Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

More documents

Recommendations

Info

af det, som man måske kan gøre er selvfølgelig at erfaringsudveksle mellem de afsnit hvor undersøgelserne viser at der er henholdsvis en lav og en høj tilfredshed, og se hvad der kan være forskel i praktikkerne i de afsnit og hvor man måske kan få nogle ideer, men endnu vigtigere synes jeg måske det er både at inddrage personalet, men i hvert fald også inddrage patienter og pårørende og på den måde få frem, hvad de mener der er er vigtigt for dem, og hvor de mener der kan gøres forbedringstiltag og hvad der egentlig gør at de føler sig godt behandlet, og at de kommer ud på den anden side og har det bedre. Og lidt i den forbindelse, hvis man lavede sådan dybere undersøgelser så kunne man måske også lidt mere rette indsatsen mod bestemte målgrupper, og så på den måde komme nogle af de problemer til livs som der er. Men det er jer der ved noget om det, det var det, som jeg ville komme og sige her i dag. Ole: Tak til Kaja og det var spændende at høre disse vinkler på tingene, og inden vi ligesom åbner op for almindelige spørgsmål kunne jeg jo godt tænke mig – jeg har jo ikke blandet mig så meget i det med spørgsmål – men jeg synes jo nok her, når man ser de forskellige tal at så er der nogle grupper, vi mangler, der skiller sig lidt ud. Jeg ved ikke om patientrådgivere og bistandsværger er slået i hartkorn med de pårørende, det er ikke fordi vi ikke gerne vil snakke med pårørende, men vi er faktisk nogle rimelige vigtige grupper, hvis vi selv skal sige det. Patienterne opfatter os som deres »ambassadør« og det mener jeg, at når man skal lave en sådan en undersøgelse, der skal give et rimeligt godt billede af, hvordan tingene foregår, så skal der punkt 1 kunne ses, hvad for nogle afdelinger der er åbne og hvad for nogle der er lukkede, hvordan synes man at patientrådgivernes funktion og rolle og hjælp i hverdagen er noget, der kan være med til at højne tingene og det samme med bistandsværgerne. Der blev snakket om i den forbindelse, at der også var det rets psykiatriske område og det kunne være interessant, fordi vi er meget sikre på, at vi har nogle siddende på de retspsykiatriske afdelinger, som ikke har bistandsværger, så derfor kunne det også være interessant, at man af undersøgelsen kunne se, jamen hvordan fungerer disse bistandsværger og hvordan opfatter dem, der har en bistandsværge, bistandsværgen? Er det noget, de ser en gang om året eller ser de dem aldrig, det hører vi jo sommetider, at de kommer måske en gang om året, eller somme tider »har jeg en bistandsværge«, er der somme tider nogen der spørger, og de ting kunne være rigtig vigtigt at få med i de undersøgelser. Også for at kunne fortælle politikerne: her har vi altså virkelig et område, der skal sættes fokus på. Jeg skal nok – jeg beder jo om at fatte det i korthed – men her synes jeg, der er et par vigtige ting for os der er samlet her, at få med i kommende undersøgelser. Svar: Ja, og det kan jeg da egentlig kun give dig fuldstændig ret i, at der er utrolig mange ting, som der kunne være rigtigt vigtige og relevante også at tage med i disse her undersøgelser, men grunden til, at det heller ikke bliver gjort det er et forholdsvis kort spørgeskema, som der 94 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG er på en dobbelt A3 side, hedder det, og vi har forsøgt at gøre spørgeskemaet, som jeg også sagde i starten, overskueligt sådan at der ikke er alt for mange spørgeskemaer. Jeg ved indenfor sundhedsområdet, der er der en del spørgeskemaer som er oppe på 12 sider og der er patienter, der simpelthen aldrig nogensinde når igennem, de mister modet halvt igennem og det her er så meget med, jamen nogle af de spørgsmål, efterhånden rigtig mange i spørgeskemaet de skal være der, fordi de går ind og reflekterer de standarder der er i Den Danske Kvalitetsmodel. Vi har diskuteret meget også om man skulle lave nogle åbne spørgsmålsfelter, nej ikke åbne spørgsmålsfelter, men åbne spørgsmål, hvor hvert afsnit specifikt af sig selv kunne vælge hvilke spørgsmål de godt kunne tænke sig at få svar på, fordi der måske er nogle bestemte forhold der på de afsnit gør sig gældende som de gerne vil have undersøgt tilfredsheden ved. Men alt det her igen, så – man må ikke glemme – det er et spørgsmål om økonomi og det er et spørgsmål om, hvor mange ressourcer der er tildelt området, og de her undersøgelser de er finansieret i – ja vi får faste driftsmidler – men hvis I kunne skaffe midler på andre måder, give os ideer til, hvor man kunne søge om midler, så kunne man lave alternative undersøgelser og få nogle af de her punkter med, men du må gerne sende mig en mail med det du gerne vil have med, så kunne man altid tage det op på et møde. Ja, og jeg har givet carte blanche til at spørgsmålene her må være rimeligt, at de er prioriterede. Inden det første spørgsmål kommer, et enkelt lille spørgsmål der kunne være interessant: er der nogen, der har hjulpet dig med at udfylde spørgeskemaet eller ej, det kunne være interessant at vide om de selv sidder og udfylder det, men … Svar: Om der er ført pen, ja. Spørgsmål fra salen: Kan ikke høres på lydfilen (pos. 2.35.37) Og så er mit spørgsmål, at mange af patienterne kan være rimeligt syge. Hvor mange af patienterne har hjælp til at udfylde, – stort set det samme som Ole kom med. Det kan jo medvirke lidt til en god tilfredshed, hvis patienterne hjælpes af personalet. Svar: Det kan jeg faktisk godt forstå, at de I lige i første omgang tænker på, men der er som jeg nævnte i starten – nu vil jeg lige se om jeg kan finde det – der opererer vi med nogle udelukkelseskriterier for hvilke patienter der simpelthen ikke skal deltage i undersøgelsen, og det er bla hvis man – igen må vi hele tiden huske på, at det er personalet, der vurderer det – men der går personalet bla ind og vurderer om patienten er for syg til at kunne udfylde skemaet, men den er tricky. Så det vi gør, vi holder informationsmøder rundt på afsnit inden undersøgelserne kører, og der fortæller vi så tydeligt som vi overhovedet kan gøre, at personalet må hjælpe med forståelsesmæs-
sige spørgsmål, men de skal sidde på afstand af patienten og have deres eget spørgeskema med, og så kan de godt læse op hvad der står, men det er patienten selv, altså der må ikke være tale om ført hånd i udfyldelsen, og så siger vi også at hvis patienterne har svært ved at udfylde, så er det de pårørende der skal hjælpe patienterne med at udfylde det, men igen må vi jo huske på, at vi ved jo ikke hvad der sker i praksis ude på afsnittene. Spørgsmål fra salen: kan ikke høres (pos 2.37.56) Jamen jeg skal gøre det kort. Jeg synes faktisk det er interessant Ole, og sige det skal vi også have undersøgt, så hvis du sender mig en mail, så kan jeg jo spørge ministeren ad først om vi kan formulere en eller anden undersøgelse, hvor vi kan gå lidt mere på, ellers vil jeg gerne love, at det bliver noget jeg løfter ind i SATS drøftelserne når vi når dertil, men jeg synes vi i første omgang skal se, om vi ikke kan få ministeren til at svare på det. Så har jeg i øvrigt som opfølgning til noget af det Karl nævnte deroppe, så har jeg stillet nogle spørgsmål omkring kriminalitetsstatistikken indenfor området for psykisk syge, og jeg fandt det svar, som jeg fik i maj måned sidste år, hvor jeg også stillede det spørgsmål, at der var kun tallene for 2007 og nu må de jo foreligge for 2008 også og 2009 formodentlig, så jeg har nået at bestille spørgsmålene. Det er godt man har PC’en med, så kan man også arbejde, selvom man sidder og lytter til nogle kloge ord. Svar/kommentar: jeg mener, jeg har et righoldigt antal indlæggelse og jeg fatter simpelthen ikke den positivitet den her analyse kommer frem til. Jeg har ligget på de fleste Københavnske og omegns psykiatriske afdelinger og også længere ude i geografien. Jeg kan slet ikke genkende tallene her. Har du en blank spørgeformular således at du kan vise os, hvordan spørgsmålene bliver stillet. Svar: Ja det har jeg, men ikke til at sætte op på hvad hedder det, på overhead, men jeg har heri. Svar: Men det kunne være at vi kunne få sådan et skema, og det kunne måske så komme med i LPD-avisen. Svar: Ja det kunne vi sagtens. Jeg regner lige med, at jeg skulle sammenfatte det lidt nærmere, men det kunne jeg sagtens, og så lige samtidigt, vi overvejer også måske et tidspunkt at ændre nogle af koncepterne bag de her undersøgelser så, igen hvis der er nogle ting som I undrer jer over, I er kritiske overfor eller I mener der kunne være anderledes – altså, forslag til forbedringer eller noget i de her undersøgelser, så skriv endelig en mail til os. Jeg kan ikke garantere, at det kommer med, fordi det er ikke os der sidder og beslutter, det er faktisk styregruppen højere oppe i systemet, men kom frem med tingene, fordi vi får kun lavet noget bedre ved at det er jer som der er tættere på systemet, der ved hvordan det foregår. Kommentar fra salen: du underminerer jo resultatet ved at sige, at der personalet udvælger hvem der er rask nok til at deltage i denne her analyse. Svar: Altså, vi går jo ud fra, at personalet gør det ud fra et sagligt grundlag. Kommentar igen: ja, ja det er meget naivt. Svar: jeg kan godt se det altså. Spørgsmål: Hanne Koldenia, medlem af SIND. Jeg synes altså ikke man kan lade personalet udvælge dem der skal spørges. Det er imod alle videnskabelige principper, at man ikke randomiserer denne undersøgelse, det skal simpelthen være tilfældigt. Så vil der være nogle som er blanke, men det giver jo også oplysninger om, hvor mange der er ude af stand til at udfylde det, så det duer altså ikke at lade personalet vælge. Det er uvidenskabeligt og dernæst så er der nogen, der siger, at når man laver sådan nogle spørgeundersøgelser, så skal man samtidigt spørge personalet, hvad synes de om deres arbejdsplads. Altså, det er kun at tage den ene halvdel, det ved jeg så ikke, men der er nogle der siger i kommunalt regi, at det er meget forkert at spørge fx i botilbud kun beboerne, hvad med personale. Der kunne man måske også se nogle forklaringer på at tingene er som de er. Svar: Ja, og det kan jeg jo kun langt hen ad vejen give dig ret, men igen hvis vi går ind og laver randomiseret undersøgelse, så vil der også blive postomdelt skemaer til patienterne, og det gør også, at der højst sandsynligt er meget færre patienter der vil svare – jo fordi, ellers kan man igen ikke gå ind og være sikker på, at personalet faktisk giver spørgeskemaet til den patient, der er blevet udvalgt, så er der igen en masse tvivlsspørgsmål der. Man kan aldrig helt vide, hvad der sker ude på afsnittene. Så skulle det være postomdelt, hvor vi så sidder som eksterne og styrer, hvem der bliver sendt ud til. Svar: Fra salen kan ikke høres (pos. 2.42.25). Svar: ja, men det er jo lidt det samme som I jo også lidt indikerer i forhold til det, at det er personalet der egentlig vurderer, hvem der er syg eller rask nok til at modtage skemaet. Spørgsmål: Ulla Toksvig. Patientrådgivningen Nordjylland – kan du høre det? Svar: Jeg kan knap nok høre dig. Spørgsmål: fra salen kan ikke høres (pos.2.42.40) Vi skal have mikrofonen på Ulla. Kommentar fra salen: Nåh. Starten kan ikke høres – at den kan have nogen betydning, den undersøgelse, den TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 95 LPD · avisen
Page 1 and 2:
ISSN 1396-2620 avisen LANDSFORENING
Page 3 and 4:
Lederen... Temanummeret fra Christi
Page 5 and 6:
TEMA DAGE På Christiansborg TEMADA
Page 7 and 8:
og sager som vi i øvrigt tager op
Page 9 and 10:
ges psykiatri. Når folk bliver tva
Page 11 and 12:
meget negativt eller negativt bille
Page 13 and 14:
i øvrigt nok, at det er mere en 1,
Page 15 and 16:
TEMA·DAGE Holdninger til psykiatr
Page 17 and 18:
TEMA·DAGE ¡ ¡ ¡ ¡ ¡
Page 19 and 20:
TEMA·DAGE ¡ ¡ ¡ ¡ ¡ ¡
Page 21 and 22:
enstrenget system, hvor man som pat
Page 23 and 24:
Lad os prøve lige at se overskrift
Page 25 and 26:
TEMA·DAGE
Page 27 and 28:
TEMA·DAGE TE
Page 29 and 30:
TEMA·DAGE
Page 31 and 32:
alle sager, altså man har ikke kun
Page 33 and 34:
mange mennesker faktisk ville være
Page 35 and 36:
delse på linie med somatikken, og
Page 37 and 38:
Ja, velkommen tilbage, hvis I vil v
Page 39 and 40:
TEMA·DAGE TEMAD
Page 41 and 42:
TEMA·DAGE
Page 43 and 44: TEMA·DAGE TEMADAGE
Page 45 and 46: TEMA·DAGE TEMADAGE PÅ
Page 47 and 48: TEMA·DAGE TEMADA
Page 49 and 50: Jeg skulle have budt velkommen til
Page 51 and 52: min tidligere tid sad jeg lige ovre
Page 53 and 54: TEMA·DAGE Pårørende og deres bet
Page 55 and 56: Ja, så er vi den hyggelige situati
Page 57 and 58: ning, heller ikke sundhedsfagligt,
Page 59 and 60: holdning. Jeg savner en presse, der
Page 61 and 62: der bringer han en stjålen ting i
Page 63 and 64: de han den 8. januar 2010 og politi
Page 65 and 66: det i at man vil egentlig gerne hav
Page 67 and 68: mellem 19 og 37 så kan du få psyk
Page 69 and 70: Velkommen til Karen, som er vant ti
Page 71 and 72: Så har vi selv sådan en form for
Page 73 and 74: TEMA·DAGE LPDs temadage maj 2010 K
Page 75 and 76: TEMA·DAGE Hvad ser vi efter 2 •
Page 77 and 78: TEMA·DAGE kommende opgaver • L 1
Page 79 and 80: Tak til Karen, og jeg vil da godt s
Page 81 and 82: som de så oppe på Sikringen og de
Page 83 and 84: Svar: til det med varslet, det på
Page 85 and 86: Så vi har ikke fået sådan kan ma
Page 87 and 88: Central Handicap Råd, det er lidt
Page 89 and 90: i systemet. Du har ingen fri vilje,
Page 91 and 92: vikling, vi sidder egentlig langt f
Page 93: en hale ude til venstre, nu har vi
Page 97 and 98: TEMA·DAGE Center for Kvalitetsudvi
Page 99 and 100: TEMA·DAGE Undersøgelsesprincipper
Page 101 and 102: TEMA·DAGE Svarprocenter Udleverede
Page 103 and 104: TEMA·DAGE Patienters stjernetildel
Page 105 and 106: TEMA·DAGE Størst betydning for pa
Page 107 and 108: TEMA·DAGE Pårørendes begrundelse
Page 109 and 110: TEMA·DAGE Hvordan oplever patiente
Page 111 and 112: TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 111
Page 118 and 119: Dagens sidste indleder har vi hørt
Page 120 and 121: fundet normaliserer en struktur fun
Page 122 and 123: http://www.lpd-info.dk Velkommen ti
Page 124: avisen a LPD Mogens Michaelsen, Gul
show all

Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?