Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

ikke bliver ligesom det blev foreslået sidst. Se det der skete
da lovforslaget var fremme i 2005/06 det var, at vi havde
fået et udkast til lovtekst. Der stod ikke noget om det der,
da vi så fik selve lovforslaget, så havde man i lovforslaget,
det var i begyndelsen, jeg tror det var i januar 2006, så
havde man indføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at
den daværende justitsminister, det er jo så altså vores nuværende
udenrigsminister hun ville bruge sin bemyndigelsesbestemmelse
til at sørge for at stort set alle de behandlingsdømte
blev indbefattet af bestemmelserne om
tvungen opfølgning og I ved jo godt ligesom mig, at siden
loven om tvang i psykiatrien trådte i kraft, har det været
sådan, at selvom man har en behandlings dom så kan man
ikke fysisk voldeligt blive tvangsbehandlet med mindre
lov om tvang i psykiatriens kriterier er opfyldt, det er meget
vigtigt at holde fast i, og jeg har lagt mærke til, at man
har ikke taget det med i udkast til vejledning for lægerne
om, hvordan de skal forvalte behandlingsdomme, og der
er mange patienter der ikke er klar over det, der er mange
der ikke ved, at man må ikke tvangsbehandle med mindre
kriterierne i loven om tvang i psykiatrien er opfyldt. Derfor
ved jeg godt, og det er det, der er så forfærdeligt, at mange
bliver ydmygende holdt indespærret i måneder pga en
behandlingsdom med mulighed for anbringelse fordi
man vil blødgøre dem, men man må ikke bruge tvang fysisk
og det var det man forsøgte at få med sidst, og derfor
var det fuldstændig løgnagtigt, når Lars Løkke sagde det
er kun 100-200, nej det var 2000 man forsøgte at få ind, og
det er lykkes denne her gang, det er først nu blevet skrevet
ind i bemærkningen til selve loven, at den må ikke, den
kan ikke under nogen omstændigheder bare blive udvidet
denne her lov til at gælde de behandlingsdømte, så
det er faktisk lykkes og det er bag kulisserne, at vi har fået
det ind, det er ikke i den officielle del af hele det her forløb.
Det var vist lige det jeg ville sige. Tak.
Ole: Ja, tak til Karl, og jeg er sikker på, at der er spørgsmål og
velkommen til Erik og der er spørgsmål heroppe fra Erik Olsen.
Spørgsmål: Ja, jeg hedder Erik Olsen og jeg er også med
i LAP, men jeg repræsenterer også EDF, det vil sige de centrale
handicap organisationer i Europa, der har jeg fået
den store ære at blive valgt ind i forretningsudvalget kan
man sige, den øverste ledelse af den. Der er ikke nogen
tvivl om, og jeg er fuldstændig enig med Karl, og der er
heller ikke nogen tvivl om, at handicap organisationerne
i Europa siger, der er ingen undtagelser, der er ikke noget
med undtagelser i de her sammenhænge, de regler gælder
og så vil jeg også lige nævne som Karl siger, pga et
handicap, nej man siger også delvist pga et handicap, det
er meget vigtigt, fordi handicap jo eller psykisk sygdom jo
både er sygdom, handicap og social udsathed, alle 3 dele
og det med delvis er nok til, at man nu i Rusland har fået
en erstatning på 23.000 euro for en mand der har været
tvangsindlagt under psykiatriloven i Rusland, og det skal
jo helst heller ikke være sådan, at Danmark og resten af
88 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
vest Europa kommer til at halte efter Rusland og de forhenværende
sovjet republikker mht menneskerettigheder,
det synes jeg altså ikke, så mit spørgsmål er: hvad kan
man gøre Karl, for at implementere det her i Danmark?
Svar: Jeg tror, det er jo svært i Danmark, men det lykkes
jo. Man kan sige, at grunden til at vi fik artikel 14 med i
konventionen det var, at vi fik et fantastisk godt samarbejde
med alle de store handicaporganisationer på verdensplan,
altså det er en længere historie, men altså vores
verdensomspændende netværksparaply sammen med de
blindes, de døves, de døvblindes, de fysisk handicappedes
verdensorganisationer og det er jo via det samarbejde. Det
kan man sige, at det er aldrig rigtig lykkes i Danmark fordi
– os der, altså de findes kun for folk med brugerbaggrund
er forment adgang til danske handicaporganisationer, fordi
vi har en anden forening, som sidder på det, så derfor
har det være meget svært, men altså Stig Lange er jo helt
med på det her og han ved det godt, og vi har talt strategi
om, lad nu være med at råbe alt for højt inden ratifikationen,
fordi hvis vi kigger til Australien, så fik Australien med
da de ratificerede konventionen et forbehold lige netop i
forhold til artikel 12 og 14. Det undgik vi, der er ikke taget
forbehold i Danmark, så den første del af strategien lykkes,
Danmark har ratificeret uden forbehold. Det næste er at
skabe den der brede alliance og der synes jeg, at det er
fantastisk at – fordi på vores konference for 2 år siden, da
var det at Birgitte Kofoed hun pludselig foretog, der skete
simpelthen et skift inde i hendes måde at tænke på, fordi
som mange andre jurister, så meldte hun i første omgang
ud, og havde den opfattelse at behandlingsbehov vejer
tungere end menneskerettigheder, og i den dialog vi havde
med Birgitte Kofoed dengang for 2,5 år siden, da fik vi
vendt hendes tænkning, og det er meget det, det handler
om at få folk til at få lavet det skift, at sige menneskerettigheder
først, behandlingsbehov bagefter. Paradigmet i
Danmark det er at behandlingsbehovet kommer før menneskerettigheder,
det dominerer hele folketinget, det dominerer
offentligheden, men altså når vi kan lave det skift
hos en ledende jurist på Institut for Menneskerettigheder,
få hende til pludselig at indse nej menneskerettigheder
kommer først, lægens vurdering af hvad for en behandling
du skal have, den holder ikke. Det er jo mærkeligt fordi
psykiaternes begrundelse for at de måtte udsætte os for
tvang det er at de siger, at når du er sindssyg så har du, –
når du er sindssyg så er det fordi du ingen fri vilje har. De
påstår, at når man er sindssyg har man ingen fri vilje. Fordi
du ingen fri vilje har så bestemmer vi på dine vegne. Så er
det jo mærkeligt at jeg skal i retten fordi en overlæge, på
et tidspunkt, hvor jeg var så sindssyg, at han kort tid efter
tvangstilbageholder mig, at han mener at jeg skal straffes
for en påstand han kommer med om at jeg har fyret en
eller anden joke af i hovedet på ham, som man alle andre
steder her i Danmark ville være sluppet fra, fordi hvis man
siger for sjov til folk: jeg slår dig ihjel, så bliver man sgu
da ikke slæbt i retten det er da kun hvis der ligger noget
alvor bag truslen, så det er en mærkelig skizofreni der er