller vitriolsyre) eller stænket for at desinficere og med hvad,
samt hvor ofte mandskabets klær og køjer blev vasket og
luftet. Han skulle notere, hvornår øllet eller noget af
provianten blev fordærvet, samt hvilke midler der blev
anvendt for at ‘korrigere’ fordærvelsen. Desuden anbefalede
man kalkning med læsket kalk overalt mellem dækkene og i
lasten mindst hver anden måned.
Endnu et eksempel på krav til renligholdelsen om bord. I
1790’erne udstedte man følgende: “Underste Dæk skal i got
13

Veir skrabes, svabres, skrubbes og rengiøres, att intet Skarn
bliver liggende bag Trappen, under Spillet, ved Masten, i
Pisse-Bakken og mellem Beedings-Knægterne”. Det er
tydeligt, at tiden med ‘bartskæreren’ er forbi, nu uddannede
man kirurger på Academiet og chefkirurgen blev tituleret ‘
Overskibskirurg’, som kunne stille ombord med effektiv og
omfattende uddannelse bag sig.
I bogen om kulsejlets kulturhistorie fortælles om de mange
sygdomstilfælde og dødsfald, forårsaget af dårlig luft, eller
manglende ilt i luften. Samtiden var meget optaget af måder,
det kunne forbedres på. Her et forsøg med salpeterudrygning
på det engelske hospitalsskib ‘Union’, hvor “en ondartet
Feber anrettede stor Ødelæggelse”. Alle porte og luger blev
tillukket, over ilden varmede man en god portion sand i et
jernfad. Det varme sand blev fordelt på en række tallerkner,
her ovenpå placerede man thekopper med koncentreret
svovlsyre. Når syren havde opnået en passende temperatur,
dryssede man samme kvantum salpeter i kopperne og rørte
rundt, indtil dampen udviklede sig. De rygende kopper lod
lægen “bringe omkring i alle de Syge og Rekonvalescenters
Kamre; satte dem undertiden under Sengene og overalt, hvor
man kunne befrygte, at luften var anstukken (med smitte).
Røgningen blev saaledes fortsat i de Syges Nærværelse,
indtil det hele Rum imellem Dækkene var opfyldt med Damp,
som lignede en tyk Skye”. Denne rabiate behandling
forårsagede megen hosten, som dog fortog sig, efterhånden
som dampene havde fordelt sig. Efter en times tid åbnedes
alle luger og porte, så den friske luft kunne indlades. Derefter
holdt man storvask. Sengene blev vasket i vand ‘besvangret’
med salpetersyre. Det snavsede linned blev straks lagt i koldt
vand og udbredt på skibets dæk og når det var næsten tørt,
gennemrøget med salpetersyre, inden det blev givet i vask.
Alt dette blev gentaget to gange om dagen i otte dage. Først
derefter var lægen tilfreds, og man kunne konstatere, at kun
én eneste af de i alt 200 feberangrebne søfolk var død og
“Sygdommen blev i det hele langt mildere”. Der skulle vist et
godt helbred til, for at overleve den behandling.
‘Dry-rot’, en sygdom i skibet
For at undgå kondensskader og selvantændelse i lasten må
der luftes godt ud. Også tømmeret i de nedre dele af skibet
kræver luftfornyelse for at forebygge angreb af råd og
svamp. De dele der ligger under vandlinien og indvendig i
14
sumpen og under maskinen, er forholdsvis immune over for
forrådnelse. Men lige over sumpen, dér hvor røret fra
lænsepumpen munder ud, kan der opstå en farlig
skibssygdom ´dry-rot´’ - en tør, svampeagtig forrådnelsesproces,
der snigende breder sig i tømmeret og til sidst
fuldstændigt destruerer det. Den opstår dels af mangel
på god ventilation, dels på grund af dårlig lagring af
Der spilles “Narrehoved” ombord på fregatten HEKLA
medens kulsejlet presser frisk luft under dæk
tømmeret, som vi også kender det i dag. Spørg blot i
Skibsbevaringsfonden. Ødelæggelsen fremskyndes
yderligere, hvis skibet udsættes for stærk varme i de sydlige
himmelstrøg. For eksempel var korvetten DIANA allerede
dømt til en tidlig ophugning inden sin søsætning. Den løb af
stabelen 1818 og allerede 4 år senere, efter to togter til
Vestindien, blev den kasseret som ubrugelig på grund af
tømmersvamp. Det chokerede samtiden, så man satte flere
foranstaltninger i værk for at undgå flere af den slags tilfælde.
Først og fremmest skulle tømmeret udvælges, oplagres,
imprægneres og bearbejdes efter nye metoder. På beddingen
opsatte man interimistiske afdækninger mod vejrliget, så
nybygningen blev grundig lufttørret under hele
opbygningen. Spanter og planker blev forlods imprægneret

med salt, som man kender det fra vikingetiden og gennem
middelalderen. Når skibet var i søen, var det skik at sjaske
tømmeret over med ‘kalkmælk’ (kalciumhydroxsyd / læsket
kalk), der i fri luft omdannes til kalciumkarbonat, når kulsyren
frigives. Denne kraftige base er desinficerende. Og det er
vigtigt, at den gamle kalk kradses af og ny påføres mindst én
gang om måneden.
Kulsejl på en
Folkebåd lufter ud
medens gasten går
på indkøb.
Kulsejl? Sikke et navn!
Ved naturlig ventilation forstås den luftfornyelse, der foregår
uden anvendelse af mekanisk drivkraft, at luften tilføres og
bortledes ‘af sig selv’ gennem sprækker, åbne luger,
skylighter, riste og lignende.
Sejlet består af et langt sejldugsrør, også kaldet –slange. Det
hejses op i riggen, kutten åbnes med to smækre liner og den
rørformede slange føres ned gennem luger og skylights til
skibets nedre dele. Kutten er en bred åbning - ‘vinger’ - der
så vidt muligt vendes mod vindøjet, så den luft, der står i
røret bliver presset ned i skibet. Ordet kulsejl findes i en
række forskellige stavemåder, der har gjort det vanskeligt at
tyde oprindelsen. I Danmark har man for det meste stavet det
15
kulsejl, men også former som: ‘kuul-’, ‘kull-’, ‘kuld-’, og
‘kuldesejl’. Nogle mener at navnet kan være afledt af ‘kuling’,
hvilket er tvivlsomt på grund af brugen længere tilbage end
1400-tallet, hvor det ord ikke fandtes. Andre har sat navnet i
forbindelse med ‘kulen’, den åbning der var på de ældre
orlogsskibe mellem kobryggen (dækket mellem fokkemast og
stormast) og skansen, hvor kulsejlet kunne føres ned. En
tredje mulighed, som ingen har været opmærksom på, er, at
navnet kan være aflede af det gamle, danske ord ‘kul’, der
betød hætte, for eksempel i ‘munkehætte’, en afledning af, at
hættens form fuldstændig ligner luftindtaget foroven. Denne
antagelse bestyrkes af, at englænderne samtidig med at se
bruger ordet ‘windsail’ – i folkemunde kalder indretningen
for ‘cowl’, der netop betyder ‘hætte’. ‘Cowl’ er en videreudvikling
fra det oldengelske ‘cugle’ og middelalderengelsk
‘kuule’. Både det danske ‘kul’ og det engelske ‘cowl’ ser ud
til at stamme fra det latinske ‘cucullus’, der betyder ‘en kappe
med hætte’. Og Kulsejlet bruges stadig i vore dage. For
eksempel på tankskibene, når man har renset tanke og
derefter lufter ud. Navnet er ganske vist blevet mere
internationalt, nu kalder de det en ‘Windman’.
Små skibe - små kulsejl
Du må vist til selv at sy dit kulsejl? Til venstre ses et
passende kulsejl til en Folkebåd. Det er ingen stor sag. To
stumpe nåle, en sejlmagerhandske, en syl og passende,
vokset tråd, så kan man gå i gang med at sy røret sammen af
en bane. Åbningen foroven kræver lidt mere, men det finder
man ud af! Tænk også på de mange dage, hvor båden ligger
ubenyttet, udsat for de mangfoldige former for regn. Her er
måske et problem. Dels med hele tiden ændre ophængningen
efter vindretningen, dels med ikke at få for meget regnvand i
båden. Nej, det sidste nye er en SolarVenti. Hvis jeg havde
en bevaringsværdig båd i dag, ville jeg anskaffe en sådan
box, med en (emhætte)tilslutningsslange. Den sorte kasse er
monteret med solceller, som starter en ventilator, når det er
lyst nok. Propellen puster den varme luft i kassen ned i
bunden af fartøjet, så alt er tørt og lunt, når du omsider går
ombord. Mon ikke udgiften hurtigt tjener sig ind, når du på
denne utraditionelle måde sparer bådebyggeren? Men hvad
så med det traditionelle dækslayout, som vi stiler hen i mod?
Ja, det har fanden taget?

Any way! Der skal frisk luft til – i massevis. Også i TS.
Tiderne skifter og formandsskiftet har medført et åndeligt
kulsejl. I stedet for at kuldsejle, tænkes der nu meget bredere,
nemlig på hele den historiske kystkultur med alle de
forskellige maritime håndværk (værft, sejlmager, speditør o.a.)
og industrier i havnene, som udnytter havets resurser, for
eksempel, fiskeindustri og eksport.
Brede aspekter.
16
Smag og behag er som bekendt forskellig. Der er masser af muligheder
for udformning af kulsejlet til netop din båd. En kineser ville
formodentlig udforme vindfanget som et dragehoved, som sluger
vinden (og slipper den ud nede om læ).

Medlemsmødet i Holbæk d. 27. oktober
Kulturværdier
Havnene er under forvandling fra aktive erhvervsområder til
boligområder, og i denne forbindelse glemmes de
kulturværdier, hvis oprindelse stammer fra havet og de
havnerelaterede funktioner.
Når vi taler om kulturværdier i og på vore havne, er der to
ting der er uadskillelige - Træskibe og værfter / beddinger.
Er der ingen træskibe, så er der heller ingen grundlag for
værfter/beddinger, og det samme gør sig gældende modsat, -
er der ingen værfter/beddinger, så er der heller ingen
træskibe.
I det nordsjællandske område er der ved at være tyndet godt
ud i værfter/beddinger og træskibe, og i horisonten kan
skues, at der bliver tyndet mere ud endnu inden for den
nærmeste fremtid
Kursen for værfterne/beddingerne i Odden Havn,
Hundested, Gilleleje, Havndal og Holbæk er afstukket den
forkerte vej, og kursen er der nødsaget at blive korrigeret for.
En gruppe mennesker i Holbæk, heriblandt vor TS medlemmer
og mennesker der i øvrigt er relateret til havneaktiviteter, har
skabt ”Store Havnedag” i Holbæk med fokus på de
kulturværdier der findes i et havneområde.
Denne synlighed omkring kulturværdierne i havnent,
afstedkom en dialog med politikere omkring kommunens
planer med området, og især DGI Huset.
På medlemsmødet i Holbæk er det disse kulturværdier, der er
sat på dagsordenen.
Medlemsmødet offentliggør vi og TS sender en indbydelse
ud til borgmestrene og kulturudvalgsformændene i de
kommuner hvor føromtalte værfter / beddinger findes.
Hvilke af værfterne / beddingerne kan bevares som omdrejningspunkt
for områdets kulturværdier og dermed skabe
mulighed for bevarelse af træskibene i de nordsjællandske
havne.
Poul Erik Clausen
formand TS
17
Program
Tema: Boliger eller havn
Vi mødes mellem kl. 13 - 14
på galeasen HJALM,
som ligger ved Orø-færgen.
Kl. 14 - 15 er der rundvisning på havnen.
Kl. 1530 - 1730 stormøde
med inviterede gæster og pressen
på Holbæk (Kultur-) kaserne,
Kl. 1830 festmiddag - leveret af Langtved Færgekro.
Pris 150.- kr.
Overnatning - begrænset antal - på banjen i HJALM
(i eget, medbragt sovegrej)
Pris 130.- kr. incl mættende morgenmad.
Tilmelding inden d. 22.10. til middag og/eller overnatning:
Gert: Tlf. 2016 1089
Sekretariatet/Lisbeth: Tlf. 7023 4049 sek@ts-skib.dk

Øhavet Rundt 2007
Personligt oplevet. Udsnit af dagbog
21/7 kl. 10.30 :
Start fra Søby, Ærø. Vi er : Skipper Ingolf, navigatør og kok
Tove og gast barnebarnet Julia, 5 år. Båden er Louise,
folkebåd, bygget i 75, meget velsejlende. Vinden er i vest 6-7
sek/m. Vi rider af sted for en plat lænser.
Klokken 11.00 – vi er ca. halvvejs mod Avernakø. Og her ude,
fri af Skjoldnæs fyr, har bølgerne mere pondus!!!
Klokken 12.30 : Vi har spist frokost – rugbrød, æg og røget
sild – vi går forbi Skarø, vinden løjer lidt – og bølgerne er ikke
helt så friske i toppen. Julia : ”Nu kan jeg se bøjlen!! (bøjen)”
Kl 14.00 : Under Svendborgsundbroen hvor vi lige råber lidt
op under pillerne. Det har flere gange set ud som om der var
optræk til en lille byge; men det hjalp, at vi fandt regntøjet
frem!!
15.00 : Vi lander v/ Gambøt. Kaffevandet er sat over. Julia og
gemalen hærger kysterne. Julia har fanget en stor søstjerne.
16.00 : Kaffestund. Julia hygger sig med fiskenet og
ligesindede. Vi slapper af. Snakker om, at cocktailpølser
kunne live vældigt op på den ellers lidt trøstesløse menu.
(Pastaskruer og dåsetomat). Vi var medstrøms gennem
Svendborgsund, hvilket forklarer, at vi klarede turen så
hurtigt. Nu er Ingolf gået op for at se, om der er kommet
andre ø-havsfolk. Robin (Gin II), Ib (Mads Illum), Jan (Thora
II) og Peder (navnløs sjægt/ålborgjolle) er kommet. Flere både
støder til i løbet af aftenen og natten.
22/7 kl. 7.30 :
Dejlig stille morgen – dis over Thurøbund. Kaffetår – det
drypper lidt. Ingolf og Julia går tur. Jeg rydder. Det drypper
mere endnu. (Bare det ikke….) Det stolte smakkefolk rører på
sig ved Suttetræet.
8.45 : - Jo, jo. Det drypper skam endnu! Og Louise er ikke tæt
foroven. Vi kan endnu ikke direkte se, hvor det trænger ind.
9.45 : Og ja, det regner. Det står ned i lårtykke stænger. Vi har
18
lige lokaliseret utæthederne og forstærker med armeret
plastik. Kønt ser det ikke ud. Men hellere til grin og tør
end…. Julia leger med de andre ø-havsbørn. De er ligeglade
med regnen. Morer sig med krabbeklemmer og net.
Vi har drukket kaffe hos Lone og Torsten & deres lille nye
Agnete. En skøn lille 4-måneders størrelse m. et fast blik.
Ingolf er gået ind igen – han vil gerne møde alle de gamle
hoveder - & snakke lidt & så’n.
12.00 : Det pisser stadig ned. Ib har snakket med konen
derhjemme, som fortæller, at der er meldt fuld storm i
Østersøen.
Her er blikstille og regnen bare driver ned. Alt udenfor er
vådt, men vi styrer bare for vildt herinde. Vi er meget glade
for de vandtætte paksække, vi investerede i, (50 kr. stykket i
Netto)
18.00 : Middag. Cuisine Trangia – løg & cocktailpølser –
pasta-penne, dåsetomat, hvidløgsost & pesto. Ah!
21.10 : Julia er tørnet ind. Lygten er tændt – tæerne sure af
langtidsophold i røjserne. Bådene er ankommet i en lind
strøm – og vi har fået snakket med så mange af de kære gamle
fjæs. Julia, Oda og jeg gik til købmanden og fik is og æg.
Hvor har vi dog været våde. Solen går ned, og Julia sover.
23/7 kl. 11.10 :
Starten er netop gået. Vi startede for storsejl, men har nu
også sat forsejlet. Der er en frisk 7-8 sek/m. Valdemar slot til
styrbord. Lunkebugten oversået med sejl. Frisk og dejlig
sejlads.
13.05 – Vi krydser mod Strynø. Som sædvanlig : Drama under
Langelandsbroen – det er et virkelig ækelt sted!!! Strøm og
bølger og vindpres. Julia snakker – hele tiden! Lige nu
synger hun opera.
13.45 : Lander i Strynøs sammenstyrtningstruede havn. Vi

lægger os udenpå Mågen (Henrik og Lise) og Fremad (Allan
og Joan).
22.00 : Tilbage efter en dejlig aften på Smakkecenteret.
Fin solnedgang. Peder og Sofie ligger udenpå os.
24/7 kl. 8.00 :
Ingolf ”oppe” fra kl. 5. Regnen styrter ned – det har blæst
voldsomt fra øst – flere af de både der lå udenfor havnen er
søgt ind - og nu vil Julia ha’ solskin, vil hun. I morges troede
jeg, at vi stod og bankede mod bunden. Det viste sig bare, at
vi slog os hårdt i tøjeret.
10.30 : Skippermødet besluttede, at vi bliver her. Vejret er
meget dårligt. Jeg er gennemvåd. Og det meste herinde er
dyngvådt. Godt, at man har sit gode humør!!!!
21.30 : Julia er tørnet ind. Oppe på Smakkecenteret er der
”Rom-aften” – de 3 liter, som har pyntet hjemme i stuen hele
vinteren serveres for de hårdtprøvede ulke af min gode mand.
Lagkagekonkurrencen er blevet afviklet – der var mange
skønne kager – vi høstede ingen præmie i år – men megen
anerkendelse! Jeg sidder nu i en rygende blæst og gruer for
min våde køje. Vi er oppe i en kuling og det synger og suser i
vanterne og reb og liner slår mod master og rig.
25/7 kl. 10.15:
Det ærede råd, skippermødet, har besluttet, at vi bliver på
Strynø – det blæser en halv pelikan, der er vekslende skyer,
men gudskelov regner det ikke. Ingolf og jeg vil lave Ø-havsfem-kamp
for børnene under 10, mens smakkerne har
kapsejlads på læ-siden af øen.
14.00 : Vi har haft en god dyst – nu er Ingolf nede for at
hjælpe Mågen og Fremad af sted. Jeg passer på en sæk
lopper : Halfdan, Oda og Julia. Der er opbrud i luften. Peder,
Sofie, Sune og frue og børn rejser om lidt. Vejret har været
slemt, men på Smakkecenterets plads er der dejligt, læs LÆ!
20.05 – Julia er taknemmeligt tørnet ind. Ingolf til
skippermøde på Smakkecenteret. Flagene blæser stadig opad.
26/7 kl. 8.15:
Kaffe. Morgenmad. Og Julia spiser æble og vupti opdager
hun, at hun har fået en rokketand. En ø-havsrokketand.
10.10 : Skippermødet har talt – vi bliver på Strynø.
En overgang så det ellers ud til, at vi ville rejse til Korshavn.
Men vinden er rakt imod – og for bådene uden motor vil det
19
blive en frygtelig sejlads, hvor de næppe ville nå frem til
vores traditionsrige afslutningsfest i aften.
27/7 kl. 12.00.
Stiv kuling. Bygevejr. I aftes dejlig fest med fællesspisning og
underholdning ved Ø-havets afsindigt talentfulde unge revyhold.
Festen blev holdt i Smakkecenterets lille værftsbygning,
det maritime var i højsædet. Ø-havets eget band underholdt
– og gæve kvinder gav smukke sange til bedste.
Smakkerne og de fleste gaffelriggere er stukket af. Nordlandsbåden
lettede i flotteste stil : Da sejlet røg op lige udenfor
havnen, nærmest planede de ud mod Langelandsbroen.
Halfdan og Oda sad som ranke små lys under sejlet.
Dejlige dage – smukt arrangeret af H C, Birger, Anders og
Bent. Vi fik ikke sejlet så meget, og Ø-havet kom vi ikke rundt
i. Men Strynø rundt, det kom vi. Og for ungerne og de unge
var der masser af tid til at slutte nye venskaber og besegle
gamle. Vejret råder kun vorherre for – og det havde vi mod os
i år. Men næste år …………
Tove Rindom Tegning:Sven Bülow

Lodsmuseum i Dragør
Ny lodsmuseumsforening vil arbejde på at bevare unik kulturarv i Dragør Havn
På en stiftende generalforsamling 27. juni 2007 i Dragør, blev
foreningen “Lodsmuseet” dannet.
Dragør Lodseri blev ved Christian V’s resolution af 8. marts
1684 Danmarks første kongeligt privilegerede lodseri og har
fra 1823 til 2006 haft hjemsted i lodsbygningen, der blev
fredet i 1987 sammen med lodseriets lodstårn.
Lodsbygningen, med et udkigstårn på tagryggen, er en af
Danmarks ældste lodsstationer. Det 16 meter høje lodstårn,
øst for Lodsstationen, blev opført i 1912, fordi Dragørfortet,
opført som led i Københavns befæstning 1912 – 14, spærrede
for udsigten over vandet. Lodstårnet er Danmarks eneste
lodstårn.
Lodsstationen og lodstårnet udgør en hjørnesten i dansk
lodshistorie og er en umistelig del af Danmarks maritime
kulturarv, Københavns befæstningshistorie, Øresunds
internationale besejling, samt Dragørs kulturarv som
Danmarks næststørste søfartsby målt i tonnage i anden
halvdel af 1700-tallet og den tredjestørste søfartsby i
slutningen af 1800-tallet. Den velbevarede bys grænser blev
afstukket i 1521 af Christian II.
Efter lodseriets og lodsbådenes flytning i 2006 fra den gamle
havn til den tidligere færgehavn i Dragør er lodsbygningens
oprindelige funktion ophørt. I den gamle havns og lodseriets
historiske rammer er det derfor muligt at skildre lodseriers
historie gennem 325 år, samtidig med at alle dagligt kan se,
hvordan lodseriet drives i dag fra den nye lodsbygning med
to moderne lodsbåde i den nye færgehavn i verdens mest
befærdede farvand, Øresund, som 40.000 skibe sejler gennem
hvert år. Da sejlrenden i Øresund ligger tæt på Dragør havn,
er det derfor muligt at få et levende indtryk af lodseriets
historie og vor tids lodseri. Denne enestående kobling
mellem et lodseris fortid og nutid findes ikke andre steder i
verden.
20
Lodseriet er Dragørs ældste arbejdsplads og Danmarks
ældste lodseri og har siden 1684 beskæftiget omkring 260
lodser og mange bådsmænd, som har sejlet i ca. 40 lodsbåde.
Perlerækken af fredede bygninger – Dragør Museum,
lodsbygningen, det gamle havnekontor, havnepakhuset,
beghuset, kolerahuset og tolderboligen – udgør sammen med
havnepladsen, erhvervshavnen, bådeværftet, skurbyen,
røgeriet, kejserlodsens historiske hus med en kikkenborg,
Strandhotellet, fiskekuttere, joller og lystbåde, tre ophalerspil
og den gamle havns intakte bassiner og moler anlagt i 1700 –
tallet, samt Dragør Museums fiskekutter Elisabeth, der
fragtede jøder til Sverige under 2. verdenskrig, et enestående
havnemiljø på verdensplan.
Foreningens formål er at erhverve og bevare lodsstationen
med dens faste inventar, løsøre og effekter og drive et
lodsmuseum i lodsbygningen.
Foreningen vil i faste og skiftende udstillinger, ved
arrangementer, gennem foredrag og på skrift, skildre og
levendegøre lodseriets historie, og vil i samarbejde med
lodserne i den nye lodsstation i færgehavnen belyse
lodsernes virke, sikkerhedsrolle for søtrafikken og lodsernes
miljømæssige samfundsbetydning i det 21. århundrede.
I øjeblikket ligger Danmarks ældste lodsbåd i Dragør havn,
den er bygget i 1880 som en åben klinkbygget båd med
gaffelsejl og den karakteristiske røde lodsstribe i midten af
sejlet. Båden, der er smukt restaureret og i privateje, udgik af
lodseriets drift i 1927. Båden er sejlet til Dragør for Dragør
Museum og ligger sommeren over som en særudstilling i
havnen.
Dragør Museum, som hele tiden har arbejdet for at inddrage
lodsbygningen i museets drift, har i 2007 fået halveret deres
budget, og er derfor ikke i stand til i øjeblikket at varetage

nye arbejdsopgaver. En kreds af borgere har derfor stiftet
foreningen ”Lodsmuseet”, for at lodsbygningen som
kulturarv ikke går tabt. Interesserede kan melde sig ind i
foreningen hos kasserer Lars Tøgern tlf. 32532125 eller i
9
Amagerbanken, Dragørafdl. på konto 52061524320 og
indbetale kontingent 60 kr. årligt, og 100 kr. for par. Kan man
ikke huske kontonummeret har banken Lodsmuseets
kontonummer, man skal blot notere indbetalers navn.
Foreningen ”Lodsmuseet”
Gamle Havn 11
2791 Dragør
v/Thorkil Herskind, formand og
Ida Clementsen, næstformand.
Foto: Sven Bülow, 2006

Den gang vi anløb “Græsted Havn”
Af JYDENs skipper og besætning
Nu kunne man måske godt tro, at det var vores problem i
denne Pinse, da JYDEN forlader sin hjemhavn i Gilleleje med
Claus, Lis og skibshunden Buster ombord. Kunne Buster
have sovet på hundevagten – burde vi ikke være havnet i
Aabenraa til årets TS Pinsetræf?
Jo vi burde, og vi har også savnet jer alle sammen, men turen
var for stor en mundfuld for os i år. Pinsen blev dog ikke helt
uden kystkulturformidling for JYDENs vedkommende, og vi
var vanen tro omgivet af en hel del andre gale mennesker. Vi
drog nemlig til veterantræf inde på landjorden, men havde
skiwet med og fandt skam også en havn til lejligheden!
Vi ”anduvede Græsted Havn” lørdag formiddag og hele
Pinsen lå vi så og tog os ud i en sø gravet til lejligheden med
”Hundestederen” i tomgang til al folkets hyldest imellem
dampmaskiner, gamle brandbiler, veteran tivoli, en kopi af den
første flyver, der fløj over den engelske kanal i 1908 og meget
andet isenkram.
Hvor der normalt ”kun” er udstillet gamle motorer i fri
dressur, kunne publikum nu se og høre en veteran
marinemotor i den rette sammenhæng, og mange havde også
fattet budskabet og talte om det forfærdelige i at så mange
kuttere må lide ophugningsdøden.
Jeg skal aldrig glemme det syn når folk kom gående over
imod vores lille havn og fik øje på Jyden og hørte lyden af
motoren, så lyste de op i store smil og tørrede en tåre væk fra
øjenkrogen ”Åh! Det lyder som da jeg var barn” – og så gik
snakken.
JYDEN er nu igen i sit helt rette element på sin plads i en
rigtig havn og der hører den hjemme, men vi er en oplevelse
rigere. Denne gang var JYDEN det største, smukkeste og
mest fantastiske skib i ”Græsted havn.”.
Du kan se mere på hjemmesiderne www.veterantraef.dk,
www.kystkulturellelinks.dk og www.jydenh34.dk.
22
“For den der ikke ved,
hvilken havn han styrer imod,
er ingen vind gunstig”
(Lucius Annacus Seneca, ca. 4 år f. Kr. - 65 år e. Kr.)
foto

Selvforskyldte bemandingsproblemer?
Så blev endnu et ’Ø-havet Rundt’ i uge 30 afviklet. Et
arrangement med stor fokus på familier og unge mennesker,
og i år var ingen undtagelse. Jeg deltog på ’Ø-havet Rundt’
første gang i 1986, hvor arrangementet blev startet op af
ildsjæle, der synes turen rundt om Fyn var lige lovlig lang for
mindre skibe. Oprindelig havde vi afslutning torsdag aften på
Avernakø, således at vi fredag kunne følges med ’Fyn Rundt’
til Svendborg og minsandten få fornøjelse af endnu en flot
sejladsdag og selvfølgelig endnu en festaften!
Men som tiden gik, var vi ikke fine nok til jer; vi blev
udelukket fra fællesspisningen, henvist til marinaen osv.
Småskibsfolkene blev hurtig trætte af fordommene med det
resultat, at de ikke længere møder op i Svendborg fredag.
Og ved I hvad? Det overlever vi skam nok, men spørgsmålet
er om I gør?
Jeg er uddannet navigatør fra verdens bedste
navigationsskole og har i de seneste år oplevet hvordan
navigatører er blevet en akut mangelvare; lige fra de
allerstørste handelsskibe og til sejlskibene; herunder
tilsyneladende også deltagerne i ’Fyn Rundt’. I dette forår og
henover sommeren har jeg fået flere forespørgsler, om jeg
dog ikke nok kender nogle ledige bedstemænd/kystskippere
der vil sejle træskib. Desværre forgæves på trods af, at den
største maritime jobbørs vist unægtelig er gamle kontakter og
mund-til-mund metoden.
23
At holde de gamle bevaringsværdige træskibe sejlende er
selvsagt et spørgsmål om finanser og jeg har stor respekt for
både de private initiativer og Skibsbevaringsfondens helt
uundværlige lobbyarbejde. På den anden side er det trist,
hvis smukt restaurerede nationalklenodier ender som
fastliggende museumsskibe pga. bemandingsproblemer.
Men er bemandingsproblemerne ikke delvis selvforskyldte
som følge af mange års arrogance baseret på tonnage? På en
sejlads som ’Ø-havet Rundt’ findes mange helt unge
træskibsentusiaster, som er potentielle elever til skoleskibene
DANMARK og GEORG STAGE, og forhåbentlig senere
navigationsskole.
Lyder det ikke som en nem langtidsinvestering at være mere
imødekommende overfor dem og allerede nu skabe de
føromtalte kontakter? Måske var det på tide at sprede
rekrutteringsindsatsen, hvis den da er eksisterende, og
vende blikket (tilbage) mod småskibenes ressourcer.
Traditionelt har småskibene jo altid leveret folk til de store
sejlskibe; ofte blev sømandskabets grundregler lært vha.
fiskeri fra familiens smakkejolle eller ombord i de små
paketbåde, inden turen gik videre til de store skonnerter.
Og det er jo lige præcis dér, I mangler dem i dag!
Med venlig hilsen
Marie Kreuter, Marstal.

TS 35 års jubilæumsbog
Alle, der pr. 1. september 2007 er medlemmer
af Træskibs Sammenslutningen, modtager
i denne måned et gratis eksemplar af
sammenslutningens jubilæumsbog
ARV og GÆLD
En beretning om træskibe og ildsjæle
skrevet af Per Hjort
og udgivet på forlaget Cervus.
Medlemmerne kan købe
ekstra eksemplarer ved henvendelse
til forfatteren på tlf.4777 2311
eller mail ph@cervus.nu.
Prisen er kr. 135 inkl. forsendelse.
Faktura bliver vedlagt.

Nyoptagne fartøjer
Vi ønsker velkommen til de ny fartøjer i flåden.
Der var adskilligt flere fartøjer til optagelse, men
bestyrelsen var i så stor tvivl med hensyn til ansøgernes
kvalifikationer, at man lod dem gå videre
til kolofonmødet i januar.
Det er dér et større forum kan afstikke kurs og grænser for
Sammenslutningens kriterier for “hardwarens” karakter.
Spøjs bøje
I slutningen af en TV-avis så den gamle grafiker tilfældigvis
præsentationen af en nyudviklet bøje, der, ved hjælp af en
skrue eller propel - drevet af strømmen, skulle få strandgæster
til at forstå badevandets evt. hastighed og retning.
Umiddelbart en glimrende nyskabelse for badesikkerheden -
hvis skruen ellers er “tangfri” - og den kunne måske have
interesse for visse havnefogeder med problematiske
strømforhold i og udenfor havnen.
25
MORFAR. Lærk/eg. Teak dæk, Struer 1976, 9,5 x 3,4 x 1,6m.
30 HK Sabb diesel. K.Skovgaard Petersen, Hadsund. 21421807
THYRA., Snurrevodskutter 1913. P.Poulsens værft, 17 BRT,
eg/eg. 116 HK Deutz. Anders Bæk, Kbh. Tlf: 2682 6824

Specialist i lærk og
egetræ
Kapacitet: Længde
35 m, diam: 1,4 m
Som noget nyt
tilbyder vi høvling
af tømmer op til
80 cm. i brede
og 28 m i længden
Specialsavværket
Sneglerup Møllevej 10 B · 4571 Grevinge
Tlf. 59 31 82 28 · Fax 59 31 62 28
Michael Jensen · Mobil 21 60 66 51 - Mogens Hansen · Mobil 23 70 72 28
Kom til Aalbæk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Vi elsker træskibe
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
kurt@kurt-soerensen.dk
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
26
HF - søfart
Maritim Forberedelse
Kystskippereksamen
Sætteskippereksamen
Skibsførereksamen
Hold starter i januar og august
Marstal Navigationsskole Tlf: 6253 1075
Navnestandere.
Med den sommer vi har haft, trænger du
sikkert til en ny navnestander. Bestil den nu,
så slipper du for at stå i kø til foråret.
Asta Graunbøl Tlf: 3284 7914 / 2852 6326
mail: asta_graunbl@yahoo.dk

Aktivitetskalender 2007 - Danmark
September 29. Afdansningsbal i Dragør
Tilmelding m. m. 30212728 / blborch@stofanet.dk
Oktober 13. Æbleræs www.maritimt-center.dk
15. - 21 Træf på Anholt 32840881
27. - 28 Medlemsmøde i Holbæk www.ts-skib.dk
December God jul og godt nytår!
2008
Januar 19. - 20. Kolofonseminar i Ebeltoft
Marts 1. - 2. Medlemsmøde
Grejbørsen
Se mere på TS’ hjemmeside: www.ts.skib.dk
MARY til salg
26’ Lynæs dæksbåd, 1975 af Tom Jeppesen. Eg/eg.
Velholdt 24 HK Bukh 1989. Claus Malta Nielsen,
4738 3334 / 2925 1206, d296651@dadlnet.dk
Langturssejleren CRUISER
35’ Colin Archer-type 1986, spidsgattet, gaffelrigget
sloop, 11 x 3,9 x 2m, lærk/eg. Ligger Aalborg.
885 000.-kr. Tlf: 2538 8800
27
SKJOLD til salg
Et af de smukkeste i flåden. 32’ jagt. 1974. 10 x 3,6 x
1,4. 10 BRT. 650 000.-kr. Kjeld Larsen.Tlf:5190
6503 info@skibetskjold.dk www.skibetskjold.dk
Spilerbom - 4 m
træ, firkantet/kvadratisk bortgives til interesseret
medlem. Svend Aage Iversen, tlf: 4586 7330,
skarven@post11.tele.dk

Afsender:
Træskibs Sammenslutningen
v. kasserer Egon Hansen,
Høje Gladsaxe 26, 2.tv.
DK - 2860 Søborg
Meddel adresseændring til kassereren.
Returneres ved vedvarende adresseændring.
B